Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
44/2000
Borgmesteren i Rønde Kommune, Vilfred Friborg
Hansen, har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Ekstra
Bladet den 16. og den 24. marts 2000, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "Sætter syg kvinde i
fængsel", der blev bragt den 16. marts 2000 fremgår bl.a.,
at:
"Du skal i fængsel
Da Birgit Rasmussen i mellemtiden ikke havde mulighed
for at betale dagbøderne, som nu er på i alt 10.000 kr., fik hun
9. marts et nyt brev fra Rønde Kommune med forstærket trussel om
at komme bag tremmer:
"De får den sidste mulighed for at betale
restancen. Såfremt beløbet ikke bliver indbetalt til
inkassokontoret senest onsdag den 22. marts 2000, vil sagen uden yderligere
varsel blive fremsendt til Politimesteren i Århus med henblik på
afsoning."
Brevet er underskrevet af pantefoged Connie
Mikkelsen, som i øvrigt ikke længere hilser, når hun
møder Birgit Rasmussen henne i Brugsen."
Af artiklen med overskriften "Syg kvinde besejrer
pantefoged", der blev bragt den 24. marts 2000 fremgår bl.a.,
at:
"Røndes pantefoged anmeldt for magtmisbrug og
trussel om frihedsberøvelse.
Den syge, 58-årige Birgit Rasmussen vandt i
går en eklatant sejr over systemet. Og Rønde Kommunes
pantefoged Connie Mikkelsen fik en ordentlig dukkert.
Læs alt
Det er helt fantastisk. Jeg ved slet ikke, hvilket ben jeg
skal stå på. Nu slipper jeg da for at komme i fængsel,
jubler Birgit Rasmussen.
Hun modtog nemlig i går et brev fra pantefogeden,
hvori denne med et pennestrøg annullerer hele sagen, dropper sit krav
om pålagte dagbøder på 10.000 kr. og ligeledes dropper
enhver trussel om fængselsstraf til den syge kvinde.
Al ære til Johnny
I sin nød henvendte ægteparret Rasmussen
sig nemlig til den ludfattige Johnny Lauritsen i Århus, der under
navnet Peace and Joy er kendt for at hjælpe fattige folk, der kommer i
klemme i systemet. Johnny har samtidig netop startet partiet "i-gruppen"
for at hjælpe samfundets svageste. Johnny tog affære og pudsede
Ekstra Bladet på sagen:
Al ære til Johnny. Det er hans skyld at jeg nu ikke
ryger i fængsel, siger en jublende glad Birgit i dag.
Men Johnny stopper ikke, fordi myndighederne nu har
annulleret sagen og droppet alle trusler om dagbøder og
fængsel:
Så let skal den pantefoged sku ikke slippe. Jeg har
i dag på vegne af Birgit Rasmussen anmeldt hende til politiet i
Århus for magtmisbrug og frihedsberøvelse efter straffelovens
paragraf 150, subsidiært 155 forklarer Johnny, der har sat sig
grundigt ind i paragrafferne.
Det er jo ikke ligefrem selskabstømmere, vi taler
om. Det er en stakkels familie, som Connie Mikkelsen og Told og Skat i den
grad har været på nakken af. Birgit og Erik nægter jo
ikke at betale, de kan ikke betale, mener Johnny.
I sin politianmeldelse skriver han:
"Jeg mener at Connie Mikkelsen har misbrugt stillingen
som pantefoged ved fremsættelsen af truslen om frihedsberøvelse,
vel vidende at der ikke er nogen mulighed for frihedsberøvelse i
nærværende sag. Connie Mikkelsen har forsøgt at tvinge
Birgit Rasmussen til at indbetale beløbet på trods af positiv
viden om umuligheden heri. Connie Mikkelsen har endvidere krænket
Birgit Rasmussens ret, idet den fremsatte trussel har karakter af en
fredskrænkelse, idet den har fremkaldt frygt for frihed og
velfærd."
Over for Ekstra Bladet uddyber Johnny sin
anmeldelse:
Birgit har været helt ude i torvene over truslerne.
De kunne have givet sig udslag i selvmord, mord på pantefogeden eller
bankrøveri. Den slags skal systemet simpelthen ikke slippe af sted
med."
Under overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt"
bragte bladet samme dag følgende artikel, hvoraf det fremgår,
at:
"Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves
at få Rønde Kommunes pantefoged Connie Mikkelsen til at svare
på, hvorfor Birgit Rasmussen pludselig får eftergivet sine
dagbøder på 10.000 kr. og hvorfor hun ikke længere skal
i fængsel for sin forbrydelse:
Jeg har slet ingen udtalelser i sagen overhovedet. Jeg har
også tavshedspligt, så jeg har slet intet at kommentere, svarer
pantefogeden.
Jeg ville ellers gerne vide, hvorfor I har foretaget en
total kovending i sagen og nu har droppet alle anklager?
Ja, men jeg vil ikke udtale mig i sagen.
Har du dårlig samvittighed over din behandling af
Birgit Rasmussen?
Du behøver ikke at stille mig flere
spørgsmål, for jeg udtaler mig ikke, og jeg har
tavshedspligt.
Det passer jo ikke. Du må gerne udtale dig,
når Birgit Rasmussen jo selv har givet tilladelse til det og gerne
Nej, erkender pantefogeden, men der er ikke noget at
gøre. Jeg vil ikke udtale mig
Det syntes jeg er en arrogant holdning over for
borgerne, når de selv gerne ser, du udtaler dig?
Det vil jeg ikke udtale mig om. Hvis borgerne vil mig
noget, så er de velkomne til at kontakte mig, slutter Rønde
Kommunes pantefoged samtalen."
Klageren har anført, at det er i strid med god
presseskik at hænge en almindelig kommunal medarbejder ud med navns
nævnelse i en sag som den foreliggende, der så åbenlyst
drejer sig om, at vedkommende udfører det arbejde, hun er ansat til.
Reglerne er indrettet således, at hvis en borger ikke indleverer sin
selvangivelse, så kan ligningsafdelingen fastsætte
dagbøder, og hvis borgeren fortsat ikke indleverer selvangivelsen,
bliver pantefogeden bedt om at inddrive bøderne. I sidste ende kan
bøderne sendes til opkrævning hos politiet, hvilket eventuelt
kan medføre afsoning. Der kan helt undtagelsesvist ske
udsættelse af kravet eller opgivelse af dele af kravet om
bødebetaling, hvilket er sket i denne sag. Afgørelsen herom er
truffet af ligningsmyndighederne og ikke af pantefogeden. Rønde
Kommunes pantefoged har således blot udført det arbejde, hun er
ansat til og har fulgt gældende lovgivning og procedurer på
området fuldstændig korrekt.
Klageren har endvidere anført, at for almindelige
kommunalt ansatte medarbejdere kan det være en meget ubehagelig og
måske endda traumatisk oplevelse at blive hængt offentligt ud
på denne måde. Rønde Kommunes pantefoged har således
følt sig meget berørt over artiklerne, selvom hun ved, at hun i
denne sag alene har gjort, hvad hun og alle andre pantefogeder er ansat til
at gøre i sådanne sager.
Klageren har herudover anført, at journalisten ved
sin henvendelse til pantefogeden opfordrede hende til at udtale sig om den
konkrete sag med Birgit Rasmussen og ikke til at udtale sig om de generelle
regler på området, hvilket også kan udledes af artiklen med
overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt". Pantefogeden måtte derfor
henholde sig til, at hun har tavshedspligt.
Klageren har endvidere anført, at han er enig i, at
offentligt ansatte er ansvarlige for deres afgørelser, men at han
finder det urimeligt, at en offentlig ansat ved navns nævnelse skal
tåle, at dennes sagsbehandling af konkrete personsager skal
foregå i dagspressen.
Klageren har tillige anført, at gældende
regler for inddrivelse af selvangivelser er fulgt i sagen, og at bladets
antagelse, om at det skyldes bladets omtale af sagen den 16. marts 2000, at
man efterfølgende dropper kravet om dagbøder og afsoning,
må stå for bladets egen regning, og klageren kan på grund
af reglerne om tavshedspligt ikke kommentere dette yderligere.
Endelig har klageren anført, at det forhold, at en
3. person har indgivet politianmeldelse mod pantefogeden, ikke berettiger
bladet til at nævne pantefogedens navn Tværtimod må dette
medføre, at pantefogedens navn ikke nævnes, for bladet ved ikke
om politianmeldelsen rent faktisk er indgivet, og hvad den i givet fald vil
føre til.
Indklagede har anført, at man netop har fulgt
reglerne for god presseskik, idet den pantefoged, man har kritiseret i
bladet, har fået forelagt kritikken og har haft lejlighed til at udtale
sig, hvilket hun dog ikke har ønsket. Pantefogeden kunne sagtens have
redegjort for de regler, hun mener at have fulgt uden at komme ind på
detaljer i den konkrete sag.
Indklagede har endvidere anført, at omtalen af
pantefogedens navn samt citaterne fra hendes breve følger almindelig
journalistisk praksis, ligesom artiklerne omstændeligt redegør
for sagens omstændigheder. En offentligt ansat er naturligvis ansvarlig
for sine breve til borgerne og for sine afgørelser på samme
måde, som f.eks. en dommer og Pressenævnet er det, og offentligt
ansatte kan ikke gøre krav på at gemme sig bag et anonymt
kommunekontor.
Indklagede anfører herudover, at pantefogeden og
hendes kommunale bagland har et problem, idet man først søger
at inddrive et udestående tilgodehavende med trussel om
frihedsberøvelse og dernæst annullerer truslen, hvilket skete
efter at Ekstra Bladets havde bragt den første artikel om sagen.
Indklagede mener således, at det er relevant at spørge, om
pantefogeden har fulgt reglerne under begge sine modsatrettede
afgørelser.
Endelig anfører indklagede, at politianmeldelsen
mod pantefogeden berettiger, at hendes navn nævnes i artiklen. Hvis
offentligt ansatte vinder hævd på at kunne optræde anonymt,
gøres offentlige instanser til ansigtsløse autoriteter, som
borgerne vanskeligt kan forsvare sig imod, hvilket vil stride mod
demokratiets idé.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet på det foreliggende grundlag ikke har kompetence til at
tage stilling til, om Birgit Rasmussens sag er blevet behandlet i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
I artiklerne gengives en navngiven persons anmeldelse af
pantefogeden til politiet for magtmisbrug, og artiklerne nævner
samtidig pantefogedens navn. Af artiklen med overskriften "Gemmer sig bag
tavshedspligt", fremgår det, at bladet har givet pantefogeden mulighed
for at kommentere sagen, men at hun under henvisning til sin tavshedspligt
ikke har ønsket at udtale sig.
Personer, der i kraft af deres stilling har kompetence til
at træffe afgørelser, der kan få vidtgående
konsekvenser for borgerne, må tåle, at deres afgørelser og
embedsførelse i øvrigt bliver kritisk omtalt i medierne, og at
deres navne vil kunne blive nævnt i forbindelse hermed.
Pressenævnet finder ikke, at nævnelsen af klagers navn er sket
på en måde, der indebærer, at god presseskik er
tilsidesat.
Afsagt den 21. juni 2000.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-49 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 91/2000 Retsinformation · 22. december 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0054 Retsinformation · 20. marts 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-471 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/104 Retsinformation · 5. juli 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00865 Retsinformation · 1. december 2015