Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/2000

KEN nr 11316 af 21/06/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

44/2000

Borgmesteren i Rønde Kommune, Vilfred Friborg

Hansen, har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Ekstra

Bladet den 16. og den 24. marts 2000, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Sætter syg kvinde i

fængsel", der blev bragt den 16. marts 2000 fremgår bl.a.,

at:

"Du skal i fængsel

Da Birgit Rasmussen i mellemtiden ikke havde mulighed

for at betale dagbøderne, som nu er på i alt 10.000 kr., fik hun

9. marts et nyt brev fra Rønde Kommune med forstærket trussel om

at komme bag tremmer:

"De får den sidste mulighed for at betale

restancen. Såfremt beløbet ikke bliver indbetalt til

inkassokontoret senest onsdag den 22. marts 2000, vil sagen uden yderligere

varsel blive fremsendt til Politimesteren i Århus med henblik på

afsoning."

Brevet er underskrevet af pantefoged Connie

Mikkelsen, som i øvrigt ikke længere hilser, når hun

møder Birgit Rasmussen henne i Brugsen."

Af artiklen med overskriften "Syg kvinde besejrer

pantefoged", der blev bragt den 24. marts 2000 fremgår bl.a.,

at:

"Røndes pantefoged anmeldt for magtmisbrug og

trussel om frihedsberøvelse.

Den syge, 58-årige Birgit Rasmussen vandt i

går en eklatant sejr over systemet. Og Rønde Kommunes

pantefoged Connie Mikkelsen fik en ordentlig dukkert.

Læs alt

Det er helt fantastisk. Jeg ved slet ikke, hvilket ben jeg

skal stå på. Nu slipper jeg da for at komme i fængsel,

jubler Birgit Rasmussen.

Hun modtog nemlig i går et brev fra pantefogeden,

hvori denne med et pennestrøg annullerer hele sagen, dropper sit krav

om pålagte dagbøder på 10.000 kr. og ligeledes dropper

enhver trussel om fængselsstraf til den syge kvinde.

Al ære til Johnny

I sin nød henvendte ægteparret Rasmussen

sig nemlig til den ludfattige Johnny Lauritsen i Århus, der under

navnet Peace and Joy er kendt for at hjælpe fattige folk, der kommer i

klemme i systemet. Johnny har samtidig netop startet partiet "i-gruppen"

for at hjælpe samfundets svageste. Johnny tog affære og pudsede

Ekstra Bladet på sagen:

Al ære til Johnny. Det er hans skyld at jeg nu ikke

ryger i fængsel, siger en jublende glad Birgit i dag.

Men Johnny stopper ikke, fordi myndighederne nu har

annulleret sagen og droppet alle trusler om dagbøder og

fængsel:

Så let skal den pantefoged sku ikke slippe. Jeg har

i dag på vegne af Birgit Rasmussen anmeldt hende til politiet i

Århus for magtmisbrug og frihedsberøvelse efter straffelovens

paragraf 150, subsidiært 155 forklarer Johnny, der har sat sig

grundigt ind i paragrafferne.

Det er jo ikke ligefrem selskabstømmere, vi taler

om. Det er en stakkels familie, som Connie Mikkelsen og Told og Skat i den

grad har været på nakken af. Birgit og Erik nægter jo

ikke at betale, de kan ikke betale, mener Johnny.

I sin politianmeldelse skriver han:

"Jeg mener at Connie Mikkelsen har misbrugt stillingen

som pantefoged ved fremsættelsen af truslen om frihedsberøvelse,

vel vidende at der ikke er nogen mulighed for frihedsberøvelse i

nærværende sag. Connie Mikkelsen har forsøgt at tvinge

Birgit Rasmussen til at indbetale beløbet på trods af positiv

viden om umuligheden heri. Connie Mikkelsen har endvidere krænket

Birgit Rasmussens ret, idet den fremsatte trussel har karakter af en

fredskrænkelse, idet den har fremkaldt frygt for frihed og

velfærd."

Over for Ekstra Bladet uddyber Johnny sin

anmeldelse:

Birgit har været helt ude i torvene over truslerne.

De kunne have givet sig udslag i selvmord, mord på pantefogeden eller

bankrøveri. Den slags skal systemet simpelthen ikke slippe af sted

med."

Under overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt"

bragte bladet samme dag følgende artikel, hvoraf det fremgår,

at:

"Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves

at få Rønde Kommunes pantefoged Connie Mikkelsen til at svare

på, hvorfor Birgit Rasmussen pludselig får eftergivet sine

dagbøder på 10.000 kr. og hvorfor hun ikke længere skal

i fængsel for sin forbrydelse:

Jeg har slet ingen udtalelser i sagen overhovedet. Jeg har

også tavshedspligt, så jeg har slet intet at kommentere, svarer

pantefogeden.

Jeg ville ellers gerne vide, hvorfor I har foretaget en

total kovending i sagen og nu har droppet alle anklager?

Ja, men jeg vil ikke udtale mig i sagen.

Har du dårlig samvittighed over din behandling af

Birgit Rasmussen?

Du behøver ikke at stille mig flere

spørgsmål, for jeg udtaler mig ikke, og jeg har

tavshedspligt.

Det passer jo ikke. Du må gerne udtale dig,

når Birgit Rasmussen jo selv har givet tilladelse til det og gerne

Nej, erkender pantefogeden, men der er ikke noget at

gøre. Jeg vil ikke udtale mig

Det syntes jeg er en arrogant holdning over for

borgerne, når de selv gerne ser, du udtaler dig?

Det vil jeg ikke udtale mig om. Hvis borgerne vil mig

noget, så er de velkomne til at kontakte mig, slutter Rønde

Kommunes pantefoged samtalen."

Klageren har anført, at det er i strid med god

presseskik at hænge en almindelig kommunal medarbejder ud med navns

nævnelse i en sag som den foreliggende, der så åbenlyst

drejer sig om, at vedkommende udfører det arbejde, hun er ansat til.

Reglerne er indrettet således, at hvis en borger ikke indleverer sin

selvangivelse, så kan ligningsafdelingen fastsætte

dagbøder, og hvis borgeren fortsat ikke indleverer selvangivelsen,

bliver pantefogeden bedt om at inddrive bøderne. I sidste ende kan

bøderne sendes til opkrævning hos politiet, hvilket eventuelt

kan medføre afsoning. Der kan helt undtagelsesvist ske

udsættelse af kravet eller opgivelse af dele af kravet om

bødebetaling, hvilket er sket i denne sag. Afgørelsen herom er

truffet af ligningsmyndighederne og ikke af pantefogeden. Rønde

Kommunes pantefoged har således blot udført det arbejde, hun er

ansat til og har fulgt gældende lovgivning og procedurer på

området fuldstændig korrekt.

Klageren har endvidere anført, at for almindelige

kommunalt ansatte medarbejdere kan det være en meget ubehagelig og

måske endda traumatisk oplevelse at blive hængt offentligt ud

på denne måde. Rønde Kommunes pantefoged har således

følt sig meget berørt over artiklerne, selvom hun ved, at hun i

denne sag alene har gjort, hvad hun og alle andre pantefogeder er ansat til

at gøre i sådanne sager.

Klageren har herudover anført, at journalisten ved

sin henvendelse til pantefogeden opfordrede hende til at udtale sig om den

konkrete sag med Birgit Rasmussen og ikke til at udtale sig om de generelle

regler på området, hvilket også kan udledes af artiklen med

overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt". Pantefogeden måtte derfor

henholde sig til, at hun har tavshedspligt.

Klageren har endvidere anført, at han er enig i, at

offentligt ansatte er ansvarlige for deres afgørelser, men at han

finder det urimeligt, at en offentlig ansat ved navns nævnelse skal

tåle, at dennes sagsbehandling af konkrete personsager skal

foregå i dagspressen.

Klageren har tillige anført, at gældende

regler for inddrivelse af selvangivelser er fulgt i sagen, og at bladets

antagelse, om at det skyldes bladets omtale af sagen den 16. marts 2000, at

man efterfølgende dropper kravet om dagbøder og afsoning,

må stå for bladets egen regning, og klageren kan på grund

af reglerne om tavshedspligt ikke kommentere dette yderligere.

Endelig har klageren anført, at det forhold, at en

3. person har indgivet politianmeldelse mod pantefogeden, ikke berettiger

bladet til at nævne pantefogedens navn Tværtimod må dette

medføre, at pantefogedens navn ikke nævnes, for bladet ved ikke

om politianmeldelsen rent faktisk er indgivet, og hvad den i givet fald vil

føre til.

Indklagede har anført, at man netop har fulgt

reglerne for god presseskik, idet den pantefoged, man har kritiseret i

bladet, har fået forelagt kritikken og har haft lejlighed til at udtale

sig, hvilket hun dog ikke har ønsket. Pantefogeden kunne sagtens have

redegjort for de regler, hun mener at have fulgt uden at komme ind på

detaljer i den konkrete sag.

Indklagede har endvidere anført, at omtalen af

pantefogedens navn samt citaterne fra hendes breve følger almindelig

journalistisk praksis, ligesom artiklerne omstændeligt redegør

for sagens omstændigheder. En offentligt ansat er naturligvis ansvarlig

for sine breve til borgerne og for sine afgørelser på samme

måde, som f.eks. en dommer og Pressenævnet er det, og offentligt

ansatte kan ikke gøre krav på at gemme sig bag et anonymt

kommunekontor.

Indklagede anfører herudover, at pantefogeden og

hendes kommunale bagland har et problem, idet man først søger

at inddrive et udestående tilgodehavende med trussel om

frihedsberøvelse og dernæst annullerer truslen, hvilket skete

efter at Ekstra Bladets havde bragt den første artikel om sagen.

Indklagede mener således, at det er relevant at spørge, om

pantefogeden har fulgt reglerne under begge sine modsatrettede

afgørelser.

Endelig anfører indklagede, at politianmeldelsen

mod pantefogeden berettiger, at hendes navn nævnes i artiklen. Hvis

offentligt ansatte vinder hævd på at kunne optræde anonymt,

gøres offentlige instanser til ansigtsløse autoriteter, som

borgerne vanskeligt kan forsvare sig imod, hvilket vil stride mod

demokratiets idé.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet på det foreliggende grundlag ikke har kompetence til at

tage stilling til, om Birgit Rasmussens sag er blevet behandlet i

overensstemmelse med gældende lovgivning.

I artiklerne gengives en navngiven persons anmeldelse af

pantefogeden til politiet for magtmisbrug, og artiklerne nævner

samtidig pantefogedens navn. Af artiklen med overskriften "Gemmer sig bag

tavshedspligt", fremgår det, at bladet har givet pantefogeden mulighed

for at kommentere sagen, men at hun under henvisning til sin tavshedspligt

ikke har ønsket at udtale sig.

Personer, der i kraft af deres stilling har kompetence til

at træffe afgørelser, der kan få vidtgående

konsekvenser for borgerne, må tåle, at deres afgørelser og

embedsførelse i øvrigt bliver kritisk omtalt i medierne, og at

deres navne vil kunne blive nævnt i forbindelse hermed.

Pressenævnet finder ikke, at nævnelsen af klagers navn er sket

på en måde, der indebærer, at god presseskik er

tilsidesat.

Afsagt den 21. juni 2000.

Lignende dokumenter