Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører Købelovens § 43, stk. 3.
Sagens parter og deres påstande.
Under denne voldgiftssag har klageren ved klageskrift
af 16. april 1999 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes til
klageren at betale 900.000 kr. med tillæg af Nationalbankens diskonto
plus 5 % fra den 4. januar 1999, til betaling sker.
Indklagede har ved svarskrift af 24. september 1999
principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og
mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af voldgiftsretten
fastsat mindre beløb end krævet af klageren. Indklagede har ved
duplik af 23. april 2001 frafaldet påstanden om afvisning.
Ved adcitationsklageskrift af 30. december 1999 har
klageren endvidere nedlagt påstand om, at adciterede 1, in solidum med
indklagede til klageren skal betale 900.000 kr. med tillæg af
Nationalbankens diskonto plus 5 % fra adcitationsklageskriftets indgivelse,
til betaling sker.
Adciterede har ved påstandsdokument af 2. maj 2001
påstået frifindelse.
Voldgiftsretten.
Voldgiftsnævnet har til afgørelse af
sagen nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af
sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
nedsatte voldgiftsretter" bestående af tømrermester
Poul-Erik Petersen og arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen som faglige dommere og
med højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen som voldgiftsrettens
formand.
Forhandling ved
voldgiftsretten.
Læs alt
Voldgiftsretten blev sat den 9. november 2000 ved
formanden. Formanden tilkendegav på mødet efter en
bevisførelse og formalitetsprocedure, at en afvisningspåstand
fra adciterede 2, der var adciteret af indklagede, ville blive taget til
følge ved en eventuel kendelse, medens de øvrige parter ville
forblive i sagen. Denne kendelse blev taget til følge af de
tilstedeværende.
Mundtlig forhandling i sagen blev afholdt den 14. maj
2001.
For klageren mødte dennes advokat.
For indklagede mødte dennes advokat og
direktøren.
For adciterede 1 mødte denne personligt med sin
advokat.
Der blev afgivet forklaring af adciterede 1, tidligere
salgsmedarbejder hos indklagede, indklagedes tidligere direktør,
adciterede 3´s direktør og tekniske salgsassistent.
Endvidere mødte skønsmanden og afgav
forklaring.
Sagens nærmere
omstændigheder.
Levering og opsætning af undertaget af
mærket XX.
Sagen udspringer af en renovering af taget på
klagerens ejendom. Adciterede 2 var klagerens tekniske rådgiver.
Adciterede 1 udførte tømrerentreprisen i forbindelse med
tagrenoveringen. Til brug for tagrenoveringen indkøbte adciterede 1
undertagsmateriale af mærket XX hos indklagede, der indkøbte
dette hos adciterede 3.
Om undertaget fremgår følgende af sagens
dokumenter:
I Fællesbetingelser og fagbeskrivelser af december
1994 udarbejdet af adciterede 2 hedder det bl.a.:
"2.1. TØMRERARBEJDET.
..
Undertag
som AA undertag type
..
Der foretages nødvendig afsværtning under
demontering af lægter.
Lægtning udføres af nye 38x56 mm lægter
i samråd med murer for vingetegl af dansk model, lægteafstand ca.
32 cm.
..
Undertag:
Undertag udføres af AA undertag. Detaljer se
tegninger. Langs alle undertagets tilslutninger til lodrette flader, kviste
og brandkamme skal nærværende entreprenør udføre
plant krydsfinérunderlag for zinkløskanter iht. Fabrikantens
anvisninger.
Trykimprægnerede afstandslister 25x 50 mm
udføres over spær.
.."
I en skrivelse af 6. marts 1995 fra adciterede 3 til
indklagede hedder bl.a.:
"TILBUD
Vi har hermed fornøjelsen at kunne tilbyde
Ca. 2.000 m² undertag i rl. à 1,50x1,50 m.,
Leveringstid:
Ca. 2-3 arbejdsdage fra
ordremodtagelse.
..
I øvrigt i henhold til omstående salgs- og
leveringsbetingelser.
.."
Der er under sagen uenighed om, at dette tilbud
vedrører leverancen af undertagsmateriale til tagrenovationen.
Af projektgennemgangsmøde af 4. april 1995
fremgår bl.a. følgende.:
"0,5 Undertag.
Adciterede 1 undersøger samlingsdetaljer hos
AA, samt får ekspert fra AA til at demonstrere samlingsmetoder på
pladsen.
Adciterede 1 fremskaffer
materialedokumentation/samlingsdetaljer for XX, som erstatter AA.
.."
I en skrivelse af 28. januar 1996 til brug for sagen har
adciterede 2 bl.a. oplyst:
" ..
I henhold til udbudsmaterialet side 53 pkt. Undertag
har vi foreskrevet AA undertag, hvilket vi har meget gode erfaringer
med.
Adciterede 1 oplyste, at der var kommet et nyt produkt fra
AA som hed XX. Dette produkt havde de samme egenskaber, som den foreskrevne,
men herudover ville den, når denne var oplagt, kunne bruges som
erstatning for de medregnede pressenninger.
Det aftaltes, at tømrermesteren fremskaffede
materialespecifikationer på det foreslåede produkt, hvilket
skete. Derefter blev forslaget forelagt for bygherren ved formanden, som
efter min anbefaling accepterede ændringen.
.."
Af to fremlagte fakturaer fra adciterede 3 af henholdsvis
7. april 1995 og 18. maj 1995 fremgår, at adciterede 3 efter
rekvisition fra indklagede i henhold til hver af fakturaerne bl.a. har solgt
675 kvm. XX til levering til adciterede 1.
Der er ikke under sagen fremlagt nogen
ordrebekræftelse eller fakturaer vedrørende indklagedes salg af
XX til adciterede 1.
Drøftelser mv. i anledning af
vandindtrængen på loftet.
Af byggemødereferat af 9. maj 1995
fremgår bl.a. følgende:
"8. Byggemødeforhandlinger.
8.1. Bygherren er meget utilfreds med arbejdets
tilrettelæggelse. Det er uacceptabelt, at entreprenørerne ikke
er i stand til at afdække forsvarligt. Der er konstateret 11
vandskader, hvilket ikke burde forekomme. Oprydningen på pladsen er
utilstrækkelig. Der er kommet klager over pap og bygningsaffald
på jernbaneterræn. Det kræves, at
håndværkerne følger beskrivelsens anvisninger.
.."
Af mødereferat af 11. maj 1995 af møde
afholdt på byggepladsen den 10. maj 1995 fremgår bl.a.
følgende:
"Mødedeltagere:
Adciterede 1
Adciterede 3
Adciterede 2
Mødereferat.
Besigtigelse
Der blev konstateret huller i undertaget ved
opskalkning, hidrørende fra klammer. Endvidere blev der indefra
loftrum konstateret nogle huller som adciterede 1 udbedrer.
Der var spor af vand på loftgulvet under
spærene, hvilket indikerede at vandet er trængt mellem
hjælpespær og afstandslister. Vandet er løbet ned af
spæret til tagfoden, men en del er afdryppet på vejen.
Ved eksisterende adskillelser mellem loftsrum, skal det
omhyggeligt sikres at der er afstand fra brædder til undertag.
Skiftet fra det oprindeligt foreskrevne AA til XX blev
bl.a. begrundet med at det dermed ville være muligt at mindske
udgifterne til afdækning, da XX kunne oplægges uden yderligere
afdækning frem til tegloplægning. Dette har imidlertid vist sig
ikke at være korrekt, hvorfor der nu afdækkes efter
oplægning af undertag. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent
undersøger hvilke konsekvenser dette har for entreprisen.
Konstatering:
Det må indskærpes brugerne af loftrummene, at
være meget forsigtige med ikke at beskadige undertaget, og hvis dette
alligevel sker da sørge for at skaden bliver udbedret.
Oplægning.
Ifølge adciterede 3´s tekniske salgsassistent
er oplægningen udført korrekt, og efter de af
leverandøren angivne anvisninger. Adciterede 3´s tekniske
salgsassistent gjorde opmærksom på at det selvfølgelig kun
er muligt at udtale sig om de beskadigede steder.
Samme person pointerede at søm-/klammehuller, skal
lukkes med tape. Det kunne konstateres, at der ved skalk/forblik var huller,
disse skal naturligvis lukkes. Der er sket perforering af undertaget med
søm ved fodblik, disse dækkes med tape.
Der blev givet en skitse til adciterede 3´s tekniske
salgsassistent af opbygningen af tagkonstruktion.
Det blev spurgt hvor meget vand man kan forvente at
undertaget skal bortlede efter oplægning af tegltaget. Adciterede 3´s
tekniske salgsassistent svarede at dette afhænger af den valgte
tagsten, men at der i øvrigt ikke findes nogle eksakte
målinger/undersøgelser af dette. SBI udfører i
øjeblikket en forsøgsrække til belysning af
spørgsmålet. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent mente at det
ikke er store regnmængder der giver problemer, men derimod fygesne.
Materialevalg.
Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3 fastslog
gentagne gange at mærket XX er uden telteffekt, d.v.s. at der ikke
trænger vand igennem ved indvendig berøring af undertaget.
Dette gælder kun for mærket XX og ikke for
mærket AA, som oprindeligt var valgt som undertag.
Den tekniske salgsassistent fortalte og viste at
forskellen på mærket AA og XX er opbygningen af materialet. AA
består af et lag, hvor XX består af 3 lag.
XX er ikke 100 % vandtæt, men kan klare 400 mm
vandsøjle, iflg. den tekniske salgsassistent.
AA anbefales på nybyggeri, mens XX anbefales til
renovering.
På forespørgsel fra adciterede 1, forsikrede
den tekniske salgsassistent at taget vil være tæt efter
oplægning af tegl. Der vil snarest blive fremsendt en skriftlig garanti
af XX´s tæthed og holdbarhed.
Adciterede 1 foreslog at en prøve af det til
byggeriet leverede XX bliver undersøgt af leverandøren. Dette
indvilgede den tekniske salgsassistent i og medtog en prøve på
ca. 1 m², til prøvning. Resultatet af denne prøvning fremsendes
til adciterede 3 snarest.
Den tekniske salgsassistent fremsender referenceliste, med
beskrivelse af byggerier i Danmark og i udlandet hvor AA/XX er blevet
anvendt.
Til det i voldgiftsretten fremlagte mødereferat var
vedhæftet en materialebeskrivelse af XX. Det er uafklaret, om denne
materialebeskrivelse forelå på mødet den 10. maj 1995, men
der er under sagen enighed om, at materialebeskrivelsen er fremsendt af
adciterede 3 til byggesagens parter i tilslutning til opsætningen af
undertaget i 1995. I materialebeskrivelsen hedder det bl.a.:
"Materiale XX
Undertaget der kan ånde.
Ingen telteffekt
løsningen til enhver
tagkonstruktion.
PRODUKT
Materiale XX
er en flerlags, polypropylen fiberdug,
fremstillet i en blændfri koksgrå farve.
..
ANVENDELSE
Materiale XX anvendes som selvbærende undertag for
betontagsten, tegl, skifer og andre former for tagmateriale, hvor
tagdækningen i sig selv ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod
regn og fygesne. Materiale XX forhindrer vand, fygesne og støv i at
trænge ind i bygningen, men tillader fugtigheden fra bygningen uhindret
at diffundere igennem. Disse egenskaber bevirker, at der normalt ikke dannes
kondens på undersiden af taget, samt at udluftningsstudser ikke er
nødvendige. Ligeledes kan ventilation i udhæng udelades for at
minimere vindtrykket i tagrummet og dermed mindske risikoen for blafrelyde i
tagrum med isolering på vandret loft.
EGENSKABER
Materiale XX´s specielle egenskaber giver et undertag med
mange fordele for såvel bygherren som håndværkeren.
XX´s meget lave diffusionsmodstand minimerer risikoen
for kondensproblemer og brug af udluftningsstudser undgås.
XX har en høj brudstyrke.
XX har en lav egenvægt, så den er nem at
håndtere.
XX´s fleksibilitet er uafhængig af fugt og
temperaturforhold. Den knækker ikke og bliver ikke
blødgjort.
XX har en god formstabilitet ved monteringen.
XX angribes ikke af råd og svamp.
XX er UV-stabiliseret og kan tåle direkte sollys
i 6 måneder uden at blive svækket.
MONTERING
Materiale XX oplægges vandret på spærene
med den glatte side udad og monteres altid med frit fald til tagfoden.
Banerne strammes pænt op og fastgøres med 25 mm galvaniserede
pApSøm eller hæfteklammer (rygbredde min. 10,5 og Ø 1,20
mm tråd).
Der sømmes/hæftes pr. 20 cm.
Til- og afskæring udføres med en skarp
kniv.
Overlæg i henhold til nedenstående skema:
Taghældning
Minimum overlæg
12½°-14°
15°-34°
35°- derover
225 mm
150 mm
100 mm
Om ønskes kan de vandrette overlæg
sammenklæbes/tapes med gummi/harpikstape. Indtrængen af fygesne
og vind vil dermed mindskes. Oven på undertaget og på langs af
spærene påsømmes en min. 25 mm. afstandsliste. Listen
fastgøres pr. 20-30 cm.
VENTILATION
Materialet kan på grund af sin lave
diffusionsmodstand udlægges direkte ovenpå isoleringen. Dette
skyldes, at de underliggende materialer vil have en større
dampmodstand. Som følge heraf vil der normalt ikke ophobes fugt
på undersiden af XX og projektering af ventilationsspalte er derfor
unødvendig. Der kan således isoleres i hele spærhovedets
højde blot skal der tages højde for, at isoleringen ikke
forårsager en pilhøjde på undertaget. Der henvises til SBI
anvisning 178.
TEKNISK DATA
..
TRANSPORT OG OPBEVARING
Under transport og opbevaring kan rullerne både
ligge ned og stå op.
Materialet skal beskyttes mod sollys."
I en skrivelse af 19. maj 1995 fra adciterede 3
underskrevet af den tekniske salgsassistent til adciterede 2 hedder det
bl.a.:
"Vedr.: Materiale XX undertag monteret
Den 10. maj 1995 besigtigede undertegnede sammen med
adciterede 1 og en ansat hos adciterede 2, bygningen, idet der var
trængt vand ind på loftet, efter at undertaget af materialet XX
var monteret. Taget var nu yderligere forsynet med presenninger. Det var
muligt at besigtige undertaget, hvor et par presenninger var demonteret.
Det kunne konstateres, at undertaget umiddelbart ikke
fejlede noget. Der var enkelte gennembrydninger som beskrevet i adciterede
2´s mødereferat af 11.05.95. Materialet XX er en diffusionsåben
flerlags polypropylen fiberdug, der ifølge producenten er uden
telteffekt. Materialet er ikke vandtæt, men kan ifølge de
tekniske data modstå en vandsøjle på 400 mm DIN 53885. Den
umiddelbare forklaring på, at der er trængt vand igennem,
må ifølge producenten skyldes, at der under tordenvejret er
opstået et vandtryk, der er større end 400 mm. Materialet XX har
tidligere i byggefasen været udsat for normale regnbyger uden
vandindtrængen.
Adciterede 3 har sendt en prøve på ca. 1 m²
til laboratorieundersøgelse hos producenten for at få testet, om
undertaget lever op til de oplyste tekniske data, ligesom telteffekt
ønskes testet. Så snart vi har svar på ovennævnte
undersøgelse, vil vi orientere de implicerede parter.
Adciterede 3 er som tidligere nævnt af den
opfattelse, at undertaget ikke fejler noget, og vil ifølge producenten
efter endt korrekt montage af vingetegl, der har til opgave at fungere som
den primære regnskærm, opfylde opgaven som sekundær
skærm og hindre vand, fygesne og støv i at trænge ind i
bygningen.
Kommentarer til mødereferat af 11.05.95 udsendt
af adciterede 2.
Oplægning regnmængder og fygesne:
Det forholder sig således, at der efter
oplægning af tegltaget ikke er problemer med regn eller fygesne i
forbindelse med undertaget af materialet XX , men erfaringer viser, at
fygesne kan komme ind alle steder, hvor der er huller og sprækker,
eller hvor overlæg ikke er tilstrækkelig tætte.
Materialerne XX/AA:
Både materialerne AA og XX anbefales til nybyggeri
og renovering. Materialet er anvendeligt til begge dele, såfremt det
anvendes og monteres efter forskrifterne.
.."
En enslydende skrivelse var den 17. maj 1995 af adciterede
3 sendt til indklagede.
Af byggemødereferat nr. 18 af 15. august 1995
fremgår bl.a. følgende:
"8. Byggemødeforhandling.
..
8.2. Der afholdes et møde vedr. vandskader
før byggemødet, med deltagelse af byggemødedeltagerne,
adciterede 3´s tekniske salgsassistent og klager. Der blev ved mødet
fastslået at bygherren holdes skadesløs, i.f.m. udbedring af
vandskader.
8.3. Det henstilles, at samtlige håndværkere
tager mest muligt hensyn til undertag.
.."
Af referat af afleveringsforretning den 26. september 1995
fremgår bl.a. følgende:
"Ent. 3 Inddækning ved hætte for
tagudluftninger er utætte, vandophobning på loft. Ny udluftning
for faldstamme ført igennem undertag med vold. Undertag revet i
stykker. Reparation skal udføres udefra for en korrekt
reparation og tæthed. Adciterede 2 forlangte at tømreren
reparerer skaden, da undertaget henhører under hans entreprise.
..
Afleveringstidspunkt
Entreprenørerne udbedrer ovenstående
mangler og fejl inden tirsdag den 0.3.1995 og fremsender skriftligt til vort
kontor, færdigmelding af arbejdet.
Herefter vil garantiperioden, såfremt der ingen
bemærkninger er, træde i kraft.
Samtidig skal entreprenøren fremkomme med deres
erklæringer omkring vandskaderne."
I en skrivelse af 17. juli 1995 fra adciterede3 til
adciterede 2 hedder det bl.a.:
"Vedr. Undertag af materialet XX
Resultatet af testen på vandtætheden i den
fremsendte prøve på materiale XX foreligger nu (kopi
vedlagt).
Den tyske producent fastslår, at prøven lever
op til de angivne tekniske data, og der således ikke er grund til
reklamation.
.."
Byggeleveranceklausul, indklagedes almindelige
salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af trælast og
byggematerialer og TUN 89.
I en erklæring af 8. november 1995 fra
indklagede til adciterede 1 hedder det:
"BYGGELEVERANCEKLAUSULEN.
UNDERTEGNEDE BEKRÆFTER HERMED, AT BYGGEVARER,
LEVERET FRA VOR FORRETNING TIL KLAGER, OG FOR HVILKE PRODUKTER VOR
LEVERANDØR HAR TILTRÅDT DET UDVIDEDE MANGELANSVAR LEVERES MED
DEN JF. BYGGESTYRELSENS CIRKULÆRE AF 25. JUNI 1986, FØLGENDE
BYGGELEVERANCEKLAUSUL GÆLDENDE:
"VORT ANSVAR FOR MANGLER VED LEVERANCER
OPHØRER 5 ÅR EFTER AFLEVERINGEN AF DET BYGGERI, HVORI LEVERINGEN
INDGÅR.
VED LEVERANCER TIL LAGER ELLER VIDERE SALG OPHØRER
ANSVARET DOG SENEST 6 ÅR EFTER LEVERINGEN TIL KØBER.
SÅFREMT DET MÅ ANSES FOR GODTGJORT, AT ET KRAV
VEDRØRENDE MANGLER VED LEVERANCER IKKE ELLER KUN MED STOR
VANSKELIGHED KAN GENNEMFØRES MED VOR KØBER ELLER MOD
EFTERFØLGENDE KØBERE, ANERKENDES DET, AT KRAVET KAN
GØRES GÆLDENDE DIREKTE MOD OS.
OGSÅ I SÅDANNE TILFÆLDE KAN VI KUN
GØRES ANSVARLIG FOR MANGLER I DET OMFANG VOR EGEN LEVERANCE ER
MANGELFULD OG ENDVIDERE KUN I DET OMFANG, DET FØLGER AT VORT EGET
KONTRAKTFORHOLD MED VOR KØBER.
SAGEN BEHANDLES VED VOLDGIFTSRETTEN FOR BYGGE- OG
ANLÆGSVIRKSOMHED.
LEVERANCEN SKER I ØVRIGT I HENHOLD TIL VOR
ORDREBEKRÆFTELSE SAMT TUN-89 "ALMINDELIGE SALGS- OG
LEVERINGSBETINGELSER FOR LEVERANCER AF TRÆLAST OG
BYGGEMATERIALER".
DA NÆRVÆRENDE BEKRÆFTELSE ER
KØBERS DOKUMENTATION FOR DET UDVIDEDE MANGELANSVAR I FORBINDELSE MED
VARELEVERANCER TIL OVENANFØRTE BYGGESAG, SKAL DOKUMENTET SAMT DET
FORNØDNE FAKTURAMATERIALE OPBEVARES I MINDST 5 ÅR FRA
AFLLEVERINGEN AF OVENANFØRTE BYGGERI.
MED VENLIG HILSEN
INDKLAGEDE"
I indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser
for leverancer af trælast og byggematerialer hedder det bl.a.:
"Med mindre andet følger af ufravigelige
lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor
forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der
går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept,
herunder købers almindelige betingelser.
Priser:
..
Ansvarsbegrænsning:
..
13. Ved mangler, som skyldes fejl eller
forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets
almindelige regler, idet indirekte tab såsom driftstab, tabt avance,
dagbøder og lignende dog ikke kan erstattes.
14. Ved mangler eller forsinkelse, der skyldes fejl eller
forsømmelser hos vore leverandører, påtager vi os intet
selvstændigt erstatningsansvar eller at hæfte for nogen del af
ansvaret, med mindre en fravigelse herfra skriftligt er aftalt.
.."
Indklagede har i forbindelse med duplik af 23. april 2001
fremlagt TUN-89. Det hedder heri bl.a.:
"ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR
LEVERANCER AF TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER
Med mindre andet følger af ufravigelige
lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor
forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der
går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept,
herunder købers almindelige betingelser.
TILBUD OG ORDREBEKRÆFTELSE:
..
2.
Kataloger, brochurer, prislister m.v.
samt oplysninger om varers mål, vægt og særlige egenskaber
i øvrigt bør indhentes før varens brug.
Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun
bindende for os, når disse udtrykkeligt er anført i
ordrebekræftelsen.
..
Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl
eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne, udarbejdet
af vore leverandører. Dette gælder enhver form for
salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning mv.
..
ANSVARSBEGRÆNSNING:
..
17. Ved mangler, som skyldes fejl eller
forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets
almindelige regler. Indirekte tab såsom drifttab, tabt avance,
dagbøder og lign. erstattes ikke.
.."
Fortsat vandindtrængen. Syn og
skøn.
Da der ved flere lejligheder blev konstateret
vandindtrængen på loftet på klagerens ejendom også
efter byggeriets aflevering, uden at der kunne opnås en for klageren
tilfredsstillende løsning på dette problem, blev der i
efteråret udmeldt syn og skøn.
I skønserklæring, 3. del af 11. oktober 1998
vedrørende undertaget på klagerens ejendom har syns- og
skønsmanden besvaret en række stillede spørgsmål
således:
"Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres
fejl eller skader ved det renoverede tag. Ved besvarelsen bedes
skønsmanden bl.a. tage stilling til
1.,1.
om undertaget giver
fornøden sikkerhed mod vandindtrængning.
..
I bekræftende fald bedes skønsmanden angive
fejlens art og omfang, herunder om tagets tilstand må betragtes som
stationær.
..
SVAR:
Ad. 1.1 Vandindtrængning gennem
undertaget.
Undertaget giver ikke den fornødne sikkerhed mod
vandindtrængning. Som angivet på erklæringsbilag 2,
prøvningsrapport af 05.11.97 fra SBI, kan det aktuelle undertag ikke
klare kravene i Nordtest metoden for afprøvning af telteffekt. Ved
alle tre prøver fra tagdugen på klagers ejendom løb
opsamlingskassen fuld inden udløb af prøvningen. På den
ueksponerede prøve, hvoraf der netop var materiale nok til at
gennemføre en prøvning, blev der konstateret en vandgennemgang
på 14,6 gram. Iht. telefoniske oplysninger fra SBI er grænsen for
accept på 15 gram.
Der er allerede ved byggeriets start iht. de i sagen
fremlagte byggemødereferater konstateret vandgennemtrængning af
tagdugen.
..
Årsagen til den konstaterede
vandgennemtrængning gennem tagdugen kan være følgende:
Produktionsfejl ved materialet.
Der er ved afprøvning af den ueksponerede tagdug
tilsyneladende en ret lille margin fra 14,6 gram til acceptgrænsen
på 15 gram ved afprøvning for telteffekt. Det vides ikke, om
dette forhold er væsentligt.
Montagefejl.
Der er ved montagen anvendt korrekt overlæg på
længde, ligesom der er anvendt det foreskrevne sideoverlæg. Dugen
har efter det oplyste ligget forskriftsmæssigt stramt ved
oplægningen på spærene. Der er enkelte steder lavet
fejlsømninger af afstandslister/lægter i hjælpespær,
men tilsyneladende har dette ikke betydning for det sted, hvor sømmet
passerer tagdugen. Der er fremlagt et foto med fejlsømning gennem et
hjælpespær; tagdugen er ikke våd ved sømmet, men kun
i andre områder ..
Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med
montagen.
Efter det oplyste er dele af undertaget oplagt stramt
under ret varme sommerforhold i 1995, og det kan muligvis have betydning for
vandtætheden, at tagdugen ved en senere afkøling som
følge af længdeudvidelseskoefficienten er blevet lidt mindre,
hvorved tagdugen er blevet strukket. Iht. underbilag til sagens bilag 16 er
det angivet, at "Materiale XX skal beskyttes mod direkte sollys".
Da de tagsten først kan oplægges nogen tid efter montagen af
tagdugen, har denne været udsat for direkte sollys i nogen tid, men
omfang og eventuel indflydelse på vandtætheden kendes ikke. Det
vides heller ikke, om den mekaniske påvirkning fra håndteringen
af tagdugen har haft indflydelse på vandtætheden.
Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med
anvendelsen.
Det er en mulighed, at kemiske stoffer fra de
imprægnerede afstandslister, de uimprægnerede taglægter,
eventuelle stoffer på de anvendte vingetegl eller regnens indhold af
andre stoffer kan have en nedbrydende indflydelse på undertagets
vandtæthed.
Den anvendte konstruktion og det aktuelle materialevalg
(imprægnerede afstandslister, uimprægnerede taglægter og
vingetegl) er dog helt almindelig og i henhold til gældende
forskrifter, hvorfor det aktuelle undertag må anses at være
uegnet til formålet.
Tagets evne til at modstå vand skønnes at
være stationært.
..
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes oplyse,
..
2.3
I hvilket omfang der kan konstateres at
være sket beskadigelser af tag eller undertag i forbindelse med
tidligere besigtigelser og undersøgelser.
SVAR:
Der er specielt i nr. 25 fundet flere
udskæringer, som har medført beskadigelser af undertag i
forbindelse med tidligere besigtigelser og undersøgelser. Der er
også ved tekniske undersøgelser i forbindelse med denne
skønserklæring foretaget udskæringer, der dog alle er
repareret. Skønsmanden har ikke i denne sammenhæng konstateret
utætheder.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes oplyse, om der efter
skønsmandens opfattelse er forøget risiko for
svampe/rådskader på ejendommens loft som følge af de ved
spørgsmål 1 og 2 konstaterede forhold.
SVAR:
Efter skønsmandens opfattelse vil der lokalt
kunne være risiko for svamp og råd på spærene i det
omfang, at vandindtrængen øger træets fugtindhold over
18-20%.
Spørgsmål 4:
I det omfang spørgsmål 1,2 og 3 besvares
bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvad der er årsagen
til fejlene m.v., herunder om de beror på projektet, på
udførelsen, på de anvendte materialer eller på en
kombination heraf.
SVAR:
Efter skønsmandens opfattelse er projektet
udført korrekt, ligesom udførelsen synes at være
gennemført i overensstemmelse med projekt og datablade. Årsagen
til fejlene som anført i svar på spørgsmål 1.1
anses primært at være egenskaber ved det anvendte
undertagsmateriale.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse, hvordan en forsvarlig
afhjælpning kan ske, og hvad den vil koste, inkl. omkostninger til
projektering og tilsyn.
SVAR:
En forsvarlig afhjælpning anses kun at kunne ske
ved, at der opsættes et undertag, som giver fornøden sikkerhed
mod vandgennemtrængen. Den samlede tagflade udgør i alt ca.
1.800 m². Det anses ikke at være muligt at udføre arbejdet
indefra, idet tilgængelighed og sammenhæng i undertagets plan
ikke kan forventes at kunne tilvejebringes. Det vil derfor være
nødvendigt at demontere tagsten og lægter. Det bør
overvejes, om de eksisterende afstandslister kan blive liggende som underlag
for en ny tagdug. Såfremt dette gøres, skal foddetaljen ved
tagrenden projekteres, som afvandingen fortsat kan ske fra dette
forøgede niveau. En demontage og senere genmontage af tagsten og
lægter skønnes at koste ca. 400 kr. pr. m² tagflade ekskl. Moms
inkl. ny tagdug, nye afstandslister, stilladsomkostninger, projekt og tilsyn.
Såfremt der anvendes et diffusionstæt undertag, skal der
yderligere etableres den nødvendige ventilation af
tagrummet."
Syns- og skønsmanden har endvidere besvaret en
række spørgsmål stillet i et supplerende syns- og
skønstema af 28. februar 1997 således:
"Spørgsmål A.
Indeholder dele af de træmaterialer herunder
lægter, spær og afstandslister, som indgår i den del af
trækonstruktionen, som ligger udenfor undertaget,
træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?
SVAR:
Lægter og spær er ikke imprægnerede.
I henhold til oplysninger fra indklagede er afstandslisterne
imprægnerede, jf. DS 2122 kl. AB, hvilket stemmer med
undersøgelser fra DTI Træteknik, som har fundet
imprægneringsmidler i afstandslisterne.
Spørgsmål B.
Såfremt spørgsmål A besvares
bekræftende bedes det oplyst, hvilket
træbeskyttelsemiddel/træbeskyttelsesmidler, som dette træ
indeholder, herunder om, træet indeholder træbeskyttelsesmidlet
Y/Y1 eller et tilsvarende træbeskyttelsesmiddel.
SVAR:
I henhold til undersøgelser fra DTI
Træteknik er afstandslisterne imprægneret med Y2 eller et middel
med identisk sammensætning. I sagens bilag C er det anført, at
afstandslisterne angiveligt skulle være leveret af et svensk firma.
Iht. DTI er det oplyst, at det svenske firma i juni 1995 anvendte Y1. Y/Y1,
som tilhører samme type som Y2 var i 1994 godkendt af Nordisk
Træbeskyttelses Råd.
Spørgsmål C.
Findes der ingredienser i
træbeskyttelsesmidlet/træbeskyttelsesmidlerne eller
tilsættes der under imprægneringen af træet i henhold til
spørgsmål B eksempelvis tensider, som kan påvirke
overfladespændingen i vand?
SVAR:
Y2 indeholder følgende stoffer, jf.
leverandørens brugsanvisning:
·
kobberhydroxycarbonat 20,5%
·
tebuconasol 0,48%
·
borsyre 4,5%
·
monoethanolamin 18,5%
·
polyethykenamin 15,3%
·
vand 29,3%
Af disse stoffer er de anførte aminer stoffer, der
kan påvirke overfladespændingen i vand. Iht. oplysninger fra DTI
Træteknik har man ikke kunnet finde tensider ved de første
analyser af afstandslister eller tagdug, så den del af den aftalte
analyseprogram blev afbrudt. Skønsmanden har ved telefonisk
forespørgsel hos agenten, fået oplyst, at Y2 indeholder
vandopløselige tensid-stoffer, men af forretningsmæssige
årsager kan det ikke oplyses hvilke stoffer, der er tilsat.
Spørgsmål D.
Er det muligt at regnvand kan vaske ingredienser ud af det
i tagkonstruktionen anvendte
træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?
SVAR:
Ja. Den anvendte tagdækning med vingetegl giver
ikke 100% vandtætning, hvorefter regnvand kan trænge igennem
fuger mellem teglsten og opfugte afstandslisterne. Når afstandslister
opfugtes vil træbeskyttelsesmidlet kunne udvaskes, således som
det også er fundet ved undersøgelserne for DTI.
Spørgsmål E.
Såfremt spørgsmål C besvares
bekræftende, bedes det oplyst, om denne påvirkning af
overfladespændingen i vand eller det, at tensiderne sætter sig
på undertaget, kan have indflydelse på det anvendte undertags (
materiale XX) evne til at forhindre vand i at trænge igennem dette
undertag.
SVAR:
Ja, det må antages som en mulighed.
Undersøgelsen fra DTI Træteknik viste, at stoffer i
afstandslisten kunne genfindes i undertaget, så det må antages,
at eventuelt forekommende overfladespændingsmidler også vil kunne
udvaskes. Derefter vil disse midler kunne ændre undertagets evne til at
forhindre vandgennemtrængning.
Der er dog ikke fundet spor af tensider i afstandslister
eller tagdug.
Til uddybning af dette forhold kunne man eksponere et
stykke tagdug med en Y2 opløsning og derefter sammenligne
vandgennemtrængningen med en ueksponeret dug. Problemet med en
sådan undersøgelse er dog, at der tilsyneladende ikke findes
mere ueksponeret tagdug fra den pågældende
produktionsperiode.
Spørgsmål F.
Såfremt spørgsmål E besvares
bekræftende, bedes det oplyst, om dette forhold kan være hel
eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og
skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder
særligt 1.1.
SVAR:
Såfremt der har været
overfladespændingsmidler i afstandslisterne, vil dette kunne være
medvirkende til tagdugens manglende vandtæthed afhængig af
tagdugens kvalitet og virkemåde.
Spørgsmål G.
Såfremt spørgsmål D besvares
bekræftende, bedes det oplyst, om de ingredienser, som måtte
blive udvasket af træbeskyttelsemidlet/træbeskyttelsemidlerne,
kan trænge ned i undergrunden.
SVAR:
Ja, det er muligt, at de stoffer, der udvaskes af
træbeskyttelsesmidlet kan trænge ned i jorden sammen med det
bortledte regnvand. Y2 er godkendt til trykimprægnering af træ i
byggeri, og ved denne godkendelse er også
miljøpåvirkningerne vurderet. Det bemærkes, at der
naturligt i jorden forekommer både kobber og bor i større
mængder, end der kan udvaskes af afstandslisterne.
Spørgsmål H.
Blev de træbeskyttelsesmidler, som er nævnt i
besvarelsen af spørgsmål B, anvendt i danske byggerier i 1994 og
1995, og var det tilladt at bruge sådanne træbeskyttelsesmidler i
Danmark i 1994 og 1995, idet der ønskes særskilt besvarelse for
trykimprægneret træ, der henholdsvis er produceret i Danmark og
importeret.
SVAR:
Træ imprægneret med Y2 eller lignende blev
anvendt i Danmark i 1994 og 1995. Træet blev importeret fra Sverige,
hvor midlet var almindeligt anvendt. Import af træ imprægneret
med Y2 var ikke i strid med gældende regler.
I Danmark er midlet først blevet anvendt til
imprægnering fra 1997. Y2 og lignende midler er den nye generation af
imprægneringsmidler, som er mere miljøvenlige end de tidligere
anvendte kromholdige midler.
Spørgsmål I.
Såfremt spørgsmål H besvares
således, at de pågældende træbeskyttelsesmidler blev
anvendt i dansk byggeri i 1994 og 1995, bedes det oplyst, om det var
almindeligt på daværende tidspunkt at anvende disse
træbeskyttelsesmidler i Danmark.
SVAR:
I 1994 og 1995 var midlerne ikke godkendt af
Miljøstyrelsen, og blev derfor ikke anvendt på danske
imprægneringsanlæg, men der blev importeret træ, der var
imprægneret med Y2 eller lignende midler, så træet blev
anvendt i dansk byggeri.
Spørgsmål K.
Såfremt spørgsmål I besvares
bekræftende, bedes det i procent oplyst, hvor stor en del af det
træ, der blev anvendt i tagkonstruktioner i henholdsvis 1994 og 1995,
som var blevet beskyttet med sådanne træbeskyttelsesmidler.
SVAR:
Spørgsmålet kan ikke besvares
umiddelbart, idet der ikke er noget datamateriale som viser, hvor meget Y2
imprægneret træ, der blev importeret, ligesom der heller ikke er
oplysninger som beskriver, hvad det imprægnerede træ blev brugt
til.
Spørgsmål L:
Forekommer der i undertaget tegn på, at dette
underlag i forbindelse med eller efter tagentreprisens udførelse har
været udsat for mekaniske påvirkninger eller andre
påvirkninger, som kan have en indflydelse på undertagets evne til
at forhindre vand i at trænge igennem undertaget.
SVAR:
Der er enkelte steder konstateret, at undertaget har
været i kontakt med de klammer, som fastholder tagstenene, hvorved
undertaget punktvis kan have taget skade. På erklæringsbilag 5 er
de anvendte klammer vist. Normalt vil der være en afstand på ca.
20 mm mellem tagdugen og klammen, men ved stærk blæst eller ved
stedvis slapt monteret undertag, vil dette kunne blafre og derved
støde mod undersiden af klammen. Der er endvidere enkelte steder, hvor
søm er gået ved siden af det påforede
hjælpespær.
Spørgsmål M.
Såfremt spørgsmål L besvares
bekræftende, bedes det oplyst, om disse forhold kan være en hel
eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og
skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder
særligt 1.1.
SVAR:
De under spørgsmål L angivne
årsager synes kun i ringe omfang at være årsag til den
observerede vandgennemtrængning.
.."
Som erklæringsbilag 2 A til syns- og
skønsmandens besvarelser er vedlagt en prøvningsrapport af 5.
november 1997 fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det hedder heri bl.a.:
"For: Skønsmanden
..
er på omstående vilkår foretaget
prøvning af
tilsendt diffusionsåbent undertagsmateriale af
fabrikatet AA. Der er modtaget prøve af såvel brugt materiale
som ubrugt materiale; begge dele fra samme leverance.
efter prøvningsbestemmelserne i udkast til Nordtest
metode: Roof Tile Underlays: Watertightness Tent Effect.
med følgende resultat:
Det afprøvede
ubrugte materiale havde ved afprøvningen en vandgennemgang på
14,6 g. Det brugte materiale havde så stor vandgennemgang, at
prøvningerne blev afbrudt, inden de var færdige, idet der ikke
kunne opsamles mere vand i prøvestandens reservoir."
Det fremgår af prøvningsrapporten, at der er
foretaget følgende afvigelse fra prøvningsmetoden:
"Afvigelser fra metoden
Der er ikke foretaget accelereret ældning af
materialerne. Da kun en beskeden mængde ubrugt materiale var
tilgængeligt, er dette kun prøvet på ét
prøveemne, hvor det desuden var nødvendigt at lave en vandret
overlapssamling på grund af, at det tilsendte materiale var meget
smalt."
Som erklæringsbilag 4 til syns- og
skønsmandens besvarelser er vedlagt en erklæring af 22.
september 1998 fra Dansk Teknologisk Institut, der har følgende
konklusion:
"Vor undersøgelse af en imprægneret
afstandsliste, en ueksponeret og en eksponeret tagdug har vist:
·
at der er overvejende sandsynlighed for, at taglisterne er
imprægneret med Y2 eller et middel med samme kobber/borforhold som
Y2,
·
at der kan udvaskes kobber og bor fra taglisterne,
·
at det er overvejende sandsynligt, at der fra taglisterne er udvasket
imprægneringsmiddel (kobber og bor), som efterfølgende er
optaget i tagdugen."
I et tillæg af 13. november 1998 til Dansk
Teknologisk Instituts rapport af 22. september 1998 har instituttet
udtalt:
"Analyse af Materiale AA undertag og
afstandslister supplerende analyser
Supplerende analyser viser, at der er tebuconasol i
træprøverne B5 +B6, og at der er påvist en mindre
mængde i det vandige ekstrakt af træprøverne.
Dette understøtter rapportens konklusion:
·
at træet er imprægneret med Y2 eller et middel, der er
nært beslægtet med Y2.
Der kunne ikke påvises Ethanolamin i det vandige
ekstrakt, selvom midlet indeholder langt mere ethanolamin end
tebuconasol.
Ethanolamin er fuldt blandbart med vand i alle forhold.
Det må derfor antages, at ethanolamin er udvasket fra træet i
forbindelse med den første vandpåvirkning, som træet har
været udsat for. Det kan derfor ikke forventes, at ethanolamin kan
påvises i træet, hvis dette har været udsat for eksponering
med vand.
Ethanolamin er en tensidlignende forbindelse, som
nedsætter overfladespændinger i vand, det kan derfor ikke
udelukkes, at udvasket ethanolamin har været medvirkende til at
øge tagdugens permeabilitet."
I en tillægserklæring af 15. maj 1999 har
syns- og skønsmanden endelig besvaret en række yderligere
spørgsmål således:
Spørgsmål O.
Efter afgivelse af skønserklæring, tredje
del, af 11. oktober 1998 har DTI den 13. november 1998 afgivet Tillæg
til rapport af 22.09.1998. Det bedes oplyst, om DTI´s udtalelse af 13.
november 1998 giver Dem anledning til at ændre eller præcisere
besvarelsen af spørgsmål E og spørgsmål F.
SVAR:
Supplerende svar til spørgsmål C:
Iht. skrivelse af 13.11.98 fra DTI Træteknik
indeholder Y2 endvidere Ethanolamin udover de i svar C nævnte stoffer.
Mængden er angivet til at være langt større end
mængden af tebuconasol, der er oplyst til at være o,48%.
Supplerende svar til spørgsmål D:
Udover den nævnte vandindtrængen mellem
vingetegl, har der også været mulighed for en udvaskning af
afstandslister i forbindelse med eventuel nedbør i perioden mellem
oplægning af undertag og oplægning af tagsten.
Supplerende svar til spørgsmål E:
Såfremt det lægges til grund, at
imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten
samme sammensætning, vil der i imprægneringsvæsken have
været tensidlignende stoffer som ethanolamin, der nedsætter
overfladespændingen for vand. Herved øges tagdugens
permabilitet. Ethanolamin har ikke kunnet spores, idet det formentlig er
udvasket af træet og tagdugen.
Supplerende svar til spørgsmål F:
Såfremt det lægges til grund, at
imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten
samme sammensætning har der i afstandslister været stoffer, som
kan nedsætte overfladespændingen på vand på
undertaget. Da vandtætheden i det aktuelle undertag i det
væsentligste beror på ikke at nedsætte
overfladespændingen, vil forholdet medvirke til at nedsætte
tagdugens vandtæthed.
Spørgsmål P.
Ved besvarelsen af spørgsmål 3 anføres
det, at der efter Deres opfattelse lokalt vil kunne være risiko for
svamp og råd på spærene i det omfang, at
vandindtrængen øger træets fugtindhold over 18-20 %. De
bedes foretage er repræsentativt passende antal målinger til
konstatering af træets fugtindhold og på den baggrund oplyse, om
der på baggrund heraf er risiko for svampe- og rådangreb.
SVAR:
Målinger af fugtindhold i træ fandt sted
den 13.05.99, hvor det havde regnet samme dag og dagene forinden. Med
fugtighedsmåler Timber-Test FM510 blev følgende fugtindhold
fundet:
Gulv:
11-12 %, lokalt 16 %, formentlig som følge af dryp
fra vasketøj; der var tøjtørring i de fleste
loftrum.
Tagside mod vej:
Spær
11-15 %, et enkelt sted 16 %
Påforinger på spærsider
10-12 %
Opskalkning på spær
16 % (nr. 31 th.) og 22 % (nr. 29 tv.)
Fodbræt af krydsfinér
14-17 %, enkelte steder 18 % og 20 %
Tagside mod gård:
Spær
10-15 %
Påforinger på spærsider
10-13 %
Opskalkning på spær
15-21 %
Fodbræt af krydsfiner
15-19 %
Fodbræt af træ
14-15 %
Rem
13-15 %, et enkelt sted 17 %
I alt blev udført ca. 150 målinger.
Ved fodbræt og skalk har trædelene kontakt med
bagsiden af tagdugen, og det er samtidig her, at den største
vandmængde må forventes på oversiden af undertaget. Ved
skalke og fodbræt, er der målt fugtindhold på mere end 18
%. Ved disse steder er der en risiko for råd- og svampeangreb, men der
blev ved besigtigelsen ikke konstateret tegn på sådanne skader.
Ved påforinger, der ligeledes havde kontakt med bagsiden af tagdug, var
der tørt. Påforinger på spærsider havde generelt
lidt mindre fugtindhold end de spær, der var sømmet
på.
Spørgsmål Q.
I svaret på spørgsmål 1
..anføres, at der ved afprøvning af den ueksponerede tagdug
tilsyneladende er en ret lille margin fra 14,6 g til acceptgrænsen
på 15 g. ved afprøvning for telteffekt. Det oplyses samtidig, at
det ikke vides, om dette forhold er væsentligt. De bedes
forespørge SBI, hvorvidt den konstaterede afvigelse må antages
at være væsentlig eller ej.
SVAR:
Ifølge oplysninger fra SBI skal
acceptgrænsen gælde ved afprøvning af en dug, der er
frisk, men kunstigt ældet (eller dog en normalt ældet dug). Ved
den aktuelle afprøvning er der anvendt en ueksponeret (ikke
ældet) dug samt 3 prøver på normalt ældet undertag.
Efter hans vurdering har tagdugen ikke bestået prøven for
telteffekt, når allerede en frisk (ikke ældet) dug ligger
på grænsen og de normalt ældede ikke består. Se i
øvrigt erklæringsbilag 2B pkt. 6.1. (for virgin materials the
testing of tent effect is performed after en artificial ageing) og pkt. 6.4.
Procedure (artificial ageing).
Spørgsmål R.
I erklæringens bilag 2 A prøvningsrapport
udarbejdet af SBI omtales Nordtest-metoden. Det bedes oplyst, hvornår
denne metode er udviklet og endeligt godkendt.
SVAR:
SBI har oplyst, at Nordtest metoden er udviklet ca.
1996 og endeligt godkendt af Nordtest i efteråret 1998. Det forventes,
at metodebeskrivelsen bliver udgivet inden sommeren 1999."
Forklaringer.
Adciterede 1 har forklaret, at han har været med
til at lave mange undertage af forskellige mærker, men at han ikke
havde erfaring med materialet AA. Han husker ikke præcist,
hvornår det blev besluttet at ændre undertaget fra materialet AA
til XX, men det var før projektgennemgangsmødet den 4. april
1995. Han havde fået oplyst af den tidligere salgsmedarbejder hos
indklagede, at der var kommet et nyt undertagsmateriale med bedre egenskaber
end materialet AA. Den tidligere salgsmedarbejder henviste ham til den
tekniske salgsassistent hos adciterede 3, der oplyste, at materialet XX var
en "storebror" til materialet AA. Materialet XX var bl.a. uden
teltdugseffekt og der skulle ikke presenningoverdækkes i forbindelse
med oplægningen. Han videregav disse oplysninger til klagerens tekniske
rådgiver, der herefter besluttede at anvende materialet XX som
undertag. Da undertaget var blevet lagt op, viste det sig, at det ikke kunne
fungere som presenningsafdækning. Efter en nat med utrolig meget
nedbør var vandet "pistet" igennem dugen. Det var vanskeligt
at se i første omgang, fordi dugen tørrer hurtigt op, men
senere har han indefra set, at vandet går igennem dugen, når det
regner. Han bad om byggeleveranceklausulen, da han efter arbejdets aflevering
skulle lave sit kvalitetssikringsmateriale. Det var klagerens tekniske
rådgiver, der ville have klausulen. Han kan ikke i dag huske, hvorfor
den først blev udfærdiget i november 1995, men så vidt
han erindrer var det fordi han på grund af travlhed først fik
gjort noget ved sagen på dette tidspunkt. Han kørte omkring en
trælasthandel og medbragte selv byggeleveranceklausul, som indklagedes
tidligere salgsmedarbejder satte indklagedes stempel i. Indklagedes tidligere
salgsmedarbejder var imidlertid lidt i tvivl om, hvorvidt indklagede skulle
bruge sin egen byggeleveranceklausul, og det endte med, at indklagedes
tidligere salgsmedarbejder valgte indklagedes klausul. Det var ikke noget
"som de gik nærmere ind i" eller som blev diskuteret imellem
dem. De talte således ikke om indklagedes almindelige salgs- og
leveringsbetingelser eller om TUN-89. Han havde en konto hos indklagede og
vidste, at indklagede havde nogle salgs- og leveringsbetingelser, ligesom han
har hørt om TUN-89, men han var ikke bekendt med indholdet af disse
bestemmelser. Indklagede blev løbende orienteret af ham om de
problemer, der var opstået ved brug af materialet XX. Efter at
problemerne var opstået, gik indklagedes tidligere direktør ind
i sagen.
Indklagedes tidligere salgsmedarbejder har
forklaret, at han i 1995 var intern salgsmedarbejder hos indklagede. Efter
adciterede 1´s henvendelse om materialet AA ringede han til adciterede 3,
hvor deres tekniske salgsassistent fortalte ham, at materialet XX var bedre
men dyrere end materialet AA. Han videregav denne oplysning til adciterede 1.
Han ved ikke om adciterede 1 fik en ordrebekræftelse, men han er ikke
sikker, fordi det hele gik så hurtigt. Han vidste, at der var problemer
med materialet XX, da adciterede 1 bad om en byggeleveranceklausul, men han
anså det ikke for problematisk at give ham en sådan. Han skulle
bare have fundet, hvor på kontoret hos indklagede formularen lå.
Han hentede formularen på salgskontoret. Han kan ikke huske, om han og
adciterede 1 drøftede indholdet. Han havde da selv været i
branchen i ca. 12 år uden tidligere at have udstedt en
byggeleveranceklausul. Han kender ikke noget til, om der er
ansvarsbegrænsninger i TUN-89. Ved et salg til ca. 20.000 kr. ville
indklagede få et dækningsbidrag på ca. 10 %.
Indklagedes tidligere direktør
har
forklaret, at han i 1995 var administrerende direktør i indklagede,
der senere er fusioneret med et andet selskab, hvor han nu er administrerende
direktør. Adciterede 1 var en ny kunde, som indklagedes tidligere
salgsmedarbejder havde trukket med sig. Indklagede skrev kun sjældent
under på en byggeleveranceklausul, idet man var bekymret for at skulle
udvide sine garantier og skulle gemme dokumentation i en årrække.
Den benyttede byggeleveranceklausul var anbefalet af TUN, og indklagede har
haft en standardformular liggende, som er benyttet. Indklagedes almindelige
salgs- og leveringsbetingelser er trykt på bagsiden af indklagedes
tilbud og fakturaer. Det var almindeligt, at indklagede udsendte TUN-89 til
en kunde i forbindelse med en kontooprettelse. Indklagede har ikke ledt efter
fakturaerne vedrørende materialet XX, og det er ikke sikkert, at der
er sendt en ordrebekræftelse på bestillingen. Han kom selv ind i
sagen i efteråret 1995, da der blev holdt penge tilbage over for
adciterede 1. Han ringede til adciterede 3 for at presse på, så
adciterede1 kunne få sine penge. Indklagede har ikke
efterfølgende solgt materialet XX. Baggrunden herfor er bl.a., at
adciterede 3 lagde en seddel ind i rullerne, hvori man oplyste, at materialet
XX ikke kunne benyttes i forbindelse med imprægnerede
afstandslister.
Direktør i adciterede 3
har forklaret, at
han er direktør i adciterede 3, der importerer materialerne AA og XX
fra Tyskland. Man stod i virksomheden fra først af lidt
uforstående over for klagerne fra indklagede om vandindtrængen,
idet man da ikke var bekendt med, at trykimprægneret træ kunne
være behandlet med tensider. Virksomheden har efterfølgende
henvendt sig til et anpartsselskab, der er specialist på området,
bl.a. for at få klarhed over, hvilke stoffer i trykimprægneret
træ, der bevirker vandgennemtrængning på et
diffusionsåbent produkt som materialet XX. Virksomheden har imidlertid
ikke kunnet få oplyst, hvorledes væskerne er sammensat.
Materialet XX er efter hans opfattelse ikke specielt følsomt over for
tensider. En udbedring af det aktuelle tag vil efter hans opfattelse kunne
laves langt billigere end anslået af syns- og skønsmanden. Det
er fuldt forsvarligt at trække en ny bane undertag på det
eksisterende undertag, og man behøver ikke at tage teglene ned af
taget. Virksomheden har i alt haft to sager om vandindtrængen
vedrørende materialet XX. Virksomheden har ikke rejst sag mod den
tyske producent. Da virksomheden opdagede problemet, advarede man i rullerne
med materialet XX mod tensider. En sådan advarsel fremgår ikke af
virksomhedens markedsføringsmateriale.
Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3
har
forklaret, at virksomheden lige havde fået materialet XX til erstatning
for materialet AA, da hun i foråret talte med indklagedes tidligere
salgsmedarbejder og adciterede 1. Hun anså materialet XX for et bedre
produkt end materialet AA og anbefalede det derfor som undertag. Hun var med
til besigtigelsen den 10. maj 1995, hvor man konstaterede fugtige striber
på spærrene. Hun opfattede imidlertid ikke situationen som
dramatisk.
Syns- og skønsmanden
har vedstået sine
erklæringer. Det er hans grundlæggende opfattelse, at det
anvendte undertag er uegnet til formålet, fordi det ikke giver den
fornødne sikkerhed mod vandindtrængen. De andre mulige
årsager til vandindtrængen, som han omtaler i
skønsrapporten, er efter hans opfattelse af teoretisk karakter. Som
anført i skønserklæringen kunne den ueksponerede
(ubrugte) tagdug kun lige klare kravene i Nordtest metoden, medens ingen af
de eksponerede (brugte) tagduge kunne klare prøven. Det er i den
forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Nordtest
metoden ved afprøvningen af ubrugte materialer forudsætter, at
materialet forinden udsættes for en nærmere beskrevet kunstig
ældning. Som anført i besvarelsen af spørgsmål Q
har tagdugen ikke bestået prøven, når allerede en frisk
(ikke ældet) dug ligger på grænsen og de normalt
ældede ikke består. Han har opmålt tagarealet til ca. 1.800
kvm. De anslåede udgifter til en udbedring er ikke baseret på
tilbud, men er et kvalificeret bud på, hvad der efter hans opfattelse
vil koste at afhjælpe manglerne. Han mener ikke, at der ved en
afhjælpning vil ske en forbedring kun en reetablering af noget, der
skulle have været i orden.
Procedure.
Klageren har til støtte for sin påstand
over for indklagede gjort gældende, at materialet XX tagdugen lider af
en mangel, som indklagede som sælger er ansvarlig for, idet den er
uegnet til det formål, hvortil den er solgt. Det ligger således
efter undersøgelserne i forbindelse med det afholdte syn og
skøn fast, at den eksponerede tagdug ikke i noget omfang, der har
kunnet lade sig måle, har kunnet modstå
vandgennemtrængning. Den ueksponerede og ikke-ældede tagdug
lå med 14,6 g. så tæt på grænsen, at den heller
ikke med den ældning, der allerede må ske i forbindelse med
oplægningen vil være i stand til at modstå
vandgennemtrængning, jf. skønsmandens besvarelse af
spørgsmål Q. Spørgsmålet om tensiders mulige
betydning for vandgennemtrængning er uden nogen som helst betydning for
dette resultat. Der er således ikke tale om en udviklingsskade, men om
en simpel almindelig mangel ved det pågældende produkt. I
øvrigt er udviklingsskadebegrebet, der er udviklet i tilknytning til
en entreprenørs materialeansvar og til produktskader, uden betydning
for en sælgers mangelansvar. Det er påfaldende, at indklagede
først i duplikken for kort tid siden er inde på
spørgsmålet, om de fremlagte standarddokumenter begrænser
indklagedes mangelansvar. Indklagede kan tilsyneladende ikke selv have troet
meget på dette. Der foreligger da heller ikke nogen vedtagelse af disse
dokumenter, der kan begrænse mangelansvaret. Specielt ville det
være helt uantageligt, hvis indklagede ved udlevering af
leveranceklausulen i november 1995, hvor aflevering for længst havde
fundet sted, og alle vidste, at der var problemer med undertaget, skulle
kunne begrænse sit ansvar efter købeloven. Efter
byggeleveranceklausulen er indklagede "ansvarlig for mangler i det
omfang vor egen leverance er mangelfuld". Det følger af
både indklagedes egne almindelige salgs- og leveringsbetingelser og af
TUN-89, at disse bestemmelser kan fraviges ved skriftlig aftale, hvilket
netop er sket ved den citerede bestemmelse i byggeleveranceklausulen. I
øvrigt er såvel samspillet mellem byggeleveranceklausulen og de
nævnte bestemmelser og disse bestemmelsers eget indhold så
uklart, at de efter almindelige fortolkningsregler ikke kan
påberåbes som grundlag for at fravige den almindelige
ansvarsregel i købelovens § 43 til skade for en køber.
Klagerens tab må i overensstemmelse med skønsmandens vurdering
fastsættes til udgifterne til en forsvarlig afhjælpning. Klageren
har til støtte for sin påstand over for adciterede gjort
gældende, at adciterede er erstatningsansvarlig over for klageren i det
omfang den konstaterede mangel ved undertaget skyldes udførselsfejl i
forbindelse med adciteredes entreprise. Klageren har henvist til det herom af
indklagede anførte.
Indklagede
har til støtte for sin principale
påstand anført, at det ikke kan lægges til grund, at
undertaget er behæftet med en retlig relevant mangel, idet det ikke er
dokumenteret, at det leverede undertag ikke var vandtæt. Der er alene
ved Nordtest metoden, der i øvrigt ikke var gældende på
leveringstidspunktet, konstateret en vandgennemgang på 14,6 g. på
den ueksponerede tagdug, hvilket er tilstrækkeligt til, at denne dug
har bestået prøven. Dette prøveresultat stemmer overens
med tyske resultater. Derudover kan det ikke udelukkes, at vandskaderne
skyldes et samspil af flere årsager, herunder udførselsfejl i
forbindelse med oplægningen (for stram oplægning under den ret
varme sommer, mekaniske påvirkninger i forbindelse med
håndteringen, udsættelse for direkte sollys). En
nærliggende mulighed er også, at dugens manglende
vandbestandighed skyldes tensider fra træimprægnering, hvilket
ingen var opmærksom på i 1995. Der foreligger derfor en
udviklingsskade, som indklagede, der ikke har haft indflydelse på
projektering, valg af undertaget eller garanteret egenskaber ved dette, er
ansvarlig for. Indklagedes mangelansvar må bedømmes på
grundlag af byggeleveranceklausulen og TUN-89, der i øvrigt i det
væsentlige svarer til indklagedes almindelige salgs- og
leveringsbetingelser. TUN-89 må anses for almindelig kendt i branchen,
og der henvises udtrykkeligt til den i byggeleveranceklausulen.
Ansvarsbegrænsningerne heri må derfor kunne påberåbes
over for klagere. Det kan ikke være rimeligt, at klageren efter eget
valg skulle kunne benytte bestemmelsen i klausulen og se bort fra de
bestemmelser, der er til ugunst for klageren. Også indklagedes
almindelige salgs- og leveringsbetingelser, der var optrykt på
ordrebekræftelser og fakturaer må anses for kendt og vedtaget af
adciterede 1. Det følger udtrykkeligt af TUN-89, at indklagede ikke er
ansvarlig for eventuelle fejl eller oplysninger i det materiale, som
leverandøren har udarbejdet om undertaget, men at indklagede kun er
ansvarlig for mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos
indklagede. Disse ansvarsbegrænsninger må anses for alment kendt
inden for branchen, og adciterede 1 må også have været
bekendt med dem ved entreprisens udførelse i 1995. Der er endvidere
tale om sædvanlige og rimelige ansvarsbegrænsninger for en
mellemhandler, som hverken har produceret materialet eller projekteret dets
indbygning i andet materiale. Dette sidste synspunkt illustreres af, at
klageren forsøger at gøre indklagede ansvarlig for en skade til
900.000 kr. for en leverance, for hvilken indklagedes dækningsbidrag
kun har været nogle få tusinde kroner. Til støtte for den
subsidiære påstand har indklagede anført, at
afhjælpning må kunne foretages væsentligt billigere end
anført af skønsmanden, jf. forklaringen fra direktøren
hos adciterede 3. Det må også tages i betragtning, at en
udskiftning af undertaget på nuværende tidspunkt vil være
en forbedring af klagerens tag, der blandt andet herved vil få en
længere levetid.
Adciterede 1
har til støtte for sin
frifindelsespåstand anført, at valget af materiale XX blev
foretaget af klageren, og at der ikke i forbindelse med dette valg er
grundlag for at pålægge adciterede 1 noget ansvar. Der er heller
ikke i sagen grundlag for at antage, at der i forbindelse med
oplægningen af undertaget er begået udførelsesfejl eller
foreligger andre forhold, som adciterede 1 er ansvarlig for. Adciterede 1 har
tilsluttet sig det af klageren anførte vedrørende
byggeleveranceklausul, indklagedes salgs- og leveringsbetingelser og
TUN-89.
Voldgiftsrettens
bemærkninger.
Efter oplysningerne om den skete
vandindtrængning på klagerens loft og syns- og
skønsmandens besvarelse af de stillede spørgsmål
suppleret med de undersøgelser, der er foretaget i sagen, finder
voldgiftsretten, at undertaget, må anses for uegnet til det
formål, hvortil det er solgt, idet det ikke yder den fornødne
sikkerhed mod vandindtrængning. Det må derfor anses for
behæftet med en væsentlig mangel. Voldgiftsretten bemærker
i tilslutning hertil, at retten må opfatte Nordtest metoden som
angivende rimelige krav til egenskaberne ved en undertagsdug som den
foreliggende. Efter Nordtest metoden må det antages, at den
afprøvede ueksponerede (ikke-brugte) dug efter normal ældning
ikke ville bestå prøven, jf. navnlig skønsmandens
besvarelse af spørgsmål Q.
Der er ikke under sagen fremlagt en ordrebekræftelse
vedrørende adciterede 1´s bestilling af materialet XX hos indklagede
eller fakturaer vedrørende salget. Der er på dennne baggrund
ikke grundlag for at antage, at der i forbindelse med leveringen er sket
vedtagelse af indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Der er
heller ikke efter det for voldgiftsretten i øvrigt oplyste grundlag
for at antage, at der på dette tidspunkt er sket vedtagelse af TUN-89.
Adciterede 1 henvendte sig den 8. november 1995 efter opfordring fra
klagerens tekniske rådgiver rådgiver hos indklagede for at
få udleveret en byggeleveranceklausul. Denne henvendelse skete flere
måneder efter indklagedes levering af undertaget og arbejdets
aflevering og på et tidspunkt, da problemerne med undertaget var kendt
også hos indklagede. Det må efter rettens opfattelse have
formodningen imod sig, at adciterede 1 ikke ved denne henvendelse var
indstillet på at acceptere nogen form for begrænsninger i det
mangelansvar, som på dette tidspunkt påhvilede indklagede efter
købeloven. Nogen drøftelse af dette spørgsmål
fandt da heller ikke efter det oplyste sted mellem adciterede 1 og
indklagedes tidligere salgsmedarbejder, der begge anså udstedelsen af
byggeleveranceklausulen for en formsag. Det forhold, at der i
byggeleveranceklausulen henvises til TUN-89, kan derfor ikke efter rettens
opfattelse medføre, at disse bestemmelser kan anses for vedtaget
mellem adciterede 1 og indklagede. Retten finder det herefter
ufornødent at tage stilling til, om indklagedes almindelige salgs- og
leveringsbetingelser og TUN-89 indeholder begrænsninger i forhold til
genussælgerens ansvar efter købeloven, idet de nævnte
bestemmelser som anført ikke kan anses for vedtaget mellem adciterede
1 og indklagede. Det er under sagen ubestridt, at klageren kan rette sit
erstatningskrav direkte mod indklagede, og retten finder herefter, at
indklagede som genussælger er erstatningsansvarlig for det tab, som
klageren har lidt, jf. købelovens § 43, stk. 3. Tabet må efter
rettens opfattelse fastsættes til det beløb, som
skønsmanden har skønnet det vil koste at foretage en forsvarlig
afhjælpning ved at opsætte et undertag, der giver den
fornødne sikkerhed mod vandgennemtrængning. Der er ikke under
sagen fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte
skønsmandens skøn på 400 kr. pr. kvm., som også
efter rettens vurdering forekommer som et rimeligt skøn. Der er heller
ikke grundlag for at fastslå, at klageren nu stilles bedre end klageren
ville være stillet, hvis klagern i 1995 havde modtaget et
kontraktmæssigt undertag. Retten fastsætter herefter den
erstatning, som indklagede skal betale til klageren til 900.000 kr. inkl.
moms. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved
bemærkes, at klageren efter det oplyste har forholdt omkostninger
på 39.200 kr. til syn og skøn vedrørende undertaget.
Retten lægger til grund, at valget af materialet XX
blev foretaget af klagerens tekniske rådgiver efter drøftelse
blandt andet med adciterede 1. Der er ikke grundlag for at fastslå, at
adciterede 1 i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Der er
heller ikke grundlag for at antage, at adciterede 1 havde mulighed for at
fremskaffe materialet XX i kontraktmæssig stand. Herefter og da det
ikke er godtgjort, at der er sket udførelsesfejl i forbindelse med
oplægningen af undertaget, frifinder voldgiftsretten adciterede for det
af klageren rejste krav mod ham. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor
bestemt.
Thi bestemmes:
Indklagede skal til klageren betale 900.000 kr. med tillæg af
rente svarende til Nationalbankens diskonto plus 5 % fra den 4. januar 1999,
til betaling sker. I sagsomkostninger skal indklagede betale 90.000 kr. til
klageren.
Indklagede skal betale voldgiftsrettens omkostninger.
Adciterede 1 frifindes for det af adcitanten rejste krav.
I sagsomkostninger skal adciterede til adcitanten betale 40.000 kr.
Adcitanten skal betale voldgiftsrettens omkostninger.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag vedrørende et mellemværende mellem sælger og køber af et byggeprojekt Domsdatabasen · 7. maj 2024
- Sag om, hvorvidt køber i et tilfælde af vanhjemmel har krav på omlevering eller erstatning Domsdatabasen · 16. april 2007
- Sag om køb af aktier og et tab som følge af købet af disse aktier Domsdatabasen · 4. september 2020
- Sag om erstatningskrav inden for og uden for kontrakt i form af friholdelseskrav mod sælgere, grossist og forhandler, af MgO-plader Domsdatabasen · 23. juni 2021
- Sagerne drejer sig om sagsøgende forsikringsselskabers mulige regreskrav mod sagsøgte A/S. Forsikringsselskaberne har udbetalt erstatninger til deres forsikringskunder for brandskader opstået som følge af en brand i et mobilt stjernesigteanlæg leveret af sagsøgte A/S Domsdatabasen · 3. februar 2022
- Køb af tandstang. Spørgsmål om fortrydelsesret. Krav om fortrydelse af købet og erstatning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 2026
Lignende dokumenter
- Vopldgiftssag afgjort af Retsinformation · 29. juli 2002
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Retsinformation · 6. juni 2002
- Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 16. december 1999