Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-499
Advokat Thomas Salicath har
på vegne af [K1] og [K2] ApS klaget over tre artikler i Penge &
Privatøkonomi nr. 3, 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Advokaten har endvidere klaget over, at Penge & Privatøkonomi har afvist
at
bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Penge & Privatøkonomi bragte
i nr. 3, 2007 forsiden
”KÆMPE FÆLDE for
private investorer. Mange mindre selskaber bliver noteret til vanvittigt høje
priser, og køberne er de private investorer. ”De får sig en rædselsfuld
oplevelse,” fastslår ekspert.”
Penge & Privatøkonomi
bragte på lederpladsen under overskriften
”Risikabel
grådighed”
og underoverskriften
”En
række selskaber er i den senere tid gået på børsen på en måde, som bringer
tilliden til aktieinvestering i fare”
følgende leder:
”Der er i sjælden grad bud
efter forargelsen, når man læser vores artikel om de nye børsnoteringer på
side
28-31. Ganske vist forekommer grådighed i mange varianter, men her er en ny
version, hvor private investorers penge sættes på spil i særlig voldsom grad.
Men er det nu ikke blot den
Læs alt
sædvanlige gamle historie om, at de kloge narrer de mindre kloge? Ja, måske
til
dels. Men der er faktisk langt større interesser på spil, for hvis private
lider alvorlige tab, alt imens de oprindelige virksomhedsejere kan sidde og
godte sig med store værdier i behold, rokker det grundlæggende ved tilliden
til
aktieinvestering, og den spirende aktiekultur i Danmark kan komme ud for et
meningsløst tilbageslag.
Det professionelle
investeringsbagland har ikke ville røre de omtalte noteringer med en ildtang,
og derfor mangler de sædvanlige sikkerhedsventiler altså. Det er nedslående,
at
der således etableres risiko for et krak a la dotcom ved årtusindeskiftet. Så
her er noget for kontrolinstansen Fondsrådet at holde øje med.
”
Samme dag bragte Penge &
Privatøkonomi under overskriften
”Private
fuppes på fondsbørsen”
og underoverskriften
”Mens ejerne af en række små selskaber har tjent formuer på at lade dem
børsnotere, betaler private aktionærer festen og bevæger sig i et økonomisk
minefelt. De har skudt mange penge i selskaberne, men ifølge flere
branchekilder er det kun et spørgsmål om tid, før boblen brister”
en
artikel. Artiklen omhandlende små selskabers børsnoteringer, der for private
investorer kunne vise sig at være meget risikable, idet børsnoteringskursen
kunne vise sig at være for høj.
Penge & Privatøkonomi
bragte ligeledes samme dag under overskriften
”Netværket bag mange børsnoteringer”
følgende artikel:
”Netværket omkring
introduktionen af en række nye selskaber på Børsen er dannet gennem en
trekant
bestående af islandsk kapital ved [A], den danske finansmand [K1] og
ejendomsselskabet [B]. De har tilsyneladende fundet den gyldne formel for,
hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer.
Forbindelsen mellem de tre
parter knyttes i børsmæglerselskabet [C], hvor [B] ejer en tredjedel af
aktierne, mens [K1] gennem anpartsselskabet [K2] tegner sig for 5,5 % af
aktiekapitalen.
Bagved ligger den islandske [A]
med en ejerandel på 30 % i [B]. Både Baugur, [K1] og [B] er kendt for deres
uortodokse forretningsmetoder.
[B] har tidligere været i
pressens søgelys i forbindelse med salget af de såkaldte ejendomsobligationer
og senest ved ansættelsen af [D] som direktør. Ansættelsen af [D] fik
[B]-aktien
til at stige 20 %, men senere viste det sig, at [D] kun skulle have en rolle
som konsulent i firmaet.
[K1] er kendt som en driftig
finansmand, der via ventureselskabet [K2] blandt andet har specialiseret sig
i
at hjælpe mindre selskaber på Børsen. [K2] har eksempelvis ejerposter i
Deadline Games, Comendo, ChemoMetec, cBrain og Notabene. Blandt finansmandens
mere uheldige investeringer tæller de konkursramte rejseselskaber Sunny Tours
og Euro-Pass.
[A] er kendt for sin
aggressive opkøbsstil i Danmark, hvor interessen bl.a. har været rettet mod
ejendomsmarkedet og opkøb af større butikskæder som eksempelvis Merlin. [A]
står ligeledes bag gratisavisen Nyhedsavisen.
Mens de tre kapitalstærke
figurer befinder sig i baggrunden set i forhold til de private investorer,
sørger [C] sammen med Euroinvestor for den direkte kontakt til de private
investorer.
[C], der fungerer som bank og
børsmæglerfirma, fik således sidste år ført Mondo, Rovsing og Comendo på
Børsen
gennem et aktiesalg via Internettet.
Euroinvestor, der er Danmarks
mest besøgte finanssite for private investorer, kom i august sidste år med i
”familien”, da [C] indskød 32 mio. kroner og til gengæld modtog en
aktiepost på
26 % i finanssitet. Hensigten med opkøbet er at indgå samarbejde omkring
servicering af både investorer og virksomheder, der ønsker at blive
børsnoterede.
Konkret har samarbejdet bl.a.
udmøntet sig i, at Euroinvestor oplyser de private investorer på sitet om ny
investeringsmuligheder, når et mindre selskab går på børsen via [C].
”
Til artiklen var indsat en
diagram under overskriften
”Et spind af ejerandele
og interesser”
og underoverskriften
”Diagrammet
viser strukturen i det netværk af investorer, banker mv., som har ført en
række
nye småselskaber på børsen. Omdrejningspunktet er banken [C], der bl.a. har
stået for børsnoteringen af en række små selskaber, som finansmand [K1] har
ejerandele
i.”
I midten af diagrammet var indsat et billede af [K1], [K2] ApS, og
teksten:
” [K1] har ejerandele i mange
mindre selskaber, hvoraf nogle er blevet børsnoteret til ublu høje kurser via
banken og børsmægleren [C].”
I forlængelse af artiklen var
der i en rød boks indsat følgende tekst:
”
De faldt som forventet
På baggrund af prospekterne
omtalte vi i juli 2006 både NanoCover og Deadline Games på First North-børsen
som særdeles tvivlsomme investeringer, hvilket kursudviklingen siden da
ganske
effektivt har bekræftet. Kursen på både NanoCover og Deadline Games er siden
bladets artikel raslet ned med 30-40 %, mens aktiemarkedet i samme periode er
steget 15-20 %.
Redaktionens eneste sikre
kort er blandt de syv omtalte aktier var Lübker Golf, som siden er steget 7
%,
mens jokeren Notabene er steget med 90 %.”
Advokat Thomas Salicath
anmodede ved brev af 20. marts 2007 Penge & Privatøkonomi om at få bragt
følgende genmæle:
”I Penge & Privatøkonomi
nr. 3 fra marts 2007 bragtes en artikel om børsnoteringer af mange mindre
selskaber til ”vanvittigt høje priser”. I artiklen blev [K1] som
den eneste person
afbilledet og han og ventureselskabet [K2] ApS blev omtalt som stående bag en
række børsnoteringer, der angiveligt er sket på nogle af de private
investorers
uforholdsmæssigt risikable og ufordelagtige vilkår og som ifølge artiklen har
ført til eller vil føre til, at disse vil opleve drastiske tab.
På trods af [K1] og [K2] ApS’
fremtrædende plads i artiklen omhandlede langt den væsentligste del af
artiklen
selskaber, som hverken [K1] eller [K2] ApS har været involveret i.
Selvom de i artiklen
indeholdte oplysninger kunne være skadelige, krænkende og virke
agtelsesforringende
for [K1] og [K2] ApS var disse ikke inden udgivelsen af marts nummeret blevet
forelagt for [K1] og [K2] ApS.
[K1] og [K2] ApS har nu
overfor Penge & Privatøkonomi oplyst, at kun ét af i alt fem selskaber, i
hvis børsnotering [K1] og [K2] ApS har været involveret, har oplevet et
kursfald siden børsintroduktionen, nærmere bestemt Deadline Games A/S, der
siden børsintroduktionen den 12. december 2005 med udbudskursen 150 til
udgivelsesdatoen den 22. februar 2007 for marts nummeret af Penge &
Privatøkonomi var faldet med 27 % til kurs 110.
I relation til de fem andre
selskaber, i hvis børsnotering [K2] ApS og [K1] har været involveret, har der
været tale om meget betydelige kursstigninger for perioden fra børsnoteringen
til udgivelsesdatoen den 22. februar 2007, nærmere bestemt:
·
Med 73 % for Comendo A/S fra børsnoteringen
20. december 2006 (fra udbudskurs til 7,50 til kurs 13),
·
Med 71 % for Chemometec A/S fra
børsnoteringen 18. december 2006 (fra udbudskurs 8,35 til kurs 14,30),
·
Med 120 % for Notabene A/S fra børsnotering
18. maj 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 11,00/5,5 efter aktiesplit) (og ikke
som
ukorrekt angivet under den misvisende deloverskrift ”De faldt som
forventet” i
den røde afsluttende rubrik i artiklen ”blot” med 90 %), samt
·
Med 23 % for cBrain A/S fra børsnoteringen
22. februar 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 6,15).
[K1] og [K2] ApS har således
oplyst, at samtlige de selskaber, hvis børsnotering de har været involveret i
–
bortset fra Deadline Games A/S – har haft meget betydelige
kursstigninger og
endvidere har været kendetegnet ved, at [K2] ApS har større ejerandele i dem
nu, end man havde ved børsnoteringen (idet dog [K2] ApS har afhændet hele sin
aktieportefølje i Nordicom A/S). Dette indikerer, at [K1] og [K2] ApS selv
har
troet og tror på investeringerne.
Endvidere har [K1] og [K2]
ApS oplyst, at [K2] ApS og andre storaktionærer typisk er underlagt
lockup-aftaler, som sikrer mod spekulation i børsnoterede selskaber.
Penge & Privatøkonomi
beklager således den misvisende, malplacerede og negative omtale af [K1] og
[K2]
i marts nummeret.”
Penge & Privatøkonomi har
ved brev af 23. marts 2007 afvist at bringe et genmæle.
2. Parternes synspunkter
Advokat Thomas Salicath har
anført, at følgende er i strid med god presseskik:
”At [K1] og [K2] ApS i kraft
af sammenkædningen mellem omtalen af [K1] og [K2] ApS og forside, ledertekst,
overskrifter og deloverskrifter samt ordvalg fremstår som værende medvirkende
til at opstille ”kæmpefælde for private investorer”, til
børsnoteringer til
”vanvittigt høje priser”, samt til at ”lokke” penge ud af
private investorer og
”fuppe” private på Fondsbørsen som følge af en ”risikabel
grådighed”, altså
forhold, der er stærkt kritisable og måske endog direkte kriminelle,
At [K1] ved som den eneste
fysiske person at være blevet afbilledet i diagrammet under overskriften
”Et
spind af ejerandele og interesser” fremstår som edderkoppen i dette
spind af
svindel og humbug,
At der ikke i relation til [K1]
og [K2] ApS er belæg for ovennævnte ordvalg som ”ublu høje kurser”
og ”lokke
penge ud af risikovillige private investorer”, endsige for ovennævnte
defamerende udsagn, når henses til, at de nyligt børsnoterede selskaber, som
[K1]
og [K2] ApS har været involveret i siden 2005, alle på nær et (Deadline Games
A/S) har haft meget betydelige kursstigninger og er kendetegnet ved, at [K2]
ApS har forøget sin ejerandel heri siden børsnoteringen – og dermed
demonstreret sin tillid til den fremtidige udvikling,
At omtalen i denne kontekst
af [K2] ApS og [K1] således er misvisende og dermed ikke i overensstemmelse
med
det generelle krav om korrekt information, der er indeholdt i punkt A.3 i de
vejledende regler for god presseskik,
At den generelle positive
kursudvikling for de pågældende selskaber ikke fremgår nogetsteds i bladet,
men
kun delvist og indirekte og på en misvisende måde til sidst i den afsluttende
rubrik på rød baggrund med deloverskriften ”De faldt som
forventet”, hvor det
anføres, at ”jokeren Notabene er steget med 90 %” (hvilket i øvrigt
rettelig
burde have været 120 %),
At ovennævnte deloverskrift
og ovennævnte rubrik på rød baggrund således også er misvisende i relation
til
de af [K1] og [K2] ApS børsintroducerede selskaber,
At hverken [K1] eller [K2]
ApS har fået forelagt ovennævnte oplysninger, der klart kan være skadelige,
krænkende og virke agtelsesforringende for [K1] og [K2] ApS, jf. herved punkt
A.3 i de vejledende regler for god presseskik,
At der tillige er tale om en
overtrædelse af punkt A.6 i de vejledende regler for god presseskik, idet
overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold ikke har dækning i den
pågældende artikel i relation til de børsnoteringer, som [K1] og [K2] ApS har
været involveret i, herunder i særdeleshed under hensyntagen til, at den
væsentligste del af artiklen reelt omhandler selskaber, som hverken [K1]
eller
[K2] ApS har været indblandet i, samt
At kombinationen af et
usædvanligt stærkt og fordømmende ordvalg og den grafiske opsætning heraf med
dertil knyttede illustrationer, tillige med disses placering og gentagelse på
forsiden, i lederartiklen og i selve artiklen, uden belæg er stærkt
defamerende
for [K1] og [K2] ApS.”
Advokaten har endelig anmodet
om at få bragt et genmæle. Pressenævnets sag nr. 2006-6-303 har ikke relevans
i
denne sag, idet kendelsen vedrørte vurderinger i en konkret sag.
Penge & Privatøkonomi har
anført, at udsagnene i artiklen, der vækker kritik, ikke er oplysninger af
faktisk karakter, men derimod journalistiske vurderinger. At disse
illustreres
ved diagrammer eller tegninger er almindeligt forekommende af hensyn til
formidlingen af budskabet i en artikel.
Penge & Privatøkonomi har
videre anført, at der generelt i praksis er vide rammer for omtale af
erhvervslivets
forhold. Magasinets primære formål er at være forbrugernes vagthund på
området
for private investeringer, undersøge tvivlsomme investeringer og
videreformidle
resultatet af disse til offentligheden.
Penge & Privatøkonomi har
afvist at bringe et genmæle, idet der enten er tale om korrekte oplysninger
eller vurderinger. Der er henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr.
2006-6-303.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn
Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Efter klagernes oplysninger
lægger Pressenævnet til grund, at Notabene A/S er steget med 120 % og ikke
som
oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder imidlertid, at dette forhold i sig
selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Det følger af de vejledende
regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og
indhold
skal have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte
spisesedler, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at forsiden, over- og
underoverskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af de
offentliggjorte
oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.
Pressenævnet finder videre,
at klagernes påstand om, at Peter Forchhammer skulle fremstå som edderkoppen
i
et spind af svindel og humbug, er klagernes egen vurdering af artiklerne og
forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at [K1] er eneste
afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Penge &
Privatøkonomi berettiget til at beslutte, hvorvidt man vil bringe oplysninger
vedrørende børsnoterede selskabers positive kursudvikling, og nævnet udtaler
ikke kritik af det bragte.
Det følger af de vejledende
regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf.
punkt A.3.
Artiklerne indeholder blandt
andet udsagnene: ”kæmpefælde for private investorer”,
”risikabel grådighed”,
børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, ”fuppe” samt
”ublu høje kurser”.
Pressenævnet finder, at disse udsagn klart fremstår som Penge &
Privatøkonomis vurderinger og ikke som oplysninger. Nævnet udtaler ikke
kritik
heraf.
To medlemmer – Axel
Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:
Vi finder, at udsagnet ”De [[A],
[K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man
lokker penge ud af risikovillige private investorer” indeholder en
oplysning.
Den nævnte oplysning må forstås som en oplysning om, at [K1] beriger sig på
de
private investorers bekostning, og kan være skadelig, krænkende eller virke
agtelsesforringende for [K1] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad
først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er sket, udtaler
vi kritik.
To medlemmer – Finn Rowold og
Lene Sarup – udtaler:
Vi finder, at udsagnet
”lokker” klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurdering,
og vi udtaler
ikke kritik heraf.
Da der er stemmelighed, er
formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler kritik af det bragte.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Penge
&
Privatøkonomi at offentliggøre følgende:
”Kritik fra Pressenævnet
:
Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte
under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel
vedrørende
små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet ”De [herunder
klager]
har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud
af
risikovillige private investorer”.
Klager har bl.a. klaget til Pressenævnet, fordi han ikke har fået
forelagt den krænkende oplysning.
Pressenævnet finder, at oplysningen er krænkende, hvorfor Penge &
Privatøkonomi har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningen uden at
give klager mulighed for at kommentere den. Pressenævnet udtaler derfor
kritik
af Penge & Privatøkonomi. Nævnets afgørelse er afsagt med stemmerne to
mod
to, hvorfor formandens stemme blev afgørende.
Pressenævnet har pålagt os at bringe denne kendelse. Hele kendelsen kan
læses på www.penge.dk.”
”Kendelse fra Pressenævnet:
Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte
under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel
vedrørende
små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom bl.a. udsagnet ”De
[herunder
klager] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker
penge ud af risikovillige private investorer”. Klager har klaget til
Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
Efter klagernes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Notabene
A/S er steget med 120 % og ikke som oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder
imidlertid, at dette forhold i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale
kritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter
og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende
artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6.
Pressenævnet
finder, at forsiden, over- og underoverskrifterne har dækning i artiklerne på
baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin
kritik.
Pressenævnet finder videre, at klagernes påstand om, at klager skulle
fremstå som edderkoppen i et spind af svindel og humbug, er klagernes egen
vurdering
af artiklerne og forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at
klager er eneste afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til
at redigere mediet er Penge & Privatøkonomi berettiget til at beslutte,
hvorvidt man vil bringe oplysninger vedrørende børsnoterede selskabers
positive
kursudvikling, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger,
som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen,
skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved
forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.
Artiklerne indeholder blandt andet udsagnene: ”kæmpefælde for private
investorer”, ”risikabel grådighed”, børsnoteringer til
”vanvittigt høje
priser”, ”fuppe” samt ”ublu høje kurser”.
Pressenævnet finder, at disse udsagn
klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurderinger og ikke som
oplysninger. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
To medlemmer – Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:
Vi finder, at udsagnet ”De [herunder klager] har tilsyneladende fundet
den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private
investorer” indeholder en oplysning. Den nævnte oplysning må forstås som
en
oplysning om, at klager beriger sig på de private investorers bekostning, og
kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og
har
derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse
for
klager. Da dette ikke er sket, udtaler vi kritik.
To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler:
Vi finder, at udsagnet ”lokker” klart fremstår som Penge &
Privatøkonomis vurdering, og vi udtaler ikke kritik heraf.
Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet
udtaler kritik af det bragte.
København, den 23. maj 2007
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.”
To medlemmer – Axel
Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:
Det følger af
medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for
oplysninger
af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden
skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed
er
utvivlsom.
Vi finder, at udsagnet ”De [[A],
[K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man
lokker penge ud af risikovillige private investorer” må forstås som en
oplysning om, at [K1] beriger sig på bekostning af de private investorer,
hvilket er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af
betydning.
Da oplysningens rigtighed ikke er utvivlsom, er [K1] berettiget til et
genmæle
vedrørende dette forhold.
Vi finder, at oplysninger om,
at ” Deadline Games er siden bladets artikel raslet ned med 30-40
%” og
”jokeren Notabene er steget med 90 %” er faktiske oplysninger. Vi
lægger til
grund, at Deadline Games A/S i perioden december 2005 til ultimo februar 2007
er faldet med 27 %, og Notabene A/S siden børsnoteringen i maj 2006 er steget
med 120 %. Vi finder herefter, at der ikke er tale om oplysninger, der kan
være
egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning.
Klagerne
har derfor ikke krav på genmæle over for disse oplysninger.
Vi finder videre, at de
øvrige påklagede udsagn enten indeholder vurderinger eller kommentarer,
hvorfor
der ikke er grundlag for at bringe et genmæle vedrørende disse.
To medlemmer – Finn Rowold og
Lene Sarup – udtaler:
Det fremgår af
medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være
begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Forslaget indeholder
kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder
indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Vi finder på denne baggrund,
at der ikke er grundlag for at bringe et genmæle.
Da der er stemmelighed, er
formandens stemme afgørende. [K1] er herefter efter påkrav berettiget til at
få
bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39:
”Genmæle
Penge & Privatøkonomi nr.
3, 2007 bragte under overskriften ”Netværket bag mange
børsnoteringer” en
artikel vedrørende små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet
”De
[herunder [K1]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man
lokker penge ud af risikovillige private investorer”.
Undertegnede afviser at
”lokke” penge ud af private investorer.
[K1]”
Afgjort den 23. maj 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742 Retsinformation · 31. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01111 Retsinformation · 30. juni 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0379 Retsinformation · 7. april 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-453 Retsinformation · 22. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2001 Retsinformation · 24. januar 2002
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-0769 Retsinformation · 23. januar 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450 Retsinformation · 23. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/76 Retsinformation · 26. august 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0795 Retsinformation · 19. marts 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-303 Retsinformation · 27. juni 2006