Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11107

KEN nr 9900 af 18/08/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11107

I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs samt den videre drift af koncernen, hvori selskabet var moderselskab. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke havde givet dem en rimelig frist til at kommentere artiklens skadelige oplysninger inden offentliggørelsen. Nævnet fandt, at Berlingskes forelæggelse var utilstrækkelig, idet Berlingske offentliggjorde artiklen uden kommentar fra iværksætteren, selv om Berlingske havde modtaget et autosvar fra iværksætteren om, at hun først kunne forventes at læse e-mails den følgende dag, samtidig med at forelæggelsen var ubesvaret af de øvrige modtagere, ligesom artiklen ikke havde en sådan aktualitetsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente et svar fra iværksætteren. Nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] ved strategic advisor [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico”, bragt den 22. september 2025 på berlingske.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Berlingske har til Pressenævnet indsendt den mail, mediet sendte til [Klager 1], [Klager 2], strategic advisor [Person 1] og advokat [Person 2] den 22. september 2025 kl. 11.57:

”Hej [Klager 1], [Klager 2], [Person 1] og [Person 2]

Jeg skriver en artikel om den konkursbegæring ved Sø- og Handelsretten, som [Person 3] fredag bekræftede over for Version2 relateret til [Klager 1].

Såfremt I har kommentarer til udviklingen udover dette (fra artiklen)…

”Ingeniøren har rakt ud til [Klager 1], men fik et autosvar om, at hun ikke var på kontoret på grund af mexicansk helligdag. Kort inden deadline modtog vi dog et svar fra en ’strategic advisor’, [Person 1], som har cc’et selskabets advokat [Person 2] fra [Advokatkontoret]. Her truer de med at indklage os for Pressenævnet og mener, at Ingeniørens spørgsmål bygger på forkerte præmisser.

»Det er en gammel nyhed, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning for tre år siden. Hvis du har spørgsmål vedrørende [Klager 1], må du rette dem til den ledelse, der er indsat – nemlig likvidator,« skriver [Person 1]. ”

… skal jeg bede jer vende tilbage inden klokken 15.00.

Dbh. ”

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 22. september 2025 artiklen ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico” på berlingske.dk under bjælken ”VIRKSOMHEDER”.

Artiklen havde følgende underrubrik:

”Efter over tre års kamp mod en tvangsopløsning er [Klager 1] erklæret konkurs – og det med en milliongæld til det offentlige. Imens forsøger det fallerede stifterpar at genrejse drømmen i Mexico”

Af artiklen fremgik blandt andet:

”Det er over to år siden, Berlingske sidst skrev om den fallerede »techdronning« [Klager 1] og selskabet [Klager 1]. Nu er der nyt. Og atter er der tale om en ærgerlig udvikling for den [aldersbetegnelse] iværksætter, der hårdnakket har bekæmpet alt fra domstole og advokater til embedsmænd og medier:

Over for techmediet Version2 [Der er indsat et link til artiklen ”'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico” bragt den 19. september 2025 på version2.dk] bekræfter kurator i [Klager 1], [Person 3], at selskabet er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten. Det er nyt, da [Klager 1] siden sommeren 2022 har været under tvangsopløsning [Der er indsat et link til artiklen ”Stort nederlag til kendt iværksætter: Stormomsust techselskab sendes til tvangsopløsning” bragt den 15. marts 2025 på berlingske.dk].

Siden har klager, forhalinger og tvister af alskens art – indtil nu – trukket processen ud. Noget indikerer dog, at [Klager 1] og hendes mand og medstifter, [Klager 2], i den mellemliggende periode har brugt kræfter på at redde, hvad der kunne reddes, og på at genetablere sig i Mexico. [Klager 1] havde på kort tid ved indgangen til 2022 fået profileret sig som et af Danmarks største håb på iværksætterhimlen. Årsagen var hendes og mandens e-læringsplatform, der slog sig op på med kunstig intelligens at kunne levere banebrydende løsninger til skolesystemer i udviklingslande. [Klager 1] fik tv-tid, blev næstformand i brancheforeningen [Brancheforeningen] og landede en ambassadørpost i Barack Obamas program for fremtidens europæiske ledere. Samtidig rullede støtte og lån ind fra offentlige vækstprogrammer samt millioninvesteringer fra danske rigmænd.

Men i februar 2022 begyndte afslørende artikler at rulle i Ekstra Bladet, og siden kunne flere medier, herunder Berlingske, skrive talrige historier om alt fra regnskabsrod til tvivlsomme meritter, mulige lovbrud og mystik om både kunder, produkt og medarbejdere i [Klager 1].

[Der er indsat links til artiklerne ”Halvanden time efter at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning, tikkede et blodrødt regnskab ind”, ”Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede dig med flask bachelortitel”, ”Obamas danske darling afsløret”, ”Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller” bragt henholdsvis den 19. september 2022, 15. juni 2022, 25. april 2022 og 9. september 2022 på henholdsvis berlingske.dk, ekstrabladet.dk og version2.dk samt podcastserien ”[Udsendelsen]” bragt på frihedsbrevet.dk]

Milliongæld til det offentlige

I sommeren 2022 blev [Klager 1] sendt til tvangsopløsning på grund af for sent indleveret regnskab, og nu er selskabet så erklæret konkurs. Hvad er forskellen? Den kommer her: Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning, hvis det ikke overholder formelle lovkrav. En advokat udpeges som likvidator og undersøger mulighederne for potentielt at genoptage selskabet og sikre aktiver til kreditorerne. Hvis selskabet er insolvent og ikke kan betale sine kreditorer, erklæres selskabet konkurs. En advokat udpeges som kurator og skal sikre penge til kreditorerne i forbindelse med nedlukningen af selskabet. Berlingske har tidligere beskrevet, at kreditorerne i [Klager 1] blandt andet tæller det offentlige i form af den statslige institution Vækstfonden (nu EIFO), der har pant i selskabet for seks millioner kroner, og at Gældsstyrelsen også ifølge Berlingskes oplysninger mener, at [Klager 1] skylder penge til Skat. Kurators pengejagt kan dog potentielt komme til at omfatte et andet selskab med et næsten enslydende navn, nemlig selskabet [Klager 2]. [Klager 2] var oprindeligt ejet af [Klager 1], men ejerskabet blev under tvangsopløsningen flyttet væk og over til ejerkredsen i form af det stiftende par. Det var efter alt at dømme ulovligt, konkluderede skifteretten [Der er indsat et link til artiklen ”[Klager 1]s panikmanøvre kan være ulovlig” bragt den 17. april 2023 på berlingske.dk], eftersom ledelsen var afsat og ikke måtte disponere over selskabet, og ifølge professor og ekspert i selskabsret [Person 4] lignede det et forsøg på at undgå selskabets kreditorer. Hvis kurator vil trække [Klager 2] ind i konkursboet for [Klager 1], skal det dog formentlig ske på opfordring fra kreditorerne. Som beskrevet i Version2 ejer og driver [Stifterne] nu også et selskab ved navn [Selskab 4], der ifølge erhvervsregistret skal »etablere en innovativ e-læringsplatform«.

Den mexicanske drøm

På sin LinkedIn-profil skrev [Klager 1] for nylig, i forbindelse med tiårsdagen for stiftelsen af [Koncernen], at hun og manden flytter til Mexico.

»Dengang var jeg en ung og noget naiv kvinde, der ikke vidste meget om iværksætteri. Vi begik mange fejl undervejs, men vi elsker at drive [Koncernen] og det, det repræsenterer: at give unge mennesker et støttesystem i lommen, en pålidelig kilde til information og refleksion i en verden fyldt med misinformation,« skrev hun og fortsatte: »I år flytter jeg til Mexico City for at være tættere på vores kunder, leve i deres kultur og forstå tidsånden i Latinamerika. Mens vi fejrer denne milepæl, er vi også i gang med at flytte de resterende juridiske enheder ud af Danmark for symbolsk at tilpasse virksomheden til de markeder, hvor vores fællesskab er stærkest.« Ifølge Berlingskes oplysninger har [Parret] nu også officielt registreret adresse i Mexico City. Berlingske har bedt om en kommentar fra parret, deres advokat [Person 2] og »strategisk rådgiver« i [Koncernen], konsulent [Person 1]. Ud over et autosvar fra [Klager 1] – »I am in New York until Tuesday with limited access to my email, and will get back to you after my return« – er de ikke vendt tilbage inden Berlingskes deadline.

Men til Version2 [Der er indsat et link til artiklen ”'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico” bragt den 19. september 2025 på version2.dk, Pressenævnet] skrev [Person 1] i en e-mail fredag: »Det er en gammel nyhed, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning for tre år siden. Hvis du har spørgsmål vedrørende [Klager 1], må du rette dem til den ledelse, der er indsat – nemlig likvidator.«”

Læs alt

Efter offentliggørelsen

Efter modtagelsen af [Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]’ klage til Pressenævnet kontaktede Berlingske den 23. september 2025 [Person 1] via mail. Af de pågældende mails fremgår:

”Hej [Person 1], I artiklen skriver vi "nu flytter hun", fordi [Klager 1] selv for to uger siden på sin LinkedIn skrev, at "this year, I am moving to Mexico City" – altså "i år flytter jeg til Mexico City". Vi kan alene se, at den nye adresse er registreret i Mexico, ikke hvornår dette skete. Men såfremt I fremviser dokumentation for, at flytningen skete i februar 2025, som I hævder, retter vi meget gerne det forhold i artiklen.

[Berlingske har indsat et skærmbillede af [Klager 1]s LinkedIn-opslag, Pressenævnet]

Dbh. [Person 5]”

og

”Hej igen, [Person 1]

Vi har nu rettet i artiklen ift. flytningen, efter vi på dataplatformen BiQ (et andet sted end oprindeligt) selv har kunnet læse, at [Klager 1]s udflytning skete i februar.

Derfor er rubrikken nu: Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu er hun flyttet til Mexico

Dertil står følgende rettelse øverst i artiklen: Rettelse tirsdag den 23. september: I første udgave af artiklen fremgik det i rubrikken, at [Klager 1] »nu flytter« til Mexico. Berlingske er siden blevet gjort opmærksom på, at flytningen skete i februar 2025. Det fremgår nu af artiklen.

Dertil står følgende kildeangivelse længere nede:

Ifølge dataplatformen BiQ har [Klager 1] officielt været registreret udrejst til Mexico siden februar 2025.

Berlingske har desuden udgivet en selvstændig artikel om rettelsen. Den kan læses her.

Dbh. [Person 5]”

Berlingske opdaterede herefter artiklens overskrift fra ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico” til ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu er hun flyttet til Mexico”, ligesom mediet bragte følgende rettelse i kursiv øverst i artiklen:

”Rettelse tirsdag den 23. september: I første udgave af artiklen fremgik det i rubrikken, at [Klager 1] »nu flytter« til Mexico. Berlingske er siden blevet gjort opmærksom på, at flytningen skete i februar 2025. Det fremgår nu af artiklen. ”

Herudover opdaterede Berlingske artiklens brødtekst med følgende oplysning:

”Ifølge dataplatformen BiQ har [Klager 1] officielt været registreret udrejst til Mexico siden februar 2025. ”

Berlingske bragte desuden artiklen ”Rettelse” den 23. september 2025 på berlingske.dk, hvoraf fremgår:

”Berlingske retter artikel.

Berlingske retter nedenstående artikel:

»Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico«

Det fremgik af rubrikken, at iværksætteren »nu flytter« til Mexico.

Berlingske har tirsdag den 23. september rettet dette, efter Berlingske blev gjort opmærksom på, at flytningen skete i februar 2025, og selv har fundet dokumentation for forholdet. Det fremgår nu af artiklen.

Artiklen kan læses i sin rettede form her [Der er indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet]. ”

Øvrige oplysninger

Berlingske har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af [Klager 1]s opslag på LinkedIn, hvoraf fremgår blandt andet:

”I can’t believe it’s been 10 years since [Klager 2] and I started [Koncernen].

Back then, I was a young and somewhat naïve woman who didn’t know much about entrepreneurship. We made plenty of mistakes along the way, but we love running [Koncernen] and what it represents: empowering young people to have a support¬system in their pocket, a trusted source of information and reflection in a world fu-elled by misinformation. This year, I am moving to Mexico City, closer to our customers, living in their culture, and understanding the zeitgeist of Latin America. As we celebrate this milestone, we are also starting the process of moving the remaining legal entities out of Denmark, symbolically aligning the company with the markets where our community is strongest. See the journey for yourself: From a hopeful 30-year-old to a resilient warrior ready for the next decade of [Koncernen]. ”

Parterne har endvidere til Pressenævnet indsendt følgende dokumenter:

1. Redegørelse om tvangsopløsning vedrørende [Klager 1] under konkurs

2. Mailkorrespondance mellem advokat [Person 2] på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] og advokat [Person 6] fra den 8. til den 18. august 2023 vedrørende tvangsopløsning af [Klager 1]

3. Erhvervsstyrelsens afgørelse vedrørende [Klager 2] af 22. maj 2025

4. Mailkorrespondance mellem Erhvervsstyrelsen og advokat [Person 6] den 15. august 2024 til den 14. januar 2025 vedrørende [Person 6]s indsigelsessag mod [Klager 1]s registrering af ændring af ejerforhold i [Klager 2]

5. Erhvervsstyrelsens kontrol af 19. august 2024 vedrørende [Klager 1]s registrering af ændring af ejerforhold i [Klager 2]

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]’ klage er modtaget i Pressenævnet den 23. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]’ synspunkter

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]’ (herefter klagerne) har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet:

”1. Manglende forelæggelse

Ifølge de vejledende regler for god presseskik § 2, stk. 4 skal medier forelægge alvorlige beskyldninger for den omtalte part, inden de offentliggøres, så man har en reel mulighed for at svare.

Dette skete ikke i dette tilfælde. Journalist [Person 5] sendte en henvendelse midt om natten med en deadline kl. 07 om morgenen (mexicansk tid). [Klager 2] befandt sig i Mexico og så derfor ikke henvendelsen inden fristens udløb. Da forespørgslen blev sendt midt om natten med en svarfrist på blot 3 timer og 2 minutter, blev den først registreret efter deadline kl. 07 (mexicansk tid).

[Klager 1] selv befandt sig samtidig i New York. Hun havde en tydelig away-besked slået til, hvoraf det fremgik, at hun ikke ville være ved mail før tirsdag. Denne away-besked modtog [Person 5].

Der var desuden ingen tidsmæssig aktualitet, der kunne begrunde en så kort frist: Historien var allerede offentliggjort af Ingeniøren fredag den 19. september, og [Klager 1] har været under tvangsopløsning i tre år. [Person 5] offentliggjorde sin artikel tre dage senere end Ingeniøren. Han var altså ikke først med historien, og der forelå ingen presserende nyhedsmæssig grund til at undlade en reel forelæggelse.

2. Faktuelle fejl og misvisende oplysninger

[…]

Ad Flytning:

Artiklen beskriver, at [Klager 1] “nu flytter til Mexico”. Dette er forkert. Hun fraflyttede Danmark planmæssigt for ca. 9 måneder siden og er registreret som udrejst.

Flytningen blev meldt til folkeregisteret og registreret af myndighederne. [Person 5] skriver selv senere i artiklen, at han er bekendt med, at hun allerede er flyttet. Dette er dog bag en betalingsvæg, hvorfor de færreste læser dette. Derfor kan overskriften og teksten i artiklen ikke begge være sande, da de er to selvmodsigende udsagn.

[Person 5] indrømmer selv, at han har fået oplyst, at hun allerede er flyttet, men bruger alligevel “nu flytter hun” som clickbait i titlen. Han forsøger at skabe en falsk fortælling ved at kombinere en hændelse, der ligger ni måneder tilbage, med konkursen, som om det hele sker samtidig, og at der skulle være en sammenhæng.

Overskriften “nu flytter hun til Mexico” skaber et indtryk af samtidighed mellem to begivenheder som er sket med næsten ét års mellemrum. Dette er en klassisk clickbait- metode: titlen fremhæver ordet “nu” for at gøre historien mere dramatisk og antyde, at flytningen er grundet konkursen. Den giver læserne det falske indtryk, at flytningen skulle være en reaktion på konkursen, selv om den var planlagt længe før. Den bevidste kobling af to uafhængige begivenheder er et forsøg på at skabe en sensationel fortælling, der bryder med god presseskik.

Ad [Klager 2] – fejlagtigt lovlighedsbillede:

Artiklen skaber et forkert indtryk af, at der er konstateret en ulovlighed i forbindelse med ejerregistreringen af [Klager 2]. Ingen myndighed eller domstol har nogensinde konstateret en ulovlighed.

Tværtimod skriver Erhvervsstyrelsen i deres afgørelse, at den ikke kan tage stilling til lovligheden af registreringerne, og at de lod registreringen stå.

Likvidator fik afslag på sin anmodning om at få ændret registreringen, og [Klager 1] og [Klager 2] forblev registrerede som ejere. Da likvidatoren siden har meddelt Sø- og Handelsretten, at han ikke vil anlægge sag om ejerskabet, er spørgsmålet endeligt afsluttet.

Artiklen baserer alene påstanden om ulovlighed på en ekstern ekspert, som aldrig har set afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen, da den ikke var udleveret, og som udelukkende baserer sin udtalelse på [Person 5]s andenhåndsberetning. Påstanden er derfor uden grundlag, men alligevel gengivet som et faktum, hvilket skaber et misvisende lovlighedsbillede og skader [Klager 1], [Klager 2] og [Koncernen]s omdømme.

Hvis Berlingske reelt ønskede at oplyse læserne, kunne de have søgt aktindsigt i afgørelsen og forelagt afgørelsen for eksperten. At de undlod dette og i stedet baserede en alvorlig beskyldning på en løs vurdering, er i strid med kravet om kontrol og præcision i god presseskik.

Det afgørende problem er ikke, at en ekstern ekspert spekulerer i noget, som han ikke har forstand på eller kendskab til. Problemet er, at Berlingske vælger at basere en alvorlig påstand om en ulovlighed på en spekulativ udtalelse, samtidig med, at de undlader at afvente, at de får dokumenterne i aktindsigt. At undlade dette og i stedet gengive spekulation som et faktum er i strid med god presseskik.

Ad Sammenblanding af selskaber:

Artiklen bruger betegnelsen “[Koncernen]” uden at præcisere, om der er tale om [Klager 1], [Klager 2] eller andre [Koncernen]-selskaber. Kun [Klager 1] er under konkurs, mens [Koncernen]s samlede aktiviteter altid har været drevet igennem flere forskellige selskaber. Ved at omtale “[Koncernen]” generelt får artiklen læserne til at tro, at hele [Koncernen] er konkurs og lukket, hvilket ikke er korrekt.

Artiklen præsenterer ligeledes beslutningen om konkurs som en ny og dramatisk udvikling. [Klager 1] har imidlertid været under tvangsopløsning i mere end tre år, og konkursbehandlingen er blot den formelle afslutning på processen. Dette mangler i artiklen.

Ad Misvisende titel og manglende kontekst:

Titlen på artiklen, “[Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico”, giver indtryk af, at det er [Klager 1]s personlige selskab, der går konkurs, og at konkursen er dramatisk og aktuel. Det er ikke korrekt. [Klager 1] er alene minoritetsejer i det pågældende selskab, og hun ejer samtidig flere andre selskaber, som fortsat driver virksomhed. Kun [Klager 1] er omfattet af konkursbehandlingen, og dette selskab har ikke haft nogen drift i tre år. Det har været et administrativt dødt selskab uden betydning for brugere eller kunder. Ved at undlade denne kontekst overdriver titlen effekten af konkursen og skaber et fejlagtigt billede af, at hele [Klager 1]s virksomhedsportefølje er lukket, og at konkursen rammer [Klager 1] personligt som ansvarlig ejer. Dette er både misvisende, usandt og i strid med god presseskik. Det har ingen effekt, at selskabet lukker, og der har ikke været drift i selskabet i 3 år.

3. Konsekvenser

De ovennævnte fejl og manglende forelæggelse har samlet set givet et forkert billede af både [Klager 1] og de omtalte virksomheder og skader hendes omdømme unødigt.

[…]

4. Fakta til baggrund

[Koncernen]s aktiviteter har de sidste 8 år været drevet gennem en række selskaber, og stifterne af [Koncernen] er fraflyttet Danmark tidligere i år.

Oversendelsen af [Klager 1] til tvangsopløsning og konkurs har ikke gjort nogen praktisk forskel for brugere og kunder af de læringsplatforme, de anvender – hverken nu eller for tre år siden.

[Klager 1] har været under tvangsopløsning i over 3 år, og ansvaret for selskabet har de sidste 1½ år været varetaget af en likvidator. Sø- og Handelsrettens beslutning den 19. september 2025 om, at [Klager 1] nu går fra ”under tvangsopløsning”, der er en midlertidig status, til at komme under konkursbehandling, er en standardprocedure.

Likvidator for [Klager 1] var af den opfattelse, at han var den retmæssige ejer af selskabet [Klager 2] og har påklaget ejerforholdet til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har ikke givet likvidator medhold heri, og har afgjort at likvidator må indbringe det for retten, hvis han er uenig. Det har likvidator meddelt, at han ikke agter. Det fremgår tydeligt af virk.dk, hvem de legale ejere af selskabet er og hvem som leder det, og det er ikke likvidator.

[Koncernen] fortsætter driften uforstyrret, ligesom man har gjort det sidste 3 år, gennem [Koncernen]s øvrige juridiske enheder i ind- og udland.

5. Anmodning

På baggrund af ovenstående anmodes Pressenævnet om at udtale kritik af Berlingske, og at:

– Påtale at Berlingske skulle have forelagt de alvorlige beskyldninger under rimelige vilkår, inden artiklen blev offentliggjort.

– Give Berlingske en påmindelse om pligten til at kontrollere faktuelle oplysninger og at præcisere, at udflytningen skete den 1. februar 2025.

– Pålægge Berlingske at bringe en rettelse, hvor det fremgår, at flytningen skete for længe siden, at Erhvervsstyrelsen har afgjort, at overdragelsen af [Klager 2] ikke var ulovlig, og at kun [Klager 1] er under konkursbehandling, mens virksomhedens aktiviteter fortsætter i andre selskaber. ”

Klagerne har som svar på Berlingskes udtalelse supplerende anført blandt andet:

”Det drejer sig bl.a. om, at Erhvervsstyrelsen har endeligt afsluttet sagen om ejerregistreringen i [Klager 2], og det kan nu dokumenteres, at ingen myndighed har konstateret at [Klager 1] eller [Klager 2] har foretaget nogen ulovlighed. Artiklens udsagn om, at overdragelsen var “ulovlig”, er derfor objektivt forkert og har påført klager betydelig skade.

Berlingske har endvidere forsøgt at fralægge sig ansvar ved at betegne artiklen som en “citathistorie”, men det ændrer ikke på, at mediet bærer fuldt redaktionelt og juridisk ansvar for de oplysninger, det vælger at offentliggøre. Artiklen lider desuden under manglende aktindsigt, manglende kildekritik og en proforma-forelæggelse med kun få timers svarfrist, uden nogen form for aktualitet, der kunne begrunde en så kort frist.

Endelig fremstår rubrikken “nu flytter hun til Mexico” og den senere version “nu er hun flyttet til Mexico” som en bevidst sensationalistisk kobling af to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre og som skete med 10 måneders mellemrum. Denne vinkling har været egnet til at stigmatisere og miskreditere [Klager 1] på et urigtigt grundlag.

På denne baggrund redegøres nedenfor for de centrale faktuelle og presseetiske fejl i artiklen.

Vedrørende påstanden om ulovlig ejerændring i [Klager 2]

Berlingskes artikel anfører, at “Skifteretten konkluderede, at overdragelsen var ulovlig” og at “ifølge en professor lignede det et forsøg på at undgå selskabets kreditorer. ” Disse udsagn er faktuelt forkerte og baseret på et misvisende og forældet sagsgrundlag.

Den eneste kompetente myndighed til at vurdere lovligheden af ejerregistreringen – Erhvervsstyrelsen – har gennemført en fuld behandling af sagen og ikke konstateret nogen ulovlighed. Styrelsen har afsluttet sagen og ikke ændret den foretagne registrering, hvor [Klager 1] og [Klager 2] fortsat står som registrerede ejere.

Af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 22. maj 2025 fremgår det klart, at:

“Erhvervsstyrelsen finder ikke, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan foretage den nødvendige bevisvurdering i forhold til Klagers og Anmelders påstande vedrørende lovligheden af ændringerne af ejerregistreringerne foretaget i Selskabet. ”

“Erhvervsstyrelsen finder ikke, at betingelserne for at foretage en administrativ korrektion i overensstemmelse med Klagers påstand, er til stede. ” [Klagerne har henvist til Erhvervsstyrelsens afgørelse af 22. maj 2025, Pressenævnet]

Inden bekræftede styrelsen i sin korrespondance med likvidator den 14. januar 2025, at sagen var færdigbehandlet:

“Erhvervsstyrelsen vurderer, at sagen er fuldt oplyst, hvorfor styrelsen nu vil tage sagen op til afgørelse. ” [Klagerne har henvist til Erhvervsstyrelsens mail af 16. august 2024 til advokat [Person 6], Pressenævnet]

Erhvervsstyrelsen har således ikke foretaget nogen korrektion, ikke givet likvidator medhold, og ikke konstateret ulovlighed. Sagen er dermed administrativt afsluttet, og likvidator er ikke anerkendt som ejer.

Dette forløb dokumenterer, at der hverken foreligger overtrædelse af selskabsloven, nogen verserende undersøgelse eller nogen myndighedsafgørelse, der støtter Berlingskes udsagn.

Alligevel valgte Berlingske at viderebringe forældet materiale og misvisende konklusioner, der stammede fra en likvidatorindsigelse, som allerede var afvist og afsluttet. Hvis Berlingske havde foretaget en simpel aktindsigt eller rettet henvendelse til Erhvervsstyrelsen, ville mediet uden vanskelighed have konstateret, at sagen var afsluttet og uden konstateret ulovlighed.

At undlade dette og i stedet viderebringe forældede oplysninger udgør en klar tilsidesættelse af pligten til at kontrollere og efterprøve faktuelle oplysninger før offentliggørelse.

Påstanden i artiklen om, at overdragelsen var “ulovlig”, er derfor objektivt forkert.

Den eneste kompetente myndighed på området har ikke fundet grundlag for nogen ændring, og Berlingskes gengivelse af forholdet må derfor anses som en faktuel fejl af væsentlig karakter, som har været egnet til at skade klagers omdømme.

Vedrørende manglende forelæggelse

Berlingske anfører, at klagerne “fik mulighed for at svare”, men den fremsendte henvendelse blev sendt midt om natten (mexicansk tid) med en svarfrist på blot tre timer. Der forelå ingen form for nyhedsmæssig aktualitet, der kunne retfærdiggøre en så kort frist, da Version2 havde bragt historien tre dage tidligere, og konkursen i øvrigt var resultatet af en proces, der havde stået på i mere end tre år.

Der var derfor ingen journalistisk begrundelse for hastværk, og forelæggelsen kan ikke betragtes som reelt opfyldt.

Vedrørende Berlingskes henvisning til ”citathistorie”

Berlingske har i sit svar til Pressenævnet gjort gældende, at artiklen er en “citathistorie” fra Version2, og at de derfor ikke var forpligtet til selv at forelægge eller verificere oplysningerne. Denne begrundelse kan ikke tillægges vægt.

Et medie er altid ansvarligt for egne publicerede oplysninger, uanset om de oprindeligt stammer fra andre medier. Når Berlingske vælger at gengive og udbygge udsagn fra et andet medie, bærer de selvstændigt ansvar for at efterprøve faktum.

Det kan i øvrigt bemærkes, at Teknologiens Mediehus (Version2) siden er stævnet for injurier netop for tilsvarende udsagn, som Berlingske citerer og viderebringer som kendsgerninger. Berlingske har dermed valgt at gengive et potentielt retsstridigt udsagn uden selvstændig faktakontrol. Dette udgør en klar mangel på agtpågivenhed og ansvarlighed i forhold til pressens grundlæggende pligt til at sikre korrekte oplysninger.

Vedrørende misvisende og stigmatiserende rubrik – ”nu flytter hun til Mexico / ”nu er hun flyttet”

Rubrikken “nu flytter hun til Mexico” og den efterfølgende ændring til “nu er hun flyttet til Mexico” er begge vildledende. De skaber en kunstig samtidighed mellem to uafhængige begivenheder – en konkurs og en privat flytning – som fandt sted med næsten et års mellemrum. Uanset den sproglige ændring forsøger Berlingske fortsat at fremstille flytningen som en reaktion på konkursen, hvilket er faktuelt forkert.

Dette er klassisk clickbait-journalistik, hvor sproglige virkemidler bruges til at koble begivenheder, der intet har med hinanden at gøre, for at skabe dramatik og læserinteresse. Effekten er, at [Klager 1] fremstilles som om hun “flygter” fra Danmark i forbindelse med en konkurs, hvilket er både stigmatiserende og skadeligt for hendes omdømme.

Rubrikken er derfor egnet til at påføre klager alvorlig skade og udgør en tilsidesættelse af pressens pligt til at undgå misvisende eller krænkende fremstillinger. I en retlig kontekst vil sådanne udsagn i øvrigt kunne udgøre selvstændige injurier, idet de udtrykker en nedsættende og urigtig beskyldning af faktisk karakter. ”

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet:

”1. Ang. påstand om manglende forelæggelse:

Berlingskes artikel […] er en udbygget citathistorie baseret på Version2s artikel bragt fredag den 19. september: »'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico« […]

I denne artikel bekræfter likvidator (nu kurator) [Person 3], at [Klager 1] er erklæret konkurs. I artiklen er der et svar fra [Person 1] på vegne af [Klager 1], hvori konkursbegæringen ikke bestrides:

»Det er en gammel nyhed, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning for tre år siden. Hvis du har spørgsmål vedrørende [Klager 1], må du rette dem til den ledelse, der er indsat – nemlig likvidator.«

Uanset om det vurderes, at det i den konkrete sag i forbindelse med citathistorien ikke havde været nødvendigt at forelægge den faktuelle oplysning om konkursen for klageren, da klageren har forholdt sig til den faktuelle oplysning i Version2s artikel, et svar der er gengivet i Berlingskes artikel, besluttede Berlingske at kontakte [Klager 1], [Klager 2], advokat [Person 2] og strategisk rådgiver i [Koncernen], [Person 1] [Berlingske har henvist til mediets korrespondance med klagerne forud for offentliggørelsen, Pressenævnet].

I artiklen fremgår også den nye oplysning, at [Klager 1] er flyttet til Mexico, og det beskrives også i Version2s artikel. Dette vurderede Berlingske ikke var nødvendigt at forelægge, da der var tale om en faktuel oplysning, som [Klager 1] selv offentligt har beskrevet på LinkedIn (jf. pkt. 2 nedenfor).

Udover de nye oplysninger (konkurs og flytning) er resten af indholdet i Berlingskes artikel, der er genstand for klagen, baggrundsstof baseret på tidligere artikler, som klageren hver gang har haft mulighed for at kommentere.

Berlingske fik rigtignok et autosvar fra [Klager 1], hvor det fremgik, at hun havde begrænset adgang til sin mail indtil tirsdag. Men det gengav Berlingske også i artiklen, og over for Berlingske har [Person 1] (strategisk rådgiver i [Koncernen]) eller [Person 2] (advokat for [Koncernen]) tidligere håndteret korrespondancen, ligesom [Person 1] også svarede Version2.

I forhold til klagen om, at svarfristen på tre timer skulle være for kort, kan Berlingske derfor henvise til, at der ikke var tale om nye oplysninger, som klageren skulle forholde sig til. Dertil kunne [Person 1] eller [Person 2] have skrevet til Berlingske (hvis der var et reelt ønske om at kommentere), at de ikke kunne nå det inden klokken 15.00. Men Berlingske hørte intet, før klagen blev sendt til Pressenævnet.

2. Ang. påstået fejlagtig fremstilling af flytning

I artiklen […] skrev Berlingske, at [Klager 1] »nu flytter«, fordi [Klager 1] selv to uger før artiklen skrev på sin LinkedIn, at »this year, I am moving to Mexico City« – altså »i år flytter jeg til Mexico City«. Verbet er aktivt.

[Berlingske har henvist til [Klager 1]s LinkedIn-opslag, Pressenævnet].

Efter klagen til Pressenævnet, hvor Berlingske blev cc’et tirsdag den 23. september, har Berlingske søgt ny dokumentation for udflytningen andetsteds end oprindeligt og gennem dataplatformen BiQ kunnet konstatere, at udflytningen rigtignok blev registreret i februar 2025. I den første database, Berlingske benyttede, fremgik datoen ikke.

Derfor har Berlingske rettet rubrikken fra »Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico« til »Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu er hun flyttet til Mexico«

Berlingske har dertil lagt følgende kursiverede tekst ind øverst i artiklen:

»Rettelse tirsdag den 23. september: I første udgave af artiklen fremgik det i rubrikken, at [Klager 1] »nu flytter« til Mexico. Berlingske er siden blevet gjort opmærksom på, at flytningen skete i februar 2025. Det fremgår nu af artiklen.«

Berlingske har dertil udgivet en selvstændig artikel om rettelsen tirsdag den 23. september klokken 11.55 [Berlingske har henvist til artiklen ”Rettelse” bragt den 23. september 2025 kl. 11.55 på berlingske.dk, Pressenævnet].

Brugen af ordet »flytter« i artiklen fremgår stadig, da det direkte henviser til [Klager 1]s LinkedIn-opslag med ordet »flytter« fra to uger før artiklens publicering.

3. Ang. påstået forkert lovlighedsbillede omkring [Klager 2]

Berlingskes udlægning omkring ejerregistreringen af [Klager 2], som klageren bestrider, baserer sig på en tidligere artikel bragt 17. april 2023. I artiklen af 22. september 2025, som klagen omhandler, skriver Berlingske:

»[Klager 2] var oprindeligt ejet af [Klager 1], men ejerskabet blev under tvangsopløsningen flyttet væk og over til ejerkredsen i form af det stiftende par.

Det var efter alt at dømme ulovligt, konkluderede skifteretten, eftersom ledelsen var afsat og ikke måtte disponere over selskabet, og ifølge professor og ekspert i selskabsret [Person 4] lignede det et forsøg på at undgå selskabets kreditorer [Der er indsat et link til artiklen ”[Klager 1]s panikmanøvre kan være ulovlig” bragt på berlingske.dk den 17. april 2023, Pressenævnet].

Hvis kurator vil trække [Klager 2] ind i konkursboet for [Klager 1], skal det dog formentlig ske på opfordring fra kreditorerne.«

Beskrivelsen er i datid, og der linkes til Berlingskes artikel fra 17. apr. 2023 »[Klager 1]s panikmanøvre kan være ulovlig«. I den artikel fremgik (og fremgår stadig) følgende tekstbidder:

»Selskabet er nu endegyldigt sendt til tvangsopløsning efter to fejlslagne redningsforsøg, og 3. april 2023 udpegede skifteretten ved Sø- og Handelsretten en likvidator, der skal lukke selskabet og sikre, at kreditorerne får deres penge [Der er indsat et link til artiklen ”Kendt iværksætters redningsaktion fejler på tre punkter – mangler omfattende dokumentation for påståede indtægter” bragt den 21. marts 2023 på berlingske.dk, Pressenævnet].

I den forbindelse slog retten fast, at [Klager 1] og den øvrige ledelse i [Klager 1] ved udgangen af januar formentlig brød loven i, hvad der ligner et forsøg på at undgå at betale selskabets kreditorer.

Det kriseramte selskab har nemlig længe ejet datterselskabet [Klager 2], men 31. januar i år blev ejerskabet flyttet væk fra moderselskabet og over i hænderne på ejerkredsen bag selskabet.

Og den manøvre »må antages« at være i strid med selskabsloven. Mens den også er »til skade for selskabets kreditorer, da der er ført et aktiv af ikke uvæsentlig værdi ud af selskabet«, lyder det i Sø- og Handelsrettens afgørelse.«

…

»[Person 4], der er lektor ved [Uddannelsesinstitution] og en af landets førende eksperter i selskabsret, forklarer, hvorfor Sø- og Handelsretten havde gode grunde til ikke at sidde på hænderne.

»Man vil sætte en prop i ledelsens muligheder for at flytte aktiver ud af selskabet. Ledelsen har vist sig villig til at overtræde selskabsloven, så det er for at imødekomme yderligere misbrug af de beføjelser, ledelsen har,« siger han.

»Det er et udtryk for, at man har mistillid til ledelsens evne til at overholde selskabsloven. Det, man gerne vil sikre, er, at der ikke er andre aktiver, der trækkes ud af selskabet til skade for selskabets kreditorer,« understreger [Uddannelsesinstitution]-lektoren.

Og uanset hvad, påpeger [Person 4], så er det ulovligt at flytte datterselskabets ejerskab, mens moderselskabet er sendt til tvangsopløsning.

»Når Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning, så kan den være berettiget eller uberettiget. Men uanset hvad, må ledelsen i et selskab, der er sendt til tvangsopløsning, ikke foretage dispositioner af større betydning for selskabet,« siger han.«

Beskrivelsen, der klages over nu, er således tydeligt skrevet i datid og med forbeholdet »efter alt at dømme« med en henvisning til artiklen fra 2023, som der var og stadig er fuld dækning for.

Alene af den årsag er klagen grundløs.

Supplerende kan Berlingske dog oplyse, at når klageren til Pressenævnet skriver, at »Da likvidatoren siden har meddelt Sø- og Handelsretten, at han ikke vil anlægge sag om ejerskabet, er spørgsmålet endeligt afsluttet«, så er det direkte forkert (jf. nedenfor).

Derudover mener klageren, at Erhvervsstyrelsens beslutning fra 2025 om at lade ejerregistreringen stå er et bevis på, at historien fra 2023 er forkert gengivet i artiklen, klagen omhandler. Igen skal det understreges, at der er tale om en tilbageskuende henvisning til artiklen fra 2023, og at artiklen fra 2023 (om den umiddelbare vurdering af manøvren som ulovlig) baserede sig på både skifterettens og ekspertens vurdering, men selvsagt ikke på Erhvervsstyrelsens afgørelse, da den først kom i 2025. Dertil skal det siges, at den afgørelse, som klageren henviser til, i sig selv på ingen måde udtrykker, at spørgsmålet om lovlighed er endeligt afsluttet (også jf. nedenfor).

I den seneste redegørelse fra likvidator/kurator ved Sø- og Handelsretten af 14. juli 2025 […]. som Berlingske har fået aktindsigt i efter klagen til Pressenævnet, fremgår det, at:

»Det er likvidators vurdering, at Selskabet materielt ejer 100% af kapitalandelene i [Klager 2]. I forbindelse med, at likvidator betingede sig yderligere informationer om datterselskabets forhold med henblik på godkendelse af datterselskabets årsrapport for 2023, jf. nærmere i likvidators redegørelse af 4. juli 2024, har ledelsen i Selskabet – efter likvidators vurdering åbenbart uberettiget – omregistreret Selskabets ejerforhold, således at [Klager 1] og [Klager 2] i dag er registreret som ejere. Likvidator har over for Erhvervsstyrelsen fremsat indsigelse mod den foretagne registrering. Erhvervsstyrelsen har ved afgørelse af 22. maj 2025 afvist at foretage korrektion af registreringsforholdene, men har henvist Selskabet til at indbringe spørgsmålet om Selskabets ejerforhold til domstolene. På baggrund af tvivlen omkring lovligheden af de senest foretagne ejerregistreringer traf Erhvervsstyrelsen samtidig afgørelse om, at der ikke kan foretages nye registreringer på selskabet, før der er skabt klarhed om lovligheden af Selskabets ejerforhold, jf. selskabslovens § 23 c, stk. 1.«

Dertil fremgår det af redegørelsen, at:

»Likvidator har tidligere opfordret kreditorerne til at rette henvendelse, hvis man som kreditor ønsker at stille sikkerhed for Selskabets omkostninger forbundet med videre arbejde med de yderligere aktiver, hvilket fremadrettet navnlig vil omfatte indbringelse for domstolene af registreringen af ejerforholdene i [Klager 2] og/eller mulig klage eller domstolsindbringelse af afgørelsen fra Skattestyrelsen.«

De samme pointer fremgår desuden af selve konkursbegæringen 19. september […], som Berlingske også har fået aktindsigt i efter klagen til Pressenævnet.

Igen gentages det fra kurator, at man direkte opfordrer kreditorerne til at stille sikkerhed for en sag ved domstolene i forhold om lovligheden af ejerregistreringen.

Af disse grunde er der selvsagt både fuld dækning for Berlingskes gengivelse af artiklen fra 2023, ligesom der desuden er dokumentation for, at klagerens fremstilling af det efterfølgende forløb ifm. klagen til Pressenævnet er forkert.

4. Ang. påstand om sammenblanding af selskaber

Det bestrides også i sin helhed, at artiklen skaber forvirring om, hvilket selskab der er under konkurs. Det fremgår flere steder i artiklen, herunder i underrubrikken, at det er [Klager 1], der er konkursramt, men også at et andet selskab med et lignende navn eksisterer og drives af stifterne.

Eksempelvis står der direkte:

»Kurators pengejagt kan dog potentielt komme til at omfatte et andet selskab med et næsten enslydende navn, nemlig selskabet [Klager 2].«

Samtidig nævnes det, at [Parret] driver et nyt selskab, [Selskab 4]. Artiklen beskriver således hele vejen igennem artiklen forskellen mellem det selskab, der er under konkursbehandling, og de selskaber, der fortsat er aktive.

Der er umiddelbart kun ét sted i artiklen, hvor det ikke fremgår, hvorvidt der er tale om konkursramte [Klager 1] eller aktive [Klager 2], og det er i citeringen af [Klager 1]s eget opslag på LinkedIn. Altså er det sådan set kun klageren, der begår den fejl, som Berlingske samtidig fejlagtigt kritiseres for at begå.

Dertil klages der over, at konkursbegæringen i [Klager 1] ikke er en ny udvikling, hvilket selvsagt er forkert, da selskabet har været under tvangsopløsning indtil konkursbegæringen. Det er to forskellige tilstande, som Berlingske også redegør for i artiklen.

5. Ang. påstand om misvisende titulering og kontekst

Det er korrekt, at [Klager 1] er minoritetsejer i [Klager 1]. Hun og [Klager 2] ejer ifølge virksomhedsregistret 33,33-49,99 procent af selskabet gennem holdingselskabet [Klager 3].

Det ændrer ikke på, at [Klager 1] også er [Klager 1]s selskab, at hun og [Klager 2] alene stiftede selskabet i 2015, og at hun siden da som direktør har tegnet selskabet udadtil i en grad, der ikke er gældende for de øvrige ejere. Dertil kommer, at [Klager 1] og [Klager 2] alene ejer og driver [Klager 2]. Det kan desuden nævnes, at der under fanen »about« på [Koncernen]s hjemmeside ([hjemmeside]) kun nævnes [Klager 1] og [Klager 2] som stiftere, og at den øvrige ejerkreds umiddelbart ikke nævnes på hjemmesiden.

Derfor er der angående [Klager 1] både formelt og reelt tale om [Klager 1]s selskab, om end selskabet også har andre, passive ejere.

Klagerens klage over, at Berlingske ikke skriver, at [Klager 1] har været »dødt« i flere år er dertil også grundløs, da Berlingske i artiklen skriver, at en likvidator har tegnet selskabet siden tvangsopløsningen, og deri ligger det implicit, at selskabet er inaktivt. ”

Berlingske har til klagers supplerende bemærkninger anført blandt andet:

”Overordnet skal det dog understreges, at klagers påstand om, at artiklen »indeholder flere faktuelle fejl«, efter Berlingskes klare overbevisning fortsat er helt grundløs, og at det eneste potentielt misvisende element i den oprindelige artikel (ang. tidspunkt for flytning i rubrik) for længst er blevet rettet i overensstemmelse med presseetikken, som det også er forklaret i Berlingskes oprindelige udtalelse.

Svar »vedrørende påstanden om ulovlig ejerændring i [Klager 2]«

Angående dette punkt vil Berlingske indledningsvis påpege, at klager fejlciterer Berlingskes artikel over for Pressenævnet.

Klager skriver i sin supplerende redegørelse, at »Berlingskes artikel anfører, at “Skifteretten konkluderede, at overdragelsen var ulovlig”«.

Det, der står i den påklagede artikel i Berlingske (som det også er forklaret detaljeret under det tredje punkt i Berlingskes oprindelige udtalelse i sagen) indeholder et tydeligt forbehold:

»[Klager 2] var oprindeligt ejet af [Klager 1], men ejerskabet blev under tvangsopløsningen flyttet væk og over til ejerkredsen i form af det stiftende par.

Det var efter alt at dømme ulovligt, konkluderede skifteretten, eftersom ledelsen var afsat og ikke måtte disponere over selskabet, og ifølge professor og ekspert i selskabsret [Person 4] lignede det et forsøg på at undgå selskabets kreditorer.«

»Efter alt at dømme« er ifølge Den Danske Ordbog synonymt med antageligt og beslægtet med formodentligt, så vidt vides, muligvis og måske.

Dette forbehold har klager i sin citation udeladt over for Pressenævnet.

Som Berlingske har redegjort for i det første svar til Pressenævnet, angår det påklagede punkt en henvisning til en tidligere artikel bragt 17. apr. 2023. I vidt omfang kan Berlingske derfor henvise til det oprindelige svar. Men for god ordens skyld vil Berlingske gerne igen understrege, at det påklagede punkt i den påklagede artikel kort fortalt angår en direkte henvisning tilbage til en tidligere artikel, som 1) stadig i dag står helt korrekt, som 2) var baseret på solid dokumentation om de faktiske omstændigheder og 3) hvor klager dengang fik rig mulighed for genmæle. Det er Berlingskes klare overbevisning, at det er en absolut nødvendighed for den redaktionelle frihed, at medier løbende kan opridse baggrundsoplysninger fra en konkret sag baseret på tidligere dækning, såfremt den tidligere dækning selvsagt har været presseetisk solid. Det er den i dette tilfælde, og Berlingske har tydeligt beskrevet, at oplysningen er baseret på en ældre og for længst offentliggjort artikel. En artikel, som klager dengang fik rig mulighed for at kommentere.

Af disse årsager finder Berlingske klagen grundløs.

Det til trods vil Berlingske gerne kommentere de konkrete nye forhold, som foreligger efter artiklen blev bragt i 2023, og som ifølge klager betyder, at henvisningen til den tidligere dækning skulle være kritisabel.

Artiklen fra 2023 beskrev, hvordan skifteretten (en domstol) i en afgørelse, som Berlingske fik aktindsigt i, skrev, at ledelsens ejerregistrering »må antages« at være i strid med selskabsloven. Skifteretten sagde også, at det var »til skade for selskabets kreditorer, da der er ført et aktiv af ikke uvæsentlig værdi ud af selskabet«. Det skrev Sø- og Handelsretten, og det beskrev Berlingske dengang. Det er som forklaret ovenfor og tidligere Berlingskes klare overbevisning, at Berlingske stadig kan henvise til det i dag, såfremt det tydeliggøres, at det er en ældre hændelse, som har været beskrevet, hvilket Berlingske også gør.

Berlingske spurgte dengang også en af landets absolut førende eksperter i selskabsret, der sagde, at handlingen var ulovlig. Han sagde blandt andet, at »(l)edelsen har vist sig villig til at overtræde selskabsloven«, og at »uanset hvad, må ledelsen i et selskab, der er sendt til tvangsopløsning, ikke foretage dispositioner af større betydning for selskabet«.

I den aktuelle artikel, klagen omhandler, gengav Berlingske således i parafraseret form dette forhold med forbeholdet, at det »efter alt at dømme« var ulovligt ifølge domstolen og ifølge eksperten.

Klagers argument er, at Erhvervsstyrelsen senere ikke korrigerede/ændrede ejerregistreringen, og klager forklarer, at styrelsen har »gennemført en fuld behandling af sagen og ikke konstateret nogen ulovlighed«.

Det er i Berlingskes optik en markant stramning.

For i den afgørelse fra 22. maj 2025, som klager henviser til, fremgik det, at »Erhvervsstyrelsen finder ikke, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan foretage den nødvendige bevisvurdering« til administrativt at ændre registreringen.

Dertil fremgår det videre af samme afgørelse fra Erhvervsstyrelsen:

»Erhvervsstyrelsen finder som følge heraf, at spørgsmålet omkring lovligheden af ændringerne i Selskabets ejerforhold henhører under domstolene« og at »på baggrunden af tvivlen omkring lovligheden de senest foretagne ejerregistreringer, har Erhvervsstyrelsen endvidere truffet afgørelse om, at der ikke kan foretages nye registreringer på Selskabet, før der er skabt klarhed om lovligheden af Selskabets ejerforhold«.

Altså konkluderer Erhvervsstyrelsen ikke, som klager hævder, at registreringen var lovlig. Erhvervsstyrelsen forklarer i afgørelsen, at den ikke kan foretage den nødvendige bevisvurdering, at det er op til domstolene at vurdere lovligheden, og at der er så meget tvivl om lovligheden, at selskabet ikke kan foretage nye registreringer, før spørgsmålet er afklaret.

Uanset hvad ændrer Erhvervsstyrelsens afgørelse fra 2025 ikke på, at skifteretten og eksperten i 2023 vurderede handlingen som umiddelbart ulovlig, hvilket Berlingske derfor, som det også blev gjort, kan henvise til i datid.

Dertil har kurator ikke, som klager selv oprindeligt forklarede over for Pressenævnet, opgivet at få tilbageført registreringen. Kurator opfordrer omvendt kreditorerne (som det bl.a. fremgår af konkursbegæringen vedhæftet i Berlingskes oprindelige besvarelse) til at stille sikkerhed for at føre sagen ved domstolene.

Slutteligt undrer det Berlingske, at klager i den supplerende redegørelse kalder Erhvervsstyrelsen for »den eneste kompetente myndighed til at vurdere lovligheden af ejerregistreringen«.

Dels fordi skifteretten (en domstol) i et processkrift har vurderet, at der måtte antages at være tale om en ulovlighed. Dels fordi Erhvervsstyrelsen selv i afgørelsen skriver, at det kræver en domstols vurdering at afgøre det. Dels fordi kurator fortsat ønsker, at en domstol reelt behandler sagen. Og dels fordi klager historisk ikke har tillagt Erhvervsstyrelsen den store troværdighed: Klager har tidligere klaget over Erhvervsstyrelsens afgørelser og også efter eget udsagn politianmeldt styrelsen. En indikation på, at klagers respekt for Erhvervsstyrelsens vurderinger kun gælder, når det er klager belejligt [Berlingske har henvist til artiklen ”[Klager 1] går til politiet of tordner mod »magtmisbrug« - nu vakler endnu et af hendes selskaber” bragt den 10. september 2023 på berlingske.dk, Pressenævnet].

Svar »vedrørende manglende reel forelæggelse« og svar »vedrørende Berlingskes henvisning til ”citathistorie”«

Berlingske henviser først og fremmest til punkt ét i sin oprindelige udtalelse over for Pressenævnet, der både vedrører klagers supplerende punkter »vedrørende manglende reel forelæggelse« og »vedrørende Berlingskes henvisning til “citathistorie”«.

Dertil kan Berlingske igen/yderligere understrege følgende forhold:

Den påklagede artikel udspringer af nyheden om, at selskabet blev begæret konkurs efter flere år under tvangsopløsning. Dette var en faktuel oplysning, som i Version2s artikel ikke bestrides af strategisk rådgiver [Person 1], der over for Version2 svarer på vegne af selskabet. Dertil skal det nævnes, at registreringen af selskabets status som under konkurs har fremgået af CVR siden 25. september 2025, og at det også fremgår, at konkursdekretet blev afsagt 19. september 2025.

Da der således var tale om en faktuel oplysning, som klager ikke benægtede i svaret til Version2, og som havde været offentligt kendt i tre dage, vurderede Berlingske ikke, at det var principielt og presseetisk nødvendigt at forelægge den faktuelle oplysning ifm. Berlingskes artikel. Alligevel forelagde Berlingske for god ordens skyld over for klager og gav tre timer til at svare.

Berlingskes forelæggelse blev sendt til både [Klager 1], [Klager 2], strategisk rådgiver [Person 1] og advokat [Person 2].

Det er korrekt, at Berlingske modtog et autosvar fra [Klager 1]. Men som det forklares nedenfor har både [Person 1] og [Person 2] tidligere håndteret korrespondance på vegne af hende og selskabet:

Den seneste artikel, Berlingskes journalist skrev om selskabet og om klager (inden den påklagede artikel i 2025), var artiklen »[Klager 1] går til politiet og tordner mod »magtmisbrug« – nu vakler endnu et af hendes selskaber« bragt digitalt 10. sep. 2023 kl. 19.37.

Forelæggelsen skete dengang til [Klager 1], [Klager 2] og [Person 1].

I den forbindelse modtog Berlingske 6. sep. 2023, 17.37 følgende e-mail fra strategisk rådgiver [Person 1], hvor det fremgår, at pressehenvendelser skulle ske til advokat [Person 2].

[Berlingske har indsat et skærmbillede af en mail fra [Person 1] med følgende ordlyd:

”Kære [Person 5].

Som du kan se af hjemmesiden, skal pressehenvendelser ske til advokat [Person 2] […], Pressenævnet”]

Derfor mener Berlingske, at der foregik en fuldt dækkende forelæggelse i forbindelse med den påklagede artikel, hvor der blev rakt ud til både [Klager 1], [Klager 2], [Person 1] og [Person 2].

Tre timers svarfrist er ifølge Berlingskes klare overbevisning helt inden for de presseetiske rammer, når det ikke drejer sig om omfattende, nye og markant kritiske oplysninger. Og som klager selv påpeger i sin uddybende redegørelse: »Version2 havde bragt historien tre dage tidligere, og konkursen i øvrigt var resultatet af en proces, der havde stået på i mere end tre år«. Dette understreger ifølge Berlingske, hvorfor der ikke var behov for en svarfrist på mere end tre timer, når der var tale om en så faktuel og allerede offentligt kendt oplysning.

Berlingske fik som beskrevet rigtignok et autosvar fra [Klager 1], hvor det fremgik, at hun havde begrænset adgang til sin mail indtil tirsdag. Det gengav Berlingske i artiklen. Men både [Person 1] og [Person 2] har som beskrevet tidligere håndteret korrespondancen, ligesom [Person 1] også svarede Version2, og dertil vil Berlingske igen understrege, at ingen af de forelagte personer før svarfristen udløb kontaktede Berlingske. Var Berlingske eksempelvis af [Person 1] eller [Person 2] blevet gjort opmærksom på, at klager gerne ville svare, men ikke kunne nå det, havde Berlingske afventet dette, såfremt svaret tidsmæssigt ville være modtaget inden for rimelighedens grænser i betragtning af historiens omfang.

Men Berlingske hørte intet fra klager, før klagen blev sendt til Pressenævnet. Og i den forbindelse skal det igen understreges, at Berlingske straks rettede oplysningen om klagers flytning.

Det skal dertil nævnes, at de øvrige oplysninger, der fremgår i Berlingskes artikel, som er baseret på tidligere artikler, selvsagt hver gang har været forelagt for klager, og at der ikke har været anledning til at rette noget i disse artikler, som Berlingske derfor uden problemer kan henvise tilbage til som baggrundstæppe for nyheden.

3. Svar ”vedrørende misvisende og stigmatiserende rubrik – ”nu flytter hun til Mexico” / ”nu er hun flyttet””

Berlingske henviser i første omgang til andet punkt i sit oprindelige svar til Pressenævnet.

Men da Berlingske nu kan konstatere, at klager stadig mener, at rubrikken er misvisende, kommer Berlingske her med lidt yderligere information.

Som allerede forklaret rettede Berlingske hurtigt i rubrikken, indsatte en kursiveret tekst i toppen af artiklen og udgav en selvstændig artikel om rettelsen efter klagers oprindelige klage. Det skyldtes, at Berlingske selv efter publiceringen fandt ny dokumentation for, at flytningen skete tidligere på året. Berlingskes oprindelige rubrik i aktiv form beskrev, at klager »nu flytter« til Mexico. Det blev rettet til førnutid/perfektum i form af »nu er hun flyttet«, efter Berlingske selv fandt dokumentation for, at flytningen blev registreret godt ti måneder før konkursbegæringen og således var afsluttet.

Berlingske er af den klare overbevisning, at det er faktuelt korrekt, præcist og redaktionelt helt forsvarligt at beskrive tidspunktet for flytningen som, at hun »nu er flyttet«. Oplysningen er ny for læserne, det er en nyhed, men selve flytningen er tidsmæssigt afsluttet, og flytningen kobles derfor sprogligt og tidsmæssigt heller ikke til konkursen.

På tidspunktet for publiceringen af rettelsen foregik konkursen således nu, mens flytningen var overstået.

Dertil kan Berlingske igen (som det fremgår i det oprindelige svar) henvise til, at klager selv i et LinkedIn-opslag to uger før den påklagede artikel om konkursen og flytningen skrev, at »i år flytter jeg til Mexico«.

Det indikerer ikke – modsat hvad klager selv påstår – at flytningen på tidspunktet for publiceringen var en for længst overstået handling. Med andre ord har klager selv formuleret sig på en måde, der tidsmæssigt kan koble konkursen og flytningen på selvsamme måde, som klager har klaget over til Pressenævnet.

Og derfor kunne Berlingske redaktionelt og med fuld dækning rent presseetisk også have lavet en rubrik, der blot tog klager på ordet og eksempelvis lød: »I år flytter jeg til Mexico«, skrev [Klager 1]. Kort efter gik hendes selskab var gået konkurs Det valgte Berlingske trods alt ikke at gøre i forbindelse med rettelsen, selvom det også i Berlingskes optik havde været redaktionelt og presseetisk forsvarligt og rimeligt.

Derfor er den påklagede rubrik heller ikke, som klager hævder, tilrettelagt »misvisende«, »krænkende« eller for at påføre klager »alvorlig skade«. Berlingske har alene, og inden for de presseetiske retningslinjer, benyttet sin redaktionelle frihed til at fortælle læserne om de to nye oplysninger, konkurs og flytning, der begge indgår i rubrikken. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, vinkling, forelæggelse, overskrifters dækning og berigtigelse

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] (herefter klagerne) har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt, misvisende og krænkende information, der ikke er forelagt i rimelig tid eller berigtiget.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 1, A. 3, A. 6 og A. 7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel oprindeligt er offentliggjort af et andet medie ændrer således ikke Berlingskes ansvar for at overholde god presseskik. Berlingske skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Artiklen havde oprindeligt overskriften ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico”.

Den opdaterede overskrift har følgende ordlyd: ”Efter flere års kamp: [Klager 1]s selskab går konkurs – nu er hun flyttet til Mexico”

Artiklen havde følgende underrubrik:

”Efter over tre års kamp mod en tvangsopløsning er [Klager 1] erklæret konkurs – og det med en milliongæld til det offentlige. Imens forsøger det fallerede stifterpar at genrejse drømmen i Mexico”

Af artiklen fremgik blandt andet:

”Det er over to år siden, Berlingske sidst skrev om den fallerede »techdronning« [Klager 1] og selskabet [Klager 1]. Nu er der nyt. Og atter er der tale om en ærgerlig udvikling for den [aldersbetegnelse] iværksætter, der hårdnakket har bekæmpet alt fra domstole og advokater til embedsmænd og medier:

Over for techmediet Version2 [Der er indsat et link til artiklen ”'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico” bragt den 19. september 2025 på version2.dk] bekræfter kurator i [Klager 1], [Person 3], at selskabet er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten. Det er nyt, da [Klager 1] siden sommeren 2022 har været under tvangsopløsning [Der er indsat et link til artiklen ”Stort nederlag til kendt iværksætter: Stormomsust techselskab sendes til tvangsopløsning” bragt den 15. marts 2025 på berlingske.dk].

Siden har klager, forhalinger og tvister af alskens art – indtil nu – trukket processen ud. Noget indikerer dog, at [Klager 1] og hendes mand og medstifter, [Klager 2], i den mellemliggende periode har brugt kræfter på at redde, hvad der kunne reddes, og på at genetablere sig i Mexico. [Klager 1] havde på kort tid ved indgangen til 2022 fået profileret sig som et af Danmarks største håb på iværksætterhimlen. Årsagen var hendes og mandens e-læringsplatform, der slog sig op på med kunstig intelligens at kunne levere banebrydende løsninger til skolesystemer i udviklingslande. [Klager 1] fik tv-tid, blev næstformand i brancheforeningen [Brancheforeningen] og landede en ambassadørpost i Barack Obamas program for fremtidens europæiske ledere. Samtidig rullede støtte og lån ind fra offentlige vækstprogrammer samt millioninvesteringer fra danske rigmænd.

Men i februar 2022 begyndte afslørende artikler at rulle i Ekstra Bladet, og siden kunne flere medier, herunder Berlingske, skrive talrige historier om alt fra regnskabsrod til tvivlsomme meritter, mulige lovbrud og mystik om både kunder, produkt og medarbejdere i [Klager 1].

[Der er indsat links til artiklerne ”Halvanden time efter at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning, tikkede et blodrødt regnskab ind”, ”Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede dig med flask bachelortitel”, ”Obamas danske darling afsløret”, ”Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller” bragt henholdsvis den 19. september 2022, 15. juni 2022, 25. april 2022 og 9. september 2022 på henholdsvis berlingske.dk, ekstrabladet.dk og version2.dk samt podcastserien ”[Udsendelsen]” bragt på frihedsbrevet.dk]

Milliongæld til det offentlige

I sommeren 2022 blev [Klager 1] sendt til tvangsopløsning på grund af for sent indleveret regnskab, og nu er selskabet så erklæret konkurs. Hvad er forskellen? Den kommer her: Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning, hvis det ikke overholder formelle lovkrav. En advokat udpeges som likvidator og undersøger mulighederne for potentielt at genoptage selskabet og sikre aktiver til kreditorerne. Hvis selskabet er insolvent og ikke kan betale sine kreditorer, erklæres selskabet konkurs. En advokat udpeges som kurator og skal sikre penge til kreditorerne i forbindelse med nedlukningen af selskabet. Berlingske har tidligere beskrevet, at kreditorerne i [Klager 1] blandt andet tæller det offentlige i form af den statslige institution Vækstfonden (nu EIFO), der har pant i selskabet for seks millioner kroner, og at Gældsstyrelsen også ifølge Berlingskes oplysninger mener, at [Klager 1] skylder penge til Skat. Kurators pengejagt kan dog potentielt komme til at omfatte et andet selskab med et næsten enslydende navn, nemlig selskabet [Klager 2]. [Klager 2] var oprindeligt ejet af [Klager 1], men ejerskabet blev under tvangsopløsningen flyttet væk og over til ejerkredsen i form af det stiftende par. Det var efter alt at dømme ulovligt, konkluderede skifteretten [Der er indsat et link til artiklen ”[Klager 1]s panikmanøvre kan være ulovlig” bragt den 17. april 2023 på berlingske.dk], eftersom ledelsen var afsat og ikke måtte disponere over selskabet, og ifølge professor og ekspert i selskabsret [Person 4] lignede det et forsøg på at undgå selskabets kreditorer. Hvis kurator vil trække [Klager 2] ind i konkursboet for [Klager 1], skal det dog formentlig ske på opfordring fra kreditorerne. Som beskrevet i Version2 ejer og driver [Stifterne] nu også et selskab ved navn [Selskab 4], der ifølge erhvervsregistret skal »etablere en innovativ e-læringsplatform«.

Den mexicanske drøm

På sin LinkedIn-profil skrev [Klager 1] for nylig, i forbindelse med tiårsdagen for stiftelsen af [Koncernen], at hun og manden flytter til Mexico.

»Dengang var jeg en ung og noget naiv kvinde, der ikke vidste meget om iværksætteri. Vi begik mange fejl undervejs, men vi elsker at drive [Koncernen] og det, det repræsenterer: at give unge mennesker et støttesystem i lommen, en pålidelig kilde til information og refleksion i en verden fyldt med misinformation,« skrev hun og fortsatte: »I år flytter jeg til Mexico City for at være tættere på vores kunder, leve i deres kultur og forstå tidsånden i Latinamerika. Mens vi fejrer denne milepæl, er vi også i gang med at flytte de resterende juridiske enheder ud af Danmark for symbolsk at tilpasse virksomheden til de markeder, hvor vores fællesskab er stærkest.« Ifølge Berlingskes oplysninger har [Parret] nu også officielt registreret adresse i Mexico City. Berlingske har bedt om en kommentar fra parret, deres advokat [Person 2] og »strategisk rådgiver« i [Koncernen], konsulent [Person 1]. Ud over et autosvar fra [Klager 1] – »I am in New York until Tuesday with limited access to my email, and will get back to you after my return« – er de ikke vendt tilbage inden Berlingskes deadline.

Men til Version2 [Der er indsat et link til artiklen ”'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico” bragt den 19. september 2025 på version2.dk] skrev [Person 1] i en e-mail fredag: »Det er en gammel nyhed, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning for tre år siden. Hvis du har spørgsmål vedrørende [Klager 1], må du rette dem til den ledelse, der er indsat – nemlig likvidator.«”

- svarfrist

Klagerne har klaget over, at de ikke fik rimelig tid til at svare på Berlingskes henvendelse.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at disse derfor skulle forelægges for klagerne forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Berlingske den 22. september 2025 kl. 11.57 sendte følgende mail til [Klager 1], [Klager 2], strategic advisor [Person 1] og advokat [Person 2]:

”Hej [Klager 1], [Klager 2], [Person 1] og [Person 2]

Jeg skriver en artikel om den konkursbegæring ved Sø- og Handelsretten, som [Person 3] fredag bekræftede over for Version2 relateret til [Klager 1].

Såfremt I har kommentarer til udviklingen udover dette (fra artiklen)…

”Ingeniøren har rakt ud til [Klager 1], men fik et autosvar om, at hun ikke var på kontoret på grund af mexicansk helligdag. Kort inden deadline modtog vi dog et svar fra en ’strategic advisor’, [Person 1], som har cc’et selskabets advokat [Person 2] fra [Advokatkontoret]. Her truer de med at indklage os for Pressenævnet og mener, at Ingeniørens spørgsmål bygger på forkerte præmisser.

»Det er en gammel nyhed, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning for tre år siden. Hvis du har spørgsmål vedrørende [Klager 1], må du rette dem til den ledelse, der er indsat – nemlig likvidator,« skriver [Person 1]. ”

… skal jeg bede jer vende tilbage inden klokken 15.00.

Dbh. ”

I forlængelse heraf modtog Berlingske et autosvar fra [Klager 1] om, at hun havde begrænset adgang til sin mail indtil den 23. september 2025. De øvrige besvarede ikke den pågældende mail.

Berlingske bragte herefter den 22. september 2025 kl. 15.42 artiklen ”[Klager 1]s selskab går konkurs – nu flytter hun til Mexico” på berlingske.dk.

Pressenævnet finder, at klagerne ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Berlingskes forelæggelse. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] ved autosvar af den 22. september 2025 oplyste, at hun havde begrænset adgang til sin mail indtil tirsdag den 23. september 2025, og at besvarelsen i øvrigt var ubesvarede af de øvrige modtagere. Herudover finder nævnet det ikke dokumenteret, at artiklen havde en sådan aktualitetsværdi, at offentliggørelsen af artiklen ikke kunne afvente [Klager 1]s besvarelse den 23. september 2025. Nævnet udtaler kritik. Det forhold, at Berlingske har bragt [Person 1]s svar fra artiklen ”’Tech-dronning’ konkurs i Danmark: [Koncernen] kører videre i Mexico” bragt den 19. september 2025 på version2.dk i den påklagede artikel kan ikke føre til et andet resultat.

- overskrifters dækning

Klagerne har klaget over, at artiklens oprindelige og opdaterede overskrift giver et ukorrekt indtryk af, at [Klager 1] er gået personligt konkurs, og at hun er flyttet til Mexico på grund af [Klager 1]’ konkurs.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] er stifter af samt var administrerende direktør for og bestyrelsesmedlem i [Klager 1].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] er flyttet til Mexico den 1. februar 2025, og at hun i et opslag på LinkedIn fra september 2025 har oplyst, at hun flytter til Mexico City ”i år”.

Pressenævnet finder, at formuleringen ”[Klager 1]s selskab går konkurs” ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at [Klager 1] er gået personligt konkurs. Nævnet har lagt vægt på, at formuleringen har dækning i de faktiske forhold, der er nærmere beskrevet i artiklens underrubrik og brødtekst, herunder at det er [Klager 1], der er erklæret konkurs, og at [Klager 1] er stifter af selskabet. Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder endvidere, at formuleringerne ”nu flytter hun til Mexico” og ”nu er hun flyttet til Mexico” ikke kan anses for at give et misvisende indtryk af, at hun er flyttet på grund af [Klager 1]’ konkurs. Nævnet har lagt vægt på, at formuleringerne har dækning i de faktiske forhold og i [Klager 1]s offentligt tilgængelige LinkedIn-opslag, hvori hun har oplyst, at hun i 2025 flytter til Mexico, som er gengivet i artiklens brødtekst. Nævnet bemærker, at Berlingske efter offentliggørelsen har bragt en rettelse øverst i artiklens brødtekst og præciseret, at [Klager 1] flyttede til Mexico i februar 2025. Nævnet udtaler ikke kritik.

- betegnelsen ”[Koncernen]”

Klagerne har klaget over, at Berlingske har anvendt betegnelsen ”[Koncernen]”, da det giver et misvisende indtryk af, at hele koncernen er gået konkurs.

Pressenævnet finder, at omtalen ikke kan give et misvisende indtryk af, at hele koncernen er gået konkurs. Nævnet har lagt vægt på, at Berlingske i artiklens underrubrik og brødtekst har præciseret, at det er [Klager 1], der er gået konkurs, og at mediet i omtalen ligeledes har angivet de øvrige selskabers fulde navne. Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale af ejerregistreringen

Klagerne har klaget over, at det fejlagtigt fremstår som om, at ændringerne af ejerforholdet i [Klager 1] er ulovlig.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] den 31. januar 2023 ændrede ejerforholdet i [Klager 2], således at hun og [Klager 2] overtog ejerskabet ved blandt andet at omregistrere ejerskabet fra [Klager 3] til dem selv. Nævnet lægger endvidere til grund, at Sø- og Handelsretten fandt, at ændringerne måtte antages at være i strid med selskabsloven.

Herudover lægger nævnet til grund, at Erhvervsstyrelsen – på baggrund af en indsigelse fra advokat [Person 6] på vegne af likvidator [Person 3] – ved afgørelse af 22. maj 2025 fandt, at styrelsen ikke havde mulighed for at foretage den nødvendige bevisvurdering af registreringernes lovlighed, at spørgsmålet derfor måtte afgøres ved domstolene, og at [Klager 2] indtil da ikke kunne registrere de reelle ejere.

Nævnet finder, at omtalen af ændringerne af ejerforholdet i [Klager 2] ikke kan efterlade læserne med et fejlagtigt indtryk af, at ændringerne var ulovlige. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, at [Klager 1] og [Klager 2] har overtaget ejerskabet af [Klager 2] ved at omregistrere ejerskabet til dem selv i forlængelse af tvangsopløsningen af [Klager 1], og at skifteretten konkluderede, at ændringerne ”efter alt at dømme” var ulovlige, fordi ledelsen var afsat og ikke måtte disponere over selskabet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Berlingske i forlængelse af omtalen har linket til en artikel, der uddyber omstændighederne omkring de pågældende ændringer. Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale af konkurs

Klagerne har klaget over, at det i artiklen fremstår som om, at konkursen indtraf uden varsel, selv om selskabet havde været under tvangsopløsning i tre år.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at [Klager 1] blev sendt til tvangsopløsning den 18. februar 2022, og at der blev afsagt konkursdekret den 19. september 2025.

Pressenævnet finder, at omtalen af konkursen ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at [Klager 1]’ konkurs skete uden varsel. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Klager 1] har været under tvangsopløsning siden 2022, at selskabet er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten, og at [Klager 1] og [Klager 2] i den mellemliggende periode har forsøgt at redde virksomheden. Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at omtalen skader [Klager 1]s omdømme.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1.

Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i offentlighedens interesse. Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en sådan virksomhed. Nævnet finder således, at omtalen af [Klager 1]’ konkurs og forløbet forud for konkursen samt [Klager 1]s dispositioner i forbindelse med denne er i offentlighedens interesse.

Nævnet finder herefter, at omtalen ikke kan anses for en krænkelse af [Klager 1]s privatliv. Nævnet har lagt vægt på, at omtalen relaterer sig til [Klager 1]s erhvervsmæssige virke, og at hun har haft en fremtrædende rolle som stifter, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i [Klager 1] og [Klager 2]. Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske iværksætteren [Klager 1] og hendes selskab [Klager 1], der blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs og den videre drift af koncernen, hvori selskabet indgik.

[Klager 1], som er en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde givet dem en rimelig frist til at svare på Berlingskes forelæggelse.

Pressenævnet kritiserer Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse, idet mediet offentliggjorde artiklen uden kommentar fra [Klager 1], selv om Berlingske havde modtaget et autosvar fra [Klager 1] om, at hun først kunne forventes at læse e-mails den følgende dag, at forelæggelsen var ubesvaret af de øvrige modtagere, samt at artiklen ikke havde en sådan aktualitetsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente [Klager 1]s besvarelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 18. september 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter