02-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 02.2001
Elev A mod virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den 8. august 1976, og
indklagede, virksomhed ved C, blev i september 1994 indgået tillæg til
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med
uddannelsesperiode fra den 15. september 1994 til den 30. juni 1997.
Klageren
har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,
Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen
for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal
betale 42.538 kr.
Indklagede
har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 1.395,76 kr.
og
har i øvrigt påstået frifindelse.
Det
omtvistede beløb, 41.143 kr. udgøres af krav om betaling af såvel beordret
som
planeret overarbejde i årene 1994 (henholdsvis 3.444 kr. og 2.763 kr.), 1995
(1.329 kr. og 7.281 kr.), 1996 (7.516 kr. og 9.894 kr.) og 1997 (287 kr. og
3.684 kr.), i alt 36.198 kr. med tillæg af feriegodtgørelse, 4.524 kr. og
pensionsbidrag 3,9% af 10.800 kr., 421 kr.
Det fremgår
af referat af mæglingsmøde afholdt den 20. august 1998, at man bl.a. drøftede
klagerens påstande vedrørende overarbejde i perioden januar 1997 - december
1997. Af referat af mæglingsmøde afholdt den 16. august 1999 fremgår bl.a.,
at
klageren afgav forklaring om vagtplaner og overarbejde. På et
Læs alt
organisationsmøde
afholdt den 29. november 1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende
beordret og planeret overarbejde.
Denne sag
er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomheden B
(03.2001, 04.2001, 06.2001, 07.2001, 08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og
12.2001).
Klagerne i
samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet
forklaring
af
indklagedes daglige leder, C,
administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F, tidligere
elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.
Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet
disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om
spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes
spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været
afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på
overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af
afspadsering.
Om disse
forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem
Hotel-,Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og
RestaurationsBranchens Forbund:
“§ 6 - Arbejdstiden
Stk. 2
Den
effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus
Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig
spisepause.
§ 7 - Vagtplan
Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer
forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens
begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne
ligeledes være anført.
§ 8 - Overarbejde
Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren
accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig
løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.
stk.
2, udbetales altid.
Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3
dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.
Overarbejde skal være afviklet inden for de
efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.
Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”
Om
bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:
Indklagede
har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er
blevet
afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er
blevet afbrudt.
Klagerne
i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke
og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en
vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001
-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var
kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav
tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.
Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner
har
samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som
tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.
Klagerne
har samstemmende forklaret, at de
som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at
pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun
først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001
har
forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times
varighed.
12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på
en
halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en
halv
times pause, men det er sket.
C og D
har forklaret, at eleverne har
haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men
eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor
som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.
E
har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.
Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev
afholdt på et senere tidspunkt.
F
har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20
minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.
G
har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i
pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange
ugentligt.
H
har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i
weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at
afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.
Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:
Der er
under sagen fremlagt kopi af tre sider skemaer med rubrikker for dato og
timer
for henholdsvis overarbejde og afspadsering. Rubrikkerne er udfyldt med
håndskrift. Der fremgår ingen årstal af siderne. På en side, der er angivet
som
side 1, er i et antal tilfælde anført afspadseringstimer i størrelsesordenen
½
til 2½ timer. Ud for datoen 18/12 er i skemaets afspadseringsdel anført
“afspadserer fra 18/12 - 25-12.
34”.
Efter datoen 6/7 er med en anden håndskrift end den, der ellers er anvendt på
skemaerne, på en linje anført “uge 33-34
78” og på den næste linje er anført “uge 35
39”.
Klageren
har ved opgørelsen af overarbejdstimer alene fratrukket de 34 timer, der er
anført ud for datoen 18/12.
Klageren
har forklaret, at hun og de øvrige
elever benyttede de nævnte skemaer til registrering af overarbejde og
afspadsering. Skemaerne sad i et ringbind. Hun førte skemaet løbende. De 34
timer var aftalt afspadsering i forbindelse med juleferie. Afspadsering fra ½
til 2½ time skete uvarslet på den måde, at hun de pågældende dage fik at
vide,
at hun kunne gå lidt tidligere. Afspadseringstimerne 78 og 39 er skrevet ind
i
skemaet af køkkenlederen, I. Hun har ikke afspadseret på disse tidspunkter,
men
afholdt ferie. Hun blev udlært den 30. juni 1997 og havde sidste arbejdsdag i
februar
1997. Derefter var hun på skole. Under skoleopholdet talte hun med C om, hvor
mange overarbejdstimer hun havde, men C sagde, at ringbindet med skemaerne
var
væk. Mappen blev senere fundet, og klageren fik en kopi af skemaerne. Hun
ønskede at afspadsere den sidste periode efter skoleopholdet, men det ville C
ikke gå med til. Da hun ikke kunne udholde tanken om at skulle vende tilbage
til arbejdspladsen sygemeldte hun sig til J i receptionen. Hun havde
tidligere
talt med sin læge herom. Arbejdsgiveren forlangte ikke nogen lægeerklæring.
Hun
henvendte sig til sin fagforening om sagen mens hun var sygemeldt.
C
har forklaret, at de 78 og 39 timer vedrører aftalt
afspadsering i forbindelse med afslutningen af klagerens uddannelse. Det
drejede sig om tre uger inden og to uger efter skoleopholdet. Hun modtog ikke
nogen sygemelding fra klageren.
Klageren
har til støtte for sin påstand i
relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må
lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i
overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle
være
til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste
tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om
korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes
arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget
med
2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.
Om beordret
overarbejde har klageren anført, at der ikke mellem parterne er uenighed om
overarbejdets omfang, men alene om, hvorvidt det er afspadseret. Der har i
vidt
omfang været tale om uvarslet afspadsering af enkelte timer, hvilket er i
strid
med overenskomsten. De 78 og de 39 timer er ikke påført skemaet af klageren
og
Cs forklaring på timerne harmonerer ikke med det, der er angivet på skemaet.
Derfor må klagerens forklaring lægges til grund, og der må gives hende
medhold
også i denne del af påstanden.
Om
forældelse har klageren anført, at evt. forældelse afbrydes ved indbringelse
af
sagen for Tvistighedsnævnet. Hvis nævnet ikke deler denne opfattelse, kan
forældelsesspørgsmålet ikke afgøres, da man i så fald ikke ved, hvornår
forældelsen afbrydes.
Om
passivitet har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede
udarbejdede lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele,
herunder overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og
uigennemskuelighed, som ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til
skade.
Indklagede
har til støtte for sin påstand i
relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har
bevisbyrden for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om
gamle sager vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at
der i et vist omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne,
men
det afgørende er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter
bevisførelsen
lægges til grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til
grund, kan det ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have
fuldt
medhold i deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.
Om beordret
overarbejde vedrørende klageren har indklagede anført, at omfanget heraf ikke
bestrides, men det gøres gældende, at dette er udlignet ved afspadsering.
Det gøres
gældende, at krav, der ligger mere end 5 år forud for sagens indbringelse for
Tvistighedsnævnet er forældet. Hvis indbringelse for nævnet ikke afbryder
forældelsen, må fristen regnes fra sagernes behandling i Tvistighedsnævnet.
Subsidiært gøres det gældende, at kravene er fortabt som følge af klagerens
passivitet.
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Mogens Kroman (formad), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn
Jørgensen
og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover
har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og
afdelingschef
Morten Brustad, HORESTA.
Tvistighedsnævnets bemærkninger:
Vedrørende vagtplaneret overarbejde:
Det lægges
efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -
spisepauser
ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist
havde
en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er
forekommet,
at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at
eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over
arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at
eleverne
- herunder klageren - som
udgangspunkt har krav på
økonomisk
kompensation herfor.
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Efter
overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige
arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri
ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden
rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har
stået
til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har
kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra
spørgsmålet om forældelse og passivitet, gives klageren fuldt medhold i
påstanden vedrørende vagtplaneret overarbejde.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Det må
lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,
selvom
dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener
derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om forældelse og passivitet, bør
tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk kompensation.
Vedrørende beordret overarbejde:
Det må
efter bevisførelsen lægges til grund, at i de tilfælde, hvor der er
registreret
afspadsering af enkelte timer, har indklagede ikke overholdt det i
overenskomsten foreskrevne varsel. Disse timer skal derfor ikke fratrækkes i
klagerens opgørelse over overarbejdstimer.
For så vidt
angår afspadsering af 78 og 39 timer lægger nævnet vægt på, at disse ikke som
alle øvrige oplysninger er påført skemaet af klageren og at Cs forklaring om,
at det drejer sig om afspadsering af tre uger før og to uger efter det
afsluttende skoleophold, ikke er i harmoni med oplysningerne på skemaet, idet
klager efter det oplyste var på skole i februar/marts 1997. Nævnet finder
herefter ikke, at der er grundlag for fradrag i klagerens opgørelse med andre
afspadseringstimer, end de, klageren selv har reguleret for. Der bør derfor,
bortset fra spørgsmålet om passivitet og forældelse, gives klageren medhold i
påstanden vedrørende beordret overarbejde.
Forældelse:
Nævnet
lægger i overensstemmelse med parternes synspunkter til grund, at forældelse
af
klagerens krav er afbrudt ved indbringelsen af sagen for Tvistighedsnævnet
den
15. januar 2001. De af
klagerens krav,
der er opstået mere end fem år forud herfor, findes at være forældede.
Klageren
har i 1996 så vidt ses ikke krav vedrørende beordret overarbejde før i
slutningen af januar. Der skal således ikke foretages nogen reduktion af
1996-kravet vedrørende beordret overarbejde. For så vidt angår vagtplaneret
overarbejde er dette for 1996 opgjort med udgangspunkt i 47 uger, hvorfor
kravet vedrørende denne post for 1996 reduceres med 2/47 således at det
omtvistede krav herefter udgør i alt 24.001 kr.
Passivitet:
For så vidt
angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved
passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den
omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle
accepteret ordning.
For så vidt
angår beordret overtid finder
4 medlemmer
af nævnet
ikke, at klageren har fortabt sit krav ved passivitet. Der lægges
herved vægt på, at klageren talte med C om sit tilgodehavende under sit
afsluttende skoleophold i 1997, at kravet blev fremsat eller omtalt på
mæglingsmøder i august 1998 og august 1999, på organisationsmøde i november
1999 og at sagen herefter blev indbragt for Tvistighedsnævnet i januar 2001.
Indklagede har således ikke haft anledning til at anse det for usikkert eller
uklart,
om klageren mente at have et krav på indklagede eller at klageren skulle have
opgivet kravet.
Tre medlemmer af nævnet
finder, at den tid, der er forløbet fra
uddannelsesaftalens ophør til kravet blev fremsat over for indklagede samt
den
tid, der er forløbet mellem de enkelte møder og indtil kravet blev indbragt
for
Tvistighedsnævnet bevirker, at indklagede har haft grund til at tro, at man
ikke senere ville blive mødt med noget krav vedrørende beordret overarbejde.
Disse medlemmer finder derfor, at klageren har fortabt dette krav ved
passivitet.
Der træffes
afgørelse efter stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m m e s:
Indklagede,
virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.396,76
kr.
Hver part
betaler sine egne omkostninger.
Denne
kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.