Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - genoptagelse - uddannelse - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - genoptagelse - uddannelse - ej medhold
J.nr. 26-29323
En mand (klager), der var diagnosticeret med talevanskeligheder klagede over sit universitet (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 13. maj 2024 gav klager henholdsvis afslag og delvist tilsagn på forlænget tid til OSCE-eksamener.
Det fremgik af et logopædisk notat, at klager havde talevanskeligheder af stammelignende karakter i form af reduceret fluency præget af ufuldstændige sætninger, pauser og fyldord.
Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Den 13. maj 2024 fik klager afslag på forlænget tid til fag B og C. Klager fik delvist tilsagn på forlænget tid til fag A.
Det fremgik af indklagedes afslag på forlænget tid til de pågældende eksamener, at der var fokus på udførelsen af manuelle færdigheder. Der var begrænset fokus på mundtlig kommunikation, hvorfor klagers dokumenterede talevanskeligheder ikke kunne danne grundlag for en dispensation.
Det fremgik af indklagedes delvise tilsagn om forlænget tid af 9 sekunder pr. eksamensstand, at den fagansvarlige havde vurderet, at mundtlig kommunikation af teoretisk karakter udgjorde maksimalt 15 pct. af eksamen.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslagene på forlænget tid eller det delvise tilsagn om forlænget tid til de pågældende eksaminer.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår klagers anmodning om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 17. marts 2025 i sagsnr. 24-92773.
Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet den 13. maj 2024 gav klager henholdsvis afslag og delvist tilsagn på forlænget tid til OSCE-eksamener.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 13. maj 2024 gav klager henholdsvis afslag og delvist tilsagn på forlænget tid til OSCE-eksamener.
Sagsfremstilling
Klager har fremlagt en psykologerklæring af 18. september 2018, hvoraf fremgår bl.a.:
”[Klagers] ordblindhed blev diagnosticeret i skolealderen; senere er han blevet testet i forbindelse med ansøgning om Specialpædagogisk Studiestøtte…
For [klagers] vedkommende fylder dysfasi (altså den talesproglige pendant til den skriftsproglige funktionsnedsættelse, dysleksien) fortsat ganske meget – især impressivt. Ligeledes forholder det sig sådan, at mens [klagers] læsefærdigheder, ikke mindst læseforståelsen, er rigtig god, så har han markante problemer med retstavning samt med at omsætte tanker og viden i en form, som afspejler den avancerede niveau, hvorpå hans tænkning i virkeligheden foregår. Ved testning af [klagers] evne til at tænke logisk, systematisk, struktureret og abstrakt viser det sig nemlig, at han placerer sig i kategorien: Intellectual Superior.
…
[Klagers] udtalte ordblindhed betyder, at han kun kan eksponere sin viden i skriftsproglig form ved at benytte kompenserende, IT-baserede hjælpemidler – især i form af ordprædiktionsprogrammer samt Dictus, hvor man kan diktere teksten til computeren. Eftersom studiet indeholder en meget omfattende fagterminologi, som selv for habile stavere kan være en udfordring, er ovennævnte programmer uundværlig for [klager]. De aktuelle programmer kan i en eksamenssituation selvsagt kun benyttes, når brugeren sidder for sig selv. Derfor skal der nødvendigvis skaffes et enelokale til [klager]. ”
Indklagede har fremlagt et notat fra en talekonsulent af 16. januar 2020 om klager, hvoraf fremgår bl.a.:
”[Klager] er den 21.05.2019 henvist fra [hospital] til logopædisk opfølgning efter operation af tungecancer. I forbindelse med operationen er fjernet en del af tungen i venstre side, hvilket har medført talevanskeligheder, som opleves hæmmende især i studie- og arbejdsmæssige relationer. Der er også begrænsninger i forhold til brug af telefon.
Der er iværksat undervisning med vægt på funktionstræning af tunge samt træning af linguodentalerne d, t og s, både som enkeltlyde samt i ordforbindelser og sætninger. Den hidtidige undervisning har bekræftet, at længere sammensatte ord, hvori indgår flere af de nævnte lyde, udgør en særlig vanskelighed.
Ved tale i roligt tempo forekommer tydeligheden middelgod. De fleste sproglyde udføres uden problemer, hvorfor taleforståeligheden er god ved samtale på to-mandshånd i rolige omgivelser. Det er vigtigt at holde et roligt taletempo for at opnå bedst mulig tydelighed. Situationer med tidsmæssig pres bør derfor af hensyn til forståeligheden undgås. Udtrætning af taleorganerne vil ligeledes have negativ virkning på artikulationen. ”
Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 12. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.:
”Patienten er velkendt i hæmatologisk regi med følger efter allogen stamcelletransplantation for tidligere Morbus Hodgkin.
Patienten har senfølger efter transplantation både med kronisk graft versus host – reaktion, men også senfølger med betydelig stress og PTSD diagnosticeret af psykolog.
På grund af ovenstående kunne patienten den 8. august 2022 ikke gennemføre planlagt eksamen.
Hermed en anbefaling om udsættelse af ovenstående eksamen og at [indklagede] generelt tager hensyn til eksaminer fremover – at patienten tildeles forlængelse / ekstra tid. ”
Læs alt
Den 10. februar 2023 modtog klager et brev fra indklagede om afslag på sin ansøgning om ændrede eksamensvilkår, hvoraf fremgår bl.a.:
”Du har i din ansøgning af 20. januar 2023 søgt [studienævn] om ændrede eksamensvilkår på [bacheloruddannelse] på grund af funktionsnedsættelse og sygdomshistorik.
…
[Studienævnet] har truffet afgørelse om, at du får afslag på din dispensationsansøgning om ændrede eksamensvilkår.
Studienævnet har truffet afgørelse om at imødekomme, at du ved OSCE-eksaminer kan gennemgå OSCE-standene som den sidste eksaminand. Modulsekretæren eller en anden fagsekretær vil følge dig rundt og læse eksamensspørgsmålet op samt nedskrive dine svar for dig, hvor dette måtte være relevant.
Studienævnet har truffet afgørelse om at imødekomme, at du ved SPOT-eksaminer kan gennemgå SPOT-standene som den sidste eksaminand. Modulsekretæren eller en anden fagsekretær vil følge dig rundt, læse eksamensspørgsmålet op samt nedskrive dine svar for dig.
Din ansøgning
Du skriver i din ansøgning, at du søger om:
1. Ændrede eksamensvilkår ved OSCE-eksaminer, hvor du ønsker at blive på samme stand i hele eksaminationstiden, ikke at skulle skifte stand ved klokkeringning samt ekstra tid til at læse spørgsmålene.
2. Bevilling af Dictus Sun til skriftlige eksaminer.
3. Ved SPOT-eksaminer at kunne gå rundt som den sidste, have 4 min. til hver stand samt at måtte indtale svarene i en diktafon.
Du begrunder din ansøgning med funktionsnedsættelse og sygdomshistorik. Du medsender eksamensudskrift samt udtalelse fra [psykolog].
Begrundelse for afslag
Ansøgning om ændrede eksamensvilkår, at blive på samme stand ved OSCE-eksaminer.
Det er Studienævnets vurdering, at uddannelsens OSCE-eksaminer, hvor studerende roterer fra eksamensstand til eksamensstand, og ikke kun bedømmes af én og samme eksaminator, sikrer validitet og en ensartet bedømmelse af de studerende.
Din ansøgning om at blive på samme stand i hele eksaminationstiden ved OSCE-eksaminer kan derfor ikke imødekommes.
Studienævnet kan imødekomme, at du ved OSCE-eksaminer kan gennemgå OSCE-standene som den sidste eksaminand.
Ansøgning om ikke at skifte stand ved klokkeringning ved OSCE-eksaminer.
En klokke angiver, når eksaminationstiden på standen er gået, hvorefter man skifter til næste eksamensstand. Klokkeringning er et vilkår for alle studerende, som deltager ved SPOT- og OSCE-eksaminer på [fakultet], som ikke kan fraviges. Din ansøgning om at slukke klokken kan derfor ikke imødekommes.
Ansøgning om ekstra tid til at læse spørgsmålene ved OSCE-eksaminer.
Det er Studienævnets vurdering, at der ikke kan imødekommes forlænget tid ved uddannelsens OSCE-eksaminer, da forlænget tid vil ændre på eksamenens faglige niveau og stille dig bedre end dine medstuderende. Eksaminationstiden afspejler den kliniske hverdag, som du og dine medstuderende skal forberedes til i uddannelsesforløbet. Modulsekretæren eller en anden fagsekretær vil følge dig rundt og læse eksamensspørgsmålet op samt nedskrive dine svar for dig, hvor dette måtte være relevant.
Studienævnet kan ikke imødekomme ekstra tid til at læse spørgsmålene ved OSCE-eksaminer.
Ansøgning om at kunne gå rundt som den sidste ved SPOT-eksaminer.
Studienævnet kan imødekomme, at du ved SPOT-eksaminer kan gennemgå SPOT-standene som den sidste eksaminand.
Ansøgning om at have 4 min. til hver stand ved SPOT-eksaminer.
Det er studienævnets vurdering, at der ikke kan imødekommes forlænget tid ved bacheloruddannelsens SPOT-eksaminer, da forlænget tid vil ændre på eksamenens faglige niveau og stille dig bedre end dine medstuderende.
Ansøgning om at måtte indtale svarene i en diktafon ved SPOT-eksaminer.
Studienævnet kan ikke imødekomme, at du skal indtale svarene i en diktafon, da der ikke er krav om retstavning i forbindelse med afgivelse af eksamenssvaret ved SPOT-eksaminer. Modulsekretæren eller en anden fagsekretær vil følge dig rundt, læse eksamensspørgsmålet op samt nedskrive dine svar for dig.
Studienævnets praksis
Det er studienævnets praksis at bevilge dispensation til særlige prøvevilkår som tids-forlængelse til skriftlige stedprøveeksaminer samt brug af IT-hjælpeprogrammer tildelt af SPS, [indklagede], grundet funktionsnedsættelse. De angivne forhold skal være dokumenterede.
…
Klager over retlige forhold
Afgørelsen er endelig. Der kan ikke klages over faglige skøn og vurderinger, der er indgået i universitetets afgørelse. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis din klage vedrører retlige forhold. Retlige forhold betyder, at man ser på, om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper. Din mulighed for at klage omfatter således ikke den faglige vurdering, der er foretaget af studienævnet. ”
Den 6. februar 2024 sendte klagers partsrepræsentant et brev til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”[Klager] har ansøgt om at få forlænget tid ved OSCE-eksaminerne, da forlænget tid er nødvendigt for at ligestille ham med studerende uden handicap. [Klager] har forsøgt at gennemføre eksamenen uden ændrede eksamensvilkår, men på grund af tidsmangel var det ikke muligt for ham at bestå. Dette skyldes, at [klager] på grund af hans funktionsnedsættelser ikke har mulighed for at nå at læse, forstå og løse de opgaver som han stilles ved OSCE-eksaminerne inden for den tidsramme der er sat. Studienævnet har vurderet, at ændrede eksamensvilkår i form af 25 % forlænget tid vil ændre prøvens faglige niveau og stille [klager] bedre end andre studerende. Da det på grund af [klagers] funktionsnedsættelser ikke er muligt for [klager] at bestå uden forlænget tid, vil forlænget tid næppe stille [klager] bedre end andre studerende. [Klager] har helt fra begyndelsen af studiet haft problemer med at få tilkendt de særlige prøvevilkår som han har krav på. Dette har resulteret i, at [klager] er blevet forsinket i sit uddannelsesforløb. Hvis [klager] ikke bliver tilkendt forlænget tid til OSCE-eksaminerne kan det betyde, at han ikke får mulighed for at gennemføre sin uddannelse.
Tidskravet til OSCE-eksaminerne er således et neutralt kriterium, der resulterer i, at [klager], som har et handicap, stilles ringere end andre personer. ”
Den 21. februar 2024 sendte klagers psykolog et brev til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”Undertegnede, der er cand. psyk. med ekspertise indenfor områderne dysleksi og DLD (Developmental Language Disorder), henvender mig hermed til dig i din egenskab af prodekan for at henlede din opmærksomhed på en studerende på [uddannelse]. Den pågældende, [klager], har navigeret gennem sit studieforløb under exceptionelt udfordrende omstændigheder.
[Klager] har udvist en bemærkelsesværdig vedholdenhed og styrke på trods af svær dysleksi og DLD, samtidig med at han også er og har været igennem betydelige personlige prøvelser, herunder et alvorligt sygdomsforløb og ansvar for et barn med alvorlige udviklingsforstyrrelser.
Dysleksi, er et specifikt læse- og skrivehandicap, der påvirker den ordblindes evne til at afkode ord og læse tekster effektivt, dvs hurtigt og med optimal forståelse. Funktionsnedsættelsen kan neurobiologisk set kobles til forstyrrelser i de områder af hjernen, som i særlig grad er aktiveret ifm sproglige processer, altså ikke mindst områder i venstre temporallap. Dette indebærer, at grundlaget for de dyslektiske læse stave-skrivevanskeligheder, der konstateres efter skolestarten, selvsagt også var til stede inden 6-7- års-alderen. Derfor kan der hos mange småbørn, som senere viser sig at være ordblinde, iagttages sprogudviklingsproblemer - typisk både ekspressivt og impressivt. Tidligere benævnt dysfasi, nu DLD.
…
I [klagers] tilfælde forstærkes udfordringerne ved mundtlige prøver af hans udtalte DLD-problematik samt yderligere talevanskeligheder efter fjernelse af en del af tungen. Konkret har han fx - impressivt - brug for at få gentaget et spørgsmål, for at være sikker på, at han kan fastholde det i arbejdshukommelsen, og ekspressivt skal han som DLD-ramt koncentrere sig ekstra om syntaks (mhp at formulere sig så korrekt OG meningsgivende som muligt) samtidig med, at selve ordudtalen skal ‘sidde lige i skabet’. Sidstnævnte er en udfordring for mange dyslektikere, idet de typisk har besvær med at udtale - ikke mindst - medicinske fagtermer.
…
Og som om DET ikke var nok, har hverken den rådgivning han fra studievejledningen har fået som studerende med særlige behov ELLER studienævnets afgørelser levet op til den lovgivning, der netop har til formål at ligestille studerende med handicap/funktionsnedsættelser/sygdom med studerende uden sådanne ekstra udfordringer. Hvad angår studieegnethed har [klager] i øvrigt med et HF-snit over 10 bevist, at han har potentiale til at tilegne sig akademisk viden; og i en ikke-sproglig kognitiv test, der afspejler evne til logisk-analytisk-abstrakt tænkning, placerer han sig i kategorien ‘intellectual superior’.
…
Ud over at [klagers partsrepræsentant] nu har valgt at gå ind i [klagers] studieforløbsag, har jeg til hensigt at kontakte det politiske niveau, herunder uddannelsesministeren og partiernes ordførere. Visse medier er tillige informeret om [klagers] og lignende sager, men ‘vi’ afventer i første omgang om det endelig skulle lykkes at få en seriøs og løsningsorienteret dialog med universitetet (fakultetet).
…
Selv efter 40 års psykologvirke må jeg sige, at [klager] hører til de meget sjældne dyr på samfundets savanne. Han er en ‘kriger’ – men mere mild end vild. Han stiller høje krav til sig selv - som far, kæreste, studerende, samfundsborger…ja, også som ordblind og som kræftoverlever. Tragikomikken i min klients håndtering af sine svære vilkår, inkl hans vedholdende kamp giver associationer til den Monty Pyton-scene, hvor en ridder bliver ved med at kæmpe, selv om modstanderens sværd berøver ham den ene legemsdel efter den anden… Spørgsmålet er nu: hvor længe formår [klager] at holde sig ‘still standing’. . . ? For en omgørelse af vilkårene for OSCE eksamen gør det jo ikke bare…”
Klager har fremlagt et logopædisk notat af 18. marts 2024, hvoraf fremgår bl.a.:¬
”[Klager] modtog i efteråret 2019 logopædisk undervisning på grundlag af henvisning fra [hospital] efter operation af tungecancer. I undervisningsforløbet blev der arbejdet med funktionstræning af tungen samt træning af talen på lyd-, ord- og sætningsniveau.
Foruden den pågældende funktionsnedsættelse blev der konstateret talevanskeligheder af stammelignende karakter i form af reduceret fluency præget af ufuldstændig sætninger, pauser og fyldord. Desuden vigende øjenkontakt. Undervisningsforløbet rettede sig således også delvist mod denne problematik for samlet set at øge forståeligheden.
Endelig blev der observeret vanskeligheder med mobilisering af længere lydmæssigt komplicerede ord og fremmedord – formodentligt i relation til ordblindhed…
Aktuelt fremtræder talen uændret i forhold til status ved afslutning af undervisningsforløbet. Ved almindelig samtale med brug af dagligdags sprog og uden ydre pres fremstår talen med god forståelighed. Der er dog fortsat tale om flere taleproblematikker i kombination, som forstærkes tydeliggøres i pressede situationer:
1. Funktionsnedsættelse i tungen efter operation
2. Nedsat fluency i talen (stammelignende tendenser)
3. Vanskeligheder med mobilisering af vanskelige ord (formodentlig i relation til ordblindhed.
Han oplever fortsat udtalte vanskeligheder med kun at kunne håndtere situationer, hvor er stilles omfattende krav til både skriftlig og mundtlig kommunikation. Pga. ordblindhed er han afhængig af talesyntese, der specifikt ikke genkender fremmede termer, men generelt heller ikke forstår hans tale. Ved kommunikation under tidspres forværres talen, som det er kendt ved egentlig stammen. Desuden kompromitteres artikulationen pga. funktionsnedsættelse i tungen.
Brug af talesyntese er i sig selv en tidskrævende faktor. Hertil kommer tidspresset, som yderligere komplicerende faktor for taleprocessen. Øget tid til at formulere sig vil ikke i sig selv eliminere vanskelighederne vedr. ordmobilisering af vanskelighed ord, men kompensere for brug af talesyntese samt give mulighed for tydeligere artikulation samt forbedret fluency i talen og dermed øge forståeligheden. En forcering af taletempoet vil i alle tilfælde have en negativ effekt på forståeligheden og må derfor bestemt frarådes. ”
Den 13. maj 2024 modtog klagers partsrepræsentant et brev fra indklagede om delvist tilsagn til særlige prøvevilkår ved OSCE-eksaminer, hvoraf fremgår bl.a.:
”Studienævnet har truffet afgørelse om, at der kan gives et delvist tilsagn.
Studienævnet har besluttet, at der kan bevilges 9 sekunder ekstra ved hver stand til OSCE-eksamen på [Fag A]. Studienævnet har endvidere besluttet, at der gives afslag på forlænget tid til [fag B] samt OSCE-eksamen på [fag C].
…
Begrundelse
Studienævnet har i behandlingen af ansøgningen fokuseret på forholdet vedr. forlænget tid til OSCE-eksamener pga. talevanskeligheder. Da [klager] har fået dispensation til få opgaverne læst højt, finder studienævnet, at [klager] er dispenseret tilstrækkeligt i forhold til hans dysleksi.
[Klager] mangler at bestå følgende OSCE-eksamener på [bacheloruddannelsen]:
• [Fag B]
• [Fag C]
• [Fag A]
Studienævnet har i forbindelse med eksamener i [fag C] fundet det nødvendigt at indhente en faglig vurdering fra de fagansvarlige med henblik på at få afklaret behovet for og omfanget af mundtlig kommunikation ved disse eksamener.
[Fag B] samt [fag C] (afslag)
Studienævnet anfører som begrundelse for afslaget, at der ved disse eksamener er fokus på udførelsen af manuelle færdigheder. Den studerende eksamineres i det kiropraktiske håndelag. Der er begrænset fokus på og behov for mundtlig kommunikation ved disse eksamener. Studienævnet vurderer således, at behovet for og kravet til mundtlig kommunikation ved eksamener er så begrænset, at de dokumenterede talevanskeligheder ikke kan danne grundlag for en dispensation.
Patientkontakten (simuleret patient) er en del af eksamen, men studienævnet har lagt vægt på, at den studerende kan vælge at minimere den i for vejen begrænsede verbale kommunikation med ”patienten” yderligere og betragteligt ved at benytte mere nonverbale kommunikation, hvilket ikke anses som en forringelse af patientkommunikation.
Dertil kommer, at der selv i en verbal kommunikation med patienten vil være fokus på brugen af dagligdags- eller lægmandsprog. Det er som udgangspunkt ved eksamenerne ikke behov for teoretiske forklaringer undervejs i udførelsen af de manuelle færdigheder. Den studerende kan opleve at få spørgsmål undervejs i udførelsen, hvis eksaminator oplever et behov for at guide den studerende på rette vej.
På baggrund af ovenstående er det studienævnets vurdering, at en dispensation begrundet i talevanskeligheder vil ændre prøvens niveau og stille [klager] bedre end andre studerende.
Der gives således afslag på forlænget tid ved ovenstående eksamener.
[Fag A] (tilsagn)
Studienævnet fremhæver, at der også ved denne eksamen er begrænset fokus på og behov for mundtlig kommunikation. Den studerende eksamineres også her i udførelsen af manuelle færdigheder.
Behovet for verbal kommunikation med patienten (simuleret) er ved denne eksamen også begrænset og studienævnet bemærker, at den studerende også her kan vælge at benytte nonverbal kommunikationsmetoder. Nonverbal kommunikation vurderes ikke mindre gavnligt i kommunikationen med patienten og bedømmes ikke hårdere end verbal kommunikation. Det kan ske, at der ved eksamen er behov for instruktion af patienten, men studienævnet bemærker, at der i disse tilfælde vil være tale om ganske kort, enkelt og lægmandsbaseret sprogbrug.
Studienævnet er dog opmærksom på, at der ved denne eksamen – modsat de to andre OSCE-eksamener - også indgår opgaver af mere teoretisk karakter, f.eks. opgaver af redegørende karakter, hvorfor der er behov for en smule mere mundtlig kommunikation ved denne eksamen. Omend der også her er tale om korte og afgrænsede teoretiske opgaver, hvor brugen af fagtermer ikke er et krav og heller ikke bedømmes højere end lægmandssprog.
Studienævnet er dog opmærksom på, at der ved denne eksamen – modsat de to andre OSCE-eksamener – også indgår opgaver af mere teoretisk karakter, f.eks. opgaver af redegørende karakter, hvorfor der er behov for en smule mere mundtlig kommunikation ved denne eksamen. Omend der også her er tale om korte og afgrænsede teoretiske opgaver, hvor brugen af fagtermer ikke er et krav og heller ikke bedømmes højere end lægmandssprog.
Den fagansvarlige for eksamen har vurderet, at andelen af eksamen, der kræver mundtlig kommunikation af mere teoretisk karakter, udgør maksimalt 15% af eksamen.
Studienævnet finder således, at der pba. af den studerendes nedsatte fluency samt mobilisering af tungen er grundlag for en 25% tidsforlængelses ifm. de 15% af eksamen som indeholder krav til mundtlig kommunikation af mere teoretisk karakter. Da der generelt ved eksamen er begrænsede krav til benyttelsen af fagtermer, finder studienævnet ikke, at den studerendes vanskeligheder med mobilering af vanskelige ord kan danne grundlag for en dispensation.
Da hver stand ved denne OSCE-eksamen har en varighed på 4 minutter svarer en 25% tidsforlængelse af de 15% til en tidsforlængelse på 9 sekunder per stand.
Studienævnet anerkender, at 9 sekunder ved hver stand er en ganske begrænset tidsforlængelse og forstår hvis denne kan opleves som utilstrækkelig. Studienævnet finder dog, at det er dette omfang, som der er grundlag for ved den pågældende eksamen.
…
Klagevejledning
Der kan ikke klages over faglige skøn og vurderinger, der er indgået i universitetets afgørelse.
Såfremt du ønsker at klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen, skal denne indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inden for 2 uger fra den dag, du modtager afgørelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens § 46. ”
Ligebehandlingsnævnet traf den 17. marts 2025 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 24-92773.
Ved afgørelsen fastslog nævnet, at nævnet ikke kunne behandle klagen, idet klager ikke havde udtømt sin administrative klageadgang.
Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion:
”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelse (eksamensbekendtgørelsen) § 46, stk. 1, at universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at klager ikke har klaget over de omtvistede afgørelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Nævnet kan herefter ikke behandle klagen, idet klager ikke har udtømt sin administrative klageadgang. ”
Den 17. februar 2026 modtog klager et brev fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvoraf fremgår bl.a.:
”Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har den 28. februar 2025 modtaget din henvendelse om forskelsbehandling, urimelig sagsbehandling og manglende rimelig tilpasning under dit studieforløb på [indklagede].
Styrelsen vurderer, at der i sagen ikke er grundlag for, at styrelsen som tilsynsmyndighed udtaler kritik eller pålægger [indklagede] at foretage sig yderligere i anledning af din henvendelse.
Styrelsen konstaterer, at [indklagede] i sin afgørelse af den 13. maj 2024 har foretaget en faglig vurdering i relation til din ansøgning om forlænget tid til på OSCE-eksamenerne på [fag A, B og C]. Styrelsen vurderer, at der ikke er noget retligt grundlag for at tilsidesætte [indklagedes] faglige vurdering af, at du til de tre omhandlede OSCE-eksamener ikke kunne få tilbudt særlige vilkår ud over forlænget tid på OSCE-eksamen [fag A], idet (yderligere) forlænget tid vil ændre prøvens faglige niveau.
…
Konklusion
På baggrund af en gennemgang af sagen er det som tilsynsmyndighed Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for, at styrelsen udtaler kritik eller pålægger [indklagede] at foretage sig yderligere i anledning af din henvendelse til styrelsen. ”
Den 4. marts 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.
Indklagede har fremlagt eksempler på opgaver fra OSCE-stande, fag B-eksamen, hvoraf fremgår bl.a.:
”Stand 1
1. Vis set up ”Index pillar push liggende” for højre rotations restriktion C6/C7 og angiv hvilke andre typer restriktioner set-uppet kan benyttes til?
2. Vis ovenstående set-up siddende
3. Vis den psykomotoriske færdighed: Index pull med højre og venstre hånd.
Stand 2
1. Vis set-up ”Thumb spinous push prone, resisted” for en Th2-Th3 venstre rotations restriction
2. Sæt op til behandling af listing (Th9 PRI-t) med følgende set-up: Gonstead – Single hand push
3. Vis et valgfrit supine set-up til behandling af en T4-5 fleksions restriktion
Stand 3
1. Vis følgende setup: højre costa 11 med teknikken ”Ilial hypothenar costal push”
2. Vis set-up ”index/costal push, siddende” for en costa 1 dysfunktion på venstre side
3. Udfør bevægepalpation af costae venstre side”
Parternes bemærkninger
Klager har fremsat påstand om, at sagen skal genoptages.
Klager har derudover fremsat påstand om, at indklagede skal anerkende, at der i strid med forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 2, at klager fik afslag på sin ansøgning om forlænget tid til eksamenerne fag B og C, og kun fik bevilget 9 sekunders ekstra tid til eksamen fag A.
Klager har desuden fremsat påstand om, at indklagede som følge af denne forskelsbehandling skal betale en godtgørelse til klager på 20.000 kr.
Om genoptagelse
Afgørelsen fra indklagede har været forelagt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og den administrative klageadgang er derfor udtømt.
Om forskelsbehandling
Klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Han har dysleksi og dysfasi, hvilket betyder, at han har problemer med retstavning samt med at omsætte tanker og viden på en måde, som afspejler hans niveau. Derudover har han senfølger efter et kræftforløb, som blandt andet har givet ham talevanskeligheder. Klager har derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
En udtalelse fra en psykolog kan godt udgøre tilstrækkelig
dokumentation for et handicap. Klagers dysfasi er dokumenteret i
form af udførlige udtalelser fra psykolog, der også beskriver hvordan dysfasien påvirker klagers mulighed for at gå til eksamen. Det fremgår af udtalelserne fra psykologen, at hun er specialiseret indenfor dysleksi og dysfasi. Udtalelserne fra psykologen bør derfor ses som udtalelser fra en relevant specialist, som udgør tilstrækkelig dokumentation for klagers funktionsnedsættelse.
Det er klagers opfattelse, at de tidsmæssige vilkår ved de praktiske eksaminer udgør en tilsyneladende neutral bestemmelse, der stiller klager ringere end andre studerende, da han på grund af sine handicaps ikke har samme mulighed for at bestå eksaminerne på den givne tid. Ved at give klager delvist tilsagn og afslag på ansøgningen om ekstra tid til de praktiske eksaminer har indklagede udsat klager for indirekte forskelsbehandling. En sådan forskelsbehandling er ulovlig, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. I vurderingen af, om midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige indgår også, om den offentlige institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.
Indklagede har begrundet det delvise tilsagn og afslaget på ansøgningen om ekstra tid til de praktiske eksaminer med, at imødekommelse af ansøgningen om 25 % ekstra tid til eksaminerne vil ændre prøvens niveau og stille klager bedre end andre studerende. Klager anerkender, at det er et sagligt formål at ville sikre eksaminernes niveau.
Fag A
Indklagede har tilkendt klager delvist tilsagn om 9 sekunder ekstra til hver stand til eksamen fag A. Det er klagers opfattelse, at det delvise tilsagn hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå det saglige formål om at ville sikre eksamens niveau. Som nævnt tidligere fremgår det af indklagedes afgørelse, at 25 % ekstra tid til eksamen ville ændre prøvens niveau og stille klager bedre end andre studerende. Klagers handicaps betyder, at han er stillet ringere end andre studerende, idet han ikke har mulighed for at bestå eksamen inden for den givne tidsramme.
Til den praktiske eksamen skal den studerende forstå og løse opgaver, både ved at demonstrere manuelle færdigheder på en patient og ved at redegøre for opgaver af teoretisk karakter. Klagers handicaps betyder, at han har svært ved at omsætte tanker og viden til talesprog på en måde, som afspejler hans niveau, også selvom han får læst opgaverne højt, og det er derfor han har behov for 25 % ekstra tid til eksamen. På grund af klagers vanskeligheder med at omsætte tanker og viden vil tilkendelse af 25 % ekstra tid til den praktiske eksamen ikke ændre prøvens niveau på en sådan måde, at klager stilles bedre end andre studerende, men alene ligestille ham med sinemedstuderende uden handicap.
Fag B og C
Studienævnet har givet afslag på ekstra tid til fag B og C. Det er klagers opfattelse, at afslaget hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå det saglige formål om at ville sikre eksaminernes niveau. Af indklagedes afgørelse fremgår det, at ekstra tid til eksaminerne ville ændre prøvernes niveau og stille klager bedre end andre studerende. Afslaget begrundes også med, at der til disse eksaminer er begrænset behov for mundtlig kommunikation. De praktiske eksaminer har fokus på udførelsen af manuelle færdigheder. Dette ændrer dog ikke på, at den studerende stadig skal forstå og løse en opgave, og at mundtlig kommunikation er nødvendigt til en praktisk eksamen. På grund af klagers handicaps har han behov for ekstra tid til at kunne forstå og løse de opgaver, han stilles, og selv om der er fokus på manuelle færdigheder, har han derfor fortsat behov for 25 % ekstra tid for at kunne bestå eksamen. Dette understreges af, at klager tidligere har forsøgt at bestå eksamenerne uden ekstra tid, og dette ikke var muligt, fordi han ikke havde tidstrækkelig tid til at kunne demonstrere sit faglige niveau. Tilkendelse af 25 % ekstra tid til de praktiske eksaminer vil derfor ikke ændre prøvens niveau på en sådan måde, at klager stilles bedre end andre studerende, men alene ligestille ham med sine medstuderende uden handicap.
Rimelige bestræbelser
Klager gør gældende, at indklagede ikke har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hans handicap. Af afgørelsens begrundelse fremgår det, at studienævnet kun har lagt vægt på klagers talevanskeligheder.
Indklagede tager ikke hensyn til, at klager både har dysleksi og dysfasi, hvilket betyder, at han har behov for ekstra tid til at forstå og løse de opgaver, han stilles overfor. Dette behov kan ikke kompenseres tilstrækkeligt ved at få opgaverne læst højt, da højtlæsning ikke afhjælper hans dysfasi, som gør, at klager har behov for ekstra tid til at forstå det, som bliver læst op for ham.
Indklagede har fremsat påstand om frifindelse og subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb end påstået af klager.
Indklagede gør gældende, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at klager har en funktionsnedsættelse i form af dysfasi (at omsætte tanker og viden på en måde, som afspejler klagers niveau). Studienævnet finder imidlertid, at der foreligger dokumentation for talevanskeligheder.
Indklagede har i behandlingen af ansøgningen især lagt vægt på udtalelsen fra logopæden, idet dette opfattes som den primære specialist i forhold til sproglige vanskeligheder.
Indklagede ønsker at henlede opmærksomheden på, at dysfasi og dermed dét, at klager har svært ved at omsætte tanker og viden til talesprog på en måde, som afspejler hans niveau, ikke fremgår af udtalelsen fra logopæden.
Det kan således ikke udelukkes, at studienævnets afgørelse ville være faldet anderledes ud, såfremt vanskelighederne ved forståelse (dysfasi/DLD) var dokumenteret af en relevant specialist.
Udtalelsen fra psykolog udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for dysfasi. Dette skyldes, at udtalelserne er foretaget af en psykolog, som ikke er ansat ved en relevant instans fx sygehus, SPS, PPR eller lignende. Derudover er udredningen for dysfasi ikke beskrevet i den indsendte dokumentation.
Det er ligeledes på baggrund heraf, at studienævnet i afgørelse af 13. maj 2024 har lagt vægt på, at OSCE-eksamener er eksamener med fokus på udførelsen af manuelle færdigheder uden behov for teoretiske forklaringer undervejs. Den studerende eksamineres i det kiropraktiske håndelag, og der er begrænset fokus på og behov for mundtlig kommunikation ved disse eksamener. Nonverbal kommunikation er en central del af patienthåndteringen, hvilket gør sig gældende for alle tre OSCE-eksaminer.
Indklagede skal endvidere bemærke følgende om formålet med de pågældende eksaminer:
Det er afgørende for uddannelsen, at de studerende forberedes til praksis, hvilket også er baggrunden for, at hver stand ved en OSCE-eksamen har en varighed på 4 minutter.
En gennemsnitlig konsultation har en varighed på 10 minutter. Det forventes således, at en kiropraktor kan gennemføre en konsultation på 10 minutter. En konsultation består af fire dele: 1) Sygehistorie, 2) objektiv undersøgelse, 3) behandling, 4) Vejledning og uddannelse.
Ved OSCE-eksamenerne er der alene fokus på enten undersøgelses- eller behandlingsdelen. Eksamenerne i Fag A og B omhandler behandling, mens eksamen i fag B fokuserer på undersøgelsen.
Fag B og C
Patientkontakt (simuleret patient) er en del af eksamen, men indklagede har lagt vægt på, at den studerende kan vælge at minimere den i for vejen begrænsede verbale kommunikation med ”patienten” yderligere og betragteligt ved at benytte mere nonverbale kommunikationsformer.
Indklagede henviser således til, at den studerende i høj grad kan vælge at benytte nonverbal kommunikation, hvilket ikke anses som en forringelse af patientkommunikationen.
Det er på ovenstående baggrund indklagedes opfattelse, at en tidsforlængelse vil ændre prøvens faglige niveau, idet en tidsforlængelse til Fag B og C vil resultere i forlænget tid til udførelsen af de manuelle færdigheder, hvilket vurderes at give klager bedre vilkår under eksamen end de øvrige studerende, og derved ændre prøvens faglige niveau.
Fag A
Den fagansvarlige for fag A vurderede, at andelen af eksamen, der kræver mundtlig kommunikation af mere teoretisk karakter, udgør maksimalt 15% af eksamen. Således adskiller denne eksamen sig fra de to ovenstående eksamener.
Da hver stand ved denne OSCE-eksamen har en varighed på 4 minutter svarer en 25% tidsforlængelse af de 15% af eksamen, der kræver mundtlig kommunikation af mere teoretisk karakter, til en tidsforlængelse på 9 sekunder per stand.
Det er derfor indklagedes opfattelse, at en tidsforlængelse på 9 sekunder per stand udgør en kompensation for klagers dokumenterede handicap(s).
Det er indklagedes opfattelse, at en yderligere tidsforlængelse vil resultere i forlænget tid til udførelsen af de manuelle færdigheder, hvilket vurderes at give klager bedre vilkår under eksamen end de øvrige studerende og dermed ændre prøvens faglige niveau.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Om genoptagelse
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Den 28. februar 2025 klagede klager til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over forløbet hos indklagede. Den 17. februar 2026 modtog klager en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
På den baggrund vurderer nævnet, at der er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager nu har udtømt sine administrative klagemuligheder om de forhold, der klages over.
Nævnet genoptager derfor behandlingen af sagen.
Om forskelsbehandling
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Det fremgår af logopædisk notat af 18. marts 2024, at klager har talevanskeligheder af stammelignende karakter i form af reduceret fluency præget af ufuldstændige sætninger, pauser og fyldord.
Klager har vanskeligheder med mobilisering af længere lydmæssigt komplicerede ord og fremmedord. Ved almindelig samtale med brug af dagligdagssprog og uden ydre pres fremstår talen med god forståelighed. Der er tale om flere taleproblematikker i kombination, som forstærkes i pressede situationer. Øget tid til at formulere sig vil ikke i sig selv eliminere vanskelighederne i forhold til ordmobilisering af vanskelige ord.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i uddannelseslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Den 13. maj 2024 fik klager afslag på forlænget tid til fag B og C. Klager fik delvist tilsagn på forlænget tid til fag A.
Om fag B og C
Det fremgår af indklagedes afslag på forlænget tid til de pågældende eksamener, at der er fokus på udførelsen af manuelle færdigheder. Der er begrænset fokus på mundtlig kommunikation, hvorfor klagers dokumenterede talevanskeligheder ikke kan danne grundlag for en dispensation.
Der indgår simuleret patientkontakt, hvor der er fokus på brugen af dagligdags- og lægsmandssprog. Der kan anvendes nonverbale kommunikationsformer, der ikke anses som en forringelse af patientkontakten.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslagene på forlænget tid til de pågældende eksamener.
Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved eksamen er fokus på udførelsen af manuelle opgaver, hvor mundtlig kommunikation alene har et begrænset fokus. Derudover kan der anvendes nonverbale kommunikationsformer, som ikke anses som en forringelse i forhold til mundtlig kommunikation.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af det logopædiske notat af 18. marts 2024, at øget tid til at formulere sig ikke i sig selv vil eliminere klagers vanskeligheder i forhold til ordmobilisering af vanskelige ord.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Om fag A
Det fremgår af indklagedes delvise tilsagn om forlænget tid af 9 sekunder pr. eksamensstand, at den fagansvarlige havde vurderet, at mundtlig kommunikation af teoretisk karakter udgjorde maksimalt 15 pct. af eksamen.
Der er tale om korte og afgrænsede teoretiske opgaver, hvor brugen af fagtermer ikke er et krav og heller ikke bedømmes højere end lægmandssprog.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det delvise tilsagn om forlænget tid til den pågældende eksamen.
Nævnet har herved lagt vægt på den fagansvarliges skøn over, at mundtlig kommunikation maksimalt udgør 15 pct. af eksamen, og at brugen af fagtermer ikke bedømmes højere end lægmandssprog.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af det logopædiske notat af 18. marts 2024, at øget tid til at formulere sig ikke i sig selv vil eliminere klagers vanskeligheder i forhold til ordmobilisering af vanskelige ord.
Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering, får klager ikke medhold.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 10 om genoptagelse
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 3, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - uddannelse - afvisning Retsinformation · 26. april 2025
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - uddannelse - afvisning Retsinformation · 26. april 2025
- 24.2018 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale i prøvetiden.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. juni 2019
- Sag om hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at sagsøger blev afskediget Domsdatabasen · 19. april 2022
- Sag om, hvorvidt afbrydelsen af lærerpraktikforløb, som følge af krav om håndtryk til personer af alle køn udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion Domsdatabasen · 27. juni 2025
- 17.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. august 2026
- Sag om prøvelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en selvejende institution pålagde sagsøgte at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet Domsdatabasen · 23. juli 2021