Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499

KEN nr 9492 af 23/05/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet2. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-499

Advokat Thomas Salicath har

på vegne af [K1] og [K2] ApS klaget over tre artikler i Penge &

Privatøkonomi nr. 3, 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Advokaten har endvidere klaget over, at Penge & Privatøkonomi har afvist

at

bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Penge & Privatøkonomi bragte

i nr. 3, 2007 forsiden

”KÆMPE FÆLDE for

private investorer. Mange mindre selskaber bliver noteret til vanvittigt høje

priser, og køberne er de private investorer. ”De får sig en rædselsfuld

oplevelse,” fastslår ekspert.”

Penge & Privatøkonomi

bragte på lederpladsen under overskriften

”Risikabel

grådighed”

og underoverskriften

”En

række selskaber er i den senere tid gået på børsen på en måde, som bringer

tilliden til aktieinvestering i fare”

følgende leder:

”Der er i sjælden grad bud

efter forargelsen, når man læser vores artikel om de nye børsnoteringer på

side

28-31. Ganske vist forekommer grådighed i mange varianter, men her er en ny

version, hvor private investorers penge sættes på spil i særlig voldsom grad.

Men er det nu ikke blot den

Læs alt

sædvanlige gamle historie om, at de kloge narrer de mindre kloge? Ja, måske

til

dels. Men der er faktisk langt større interesser på spil, for hvis private

lider alvorlige tab, alt imens de oprindelige virksomhedsejere kan sidde og

godte sig med store værdier i behold, rokker det grundlæggende ved tilliden

til

aktieinvestering, og den spirende aktiekultur i Danmark kan komme ud for et

meningsløst tilbageslag.

Det professionelle

investeringsbagland har ikke ville røre de omtalte noteringer med en ildtang,

og derfor mangler de sædvanlige sikkerhedsventiler altså. Det er nedslående,

at

der således etableres risiko for et krak a la dotcom ved årtusindeskiftet. Så

her er noget for kontrolinstansen Fondsrådet at holde øje med.

”

Samme dag bragte Penge &

Privatøkonomi under overskriften

”Private

fuppes på fondsbørsen”

og underoverskriften

”Mens ejerne af en række små selskaber har tjent formuer på at lade dem

børsnotere, betaler private aktionærer festen og bevæger sig i et økonomisk

minefelt. De har skudt mange penge i selskaberne, men ifølge flere

branchekilder er det kun et spørgsmål om tid, før boblen brister”

en

artikel. Artiklen omhandlende små selskabers børsnoteringer, der for private

investorer kunne vise sig at være meget risikable, idet børsnoteringskursen

kunne vise sig at være for høj.

Penge & Privatøkonomi

bragte ligeledes samme dag under overskriften

”Netværket bag mange børsnoteringer”

følgende artikel:

”Netværket omkring

introduktionen af en række nye selskaber på Børsen er dannet gennem en

trekant

bestående af islandsk kapital ved [A], den danske finansmand [K1] og

ejendomsselskabet [B]. De har tilsyneladende fundet den gyldne formel for,

hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer.

Forbindelsen mellem de tre

parter knyttes i børsmæglerselskabet [C], hvor [B] ejer en tredjedel af

aktierne, mens [K1] gennem anpartsselskabet [K2] tegner sig for 5,5 % af

aktiekapitalen.

Bagved ligger den islandske [A]

med en ejerandel på 30 % i [B]. Både Baugur, [K1] og [B] er kendt for deres

uortodokse forretningsmetoder.

[B] har tidligere været i

pressens søgelys i forbindelse med salget af de såkaldte ejendomsobligationer

og senest ved ansættelsen af [D] som direktør. Ansættelsen af [D] fik

[B]-aktien

til at stige 20 %, men senere viste det sig, at [D] kun skulle have en rolle

som konsulent i firmaet.

[K1] er kendt som en driftig

finansmand, der via ventureselskabet [K2] blandt andet har specialiseret sig

i

at hjælpe mindre selskaber på Børsen. [K2] har eksempelvis ejerposter i

Deadline Games, Comendo, ChemoMetec, cBrain og Notabene. Blandt finansmandens

mere uheldige investeringer tæller de konkursramte rejseselskaber Sunny Tours

og Euro-Pass.

[A] er kendt for sin

aggressive opkøbsstil i Danmark, hvor interessen bl.a. har været rettet mod

ejendomsmarkedet og opkøb af større butikskæder som eksempelvis Merlin. [A]

står ligeledes bag gratisavisen Nyhedsavisen.

Mens de tre kapitalstærke

figurer befinder sig i baggrunden set i forhold til de private investorer,

sørger [C] sammen med Euroinvestor for den direkte kontakt til de private

investorer.

[C], der fungerer som bank og

børsmæglerfirma, fik således sidste år ført Mondo, Rovsing og Comendo på

Børsen

gennem et aktiesalg via Internettet.

Euroinvestor, der er Danmarks

mest besøgte finanssite for private investorer, kom i august sidste år med i

”familien”, da [C] indskød 32 mio. kroner og til gengæld modtog en

aktiepost på

26 % i finanssitet. Hensigten med opkøbet er at indgå samarbejde omkring

servicering af både investorer og virksomheder, der ønsker at blive

børsnoterede.

Konkret har samarbejdet bl.a.

udmøntet sig i, at Euroinvestor oplyser de private investorer på sitet om ny

investeringsmuligheder, når et mindre selskab går på børsen via [C].

”

Til artiklen var indsat en

diagram under overskriften

”Et spind af ejerandele

og interesser”

og underoverskriften

”Diagrammet

viser strukturen i det netværk af investorer, banker mv., som har ført en

række

nye småselskaber på børsen. Omdrejningspunktet er banken [C], der bl.a. har

stået for børsnoteringen af en række små selskaber, som finansmand [K1] har

ejerandele

i.”

I midten af diagrammet var indsat et billede af [K1], [K2] ApS, og

teksten:

” [K1] har ejerandele i mange

mindre selskaber, hvoraf nogle er blevet børsnoteret til ublu høje kurser via

banken og børsmægleren [C].”

I forlængelse af artiklen var

der i en rød boks indsat følgende tekst:

”

De faldt som forventet

På baggrund af prospekterne

omtalte vi i juli 2006 både NanoCover og Deadline Games på First North-børsen

som særdeles tvivlsomme investeringer, hvilket kursudviklingen siden da

ganske

effektivt har bekræftet. Kursen på både NanoCover og Deadline Games er siden

bladets artikel raslet ned med 30-40 %, mens aktiemarkedet i samme periode er

steget 15-20 %.

Redaktionens eneste sikre

kort er blandt de syv omtalte aktier var Lübker Golf, som siden er steget 7

%,

mens jokeren Notabene er steget med 90 %.”

Advokat Thomas Salicath

anmodede ved brev af 20. marts 2007 Penge & Privatøkonomi om at få bragt

følgende genmæle:

”I Penge & Privatøkonomi

nr. 3 fra marts 2007 bragtes en artikel om børsnoteringer af mange mindre

selskaber til ”vanvittigt høje priser”. I artiklen blev [K1] som

den eneste person

afbilledet og han og ventureselskabet [K2] ApS blev omtalt som stående bag en

række børsnoteringer, der angiveligt er sket på nogle af de private

investorers

uforholdsmæssigt risikable og ufordelagtige vilkår og som ifølge artiklen har

ført til eller vil føre til, at disse vil opleve drastiske tab.

På trods af [K1] og [K2] ApS’

fremtrædende plads i artiklen omhandlede langt den væsentligste del af

artiklen

selskaber, som hverken [K1] eller [K2] ApS har været involveret i.

Selvom de i artiklen

indeholdte oplysninger kunne være skadelige, krænkende og virke

agtelsesforringende

for [K1] og [K2] ApS var disse ikke inden udgivelsen af marts nummeret blevet

forelagt for [K1] og [K2] ApS.

[K1] og [K2] ApS har nu

overfor Penge & Privatøkonomi oplyst, at kun ét af i alt fem selskaber, i

hvis børsnotering [K1] og [K2] ApS har været involveret, har oplevet et

kursfald siden børsintroduktionen, nærmere bestemt Deadline Games A/S, der

siden børsintroduktionen den 12. december 2005 med udbudskursen 150 til

udgivelsesdatoen den 22. februar 2007 for marts nummeret af Penge &

Privatøkonomi var faldet med 27 % til kurs 110.

I relation til de fem andre

selskaber, i hvis børsnotering [K2] ApS og [K1] har været involveret, har der

været tale om meget betydelige kursstigninger for perioden fra børsnoteringen

til udgivelsesdatoen den 22. februar 2007, nærmere bestemt:

·

Med 73 % for Comendo A/S fra børsnoteringen

20. december 2006 (fra udbudskurs til 7,50 til kurs 13),

·

Med 71 % for Chemometec A/S fra

børsnoteringen 18. december 2006 (fra udbudskurs 8,35 til kurs 14,30),

·

Med 120 % for Notabene A/S fra børsnotering

18. maj 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 11,00/5,5 efter aktiesplit) (og ikke

som

ukorrekt angivet under den misvisende deloverskrift ”De faldt som

forventet” i

den røde afsluttende rubrik i artiklen ”blot” med 90 %), samt

·

Med 23 % for cBrain A/S fra børsnoteringen

22. februar 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 6,15).

[K1] og [K2] ApS har således

oplyst, at samtlige de selskaber, hvis børsnotering de har været involveret i

–

bortset fra Deadline Games A/S – har haft meget betydelige

kursstigninger og

endvidere har været kendetegnet ved, at [K2] ApS har større ejerandele i dem

nu, end man havde ved børsnoteringen (idet dog [K2] ApS har afhændet hele sin

aktieportefølje i Nordicom A/S). Dette indikerer, at [K1] og [K2] ApS selv

har

troet og tror på investeringerne.

Endvidere har [K1] og [K2]

ApS oplyst, at [K2] ApS og andre storaktionærer typisk er underlagt

lockup-aftaler, som sikrer mod spekulation i børsnoterede selskaber.

Penge & Privatøkonomi

beklager således den misvisende, malplacerede og negative omtale af [K1] og

[K2]

i marts nummeret.”

Penge & Privatøkonomi har

ved brev af 23. marts 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Thomas Salicath har

anført, at følgende er i strid med god presseskik:

”At [K1] og [K2] ApS i kraft

af sammenkædningen mellem omtalen af [K1] og [K2] ApS og forside, ledertekst,

overskrifter og deloverskrifter samt ordvalg fremstår som værende medvirkende

til at opstille ”kæmpefælde for private investorer”, til

børsnoteringer til

”vanvittigt høje priser”, samt til at ”lokke” penge ud af

private investorer og

”fuppe” private på Fondsbørsen som følge af en ”risikabel

grådighed”, altså

forhold, der er stærkt kritisable og måske endog direkte kriminelle,

At [K1] ved som den eneste

fysiske person at være blevet afbilledet i diagrammet under overskriften

”Et

spind af ejerandele og interesser” fremstår som edderkoppen i dette

spind af

svindel og humbug,

At der ikke i relation til [K1]

og [K2] ApS er belæg for ovennævnte ordvalg som ”ublu høje kurser”

og ”lokke

penge ud af risikovillige private investorer”, endsige for ovennævnte

defamerende udsagn, når henses til, at de nyligt børsnoterede selskaber, som

[K1]

og [K2] ApS har været involveret i siden 2005, alle på nær et (Deadline Games

A/S) har haft meget betydelige kursstigninger og er kendetegnet ved, at [K2]

ApS har forøget sin ejerandel heri siden børsnoteringen – og dermed

demonstreret sin tillid til den fremtidige udvikling,

At omtalen i denne kontekst

af [K2] ApS og [K1] således er misvisende og dermed ikke i overensstemmelse

med

det generelle krav om korrekt information, der er indeholdt i punkt A.3 i de

vejledende regler for god presseskik,

At den generelle positive

kursudvikling for de pågældende selskaber ikke fremgår nogetsteds i bladet,

men

kun delvist og indirekte og på en misvisende måde til sidst i den afsluttende

rubrik på rød baggrund med deloverskriften ”De faldt som

forventet”, hvor det

anføres, at ”jokeren Notabene er steget med 90 %” (hvilket i øvrigt

rettelig

burde have været 120 %),

At ovennævnte deloverskrift

og ovennævnte rubrik på rød baggrund således også er misvisende i relation

til

de af [K1] og [K2] ApS børsintroducerede selskaber,

At hverken [K1] eller [K2]

ApS har fået forelagt ovennævnte oplysninger, der klart kan være skadelige,

krænkende og virke agtelsesforringende for [K1] og [K2] ApS, jf. herved punkt

A.3 i de vejledende regler for god presseskik,

At der tillige er tale om en

overtrædelse af punkt A.6 i de vejledende regler for god presseskik, idet

overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold ikke har dækning i den

pågældende artikel i relation til de børsnoteringer, som [K1] og [K2] ApS har

været involveret i, herunder i særdeleshed under hensyntagen til, at den

væsentligste del af artiklen reelt omhandler selskaber, som hverken [K1]

eller

[K2] ApS har været indblandet i, samt

At kombinationen af et

usædvanligt stærkt og fordømmende ordvalg og den grafiske opsætning heraf med

dertil knyttede illustrationer, tillige med disses placering og gentagelse på

forsiden, i lederartiklen og i selve artiklen, uden belæg er stærkt

defamerende

for [K1] og [K2] ApS.”

Advokaten har endelig anmodet

om at få bragt et genmæle. Pressenævnets sag nr. 2006-6-303 har ikke relevans

i

denne sag, idet kendelsen vedrørte vurderinger i en konkret sag.

Penge & Privatøkonomi har

anført, at udsagnene i artiklen, der vækker kritik, ikke er oplysninger af

faktisk karakter, men derimod journalistiske vurderinger. At disse

illustreres

ved diagrammer eller tegninger er almindeligt forekommende af hensyn til

formidlingen af budskabet i en artikel.

Penge & Privatøkonomi har

videre anført, at der generelt i praksis er vide rammer for omtale af

erhvervslivets

forhold. Magasinets primære formål er at være forbrugernes vagthund på

området

for private investeringer, undersøge tvivlsomme investeringer og

videreformidle

resultatet af disse til offentligheden.

Penge & Privatøkonomi har

afvist at bringe et genmæle, idet der enten er tale om korrekte oplysninger

eller vurderinger. Der er henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr.

2006-6-303.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn

Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Efter klagernes oplysninger

lægger Pressenævnet til grund, at Notabene A/S er steget med 120 % og ikke

som

oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder imidlertid, at dette forhold i sig

selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Det følger af de vejledende

regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og

indhold

skal have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte

spisesedler, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at forsiden, over- og

underoverskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af de

offentliggjorte

oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder videre,

at klagernes påstand om, at Peter Forchhammer skulle fremstå som edderkoppen

i

et spind af svindel og humbug, er klagernes egen vurdering af artiklerne og

forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at [K1] er eneste

afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det

almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Penge &

Privatøkonomi berettiget til at beslutte, hvorvidt man vil bringe oplysninger

vedrørende børsnoterede selskabers positive kursudvikling, og nævnet udtaler

ikke kritik af det bragte.

Det følger af de vejledende

regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf.

punkt A.3.

Artiklerne indeholder blandt

andet udsagnene: ”kæmpefælde for private investorer”,

”risikabel grådighed”,

børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, ”fuppe” samt

”ublu høje kurser”.

Pressenævnet finder, at disse udsagn klart fremstår som Penge &

Privatøkonomis vurderinger og ikke som oplysninger. Nævnet udtaler ikke

kritik

heraf.

To medlemmer – Axel

Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”De [[A],

[K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man

lokker penge ud af risikovillige private investorer” indeholder en

oplysning.

Den nævnte oplysning må forstås som en oplysning om, at [K1] beriger sig på

de

private investorers bekostning, og kan være skadelig, krænkende eller virke

agtelsesforringende for [K1] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad

først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er sket, udtaler

vi kritik.

To medlemmer – Finn Rowold og

Lene Sarup – udtaler:

Vi finder, at udsagnet

”lokker” klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurdering,

og vi udtaler

ikke kritik heraf.

Da der er stemmelighed, er

formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler kritik af det bragte.

I medfør af medieansvarsloven

§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Penge

&

Privatøkonomi at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

:

Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte

under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel

vedrørende

små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet ”De [herunder

klager]

har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud

af

risikovillige private investorer”.

Klager har bl.a. klaget til Pressenævnet, fordi han ikke har fået

forelagt den krænkende oplysning.

Pressenævnet finder, at oplysningen er krænkende, hvorfor Penge &

Privatøkonomi har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningen uden at

give klager mulighed for at kommentere den. Pressenævnet udtaler derfor

kritik

af Penge & Privatøkonomi. Nævnets afgørelse er afsagt med stemmerne to

mod

to, hvorfor formandens stemme blev afgørende.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne kendelse. Hele kendelsen kan

læses på www.penge.dk.”

”Kendelse fra Pressenævnet:

Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte

under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel

vedrørende

små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom bl.a. udsagnet ”De

[herunder

klager] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker

penge ud af risikovillige private investorer”. Klager har klaget til

Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

:

Efter klagernes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Notabene

A/S er steget med 120 % og ikke som oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder

imidlertid, at dette forhold i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale

kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter

og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende

artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6.

Pressenævnet

finder, at forsiden, over- og underoverskrifterne har dækning i artiklerne på

baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin

kritik.

Pressenævnet finder videre, at klagernes påstand om, at klager skulle

fremstå som edderkoppen i et spind af svindel og humbug, er klagernes egen

vurdering

af artiklerne og forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at

klager er eneste afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til

at redigere mediet er Penge & Privatøkonomi berettiget til at beslutte,

hvorvidt man vil bringe oplysninger vedrørende børsnoterede selskabers

positive

kursudvikling, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger,

som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen,

skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Artiklerne indeholder blandt andet udsagnene: ”kæmpefælde for private

investorer”, ”risikabel grådighed”, børsnoteringer til

”vanvittigt høje

priser”, ”fuppe” samt ”ublu høje kurser”.

Pressenævnet finder, at disse udsagn

klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurderinger og ikke som

oplysninger. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”De [herunder klager] har tilsyneladende fundet

den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private

investorer” indeholder en oplysning. Den nævnte oplysning må forstås som

en

oplysning om, at klager beriger sig på de private investorers bekostning, og

kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og

har

derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse

for

klager. Da dette ikke er sket, udtaler vi kritik.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”lokker” klart fremstår som Penge &

Privatøkonomis vurdering, og vi udtaler ikke kritik heraf.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet

udtaler kritik af det bragte.

København, den 23. maj 2007

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.”

To medlemmer – Axel

Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Det følger af

medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for

oplysninger

af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed

er

utvivlsom.

Vi finder, at udsagnet ”De [[A],

[K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man

lokker penge ud af risikovillige private investorer” må forstås som en

oplysning om, at [K1] beriger sig på bekostning af de private investorer,

hvilket er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af

betydning.

Da oplysningens rigtighed ikke er utvivlsom, er [K1] berettiget til et

genmæle

vedrørende dette forhold.

Vi finder, at oplysninger om,

at ” Deadline Games er siden bladets artikel raslet ned med 30-40

%” og

”jokeren Notabene er steget med 90 %” er faktiske oplysninger. Vi

lægger til

grund, at Deadline Games A/S i perioden december 2005 til ultimo februar 2007

er faldet med 27 %, og Notabene A/S siden børsnoteringen i maj 2006 er steget

med 120 %. Vi finder herefter, at der ikke er tale om oplysninger, der kan

være

egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning.

Klagerne

har derfor ikke krav på genmæle over for disse oplysninger.

Vi finder videre, at de

øvrige påklagede udsagn enten indeholder vurderinger eller kommentarer,

hvorfor

der ikke er grundlag for at bringe et genmæle vedrørende disse.

To medlemmer – Finn Rowold og

Lene Sarup – udtaler:

Det fremgår af

medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Forslaget indeholder

kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder

indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Vi finder på denne baggrund,

at der ikke er grundlag for at bringe et genmæle.

Da der er stemmelighed, er

formandens stemme afgørende. [K1] er herefter efter påkrav berettiget til at

få

bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39:

”Genmæle

Penge & Privatøkonomi nr.

3, 2007 bragte under overskriften ”Netværket bag mange

børsnoteringer” en

artikel vedrørende små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet

”De

[herunder [K1]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man

lokker penge ud af risikovillige private investorer”.

Undertegnede afviser at

”lokke” penge ud af private investorer.

[K1]”

Afgjort den 23. maj 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter