Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-473

KEN nr 9314 af 26/03/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-473

[K] har klaget til

Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 22. december 2006, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at

Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 22.

december 2006 under overskriften

”Hængt

ud som kvindemorder”

og underoverskriften

”Fire år efter sin død bliver kendt Århus-person sværtet til som

morder”

følgende artikel:

”- Det er jo forfærdeligt.

Den ældre, velhavende kvinde

i Århus er bestyrtet over, at hendes afdøde mand nu hænges ud som

kvindemorderen, der for 39 år siden med koldt blod skød den smukke Marie

Lock-Hansen, dengang 43 år.

Kvinden, der i dag er oppe i

70´erne, ønsker hverken at få sit eget eller mandens navn i avisen, skønt

navnet på den afdøde ægtemand – en kendt århusianer – kan læses i

tidsskriftet

Under Tiden.

Her udpeges SH i en artikel

med fuldt navn og stilling som koldblodig gerningsmand til det uopklarede

mord

i Århus.

- Det er modbydeligt, siger enken,

Læs alt

der har bedt et advokatfirma om eventuelt at stævne forfatteren bag artiklen

for strafbare injurier og falsk mordanklage.

Manden renset

Ekstra Bladet har bedt

kriminalkommissær Mogens Brøndum om at vurdere mordanklagen mod SH, som

forfatteren [K] står bag.

- SH blev afhørt flere gange

efter mordet i 1967, men blev renset for enhver mistanke.

- Han havde et skudsikkert

alibi for drabstidspunktet. Derfor er det helt uden hold i virkeligheden at

hænge ham ud som drabsmand, siger kommissæren, der i dag har ansvaret for den

ellers henlagte mordsag.

Bent Müller fra

advokatfirmaet Kromann Reumert siger til Ekstra Bladet, at mordanklagen er i

åbenlys strid med flere paragraffer i straffeloven, og at man overvejer et

sagsanlæg på vegne af enken.

Skandale

Den udhængte SH var til sin

død for fire år siden en kendt skikkelse i Århus, hvor han foruden sit

professionelle virke også beklædte en stribe tillidshverv inden for

forskning,

kunst og videnskab.

I tidsskriftet udpeges han

som den feterede overklassefrue Marie Lock-Hansens morder, fordi han som

kvindens hemmelige elsker havde et motiv til at likvidere hende.

Spion for Øst

Ifølge forfatteren [K] var

kvinden gravid eller havde lige aborteret, og den penible affære truede i

datidens Århus med at skandalisere to højborgerlige familier.

[K] hævder desuden, at Marie

Lock-Hansen var kurér for et østtysk spionage-net i Danmark, og at dette også

indgik som sidemotiv bag likvideringen i november 1967.

Heller ikke denne påstand kan

politiet bekræfte.

Forfatteren, der ifølge sine

egne venner er gået ”under jorden”, har trods gentagne forsøg ikke

været til at

træffe for en kommentar.

[K] har skrevet bøger og

artikler om den gamle mordsag og desuden udgivet skønlitterære værker.”

[K] anmodede Ekstra Bladet

ved brev af 9. januar 2007 om at få bragt et genmæle, hvilket Ekstra Bladet

afviste. Af genmæleteksten fremgår følgende:

”I Ekstra Bladet den 22.

december 2006 bragtes artiklen ”Hængt ud som kvindemorder”, som

indeholdt en

række faktuelle fejl. Det fremgik af artiklen, at jeg var gået under jorden,

som følge af en tidsskriftsartikel, som lå til grund for Ekstra Bladets

artikel, samt at jeg gentagne gange var kontaktet for en kommentar. Ingen af

delene er imidlertid korrekte.

I øvrigt burde det have

fremgået, at den af mig forfattede artikel var af ældre dato, ligesom det

burde

have været oplyst over for læserne, at store dele af Ekstra Bladets artikel

var

opdigtet for at sløre identiteten på de optrædende.”

Til sagsfremstillingen skal

nævnes, at tidsskriftet UNDER TIDEN, nr. 1, den 24. oktober 2006 under

overskriften

”Et pletfrit offer”

bragte en artikel

vedrørende det uopklarede drab fra 1967 på Marie Lock-Hansen. Af artikel

fremgår hændelser før og efter drabet samt en teori om, hvem morderen er.

2. Parternes synspunkter

[K] har oplyst, at artiklen i

tidsskriftet UNDER TIDEN blev offentliggjort den 24. oktober 2006, hvorfor

historien ikke havde nogen aktualitet.

[K] har anført, at artiklen

ikke forholder sig kritisk over for de benyttede kilder og er farvet af

journalistens forudfattede mening. Eksempelvis afslører kriminalkommissær

Mogens Brøndum i artiklen, at SH har været til flere afhøringer, hvilket er

en

velbevaret hemmelighed. Enkens forfærdelse over de gentagne afhøringer,

godtager Ekstra Bladet ukritisk, selvom det alibi, enken gav SH, blev

undermineret. Ekstra Bladet refererer ligeledes ukritisk advokatens kliché

om,

at der overvejes en injuriesag mod klager.

Klager har videre anført, at

artiklen er krænkende og manipulerende. Ekstra Bladet har med artiklens

formuleringer

og ensidige tilgang villet lede læserne til en bestemt forståelse.

[K] har herudover anført, at

artiklen rummer faktuelle fejl, som han er berettiget til at få bragt et

genmæle over for. Han modtog om eftermiddagen dagen inden offentliggørelsen

en

mail med besked om at kontakte Ekstra Bladet. [K] var imidlertid taget på

juleferie

og ikke ”gået under

jorden”. Klager har endvidere afvist, at Ekstra Bladet har talt med

”forfatterens venner”.

Ekstra Bladet har anført, at

da [K] ifølge sine bekendte ikke selv har en telefon, blev han pr. mail

opfordret til at ringe tilbage.

Ekstra Bladet har videre

anført, at klagers venner oplyste, at [K] har det med at gå ”under

jorden”.

Dette fremgår af udsagnet ”forfatteren, der ifølge sine venner er gået

”under

jorden” ”.

Avisen har herudover anført,

at politiet er forhørt vedrørende anklagens mulige holdbarhed.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Finn Rowold,

Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Parterne har afgivet

modstridende forklaringer om, hvorvidt [K]s venner skulle have udtalt, at

klager har det med eller var gået ”under jorden”. På grund af de

begrænsede

muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling

til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder, at der

er en offentlig interesse i at beskrive drabsmotivet bag en uopklaret

mordsag,

og Ekstra Bladet har ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale mordteorien

i

[K]s artikel.

I medfør af redaktørens ret

til at redigere mediet, finder Pressenævnet videre, at Ekstra Bladet er

berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger, avisen vil bringe –

herunder

navnlig udelade oplysninger om udgivelsesdatoen for [K]s artikel. Nævnet

udtaler

ikke kritik.

Et medie skal udvise kritik

over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af

personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for

god

presseskik, punkt. A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder

Pressenævnet

ikke grundlag for at antage, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at

enkens og kriminalkommissærens udtalelser klart fremstår som vurderinger af

den

i artiklen offentliggjorte mordteori. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra

Bladet for at gengive vurderingerne. Nævnet finder endvidere, at Ekstra

Bladet

har sikret en rimelig fordeling af parternes synspunkter.

Pressenævnet finder, at

Ekstra Bladet ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven

§ 36 skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af

faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade

af betydning, og som er bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre

oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at

udsagnene ”forfatteren, der ifølge egne venner er gået ”under

jorden”” og

”trods gentagne forsøg [har klager] ikke været at træffe for en

kommentar” er

oplysninger af faktisk karakter, hvor rigtigheden ikke er utvivlsom. Nævnet

finder imidlertid, at oplysningerne ikke er egnede til at påføre [K]

økonomisk

eller anden skade af betydning. Han har derfor ikke krav på genmæle.A

Afgjort den 26. marts 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter