Spring til indhold

Retsinformation

09-2001

KEN nr 12840 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt

af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 09.2001

Elev A mod

virksomhed B v/C

Mellem

klageren, elev A, født den 7. marts 1979, og indklagede, virksomhed B ved C,

blev der den 1. april 1998 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren

skulle

uddannes som tjener med uddannelsesperiode fra den 1. april 1998 til den 31.

august 2001. Klageren ophævede aftalen den 2. maj 1999.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen

for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal

betale 57.561,33 kr.

Indklagede

har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 18.561,10 kr.

og har i øvrigt påstået frifindelse.

Det

omtvistede beløb, 38.998,23 kr. vedrører spørgsmålet om vagtplaneret

overarbejde i 1998 og 1999 med henholdsvis 11.204,88 kr. og 7.311,03 kr.. Det

resterende beløb på 20.482,32 kr. udgør krav på vederlag for beordret

overarbejde i 1998.

På et

mæglingsmøde afholdt den 26. maj 1999 drøftedes bl.a. klagerens krav

vedrørende

beordret og planeret overarbejde. Sagen har endvidere været behandlet på et

organisationsmøde den 29. november 1999.

Denne sag

Læs alt

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod B (02.2001,

03.2001,

04.2001, 06.2001, 07.2001,

08.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

forklaring af

indklagedes daglige leder,

C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,

tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet

disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om

spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes

spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været

afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på

overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af

afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,

Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001 -

12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var

kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i

køkkenet som tjenerelever angav tidspunkterne

for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun

først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. A har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har

forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20 minutter. Til hverdag kunne

de

dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret,

at afbrudte pauser forekom, navnlig i weekends. Det forekom 3-4 gange

månedligt. Det kan dog også godt være, at afbrydelserne havde et omfang som

forklaret af G.

Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:

Klageren

har forklaret, at han, som det var

ham pålagt, i 1998 noterede overarbejdstimer på løse sedler, der blev lagt i

en

skuffe. Samtidig noterede han løbende sine overarbejdstimer i sin kalender,

der

er fremlagt under sagen. Han havde også overarbejde i 1999, men har ikke

længere sine registreringer heraf. Han fik i 1998 løbende betaling for

beordret

overarbejde, men han kontrollerede ikke disse betalinger løbende. Det skete

først i 1999. Han rettede ikke henvendelse til indklagede vedrørende det

manglende beløb, han havde konstateret. Han gik ud fra, at der ville komme en

regulering fra indklagede.

Klageren

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må

lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i

overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle

være

til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste

tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om

korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes

arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget

med

2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.

Om beordret

overarbejde har klageren anført, at overarbejdets omfang må anses for

dokumenteret.

Om passivitet

har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede udarbejdede

lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele, herunder

overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og uigennemskuelighed,

som

ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til skade.

Indklagede

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har

bevisbyrden for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om

gamle sager vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at

der i et vist omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne,

men

det afgørende er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter

bevisførelsen

lægges til grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til

grund, kan det ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have

fuldt

medhold i deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

For så vidt

angår beordret overarbejde har indklagede anført, at den omstændighed, at

lønsedlerne muligt ikke er helt korrekt udformet, ikke bør medføre at

klagerne

skal have en ubegrundet berigelse.

Det gøres

gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens

passivitet.

I sagens

behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn

Jørgensen

og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover

har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og

afdelingschef

Morten Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Vedrørende vagtplaneret overarbejde:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på

økonomisk kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra

spørgsmålet om passivitet, gives klageren fuldt medhold i påstanden

vedrørende

vagtplaneret overarbejde.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om

passivitet, bør tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk

kompensation.

Passivitet:

For så vidt

angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved

passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den

omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle

accepteret ordning.

Vedrørende beordret overarbejde:

Klageren

har løbende fået betaling for beordret overarbejde, og han har løbende

registreret sit overarbejde i sin kalender uden at reagere over for

indklagedes

betalinger. Under disse omstændigheder findes klageren ikke at have

godtgjort,

at han er berettiget til yderligere betaling for beordret overarbejde.

Der gives

herefter klageren medhold for så vidt angår et samlet beløb på 37.077,01 kr.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 37.077,01

kr.

Hver part

betaler sine egne omkostninger.

Denne

kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 07-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 12-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 06-2001 Retsinformation · 17. februar 2004