Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-476

KEN nr 9361 af 18/04/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-476

Advokat Jørgen Merrild Bie

har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over fem artikler i B.T.

henholdsvis den 24., 25., 28. og 29. november samt 20. december 2006, idet

B.T.

har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

B.T. bragte den 24. november

2006 på forsiden

”Bykonge i

forsikringsfup”.

Inde i avisen bragte B.T. under overskriften

”Bykonge fusker med erstatning”

og

underoverskriften

”Den nye bykonge i

Randers blev erklæret ”uarbejdsdygtig” og fik udbetalt godt en

million i

erstatning. Nu bestrider han et af landets mest krævende job”

en artikel,

hvoraf følgende fremgår:

”

For selvom bykongen med

loven i hånd kan lune sig ved den skattefrie millionerstatning, så kan B.T. i

dag afsløre, at kommunens førstemand og kommende borgmester også har benyttet

sin invalidesag til hver måned at indkassere 3.000 kroner i løbende ydelse,

som

han IKKE er berettiget til.

Ekstremt tilfælde

Læs alt

Det vurderer i hvert fald en

af landets fremmeste eksperter i erstatningsret, advokat Søren Troelsen,

København.

”Det er et helt ekstremt

tilfælde. Jeg har aldrig før hørt om folk, der har genvundet deres

erhvervsevne

i den grad. Det ændrer dog ikke på, at manden kan beholde den erstatning, han

fik kapitaliseret (den skattefrie millionerstatning, red.), men den løbende

ydelse er han efter min vurdering ikke længere berettiget til, fordi han nu

tjener penge,” siger Søren Troelsen.

Han [K] er dog ikke

umiddelbart klar til at give slip på den månedlige ydelse på 3.000 kroner.

Han

har end ikke fortalt Arbejdsskadestyrelsen, at han er tilbage på FULD kraft

med

fed indtjening, nu som formand for sammenlægningsudvalget i Ny Randers

Kommune.

”Nej, det har jeg ikke. Jeg

har talt det her igennem med min advokat, og han mener ikke, at jeg skal

meddele det nogen steder.” siger han.

Han mener ikke, at han laver

noget særligt som borgmester:

”Jeg laver jo ikke meget

arbejde udover at deltage i møder. Jeg har to sekretærer – og nu har jeg

været

der i ti måneder, og jeg har sådan set ikke skrevet en eneste linje. Kun

lavet

underskrifter,” siger [K].

Han mener, at han er offer

for en ondsindet politisk hetz:

”Venstre forsøger at ramme

mig. Det er ren ondskab, det her. Det er kujonagtigt at forsøge at gå efter

mig

med det her. Det er KUN Venstre, der har ondt i røven af det her,”

bemærker

han.

Må tænke på kone og børn

[K] siger, at der skal

skelnes mellem, hvordan man tjener sine penge.

”Jeg er jo ikke ansat. Jeg er

valgt på borgerligt ombud. Så længe jeg er formand for

sammenlægningsudvalget,

har jeg ret til mine 3.000 kroner om måneden. Men om jeg også har det efter

1.

januar, når jeg først er blevet borgmester, det må vi se på til den tid. Jeg

giver i hvert fald ikke bare pengene fra mig. Jeg afskriver ikke noget som

helst, hvis jeg har krav på pengene. Jeg får måske kun tre år som borgmester,

så hvorfor skulle jeg give noget fra mig? Ville du gøre det? Jeg har kone og

børn at tænke på,” siger han.

”

B.T. bragte den 25. november

2006 under overskriften

”Jeg vil have det

jeg har krav på”

og underoverskriften

”Bykongen

i Randers kæmper for hver en krone, han kan få ud af sin invalidesag”

følgende

artikel:

” Men [K] giver ikke ved

dørene, når det gælder sociale ydelser, han kan presse ud af sin invalidesag.

Som afsløret i avisen i går,

så modtager [K] hver måned invalideydelse, han ikke er berettiget til.

[K] blev i 2001 erklæret

totredjedel invalid af Arbejdsskadestyrelsen, fordi han faldt ned ad en

trappe

i 1994.

Sagen indbragte ham et

kontant skattefrit beløb på 1,1 mio. kr. plus 210.000 kr. i årlig pension fra

politiet. Penge, han beholder, selv om han siden 1. januar har hævet 750.000

i

årlig løn som formand for sammenlægningsudvalget.

Invalide-ydelse i fare

Men dertil kommer en

invalideydelse, der i dag viser sig at være på 3.447 kr. om måneden, og den

må

den højtlønnede førtidspensionist snart vinke farvel til ifølge ekspert i

erstatningsret Søren Troelsen, København.

”Det er jeg nu ikke så sikker

på. Min advokat mener, at jeg kan beholde ydelsen hele livet igennem, når jeg

først har fået den i fem år. Men det er noget, vi er ved at undersøge,”

lyder

det fra [K].

Det er dog ikke en praksis,

man kender til i Arbejdsskadestyrelsen, hvor man derimod hæfter sig ved, at

[K]

og andre er forpligtet til at kontakte styrelsen, hvis de begynder at tjene

gode penge – simpelthen fordi man så ikke længere er berettiget til

invalideydelse.

Har ikke forsøgt at snyde

Hvorfor har du ikke kontaktet Arbejdsskadestyrelsen, da du begynder at

få løn som formand fra sammenlægningsudvalget fra 1. januar i år.

”Jamen helt ærligt. Det har

jeg ikke tænkt på. Men det er da noget, jeg nu har bedt min advokat gøre. Vi

skal ikke have alt det her flimmer. Og det skal være helt klart, at jeg ikke

har forsøgt at snyde med noget som helst.”

Jeg er stadig førtidspensionist

Men er det rimeligt, at du få invalideydelsen, samtidig med at du får

din høje løn?

”Ja, hvis jeg har krav på

den. Og du skal huske på, at jeg stadig er førtidspensionist, også selv om

jeg

er valgt som borgmester,” lyder det fra den 56-årige socialdemokrat, der

mener,

at hele sagen er startet som en smædekampagne fra Venstres side.

”Det er jo ikke første gang,

det her kommer frem. Venstre har simpelthen brugt det i deres valgkamp,”

siger

han.”

B.T. bragte den 28. november

2006 under overskriften

”Bykonge vil ikke

slippe slanterne”

og underoverskriften

”En

trængt Randers-bykonge vildleder offentligheden for at beholde sin

invalidestøtte”

følgende artikel:

”

B.T. kan i dag afsløre, at

den kommende Randers-borgmester groft vildleder offentligheden om sin

arbejdsskade-erstatning.

Både B.T. – og siden på TV 2

og i Randers Amtsavis - erklærede [K] fredag, at han var fuldt berettiget til

at modtage sine knap 3.500 kr. om måneden.

De penge kan ikke røres,

fordi de er omfattet af en fem års forældelsesfrist, erklærede den tidligere

kriminalassistent. Og igen i går fremturede han over for B.T. med påstanden:

”Min sag er afgjort for over

fem år siden, og derfor kan man ikke tage min månedlige ydelse fra mig. Sådan

er reglerne,” lyder det fra den kommende borgmester – og

førtidspensionist.

Men her tager [K] afgørende

fejl.

20 års forældelsesfrist

Ifølge souschef Frank

Wendelboe-Madsen i Arbejdsskadestyrelsen, som administrerer reglerne, er

reglen

om forældelse

ikke

fem år. Men tyve

år.

B.T. forsøgte i går gentagne

gange at få [K] til at svare på, hvorfor han taler om en fem års

forældelsesfrist.

Han henviser til sin advokat og siger kort:

”Det må være en ny lov, I

refererer til. Jeg er omfattet af den gamle lov ”

11 måneders forsinkelse

Ifølge Arbejdsskadestyrelsen

er reglerne på dette punkt

ikke

ændret.

En enkelt indrømmelse var det

dog muligt at få fra [K] i går. Han oplyser, at hans sønderjyske advokat

mandag

sendte et brev til Arbejdsskadestyrelsen, hvor han gør opmærksom på, at han

som

sammenlægningsformand nu er begyndt at tjene trekvart million om året.

Den oplysning har han ifølge

loven haft pligt til at fremkomme med allerede 1. januar. Men han har altså

ventet 11 måneder – og er først skredet til handling efter B.T.s omtale

af hans

invalidestøtte.

”

B.T. bragte den 29. november

2006 under overskriften

”Drev hotel i sin

kælder”

og underoverskriften

”Den

omstridte lokalpolitiker, [K] (S), har også scoret et pænt beløb på at drive

pensionat

for politifolk”

følgende artikel:

”Den kommende borgmester i

Randers, [K] (S), har i mange år udlejet sin kælder til betjente fra

Rigspolitiets Rejsehold. Ifølge B.T.s kilder har [K] scoret ”et stort

beløb” på

at drive sit hjem som en slags pensionat for politifolk.

Den givtige idé med at udleje

sin kælder til politi-folk fik han ifølge B.T.s oplysninger helt tilbage i

1980erne.

100 kr. overnatning

Rejseholdsfolkene

forklarer, at de typisk betalte 100 kr. for en overnatning pr. mand. De boede

der to eller tre mand ad gangen. Typisk i længere perioder.

”Han [K] stillede et køleskab

til rådighed for os. Men øvrig forplejning måtte vi selv sørge for,”

fortæller

betjenten.

Nævnte aldrig skattefar

Han [overnattende betjent]

talte aldrig om skattefar med [K].

”Jeg går ud fra, at dem, der

får mine penge, også opgiver det i skat. Ellers ja, ellers har han et

problem.

Et stort problem. Man skal jo helst være helt fin i kanten, når man er

borgmester i en ny, kæmpe kommune. Ikke?” siger betjenten og tilføjer:

”Men jeg har altså ikke

medlidenhed med ham, hvis han ikke har opgivet det. Og samtidig løber rundt

og

leger fin mand. Men igen – jeg ved det ikke. Det kan være, han har helt

rent

mel i posen.”

[K]’ hotel lukkede definitivt

i 1998/1999. Her kom der nye regler, så politifolkene fremover skulle

dokumentere

deres udgifter til kost og logi med kvitteringer, når de rejste rundt i

landet.

Hidtil havde de fået et såkaldt ”udokumenteret nattillæg”, cirka

350 kr., som

de suverænt selv rådede over. Det var fuldt lovligt.”

B.T. bragte den 20. december

2006 under overskriften

”Nu slipper han

slanterne”

og underoverskriften

”Randers-borgmester

mister både førtidspension, invalideydelse og en stor del af sin

tjenestemandspension”

følgende artikel:

”

Efter B.T.s afsløringer af

hans hang til uberettigede sociale ydelser mister han nu både sin

invalideydelse,

sin førtidspension

Frataget ydelse

Ifølge B.T.s kilder i

Arbejdsskadestyrelsen er [K] direkte blevet frataget sin invalideydelse fra

1.

januar – i alt 40.000 kr. om året. Det sker, efter at

Arbejdsskadestyrelsen af

sig selv tog sagen op, da B.T. den 24. november afslørede borgmesterens

invalidefup.

Ifølge B.T.s kilder i

Arbejdsskadestyrelsen er der dog lagt op til en sag om tilbagebetaling. Det

skyldes, at [K] nu allerede i et år har været lønnet som en borgmester.

Den sag kan få ret alvorlige

følger for [K], da en eventuel tilbagebetaling af hans allerede udbetalte

skattefrie erstatning på 1,1 mio. kr. i så fald også kommer i spil.”

Til artiklen var indsat en

tekstboks under overskriften

”Sagen

kort”.

Af tekstboksen fremgår følgende:

”B.T. afslørede 24. november,

at [K] udover sin borgmesterhyre fik en række sociale ydelser. [K] fik i

2001

herudover udbetalt en erstatning på 1,1 mio. kr. skattefrit pga. sin

arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen er

siden gået ind i sagen, fordi erstatning og invalideydelse udelukkende

betales

til folk med erhvervsevnetab.

Seneste udvikling. [K] må

vinke farvel til både invalideydelse

[K] blev ellers erklæret 65 %

invalid ”

Til sagsfremstillingen skal

nævnes, at advokat Jørgen Merrild Bie ved brev af 21. december 2006 rettede

henvendelse til B.T. og i brev af 8. januar 2007 præciserede, at han ønskede

et

genmæle vedrørende følgende:

Vedr. artiklen 24.11.2006:

At min klient ikke har lavet forsikringsfup.

At der efter oplysninger fra Advokatsamfundet ikke

findes nogen advokat med det anførte navn [Søren Troelsen].

At min klient ikke har sagt, at han ikke laver noget

særligt som borgmester (han er slet ikke tiltrådt som borgmester endnu).

At min klient ikke har sagt: ”Det er kun Venstre, som

har ondt i røven af dette her.”

At

min klient ikke har sagt, at han havde ret til de 3.000 kr. om måneden, men

derimod,

at det var et spørgsmål, som senere skal afgøres af Arbejdsskadestyrelsen.

Vedr. artiklen 25.11.2006

:

At min klient ikke har oplyst, at han af sin advokat

havde fået at vide, at han kunne beholde ydelsen hele livet igennem, men

derimod, at det var et spørgsmål, der var ved at blive undersøgt.

At min klient ikke har udtalt, at han ikke havde tænkt

på at kontakte Arbejdsskadestyrelsen, da han blev formand for

sammenlægningsudvalget. Derimod oplyste min klient adskillige gange, at han

netop den 5.12.2005 kontaktede Randers Kommune herom, og at kommunen senere

meddelte, at sagen ville blive genvurderet 1.3.2007, og at han indtil da

stadig

var førtidspensionist. Når sagen var blevet vurderet i kommunen, ville min

klient kontakte Arbejdsskadestyrelsen.

At min klient ikke under samtalen har nævnt noget om

smædekampagne.

Vedr. artiklen 28.11.2006

:

At min klient ikke har vildledt offentligheden.

Tværtimod kommer oplysningerne om min klients pensions- og erstatningsforhold

fra min klient selv, og oplysningerne var ligeledes fremme offentligt under

valgkampen for godt 1 år siden. Endvidere har min klient af egen drift gjort

Randers kommune opmærksom på problemstillingen.

At min klient ikke har erklæret, at han var fuldt

berettiget til at modtage de knap 3.500 kr. om måneden, men at han

måske

var berettiget hertil, og at man var ved at se på spørgsmålet.

At min klient ikke har oplyst, at pengene ikke kan

røres, fordi de er omfattet af en 5 års forældelsesfrist.

At min klient ikke har sagt: ”Min sag er afgjort for

over 5 år siden, og derfor kan man ikke tage min månedlige ydelse fra mig.

Sådan er reglerne.

Vedr. artiklen 29.11.2006

:

At min klient ikke har udlejet sin kælder i mange år og

har heller ikke modtaget noget stort beløb.

At udlejningen alene foregik i årene 1993-1995.

At der ikke er blevet betalt 100 kr. for en overnatning

pr. mand. Der var tale om 35 kr. pr. mand i starten, derefter 50 kr. i en

periode og muligvis 75 kr. i en ganske kort periode til sidst.

At der var tale om møbleret værelse med særskilt toilet

og brusebad.

At min klient har betalt det i skat, som han skulle.

Vedr. artiklen 20.12.2006

:

At min klient ikke er blevet erklæret 65 % invalid.

At min klients sag har været offentlig kendt siden

begyndelsen af 2005, hvor min klient selv har oplyst alle relevante tal,

herunder også kommunens opgørelse over regulering af førtidspension, hvor min

klient indgik aftale med kommunen om genoptagelse senest 1.3.2007. Dette

tidspunkt har min klient selv anmodet om at få fremrykket, og at ydelsen blev

gjort hvilende, så længe han er borgmester.

At Arbejdsskadestyrelsen ikke af sig selv taget sagen

op, men har taget sagen op efter direkte anmodning fra min klient.

B.T. har ved brev af 18.

januar 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Jørgen Merrild Bie

har anført, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, og har henholdt

sig til den fremsendte genmæletekst af 8. januar 2007.

Advokaten har herudover

anført, at det, der fremgår af Randers socialdemokraternes hjemmeside er

korrekt, men at det ikke var det, der fremgik af artiklen af 20. december

2006.

B.T. har anført, at advokat

Jørgens Merrild Bies brev af 8. januar 2007 ikke opfyldte kravene til genmæle

i

medieansvarsloven §§ 36-38. B.T. har videre oplyst, at advokaten ikke fremkom

med et nyt genmælekrav efter, at B.T. havde påvist, at oplysningerne i

artiklen

enten var utvivlsomt rigtige eller vurderinger.

Til de påklagede artikler har

B.T. navnlig anført følgende:

Vedrørende artiklen af 24. november 2006

Ad 1.

Ordet ”fup” er et såkaldt

”value judgement” og ikke en faktuel oplysning. ”Fup”

benyttes, fordi en

folkevalgt uberettiget har modtaget sociale ydelser.

Ad 2.

Den omtalte ”Søren Troelsen”

hedder rettelig Troels Nielsen. Fejlen er ikke til skade for klager.

Ad 3.

Der er dækning for de bragte

citater i båndede telefoninterviews, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Min fysiske skade her har jo

ikke meget med at gøre at tænke som borgmester. Jeg laver ikke noget arbejde

ud

over, at jeg holder møder ”

Ad 4.

Citatet er korrekt. I en

båndoptagelse udtaler klager bl.a. følgende:

”Det er kun Venstre, der har

ondt i røven af det her. Fordi her i Randers, skal du vide, Michael Aastrup

Jensen [V], er ude efter mig konstant hele tiden. ...”

Ad 5.

B.T. har gengivet klager

korrekt ud fra følgende båndede udtalelse:

”Der er tale om ca. 3.000

kroner om måneden. Og dem kan du ikke tage, fordi jeg ikke er ansat i noget

forhold på nuværende tidspunkt. Det er et borgerligt erhverv, jeg har

–

derfor kan man ikke tage dem”.

Vedrørende artiklen af 25. november 2006

Ad 1.

Det er overhørt, at klager i

et telefoninterview har udtalt, at der var en forældelsesfrist på fem år. Når

der var gået mere end fem år, så kunne klager beholde ydelsen.

Ad 2.

Det er overhørt, at klager i

et telefoninterview har udtalt, at han ”helt ærligt ikke havde tænkt på

at

kontakte Arbejdsskadestyrelsen”, hvilket han er forpligtet til, jf.

arbejdsskadesikringslovens § 42, stk. 2. Klager har i et tidligere båndet

interview givet udtryk for, at han var bekendt med at skulle give meddelelse

om

hans forhøjede indtægt. Klager sondrer imidlertid mellem at være ansat og

lønnet

som borgerligt ombud, hvilket Arbejdsskadestyrelsen ikke kender noget til. Af

interviewet fremgår bl.a. følgende:

”Jeg er ikke ansat på Randers

Kommune. Det er et borgerligt erhverv, jeg har – derfor kan man ikke

tage dem.

Men i det øjeblik, jeg bliver ansat, så skal jeg meddele

Arbejdsskadestyrelsen

det.”

Det fremgår endvidere af

bilagene i sagen, at klager udelukkende kontaktede kommunen den 5. februar

2005

vedrørende hans pension, ikke den løbende ydelse i forbindelse med

erstatningen.

Ad 3.

Klager har udtalt dette under

et båndet interview.

Vedrørende artiklen af 28. november 2006

Ad 1.

Af B.T.’s oplysninger fremgår

det, at klager har henvendt sig til kommunen vedrørende pensionsforhold, ikke

den løbende ydelse. I henhold til loven skal henvendelsen i øvrigt ske til

Arbejdsskadestyrelsen.

Ad 2-4.

De resterende klagepunkter

til artiklen af 28. november 2006 er besvaret under henholdsvis den 24. og

25.

november 2006.

Vedrørende artiklen af 29. november 2006

Ad 1.

Det fremgår ikke af artiklen,

at klager ikke skulle have betalt skat af lejeindtægterne.

Ad 2.

Det forhold, at lejen for

værelset ikke var 100 kroner, men 75 kroner, indebærer ikke, at der er tale

om

en forkert oplysning til væsentlig skade for klager.

Ad 3.

Det fremgår ikke af artiklen,

at klager ikke skulle have betalt skat.

Ad 4.

Direkte adspurgt valgte

klager ikke at give de korrekte oplysninger.

Vedrørende artiklen af 20. december 2006

Ad 1.

Klager har fået en erstatning

for tab af erhvervsevne på 67 %, hvilket han har oplyst på Randers

socialdemokraternes hjemmeside.

Ad 2.

B.T. har anført, at et

genmæle i henhold til medieansvarsloven ikke giver adgang til at få

supplerende

oplysninger bragt.

Ad 3.

Der er ikke noget i de

sagsakter, B.T. er i besiddelse af, der indikerer, at Arbejdsskadestyrelsen

har

reageret på baggrund af en henvendelse fra klager.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Bo Maltesen,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at sådan som sagen foreligger påklaget, har Pressenævnet ikke

mulighed for at tage stilling til, om klager er fejlciteret.

Det fremgår af

medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over

for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen

økonomisk

eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal

tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at

oplysningen om, at klager er erklæret 65 % invalid er en faktisk oplysning.

Pressenævnet lægger til grund, at klager på Socialdemokratiet i Randers’

hjemmeside har oplyst, at han har fået en erstatning for tab af erhvervsevne

på

2/3. Nævnet finder herefter, at der ikke er tale om en oplysning, der kan

være

egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Klager

har

derfor ikke krav på genmæle over for denne oplysning.

Pressenævnet finder, at

navnlig udsagnet ”[K]’ hotel lukkede definitivt i 1998/99. Her kom

der nye

regler, så politifolkene fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost

og

logi med kvitteringer” fremstår som en faktisk oplysning om, at klager

drev

hotel og lukkede dette på grund af de nye regler. Nævnet finder, at

oplysningen

kan være egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Da

oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom finder Nævnet, at klager er

berettiget

til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder videre,

at de øvrige påklagede udsagn enten indeholder vurderinger eller oplysninger,

der ikke kan anses som egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade

af betydning, hvorfor klager ikke er berettiget til genmæle over for disse.

Herefter er [K] efter påkrav

berettiget til at få bragt følgende genmæle i B.T., jf. medieansvarsloven §

39:

Genmæle

B.T. bragte i perioden 24.

november til 20. december 2006 en række artikler vedrørende undertegnedes

erstatning for tab af erhvervsevne. I den forbindelse fremkom udsagnet

”[K]’

hotel lukkede definitivt i 1998/1999. Her kom der nye regler, så

politifolkene

fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost og logi med

kvitteringer”.

Undertegnede afviser, at jeg

har drevet hotel. Jeg har i perioden 1993-1995 udlejet et møbleret

kælderværelse.

[K].”

Afgjort den 18. april 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter