Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 12547 af 14/06/2001AfgørelseSocial- og Boligministeriet24. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører Købelovens § 43, stk. 3.

Sagens parter og deres påstande.

Under denne voldgiftssag har klageren ved klageskrift

af 16. april 1999 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes til

klageren at betale 900.000 kr. med tillæg af Nationalbankens diskonto

plus 5 % fra den 4. januar 1999, til betaling sker.

Indklagede har ved svarskrift af 24. september 1999

principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og

mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af voldgiftsretten

fastsat mindre beløb end krævet af klageren. Indklagede har ved

duplik af 23. april 2001 frafaldet påstanden om afvisning.

Ved adcitationsklageskrift af 30. december 1999 har

klageren endvidere nedlagt påstand om, at adciterede 1, in solidum med

indklagede til klageren skal betale 900.000 kr. med tillæg af

Nationalbankens diskonto plus 5 % fra adcitationsklageskriftets indgivelse,

til betaling sker.

Adciterede har ved påstandsdokument af 2. maj 2001

påstået frifindelse.

Voldgiftsretten.

Voldgiftsnævnet har til afgørelse af

sagen nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af

sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

nedsatte voldgiftsretter" bestående af tømrermester

Poul-Erik Petersen og arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen som faglige dommere og

med højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen som voldgiftsrettens

formand.

Forhandling ved

voldgiftsretten.

Læs alt

Voldgiftsretten blev sat den 9. november 2000 ved

formanden. Formanden tilkendegav på mødet efter en

bevisførelse og formalitetsprocedure, at en afvisningspåstand

fra adciterede 2, der var adciteret af indklagede, ville blive taget til

følge ved en eventuel kendelse, medens de øvrige parter ville

forblive i sagen. Denne kendelse blev taget til følge af de

tilstedeværende.

Mundtlig forhandling i sagen blev afholdt den 14. maj

2001.

For klageren mødte dennes advokat.

For indklagede mødte dennes advokat og

direktøren.

For adciterede 1 mødte denne personligt med sin

advokat.

Der blev afgivet forklaring af adciterede 1, tidligere

salgsmedarbejder hos indklagede, indklagedes tidligere direktør,

adciterede 3´s direktør og tekniske salgsassistent.

Endvidere mødte skønsmanden og afgav

forklaring.

Sagens nærmere

omstændigheder.

Levering og opsætning af undertaget af

mærket XX.

Sagen udspringer af en renovering af taget på

klagerens ejendom. Adciterede 2 var klagerens tekniske rådgiver.

Adciterede 1 udførte tømrerentreprisen i forbindelse med

tagrenoveringen. Til brug for tagrenoveringen indkøbte adciterede 1

undertagsmateriale af mærket XX hos indklagede, der indkøbte

dette hos adciterede 3.

Om undertaget fremgår følgende af sagens

dokumenter:

I Fællesbetingelser og fagbeskrivelser af december

1994 udarbejdet af adciterede 2 hedder det bl.a.:

"2.1. TØMRERARBEJDET.

..

Undertag

som AA undertag type

..

Der foretages nødvendig afsværtning under

demontering af lægter.

Lægtning udføres af nye 38x56 mm lægter

i samråd med murer for vingetegl af dansk model, lægteafstand ca.

32 cm.

..

Undertag:

Undertag udføres af AA undertag. Detaljer se

tegninger. Langs alle undertagets tilslutninger til lodrette flader, kviste

og brandkamme skal nærværende entreprenør udføre

plant krydsfinérunderlag for zinkløskanter iht. Fabrikantens

anvisninger.

Trykimprægnerede afstandslister 25x 50 mm

udføres over spær.

.."

I en skrivelse af 6. marts 1995 fra adciterede 3 til

indklagede hedder bl.a.:

"TILBUD

Vi har hermed fornøjelsen at kunne tilbyde

Ca. 2.000 m² undertag i rl. à 1,50x1,50 m.,

Leveringstid:

Ca. 2-3 arbejdsdage fra

ordremodtagelse.

..

I øvrigt i henhold til omstående salgs- og

leveringsbetingelser.

.."

Der er under sagen uenighed om, at dette tilbud

vedrører leverancen af undertagsmateriale til tagrenovationen.

Af projektgennemgangsmøde af 4. april 1995

fremgår bl.a. følgende.:

"0,5 Undertag.

Adciterede 1 undersøger samlingsdetaljer hos

AA, samt får ekspert fra AA til at demonstrere samlingsmetoder på

pladsen.

Adciterede 1 fremskaffer

materialedokumentation/samlingsdetaljer for XX, som erstatter AA.

.."

I en skrivelse af 28. januar 1996 til brug for sagen har

adciterede 2 bl.a. oplyst:

" ..

I henhold til udbudsmaterialet side 53 pkt. Undertag

har vi foreskrevet AA undertag, hvilket vi har meget gode erfaringer

med.

Adciterede 1 oplyste, at der var kommet et nyt produkt fra

AA som hed XX. Dette produkt havde de samme egenskaber, som den foreskrevne,

men herudover ville den, når denne var oplagt, kunne bruges som

erstatning for de medregnede pressenninger.

Det aftaltes, at tømrermesteren fremskaffede

materialespecifikationer på det foreslåede produkt, hvilket

skete. Derefter blev forslaget forelagt for bygherren ved formanden, som

efter min anbefaling accepterede ændringen.

.."

Af to fremlagte fakturaer fra adciterede 3 af henholdsvis

7. april 1995 og 18. maj 1995 fremgår, at adciterede 3 efter

rekvisition fra indklagede i henhold til hver af fakturaerne bl.a. har solgt

675 kvm. XX til levering til adciterede 1.

Der er ikke under sagen fremlagt nogen

ordrebekræftelse eller fakturaer vedrørende indklagedes salg af

XX til adciterede 1.

Drøftelser mv. i anledning af

vandindtrængen på loftet.

Af byggemødereferat af 9. maj 1995

fremgår bl.a. følgende:

"8. Byggemødeforhandlinger.

8.1. Bygherren er meget utilfreds med arbejdets

tilrettelæggelse. Det er uacceptabelt, at entreprenørerne ikke

er i stand til at afdække forsvarligt. Der er konstateret 11

vandskader, hvilket ikke burde forekomme. Oprydningen på pladsen er

utilstrækkelig. Der er kommet klager over pap og bygningsaffald

på jernbaneterræn. Det kræves, at

håndværkerne følger beskrivelsens anvisninger.

.."

Af mødereferat af 11. maj 1995 af møde

afholdt på byggepladsen den 10. maj 1995 fremgår bl.a.

følgende:

"Mødedeltagere:

Adciterede 1

Adciterede 3

Adciterede 2

Mødereferat.

Besigtigelse

Der blev konstateret huller i undertaget ved

opskalkning, hidrørende fra klammer. Endvidere blev der indefra

loftrum konstateret nogle huller som adciterede 1 udbedrer.

Der var spor af vand på loftgulvet under

spærene, hvilket indikerede at vandet er trængt mellem

hjælpespær og afstandslister. Vandet er løbet ned af

spæret til tagfoden, men en del er afdryppet på vejen.

Ved eksisterende adskillelser mellem loftsrum, skal det

omhyggeligt sikres at der er afstand fra brædder til undertag.

Skiftet fra det oprindeligt foreskrevne AA til XX blev

bl.a. begrundet med at det dermed ville være muligt at mindske

udgifterne til afdækning, da XX kunne oplægges uden yderligere

afdækning frem til tegloplægning. Dette har imidlertid vist sig

ikke at være korrekt, hvorfor der nu afdækkes efter

oplægning af undertag. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent

undersøger hvilke konsekvenser dette har for entreprisen.

Konstatering:

Det må indskærpes brugerne af loftrummene, at

være meget forsigtige med ikke at beskadige undertaget, og hvis dette

alligevel sker da sørge for at skaden bliver udbedret.

Oplægning.

Ifølge adciterede 3´s tekniske salgsassistent

er oplægningen udført korrekt, og efter de af

leverandøren angivne anvisninger. Adciterede 3´s tekniske

salgsassistent gjorde opmærksom på at det selvfølgelig kun

er muligt at udtale sig om de beskadigede steder.

Samme person pointerede at søm-/klammehuller, skal

lukkes med tape. Det kunne konstateres, at der ved skalk/forblik var huller,

disse skal naturligvis lukkes. Der er sket perforering af undertaget med

søm ved fodblik, disse dækkes med tape.

Der blev givet en skitse til adciterede 3´s tekniske

salgsassistent af opbygningen af tagkonstruktion.

Det blev spurgt hvor meget vand man kan forvente at

undertaget skal bortlede efter oplægning af tegltaget. Adciterede 3´s

tekniske salgsassistent svarede at dette afhænger af den valgte

tagsten, men at der i øvrigt ikke findes nogle eksakte

målinger/undersøgelser af dette. SBI udfører i

øjeblikket en forsøgsrække til belysning af

spørgsmålet. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent mente at det

ikke er store regnmængder der giver problemer, men derimod fygesne.

Materialevalg.

Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3 fastslog

gentagne gange at mærket XX er uden telteffekt, d.v.s. at der ikke

trænger vand igennem ved indvendig berøring af undertaget.

Dette gælder kun for mærket XX og ikke for

mærket AA, som oprindeligt var valgt som undertag.

Den tekniske salgsassistent fortalte og viste at

forskellen på mærket AA og XX er opbygningen af materialet. AA

består af et lag, hvor XX består af 3 lag.

XX er ikke 100 % vandtæt, men kan klare 400 mm

vandsøjle, iflg. den tekniske salgsassistent.

AA anbefales på nybyggeri, mens XX anbefales til

renovering.

På forespørgsel fra adciterede 1, forsikrede

den tekniske salgsassistent at taget vil være tæt efter

oplægning af tegl. Der vil snarest blive fremsendt en skriftlig garanti

af XX´s tæthed og holdbarhed.

Adciterede 1 foreslog at en prøve af det til

byggeriet leverede XX bliver undersøgt af leverandøren. Dette

indvilgede den tekniske salgsassistent i og medtog en prøve på

ca. 1 m², til prøvning. Resultatet af denne prøvning fremsendes

til adciterede 3 snarest.

Den tekniske salgsassistent fremsender referenceliste, med

beskrivelse af byggerier i Danmark og i udlandet hvor AA/XX er blevet

anvendt.

Til det i voldgiftsretten fremlagte mødereferat var

vedhæftet en materialebeskrivelse af XX. Det er uafklaret, om denne

materialebeskrivelse forelå på mødet den 10. maj 1995, men

der er under sagen enighed om, at materialebeskrivelsen er fremsendt af

adciterede 3 til byggesagens parter i tilslutning til opsætningen af

undertaget i 1995. I materialebeskrivelsen hedder det bl.a.:

"Materiale XX

Undertaget der kan ånde.

Ingen telteffekt

løsningen til enhver

tagkonstruktion.

PRODUKT

Materiale XX

er en flerlags, polypropylen fiberdug,

fremstillet i en blændfri koksgrå farve.

..

ANVENDELSE

Materiale XX anvendes som selvbærende undertag for

betontagsten, tegl, skifer og andre former for tagmateriale, hvor

tagdækningen i sig selv ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod

regn og fygesne. Materiale XX forhindrer vand, fygesne og støv i at

trænge ind i bygningen, men tillader fugtigheden fra bygningen uhindret

at diffundere igennem. Disse egenskaber bevirker, at der normalt ikke dannes

kondens på undersiden af taget, samt at udluftningsstudser ikke er

nødvendige. Ligeledes kan ventilation i udhæng udelades for at

minimere vindtrykket i tagrummet og dermed mindske risikoen for blafrelyde i

tagrum med isolering på vandret loft.

EGENSKABER

Materiale XX´s specielle egenskaber giver et undertag med

mange fordele for såvel bygherren som håndværkeren.

XX´s meget lave diffusionsmodstand minimerer risikoen

for kondensproblemer og brug af udluftningsstudser undgås.

XX har en høj brudstyrke.

XX har en lav egenvægt, så den er nem at

håndtere.

XX´s fleksibilitet er uafhængig af fugt og

temperaturforhold. Den knækker ikke og bliver ikke

blødgjort.

XX har en god formstabilitet ved monteringen.

XX angribes ikke af råd og svamp.

XX er UV-stabiliseret og kan tåle direkte sollys

i 6 måneder uden at blive svækket.

MONTERING

Materiale XX oplægges vandret på spærene

med den glatte side udad og monteres altid med frit fald til tagfoden.

Banerne strammes pænt op og fastgøres med 25 mm galvaniserede

pApSøm eller hæfteklammer (rygbredde min. 10,5 og Ø 1,20

mm tråd).

Der sømmes/hæftes pr. 20 cm.

Til- og afskæring udføres med en skarp

kniv.

Overlæg i henhold til nedenstående skema:

Taghældning

Minimum overlæg

12½°-14°

15°-34°

35°- derover

225 mm

150 mm

100 mm

Om ønskes kan de vandrette overlæg

sammenklæbes/tapes med gummi/harpikstape. Indtrængen af fygesne

og vind vil dermed mindskes. Oven på undertaget og på langs af

spærene påsømmes en min. 25 mm. afstandsliste. Listen

fastgøres pr. 20-30 cm.

VENTILATION

Materialet kan på grund af sin lave

diffusionsmodstand udlægges direkte ovenpå isoleringen. Dette

skyldes, at de underliggende materialer vil have en større

dampmodstand. Som følge heraf vil der normalt ikke ophobes fugt

på undersiden af XX og projektering af ventilationsspalte er derfor

unødvendig. Der kan således isoleres i hele spærhovedets

højde blot skal der tages højde for, at isoleringen ikke

forårsager en pilhøjde på undertaget. Der henvises til SBI

anvisning 178.

TEKNISK DATA

..

TRANSPORT OG OPBEVARING

Under transport og opbevaring kan rullerne både

ligge ned og stå op.

Materialet skal beskyttes mod sollys."

I en skrivelse af 19. maj 1995 fra adciterede 3

underskrevet af den tekniske salgsassistent til adciterede 2 hedder det

bl.a.:

"Vedr.: Materiale XX undertag monteret

Den 10. maj 1995 besigtigede undertegnede sammen med

adciterede 1 og en ansat hos adciterede 2, bygningen, idet der var

trængt vand ind på loftet, efter at undertaget af materialet XX

var monteret. Taget var nu yderligere forsynet med presenninger. Det var

muligt at besigtige undertaget, hvor et par presenninger var demonteret.

Det kunne konstateres, at undertaget umiddelbart ikke

fejlede noget. Der var enkelte gennembrydninger som beskrevet i adciterede

2´s mødereferat af 11.05.95. Materialet XX er en diffusionsåben

flerlags polypropylen fiberdug, der ifølge producenten er uden

telteffekt. Materialet er ikke vandtæt, men kan ifølge de

tekniske data modstå en vandsøjle på 400 mm DIN 53885. Den

umiddelbare forklaring på, at der er trængt vand igennem,

må ifølge producenten skyldes, at der under tordenvejret er

opstået et vandtryk, der er større end 400 mm. Materialet XX har

tidligere i byggefasen været udsat for normale regnbyger uden

vandindtrængen.

Adciterede 3 har sendt en prøve på ca. 1 m²

til laboratorieundersøgelse hos producenten for at få testet, om

undertaget lever op til de oplyste tekniske data, ligesom telteffekt

ønskes testet. Så snart vi har svar på ovennævnte

undersøgelse, vil vi orientere de implicerede parter.

Adciterede 3 er som tidligere nævnt af den

opfattelse, at undertaget ikke fejler noget, og vil ifølge producenten

efter endt korrekt montage af vingetegl, der har til opgave at fungere som

den primære regnskærm, opfylde opgaven som sekundær

skærm og hindre vand, fygesne og støv i at trænge ind i

bygningen.

Kommentarer til mødereferat af 11.05.95 udsendt

af adciterede 2.

Oplægning regnmængder og fygesne:

Det forholder sig således, at der efter

oplægning af tegltaget ikke er problemer med regn eller fygesne i

forbindelse med undertaget af materialet XX , men erfaringer viser, at

fygesne kan komme ind alle steder, hvor der er huller og sprækker,

eller hvor overlæg ikke er tilstrækkelig tætte.

Materialerne XX/AA:

Både materialerne AA og XX anbefales til nybyggeri

og renovering. Materialet er anvendeligt til begge dele, såfremt det

anvendes og monteres efter forskrifterne.

.."

En enslydende skrivelse var den 17. maj 1995 af adciterede

3 sendt til indklagede.

Af byggemødereferat nr. 18 af 15. august 1995

fremgår bl.a. følgende:

"8. Byggemødeforhandling.

..

8.2. Der afholdes et møde vedr. vandskader

før byggemødet, med deltagelse af byggemødedeltagerne,

adciterede 3´s tekniske salgsassistent og klager. Der blev ved mødet

fastslået at bygherren holdes skadesløs, i.f.m. udbedring af

vandskader.

8.3. Det henstilles, at samtlige håndværkere

tager mest muligt hensyn til undertag.

.."

Af referat af afleveringsforretning den 26. september 1995

fremgår bl.a. følgende:

"Ent. 3 Inddækning ved hætte for

tagudluftninger er utætte, vandophobning på loft. Ny udluftning

for faldstamme ført igennem undertag med vold. Undertag revet i

stykker. Reparation skal udføres udefra for en korrekt

reparation og tæthed. Adciterede 2 forlangte at tømreren

reparerer skaden, da undertaget henhører under hans entreprise.

..

Afleveringstidspunkt

Entreprenørerne udbedrer ovenstående

mangler og fejl inden tirsdag den 0.3.1995 og fremsender skriftligt til vort

kontor, færdigmelding af arbejdet.

Herefter vil garantiperioden, såfremt der ingen

bemærkninger er, træde i kraft.

Samtidig skal entreprenøren fremkomme med deres

erklæringer omkring vandskaderne."

I en skrivelse af 17. juli 1995 fra adciterede3 til

adciterede 2 hedder det bl.a.:

"Vedr. Undertag af materialet XX

Resultatet af testen på vandtætheden i den

fremsendte prøve på materiale XX foreligger nu (kopi

vedlagt).

Den tyske producent fastslår, at prøven lever

op til de angivne tekniske data, og der således ikke er grund til

reklamation.

.."

Byggeleveranceklausul, indklagedes almindelige

salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af trælast og

byggematerialer og TUN 89.

I en erklæring af 8. november 1995 fra

indklagede til adciterede 1 hedder det:

"BYGGELEVERANCEKLAUSULEN.

UNDERTEGNEDE BEKRÆFTER HERMED, AT BYGGEVARER,

LEVERET FRA VOR FORRETNING TIL KLAGER, OG FOR HVILKE PRODUKTER VOR

LEVERANDØR HAR TILTRÅDT DET UDVIDEDE MANGELANSVAR LEVERES MED

DEN JF. BYGGESTYRELSENS CIRKULÆRE AF 25. JUNI 1986, FØLGENDE

BYGGELEVERANCEKLAUSUL GÆLDENDE:

"VORT ANSVAR FOR MANGLER VED LEVERANCER

OPHØRER 5 ÅR EFTER AFLEVERINGEN AF DET BYGGERI, HVORI LEVERINGEN

INDGÅR.

VED LEVERANCER TIL LAGER ELLER VIDERE SALG OPHØRER

ANSVARET DOG SENEST 6 ÅR EFTER LEVERINGEN TIL KØBER.

SÅFREMT DET MÅ ANSES FOR GODTGJORT, AT ET KRAV

VEDRØRENDE MANGLER VED LEVERANCER IKKE ELLER KUN MED STOR

VANSKELIGHED KAN GENNEMFØRES MED VOR KØBER ELLER MOD

EFTERFØLGENDE KØBERE, ANERKENDES DET, AT KRAVET KAN

GØRES GÆLDENDE DIREKTE MOD OS.

OGSÅ I SÅDANNE TILFÆLDE KAN VI KUN

GØRES ANSVARLIG FOR MANGLER I DET OMFANG VOR EGEN LEVERANCE ER

MANGELFULD OG ENDVIDERE KUN I DET OMFANG, DET FØLGER AT VORT EGET

KONTRAKTFORHOLD MED VOR KØBER.

SAGEN BEHANDLES VED VOLDGIFTSRETTEN FOR BYGGE- OG

ANLÆGSVIRKSOMHED.

LEVERANCEN SKER I ØVRIGT I HENHOLD TIL VOR

ORDREBEKRÆFTELSE SAMT TUN-89 "ALMINDELIGE SALGS- OG

LEVERINGSBETINGELSER FOR LEVERANCER AF TRÆLAST OG

BYGGEMATERIALER".

DA NÆRVÆRENDE BEKRÆFTELSE ER

KØBERS DOKUMENTATION FOR DET UDVIDEDE MANGELANSVAR I FORBINDELSE MED

VARELEVERANCER TIL OVENANFØRTE BYGGESAG, SKAL DOKUMENTET SAMT DET

FORNØDNE FAKTURAMATERIALE OPBEVARES I MINDST 5 ÅR FRA

AFLLEVERINGEN AF OVENANFØRTE BYGGERI.

MED VENLIG HILSEN

INDKLAGEDE"

I indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser

for leverancer af trælast og byggematerialer hedder det bl.a.:

"Med mindre andet følger af ufravigelige

lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor

forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der

går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept,

herunder købers almindelige betingelser.

Priser:

..

Ansvarsbegrænsning:

..

13. Ved mangler, som skyldes fejl eller

forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets

almindelige regler, idet indirekte tab såsom driftstab, tabt avance,

dagbøder og lignende dog ikke kan erstattes.

14. Ved mangler eller forsinkelse, der skyldes fejl eller

forsømmelser hos vore leverandører, påtager vi os intet

selvstændigt erstatningsansvar eller at hæfte for nogen del af

ansvaret, med mindre en fravigelse herfra skriftligt er aftalt.

.."

Indklagede har i forbindelse med duplik af 23. april 2001

fremlagt TUN-89. Det hedder heri bl.a.:

"ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR

LEVERANCER AF TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER

Med mindre andet følger af ufravigelige

lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor

forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der

går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept,

herunder købers almindelige betingelser.

TILBUD OG ORDREBEKRÆFTELSE:

..

2.

Kataloger, brochurer, prislister m.v.

samt oplysninger om varers mål, vægt og særlige egenskaber

i øvrigt bør indhentes før varens brug.

Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun

bindende for os, når disse udtrykkeligt er anført i

ordrebekræftelsen.

..

Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl

eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne, udarbejdet

af vore leverandører. Dette gælder enhver form for

salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning mv.

..

ANSVARSBEGRÆNSNING:

..

17. Ved mangler, som skyldes fejl eller

forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets

almindelige regler. Indirekte tab såsom drifttab, tabt avance,

dagbøder og lign. erstattes ikke.

.."

Fortsat vandindtrængen. Syn og

skøn.

Da der ved flere lejligheder blev konstateret

vandindtrængen på loftet på klagerens ejendom også

efter byggeriets aflevering, uden at der kunne opnås en for klageren

tilfredsstillende løsning på dette problem, blev der i

efteråret udmeldt syn og skøn.

I skønserklæring, 3. del af 11. oktober 1998

vedrørende undertaget på klagerens ejendom har syns- og

skønsmanden besvaret en række stillede spørgsmål

således:

"Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres

fejl eller skader ved det renoverede tag. Ved besvarelsen bedes

skønsmanden bl.a. tage stilling til

1.,1.

om undertaget giver

fornøden sikkerhed mod vandindtrængning.

..

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive

fejlens art og omfang, herunder om tagets tilstand må betragtes som

stationær.

..

SVAR:

Ad. 1.1 Vandindtrængning gennem

undertaget.

Undertaget giver ikke den fornødne sikkerhed mod

vandindtrængning. Som angivet på erklæringsbilag 2,

prøvningsrapport af 05.11.97 fra SBI, kan det aktuelle undertag ikke

klare kravene i Nordtest metoden for afprøvning af telteffekt. Ved

alle tre prøver fra tagdugen på klagers ejendom løb

opsamlingskassen fuld inden udløb af prøvningen. På den

ueksponerede prøve, hvoraf der netop var materiale nok til at

gennemføre en prøvning, blev der konstateret en vandgennemgang

på 14,6 gram. Iht. telefoniske oplysninger fra SBI er grænsen for

accept på 15 gram.

Der er allerede ved byggeriets start iht. de i sagen

fremlagte byggemødereferater konstateret vandgennemtrængning af

tagdugen.

..

Årsagen til den konstaterede

vandgennemtrængning gennem tagdugen kan være følgende:

Produktionsfejl ved materialet.

Der er ved afprøvning af den ueksponerede tagdug

tilsyneladende en ret lille margin fra 14,6 gram til acceptgrænsen

på 15 gram ved afprøvning for telteffekt. Det vides ikke, om

dette forhold er væsentligt.

Montagefejl.

Der er ved montagen anvendt korrekt overlæg på

længde, ligesom der er anvendt det foreskrevne sideoverlæg. Dugen

har efter det oplyste ligget forskriftsmæssigt stramt ved

oplægningen på spærene. Der er enkelte steder lavet

fejlsømninger af afstandslister/lægter i hjælpespær,

men tilsyneladende har dette ikke betydning for det sted, hvor sømmet

passerer tagdugen. Der er fremlagt et foto med fejlsømning gennem et

hjælpespær; tagdugen er ikke våd ved sømmet, men kun

i andre områder ..

Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med

montagen.

Efter det oplyste er dele af undertaget oplagt stramt

under ret varme sommerforhold i 1995, og det kan muligvis have betydning for

vandtætheden, at tagdugen ved en senere afkøling som

følge af længdeudvidelseskoefficienten er blevet lidt mindre,

hvorved tagdugen er blevet strukket. Iht. underbilag til sagens bilag 16 er

det angivet, at "Materiale XX skal beskyttes mod direkte sollys".

Da de tagsten først kan oplægges nogen tid efter montagen af

tagdugen, har denne været udsat for direkte sollys i nogen tid, men

omfang og eventuel indflydelse på vandtætheden kendes ikke. Det

vides heller ikke, om den mekaniske påvirkning fra håndteringen

af tagdugen har haft indflydelse på vandtætheden.

Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med

anvendelsen.

Det er en mulighed, at kemiske stoffer fra de

imprægnerede afstandslister, de uimprægnerede taglægter,

eventuelle stoffer på de anvendte vingetegl eller regnens indhold af

andre stoffer kan have en nedbrydende indflydelse på undertagets

vandtæthed.

Den anvendte konstruktion og det aktuelle materialevalg

(imprægnerede afstandslister, uimprægnerede taglægter og

vingetegl) er dog helt almindelig og i henhold til gældende

forskrifter, hvorfor det aktuelle undertag må anses at være

uegnet til formålet.

Tagets evne til at modstå vand skønnes at

være stationært.

..

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse,

..

2.3

I hvilket omfang der kan konstateres at

være sket beskadigelser af tag eller undertag i forbindelse med

tidligere besigtigelser og undersøgelser.

SVAR:

Der er specielt i nr. 25 fundet flere

udskæringer, som har medført beskadigelser af undertag i

forbindelse med tidligere besigtigelser og undersøgelser. Der er

også ved tekniske undersøgelser i forbindelse med denne

skønserklæring foretaget udskæringer, der dog alle er

repareret. Skønsmanden har ikke i denne sammenhæng konstateret

utætheder.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om der efter

skønsmandens opfattelse er forøget risiko for

svampe/rådskader på ejendommens loft som følge af de ved

spørgsmål 1 og 2 konstaterede forhold.

SVAR:

Efter skønsmandens opfattelse vil der lokalt

kunne være risiko for svamp og råd på spærene i det

omfang, at vandindtrængen øger træets fugtindhold over

18-20%.

Spørgsmål 4:

I det omfang spørgsmål 1,2 og 3 besvares

bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvad der er årsagen

til fejlene m.v., herunder om de beror på projektet, på

udførelsen, på de anvendte materialer eller på en

kombination heraf.

SVAR:

Efter skønsmandens opfattelse er projektet

udført korrekt, ligesom udførelsen synes at være

gennemført i overensstemmelse med projekt og datablade. Årsagen

til fejlene som anført i svar på spørgsmål 1.1

anses primært at være egenskaber ved det anvendte

undertagsmateriale.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, hvordan en forsvarlig

afhjælpning kan ske, og hvad den vil koste, inkl. omkostninger til

projektering og tilsyn.

SVAR:

En forsvarlig afhjælpning anses kun at kunne ske

ved, at der opsættes et undertag, som giver fornøden sikkerhed

mod vandgennemtrængen. Den samlede tagflade udgør i alt ca.

1.800 m². Det anses ikke at være muligt at udføre arbejdet

indefra, idet tilgængelighed og sammenhæng i undertagets plan

ikke kan forventes at kunne tilvejebringes. Det vil derfor være

nødvendigt at demontere tagsten og lægter. Det bør

overvejes, om de eksisterende afstandslister kan blive liggende som underlag

for en ny tagdug. Såfremt dette gøres, skal foddetaljen ved

tagrenden projekteres, som afvandingen fortsat kan ske fra dette

forøgede niveau. En demontage og senere genmontage af tagsten og

lægter skønnes at koste ca. 400 kr. pr. m² tagflade ekskl. Moms

inkl. ny tagdug, nye afstandslister, stilladsomkostninger, projekt og tilsyn.

Såfremt der anvendes et diffusionstæt undertag, skal der

yderligere etableres den nødvendige ventilation af

tagrummet."

Syns- og skønsmanden har endvidere besvaret en

række spørgsmål stillet i et supplerende syns- og

skønstema af 28. februar 1997 således:

"Spørgsmål A.

Indeholder dele af de træmaterialer herunder

lægter, spær og afstandslister, som indgår i den del af

trækonstruktionen, som ligger udenfor undertaget,

træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?

SVAR:

Lægter og spær er ikke imprægnerede.

I henhold til oplysninger fra indklagede er afstandslisterne

imprægnerede, jf. DS 2122 kl. AB, hvilket stemmer med

undersøgelser fra DTI Træteknik, som har fundet

imprægneringsmidler i afstandslisterne.

Spørgsmål B.

Såfremt spørgsmål A besvares

bekræftende bedes det oplyst, hvilket

træbeskyttelsemiddel/træbeskyttelsesmidler, som dette træ

indeholder, herunder om, træet indeholder træbeskyttelsesmidlet

Y/Y1 eller et tilsvarende træbeskyttelsesmiddel.

SVAR:

I henhold til undersøgelser fra DTI

Træteknik er afstandslisterne imprægneret med Y2 eller et middel

med identisk sammensætning. I sagens bilag C er det anført, at

afstandslisterne angiveligt skulle være leveret af et svensk firma.

Iht. DTI er det oplyst, at det svenske firma i juni 1995 anvendte Y1. Y/Y1,

som tilhører samme type som Y2 var i 1994 godkendt af Nordisk

Træbeskyttelses Råd.

Spørgsmål C.

Findes der ingredienser i

træbeskyttelsesmidlet/træbeskyttelsesmidlerne eller

tilsættes der under imprægneringen af træet i henhold til

spørgsmål B eksempelvis tensider, som kan påvirke

overfladespændingen i vand?

SVAR:

Y2 indeholder følgende stoffer, jf.

leverandørens brugsanvisning:

·

kobberhydroxycarbonat 20,5%

·

tebuconasol 0,48%

·

borsyre 4,5%

·

monoethanolamin 18,5%

·

polyethykenamin 15,3%

·

vand 29,3%

Af disse stoffer er de anførte aminer stoffer, der

kan påvirke overfladespændingen i vand. Iht. oplysninger fra DTI

Træteknik har man ikke kunnet finde tensider ved de første

analyser af afstandslister eller tagdug, så den del af den aftalte

analyseprogram blev afbrudt. Skønsmanden har ved telefonisk

forespørgsel hos agenten, fået oplyst, at Y2 indeholder

vandopløselige tensid-stoffer, men af forretningsmæssige

årsager kan det ikke oplyses hvilke stoffer, der er tilsat.

Spørgsmål D.

Er det muligt at regnvand kan vaske ingredienser ud af det

i tagkonstruktionen anvendte

træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?

SVAR:

Ja. Den anvendte tagdækning med vingetegl giver

ikke 100% vandtætning, hvorefter regnvand kan trænge igennem

fuger mellem teglsten og opfugte afstandslisterne. Når afstandslister

opfugtes vil træbeskyttelsesmidlet kunne udvaskes, således som

det også er fundet ved undersøgelserne for DTI.

Spørgsmål E.

Såfremt spørgsmål C besvares

bekræftende, bedes det oplyst, om denne påvirkning af

overfladespændingen i vand eller det, at tensiderne sætter sig

på undertaget, kan have indflydelse på det anvendte undertags (

materiale XX) evne til at forhindre vand i at trænge igennem dette

undertag.

SVAR:

Ja, det må antages som en mulighed.

Undersøgelsen fra DTI Træteknik viste, at stoffer i

afstandslisten kunne genfindes i undertaget, så det må antages,

at eventuelt forekommende overfladespændingsmidler også vil kunne

udvaskes. Derefter vil disse midler kunne ændre undertagets evne til at

forhindre vandgennemtrængning.

Der er dog ikke fundet spor af tensider i afstandslister

eller tagdug.

Til uddybning af dette forhold kunne man eksponere et

stykke tagdug med en Y2 opløsning og derefter sammenligne

vandgennemtrængningen med en ueksponeret dug. Problemet med en

sådan undersøgelse er dog, at der tilsyneladende ikke findes

mere ueksponeret tagdug fra den pågældende

produktionsperiode.

Spørgsmål F.

Såfremt spørgsmål E besvares

bekræftende, bedes det oplyst, om dette forhold kan være hel

eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og

skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder

særligt 1.1.

SVAR:

Såfremt der har været

overfladespændingsmidler i afstandslisterne, vil dette kunne være

medvirkende til tagdugens manglende vandtæthed afhængig af

tagdugens kvalitet og virkemåde.

Spørgsmål G.

Såfremt spørgsmål D besvares

bekræftende, bedes det oplyst, om de ingredienser, som måtte

blive udvasket af træbeskyttelsemidlet/træbeskyttelsemidlerne,

kan trænge ned i undergrunden.

SVAR:

Ja, det er muligt, at de stoffer, der udvaskes af

træbeskyttelsesmidlet kan trænge ned i jorden sammen med det

bortledte regnvand. Y2 er godkendt til trykimprægnering af træ i

byggeri, og ved denne godkendelse er også

miljøpåvirkningerne vurderet. Det bemærkes, at der

naturligt i jorden forekommer både kobber og bor i større

mængder, end der kan udvaskes af afstandslisterne.

Spørgsmål H.

Blev de træbeskyttelsesmidler, som er nævnt i

besvarelsen af spørgsmål B, anvendt i danske byggerier i 1994 og

1995, og var det tilladt at bruge sådanne træbeskyttelsesmidler i

Danmark i 1994 og 1995, idet der ønskes særskilt besvarelse for

trykimprægneret træ, der henholdsvis er produceret i Danmark og

importeret.

SVAR:

Træ imprægneret med Y2 eller lignende blev

anvendt i Danmark i 1994 og 1995. Træet blev importeret fra Sverige,

hvor midlet var almindeligt anvendt. Import af træ imprægneret

med Y2 var ikke i strid med gældende regler.

I Danmark er midlet først blevet anvendt til

imprægnering fra 1997. Y2 og lignende midler er den nye generation af

imprægneringsmidler, som er mere miljøvenlige end de tidligere

anvendte kromholdige midler.

Spørgsmål I.

Såfremt spørgsmål H besvares

således, at de pågældende træbeskyttelsesmidler blev

anvendt i dansk byggeri i 1994 og 1995, bedes det oplyst, om det var

almindeligt på daværende tidspunkt at anvende disse

træbeskyttelsesmidler i Danmark.

SVAR:

I 1994 og 1995 var midlerne ikke godkendt af

Miljøstyrelsen, og blev derfor ikke anvendt på danske

imprægneringsanlæg, men der blev importeret træ, der var

imprægneret med Y2 eller lignende midler, så træet blev

anvendt i dansk byggeri.

Spørgsmål K.

Såfremt spørgsmål I besvares

bekræftende, bedes det i procent oplyst, hvor stor en del af det

træ, der blev anvendt i tagkonstruktioner i henholdsvis 1994 og 1995,

som var blevet beskyttet med sådanne træbeskyttelsesmidler.

SVAR:

Spørgsmålet kan ikke besvares

umiddelbart, idet der ikke er noget datamateriale som viser, hvor meget Y2

imprægneret træ, der blev importeret, ligesom der heller ikke er

oplysninger som beskriver, hvad det imprægnerede træ blev brugt

til.

Spørgsmål L:

Forekommer der i undertaget tegn på, at dette

underlag i forbindelse med eller efter tagentreprisens udførelse har

været udsat for mekaniske påvirkninger eller andre

påvirkninger, som kan have en indflydelse på undertagets evne til

at forhindre vand i at trænge igennem undertaget.

SVAR:

Der er enkelte steder konstateret, at undertaget har

været i kontakt med de klammer, som fastholder tagstenene, hvorved

undertaget punktvis kan have taget skade. På erklæringsbilag 5 er

de anvendte klammer vist. Normalt vil der være en afstand på ca.

20 mm mellem tagdugen og klammen, men ved stærk blæst eller ved

stedvis slapt monteret undertag, vil dette kunne blafre og derved

støde mod undersiden af klammen. Der er endvidere enkelte steder, hvor

søm er gået ved siden af det påforede

hjælpespær.

Spørgsmål M.

Såfremt spørgsmål L besvares

bekræftende, bedes det oplyst, om disse forhold kan være en hel

eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og

skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder

særligt 1.1.

SVAR:

De under spørgsmål L angivne

årsager synes kun i ringe omfang at være årsag til den

observerede vandgennemtrængning.

.."

Som erklæringsbilag 2 A til syns- og

skønsmandens besvarelser er vedlagt en prøvningsrapport af 5.

november 1997 fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det hedder heri bl.a.:

"For: Skønsmanden

..

er på omstående vilkår foretaget

prøvning af

tilsendt diffusionsåbent undertagsmateriale af

fabrikatet AA. Der er modtaget prøve af såvel brugt materiale

som ubrugt materiale; begge dele fra samme leverance.

efter prøvningsbestemmelserne i udkast til Nordtest

metode: Roof Tile Underlays: Watertightness Tent Effect.

med følgende resultat:

Det afprøvede

ubrugte materiale havde ved afprøvningen en vandgennemgang på

14,6 g. Det brugte materiale havde så stor vandgennemgang, at

prøvningerne blev afbrudt, inden de var færdige, idet der ikke

kunne opsamles mere vand i prøvestandens reservoir."

Det fremgår af prøvningsrapporten, at der er

foretaget følgende afvigelse fra prøvningsmetoden:

"Afvigelser fra metoden

Der er ikke foretaget accelereret ældning af

materialerne. Da kun en beskeden mængde ubrugt materiale var

tilgængeligt, er dette kun prøvet på ét

prøveemne, hvor det desuden var nødvendigt at lave en vandret

overlapssamling på grund af, at det tilsendte materiale var meget

smalt."

Som erklæringsbilag 4 til syns- og

skønsmandens besvarelser er vedlagt en erklæring af 22.

september 1998 fra Dansk Teknologisk Institut, der har følgende

konklusion:

"Vor undersøgelse af en imprægneret

afstandsliste, en ueksponeret og en eksponeret tagdug har vist:

·

at der er overvejende sandsynlighed for, at taglisterne er

imprægneret med Y2 eller et middel med samme kobber/borforhold som

Y2,

·

at der kan udvaskes kobber og bor fra taglisterne,

·

at det er overvejende sandsynligt, at der fra taglisterne er udvasket

imprægneringsmiddel (kobber og bor), som efterfølgende er

optaget i tagdugen."

I et tillæg af 13. november 1998 til Dansk

Teknologisk Instituts rapport af 22. september 1998 har instituttet

udtalt:

"Analyse af Materiale AA undertag og

afstandslister supplerende analyser

Supplerende analyser viser, at der er tebuconasol i

træprøverne B5 +B6, og at der er påvist en mindre

mængde i det vandige ekstrakt af træprøverne.

Dette understøtter rapportens konklusion:

·

at træet er imprægneret med Y2 eller et middel, der er

nært beslægtet med Y2.

Der kunne ikke påvises Ethanolamin i det vandige

ekstrakt, selvom midlet indeholder langt mere ethanolamin end

tebuconasol.

Ethanolamin er fuldt blandbart med vand i alle forhold.

Det må derfor antages, at ethanolamin er udvasket fra træet i

forbindelse med den første vandpåvirkning, som træet har

været udsat for. Det kan derfor ikke forventes, at ethanolamin kan

påvises i træet, hvis dette har været udsat for eksponering

med vand.

Ethanolamin er en tensidlignende forbindelse, som

nedsætter overfladespændinger i vand, det kan derfor ikke

udelukkes, at udvasket ethanolamin har været medvirkende til at

øge tagdugens permeabilitet."

I en tillægserklæring af 15. maj 1999 har

syns- og skønsmanden endelig besvaret en række yderligere

spørgsmål således:

Spørgsmål O.

Efter afgivelse af skønserklæring, tredje

del, af 11. oktober 1998 har DTI den 13. november 1998 afgivet Tillæg

til rapport af 22.09.1998. Det bedes oplyst, om DTI´s udtalelse af 13.

november 1998 giver Dem anledning til at ændre eller præcisere

besvarelsen af spørgsmål E og spørgsmål F.

SVAR:

Supplerende svar til spørgsmål C:

Iht. skrivelse af 13.11.98 fra DTI Træteknik

indeholder Y2 endvidere Ethanolamin udover de i svar C nævnte stoffer.

Mængden er angivet til at være langt større end

mængden af tebuconasol, der er oplyst til at være o,48%.

Supplerende svar til spørgsmål D:

Udover den nævnte vandindtrængen mellem

vingetegl, har der også været mulighed for en udvaskning af

afstandslister i forbindelse med eventuel nedbør i perioden mellem

oplægning af undertag og oplægning af tagsten.

Supplerende svar til spørgsmål E:

Såfremt det lægges til grund, at

imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten

samme sammensætning, vil der i imprægneringsvæsken have

været tensidlignende stoffer som ethanolamin, der nedsætter

overfladespændingen for vand. Herved øges tagdugens

permabilitet. Ethanolamin har ikke kunnet spores, idet det formentlig er

udvasket af træet og tagdugen.

Supplerende svar til spørgsmål F:

Såfremt det lægges til grund, at

imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten

samme sammensætning har der i afstandslister været stoffer, som

kan nedsætte overfladespændingen på vand på

undertaget. Da vandtætheden i det aktuelle undertag i det

væsentligste beror på ikke at nedsætte

overfladespændingen, vil forholdet medvirke til at nedsætte

tagdugens vandtæthed.

Spørgsmål P.

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 anføres

det, at der efter Deres opfattelse lokalt vil kunne være risiko for

svamp og råd på spærene i det omfang, at

vandindtrængen øger træets fugtindhold over 18-20 %. De

bedes foretage er repræsentativt passende antal målinger til

konstatering af træets fugtindhold og på den baggrund oplyse, om

der på baggrund heraf er risiko for svampe- og rådangreb.

SVAR:

Målinger af fugtindhold i træ fandt sted

den 13.05.99, hvor det havde regnet samme dag og dagene forinden. Med

fugtighedsmåler Timber-Test FM510 blev følgende fugtindhold

fundet:

Gulv:

11-12 %, lokalt 16 %, formentlig som følge af dryp

fra vasketøj; der var tøjtørring i de fleste

loftrum.

Tagside mod vej:

Spær

11-15 %, et enkelt sted 16 %

Påforinger på spærsider

10-12 %

Opskalkning på spær

16 % (nr. 31 th.) og 22 % (nr. 29 tv.)

Fodbræt af krydsfinér

14-17 %, enkelte steder 18 % og 20 %

Tagside mod gård:

Spær

10-15 %

Påforinger på spærsider

10-13 %

Opskalkning på spær

15-21 %

Fodbræt af krydsfiner

15-19 %

Fodbræt af træ

14-15 %

Rem

13-15 %, et enkelt sted 17 %

I alt blev udført ca. 150 målinger.

Ved fodbræt og skalk har trædelene kontakt med

bagsiden af tagdugen, og det er samtidig her, at den største

vandmængde må forventes på oversiden af undertaget. Ved

skalke og fodbræt, er der målt fugtindhold på mere end 18

%. Ved disse steder er der en risiko for råd- og svampeangreb, men der

blev ved besigtigelsen ikke konstateret tegn på sådanne skader.

Ved påforinger, der ligeledes havde kontakt med bagsiden af tagdug, var

der tørt. Påforinger på spærsider havde generelt

lidt mindre fugtindhold end de spær, der var sømmet

på.

Spørgsmål Q.

I svaret på spørgsmål 1

..anføres, at der ved afprøvning af den ueksponerede tagdug

tilsyneladende er en ret lille margin fra 14,6 g til acceptgrænsen

på 15 g. ved afprøvning for telteffekt. Det oplyses samtidig, at

det ikke vides, om dette forhold er væsentligt. De bedes

forespørge SBI, hvorvidt den konstaterede afvigelse må antages

at være væsentlig eller ej.

SVAR:

Ifølge oplysninger fra SBI skal

acceptgrænsen gælde ved afprøvning af en dug, der er

frisk, men kunstigt ældet (eller dog en normalt ældet dug). Ved

den aktuelle afprøvning er der anvendt en ueksponeret (ikke

ældet) dug samt 3 prøver på normalt ældet undertag.

Efter hans vurdering har tagdugen ikke bestået prøven for

telteffekt, når allerede en frisk (ikke ældet) dug ligger

på grænsen og de normalt ældede ikke består. Se i

øvrigt erklæringsbilag 2B pkt. 6.1. (for virgin materials the

testing of tent effect is performed after en artificial ageing) og pkt. 6.4.

Procedure (artificial ageing).

Spørgsmål R.

I erklæringens bilag 2 A prøvningsrapport

udarbejdet af SBI omtales Nordtest-metoden. Det bedes oplyst, hvornår

denne metode er udviklet og endeligt godkendt.

SVAR:

SBI har oplyst, at Nordtest metoden er udviklet ca.

1996 og endeligt godkendt af Nordtest i efteråret 1998. Det forventes,

at metodebeskrivelsen bliver udgivet inden sommeren 1999."

Forklaringer.

Adciterede 1 har forklaret, at han har været med

til at lave mange undertage af forskellige mærker, men at han ikke

havde erfaring med materialet AA. Han husker ikke præcist,

hvornår det blev besluttet at ændre undertaget fra materialet AA

til XX, men det var før projektgennemgangsmødet den 4. april

1995. Han havde fået oplyst af den tidligere salgsmedarbejder hos

indklagede, at der var kommet et nyt undertagsmateriale med bedre egenskaber

end materialet AA. Den tidligere salgsmedarbejder henviste ham til den

tekniske salgsassistent hos adciterede 3, der oplyste, at materialet XX var

en "storebror" til materialet AA. Materialet XX var bl.a. uden

teltdugseffekt og der skulle ikke presenningoverdækkes i forbindelse

med oplægningen. Han videregav disse oplysninger til klagerens tekniske

rådgiver, der herefter besluttede at anvende materialet XX som

undertag. Da undertaget var blevet lagt op, viste det sig, at det ikke kunne

fungere som presenningsafdækning. Efter en nat med utrolig meget

nedbør var vandet "pistet" igennem dugen. Det var vanskeligt

at se i første omgang, fordi dugen tørrer hurtigt op, men

senere har han indefra set, at vandet går igennem dugen, når det

regner. Han bad om byggeleveranceklausulen, da han efter arbejdets aflevering

skulle lave sit kvalitetssikringsmateriale. Det var klagerens tekniske

rådgiver, der ville have klausulen. Han kan ikke i dag huske, hvorfor

den først blev udfærdiget i november 1995, men så vidt

han erindrer var det fordi han på grund af travlhed først fik

gjort noget ved sagen på dette tidspunkt. Han kørte omkring en

trælasthandel og medbragte selv byggeleveranceklausul, som indklagedes

tidligere salgsmedarbejder satte indklagedes stempel i. Indklagedes tidligere

salgsmedarbejder var imidlertid lidt i tvivl om, hvorvidt indklagede skulle

bruge sin egen byggeleveranceklausul, og det endte med, at indklagedes

tidligere salgsmedarbejder valgte indklagedes klausul. Det var ikke noget

"som de gik nærmere ind i" eller som blev diskuteret imellem

dem. De talte således ikke om indklagedes almindelige salgs- og

leveringsbetingelser eller om TUN-89. Han havde en konto hos indklagede og

vidste, at indklagede havde nogle salgs- og leveringsbetingelser, ligesom han

har hørt om TUN-89, men han var ikke bekendt med indholdet af disse

bestemmelser. Indklagede blev løbende orienteret af ham om de

problemer, der var opstået ved brug af materialet XX. Efter at

problemerne var opstået, gik indklagedes tidligere direktør ind

i sagen.

Indklagedes tidligere salgsmedarbejder har

forklaret, at han i 1995 var intern salgsmedarbejder hos indklagede. Efter

adciterede 1´s henvendelse om materialet AA ringede han til adciterede 3,

hvor deres tekniske salgsassistent fortalte ham, at materialet XX var bedre

men dyrere end materialet AA. Han videregav denne oplysning til adciterede 1.

Han ved ikke om adciterede 1 fik en ordrebekræftelse, men han er ikke

sikker, fordi det hele gik så hurtigt. Han vidste, at der var problemer

med materialet XX, da adciterede 1 bad om en byggeleveranceklausul, men han

anså det ikke for problematisk at give ham en sådan. Han skulle

bare have fundet, hvor på kontoret hos indklagede formularen lå.

Han hentede formularen på salgskontoret. Han kan ikke huske, om han og

adciterede 1 drøftede indholdet. Han havde da selv været i

branchen i ca. 12 år uden tidligere at have udstedt en

byggeleveranceklausul. Han kender ikke noget til, om der er

ansvarsbegrænsninger i TUN-89. Ved et salg til ca. 20.000 kr. ville

indklagede få et dækningsbidrag på ca. 10 %.

Indklagedes tidligere direktør

har

forklaret, at han i 1995 var administrerende direktør i indklagede,

der senere er fusioneret med et andet selskab, hvor han nu er administrerende

direktør. Adciterede 1 var en ny kunde, som indklagedes tidligere

salgsmedarbejder havde trukket med sig. Indklagede skrev kun sjældent

under på en byggeleveranceklausul, idet man var bekymret for at skulle

udvide sine garantier og skulle gemme dokumentation i en årrække.

Den benyttede byggeleveranceklausul var anbefalet af TUN, og indklagede har

haft en standardformular liggende, som er benyttet. Indklagedes almindelige

salgs- og leveringsbetingelser er trykt på bagsiden af indklagedes

tilbud og fakturaer. Det var almindeligt, at indklagede udsendte TUN-89 til

en kunde i forbindelse med en kontooprettelse. Indklagede har ikke ledt efter

fakturaerne vedrørende materialet XX, og det er ikke sikkert, at der

er sendt en ordrebekræftelse på bestillingen. Han kom selv ind i

sagen i efteråret 1995, da der blev holdt penge tilbage over for

adciterede 1. Han ringede til adciterede 3 for at presse på, så

adciterede1 kunne få sine penge. Indklagede har ikke

efterfølgende solgt materialet XX. Baggrunden herfor er bl.a., at

adciterede 3 lagde en seddel ind i rullerne, hvori man oplyste, at materialet

XX ikke kunne benyttes i forbindelse med imprægnerede

afstandslister.

Direktør i adciterede 3

har forklaret, at

han er direktør i adciterede 3, der importerer materialerne AA og XX

fra Tyskland. Man stod i virksomheden fra først af lidt

uforstående over for klagerne fra indklagede om vandindtrængen,

idet man da ikke var bekendt med, at trykimprægneret træ kunne

være behandlet med tensider. Virksomheden har efterfølgende

henvendt sig til et anpartsselskab, der er specialist på området,

bl.a. for at få klarhed over, hvilke stoffer i trykimprægneret

træ, der bevirker vandgennemtrængning på et

diffusionsåbent produkt som materialet XX. Virksomheden har imidlertid

ikke kunnet få oplyst, hvorledes væskerne er sammensat.

Materialet XX er efter hans opfattelse ikke specielt følsomt over for

tensider. En udbedring af det aktuelle tag vil efter hans opfattelse kunne

laves langt billigere end anslået af syns- og skønsmanden. Det

er fuldt forsvarligt at trække en ny bane undertag på det

eksisterende undertag, og man behøver ikke at tage teglene ned af

taget. Virksomheden har i alt haft to sager om vandindtrængen

vedrørende materialet XX. Virksomheden har ikke rejst sag mod den

tyske producent. Da virksomheden opdagede problemet, advarede man i rullerne

med materialet XX mod tensider. En sådan advarsel fremgår ikke af

virksomhedens markedsføringsmateriale.

Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3

har

forklaret, at virksomheden lige havde fået materialet XX til erstatning

for materialet AA, da hun i foråret talte med indklagedes tidligere

salgsmedarbejder og adciterede 1. Hun anså materialet XX for et bedre

produkt end materialet AA og anbefalede det derfor som undertag. Hun var med

til besigtigelsen den 10. maj 1995, hvor man konstaterede fugtige striber

på spærrene. Hun opfattede imidlertid ikke situationen som

dramatisk.

Syns- og skønsmanden

har vedstået sine

erklæringer. Det er hans grundlæggende opfattelse, at det

anvendte undertag er uegnet til formålet, fordi det ikke giver den

fornødne sikkerhed mod vandindtrængen. De andre mulige

årsager til vandindtrængen, som han omtaler i

skønsrapporten, er efter hans opfattelse af teoretisk karakter. Som

anført i skønserklæringen kunne den ueksponerede

(ubrugte) tagdug kun lige klare kravene i Nordtest metoden, medens ingen af

de eksponerede (brugte) tagduge kunne klare prøven. Det er i den

forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Nordtest

metoden ved afprøvningen af ubrugte materialer forudsætter, at

materialet forinden udsættes for en nærmere beskrevet kunstig

ældning. Som anført i besvarelsen af spørgsmål Q

har tagdugen ikke bestået prøven, når allerede en frisk

(ikke ældet) dug ligger på grænsen og de normalt

ældede ikke består. Han har opmålt tagarealet til ca. 1.800

kvm. De anslåede udgifter til en udbedring er ikke baseret på

tilbud, men er et kvalificeret bud på, hvad der efter hans opfattelse

vil koste at afhjælpe manglerne. Han mener ikke, at der ved en

afhjælpning vil ske en forbedring kun en reetablering af noget, der

skulle have været i orden.

Procedure.

Klageren har til støtte for sin påstand

over for indklagede gjort gældende, at materialet XX tagdugen lider af

en mangel, som indklagede som sælger er ansvarlig for, idet den er

uegnet til det formål, hvortil den er solgt. Det ligger således

efter undersøgelserne i forbindelse med det afholdte syn og

skøn fast, at den eksponerede tagdug ikke i noget omfang, der har

kunnet lade sig måle, har kunnet modstå

vandgennemtrængning. Den ueksponerede og ikke-ældede tagdug

lå med 14,6 g. så tæt på grænsen, at den heller

ikke med den ældning, der allerede må ske i forbindelse med

oplægningen vil være i stand til at modstå

vandgennemtrængning, jf. skønsmandens besvarelse af

spørgsmål Q. Spørgsmålet om tensiders mulige

betydning for vandgennemtrængning er uden nogen som helst betydning for

dette resultat. Der er således ikke tale om en udviklingsskade, men om

en simpel almindelig mangel ved det pågældende produkt. I

øvrigt er udviklingsskadebegrebet, der er udviklet i tilknytning til

en entreprenørs materialeansvar og til produktskader, uden betydning

for en sælgers mangelansvar. Det er påfaldende, at indklagede

først i duplikken for kort tid siden er inde på

spørgsmålet, om de fremlagte standarddokumenter begrænser

indklagedes mangelansvar. Indklagede kan tilsyneladende ikke selv have troet

meget på dette. Der foreligger da heller ikke nogen vedtagelse af disse

dokumenter, der kan begrænse mangelansvaret. Specielt ville det

være helt uantageligt, hvis indklagede ved udlevering af

leveranceklausulen i november 1995, hvor aflevering for længst havde

fundet sted, og alle vidste, at der var problemer med undertaget, skulle

kunne begrænse sit ansvar efter købeloven. Efter

byggeleveranceklausulen er indklagede "ansvarlig for mangler i det

omfang vor egen leverance er mangelfuld". Det følger af

både indklagedes egne almindelige salgs- og leveringsbetingelser og af

TUN-89, at disse bestemmelser kan fraviges ved skriftlig aftale, hvilket

netop er sket ved den citerede bestemmelse i byggeleveranceklausulen. I

øvrigt er såvel samspillet mellem byggeleveranceklausulen og de

nævnte bestemmelser og disse bestemmelsers eget indhold så

uklart, at de efter almindelige fortolkningsregler ikke kan

påberåbes som grundlag for at fravige den almindelige

ansvarsregel i købelovens § 43 til skade for en køber.

Klagerens tab må i overensstemmelse med skønsmandens vurdering

fastsættes til udgifterne til en forsvarlig afhjælpning. Klageren

har til støtte for sin påstand over for adciterede gjort

gældende, at adciterede er erstatningsansvarlig over for klageren i det

omfang den konstaterede mangel ved undertaget skyldes udførselsfejl i

forbindelse med adciteredes entreprise. Klageren har henvist til det herom af

indklagede anførte.

Indklagede

har til støtte for sin principale

påstand anført, at det ikke kan lægges til grund, at

undertaget er behæftet med en retlig relevant mangel, idet det ikke er

dokumenteret, at det leverede undertag ikke var vandtæt. Der er alene

ved Nordtest metoden, der i øvrigt ikke var gældende på

leveringstidspunktet, konstateret en vandgennemgang på 14,6 g. på

den ueksponerede tagdug, hvilket er tilstrækkeligt til, at denne dug

har bestået prøven. Dette prøveresultat stemmer overens

med tyske resultater. Derudover kan det ikke udelukkes, at vandskaderne

skyldes et samspil af flere årsager, herunder udførselsfejl i

forbindelse med oplægningen (for stram oplægning under den ret

varme sommer, mekaniske påvirkninger i forbindelse med

håndteringen, udsættelse for direkte sollys). En

nærliggende mulighed er også, at dugens manglende

vandbestandighed skyldes tensider fra træimprægnering, hvilket

ingen var opmærksom på i 1995. Der foreligger derfor en

udviklingsskade, som indklagede, der ikke har haft indflydelse på

projektering, valg af undertaget eller garanteret egenskaber ved dette, er

ansvarlig for. Indklagedes mangelansvar må bedømmes på

grundlag af byggeleveranceklausulen og TUN-89, der i øvrigt i det

væsentlige svarer til indklagedes almindelige salgs- og

leveringsbetingelser. TUN-89 må anses for almindelig kendt i branchen,

og der henvises udtrykkeligt til den i byggeleveranceklausulen.

Ansvarsbegrænsningerne heri må derfor kunne påberåbes

over for klagere. Det kan ikke være rimeligt, at klageren efter eget

valg skulle kunne benytte bestemmelsen i klausulen og se bort fra de

bestemmelser, der er til ugunst for klageren. Også indklagedes

almindelige salgs- og leveringsbetingelser, der var optrykt på

ordrebekræftelser og fakturaer må anses for kendt og vedtaget af

adciterede 1. Det følger udtrykkeligt af TUN-89, at indklagede ikke er

ansvarlig for eventuelle fejl eller oplysninger i det materiale, som

leverandøren har udarbejdet om undertaget, men at indklagede kun er

ansvarlig for mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos

indklagede. Disse ansvarsbegrænsninger må anses for alment kendt

inden for branchen, og adciterede 1 må også have været

bekendt med dem ved entreprisens udførelse i 1995. Der er endvidere

tale om sædvanlige og rimelige ansvarsbegrænsninger for en

mellemhandler, som hverken har produceret materialet eller projekteret dets

indbygning i andet materiale. Dette sidste synspunkt illustreres af, at

klageren forsøger at gøre indklagede ansvarlig for en skade til

900.000 kr. for en leverance, for hvilken indklagedes dækningsbidrag

kun har været nogle få tusinde kroner. Til støtte for den

subsidiære påstand har indklagede anført, at

afhjælpning må kunne foretages væsentligt billigere end

anført af skønsmanden, jf. forklaringen fra direktøren

hos adciterede 3. Det må også tages i betragtning, at en

udskiftning af undertaget på nuværende tidspunkt vil være

en forbedring af klagerens tag, der blandt andet herved vil få en

længere levetid.

Adciterede 1

har til støtte for sin

frifindelsespåstand anført, at valget af materiale XX blev

foretaget af klageren, og at der ikke i forbindelse med dette valg er

grundlag for at pålægge adciterede 1 noget ansvar. Der er heller

ikke i sagen grundlag for at antage, at der i forbindelse med

oplægningen af undertaget er begået udførelsesfejl eller

foreligger andre forhold, som adciterede 1 er ansvarlig for. Adciterede 1 har

tilsluttet sig det af klageren anførte vedrørende

byggeleveranceklausul, indklagedes salgs- og leveringsbetingelser og

TUN-89.

Voldgiftsrettens

bemærkninger.

Efter oplysningerne om den skete

vandindtrængning på klagerens loft og syns- og

skønsmandens besvarelse af de stillede spørgsmål

suppleret med de undersøgelser, der er foretaget i sagen, finder

voldgiftsretten, at undertaget, må anses for uegnet til det

formål, hvortil det er solgt, idet det ikke yder den fornødne

sikkerhed mod vandindtrængning. Det må derfor anses for

behæftet med en væsentlig mangel. Voldgiftsretten bemærker

i tilslutning hertil, at retten må opfatte Nordtest metoden som

angivende rimelige krav til egenskaberne ved en undertagsdug som den

foreliggende. Efter Nordtest metoden må det antages, at den

afprøvede ueksponerede (ikke-brugte) dug efter normal ældning

ikke ville bestå prøven, jf. navnlig skønsmandens

besvarelse af spørgsmål Q.

Der er ikke under sagen fremlagt en ordrebekræftelse

vedrørende adciterede 1´s bestilling af materialet XX hos indklagede

eller fakturaer vedrørende salget. Der er på dennne baggrund

ikke grundlag for at antage, at der i forbindelse med leveringen er sket

vedtagelse af indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Der er

heller ikke efter det for voldgiftsretten i øvrigt oplyste grundlag

for at antage, at der på dette tidspunkt er sket vedtagelse af TUN-89.

Adciterede 1 henvendte sig den 8. november 1995 efter opfordring fra

klagerens tekniske rådgiver rådgiver hos indklagede for at

få udleveret en byggeleveranceklausul. Denne henvendelse skete flere

måneder efter indklagedes levering af undertaget og arbejdets

aflevering og på et tidspunkt, da problemerne med undertaget var kendt

også hos indklagede. Det må efter rettens opfattelse have

formodningen imod sig, at adciterede 1 ikke ved denne henvendelse var

indstillet på at acceptere nogen form for begrænsninger i det

mangelansvar, som på dette tidspunkt påhvilede indklagede efter

købeloven. Nogen drøftelse af dette spørgsmål

fandt da heller ikke efter det oplyste sted mellem adciterede 1 og

indklagedes tidligere salgsmedarbejder, der begge anså udstedelsen af

byggeleveranceklausulen for en formsag. Det forhold, at der i

byggeleveranceklausulen henvises til TUN-89, kan derfor ikke efter rettens

opfattelse medføre, at disse bestemmelser kan anses for vedtaget

mellem adciterede 1 og indklagede. Retten finder det herefter

ufornødent at tage stilling til, om indklagedes almindelige salgs- og

leveringsbetingelser og TUN-89 indeholder begrænsninger i forhold til

genussælgerens ansvar efter købeloven, idet de nævnte

bestemmelser som anført ikke kan anses for vedtaget mellem adciterede

1 og indklagede. Det er under sagen ubestridt, at klageren kan rette sit

erstatningskrav direkte mod indklagede, og retten finder herefter, at

indklagede som genussælger er erstatningsansvarlig for det tab, som

klageren har lidt, jf. købelovens § 43, stk. 3. Tabet må efter

rettens opfattelse fastsættes til det beløb, som

skønsmanden har skønnet det vil koste at foretage en forsvarlig

afhjælpning ved at opsætte et undertag, der giver den

fornødne sikkerhed mod vandgennemtrængning. Der er ikke under

sagen fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte

skønsmandens skøn på 400 kr. pr. kvm., som også

efter rettens vurdering forekommer som et rimeligt skøn. Der er heller

ikke grundlag for at fastslå, at klageren nu stilles bedre end klageren

ville være stillet, hvis klagern i 1995 havde modtaget et

kontraktmæssigt undertag. Retten fastsætter herefter den

erstatning, som indklagede skal betale til klageren til 900.000 kr. inkl.

moms. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved

bemærkes, at klageren efter det oplyste har forholdt omkostninger

på 39.200 kr. til syn og skøn vedrørende undertaget.

Retten lægger til grund, at valget af materialet XX

blev foretaget af klagerens tekniske rådgiver efter drøftelse

blandt andet med adciterede 1. Der er ikke grundlag for at fastslå, at

adciterede 1 i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Der er

heller ikke grundlag for at antage, at adciterede 1 havde mulighed for at

fremskaffe materialet XX i kontraktmæssig stand. Herefter og da det

ikke er godtgjort, at der er sket udførelsesfejl i forbindelse med

oplægningen af undertaget, frifinder voldgiftsretten adciterede for det

af klageren rejste krav mod ham. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor

bestemt.

Thi bestemmes:

Indklagede skal til klageren betale 900.000 kr. med tillæg af

rente svarende til Nationalbankens diskonto plus 5 % fra den 4. januar 1999,

til betaling sker. I sagsomkostninger skal indklagede betale 90.000 kr. til

klageren.

Indklagede skal betale voldgiftsrettens omkostninger.

Adciterede 1 frifindes for det af adcitanten rejste krav.

I sagsomkostninger skal adciterede til adcitanten betale 40.000 kr.

Adcitanten skal betale voldgiftsrettens omkostninger.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter