Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse i Pressenævnets sag 2007-6-474

KEN nr 9309 af 26/03/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

i Pressenævnets sag 2007-6-474

Advokat Finn Schwarz har på

vegne af [K], klaget til Pressenævnet over en artikel i In Business nr. 1,

2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har

endvidere

klaget over, at In Business har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

In Business bragte i nr. 1,

2007, forsiden ”

JURA Et erstatningskrav

fra den tidligere arbejdsgiver på ikke mindre end 1,4 mio. kr. måtte [A] leve

med i et halvt år, indtil Business Danmark klarede sagen for ham.

”

Samme dag bragte In Business

under overskriften: ”

Kynisk

menneskeforagt

” og følgende underoverskrift ”

Et erstatningskrav på ikke mindre en 1,4 mio. kr. var, hvad annoncechef

[A] måtte leve med i et halvt år, inden [K] trak sit ublu erstatningskrav

tilbage

”. Af artiklen fremgår følgende:

”I mere end et halvt år hang

et erstatningskrav på ikke mindre end 1,4 mio.kr. fra [K] som et

damoklessværd

over hovedet på [A].

- Nej, det var ikke sjovt,

selv om jeg aldrig for alvor troede, at jeg nogensinde ville komme til at

betale de mange penge. Dertil var beløbet urealistisk stort. I praksis ville

Læs alt

jeg heller aldrig kunne rejse 1,4 mio. kr. Og jeg mindes, at jeg vist grinede

lidt af det, da virksomheden i sin tid præsenterede mig for det store

erstatningskrav.

- Men jeg ville nok være

blevet alvorligt bekymret, hvis det havde drejet sig om en erstatning i

størrelsesorden 200.000-300.000 kr., for så havde det på en eller anden måde

været mere realistisk.

Set i bagklogskabens klare

lys mener [A] i dag – hvor al luft er sivet ud af [K]s urealistiske krav

om

millionerstatning – at mediekoncernen behandlede ham endog meget dårligt

med

sine trusler om både bål og brand. Og det blot fordi han har benyttet sig af

sin ret til at opsige sit job som annoncechef på [B].

Business Danmarks advokat

Bent Hansen mener da også, at det ikke var kold jura, men kynisk

menneskeforagt, da ledelsen i [K] besluttede at rejse det horrible

erstatningskrav

mod [A].

- For mig at se handlede det

alene om at lamme en tidligere medarbejder og lægge ham hindringer i vejen

for

at få succes med sin egen virksomhed. Det er helt grotesk, at en så stor

virksomhed som [K] misbruger retssystemet i et forsøg på at knuse en person,

bare fordi den er blevet sur på ham, siger Bent Hansen.

Uheldigt brev

[A]s slagsmål med [K] begyndte for et års tid

siden. På grund af fortielser og uoverensstemmelser med ledelsen i [K] om

[B]s

oplag sagde han sit job op for at begynde sit eget firm, [C].

Det formidler annoncer til

bl.a. Golf Digest og GOLFavisen, som begge er konkurrenter til [B]. Men

opsigelsen kunne ledelsen i [K] ikke modsætte sig, fordi [A] ikke havde

underskrevet nogen form for klausul.

Men [A] begik én fejl, som [K]

blev sur over. Han sendte et brev – dateret 30. december 2005 – til

en række

tidligere kunder. Her forklarede han sin baggrund for at stoppe som

annoncechef

på [B]. Mellem linierne kunne ”læses”, at der ikke var

overensstemmelse mellem

det oplagstal, annoncørerne blev præsenteret for, og [B]s reelle oplag.

Det kunne meget vel være en

overtrædelse af markedsføringslovens § 19, der handler om ikke at måtte

videregive forretningshemmeligheder, fordi [K] uden varsel var begyndt at

nægte

[A] adgang til [B]s oplagstal – oplysninger han ellers tidligere havde

adgang

til.

[A]s brev til annoncørerne

fik da også [K] på banen med krav om, at han beklagede indholdet. Men det

nægtede [A] og fastholdt, at [K] skjulte [B]s reelle oplag for annoncørerne.

25. januar svarede [K] igen

bl.a. med krav om fogedforbud mod, at [A] i ét år ikke måtte kontakte eller

have forretningsmæssig forbindelse til 244 tidligere kunder – og at han

ikke

måtte bruge et bestemt mobiltelefonA nummer, som er kendt af hans kunder.

Samtidig forbeholdt [K] sig retten til senere at rejse et erstatningskrav mod

[A].

Intet juridisk grundlag

Under fogedsagen i Københavns

Byret anførte advokat Bent Hansen, at der i sagen overhovedet ikke findes

noget

juridisk grundlag, der kan hindre [A] at tage kontakt til sine tidligere

kunder.

Det eneste [K] – efter Bent

Hansens opfattelse – eventuelt kan få nedlagt fogedforbud mod er, at [A]

oplyser [B]s oplag.

Det får [K] til at ændre

taktik. Under retsmødet gør han pludselig gældende, at hvis ikke fogedretten

forbyder [A] at tage kontakt til de 244 tidligere kunder, så skal han have

forbud mod at oplyse [B] oplagstal for 2005 i et år.

Fogedretten afgør 6. april,

at [A] forbydes at oplyse [B]s oplagstal i et år, men at han gerne må

kontakte

sine tidligere kunder – en afgørelse, [K] anker. Østre Landsret

stadfæster i

juni fogedrettens dom.

1.417.369 kr.

Samtidig med ankesagen rejser

[K] 18. april en såkaldt justifikationssag, fordi der ikke kan rejses

erstatningskrav under en fogedsag. Heri indgår stævningen med det famøse

erstatningskrav

på ikke mindre end 1.417.369 kr. – et krav som [K] begrunder i [A]s

overtrædelse af markedsføringsloven og i tabte annonceindtægter forårsaget af

[A]s

konkurrerende virksomhed. Samtidig ønsker [K] en stadfæstelse af fogedrettens

afgørelse om, at [A] ikke må oplyse [B]s oplag.

Hen over sommeren udveksler

parterne skriftlige indlæg. Men en uge før justifikationssagen skal afgøres

og [A]

have rettens ord for, om han skal eller ikke skal betale den store

erstatning,

får advokat Bent Hansen pludselig tilbud fra modpartens advokat for at

forlige

sagen.

[K] vil trække kravet om

erstatning tilbage og nøjes med – som [A] allerede har accepteret –

at han i

sit salgsarbejde ikke må oplyse [B]s oplagstal for 2005.

I dag siger Bent Hansen, at

han ikke fatter [K]s handlemønster, når der slet ikke var juridisk substans i

sagen.

- Jeg kan kun se én grund til

[K]s handlemåde. Det var for at genere og ødelægge [A] mest muligt. Men det

lykkedes heldigvis ikke, og det glæder mig meget, siger Bent Hansen.

Han kan dog ikke lade være

med at spørge sig selv, hvordan [A] havde været stillet, hvis ikke han havde

været medlem af Business Danmark.

Og han giver selv svaret.

- En sådan sag ville – hvis [A]

selv skulle hyre en advokat have kostet et sted mellem 70.000 og 100.000 kr.

alene i sagsomkostninger. Og det gør [K]s handlemåde endnu mere grotesk,

mener

Bent Hansen.”

Til artiklen var indsat et

fotografi af [A] med følgende billedtekst:

”[K] gjorde alt for at genere

og ødelægge [A] mest muligt – det lykkedes heldigvis ikke”.

Til fremstillingen skal

nævnes, at der af Københavns Byrets kendelse af 6. april 2006 bl.a. fremgår

følgende:

”Der nedlægges forbud mod, at

[A] fremover oplyser eller anvender rekvirentens oplagstal vedrørende [B] fra

efter 1. nummer af 2005 i en periode på 1 år regnet fra fogedrettens

kendelse.

Forbuddet er nedlagt uden sikkerhedsstillelse.”

Af retsbogen den 2. oktober

2006 fra Københavns Byret fremgår bl.a. følgende:

”Der fremlagdes skrivelse af

31. august 2006, hvori parterne meddeler, at de har forligt sagen således:

”Sagsøger, [K], frafalder det

rejste erstatningskrav på kr. 1.417.369,00 mod sagsøgte, [A], og hæver sagen

for så vidt angår dette spørgsmål. Sagsøgte, [A], anerkender det af

Københavns

Byrets Fogedafdeling nedlagte fogedforbud af 6. april 2006, som stadfæstet af

Østre Landsret i kendelse af 26. juni 2006, som lovliggjort og

forfulgt.”

Til fremstillingen skal

endvidere nævnes, at Østre Landsret ved kendelse af 15. november 2006 fandt,

at

[K] skal betale 20.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Business Danmark

som

mandatar for [A].

In Business har ved brev af

23. januar 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Finn Schwarz har

bl.a. anført, at artiklen ”Kynisk menneskeforagt” indeholder en

række

vurderinger, der er åbenbart forkerte samt urigtige oplysninger af faktisk

karakter, som er egnet til at påføre hans klient betydelig økonomisk skade og

et uberettiget dårligt omdømme. [A] har i retsforliget anerkendt, at han ikke

må udtale sig om oplagstallet for 2005 på [B] i strid med

markedsføringslovens

§§ 1 og 10 (nu 19), at parterne var enige om at sagen skulle forliges,

således

at [A] anerkendte det nedlagte fogedforbud som lovligt, mod at [K] frafaldt

det

rejste erstatningskrav. Det var faktuelt forkert, at advokat Bent Hansen, som

citeret i artiklen, ikke fandt, at der var ”juridisk substans i

sagen”, hvilket

det nedlagte fogedforbud og det indgåede forlig viste. Det forhold, at der er

tale om et fagpolitisk blad, kan ikke retfærdiggøre, at der bringes urigtige

oplysninger af faktisk karakter.

Advokat Bent Hansen har på

vegne af In Business, og den ansvarshavende redaktør Peter Hjorth samt

journalist Peder Maltha bl.a. anført, at der ikke er tale om urigtige

oplysninger af faktisk karakter i den omhandlende artikel, ligesom det ej

heller ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at artiklens oplysninger

skulle

være egnet til at påføre [K] et tab af økonomisk karakter eller anden skade.

Artiklens oplysninger i In Business nr. 1, januar 2007 er af ”politisk

art”,

som indebærer, at de i artiklen bragte tilkendegivelser var af subjektiv art,

hvorfor der ikke var pligt til genmæle. Artiklen indeholder således en

beskrivelse af [A]s subjektive opfattelse af sagen samt advokat Bent Hansens

meningstilkendegivelse af subjektiv karakter omkring sagsanlægget fra [K],

dels

forsøget på at få nedlagt et meget vidtgående fogedforbud og desuden det

voldsomme erstatningskrav, der blev fremsat under justifikationssagen om

betaling af kr. 1.417.369,00, hvor der ikke var blevet fremlagt nogen nærmere

dokumentation for dette erstatningskrav, dels hans bemærkning i artiklen om,

at

der ikke var juridisk substans i sagen, hvilket var bestyrket af, at klageren

helt frem til domsforhandlingen i fogedforbudssagen og under selve

fogedforbudssagen krævede et meget vidtgående fogedforbud nedlagt imod [A].

Det

nedlagte forbud viste sig at være af en helt anden karakter og væsentlig

mindre

indgribende over for [A] end det krav, som [K] principielt under hele sagen

fastholdt.

Det var dog ikke korrekt, som anført i artiklen, at [K] uopfordrede

forligstilbud fremkom en uge før domsforhandlingen, men fandt sted godt en 1

måned før et berammet retsmøde i justifikationssagen. Det ses ikke, at en

sådan

forkert tidsangivelse har påført [K] nogen økonomisk eller anden skade af

betydning. På denne baggrund anfører advokaten, at der ikke er grundlag for

et

genmæle, ligesom han heller ikke finder, at der skulle være tale om en

overtrædelse

af reglerne om god presseskik ved ikke at indhente en udtalelse fra [K],

inden

artiklen i medlemsbladet In Business blev bragt.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup

og

Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder, at

udsagnene i artiklen fremstår som [A] og advokat Bent Hansens vurdering,

hvorfor [K] ikke har krav på at få forelagt udsagnene inden

offentliggørelsen.

Nævnet finder herefter, at In Business ikke har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven

§ 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger

af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge,

medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de

påklagede oplysninger må anses for at være af en sådan karakter, at de ikke

er

egnede til at påføre [K] skade af betydning. [K] har derfor ikke krav på

genmæle over for oplysningerne.

Afgjort den 26. marts 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter