Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
29/2001
[K] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske
Tidende - bortset fra et enkelt punkt - har afvist at bringe et
genmæle. [K] har endvidere klaget over, at bladet har tilsidesat god
presseskik.
Af artiklen bragt på forsiden af Berlingske Tidende
Erhverv den 7. marts 2001 med overskriften "To
Riskær-advokater hævede ti mio. kroner" fremgik af
brødteksten, at
"Honorarer: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kritiserer, at finansmanden Riskær førte skjulte forhandlinger
om salget af Cybercity, selvom to topadvokater har hævet et honorar
på ti mio. kr. for at stå for salget og hjælpe fonden. Den
ene advokat mener imidlertid, at myndighederne nu begår strafbare
handlinger."
I artiklen hed det:
"Det var en grov sammenblanding af interesser, som
udløste, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den forløbne
weekend under dramatiske omstændigheder satte de fire medlemmer af
bestyrelsen i den såkaldte Riskær-fonden på porten.
Ifølge et brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
er der skarp kritik til både højre og venstre i fonden.
Advokat X har hidtil siddet i fondens bestyrelse. Sammen
med sin bror, [K], har de tilsammen hævet honorar på ikke mindre
end ti mio. kr. i fonden. Dels for advokatarbejde og dels for at bistå
ved salget af Cybercity.
Alligevel er det lykkedes for Klaus Riskær
Pedersen at føre skjulte forhandlinger om salget med henblik på
at berige sig selv.
Læs alt
Det betød, at salget formentlig indbragte mindre,
end der kunne være opnået, påpeger myndighederne:
"For rådgivning i denne prisklasse burde der
kunne stilles krav om, at der foregik en detaljeret styring af
salgsforløbet omkring Cybercity. Alligevel har det været muligt
for Klaus Riskær Pedersen at føre forhandlinger, der hverken
blev opdaget af advokat X eller [K], før der var forløbet
ganske lang tid, og der var sket en sådan svækkelse af
forhandlingspositionen, at salgssummen skønsmæssigt blev
reduceret med adskillige millioner kroner."
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kritiserer, at man ikke har
forsøgt at finde ud af, om man kunne få den samme
rådgivning billigere andet steds, og anfører:
"Det må betegnes som betænkeligt, at
advokat X og [K] har ansat et samlet honorar. Dette kan give anledning til
mistanke om, at der er sket begunstigelse af såvel bestyrelsesmedlemmet
X som dennes bror."
[K] siger, at det ikke var nogen hemmelighed, at han
forestod salget.
"Jeg kan desværre ikke oplyse, hvad jeg har
krævet i honorar, da der er tale om et klientforhold," siger
advokaten, der påpeger, at han har været med til at
gennemføre en lang række store virksomhedshandler.
[K]s bror X er voldsomt kritisk over for
fondsmyndighederne repræsenteret ved kontorchef Jytte Heje Mikkelsen
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I et brev til styrelsen
imødegår han punkt for punkt den fremførte kritik, og han
skriver:
"Det er åbenbart, at styrelsens regelanvendelse
er udtryk for et groft dadelværdigt forhold, som er udvist af
Selskabsstyrelsen under sagsbehandlingen, og som udtrykkes i den fremsendte
skrivelse. Der foreligger åbenlyst magtfordrejning, og denne har en
sådan karakter, at forholdet efter mit skøn er
strafbart."
Artiklen var ledsaget af et stort billede af Klaus
Riskær Pedersen. Der indgik en tekst fra et brev af 2. marts 2001 fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf fremgik, at
"Der foreligger ikke oplysninger om, at man har
vurderet dette advokathonorar i forhold til markedets niveau, ligesom det
ikke er oplyst, om man har forsøgt at afsøge markedet for at
finde rådgivning, der i kvalitet og pris var konkurrencedygtig. Det
må betegnes som betænkeligt, at adv. X og adv. [K] har ansat et
samlet honorar. Dette kan give anledning til mistanke om, at der er sket
begunstigelse af såvel bestyrelsesmedlemmet X som dennes bror.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen"
Artiklen var endvidere ledsaget af billeder af henholdsvis
klager og denne bror advokat X.
Ved telefax af 7. marts 2001 fremsendte klager
følgende til Berlingske Tidende, Redaktionen:
"Under overskriften "To Riskær-advokater
hævede ti mio. kroner" bringer De i dag på forsiden af
Erhverv en artikel, hvori jeg nævnes som én af de to i
overskriften anførte.
I den anledning påpeger jeg, at jeg på intet
tidspunkt under forløbet vedrørende salget af virksomheden
CyberCity har været advokat for Klaus Riskær Pedersen.
Tværtimod gjorde jeg det til en afgørende forudsætning for
min bistand som forhandlingsleder, at Klaus Riskær Pedersen ikke
havde nogen instruktionsbeføjelse over for mig og alene havde til
opgave at bistå med oplysninger.
Uden at skulle bedømme personen Klaus
Riskær Pedersen stiller jeg krav til klienter, som jeg betjener, der
udelukker, at jeg vil påtage mig rådgivningsmæssige opgaver
for denne.
Hvad angår selve honorarbeløbet ville jeg
under normale omstændigheder undlade at udtale mig. Det er klientens
beføjelse at tage stilling til udbetalt honorar og klientens sag, om
han vil udtale sig herom. Da imidlertid, efter det for mig oplyste, den
hidtidige bestyrelse for den såkaldte Riskær-fond (en betegnelse
der er misvisende) er fratrådt, og en udpeget, ny bestyrelse er
suspenderet af Erhvervs- og Selskabsstyrelse, er klienten afskåret fra
at disponere og dermed korrigere urigtige oplysninger. På den baggrund
skal jeg undtagelsesvis oplyse, at det af mig debiterede honorar ekskl. moms
udgør under halvdelen af det beløb, der fremgår af
artiklen, og at honoraret indbefatter al bistand fra såvel danske som
hollandske advokat- og revisionsfirmaer, der har bistået under det
komplicerede forhandlingsforløb, som ikke alene omfattede salget af
CyberCity, men desuden køb af aktiemajoriteten i et hollandsk
selskab.
Henset til de ekstraordinære omstændigheder er
jeg indstillet på under iagttagelse af tavshedspligt i øvrigt at
lade en af Berlingske Tidende udpeget statsautoriseret revisor få
indsigt i den foretagne fakturering til bekræftelse af rigtigheden af
det her anførte.
Artiklen efterlader det indtryk, at jeg selv har
hævet honoraret. Jeg debiterer honorarer, som alene udbetales efter
klientens godkendelse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens i artiklen citerede kritik
af styringen af sagsforløbet må ganske afvises. Styrelsen har
tidligere dokumenteret sin manglende indsigt i forhold af denne art, og jeg
agter ikke at lade mig inddrage i en diskussion med Styrelsen herom. Jeg
lægger til grund, at avisens oplysninger hidrører fra Styrelsen,
som også i tidligere tilfælde har tilsidesat sin tavshedspligt
som offentlig myndighed.
Jeg forventer, at ovenanførte i sin helhed bringes
i avisen allerede i morgen i en opsætning, som modsvarer den
sensationelle overskrift i dagens avis. Jeg anser omtalen i dag som en grov
og retsstridig krænkelse, som kan rejse tvivl om min etik.
Alene henset til min tavshedspligt vil sagen ikke blive
yderligere kommenteret fra min side.
Modtagelsen af nærværende bedes omgående
anerkendt."
Ved brev af 7. marts 2001 til klager anførte bladet
følgende:
"Hermed anerkendes modtagelsen af Deres telefax af
dags dato.
På given foranledning skal vi gerne præcisere
i morgendagens udgave, at De ikke har arbejdet som advokat for Klaus
Riskær Pedersen personligt, hvilket da heller ikke oplyses i
artiklen.
Betegnelsen " Riskær-advokater" må i
en redaktionel sammenhæng anses for en rimelig vending, al den stund De
arbejdede med salget af en virksomhed, der havde Klaus Riskær
Pedersen som direktør og som i offentligheden i ét og alt
tegnedes af denne.
Hvad angår øvrige oplysninger i artiklen,
herunder anførelsen af honoraret til Dem og advokat X, må vi i
det hele henvise til den refererede skrivelse af 2. marts d.å. fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det fremgår ikke af denne skrivelse - og dermed
heller ikke af artiklen - , at De alene har beregnet Dem det nævnte
honorar på 10 mio. kr. Det hedder således i artiklens
første spalte, at De og advokat X "tilsammen" har modtaget
honoraret."
Den 8. marts 2001 bragte Berlingske Tidende i
erhvervssektionen under rubrikken "Penge og Job"
følgende:
"Præcisering
På given foranledning skal der præciseres, at
i forbindelse med salget af internetvirksomheden Cybercity arbejdede som
advokat for Fonden af 1. december 1997. Vendingen
" Riskær-advokater" i overskriften til en artikel på
forsiden af Erhverv i går kunne - modsat indholdet af artiklen - give
det indtryk, at han arbejdede for Klaus Riskær Pedersen
personligt."
Klageren har i relation til det af bladet anførte
om, at klagers telefax af 7. marts 2001 ikke opfylder kravene til at få
bragt et genmæle, anført, at der ikke er noget i lovgivningen,
som fordrer, at krav om genmæle udtrykkeligt omtales som sådant
med henvisning til den relevante paragraf i loven eller stiles til en bestemt
person på den pågældende avis. Det ville formentlig
afskære de fleste fra at tage til genmæle i lovformelig stand. I
hvert fald senest ved modtagelse af kopi af klagen til Pressenævnet
må det have stået bladet klart, at klager krævede et
genmæle.
Klageren har i den forbindelse anført, at han
medgiver, at hans omtale af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som værende
"uden indsigt i forhold af denne art" muligvis ikke er omfattet af
reglerne om genmæle. Det berettiger imidlertid under ingen
omstændigheder bladet til ikke i øvrigt at bringe
genmælet. Klager afviser samtidig, at hans oplysning om Klaus
Riskær Pedersen er vurderende, idet den nok er baseret på en
vurdering, men som konklusion herpå er af rent faktisk karakter. I
øvrigt er bladets oplysninger om, hvorvidt man mener, at de bragte
oplysninger er korrekte, sagen uvedkommende. Retten til genmæle er
netop central i denne sammenhæng.
Klageren har videre anført, at hans krav om at
komme til orde alene angår konkrete, faktiske oplysninger, som er
forkerte, og som risikerer at kunne påføre hans virksomhed som
advokat og rådgiver for erhvervslivet væsentlig skade. Klager
anser det som en skærpende omstændighed, at bladet end ikke har
villet benytte sig af hans tilbud om selv at kunne foranledige verifikation
af hans oplysninger.
Klageren har anført, at det af ham debiterede
honorar indbefatter al bistand fra såvel danske som hollandske advokat-
og revisionsfirmaer og dermed også advokatfirmaet X. Den helt
afgørende fejloplysning i artiklen er således, at det honorar,
der er tilgået klagers broders firma, ikke er inkluderet i det af
klager oplyste beløb.
Klageren har videre gjort gældende, at det er ham
uvedkommende, at det måtte være gået upåtalt hen, at
Fonden af 1. december 1999 som af bladet anført er blevet betegnet
som " Riskær-Fonden". Beskrivelsen af klagers opgave kan ikke
præjudiceres heraf, og det turde være åbenbart, at
betegnelsen som " Riskær-advokat" refererer til en person og
ikke en fond.
Klageren har særligt anført, at berigtigelsen
i bladet den 8. marts 2001 er en overtrædelse af medieansvarslovens §
39. Berigtigelsen er bragt uden sammenhæng med den fortsatte reportage
vedrørende Klaus Riskær Pedersen, som igen indeholder ordet
" Riskær" i overskriften, idet berigtigelsen henvises til en
langt mere anonym spalte med overskriften "Penge og job" og
underoverskriften "Præcisering", så læseren
først ved at sætte sig ind i selve indholdet bliver klar over,
hvad emnet er. Dette er helt ude af proportion med den store to-spaltede
overskrift, der blev bragt dagen forinden.
Klageren har videre anført, at udtrykket
"hævning af honoraret" skærpes af omtalen af Fonden og
dens selskaber i andre sammenhænge som "et tag-selv-bord".
Klager har derfor ønsket præciseret, at han først
får udbetalt honorar, når dette er godkendt af klienten.
Endelig har klageren anført, at bladet ikke har
iagttaget forskriften om, at afvisning af genmæle skal indeholde
oplysning om den bestående klageadgang, hvilket klager anmoder
nævnet om at påtale over for bladet.
Bladet har indledningsvis anført, at man mener at
have overholdt reglerne for god presseskik.
Bladet har videre anført, at man ikke har behandlet
klagers henvendelse som en anmodning om genmæle, idet henvendelsen var
udformet på en måde, der strider mod de indholdsmæssige
begrænsninger, der gælder for genmæler, jf.
medieansvarslovens § 38. Brevets tekst var udformet på en sådan
måde - med vurderinger vedrørende tredjemand ( Klaus
Riskær Pedersen), polemik mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt en
opfordring til bladet om at gå klagers fakturering efter mv. - at den i
givet fald ville have været helt uegnet som genmæle. Det
nævnes alene, fordi klager i sin henvendelse anfører, at han
"forventer, at ovenanførte i sin helhed" bringes i bladet.
Endvidere var klagers brev ikke stilet til redaktøren og indeholdt
ikke ordet "genmæle" eller nogen henvisninger til
medieansvarsloven, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Bladet har af samme grunde afvist, at bladet skulle have
forsømt noget ved ikke i bladets skriftlige svar af 7. marts 2001 at
have orienteret klager om den bestående klageadgang ved afvisning af et
genmæle. Bladet valgte pr. konduite at imødekomme klagers krav
om en rettelse på den måde og i det omfang, som bladet fandt
rimeligt. Dette skete under rubrikken "Præcisering", hvorved
afspejles, at man ikke mente eller mener, at artiklen eller dens rubrik
indeholdt nogen forkerte oplysninger.
Med hensyn til brugen af vendingen
" Riskær-advokater" om klager og X, har bladet gjort
gældende, at der ikke ligger nogen tilsigtet eller reel krænkelse
i at blive betegnet som " Riskær-advokat". Det ligger klart
inden for rammerne af redaktionel formuleringsfrihed at betegne klager som
" Riskær-advokat", når klager har arbejdet for
en fond, "Fonden af 1. december 1997", der er almindeligt kendt som
" Riskær-fonden" eller som " Riskærs
familiefond", og hvis formål i vidt omfang er at tilgodese Klaus
Riskær Pedersen økonomisk, og når advokatens
arbejde har bestået i at forhandle og gennemføre salget af en
virksomhed, Cybercity, der i en periode på fem år frem til salget
sidste år havde Klaus Riskær Pedersen som direktør og i
øvrigt i ét og alt udadtil blev tegnet af denne.
Hvad angår klagen over artiklens oplysning om et
samlet advokathonorar på 10 mio. kr., hvortil klager har anført,
at "det af mig debiterede honorar ekskl. moms udgør under
halvdelen af det beløb, der fremgår af artiklen", har
bladet gjort gældende, at artiklen ikke bestrider denne oplysning. Det
fremgår klart af artiklen, at der er tale om, at X "sammen med sin
bror, [K], tilsammen har hævet honorarer på ikke mindre end ti
mio. kr.". Artiklen tager således ikke stilling til, hvordan dette
honorar er fordelt mellem de to, ligesom artiklen heller ikke går ind
på, hvilke enkelte poster dette honorar måtte være
sammensat af. Kilden til oplysningen om det samlede honorars størrelse
er som anført i artiklen et brev dateret 2. marts 2001 fra Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Som fondsmyndighed er styrelsen som udgangspunkt en
overordentlig troværdig kilde. Der er da heller ikke
efterfølgende blevet rejst tvivl om oplysningen om det samlede honorar
størrelse eller oplysningerne fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
øvrigt. Bladet har således stadig ikke nogen grund til at tro,
at de bragte oplysninger vedrørende honoraret ikke skulle være
korrekte og fyldestgørende, ligesom styrelsen heller ikke siden hen
har forsøgt at berigtige sine oplysninger. At klager i sit brev af 7.
marts 2001 til bladet anfægter såvel Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens generelle troværdighed som dens "indsigt i
forhold af denne art" er et anliggende mellem klager og styrelsen, som
ikke kan gøres til genstand for rettelser, genmæle eller
lignende i bladet.
Bladet har i den forbindelse anført, at klager
udtrykkeligt ikke ønskede at benytte sig af den mulighed, han havde i
forbindelse med artiklens tilblivelse til at kommentere og eventuelt
korrigere oplysninger om honoraret. Klager er således i artiklen den 7.
marts 2001 citeret for denne afvisning: "Jeg kan desværre ikke
oplyse, hvad jeg har krævet i honorar, da der er tale om
klientforhold". At klager dagen efter at have læst artiklen
ombestemmer sig og ønsker at lægge sine faktureringer frem kan
ikke forpligte bladet til at møde frem på klagers kontor med en
statsautoriseret revisor. Især ikke, eftersom bladet hverken har oplyst
noget om, eller har ønsket at forholde sig til, hvorvidt klager har
fået under eller over halvdelen af de ti mio. kr., eller hvilken andel
han i det hele taget har fået.
Bladet har i relation til det anførte om klagers
hævning af honorar gjort gældende, at der i vendingen
"hæver" ikke ligger et indirekte udsagn om, at honoraret ikke
skulle være udbetalt "efter klientens godkendelse". Artiklen
giver ikke nogen anledning til denne mistanke. Artiklen hævder ikke, at
pengene er "hævet" i strid med nogen regler eller nogen
aftaler med den fond, der har været klagers opdragsgiver.
Bladet har afslutningsvis anført, at bladet
på intet af ovennævnte punkter i artiklen har skrevet noget andet
eller mere vidtgående end talrige andre medier har gjort i samme
anledning.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Reglerne om genmæle findes i medieansvarslovens §§
36-40.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen
økonomisk eller anden skade af betydning. En anmodning om
genmæle skal i givet fald tages til følge, medmindre
oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger endvidere af § 38, stk. 1, at
genmælets indhold i alt væsentligt skal være
begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke er et krav, at en anmodning om genmæle udtrykkeligt skal
være betegnet som genmæle.
Nævnet finder, at klagers telefax af 7. marts 2001 -
således som den er fremsendt til bladet - ikke er begrænset til
faktiske oplysninger, og at bladet ikke har været forpligtet til at
bringe klagers telefax i den fremsendte form, hverken fuldt ud eller delvis.
Under henvisning til telefaxens udformning og indhold finder nævnet
ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at give
klagevejledning, således om medieansvarslovens § 40 foreskriver.
Med hensyn til betegnelsen af klager som
" Riskær-advokat" finder nævnet, at klagers arbejde for
Fonden af 1. december 1997 og arbejde i forbindelse med salget af Cybercity
må anses at have en sådan tilknytning til Klaus Riskær
Pedersen, at det ikke var i strid med daglig tale og heller ikke kan anses
for at være i strid med god presseskik - at betegne klager som
" Riskær-advokat". Klager er derfor ikke berettiget til et
genmæle vedrørende denne oplysning. Nævnet bemærker
i den forbindelse, at bladet den 8. marts 2001 under overskriften
"Præcisering" oplyste, at klager i forbindelse med salget af
virksomheden Cybercity arbejdede som advokat for Fonden af 1. december 1997,
og ikke for Klaus Riskær Pedersen personligt.
Med hensyn til oplysningen om klagers honorar er denne
oplysning baseret på oplysninger, der fremgår af det brev af 2.
marts 2001, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte til hvert medlem af
bestyrelsen for Fonden af 1. december 1997. Under hensyn hertil samt til, at
oplysningerne omkring honorarets samlede størrelse ikke
efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side, finder nævnet
ikke, at bladet har bragt en faktisk forkert oplysning vedrørende
honoraret til klager og dennes bror. Klager er derfor heller ikke berettiget
til et genmæle vedrørende denne oplysning.
Endelig finder nævnet ikke, at der af bladet ved
anvendelsen af vendingen "hæver" i forbindelse med
fastsættelsen og udbetalingen af klagers honorar er fremsat en forkert
faktisk oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at
udtrykket forekommer naturligt i sammenhængen.
Efter nævnets opfattelse har bladet ikke tilsidesat
god presseskik.
Afsagt den 12. september 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2001 Retsinformation · 24. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2002 Retsinformation · 13. september 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742 Retsinformation · 31. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-453 Retsinformation · 22. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499 Retsinformation · 2. juli 2007
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sagerne nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964 Retsinformation · 28. april 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 Retsinformation · 11. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0382 Retsinformation · 26. februar 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00407 Retsinformation · 19. april 2013