Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-473
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-473
[K] har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 22. december 2006, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at
Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Ekstra Bladet bragte den 22.
december 2006 under overskriften
”Hængt
ud som kvindemorder”
og underoverskriften
”Fire år efter sin død bliver kendt Århus-person sværtet til som
morder”
følgende artikel:
”- Det er jo forfærdeligt.
Den ældre, velhavende kvinde
i Århus er bestyrtet over, at hendes afdøde mand nu hænges ud som
kvindemorderen, der for 39 år siden med koldt blod skød den smukke Marie
Lock-Hansen, dengang 43 år.
Kvinden, der i dag er oppe i
70´erne, ønsker hverken at få sit eget eller mandens navn i avisen, skønt
navnet på den afdøde ægtemand – en kendt århusianer – kan læses i
tidsskriftet
Under Tiden.
Her udpeges SH i en artikel
med fuldt navn og stilling som koldblodig gerningsmand til det uopklarede
mord
i Århus.
- Det er modbydeligt, siger enken,
Læs alt
der har bedt et advokatfirma om eventuelt at stævne forfatteren bag artiklen
for strafbare injurier og falsk mordanklage.
Manden renset
Ekstra Bladet har bedt
kriminalkommissær Mogens Brøndum om at vurdere mordanklagen mod SH, som
forfatteren [K] står bag.
- SH blev afhørt flere gange
efter mordet i 1967, men blev renset for enhver mistanke.
- Han havde et skudsikkert
alibi for drabstidspunktet. Derfor er det helt uden hold i virkeligheden at
hænge ham ud som drabsmand, siger kommissæren, der i dag har ansvaret for den
ellers henlagte mordsag.
Bent Müller fra
advokatfirmaet Kromann Reumert siger til Ekstra Bladet, at mordanklagen er i
åbenlys strid med flere paragraffer i straffeloven, og at man overvejer et
sagsanlæg på vegne af enken.
Skandale
Den udhængte SH var til sin
død for fire år siden en kendt skikkelse i Århus, hvor han foruden sit
professionelle virke også beklædte en stribe tillidshverv inden for
forskning,
kunst og videnskab.
I tidsskriftet udpeges han
som den feterede overklassefrue Marie Lock-Hansens morder, fordi han som
kvindens hemmelige elsker havde et motiv til at likvidere hende.
Spion for Øst
Ifølge forfatteren [K] var
kvinden gravid eller havde lige aborteret, og den penible affære truede i
datidens Århus med at skandalisere to højborgerlige familier.
[K] hævder desuden, at Marie
Lock-Hansen var kurér for et østtysk spionage-net i Danmark, og at dette også
indgik som sidemotiv bag likvideringen i november 1967.
Heller ikke denne påstand kan
politiet bekræfte.
Forfatteren, der ifølge sine
egne venner er gået ”under jorden”, har trods gentagne forsøg ikke
været til at
træffe for en kommentar.
[K] har skrevet bøger og
artikler om den gamle mordsag og desuden udgivet skønlitterære værker.”
[K] anmodede Ekstra Bladet
ved brev af 9. januar 2007 om at få bragt et genmæle, hvilket Ekstra Bladet
afviste. Af genmæleteksten fremgår følgende:
”I Ekstra Bladet den 22.
december 2006 bragtes artiklen ”Hængt ud som kvindemorder”, som
indeholdt en
række faktuelle fejl. Det fremgik af artiklen, at jeg var gået under jorden,
som følge af en tidsskriftsartikel, som lå til grund for Ekstra Bladets
artikel, samt at jeg gentagne gange var kontaktet for en kommentar. Ingen af
delene er imidlertid korrekte.
I øvrigt burde det have
fremgået, at den af mig forfattede artikel var af ældre dato, ligesom det
burde
have været oplyst over for læserne, at store dele af Ekstra Bladets artikel
var
opdigtet for at sløre identiteten på de optrædende.”
Til sagsfremstillingen skal
nævnes, at tidsskriftet UNDER TIDEN, nr. 1, den 24. oktober 2006 under
overskriften
”Et pletfrit offer”
bragte en artikel
vedrørende det uopklarede drab fra 1967 på Marie Lock-Hansen. Af artikel
fremgår hændelser før og efter drabet samt en teori om, hvem morderen er.
2. Parternes synspunkter
[K] har oplyst, at artiklen i
tidsskriftet UNDER TIDEN blev offentliggjort den 24. oktober 2006, hvorfor
historien ikke havde nogen aktualitet.
[K] har anført, at artiklen
ikke forholder sig kritisk over for de benyttede kilder og er farvet af
journalistens forudfattede mening. Eksempelvis afslører kriminalkommissær
Mogens Brøndum i artiklen, at SH har været til flere afhøringer, hvilket er
en
velbevaret hemmelighed. Enkens forfærdelse over de gentagne afhøringer,
godtager Ekstra Bladet ukritisk, selvom det alibi, enken gav SH, blev
undermineret. Ekstra Bladet refererer ligeledes ukritisk advokatens kliché
om,
at der overvejes en injuriesag mod klager.
Klager har videre anført, at
artiklen er krænkende og manipulerende. Ekstra Bladet har med artiklens
formuleringer
og ensidige tilgang villet lede læserne til en bestemt forståelse.
[K] har herudover anført, at
artiklen rummer faktuelle fejl, som han er berettiget til at få bragt et
genmæle over for. Han modtog om eftermiddagen dagen inden offentliggørelsen
en
mail med besked om at kontakte Ekstra Bladet. [K] var imidlertid taget på
juleferie
og ikke ”gået under
jorden”. Klager har endvidere afvist, at Ekstra Bladet har talt med
”forfatterens venner”.
Ekstra Bladet har anført, at
da [K] ifølge sine bekendte ikke selv har en telefon, blev han pr. mail
opfordret til at ringe tilbage.
Ekstra Bladet har videre
anført, at klagers venner oplyste, at [K] har det med at gå ”under
jorden”.
Dette fremgår af udsagnet ”forfatteren, der ifølge sine venner er gået
”under
jorden” ”.
Avisen har herudover anført,
at politiet er forhørt vedrørende anklagens mulige holdbarhed.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Finn Rowold,
Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Parterne har afgivet
modstridende forklaringer om, hvorvidt [K]s venner skulle have udtalt, at
klager har det med eller var gået ”under jorden”. På grund af de
begrænsede
muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling
til, hvilken forklaring, der er den rigtige.
Pressenævnet finder, at der
er en offentlig interesse i at beskrive drabsmotivet bag en uopklaret
mordsag,
og Ekstra Bladet har ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale mordteorien
i
[K]s artikel.
I medfør af redaktørens ret
til at redigere mediet, finder Pressenævnet videre, at Ekstra Bladet er
berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger, avisen vil bringe –
herunder
navnlig udelade oplysninger om udgivelsesdatoen for [K]s artikel. Nævnet
udtaler
ikke kritik.
Et medie skal udvise kritik
over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af
personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for
god
presseskik, punkt. A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder
Pressenævnet
ikke grundlag for at antage, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at
enkens og kriminalkommissærens udtalelser klart fremstår som vurderinger af
den
i artiklen offentliggjorte mordteori. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra
Bladet for at gengive vurderingerne. Nævnet finder endvidere, at Ekstra
Bladet
har sikret en rimelig fordeling af parternes synspunkter.
Pressenævnet finder, at
Ekstra Bladet ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
I medfør af medieansvarsloven
§ 36 skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden
skade
af betydning, og som er bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre
oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at
udsagnene ”forfatteren, der ifølge egne venner er gået ”under
jorden”” og
”trods gentagne forsøg [har klager] ikke været at træffe for en
kommentar” er
oplysninger af faktisk karakter, hvor rigtigheden ikke er utvivlsom. Nævnet
finder imidlertid, at oplysningerne ikke er egnede til at påføre [K]
økonomisk
eller anden skade af betydning. Han har derfor ikke krav på genmæle.A
Afgjort den 26. marts 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0754 Retsinformation · 8. april 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af indsatsen mod medier, der uretmæssigt krænker privatlivets fred eller bringer urigtige historier Retsinformation · 28. marts 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/2000 Retsinformation · 26. juni 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00894 Retsinformation · 17. marts 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/108 Retsinformation · 14. september 2011