Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2001

KEN nr 12299 af 12/09/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

29/2001

[K] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske

Tidende - bortset fra et enkelt punkt - har afvist at bringe et

genmæle. [K] har endvidere klaget over, at bladet har tilsidesat god

presseskik.

Af artiklen bragt på forsiden af Berlingske Tidende

Erhverv den 7. marts 2001 med overskriften "To

Riskær-advokater hævede ti mio. kroner" fremgik af

brødteksten, at

"Honorarer: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kritiserer, at finansmanden Riskær førte skjulte forhandlinger

om salget af Cybercity, selvom to topadvokater har hævet et honorar

på ti mio. kr. for at stå for salget og hjælpe fonden. Den

ene advokat mener imidlertid, at myndighederne nu begår strafbare

handlinger."

I artiklen hed det:

"Det var en grov sammenblanding af interesser, som

udløste, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den forløbne

weekend under dramatiske omstændigheder satte de fire medlemmer af

bestyrelsen i den såkaldte Riskær-fonden på porten.

Ifølge et brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

er der skarp kritik til både højre og venstre i fonden.

Advokat X har hidtil siddet i fondens bestyrelse. Sammen

med sin bror, [K], har de tilsammen hævet honorar på ikke mindre

end ti mio. kr. i fonden. Dels for advokatarbejde og dels for at bistå

ved salget af Cybercity.

Alligevel er det lykkedes for Klaus Riskær

Pedersen at føre skjulte forhandlinger om salget med henblik på

at berige sig selv.

Læs alt

Det betød, at salget formentlig indbragte mindre,

end der kunne være opnået, påpeger myndighederne:

"For rådgivning i denne prisklasse burde der

kunne stilles krav om, at der foregik en detaljeret styring af

salgsforløbet omkring Cybercity. Alligevel har det været muligt

for Klaus Riskær Pedersen at føre forhandlinger, der hverken

blev opdaget af advokat X eller [K], før der var forløbet

ganske lang tid, og der var sket en sådan svækkelse af

forhandlingspositionen, at salgssummen skønsmæssigt blev

reduceret med adskillige millioner kroner."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kritiserer, at man ikke har

forsøgt at finde ud af, om man kunne få den samme

rådgivning billigere andet steds, og anfører:

"Det må betegnes som betænkeligt, at

advokat X og [K] har ansat et samlet honorar. Dette kan give anledning til

mistanke om, at der er sket begunstigelse af såvel bestyrelsesmedlemmet

X som dennes bror."

[K] siger, at det ikke var nogen hemmelighed, at han

forestod salget.

"Jeg kan desværre ikke oplyse, hvad jeg har

krævet i honorar, da der er tale om et klientforhold," siger

advokaten, der påpeger, at han har været med til at

gennemføre en lang række store virksomhedshandler.

[K]s bror X er voldsomt kritisk over for

fondsmyndighederne repræsenteret ved kontorchef Jytte Heje Mikkelsen

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I et brev til styrelsen

imødegår han punkt for punkt den fremførte kritik, og han

skriver:

"Det er åbenbart, at styrelsens regelanvendelse

er udtryk for et groft dadelværdigt forhold, som er udvist af

Selskabsstyrelsen under sagsbehandlingen, og som udtrykkes i den fremsendte

skrivelse. Der foreligger åbenlyst magtfordrejning, og denne har en

sådan karakter, at forholdet efter mit skøn er

strafbart."

Artiklen var ledsaget af et stort billede af Klaus

Riskær Pedersen. Der indgik en tekst fra et brev af 2. marts 2001 fra

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf fremgik, at

"Der foreligger ikke oplysninger om, at man har

vurderet dette advokathonorar i forhold til markedets niveau, ligesom det

ikke er oplyst, om man har forsøgt at afsøge markedet for at

finde rådgivning, der i kvalitet og pris var konkurrencedygtig. Det

må betegnes som betænkeligt, at adv. X og adv. [K] har ansat et

samlet honorar. Dette kan give anledning til mistanke om, at der er sket

begunstigelse af såvel bestyrelsesmedlemmet X som dennes bror.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen"

Artiklen var endvidere ledsaget af billeder af henholdsvis

klager og denne bror advokat X.

Ved telefax af 7. marts 2001 fremsendte klager

følgende til Berlingske Tidende, Redaktionen:

"Under overskriften "To Riskær-advokater

hævede ti mio. kroner" bringer De i dag på forsiden af

Erhverv en artikel, hvori jeg nævnes som én af de to i

overskriften anførte.

I den anledning påpeger jeg, at jeg på intet

tidspunkt under forløbet vedrørende salget af virksomheden

CyberCity har været advokat for Klaus Riskær Pedersen.

Tværtimod gjorde jeg det til en afgørende forudsætning for

min bistand som forhandlingsleder, at Klaus Riskær Pedersen ikke

havde nogen instruktionsbeføjelse over for mig og alene havde til

opgave at bistå med oplysninger.

Uden at skulle bedømme personen Klaus

Riskær Pedersen stiller jeg krav til klienter, som jeg betjener, der

udelukker, at jeg vil påtage mig rådgivningsmæssige opgaver

for denne.

Hvad angår selve honorarbeløbet ville jeg

under normale omstændigheder undlade at udtale mig. Det er klientens

beføjelse at tage stilling til udbetalt honorar og klientens sag, om

han vil udtale sig herom. Da imidlertid, efter det for mig oplyste, den

hidtidige bestyrelse for den såkaldte Riskær-fond (en betegnelse

der er misvisende) er fratrådt, og en udpeget, ny bestyrelse er

suspenderet af Erhvervs- og Selskabsstyrelse, er klienten afskåret fra

at disponere og dermed korrigere urigtige oplysninger. På den baggrund

skal jeg undtagelsesvis oplyse, at det af mig debiterede honorar ekskl. moms

udgør under halvdelen af det beløb, der fremgår af

artiklen, og at honoraret indbefatter al bistand fra såvel danske som

hollandske advokat- og revisionsfirmaer, der har bistået under det

komplicerede forhandlingsforløb, som ikke alene omfattede salget af

CyberCity, men desuden køb af aktiemajoriteten i et hollandsk

selskab.

Henset til de ekstraordinære omstændigheder er

jeg indstillet på under iagttagelse af tavshedspligt i øvrigt at

lade en af Berlingske Tidende udpeget statsautoriseret revisor få

indsigt i den foretagne fakturering til bekræftelse af rigtigheden af

det her anførte.

Artiklen efterlader det indtryk, at jeg selv har

hævet honoraret. Jeg debiterer honorarer, som alene udbetales efter

klientens godkendelse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens i artiklen citerede kritik

af styringen af sagsforløbet må ganske afvises. Styrelsen har

tidligere dokumenteret sin manglende indsigt i forhold af denne art, og jeg

agter ikke at lade mig inddrage i en diskussion med Styrelsen herom. Jeg

lægger til grund, at avisens oplysninger hidrører fra Styrelsen,

som også i tidligere tilfælde har tilsidesat sin tavshedspligt

som offentlig myndighed.

Jeg forventer, at ovenanførte i sin helhed bringes

i avisen allerede i morgen i en opsætning, som modsvarer den

sensationelle overskrift i dagens avis. Jeg anser omtalen i dag som en grov

og retsstridig krænkelse, som kan rejse tvivl om min etik.

Alene henset til min tavshedspligt vil sagen ikke blive

yderligere kommenteret fra min side.

Modtagelsen af nærværende bedes omgående

anerkendt."

Ved brev af 7. marts 2001 til klager anførte bladet

følgende:

"Hermed anerkendes modtagelsen af Deres telefax af

dags dato.

På given foranledning skal vi gerne præcisere

i morgendagens udgave, at De ikke har arbejdet som advokat for Klaus

Riskær Pedersen personligt, hvilket da heller ikke oplyses i

artiklen.

Betegnelsen " Riskær-advokater" må i

en redaktionel sammenhæng anses for en rimelig vending, al den stund De

arbejdede med salget af en virksomhed, der havde Klaus Riskær

Pedersen som direktør og som i offentligheden i ét og alt

tegnedes af denne.

Hvad angår øvrige oplysninger i artiklen,

herunder anførelsen af honoraret til Dem og advokat X, må vi i

det hele henvise til den refererede skrivelse af 2. marts d.å. fra

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det fremgår ikke af denne skrivelse - og dermed

heller ikke af artiklen - , at De alene har beregnet Dem det nævnte

honorar på 10 mio. kr. Det hedder således i artiklens

første spalte, at De og advokat X "tilsammen" har modtaget

honoraret."

Den 8. marts 2001 bragte Berlingske Tidende i

erhvervssektionen under rubrikken "Penge og Job"

følgende:

"Præcisering

På given foranledning skal der præciseres, at

i forbindelse med salget af internetvirksomheden Cybercity arbejdede som

advokat for Fonden af 1. december 1997. Vendingen

" Riskær-advokater" i overskriften til en artikel på

forsiden af Erhverv i går kunne - modsat indholdet af artiklen - give

det indtryk, at han arbejdede for Klaus Riskær Pedersen

personligt."

Klageren har i relation til det af bladet anførte

om, at klagers telefax af 7. marts 2001 ikke opfylder kravene til at få

bragt et genmæle, anført, at der ikke er noget i lovgivningen,

som fordrer, at krav om genmæle udtrykkeligt omtales som sådant

med henvisning til den relevante paragraf i loven eller stiles til en bestemt

person på den pågældende avis. Det ville formentlig

afskære de fleste fra at tage til genmæle i lovformelig stand. I

hvert fald senest ved modtagelse af kopi af klagen til Pressenævnet

må det have stået bladet klart, at klager krævede et

genmæle.

Klageren har i den forbindelse anført, at han

medgiver, at hans omtale af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som værende

"uden indsigt i forhold af denne art" muligvis ikke er omfattet af

reglerne om genmæle. Det berettiger imidlertid under ingen

omstændigheder bladet til ikke i øvrigt at bringe

genmælet. Klager afviser samtidig, at hans oplysning om Klaus

Riskær Pedersen er vurderende, idet den nok er baseret på en

vurdering, men som konklusion herpå er af rent faktisk karakter. I

øvrigt er bladets oplysninger om, hvorvidt man mener, at de bragte

oplysninger er korrekte, sagen uvedkommende. Retten til genmæle er

netop central i denne sammenhæng.

Klageren har videre anført, at hans krav om at

komme til orde alene angår konkrete, faktiske oplysninger, som er

forkerte, og som risikerer at kunne påføre hans virksomhed som

advokat og rådgiver for erhvervslivet væsentlig skade. Klager

anser det som en skærpende omstændighed, at bladet end ikke har

villet benytte sig af hans tilbud om selv at kunne foranledige verifikation

af hans oplysninger.

Klageren har anført, at det af ham debiterede

honorar indbefatter al bistand fra såvel danske som hollandske advokat-

og revisionsfirmaer og dermed også advokatfirmaet X. Den helt

afgørende fejloplysning i artiklen er således, at det honorar,

der er tilgået klagers broders firma, ikke er inkluderet i det af

klager oplyste beløb.

Klageren har videre gjort gældende, at det er ham

uvedkommende, at det måtte være gået upåtalt hen, at

Fonden af 1. december 1999 som af bladet anført er blevet betegnet

som " Riskær-Fonden". Beskrivelsen af klagers opgave kan ikke

præjudiceres heraf, og det turde være åbenbart, at

betegnelsen som " Riskær-advokat" refererer til en person og

ikke en fond.

Klageren har særligt anført, at berigtigelsen

i bladet den 8. marts 2001 er en overtrædelse af medieansvarslovens §

39. Berigtigelsen er bragt uden sammenhæng med den fortsatte reportage

vedrørende Klaus Riskær Pedersen, som igen indeholder ordet

" Riskær" i overskriften, idet berigtigelsen henvises til en

langt mere anonym spalte med overskriften "Penge og job" og

underoverskriften "Præcisering", så læseren

først ved at sætte sig ind i selve indholdet bliver klar over,

hvad emnet er. Dette er helt ude af proportion med den store to-spaltede

overskrift, der blev bragt dagen forinden.

Klageren har videre anført, at udtrykket

"hævning af honoraret" skærpes af omtalen af Fonden og

dens selskaber i andre sammenhænge som "et tag-selv-bord".

Klager har derfor ønsket præciseret, at han først

får udbetalt honorar, når dette er godkendt af klienten.

Endelig har klageren anført, at bladet ikke har

iagttaget forskriften om, at afvisning af genmæle skal indeholde

oplysning om den bestående klageadgang, hvilket klager anmoder

nævnet om at påtale over for bladet.

Bladet har indledningsvis anført, at man mener at

have overholdt reglerne for god presseskik.

Bladet har videre anført, at man ikke har behandlet

klagers henvendelse som en anmodning om genmæle, idet henvendelsen var

udformet på en måde, der strider mod de indholdsmæssige

begrænsninger, der gælder for genmæler, jf.

medieansvarslovens § 38. Brevets tekst var udformet på en sådan

måde - med vurderinger vedrørende tredjemand ( Klaus

Riskær Pedersen), polemik mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt en

opfordring til bladet om at gå klagers fakturering efter mv. - at den i

givet fald ville have været helt uegnet som genmæle. Det

nævnes alene, fordi klager i sin henvendelse anfører, at han

"forventer, at ovenanførte i sin helhed" bringes i bladet.

Endvidere var klagers brev ikke stilet til redaktøren og indeholdt

ikke ordet "genmæle" eller nogen henvisninger til

medieansvarsloven, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Bladet har af samme grunde afvist, at bladet skulle have

forsømt noget ved ikke i bladets skriftlige svar af 7. marts 2001 at

have orienteret klager om den bestående klageadgang ved afvisning af et

genmæle. Bladet valgte pr. konduite at imødekomme klagers krav

om en rettelse på den måde og i det omfang, som bladet fandt

rimeligt. Dette skete under rubrikken "Præcisering", hvorved

afspejles, at man ikke mente eller mener, at artiklen eller dens rubrik

indeholdt nogen forkerte oplysninger.

Med hensyn til brugen af vendingen

" Riskær-advokater" om klager og X, har bladet gjort

gældende, at der ikke ligger nogen tilsigtet eller reel krænkelse

i at blive betegnet som " Riskær-advokat". Det ligger klart

inden for rammerne af redaktionel formuleringsfrihed at betegne klager som

" Riskær-advokat", når klager har arbejdet for

en fond, "Fonden af 1. december 1997", der er almindeligt kendt som

" Riskær-fonden" eller som " Riskærs

familiefond", og hvis formål i vidt omfang er at tilgodese Klaus

Riskær Pedersen økonomisk, og når advokatens

arbejde har bestået i at forhandle og gennemføre salget af en

virksomhed, Cybercity, der i en periode på fem år frem til salget

sidste år havde Klaus Riskær Pedersen som direktør og i

øvrigt i ét og alt udadtil blev tegnet af denne.

Hvad angår klagen over artiklens oplysning om et

samlet advokathonorar på 10 mio. kr., hvortil klager har anført,

at "det af mig debiterede honorar ekskl. moms udgør under

halvdelen af det beløb, der fremgår af artiklen", har

bladet gjort gældende, at artiklen ikke bestrider denne oplysning. Det

fremgår klart af artiklen, at der er tale om, at X "sammen med sin

bror, [K], tilsammen har hævet honorarer på ikke mindre end ti

mio. kr.". Artiklen tager således ikke stilling til, hvordan dette

honorar er fordelt mellem de to, ligesom artiklen heller ikke går ind

på, hvilke enkelte poster dette honorar måtte være

sammensat af. Kilden til oplysningen om det samlede honorars størrelse

er som anført i artiklen et brev dateret 2. marts 2001 fra Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Som fondsmyndighed er styrelsen som udgangspunkt en

overordentlig troværdig kilde. Der er da heller ikke

efterfølgende blevet rejst tvivl om oplysningen om det samlede honorar

størrelse eller oplysningerne fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

øvrigt. Bladet har således stadig ikke nogen grund til at tro,

at de bragte oplysninger vedrørende honoraret ikke skulle være

korrekte og fyldestgørende, ligesom styrelsen heller ikke siden hen

har forsøgt at berigtige sine oplysninger. At klager i sit brev af 7.

marts 2001 til bladet anfægter såvel Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens generelle troværdighed som dens "indsigt i

forhold af denne art" er et anliggende mellem klager og styrelsen, som

ikke kan gøres til genstand for rettelser, genmæle eller

lignende i bladet.

Bladet har i den forbindelse anført, at klager

udtrykkeligt ikke ønskede at benytte sig af den mulighed, han havde i

forbindelse med artiklens tilblivelse til at kommentere og eventuelt

korrigere oplysninger om honoraret. Klager er således i artiklen den 7.

marts 2001 citeret for denne afvisning: "Jeg kan desværre ikke

oplyse, hvad jeg har krævet i honorar, da der er tale om

klientforhold". At klager dagen efter at have læst artiklen

ombestemmer sig og ønsker at lægge sine faktureringer frem kan

ikke forpligte bladet til at møde frem på klagers kontor med en

statsautoriseret revisor. Især ikke, eftersom bladet hverken har oplyst

noget om, eller har ønsket at forholde sig til, hvorvidt klager har

fået under eller over halvdelen af de ti mio. kr., eller hvilken andel

han i det hele taget har fået.

Bladet har i relation til det anførte om klagers

hævning af honorar gjort gældende, at der i vendingen

"hæver" ikke ligger et indirekte udsagn om, at honoraret ikke

skulle være udbetalt "efter klientens godkendelse". Artiklen

giver ikke nogen anledning til denne mistanke. Artiklen hævder ikke, at

pengene er "hævet" i strid med nogen regler eller nogen

aftaler med den fond, der har været klagers opdragsgiver.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet

på intet af ovennævnte punkter i artiklen har skrevet noget andet

eller mere vidtgående end talrige andre medier har gjort i samme

anledning.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Reglerne om genmæle findes i medieansvarslovens §§

36-40.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af

faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen

økonomisk eller anden skade af betydning. En anmodning om

genmæle skal i givet fald tages til følge, medmindre

oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger endvidere af § 38, stk. 1, at

genmælets indhold i alt væsentligt skal være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

ikke er et krav, at en anmodning om genmæle udtrykkeligt skal

være betegnet som genmæle.

Nævnet finder, at klagers telefax af 7. marts 2001 -

således som den er fremsendt til bladet - ikke er begrænset til

faktiske oplysninger, og at bladet ikke har været forpligtet til at

bringe klagers telefax i den fremsendte form, hverken fuldt ud eller delvis.

Under henvisning til telefaxens udformning og indhold finder nævnet

ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at give

klagevejledning, således om medieansvarslovens § 40 foreskriver.

Med hensyn til betegnelsen af klager som

" Riskær-advokat" finder nævnet, at klagers arbejde for

Fonden af 1. december 1997 og arbejde i forbindelse med salget af Cybercity

må anses at have en sådan tilknytning til Klaus Riskær

Pedersen, at det ikke var i strid med daglig tale og heller ikke kan anses

for at være i strid med god presseskik - at betegne klager som

" Riskær-advokat". Klager er derfor ikke berettiget til et

genmæle vedrørende denne oplysning. Nævnet bemærker

i den forbindelse, at bladet den 8. marts 2001 under overskriften

"Præcisering" oplyste, at klager i forbindelse med salget af

virksomheden Cybercity arbejdede som advokat for Fonden af 1. december 1997,

og ikke for Klaus Riskær Pedersen personligt.

Med hensyn til oplysningen om klagers honorar er denne

oplysning baseret på oplysninger, der fremgår af det brev af 2.

marts 2001, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte til hvert medlem af

bestyrelsen for Fonden af 1. december 1997. Under hensyn hertil samt til, at

oplysningerne omkring honorarets samlede størrelse ikke

efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side, finder nævnet

ikke, at bladet har bragt en faktisk forkert oplysning vedrørende

honoraret til klager og dennes bror. Klager er derfor heller ikke berettiget

til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Endelig finder nævnet ikke, at der af bladet ved

anvendelsen af vendingen "hæver" i forbindelse med

fastsættelsen og udbetalingen af klagers honorar er fremsat en forkert

faktisk oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at

udtrykket forekommer naturligt i sammenhængen.

Efter nævnets opfattelse har bladet ikke tilsidesat

god presseskik.

Afsagt den 12. september 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter