Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - sagsbehandling - kommuner - afvisning

KEN nr 9938 af 05/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - sagsbehandling - kommuner - afvisning

J.nr. 26-276

En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi en medarbejder på klagers barns skole efter klagers oplysninger havde kaldt klager ”hønemor”. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Klager mente også, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap bl.a. i forbindelse med, at indklagede udtalte sig negativt om klagers kommunikationsstil, i forbindelse med at indklagede havde talt usandt om klagers diagnoser og i forbindelse med indklagedes behandling af klagers børns sager. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var også nævnets vurdering, at der ikke var oplysninger i sagen, der indikerede, at indklagede i øvrigt havde udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med sin sagsbehandling.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har gennem flere år haft et forløb med den indklagede kommune om klagers seks børn.

Den 3. juni 2025 blev der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse for to af klagers seks børn.

Den 24. november 2025 hjemviste Klagenævnet for Specialundervisning indklagedes afgørelse om specialundervisning til klagers barn.

Den 28. november 2025 modtog klager et orienteringsbrev fra indklagede om, at indklagede ville igangsætte arbejdet med en ny pædagogisk-psykologisk vurdering for klagers barn.

Af telefonnotat af 8. januar 2026 mellem klager og indklagede fremgår bl.a.:

”Telefonisk kontakt med [barns] mor, der har bedt om opringning. [Klager] har meget på hjertet og samtalen varer ca 50 min. Vi kommer frem til at hun ønsker 2 ting af mig.

1. Hun ønsker jeg ser på en underretning, der er sendt i november 2023 og det journalnotat fra den samtale der har udløst underretningen.

Kommunen har på baggrund af den underretning forstået det som om, [klager] nærmest har dikteret hvilken medicin pt. skulle have og har modsat sig den rette behandling. Det mener hun der er lagt vægt på i den nye børnefaglige udersøgelse.

Jeg kigger begge dele igennem og kan se der i telefonnotat den 7.11.23 står:

"Mor ønsker fortsat at opstarte i Motiron 10mg istedet for den anbefalede Concerta. Derfor oprettes der recept i samråd med [overlæge].

Mor er glad og lettet herfor. Er indstillet på at afprøve andet præparat på sigt, hvis der ikke ses god effekt af Motiron. Har erfaring fra sig selv og de andre børn at Motiron har god effekt, samt at det er billigere end andet medicin."

Grundlaget for underretningen er dog ikke pga. medicin. Medicinen er tilføjet, men som jeg læser det, er den sendt fordi man gerne vil hjælpe familien med at få mere støtte. Af et andet journalnotat 7.11.23 står:

"Anbefaling at der bør sendes en underretning, da mor siger at hun ingen hjælp har og samtidig har hun selv egne vanskeligheder og mange børn med diagnoser. Derudover skal vi holde fast i tilbud om concerta evt Medikinet. Det er ikke i mod SST anbefalinger at opstarte med Motiron, så hvis mor insisterer kan vi gøre dette men så skal vi skrive i underretningen at mor vælger at [barn] ikke skal opstarte i den medicin vi anbefaler som førstevalg, da hun har sin egen forståelse af hvilken medicin der vil hjælpe ham bedst."

I journalen kan ligeledes ses at [klager] den 8.5.24 har haft ringet herind. I journalnootatet står:

"Modtaget besked om, at mor er blevet bekendt med, at der er sendt en underretning i november måned. I forbindelse med at der er søgt merudgift og mor får et afslag, da der i underretningen står, at hun kræver et bestemt medicinpræparat.

Opringning til mor, hun er blevet i tvivl om det er okay at [barn] ikke får concerta. Hun orienteres om at concerta var vores anbefaling men at overlægen har accepteret og ordineret Motiron."

Læs alt

[Barn] er i april 2025 opstartet i Concerta.

2. Der er lavet en ny børnefaglig undersøgelse på 20 sider, der er sendt til [klager] i hans E-boks til partshøring. Kommunen forventer han har læst den inden deres samtale i næste uge. I undersøgelsen står også meget private oplysninger om mors barndom. Mor mener ikke den er skevet i et sprog, der er børnevenlig og spørger om hun kan bede dem skrive den om. Hun slår også på at pt. er konkrettænkende, hvorfor hun mener den skal skrives, så den passer mere til hans behov.

Jeg har ikke set den børnefaglige undersøgelse, hvorfor jeg ikke kan udtale mig om det, men jeg tænker det vil være svært med en med en opmræksomhedsforstyrrelse at læse 20 sider og skulle forholde sig til dem.

Andet:

Mor snakker herudover om manglende udredning for autisme og oplysninger hun ikke mener, vi har taget med, da vi vurdere der ikke var grundlag for fornyet udredning. Mor spørger om hun skal sende de oplysninger til mig. Jeg ved der er en klagesag ved pt. klagenævnet, hvorfor jeg synes det er bedre hun sender dem dertil, da jeg ikke tænker vi vil lave en ny vurdering, før de er færdige med deres behandling af sagen.

Mor har også spørgsmål om andre ting, som hun vil tage op til næste medicinsamtale.

Vi aftaler, at jeg sender dagens journalnotat til hende. ”

Klager har i øvrigt bl.a. fremlagt korrespondance med indklagede, lægelige oplysninger og flere afgørelser fra Ankestyrelsen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klager bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og handicap.

Indklagede har negligeret klager og klagers børns sager på grund af narrativer om klager og klagers person. Indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af klagers ADD.

Den af indklagede udarbejdede pædagogisk-psykologisk vurdering er manipuleret.

Klagers børns skoleleder har kaldt klager en hønemor. Dette er et nedsættende og kønnet udtryk, der bruges til at fremstille kvinder som

overbeskyttende og irrationelle.

Klager blev gentagne gange under et møde afbrudt og fik at vide, at klagers oplysninger “kører i et andet spor” eller “ikke er relevante for mødet”.

Klager oplever, at klagers troværdighed som kvinde og mor blev systematisk nedvurderet.

Når en mor er meget aktiv, bliver det ofte tolket som overinvolvering, mens en far i samme situation typisk ville blive set som engageret.

Skolelederen har udtalt sig nedværdigende og diskriminerende i underretningerne, som er indgivet mod klager. Skolen har løjet for psykiatrien om klager og klagers diagnoser.

Indklagede har nægtet at udrede klagers børn. Indklagede har givet klager afslag på merudgifter.

En socialrådgiver har beskrevet klager og klagers person negativt. Klager har ADD og ASD-træk, og har i mange år været udsat for diskrimination og fordomme. Klagers måde at kommunikere på er påvirket af klagers diagnoser, ADHD og PTSD.

I børnefaglig undersøgelse fremstilles det som om, klager kommunikerer ”usammenhængende”, ”irrelevant” og ”grænseoverskridende”. Dette er diskrimination på grund af handicap.

Klager ønsker, at indklagede kommunikerer med respekt og lytter til klager som mor og ikke misbruger sin magt. Klager ønsker, at klagers børn bliver korrekt udredt for ASD, hvilket de ikke har været. Klager vil have rettet diagnoserne, så klagers børn kan modtage den rette skolestøtte og forståelse.

De børnefaglige undersøgelser for klagers børn er behæftet med fejl og bør omgående tilbagekaldes.

Klagers ene barns børnefaglige undersøgelse blev erklæret ugyldig. Dette belyser den diskrimination og det karaktermord, som indklagede har begået overfor klager ved at forsøge at gøre forældet papirer gyldige.

Klager er blevet truet med tvangsfjernelse af sine børn, selvom klagers børn trives og har det godt hos klager.

Indklagede skal stoppe og berigtige de tre børnefaglige undersøgelser.

Diskriminationen fortsætter, da indklagede har lavet sagsbehandlingsfejl og nægter at berigtige fejlene.

Indklagede påstår, at klager har nogle diagnoser, som klager ikke har.

Indklagede har begået databrud.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Forskelsbehandling på grund af køn

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn, fordi en medarbejder på klagers barns skole efter klagers oplysninger har kaldt klager ”hønemor”.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap bl.a. i forbindelse med, at indklagede udtalte sig negativt om klagers kommunikationsstil, i forbindelse med at indklagede har talt usandt om klagers diagnoser og i forbindelse med indklagedes behandling af klagers børns sager.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har lagt vægt på, at klager ikke med det oplyste har skabt en formodning for, at klager er blevet behandlet ringere på grund af handicap.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at vurdere, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Klagers øvrige klagepunkter

Klager har bl.a. også gjort gældende, at indklagede har lavet fejl i forbindelse med udarbejdelsen af klagers børns børnefaglige undersøgelser, og at indklagede har negligeret klagers børns og klagers sager på grund af klagers person, herunder ved at nægte at udrede klagers børn og ved at give klager afslag på merudgifter. Klager har desuden gjort gældende, at indklagede har lavet databrud, og at indklagede har inddraget oplysninger om klagers fortid i vurderingen af klagers børns sager.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er oplysninger i sagen, der indikerer, at indklagede i øvrigt har udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med sin sagsbehandling.

Nævnet har ikke kompetence til at vurdere, om indklagede i øvrigt har begået sagsbehandlingsfejl eller overtrådt anden lovgivning uden for Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 1 og 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 5 om forbud mod forskelsbehandling

• § 10 om delt bevisbyrde

Ligestillingsloven

• § 1 a om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

• § 2 a, stk. 1, og 2 om chikane

Lignende dokumenter