Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap – kommuner - sagsbehandling - afvisning

KEN nr 9818 af 20/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap – kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 26-18918

En mor klagede på vegne af sin søn (klager), der var diagnosticeret med gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse, ADHD, OCD og speciel sensitivitet, klagede over en kommune (indklagede). Moren mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling vedrørende klagers skolegang.

Den 18. oktober 2025 klagede moren til Ligebehandlingsnævnet. Moren oplyste i klagen, at hun også havde klaget til Klagenævnet for Specialundervisning, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. Klagenævnet for Specialundervisning havde efterfølgende videresendt klagen til kommunen, som skulle træffe afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af den videresendte klage, hvorefter kommunen skulle sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning.

Den 5. februar 2026 afviste Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klagen, da nævnet ikke kan behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed. Moren klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at der fortsat verserede en sag hos kommunen, som skulle træffe afgørelse i sagen, hvorefter sagen skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, idet de administrative klagemuligheder ikke var udtømt.

Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 25. marts 2019 blev klager diagnosticeret med anden gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse.

Den 30. april 2019 traf indklagede afgørelse om at henvise klager til et særligt dagtilbud, da indklagede vurderede, at klager havde brug for et specialpædagogisk tilbud, som rakte ud over det, som en almen institution kunne tilbyde.

Den 14. april 2020 traf indklagede afgørelse om at henvise klager til en specialskole. Afgørelsen kunne påklages til Klagenævnet for Specialundervisning inden for fire uger.

I efteråret 2020 og foråret 2021 var klager sygemeldt fra skolen på grund af en belastningstilstand.

I april 2021 igangsatte specialskolen sygeundervisning i hjemmet til klager. Frem til juni 2023 var der flere forsøg på afprøvning af fremmøde på skolen få timer ugentligt.

I august 2023 blev klager tilknyttet et almindeligt klasseteam på specialskolen og afprøvede skolegang med fysisk fremmøde.

Fra efteråret 2023 til starten af 2024 var klager fraværende fra skolen på grund af en belastningsreaktion.

Den 8. april 2024 holdt indklagede et møde med klagers forældre. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:

”Drøftelse af muligt fremtidigt skoletilbud for både [klagers søster] og [klager] v/[indklagedes PPR-teamleder]

PPR har i deres afsøgning af muligheder for skoletilbud til [klager] og [klagers søster] tænkt ud fra nærhedsprincippet og kigget på steder med specialpædagogisk erfaring. De har været i kontakt med [skole] som har sagt ja til at være med til at lave en tilpasset løsning. På [skole] er der både special og almen klasser.

Mor har et stort ønske om at de ikke blot flytter børnene fra en skole hvor der er dyr takst og kommer dem i allerede bestemte kasser. [PPR-teamleder] forklarer at der er givet godkendelse til at tage specialskole taksten der går til [specialskole] og bruge denne takst til en anden skole, hvor pengene/økonomien kan bruges til at skræddersy et tilbud. Der gøres opmærksom på at denne skal revurderes årligt”

Den 29. april 2024 svarede indklagedes PPR-chef på en udateret mail fra klagers forældre. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.:

Klagers forældre:

”Torsdag den 18. april 2024 modtog vi et opkald fra [PPR-teamleder]. Han orienterede os om, at den aftale, vi havde indgået ugen forinden, var annulleret.

Begrundelsen var, at nogen i systemet var bekymrede for, at det kunne skabe præcedens for andre.

Vi vil vide, hvem det er i systemet, der har fået PPR til at annullere vores aftale. Umiddelbart tænker vi, at du som PPR-chef må kende navnet eller navnene på de ansvarlige? ”

Læs alt

Indklagedes PPR-chef:

”Jeg har som PPRchef afdækket prøveordningen, som der var tegnet et billede af, og meldt tilbage at der er udfordringer i ordningen, der gør, at det ikke kan etableres. Hvilket [PPR-teamleder] har orienteret jer om.

[PPR-teamleder] og jeg vil gerne mødes med jer og følge op, og drøfte næste skridt for [klager] og [klagers søster]. ”

Den 28. maj og 20. juni 2024 holdt indklagede møder med klagers forældre. Af referatet fra mødet af 20. juni 2024 fremgår bl.a.:

”Opfølgning fra sidst

Opsamling på forældrenes specifikke ønsker til rammer for skolegang for [klager] og [klagers søster]. PPR fortæller, at sådan tilbud skal etableres i kommunens nuværende tilbud, og børnene er visiteret til specialskole/[specialskolen], hvor skolegangen skal etableres.

Der er lavet visitation for nyligt, som fortsat er glædende, det er både PPR og forældre enige om.

…

Forældre oplever fortsat ikke at [specialskolen] er det rigtige match og ønsker et andet set-up. Forældre mener ikke, at [klager] vil kunne presses ind i [specialskolens ramme].

…

Forældres ønsker på den lange bane:

Forældrene argumenterer for, at der mangler et helt andet tilbud til en større gruppe børn i [indklagede], som [specialskolen] ikke formår at løfte.

PPR holder fast i, at mødet omhandler [klager] og [klagers søster], og hvordan der tilrettelægges undervisning for dem her og nu og ind i en tilbagevendelse til skolen.

…

Forældre ønsker ikke [specialskolen] og vil hellere fortsætte med egen plan ift. stimulering af børnene, hvor børnene de to gange om ugen mødes med andre forældre og børn, der er i samme situation som dem.

PPR gør opmærksom på, at da skal børnene hjemmeundervises og udmeldes af [specialskolen]

PPR beder [specialskolen] komme med plan for evt. sygeundervisning + tilbagevendelsesplan. ”

Den 20. august 2024 svarede indklagedes børn og unge chef på en henvendelse fra klagers forældre. Af svaret fremgår bl.a.:

”Spørgsmålet om skift til et alternativt tilbud, finansieret af midler afsat til [specialskolen] - lovgivning og økonomi

Lovgivning

PPR har kompetencen til at henvise elever til specialundervisning uden for distriktsskolen i en specialklasse eller specialskole efter indstilling fra en skoleleder.

Der foretages hvert år en revisitation med henblik på at afgøre, om barnets tilbud skal ændres, fortsætte eller ophøre. I forhold til [klagers søster] og [klager] er der foretaget revisitation for skoleåret 2024/2025 i januar måned 2024. Revisitationen mundede ud i, at det for begge børn blev vurderet, at deres specialpædagogiske behov fortsat kunne imødekommes på [specialskolen].

En henvisning til et andet specialpædagogisk tilbud – f.eks. et mindre indgribende tilbud i en specialklasse – vil kræve en ny (re)visitation foretaget af PPRs visitationsudvalg. Der skal herefter træffes en forvaltningsretlig afgørelse om henvisning til en specialklasse.

Et barn kan således ikke bare flyttes til et mindre (eller mere) indgribende tilbud uden at der er foretaget en formel revisitation af barnet til det nye tilbud. En henvisning vil kræve, at barnet vurderes at kunne få sit specialpædagogiske behov dækket i det mindre indgribende tilbud.

Der er ikke foretaget en formel revisitation af [klager] og [klagers søster], da der ikke er grundlag for at revisitere til et mindre indgribende tilbud i en specialklasse for nogen af børnene – [klagers søster] er nyligt visiteret til [specialskolen].

Økonomi

[Specialskolen] er centralt finansieret, mens det er barnets distriktsskole, som i henhold til [indklagedes] økonomiske udlægningsmodel er betalingspligtig for distriktselever, som henvises til specialklasse. Der kan således ikke umiddelbart tages økonomiske midler vedrørende et barn fra [specialskolen] og overføre disse midler til en almen skole, hvor eleven får et evt. mindre indgribende tilbud. [Indklagede] har således p.t. ikke en ”pengene følger barnet politik” i forhold til elever, der har behov for specialundervisning.

PPR præsenterede på et møde i april måned 2024 nogle ideer for jer pga. [klagers] og [klagers søsters] manglende trivsel på [specialskolen]. Dette blev af jer opfattet som en bindende aftale, hvilket PPR beklager. Det har efterfølgende vist sig, at ideerne ikke har kunnet realiseres pga. lovgivningsmæssige forhold om henvisning til specialtilbud og [indklagedes] økonomiske modeller, jf. ovenfor. ”

Den 23. september 2024 sendte klagers forældre på vegne af klager en klage til indklagede. Af klagen fremgår bl.a., at klager syntes, at det var mærkeligt, at han ikke kunne få lov til at prøve at gå i en almindelig skole, og at klager og klagers forældre mente, at indklagede handlede i strid med børne- og handicapkonventionerne.

Den 10. oktober 2024 svarede indklagedes børn og unge chef på klagen af 23. september 2024. Af svaret fremgår bl.a., at indklagede ikke mente, at indklagede handlede i strid med børne- og handicapkonventionerne. Det fremgår også, at klagers forældre kunne vælge et andet specialundervisningstilbud, som var mindre vidtgående end det tilbud, som indklagede havde henvist til, hvis der var plads på den ønskede skole, og den ønskede skole havde et tilbud, der var egnet til klager. Derudover fremgår det, at klagers forældre havde ret til at indmelde klager i en privatskole eller friskole efter eget valg, men at dette skulle betales af forældrene selv.

Klager har oplyst, at klagers forældre i 2024 og foråret 2025 indgik i initiativkredsen bag et nyt friskoleprojekt. I april 2025 måtte klagers forældre trække sig fra projektet.

Den 15. maj 2025 sendte klagers forældre en mail til den PPR-psykolog, der var tilknyttet klagers visitationssag. Klagers forældre anmodede i mailen PPR om at foretage en revisitering i klagers sag.

Af en statusattest af 11. august 2025 fremgår, at klager er kendt med ADHD, OCD og speciel sensitivitet.

Den 25. september 2025 sendte klagers forældre en ansøgning om, at klagers ønske om skoleskift blev imødekommet.

Den 8. oktober 2025 svarede indklagedes PPR chef på klagers forældres ansøgning. Af svaret fremgår bl.a.:

”I jeres brev rejser I følgende tre ønsker:

1. I ansøger om et skoleskift for jeres børn

2. I ansøger om en midlertidig skoleplacering på distriktsskole indtil ansøgning om skoleskift er behandlet

3. I begærer aktindsigt

…

Ad 1: PPR er pt. i gang med at lave re-visitation af jeres børn. Dette sker efter aftale med jer i maj/juni 2025 og sker i et samarbejde med jer. Der er lavet ny vurdering (PPV) på begge børn, som netop er gennemgået med jer, og i øjeblikket er PPR-psykologen, sammen med mig og lederen af visitationen, ved at se på mulighed for andre skoletilbud til jeres børn. I den forbindelse har vi fornyelig bedt om jeres accept af, at vi kan indkalde til et professionelt samarbejdsmøde mellem MBU og MSB, for at afdække alle muligheder i jeres sagsbehandling. Vi har hørt fra jer og fået tilsagn om dette i sidste uge. Vi etablerer derfor hurtigst muligt et møde professionelt samarbejdsmøde.

Vi er altså i proces med en re-visitation.

Ad 2: I ansøger i brevet om en midlertidig skoleplacering på distriktsskolen indtil afgørelsen. Det er PPRs vurdering, at dette ønske ikke kan imødekommes. Dette skyldes flere overvejelser.

Det vil ikke være i jeres børns tarv at lave et kortvarigt skoleskift til en distriktsskole, som jeres børn ikke har en tilknytning til i forvejen.

Vi ved at i langvarige skolefraværssager kan det tage meget lang tid at vende tilbage til en skolehverdag igen. Det er derfor ikke realistisk, at vi kan lave en plan for deres tilbagevenden i en kortere periode, som vil have tilstrækkelig effekt og skabe mening for jeres børn. Vi vurderer derfor, at indtil vi er i mål med re-visitationen, er jeres børn bedst dækket ind af det skoletilbud som [specialskolen] tilbyder pt. ”

Den 18. oktober 2025 klagede klager til Ligebehandlingsnævnet. Klager oplyste samtidig, at klager også havde klaget til Klagenævnet for Specialundervisning, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 9. januar 2026 oplyste klager, at Klagenævnet for Specialundervisning den 17. november 2025 havde videresendt klagen til indklagede, og at indklagede skulle træffe afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af den videresendte klage, hvorefter indklagede skulle sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning.

Klager oplyste også, at Ankestyrelsen havde kvitteret for modtagelsen af klagen og orienteret om en forventet sagsbehandlingstid på et år.

Den 5. februar 2026 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise klagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Du har den 18. oktober 2025, på vegne af din søn, [klager], klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at du mener, at [indklagede] i flere år har fastholdt din søn i et mismatchende skoletilbud uden mulighed for revisitation eller adgang til distriktsskolen. Du har også klaget over mangelfuld sygeundervisning og brud på retten til undervisning.

Du har også oplyst, at du den 18. oktober 2025 klagede til Klagenævnet for Specialundervisning over bl.a. manglende sygeundervisning, manglende revisitation og mangelfuld sygeundervisning.

Du har oplyst at Klagenævnet for Specialundervisning den 17. november 2025 sendte klagen til [indklagede], som skulle træffe afgørelse inden for fire uger og derefter sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning.

Du har den 9. januar 2026 oplyst, at [indklagede] ikke har truffet afgørelse endnu.

Det er sekretariatets vurdering, at klagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Vi har lagt vægt på, at der efter det oplyste fortsat verserer en sag i [indklagede] over de samme forhold, som du har klaget til Ligebehandlingsnævnet over.

Vi har også lagt vægt på, at [indklagede] skal sende kommunens afgørelse til Klagenævnet for Specialundervisning, hvorefter Klagenævnet for Specialundervisning skal behandle klagen.

Vi har endeligt lagt vægt på, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset at den administrative klagemyndighed ikke kan forholde sig til spørgsmålet om forskelsbehandling.

Sekretariatet afviser derfor klagen.

Vi gør opmærksom på, at du har mulighed for at klage til

Ligebehandlingsnævnet, når Klagenævnet for Specialundervisning har afgjort din klagesag vedrørende [indklagedes] afgørelse. ”

Den 6. februar 2026 klagede klager over sekretariatets afgørelse om afvisning.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at sagen er egnet til behandling af nævnet.

Sekretariatet har begrundet afvisningen med henvisning til bl.a. lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, idet der verserer en sag hos indklagede, som efterfølgende skal behandles af Klagenævnet for Specialundervisning. Det afgørende er imidlertid, at indklagede ikke har truffet de afgørelser, som Klagenævnet for Specialundervisning pålagde indklagede at træffe inden for en genvurderingsfrist på fire uger. Klagenævnet for Specialundervisning har oplyst, at Klagenævnet ikke foretager sig yderligere, før indklagede træffer afgørelse, uanset at indklagede ikke har efterlevet genvurderingsfristen. Ankestyrelsens tilsyn har endnu ikke tildelt en sagsbehandler, og der er ingen udsigt til, at tilsynssagen vil blive behandlet inden for overskuelig tid.

Der foreligger således et administrativt og processuelt vakuum, hvor ingen myndighed behandler sagen, og hvor indklagedes undladelser reelt blokerer adgangen til de klageinstanser, som sekretariatet henviser til. En afvisning på dette grundlag indebærer, at klager står uden adgang til nogen form for administrativ prøvelse. Dette strider i mod formålet med lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, og i mod almindelige forvaltningsretlige principper om effektiv klageadgang.

De andre klageinstanser kan ikke behandle diskriminationsspørgsmålet. Ligebehandlingsnævnet er den eneste myndighed, der kan tage stilling til, om indklagede har forskelsbehandlet klager på grund af handicap. Sekretariatets afvisning indebærer derfor ikke blot en udskydelse, men i praksis en udelukkelse af enhver realitetsbehandling af diskriminationsspørgsmålet i en overskuelig fremtid, fordi sagen er placeret i et administrativt vakuum, hvor ingen myndighed behandler den, og hvor indklagedes undladelser reelt blokerer adgangen til klageinstanserne.

Sagen er fuldt belyst, og sekretariatet har allerede modtaget en detaljeret og systematisk klage omfattende bilagsmateriale og et uddybende svarbrev med præcise bilagshenvisninger og konkretisering af de pågældende omstændigheder. Der er ingen yderligere oplysninger, som en kommunal afgørelse kan tilføre diskriminationsspørgsmålet. Tværtimod er det et centralt element i klagen, at indklagede har undladt at træffe afgørelser gennem flere år. Denne undladelse er i sig selv en del af det diskriminationsmønster, klagen vedrører, idet specialvisiterede børn systematisk stilles ringere end andre børn ved at blive fastholdt i et administrativt tomrum uden retsbeskyttelse.

Klager anmoder om, at sekretariatets afvisning omgøres, og at sagen realitetsbehandles af Ligebehandlingsnævnet, idet nævnet er den eneste myndighed med kompetence til at tage stilling til forskelsbehandling på grund af handicap, og idet sagen allerede er fuldt oplyst, eller at Ligebehandlingsnævnet træffer en principiel afgørelse om, at lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, ikke kan anvendes på en måde, der reelt fratager borgere adgang til prøvelse af forskelsbehandling, når andre myndigheder undlader at behandle sagen, og når ingen af de øvrige klageinstanser har kompetence til at tage stilling til diskriminationsspørgsmålet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset at den administrative klagemyndighed ikke kan forholde sig til spørgsmålet om forskelsbehandling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager har klaget til Klagenævnet for Specialundervisning over de samme forhold, som klager har klaget til Ligebehandlingsnævnet over. Klagenævnet for Specialundervisning har sendt klagen til indklagede, som skal træffe afgørelse og sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning. Klager har oplyst, at indklagede ikke har truffet afgørelse endnu.

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at der fortsat verserer en sag hos indklagede, som skal træffe afgørelse i sagen, hvorefter sagen skal behandles i Klagenævnet for Specialundervisning.

Nævnet kan herefter ikke behandle klagen, idet klager ikke har udtømt sin administrative klageadgang.

Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Nævnet gør opmærksom på, at klager har mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet, når Klagenævnet for Specialundervisning har afgjort klagesagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1, om nævnets kompetence

• § 4, stk. 1, om udnyttelse af administrative klagemuligheder

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet:

• § 10, stk. 1, om afvisning

• § 10, stk. 5 og 6, om indbringelse af sagen for Ligebehandlingsnævnet

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter