Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold
J.nr. 25-7882
En mand (klager), der var diagnosticeret med infantil autisme klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på rabat hos indklagede, da han ikke var SU-berettiget.
Den 20. juli 2009 blev klager diagnosticeret med infantil autisme. Klager udviste kvalitative forstyrrelser i socialt samspil og kommunikation.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde godtgjort, at han havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.
På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager ikke kunne opnå rabat hos indklagede, da klager ikke var SU-berettiget. Klager var studerende på en specielt tilrettelagt uddannelse og modtog uddannelseshjælp.
Indklagede havde oplyst, at rabatten blev givet til SU-berettigede, da indklagede modtog støtte af kommunen i form af PEA-tilskud, som ydes til særlige grupper f.eks. studerende, der var SU-berettiget.
Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet havde herved lagt vægt på, at klager fik afslag på rabat hos indklagede, fordi han ikke var SU-berettiget.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på rabat hos indklagede, da han ikke var SU-berettiget.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på rabat hos indklagede, da han ikke var SU-berettiget.
Sagsfremstilling
Den 20. juli 2009 blev klager diagnosticeret med infantil autisme. Af epikrisen fremgår bl.a.:
”Han udviser kvalitative forstyrrelser i socialt samspil og kommunikation samt stereotyp, ritualiseret adfærd samt særinteresser. Desuden konkluderes det, at [klagers] generelle kognitive funktionsniveau for nuværende ligger i bunden af normalområdet. ”
Klager har oplyst, at han er studerende på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu).
Klager har videre oplyst, at han fik afslag på rabat som kursist hos indklagede, da det kun er SU-berettigede studerende, som kan opnå rabat.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. januar 2025.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager er studerende på en STU i dagtimerne, da han har autisme. Klager modtager ikke SU fra staten, men en ydelse fra sin bopælskommune i form af uddannelseshjælp.
Klager synes, det er forkert, at det kun er SU-berettigede, som kan opnå rabat hos indklagede. Klager har et handicap og bør ikke stilles dårligere end unge uden et handicap.
Klager ønsker at opnå rabat på lige fod med studerende, som modtager SU.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager har ikke fået rabat, fordi han ikke er SU-berettiget. Klager er studerende på en særligt tilrettelagt uddannelse og ønskede rabat på det grundlag.
Som aftenskole modtager indklagede et særligt tilskud til moderationer af kommunen i form af PEA-tilskud. Tidligere har dette ikke inkluderet studerende på en særlig tilrettelagt uddannelse.
Fra og med den 18. februar 2025 inkluderede kommunens retningslinjer dog alle personer i alderen 18 – 25 år. Indklagede kunne derfor give rabat på klagers tilmelding for foråret 2025, men indklagede kan ikke tilbagebetale rabat med tilbagevirkende kraft.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Læs alt
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Handicapbegrebet
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Den 20. juli 2009 blev klager diagnosticeret med infantil autisme. Klager udviste kvalitative forstyrrelser i socialt samspil og kommunikation.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.
Faktiske omstændigheder
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager ikke kunne opnå rabat hos indklagede, da klager ikke var SU-berettiget. Klager var studerende på en specielt tilrettelagt uddannelse og modtog uddannelseshjælp.
Indklagede har oplyst, at rabatten blev givet til SU-berettigede, da indklagede modtog støtte af kommunen i form af PEA-tilskud, som ydes til særlige grupper f.eks. studerende, der er SU-berettiget.
Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager fik afslag på rabat hos indklagede, fordi han ikke var SU-berettiget.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 26. april 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 14. september 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse- ej medhold Retsinformation · 14. december 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 24. oktober 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - rimelig tilpasning - sport - medhold Retsinformation · 1. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - kompetence - parts- og vidneforklaringer - ej medhold Retsinformation · 10. marts 2022