Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/2001

KEN nr 9579 af 21/11/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

43/2001

Borgmester [K], Brande, har ved advokat Jens

Møller klaget over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 30. marts og

5. april 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen bragt den 30. marts 2001 med overskriften

"BYRÅD I LOMMEN PÅ MØLLEGIGANT" fremgik det

af en underrubrik, at

"Jysk kommune godkender egne fejl i sag om ulovlige

møller."

I artiklen hed det:

"Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik, blev

fuppet til at kaste et royalt skær over seancen, da han for et halvt

år siden indviede en vindmøllepark i nærheden af den

internationale vindmøllegigant Bonus Energys hovedsæde i Brande

i Midtjylland.

Et halvt år senere er mølleprojektet gledet i

glansen. I dag risikerer de tre kæmpemøller på hver 100

meters højde at blive blæst omkuld af jura og protester, takket

være en uklar lokalplan, som nok bærer kommunens navn, men er

født og forfattet hos Bonus Energy. Den midtjyske møllegigant

har leveret de tre kæmpemøller til en samlet værdi af 24

mill. kroner.

KÆMPEBRØLER

- Nej, nej, så galt går det ikke. Vi kan

udstede en dispensation, så projektet bliver lovliggjort, og det vil

ske på førstkommende byrådsmøde, siger Brandes

erhvervsvenlige borgmester, [K].

Den tidligere fremskridtsmand indrømmer dog, at

sagen er en "kæmpebrøler af en skrivefejl", fordi

Læs alt

lokalplanen rummer to modstridende krav vedrørende afstand til

nærmeste nabo. Et sted tales om en afstand på 250 meter, et andet

sted står der fem gange møllernes højde, altså 500

meter. En af naboerne, der hidtil forgæves har protesteret, har 302

meter til nærmeste mølle.

Landsforeningen Naboer til Vindmøller har indklaget

byrådet for Naturklagenævnet. Formanden Jan Bødker er

rystet over sagen:

- Sjældent har jeg oplevet mage til svinsk

behandling af borgere. Nu undskylder man sig med en såkaldt skrivefejl,

men sandheden er jo, at ingen i hverken kommune eller amt har opdaget fejlen.

Jeg tror snarere, der er tale om fuldt overlæg. Og nu prøver man

så at redde stumperne. Det er magtmisbrug, så det skriger til

himlen, siger Jan Bødker.

- De mennesker, der står bag dette, er kun borgernes

vagthunde på papiret. De er hverken deres løn værd eller

en stemme værdig.

SKANDALØST

- Byrådet mener, at lokalplanen skal tolkes efter

250-meters reglen, men for at fjerne enhver tvivl laver vi en dispensation,

så møllerne kan blive stående. At ændre lokalplanen

vil være katastrofalt, siger borgmesteren.

Dét har han ret i. For hvis møllerne skal

rives ned, vil Bonus Energy og de tre møllers ejere utvivlsom pudse en

hær af advokater på kommunen, der i forvejen er særdeles

stolt af at huse en kendt og agtet eksportvirksomhed som Bonus Energy.

Så det kommer næppe på tale.

At det er Bonus Energy, der har forfattet lokalplanens

fejlfyldte tekst, bekymrer ikke borgmesteren.

Ekstra Bladet har bedt Bonus Energys administrerende

direktør Palle Nørgaard om en uddybning, men han har ingen

kommentarer til sagen.

Møllernes nærmeste naboer Laila Krahn og

Finn Christiansen kan fra første parket bevidne den kommunale

fadæse, der har påført dem en ødelagt udsigt og

evindelige støj- og lysgener fra de enorme møllevinger.

- Kommunen har vredet og vendt denne sag for at behage

Bonus. Nu vil man så gøre det hele lovligt med en dispensation.

Det er ganske enkelt skandaløst, siger Laila Krahn til Ekstra

Bladet."

Af artiklen bragt den 5. april 2001 med overskriften

"Byråd bluffet" fremgik det af en underrubrik, at

"Brandes borgmester vidste, lokalplan bag

mølleprojekt var fusket igennem."

I artiklen hed:

- Der kom ingen indsigelser. Alle havde chancen, men ingen

havde indvendinger.

Sådan sagde Brandes snakkesalige borgmester [K], da

Ekstra Bladet på et pressemøde i sidste uge bad ham skitsere

grundlaget for den 24 mill. kroners vindmøllepark, der er kommet i

kraftig modvind og måske ender med at blive revet ned.

- En storm i et glas vand. Vi har lavet nogle

småfejl, men de vil blive rettet med en dispensation, der gør

projektet lovligt, sagde den midtjyske bykonge.

Siden er billedet mildt sagt vendt. I går kunne

Ekstra Bladet med kontorchef Peter Balzer, Miljøministeriet, som

kilde påvise et fejlagtigt lovgrundlag for de tre

kæmpemøller på hver 100 meters højde.

Og i dag kan vi dokumentere, at borgmesteren ikke alene er

letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været

fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for

gigantmøllerne er fup og fidus. I realiteten er Ringkøbing Amt

og Miljøministeriets Landsplanafdeling - samt ikke mindst

møllernes naboer - dermed blevet taget grundigt ved næsen.

VETO FRA AMTET

Af et internt, kommunalt notat, som Ekstra Bladet er i

besiddelse af, fremgår således, at lokalplanen er vedtaget

på trods af klare meldinger om, at der er for kort afstand til

nærmeste naboer 302 meter borte. Desuden har Ringkøbing Amt

været nødt til at nedlægge veto undervejs trods

borgmesterens løgn om "ingen indsigelser". Ja, efter den

officielle indsigelsesperiode på fire uger skar den lokale

møllefabrik Bonus Energy sågar projektet ned fra fire til tre

møller. Det skete få dage før, lokalplanen på et

lukket byrådsmøde blev vedtaget i huj og hast mellem jule- og

nytårsfrokosterne den 29. december 1999.

Og for at det ikke skal være løgn, er det

siden prins Henrik-indvielsen i fjor lykkedes at klippe en meter af de tre

møllers højde. På papiret altså. Statens

Luftfartsvæsen kræver nemlig, at der monteres kraftige,

rødt blinkende lys på møller og master på 100 meter

og derover. Men da det krav blev luftet af Landsforeningen Naboer til

Vindmøller, skrev Bonus Energy den 12. oktober sidste år en

attest på, at møllerne skam blot er 99 meter høje.

Indtil den dato ragede de 100 meter op i luften

ifølge alle hidtidige dokumenter fra fabrikken, der også har

stået for udformningen af lokalplanens tekst og ordlyd.

KATTEPINE

Da Ekstra Bladet i går kiggede forbi

borgmesterkontoret i Brande, sagde den tidligere fremskridtsmand fra

chefstolen.

- Vi sidder i en kattepine. Det gør vi sgu. Og

derfor vil vi også sende sagen ud i en ny nabohøring på

fire uger, før der tages stilling til en dispensation.

- Forleden sagde du, at byrådet var klar med en

dispensation den 9. april?

- Jo, men naboerne har jo krav på at blive

hørt. Det skal gå demokratisk til, siger [K]."

Artiklen var ledsaget af et billede af klager, hvortil var

knyttet følgende tekst:

"En bykonge tegner og fortæller. Brandes

borgmester [K] har fået mange ridser i sit image på det seneste,

men han afviser, at møllesagen kan påføre kommunen et

økonomisk tab."

Klageren har anført, at en række

nærmere præciserede udsagn i de indklagede artikler strider mod

god presseskik, idet udsagnene indeholder grundløse og

ubeføjede ærekrænkende sigtelser og ringeagtsytringer, som

der ikke er belæg for i de faktiske forhold.

Med hensyn til overskriften i artiklen af 30. marts 2001

"Byråd i lommen på møllegigant" har klageren

bestridt, at byrådet eller byrådets formand, dvs. klager, er i

lommen på vindmøllefabrikken Bonus Energy. Lokalplanen var ikke

mangelfuld. Først den efterfølgende

mølleopførelse konstituerede et problem. Det er helt

sædvanligt, at en kommune i forbindelse med et større projekt

anmoder den heri interesserede part om at udarbejde udkast til lokalplan.

Udsagnet om, at "Hans Kongelige Højhed Prins

Henrik blev fuppet til ", har klageren også bestridt, idet der

intet belæg er for, at Prins Henrik skulle være blevet

fuppet.

Hvad angår overskriften "Byråd

bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan

bag mølleprojekt var fusket igennem" i artiklen den 5. april

2001, har klager bestridt at skulle have bluffet byrådet eller vidst,

at en lokalplan var fusket igennem. Det bestrides i det hele, at lokalplanen

skulle være fusket i gennem. Det er ukorrekt, at lokalplanen er

ulovlig. Hvis dette som af bladet anført fremgår af et

internt, kommunalt sagsresumé, hvad klagers advokat ikke er bekendt

med, er pågældende resumé forkert. Klager har ikke

været bekendt med nogen sådan ulovlighed/ugyldighed, og der er

heller ikke er belæg for, at byrådet er bluffet.

Rigtigheden af udsagnet " kan vi dokumentere, at

borgmesteren ikke alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele

tiden har været fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan

for gigantmøllerne er fup og fidus" har klager bestridt. Bladet

har oven i købet anført, at man kan dokumentere dette, hvilket

imidlertid ingenlunde er sket. Der er tale om særdeles grove

beskyldninger, som bladet alene støtter på, at klager skulle

have "nedtonet" problemerne og "bagatelliseret" de

juridiske aspekter. Klager har hverken nedtonet eller bagatelliseret

forholdene, som han tværtimod har erkendt, åbent lagt frem og

orienteret pressen om, blandt andet under et pressemøde, hvor bladet

var repræsenteret. Bladets journalist har yderligere mødt klager

på dennes kontor samt haft telefonisk kontakt med klager om sagen.

Klageren har i relation til udsagnet "I realiteten er

Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed

blevet taget grundigt ved næsen" ligeledes bestridt, at dette

skulle være tilfældet. Klager har anført, at det vil

føre for vidt at kommentere det tekniske, men det af bladet

anførte kan ingenlunde bære den dragne konklusion om

"undvigemanøvre en regelfortolkning man altid kan

omgøre, hvis manøvren skulle blive afsløret".

Med hensyn til udsagnet "Desuden har

Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto

undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen

indsigelser"" har klageren bestridt, at han skulle have

løjet om spørgsmålet om indsigelser. Bladets journalist

er blevet orienteret om sagen under et pressemøde, hvor den

pågældende lokalplan blev udleveret, og der blev redegjort for,

at der til det oprindelige lokalplansforslag var fremkommet indsigelser, jf.

også lokalplanen side 10, 11 og 12. Der blev herunder orienteret om, at

lokalplansforslaget på grund af indsigelse fra Ringkøbing Amt

blev ændret til alene at tillade opførelse af tre møller

mod oprindeligt tænkt fire møller. Om oplysningen, at bladet

over for Pressenævnet har givet udtryk for, at "det er korrekt, at

han nævnte Ringkøbing Amts indsigelse", bestrider klager,

at dette er meddelt "i stærkt nedtonet form", og der er under

alle omstændigheder intet belæg for bladets grove beskyldning om

klagers løgn om "ingen indsigelser".

Klageren har afslutningsvis anført, at man på

ingen måde vil anfægte bladets ret til at skrive om sagen,

herunder om kommunens håndtering af denne. Faktum er, at den vedtagne

lokalplan i enhver henseende er lovlig. Brande Kommune har meddelt en

byggetilladelse til opførelse af tre vindmøller, og

byggetilladelsen er meddelt betinget af, at lokalplanen overholdes. At der

efterfølgende er opstået spørgsmål om

mølleplaceringen, herunder afstand til naboer, er en anden sag, der

passende kan karakteriseres som bladet gør som en "relativt

banal byggesag".

Bladet har indledningsvis oplyst, at det overordnede

udgangspunkt for dets og den lokale presses behandling af

vindmøllesagen var tvivl om lokalplanens gyldighed, hvilket den senere

udvikling til fulde har bekræftet. Således var Brande byråd

den 9. april 2001 indkaldt blandt andet med henblik på

"lovliggørelse af lokalplanen i form af en dispensation" -

et temmeligt overflødigt indgreb mod en lokalplan, der ved sin

usædvanlige hastevedtagelse i julen 1999 hævdedes at være

100% i orden.

Bladet har videre oplyst, at dets beskrivelse af

borgmesterens nedtoning af sagen harmonerer med den lokale avis, Herning

Folkeblad, hvor klager åbent erkender kommunens rolle, men også

her bagatelliserer problemet med ord som "pinlig fejl" og

"bommert".

Bladet har anført, at når en af verdens

største vindmøllefabrikanter har formuleret en

fejlbehæftet plantekst, der på vitale punkter kolliderer med det

gældende vindmøllecirkulære, stiller det åbenbart

ekstraordinære krav til en offentlig myndighed. Først lang tid

efter sagsbehandling, høring og politisk godkendelse blev Brandes

kommunale administration opmærksom på fejlene:

maksimumhøjden var forkert angivet i planen (99 meter i stedet for 100

meter), ligesom naboafstand (fem gange møllehøjde, hvor

gældende regler siger fire gange højden) var forkert angivet.

Bladet fastholder, at lokalplanen fortsat er mangelfuld, idet den ikke

stemmer overens med regelsættet og ikke kan være gældende

for de pågældende møller. Når disse graverende fejl

ikke desto mindre er gledet upåagtet igennem Brande byråd, tyder

det på frit spil for Bonus Energy, der er en af Brandes største

virksomheder.

Bladet har samtidig anført, at når Brande

byråd finder anledning til at behandle en relativ banal byggesag

på mindst to ekstraordinære byrådsmøder, hvor den

pågældende møllesag var eneste dagsordenspunkt, må

der deri ligge en særlig hensyntagen til bygherre og

møllefabrikant. Den ene mødedato lå mellem jul og

nytår 1999, og det fremgår tydeligt af korrespondancen mellem

Brande Kommune og Bonus Energy, at sagen hastede og skulle være

behandlet og godkendt inden årets udgang. Årsagen var

ifølge klager, at 31. december 1999 var skæringsdato for nye og

lavere garantipriser for køb af mølleproducerede

kilowatt-timer. Derfor var det vigtigt for mølleejerne at få

kommunens officielle godkendelse af de tre nye og højtydende

møller til de gamle og langt højere kilowatt-priser inden

skæringsdatoen. De relevante dispensationer fra Ringkøbing Amt

og Statens Luftfartsvæsen forelå imidlertid ikke inden da,

sådan som planloven foreskriver, og der var for kort afstand til

naboerne - uanset beregningsmetoden.

Bladet har i den forbindelse bemærket, at når

kommunen desuden accepterede, at lokalplanens tekst blev formuleret af Bonus

Energy, anser bladet det som sandsynligt, at byrådet ved dets ukritiske

godkendelse af lokalplanen har valgt at tilgodese møllelaugets og

fabrikantens økonomiske interesser vel vidende, at lokalplanen var

mangelfuld. 10 måneder senere rettes møllehøjden

således administrativt fra 100 til 99 meter, uden at kommunen

krævede en uvildig verifíkationsmåling på sine

borgeres vegne. På denne baggrund finder bladet, at udtrykket

"Byråd i lommen på møllegigant" er

berettiget.

Vedrørende udsagnet "Hans Kongelig

Højhed, Prins Henrik, blev fuppet " har bladet anført,

at hoffet næppe havde accepteret invitationen, hvis Prins Henrik

havde været bekendt med, at de tre møllers placering beroede

på en ugyldig lokalplan.

Bladet har med hensyn til overskriften "Byrådet

bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan

bag mølleprojekt var fusket igennem" anført, at det af

kommunale mødereferater og et internt sagsresumé udarbejdet til

byrådets orientering fremgår med kommunens egne ord, at

lokalplanen ikke er lovlig. Bladet beklager, at der - som anført af

klagers advokat - åbenbart ikke kan fæstes lid til indholdet.

Klager har løbende været bekendt med disse dokumenter og

må således have været klar over planens manglende

gyldighed. Alligevel er planen sendt gennem byrådet med borgmesterens

anbefaling. Da bladets medarbejdere nævnte det resumerende notat

"Orientering af BY " over for klager den 3. april 2001 svarede han,

at "det notat kendte han udmærket, og det havde været

fremlagt for byrådet". Så enten er byrådet blevet

bluffet, eller også er sagen fusket igennem. I hvert fald har kommunen

kørt et påfaldende tæt og positivt parløb med Bonus

Energy uden at skele meget til naboernes tarv. De nævnte punkter om

højde og naboafstand spiller således kun en lille rolle i selve

sagsbehandlingen i efteråret 1999. Derimod er det snarere

vindmøllelaugets og Bonus Energy´s tidspres, der har haft kommunal

prioritet. Da bladet på det omtalte pressemøde spurgte klager,

hvorfor man ikke lavede en ny lokalplan, svarede han, at "så kunne

møllerne ikke godkendes efter den gældende

bekendtgørelse". På den baggrund er det bladets opfattelse,

at klager og byrådet har handlet mod bedre vidende. Den betydelige

juridiske usikkerhed, som påpeges i kommunens egne skrivelser, er med

andre ord ikke kommet de berørte borgere til gode.

Bladet har med hensyn til udtalelsen om, at klager ikke

alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været

fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for

gigantmøllerne var fup og fidus, anført, at Brande Kommune

på et tidligt tidspunkt burde have rettet den omstridte lokalplan,

så dens indhold stemte overens med de faktiske forhold. Ifølge

kommunens korrespondance blev man bekendt med problemerne tidligt i

sagsforløbet (sept.-otk. 1999), men uden at justere planteksten.

Forvaltningsmæssigt kan sådanne grove fejl ikke uden videre

klares med en dispensation. Den side af sagen blev tydeligvis betragtet som

en formalitet, som byrådet senere kunne rette. At ét og samme

byråd både sover i timen og siden hen retter sine egne fejl med

en dispensation af vidtrækkende konsekvenser, er det en indlysende

opgave for pressen at berette om. Brande Kommunes henvisning til

såkaldte overgangsbestemmelser virker som en søgt forklaring. I

så fald har kommunen udvist passitivitet ved ikke at holde sig á

jour med det gældende vindmøllecirkulære fra juli 1999.

Bladet har samtidig anført, at klageren adskillige

gange over for bladet har nedtonet problemerne omkring lokalplanen, som han

mente kunne vaskes juridisk ren blandt andet ved hjælp af en

dispensation. I kraft af sit nære kendskab til den

pågældende sag, som han har fulgt tæt ved blandt andet at

deltage i møder med møllelauget og Bonus Energy, har klager

således været bekendt med lokalplanens ømme punkter.

Bladets formulering berettiges af, at klager siden over for bladets

journalist har bagatelliseret de juridiske aspekter.

Hvad angår udsagnet "I realiteten er

Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed

blevet taget grundigt ved næsen", har bladet anført, at

formuleringen tager afsæt i det såkaldte

vindmøllecirkulære fra 1. juli 1999, der udstikker klare regler

for el-producerende vindmøller. Under sagen har Brande kommune

imidlertid henholdt sig til en overgangsordning, idet sagens

ansøgninger er indsendt før 13. marts 1999. Disse

overgangsordninger omfatter imidlertid ikke afstandskriterier, men alene

behovet for såkaldte VVM-målinger. Når kommunen alligevel

påberåber sig overgangsordningen, anser bladet det som en

undvigemanøvre - en regelfortolkning, man altid kan omgøre,

hvis manøvren skulle blive afsløret.

Bladet har vedrørende udsagnet "Desuden har

Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto

undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen

indsigelser"" anført, at grundlaget herfor var flere

samtaler med klager, hvori han forsøgte at tage luften ud af sagen.

Det er korrekt, at klager nævnte amtets indsigelse, men dette skete i

en stærkt nedtonet form. At der i realiteten var tale om et

regulært veto fra amtet, fremgik på intet tidspunkt. Udtrykket om

amtets veto er et citat fra redegørelsen til Brande byråd. Der

er ganske rigtigt omtalt indsigelser bagest i lokalplanen, men de stammede

fra planens start. At der på det pågældende tidspunkt

verserede uafklarede klagesager, afviste borgmesteren over for bladet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik

Holmstrup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig

information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de

oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at

overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i

den pågældende artikel eller udsendelse.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til

spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager

af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til,

hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt

klager.

Nævnet bemærker videre, at det på

baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager

forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at

Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man

ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand

på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.

Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte

politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i

højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske

udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske

debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end

i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet

ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets

offentliggørelse af de påklagede udsagn.

Med hensyn til udsagnet "Desuden har

Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto

undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen

indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund,

at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var

indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet,

for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har

erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret

til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,

og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler

i den anledning sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Ekstra Bladet bragte den 30. marts og 5. april 2001 to

artikler om opførelsen af tre vindmøller Brande Kommune og

beskrev i den forbindelse Brandes borgmesters rolle med hensyn til

vedtagelsen af lokalplanen for byggeriet. Borgmester [K] har klaget til

Pressenævnet over de pågældende artikler, idet han finder,

at bladet har tilsidesat god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig

information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de

oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at

overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i

den pågældende artikel eller udsendelse.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til

spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager

af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til,

hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt

klager.

Nævnet bemærker videre, at det på

baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager

forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at

Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man

ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand

på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.

Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte

politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i

højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske

udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske

debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end

i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet

ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets

offentliggørelse af de påklagede udsagn.

Med hensyn til udsagnet "Desuden har

Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto

undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen

indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund,

at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var

indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet,

for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har

erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret

til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,

og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler

i den anledning sin kritik.

København, den 21. november 2001

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og

Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 21. november 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter