Spring til indhold

Retsinformation

02-2001

KEN nr 12833 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 02.2001

Elev A mod virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den 8. august 1976, og

indklagede, virksomhed ved C, blev i september 1994 indgået tillæg til

uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med

uddannelsesperiode fra den 15. september 1994 til den 30. juni 1997.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen

for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal

betale 42.538 kr.

Indklagede

har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 1.395,76 kr.

og

har i øvrigt påstået frifindelse.

Det

omtvistede beløb, 41.143 kr. udgøres af krav om betaling af såvel beordret

som

planeret overarbejde i årene 1994 (henholdsvis 3.444 kr. og 2.763 kr.), 1995

(1.329 kr. og 7.281 kr.), 1996 (7.516 kr. og 9.894 kr.) og 1997 (287 kr. og

3.684 kr.), i alt 36.198 kr. med tillæg af feriegodtgørelse, 4.524 kr. og

pensionsbidrag 3,9% af 10.800 kr., 421 kr.

Det fremgår

af referat af mæglingsmøde afholdt den 20. august 1998, at man bl.a. drøftede

klagerens påstande vedrørende overarbejde i perioden januar 1997 - december

1997. Af referat af mæglingsmøde afholdt den 16. august 1999 fremgår bl.a.,

at

klageren afgav forklaring om vagtplaner og overarbejde. På et

Læs alt

organisationsmøde

afholdt den 29. november 1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende

beordret og planeret overarbejde.

Denne sag

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomheden B

(03.2001, 04.2001, 06.2001, 07.2001, 08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og

12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

forklaring

af

indklagedes daglige leder, C,

administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F, tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet

disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om

spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes

spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været

afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på

overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af

afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem

Hotel-,Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001

-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var

kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som

tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun

først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001

har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20

minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i

weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at

afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.

Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:

Der er

under sagen fremlagt kopi af tre sider skemaer med rubrikker for dato og

timer

for henholdsvis overarbejde og afspadsering. Rubrikkerne er udfyldt med

håndskrift. Der fremgår ingen årstal af siderne. På en side, der er angivet

som

side 1, er i et antal tilfælde anført afspadseringstimer i størrelsesordenen

½

til 2½ timer. Ud for datoen 18/12 er i skemaets afspadseringsdel anført

“afspadserer fra 18/12 - 25-12.

34”.

Efter datoen 6/7 er med en anden håndskrift end den, der ellers er anvendt på

skemaerne, på en linje anført “uge 33-34

78” og på den næste linje er anført “uge 35

39”.

Klageren

har ved opgørelsen af overarbejdstimer alene fratrukket de 34 timer, der er

anført ud for datoen 18/12.

Klageren

har forklaret, at hun og de øvrige

elever benyttede de nævnte skemaer til registrering af overarbejde og

afspadsering. Skemaerne sad i et ringbind. Hun førte skemaet løbende. De 34

timer var aftalt afspadsering i forbindelse med juleferie. Afspadsering fra ½

til 2½ time skete uvarslet på den måde, at hun de pågældende dage fik at

vide,

at hun kunne gå lidt tidligere. Afspadseringstimerne 78 og 39 er skrevet ind

i

skemaet af køkkenlederen, I. Hun har ikke afspadseret på disse tidspunkter,

men

afholdt ferie. Hun blev udlært den 30. juni 1997 og havde sidste arbejdsdag i

februar

1997. Derefter var hun på skole. Under skoleopholdet talte hun med C om, hvor

mange overarbejdstimer hun havde, men C sagde, at ringbindet med skemaerne

var

væk. Mappen blev senere fundet, og klageren fik en kopi af skemaerne. Hun

ønskede at afspadsere den sidste periode efter skoleopholdet, men det ville C

ikke gå med til. Da hun ikke kunne udholde tanken om at skulle vende tilbage

til arbejdspladsen sygemeldte hun sig til J i receptionen. Hun havde

tidligere

talt med sin læge herom. Arbejdsgiveren forlangte ikke nogen lægeerklæring.

Hun

henvendte sig til sin fagforening om sagen mens hun var sygemeldt.

C

har forklaret, at de 78 og 39 timer vedrører aftalt

afspadsering i forbindelse med afslutningen af klagerens uddannelse. Det

drejede sig om tre uger inden og to uger efter skoleopholdet. Hun modtog ikke

nogen sygemelding fra klageren.

Klageren

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må

lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i

overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle

være

til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste

tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om

korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes

arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget

med

2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.

Om beordret

overarbejde har klageren anført, at der ikke mellem parterne er uenighed om

overarbejdets omfang, men alene om, hvorvidt det er afspadseret. Der har i

vidt

omfang været tale om uvarslet afspadsering af enkelte timer, hvilket er i

strid

med overenskomsten. De 78 og de 39 timer er ikke påført skemaet af klageren

og

Cs forklaring på timerne harmonerer ikke med det, der er angivet på skemaet.

Derfor må klagerens forklaring lægges til grund, og der må gives hende

medhold

også i denne del af påstanden.

Om

forældelse har klageren anført, at evt. forældelse afbrydes ved indbringelse

af

sagen for Tvistighedsnævnet. Hvis nævnet ikke deler denne opfattelse, kan

forældelsesspørgsmålet ikke afgøres, da man i så fald ikke ved, hvornår

forældelsen afbrydes.

Om

passivitet har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede

udarbejdede lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele,

herunder overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og

uigennemskuelighed, som ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til

skade.

Indklagede

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har

bevisbyrden for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om

gamle sager vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at

der i et vist omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne,

men

det afgørende er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter

bevisførelsen

lægges til grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til

grund, kan det ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have

fuldt

medhold i deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

Om beordret

overarbejde vedrørende klageren har indklagede anført, at omfanget heraf ikke

bestrides, men det gøres gældende, at dette er udlignet ved afspadsering.

Det gøres

gældende, at krav, der ligger mere end 5 år forud for sagens indbringelse for

Tvistighedsnævnet er forældet. Hvis indbringelse for nævnet ikke afbryder

forældelsen, må fristen regnes fra sagernes behandling i Tvistighedsnævnet.

Subsidiært gøres det gældende, at kravene er fortabt som følge af klagerens

passivitet.

I sagens

behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer

Mogens Kroman (formad), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn

Jørgensen

og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover

har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og

afdelingschef

Morten Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Vedrørende vagtplaneret overarbejde:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne

- herunder klageren - som

udgangspunkt har krav på

økonomisk

kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra

spørgsmålet om forældelse og passivitet, gives klageren fuldt medhold i

påstanden vedrørende vagtplaneret overarbejde.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om forældelse og passivitet, bør

tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk kompensation.

Vedrørende beordret overarbejde:

Det må

efter bevisførelsen lægges til grund, at i de tilfælde, hvor der er

registreret

afspadsering af enkelte timer, har indklagede ikke overholdt det i

overenskomsten foreskrevne varsel. Disse timer skal derfor ikke fratrækkes i

klagerens opgørelse over overarbejdstimer.

For så vidt

angår afspadsering af 78 og 39 timer lægger nævnet vægt på, at disse ikke som

alle øvrige oplysninger er påført skemaet af klageren og at Cs forklaring om,

at det drejer sig om afspadsering af tre uger før og to uger efter det

afsluttende skoleophold, ikke er i harmoni med oplysningerne på skemaet, idet

klager efter det oplyste var på skole i februar/marts 1997. Nævnet finder

herefter ikke, at der er grundlag for fradrag i klagerens opgørelse med andre

afspadseringstimer, end de, klageren selv har reguleret for. Der bør derfor,

bortset fra spørgsmålet om passivitet og forældelse, gives klageren medhold i

påstanden vedrørende beordret overarbejde.

Forældelse:

Nævnet

lægger i overensstemmelse med parternes synspunkter til grund, at forældelse

af

klagerens krav er afbrudt ved indbringelsen af sagen for Tvistighedsnævnet

den

15. januar 2001. De af

klagerens krav,

der er opstået mere end fem år forud herfor, findes at være forældede.

Klageren

har i 1996 så vidt ses ikke krav vedrørende beordret overarbejde før i

slutningen af januar. Der skal således ikke foretages nogen reduktion af

1996-kravet vedrørende beordret overarbejde. For så vidt angår vagtplaneret

overarbejde er dette for 1996 opgjort med udgangspunkt i 47 uger, hvorfor

kravet vedrørende denne post for 1996 reduceres med 2/47 således at det

omtvistede krav herefter udgør i alt 24.001 kr.

Passivitet:

For så vidt

angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved

passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den

omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle

accepteret ordning.

For så vidt

angår beordret overtid finder

4 medlemmer

af nævnet

ikke, at klageren har fortabt sit krav ved passivitet. Der lægges

herved vægt på, at klageren talte med C om sit tilgodehavende under sit

afsluttende skoleophold i 1997, at kravet blev fremsat eller omtalt på

mæglingsmøder i august 1998 og august 1999, på organisationsmøde i november

1999 og at sagen herefter blev indbragt for Tvistighedsnævnet i januar 2001.

Indklagede har således ikke haft anledning til at anse det for usikkert eller

uklart,

om klageren mente at have et krav på indklagede eller at klageren skulle have

opgivet kravet.

Tre medlemmer af nævnet

finder, at den tid, der er forløbet fra

uddannelsesaftalens ophør til kravet blev fremsat over for indklagede samt

den

tid, der er forløbet mellem de enkelte møder og indtil kravet blev indbragt

for

Tvistighedsnævnet bevirker, at indklagede har haft grund til at tro, at man

ikke senere ville blive mødt med noget krav vedrørende beordret overarbejde.

Disse medlemmer finder derfor, at klageren har fortabt dette krav ved

passivitet.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.396,76

kr.

Hver part

betaler sine egne omkostninger.

Denne

kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 12-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 07-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 09-2001 Retsinformation · 17. februar 2004