Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
43/2001
Borgmester [K], Brande, har ved advokat Jens
Møller klaget over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 30. marts og
5. april 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen bragt den 30. marts 2001 med overskriften
"BYRÅD I LOMMEN PÅ MØLLEGIGANT" fremgik det
af en underrubrik, at
"Jysk kommune godkender egne fejl i sag om ulovlige
møller."
I artiklen hed det:
"Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik, blev
fuppet til at kaste et royalt skær over seancen, da han for et halvt
år siden indviede en vindmøllepark i nærheden af den
internationale vindmøllegigant Bonus Energys hovedsæde i Brande
i Midtjylland.
Et halvt år senere er mølleprojektet gledet i
glansen. I dag risikerer de tre kæmpemøller på hver 100
meters højde at blive blæst omkuld af jura og protester, takket
være en uklar lokalplan, som nok bærer kommunens navn, men er
født og forfattet hos Bonus Energy. Den midtjyske møllegigant
har leveret de tre kæmpemøller til en samlet værdi af 24
mill. kroner.
KÆMPEBRØLER
- Nej, nej, så galt går det ikke. Vi kan
udstede en dispensation, så projektet bliver lovliggjort, og det vil
ske på førstkommende byrådsmøde, siger Brandes
erhvervsvenlige borgmester, [K].
Den tidligere fremskridtsmand indrømmer dog, at
sagen er en "kæmpebrøler af en skrivefejl", fordi
Læs alt
lokalplanen rummer to modstridende krav vedrørende afstand til
nærmeste nabo. Et sted tales om en afstand på 250 meter, et andet
sted står der fem gange møllernes højde, altså 500
meter. En af naboerne, der hidtil forgæves har protesteret, har 302
meter til nærmeste mølle.
Landsforeningen Naboer til Vindmøller har indklaget
byrådet for Naturklagenævnet. Formanden Jan Bødker er
rystet over sagen:
- Sjældent har jeg oplevet mage til svinsk
behandling af borgere. Nu undskylder man sig med en såkaldt skrivefejl,
men sandheden er jo, at ingen i hverken kommune eller amt har opdaget fejlen.
Jeg tror snarere, der er tale om fuldt overlæg. Og nu prøver man
så at redde stumperne. Det er magtmisbrug, så det skriger til
himlen, siger Jan Bødker.
- De mennesker, der står bag dette, er kun borgernes
vagthunde på papiret. De er hverken deres løn værd eller
en stemme værdig.
SKANDALØST
- Byrådet mener, at lokalplanen skal tolkes efter
250-meters reglen, men for at fjerne enhver tvivl laver vi en dispensation,
så møllerne kan blive stående. At ændre lokalplanen
vil være katastrofalt, siger borgmesteren.
Dét har han ret i. For hvis møllerne skal
rives ned, vil Bonus Energy og de tre møllers ejere utvivlsom pudse en
hær af advokater på kommunen, der i forvejen er særdeles
stolt af at huse en kendt og agtet eksportvirksomhed som Bonus Energy.
Så det kommer næppe på tale.
At det er Bonus Energy, der har forfattet lokalplanens
fejlfyldte tekst, bekymrer ikke borgmesteren.
Ekstra Bladet har bedt Bonus Energys administrerende
direktør Palle Nørgaard om en uddybning, men han har ingen
kommentarer til sagen.
Møllernes nærmeste naboer Laila Krahn og
Finn Christiansen kan fra første parket bevidne den kommunale
fadæse, der har påført dem en ødelagt udsigt og
evindelige støj- og lysgener fra de enorme møllevinger.
- Kommunen har vredet og vendt denne sag for at behage
Bonus. Nu vil man så gøre det hele lovligt med en dispensation.
Det er ganske enkelt skandaløst, siger Laila Krahn til Ekstra
Bladet."
Af artiklen bragt den 5. april 2001 med overskriften
"Byråd bluffet" fremgik det af en underrubrik, at
"Brandes borgmester vidste, lokalplan bag
mølleprojekt var fusket igennem."
I artiklen hed:
- Der kom ingen indsigelser. Alle havde chancen, men ingen
havde indvendinger.
Sådan sagde Brandes snakkesalige borgmester [K], da
Ekstra Bladet på et pressemøde i sidste uge bad ham skitsere
grundlaget for den 24 mill. kroners vindmøllepark, der er kommet i
kraftig modvind og måske ender med at blive revet ned.
- En storm i et glas vand. Vi har lavet nogle
småfejl, men de vil blive rettet med en dispensation, der gør
projektet lovligt, sagde den midtjyske bykonge.
Siden er billedet mildt sagt vendt. I går kunne
Ekstra Bladet med kontorchef Peter Balzer, Miljøministeriet, som
kilde påvise et fejlagtigt lovgrundlag for de tre
kæmpemøller på hver 100 meters højde.
Og i dag kan vi dokumentere, at borgmesteren ikke alene er
letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været
fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for
gigantmøllerne er fup og fidus. I realiteten er Ringkøbing Amt
og Miljøministeriets Landsplanafdeling - samt ikke mindst
møllernes naboer - dermed blevet taget grundigt ved næsen.
VETO FRA AMTET
Af et internt, kommunalt notat, som Ekstra Bladet er i
besiddelse af, fremgår således, at lokalplanen er vedtaget
på trods af klare meldinger om, at der er for kort afstand til
nærmeste naboer 302 meter borte. Desuden har Ringkøbing Amt
været nødt til at nedlægge veto undervejs trods
borgmesterens løgn om "ingen indsigelser". Ja, efter den
officielle indsigelsesperiode på fire uger skar den lokale
møllefabrik Bonus Energy sågar projektet ned fra fire til tre
møller. Det skete få dage før, lokalplanen på et
lukket byrådsmøde blev vedtaget i huj og hast mellem jule- og
nytårsfrokosterne den 29. december 1999.
Og for at det ikke skal være løgn, er det
siden prins Henrik-indvielsen i fjor lykkedes at klippe en meter af de tre
møllers højde. På papiret altså. Statens
Luftfartsvæsen kræver nemlig, at der monteres kraftige,
rødt blinkende lys på møller og master på 100 meter
og derover. Men da det krav blev luftet af Landsforeningen Naboer til
Vindmøller, skrev Bonus Energy den 12. oktober sidste år en
attest på, at møllerne skam blot er 99 meter høje.
Indtil den dato ragede de 100 meter op i luften
ifølge alle hidtidige dokumenter fra fabrikken, der også har
stået for udformningen af lokalplanens tekst og ordlyd.
KATTEPINE
Da Ekstra Bladet i går kiggede forbi
borgmesterkontoret i Brande, sagde den tidligere fremskridtsmand fra
chefstolen.
- Vi sidder i en kattepine. Det gør vi sgu. Og
derfor vil vi også sende sagen ud i en ny nabohøring på
fire uger, før der tages stilling til en dispensation.
- Forleden sagde du, at byrådet var klar med en
dispensation den 9. april?
- Jo, men naboerne har jo krav på at blive
hørt. Det skal gå demokratisk til, siger [K]."
Artiklen var ledsaget af et billede af klager, hvortil var
knyttet følgende tekst:
"En bykonge tegner og fortæller. Brandes
borgmester [K] har fået mange ridser i sit image på det seneste,
men han afviser, at møllesagen kan påføre kommunen et
økonomisk tab."
Klageren har anført, at en række
nærmere præciserede udsagn i de indklagede artikler strider mod
god presseskik, idet udsagnene indeholder grundløse og
ubeføjede ærekrænkende sigtelser og ringeagtsytringer, som
der ikke er belæg for i de faktiske forhold.
Med hensyn til overskriften i artiklen af 30. marts 2001
"Byråd i lommen på møllegigant" har klageren
bestridt, at byrådet eller byrådets formand, dvs. klager, er i
lommen på vindmøllefabrikken Bonus Energy. Lokalplanen var ikke
mangelfuld. Først den efterfølgende
mølleopførelse konstituerede et problem. Det er helt
sædvanligt, at en kommune i forbindelse med et større projekt
anmoder den heri interesserede part om at udarbejde udkast til lokalplan.
Udsagnet om, at "Hans Kongelige Højhed Prins
Henrik blev fuppet til ", har klageren også bestridt, idet der
intet belæg er for, at Prins Henrik skulle være blevet
fuppet.
Hvad angår overskriften "Byråd
bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan
bag mølleprojekt var fusket igennem" i artiklen den 5. april
2001, har klager bestridt at skulle have bluffet byrådet eller vidst,
at en lokalplan var fusket igennem. Det bestrides i det hele, at lokalplanen
skulle være fusket i gennem. Det er ukorrekt, at lokalplanen er
ulovlig. Hvis dette som af bladet anført fremgår af et
internt, kommunalt sagsresumé, hvad klagers advokat ikke er bekendt
med, er pågældende resumé forkert. Klager har ikke
været bekendt med nogen sådan ulovlighed/ugyldighed, og der er
heller ikke er belæg for, at byrådet er bluffet.
Rigtigheden af udsagnet " kan vi dokumentere, at
borgmesteren ikke alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele
tiden har været fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan
for gigantmøllerne er fup og fidus" har klager bestridt. Bladet
har oven i købet anført, at man kan dokumentere dette, hvilket
imidlertid ingenlunde er sket. Der er tale om særdeles grove
beskyldninger, som bladet alene støtter på, at klager skulle
have "nedtonet" problemerne og "bagatelliseret" de
juridiske aspekter. Klager har hverken nedtonet eller bagatelliseret
forholdene, som han tværtimod har erkendt, åbent lagt frem og
orienteret pressen om, blandt andet under et pressemøde, hvor bladet
var repræsenteret. Bladets journalist har yderligere mødt klager
på dennes kontor samt haft telefonisk kontakt med klager om sagen.
Klageren har i relation til udsagnet "I realiteten er
Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed
blevet taget grundigt ved næsen" ligeledes bestridt, at dette
skulle være tilfældet. Klager har anført, at det vil
føre for vidt at kommentere det tekniske, men det af bladet
anførte kan ingenlunde bære den dragne konklusion om
"undvigemanøvre en regelfortolkning man altid kan
omgøre, hvis manøvren skulle blive afsløret".
Med hensyn til udsagnet "Desuden har
Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto
undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen
indsigelser"" har klageren bestridt, at han skulle have
løjet om spørgsmålet om indsigelser. Bladets journalist
er blevet orienteret om sagen under et pressemøde, hvor den
pågældende lokalplan blev udleveret, og der blev redegjort for,
at der til det oprindelige lokalplansforslag var fremkommet indsigelser, jf.
også lokalplanen side 10, 11 og 12. Der blev herunder orienteret om, at
lokalplansforslaget på grund af indsigelse fra Ringkøbing Amt
blev ændret til alene at tillade opførelse af tre møller
mod oprindeligt tænkt fire møller. Om oplysningen, at bladet
over for Pressenævnet har givet udtryk for, at "det er korrekt, at
han nævnte Ringkøbing Amts indsigelse", bestrider klager,
at dette er meddelt "i stærkt nedtonet form", og der er under
alle omstændigheder intet belæg for bladets grove beskyldning om
klagers løgn om "ingen indsigelser".
Klageren har afslutningsvis anført, at man på
ingen måde vil anfægte bladets ret til at skrive om sagen,
herunder om kommunens håndtering af denne. Faktum er, at den vedtagne
lokalplan i enhver henseende er lovlig. Brande Kommune har meddelt en
byggetilladelse til opførelse af tre vindmøller, og
byggetilladelsen er meddelt betinget af, at lokalplanen overholdes. At der
efterfølgende er opstået spørgsmål om
mølleplaceringen, herunder afstand til naboer, er en anden sag, der
passende kan karakteriseres som bladet gør som en "relativt
banal byggesag".
Bladet har indledningsvis oplyst, at det overordnede
udgangspunkt for dets og den lokale presses behandling af
vindmøllesagen var tvivl om lokalplanens gyldighed, hvilket den senere
udvikling til fulde har bekræftet. Således var Brande byråd
den 9. april 2001 indkaldt blandt andet med henblik på
"lovliggørelse af lokalplanen i form af en dispensation" -
et temmeligt overflødigt indgreb mod en lokalplan, der ved sin
usædvanlige hastevedtagelse i julen 1999 hævdedes at være
100% i orden.
Bladet har videre oplyst, at dets beskrivelse af
borgmesterens nedtoning af sagen harmonerer med den lokale avis, Herning
Folkeblad, hvor klager åbent erkender kommunens rolle, men også
her bagatelliserer problemet med ord som "pinlig fejl" og
"bommert".
Bladet har anført, at når en af verdens
største vindmøllefabrikanter har formuleret en
fejlbehæftet plantekst, der på vitale punkter kolliderer med det
gældende vindmøllecirkulære, stiller det åbenbart
ekstraordinære krav til en offentlig myndighed. Først lang tid
efter sagsbehandling, høring og politisk godkendelse blev Brandes
kommunale administration opmærksom på fejlene:
maksimumhøjden var forkert angivet i planen (99 meter i stedet for 100
meter), ligesom naboafstand (fem gange møllehøjde, hvor
gældende regler siger fire gange højden) var forkert angivet.
Bladet fastholder, at lokalplanen fortsat er mangelfuld, idet den ikke
stemmer overens med regelsættet og ikke kan være gældende
for de pågældende møller. Når disse graverende fejl
ikke desto mindre er gledet upåagtet igennem Brande byråd, tyder
det på frit spil for Bonus Energy, der er en af Brandes største
virksomheder.
Bladet har samtidig anført, at når Brande
byråd finder anledning til at behandle en relativ banal byggesag
på mindst to ekstraordinære byrådsmøder, hvor den
pågældende møllesag var eneste dagsordenspunkt, må
der deri ligge en særlig hensyntagen til bygherre og
møllefabrikant. Den ene mødedato lå mellem jul og
nytår 1999, og det fremgår tydeligt af korrespondancen mellem
Brande Kommune og Bonus Energy, at sagen hastede og skulle være
behandlet og godkendt inden årets udgang. Årsagen var
ifølge klager, at 31. december 1999 var skæringsdato for nye og
lavere garantipriser for køb af mølleproducerede
kilowatt-timer. Derfor var det vigtigt for mølleejerne at få
kommunens officielle godkendelse af de tre nye og højtydende
møller til de gamle og langt højere kilowatt-priser inden
skæringsdatoen. De relevante dispensationer fra Ringkøbing Amt
og Statens Luftfartsvæsen forelå imidlertid ikke inden da,
sådan som planloven foreskriver, og der var for kort afstand til
naboerne - uanset beregningsmetoden.
Bladet har i den forbindelse bemærket, at når
kommunen desuden accepterede, at lokalplanens tekst blev formuleret af Bonus
Energy, anser bladet det som sandsynligt, at byrådet ved dets ukritiske
godkendelse af lokalplanen har valgt at tilgodese møllelaugets og
fabrikantens økonomiske interesser vel vidende, at lokalplanen var
mangelfuld. 10 måneder senere rettes møllehøjden
således administrativt fra 100 til 99 meter, uden at kommunen
krævede en uvildig verifíkationsmåling på sine
borgeres vegne. På denne baggrund finder bladet, at udtrykket
"Byråd i lommen på møllegigant" er
berettiget.
Vedrørende udsagnet "Hans Kongelig
Højhed, Prins Henrik, blev fuppet " har bladet anført,
at hoffet næppe havde accepteret invitationen, hvis Prins Henrik
havde været bekendt med, at de tre møllers placering beroede
på en ugyldig lokalplan.
Bladet har med hensyn til overskriften "Byrådet
bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan
bag mølleprojekt var fusket igennem" anført, at det af
kommunale mødereferater og et internt sagsresumé udarbejdet til
byrådets orientering fremgår med kommunens egne ord, at
lokalplanen ikke er lovlig. Bladet beklager, at der - som anført af
klagers advokat - åbenbart ikke kan fæstes lid til indholdet.
Klager har løbende været bekendt med disse dokumenter og
må således have været klar over planens manglende
gyldighed. Alligevel er planen sendt gennem byrådet med borgmesterens
anbefaling. Da bladets medarbejdere nævnte det resumerende notat
"Orientering af BY " over for klager den 3. april 2001 svarede han,
at "det notat kendte han udmærket, og det havde været
fremlagt for byrådet". Så enten er byrådet blevet
bluffet, eller også er sagen fusket igennem. I hvert fald har kommunen
kørt et påfaldende tæt og positivt parløb med Bonus
Energy uden at skele meget til naboernes tarv. De nævnte punkter om
højde og naboafstand spiller således kun en lille rolle i selve
sagsbehandlingen i efteråret 1999. Derimod er det snarere
vindmøllelaugets og Bonus Energy´s tidspres, der har haft kommunal
prioritet. Da bladet på det omtalte pressemøde spurgte klager,
hvorfor man ikke lavede en ny lokalplan, svarede han, at "så kunne
møllerne ikke godkendes efter den gældende
bekendtgørelse". På den baggrund er det bladets opfattelse,
at klager og byrådet har handlet mod bedre vidende. Den betydelige
juridiske usikkerhed, som påpeges i kommunens egne skrivelser, er med
andre ord ikke kommet de berørte borgere til gode.
Bladet har med hensyn til udtalelsen om, at klager ikke
alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været
fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for
gigantmøllerne var fup og fidus, anført, at Brande Kommune
på et tidligt tidspunkt burde have rettet den omstridte lokalplan,
så dens indhold stemte overens med de faktiske forhold. Ifølge
kommunens korrespondance blev man bekendt med problemerne tidligt i
sagsforløbet (sept.-otk. 1999), men uden at justere planteksten.
Forvaltningsmæssigt kan sådanne grove fejl ikke uden videre
klares med en dispensation. Den side af sagen blev tydeligvis betragtet som
en formalitet, som byrådet senere kunne rette. At ét og samme
byråd både sover i timen og siden hen retter sine egne fejl med
en dispensation af vidtrækkende konsekvenser, er det en indlysende
opgave for pressen at berette om. Brande Kommunes henvisning til
såkaldte overgangsbestemmelser virker som en søgt forklaring. I
så fald har kommunen udvist passitivitet ved ikke at holde sig á
jour med det gældende vindmøllecirkulære fra juli 1999.
Bladet har samtidig anført, at klageren adskillige
gange over for bladet har nedtonet problemerne omkring lokalplanen, som han
mente kunne vaskes juridisk ren blandt andet ved hjælp af en
dispensation. I kraft af sit nære kendskab til den
pågældende sag, som han har fulgt tæt ved blandt andet at
deltage i møder med møllelauget og Bonus Energy, har klager
således været bekendt med lokalplanens ømme punkter.
Bladets formulering berettiges af, at klager siden over for bladets
journalist har bagatelliseret de juridiske aspekter.
Hvad angår udsagnet "I realiteten er
Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed
blevet taget grundigt ved næsen", har bladet anført, at
formuleringen tager afsæt i det såkaldte
vindmøllecirkulære fra 1. juli 1999, der udstikker klare regler
for el-producerende vindmøller. Under sagen har Brande kommune
imidlertid henholdt sig til en overgangsordning, idet sagens
ansøgninger er indsendt før 13. marts 1999. Disse
overgangsordninger omfatter imidlertid ikke afstandskriterier, men alene
behovet for såkaldte VVM-målinger. Når kommunen alligevel
påberåber sig overgangsordningen, anser bladet det som en
undvigemanøvre - en regelfortolkning, man altid kan omgøre,
hvis manøvren skulle blive afsløret.
Bladet har vedrørende udsagnet "Desuden har
Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto
undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen
indsigelser"" anført, at grundlaget herfor var flere
samtaler med klager, hvori han forsøgte at tage luften ud af sagen.
Det er korrekt, at klager nævnte amtets indsigelse, men dette skete i
en stærkt nedtonet form. At der i realiteten var tale om et
regulært veto fra amtet, fremgik på intet tidspunkt. Udtrykket om
amtets veto er et citat fra redegørelsen til Brande byråd. Der
er ganske rigtigt omtalt indsigelser bagest i lokalplanen, men de stammede
fra planens start. At der på det pågældende tidspunkt
verserede uafklarede klagesager, afviste borgmesteren over for bladet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik
Holmstrup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig
information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de
oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at
overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i
den pågældende artikel eller udsendelse.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til
spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager
af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til,
hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt
klager.
Nævnet bemærker videre, at det på
baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager
forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at
Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man
ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand
på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.
Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte
politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i
højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske
udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske
debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end
i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet
ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets
offentliggørelse af de påklagede udsagn.
Med hensyn til udsagnet "Desuden har
Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto
undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen
indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund,
at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var
indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet,
for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har
erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret
til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,
og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler
i den anledning sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Ekstra Bladet bragte den 30. marts og 5. april 2001 to
artikler om opførelsen af tre vindmøller Brande Kommune og
beskrev i den forbindelse Brandes borgmesters rolle med hensyn til
vedtagelsen af lokalplanen for byggeriet. Borgmester [K] har klaget til
Pressenævnet over de pågældende artikler, idet han finder,
at bladet har tilsidesat god presseskik.
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig
information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de
oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at
overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i
den pågældende artikel eller udsendelse.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til
spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager
af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til,
hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt
klager.
Nævnet bemærker videre, at det på
baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager
forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at
Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man
ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand
på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.
Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte
politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i
højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske
udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske
debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end
i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet
ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets
offentliggørelse af de påklagede udsagn.
Med hensyn til udsagnet "Desuden har
Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto
undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen
indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund,
at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var
indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet,
for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har
erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret
til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,
og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler
i den anledning sin kritik.
København, den 21. november 2001
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og
Kirsten Dyregaard."
Afsagt den 21. november 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-364 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0709 Retsinformation · 25. januar 2022
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018