Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold
J.nr. 25-8104
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autisme klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, atindklagede gav klager afslag på behandling.
På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager fik afslag på behandling hos indklagede, idet klager var under udredning for autismespektrumforstyrrelse.
Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det påhvilede herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Indklagede havde oplyst, at baggrunden for afvisningen af klager var, at indklagede ikke besad den fornødne ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose.
På den baggrund vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre klagers helbred.
Spørgsmålet var herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål.
Indklagede havde oplyst, at årsagen var, at et effektivt traumeforløb kombineret med autisme kræver dobbeltekspertise, tæt psykofarmakologisk opfølgning og/eller omfattende støttetiltag, som lå uden for rammerne af indklagedes ambulante tilbud.
Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var nødvendig for at sikre det saglige formål.
Spørgsmålet blev herefter, om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Indklagede havde oplyst, at der var andre behandlingstilbud i fx psykiatrien.
På den baggrund vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kunne føre til et andet resultat, fik klager ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på behandling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager afslag på behandling.
Sagsfremstilling
Klager har klaget over, at hun fik afslag på behandling hos indklagede, idet hun var under udredning for autisme.
Indklagede er en selvejende institution, som tilbyder gratis behandlings- og rådgivningstilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Klager har fremlagt en afsluttende rapport fra VISO-forløb, som er udarbejdet af indklagede på vegne af Social- og Boligstyrelsen. Af rapporten fremgår bl.a.:
”[Klager] har modtaget VISO rådgivning. Dette har været et forløb på 3 samtaler. [Klager] har for år tilbage haft 7 samtaler med fokus på en selvforståelse i forhold til senfølgerne samt rådgivning til hvordan hun kan passe på sig selv i dagligdagen.
I det seneste VISO forløb har [klager] modtaget 3 samtaler med fokus på hvordan hun passer på sig selv i relation til senfølgerne. [Klager] har aldrig tidligere arbejdet terapeutisk med sin overgrebsproblematik. ”
Klager har fremlagt en udateret vurdering fra psykolog, hvoraf fremgår bl.a.:
”Udredningsrapport – vurdering af mulig autismespektrumforstyrrelse
Indledning
Denne rapport udgør en psykologisk udredning af [klager], som har været i samtaleforløb hos undertegnede de seneste halvandet år, med samtaler cirka hver fjortende dag. [Klager] har en ADHD-diagnose og er af VISO vurderet med PTSD. Hun har en sjælden bindevævssygdom (Ehlers-Danlos) og beskriver sig som stave- og talblind.
…
Læs alt
Formålet med denne rapport er at vurdere, om [klager] opfylder kriterierne for en autismespektrumforstyrrelse.
…
Samlet set vurderes [klagers] symptombillede bedst at kunne forklares inden for rammen af en autismespektrumforstyrrelse.
Særligt fremtrædende er vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation, intense særinteresser, behov for faste rutiner og betydelig sårbarhed over for uforudsete hændelser. Hendes vanskeligheder har været til stede siden barndommen og ses på tværs af situationer.
…
Det konkluderes derfor, at [klager] opfylder kriterierne for diagnosen;
6A02. 0-Autismespektrumforstyrrelse uden intellektuel funktionsnedsættelse og med let eller ingen funktionel sprogforstyrrelse. (ICD 11)”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. januar 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagede behandler ikke mennesker med autisme diagnoser. Der findes ikke andre statslige muligheder, hvorved mennesker med autisme er udelukket fra at få hjælp.
Klager ønsker, at indklagede får et påbud om at anskaffe sig kompetente psykologer, som kan hjælpe mennesker med autisme.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager henvendte sig til indklagede med ønske om behandling. Da klager var under udredning for autisme, blev visitationen udsat indtil videre. Klager blev opfordret til at søge et VISO-rådgivningsforløb. Indklagede er leverandør til VISO, og modtager derfor borgere fra VISO i korte rådgivningsforløb.
Da klager oplyste at have en autisme diagnose, blev der ikke foretaget en visitation til indklagede.
Indklagede har fulgt de gældende procedurer og retningslinjer for visitation til behandling, der er fagligt begrundede. Formålet er ikke at afvise en person med et handicap, men at sikre at hjælpen tilbydes klienter, der vurderes at kunne profitere af behandlingen. Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 21-25204.
Det er beklageligt, at det er vanskeligt for mennesker med autisme at få den rette behandling inden for indklagedes og andre områder.
Autisme og psykoselidelser er eksklusionskriterier. Årsagen er, at et effektivt traumeforløb kombineret med disse diagnoser kræver dobbeltekspertise, tæt psykofarmakologisk opfølgning og/eller omfattende støttetiltag, som ligger uden for rammerne af indklagedes ambulante tilbud.
Viden om og ekspertise i, hvordan forværring af autistiske symptomer skal håndteres terapeutisk, er en væsentlig forudsætning for interventioner der skal være tilpasset den enkelte. Denne ekspertise har indklagede ikke. Indklagede finder det derfor uetisk at tilbyde behandling, som indklagede ikke kan stå inde for under indklagedes nuværende rammer. For at kunne tilbyde behandling til målgruppen med dette handicap, vil det kræve dobbelt ekspertise indenfor både senfølgereaktioner samt autismespektrum.
Det kræver højtspecialiseret viden at kunne vurdere graden af autisme, som har betydning for terapiegnethed. Et psykoterapeutisk forløb vil forventeligt igangsætte psykiske processer, der til tider kan give forværring af symptomer, hvorfor det er svært at forudse den enkeltes reaktion.
Desuden optræder der én eller flere behandlingskrævende komorbide tilstande hos op til 80 % af personer med autismediagnose. Det er en specialistopgave at afdække komorbiditet og planlægge en skræddersyet kombinationsbehandling.
Indklagede har de senere år set, at flere voksne diagnosticeres med autisme, hvorved en større gruppe end tidligere falder uden for indklagedes målgruppe, selvom de har et højt funktionsniveau og muligvis kunne få udbytte af behandlingen. På den baggrund har indklagede pr. ultimo 2024 besluttet at igangsætte en proces hen i mod at kunne afklare, hvilke undergrupper inden for spektret der realistisk kan profitere af vores tilbud, og hvilke der bør støttes videre til mere specialiseret hjælp eller støtte.
Der er vores skøn, at en del af gruppen af mennesker med autisme vil kunne profitere af behandlingen hos indklagede. Det er samtidig forventningen, at der fortsat vil være en større del af gruppen med autisme, hvor behandling hos indklagede ikke er relevant.
Hvis indklagede vurderer, at tilbuddet ikke matcher behovene, vil klienten blive vejledt om andre muligheder fx psykiatrien, VISO eller andre rådgivnings- og behandlingstilbud eller kommunale indsatser.
Der findes behandling for PTSD i psykiatrien. For at søge dette, skal man have en henvisning fra egen læge eller speciallæge. I nogle psykiatriske enheder findes også specialiseret viden om senfølger efter seksuelle overgreb.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Handicapbegrebet
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse, som medfører vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation, intense særinteresser, behov for faste rutiner og betydelig sårbarhed over for uforudsete hændelser.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun har et handicap i lovens forstand.
Faktiske omstændigheder
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager fik afslag på behandling hos indklagede, idet klager var under udredning for autismespektrumforstyrrelse.
Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Indklagede har oplyst, at baggrunden for afvisningen af klager var, at indklagede ikke besidder den fornødne ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre klagers helbred.
Spørgsmålet er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål.
Indklagede har oplyst, at årsagen er, at et effektivt traumeforløb kombineret med autisme kræver dobbeltekspertise, tæt psykofarmakologisk opfølgning og/eller omfattende støttetiltag, som ligger uden for rammerne af indklagedes ambulante tilbud.
Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen var nødvendig for at sikre det saglige formål.
Spørgsmålet bliver herefter, om der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Indklagede har oplyst, at der er andre behandlingstilbud i fx psykiatrien.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, får klager ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - forsikring - ej medhold Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold Retsinformation · 29. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forsikring - sundhed - ej medhold Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold Retsinformation · 4. oktober 2024