Spring til indhold

Retsinformation

03-2001

KEN nr 12834 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt

af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 03.2001

Elev A mod

virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den 2. november 1976, og

indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 2. september 1996 indgået

uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med

uddannelsesperiode fra den 2. september 1996 til den 1. september 1999.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen

for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal

betale 36.756 kr.

Indklagede

har påstået frifindelse.

Kravet

vedrører betaling af såvel beordret som planeret overarbejde i årene 1994 til

1996 samt et krav om yderligere betaling af grundløn under henvisning til, at

denne ikke har været overenskomstmæssig. Det fremgår af klagerens opgørelse,

at

krav vedrørende beordret overarbejde i 1996 udgør 5.168,38 kr. og i 1997

udgør

8.072,46 kr. Desuden er der vedrørende 1997 et krav på betaling af 2.004,40

kr.

vedrørende hjemkaldelse fra skole, hvilket beløb indklagede er enig i.

Indklagede er enig i størrelsen af de

krævede beløb vedrørende grundløn, men gør i det hele

gældende, at en opgørelse af de samlede

betalinger til klageren viser, at klageren ikke har noget yderligere

Læs alt

betalingskrav.

På et

mæglingsmøde den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende

kokke- og smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november

1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret og planeret

overarbejde.

Denne sag

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B

(02.2001, 04.2001, 06.2001, 07.2001, 08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og

12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

forklaring af

indklagedes daglige leder,

C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,

tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige

forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet disse

har

fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om spørgsmålet, om

der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes spisepauser på ½

time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været afholdt. For det

andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på overarbejde

herunder

formen for registrering af dette samt registrering af afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,

Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne

09.2001-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres

vagtplan

var kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som

tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun

først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001

har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20

minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i

weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at

afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.

Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:

Indklagede

bestrider ikke omfanget af overarbejde, men gør gældende, at dette er

vederlagt

ved særlige tillæg ifølge lønsedlerne.

Klageren

har forklaret, at han under sin

ansættelse tillige havde arbejde i indklagedes bar B1.

Han havde 2-3 weekends på en måned to vagter

fra klokken 23 til 05. De løntillæg, der fremgår af lønsedlerne i 1998

vedrører

dette arbejde. Han bad i 1998 sin fagforening om bistand vedrørende sine

overarbejdskrav.

D

har forklaret, at klageren som den eneste kok fik

overarbejde betalt. Klageren arbejdede alene hver anden lørdag i baren, der

kun

var åben én gang om ugen.

Klageren

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må

lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i

overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle

være

til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste

tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om

korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes

arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget

med

2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.

Vedrørende

det beordrede overarbejde har klageren anført, at der ikke er sket betaling

heraf i 1996 og 1997. Indklagede har bevisbyrden for, at der er sket betaling

i

1998, og det må komme indklagede til skade, at lønsedlerne ikke er

specificeret, som de bør være. Klagerens forklaring vedrørende betalinger for

arbejdet i baren bør lægges til grund.

Om

passivitet har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede

udarbejdede lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele,

herunder overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og

uigennemskuelighed, som ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til

skade.

Indklagede

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har

bevisbyrden for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om

gamle sager vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at

der i et vist omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne,

men

det afgørende er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter

bevisførelsen

lægges til grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til

grund, kan det ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have

fuldt

medhold i deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

For så vidt

angår beordret overarbejde har indklagede anført, at den omstændighed, at

lønsedlerne muligt ikke er helt korrekt udformet, ikke bør medføre at

klagerne

skal have en ubegrundet berigelse. Summen af klagerens indtægter viser, at

han

ikke har noget krav.

Det gøres

gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens

passivitet.

I sagens

behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn

Jørgensen

og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover

har som særligt sagkyndig medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og

afdelingschef

Morten Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Vedrørende vagtplaneret overarbejde:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne

- herunder klageren - som

udgangspunkt har krav på

økonomisk

kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra

spørgsmålet om passivitet, gives klageren fuldt medhold i påstanden

vedrørende

vagtplaneret overarbejde.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om passivitet, bør tilkendes en

skønsmæssigt fastsat økonomisk kompensation.

Passivitet:

For så vidt

angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved

passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den

omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle

accepteret ordning.

Vedrørende beordret overarbejde:

Klageren

har i 1997 og 1998 som særlige tillæg oppebåret vederlag, der er af samme

størrelsesorden som klagerens krav på overarbejde, vederlag for hjemkaldelse

fra skole og arbejde i baren. Nævnet finder det på denne baggrund ikke

godtgjort, at klageren har yderligere krav på vederlag for beordret

overarbejde. Som følge heraf reduceres klagerens krav med posterne 5.168,38

kr.

og 8.072,46 kr. med tillæg af feriegodtgørelse af beløbene og pension af

8.072,46 kr., i alt 15.283,41, således at der

gives klageren medhold for så vidt angår et samlet beløb på 21.472,59 kr.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 21.472,59

kr.

Hver part

betaler sine egne omkostninger.

Denne

kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 02-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 07-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 09-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004