09-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt
af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 09.2001
Elev A mod
virksomhed B v/C
Mellem
klageren, elev A, født den 7. marts 1979, og indklagede, virksomhed B ved C,
blev der den 1. april 1998 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren
skulle
uddannes som tjener med uddannelsesperiode fra den 1. april 1998 til den 31.
august 2001. Klageren ophævede aftalen den 2. maj 1999.
Klageren
har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,
Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen
for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal
betale 57.561,33 kr.
Indklagede
har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 18.561,10 kr.
og har i øvrigt påstået frifindelse.
Det
omtvistede beløb, 38.998,23 kr. vedrører spørgsmålet om vagtplaneret
overarbejde i 1998 og 1999 med henholdsvis 11.204,88 kr. og 7.311,03 kr.. Det
resterende beløb på 20.482,32 kr. udgør krav på vederlag for beordret
overarbejde i 1998.
På et
mæglingsmøde afholdt den 26. maj 1999 drøftedes bl.a. klagerens krav
vedrørende
beordret og planeret overarbejde. Sagen har endvidere været behandlet på et
organisationsmøde den 29. november 1999.
Denne sag
Læs alt
er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod B (02.2001,
03.2001,
04.2001, 06.2001, 07.2001,
08.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).
Klagerne i
samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet
forklaring af
indklagedes daglige leder,
C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,
tidligere
elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.
Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet
disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om
spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes
spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været
afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på
overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af
afspadsering.
Om disse
forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,
Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og
RestaurationsBranchens Forbund:
“§ 6 - Arbejdstiden
Stk. 2
Den
effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus
Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig
spisepause.
§ 7 - Vagtplan
Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer
forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens
begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne
ligeledes være anført.
§ 8 - Overarbejde
Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren
accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig
løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.
stk.
2, udbetales altid.
Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3
dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.
Overarbejde skal være afviklet inden for de
efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.
Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”
Om
bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:
Indklagede
har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er
blevet
afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er
blevet afbrudt.
Klagerne
i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke
og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en
vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001 -
12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var
kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav
tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.
Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner
har
samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i
køkkenet som tjenerelever angav tidspunkterne
for spisepauser af en halv time.
Klagerne
har samstemmende forklaret, at de
som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at
pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun
først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. A har
forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times
varighed.
12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på
en
halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en
halv
times pause, men det er sket.
C og D
har forklaret, at eleverne har
haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men
eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor
som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.
E
har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.
Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev
afholdt på et senere tidspunkt.
F
har
forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20 minutter. Til hverdag kunne
de
dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.
G
har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i
pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange
ugentligt.
H
har forklaret,
at afbrudte pauser forekom, navnlig i weekends. Det forekom 3-4 gange
månedligt. Det kan dog også godt være, at afbrydelserne havde et omfang som
forklaret af G.
Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:
Klageren
har forklaret, at han, som det var
ham pålagt, i 1998 noterede overarbejdstimer på løse sedler, der blev lagt i
en
skuffe. Samtidig noterede han løbende sine overarbejdstimer i sin kalender,
der
er fremlagt under sagen. Han havde også overarbejde i 1999, men har ikke
længere sine registreringer heraf. Han fik i 1998 løbende betaling for
beordret
overarbejde, men han kontrollerede ikke disse betalinger løbende. Det skete
først i 1999. Han rettede ikke henvendelse til indklagede vedrørende det
manglende beløb, han havde konstateret. Han gik ud fra, at der ville komme en
regulering fra indklagede.
Klageren
har til støtte for sin påstand i
relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må
lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i
overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle
være
til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste
tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om
korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes
arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget
med
2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.
Om beordret
overarbejde har klageren anført, at overarbejdets omfang må anses for
dokumenteret.
Om passivitet
har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede udarbejdede
lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele, herunder
overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og uigennemskuelighed,
som
ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til skade.
Indklagede
har til støtte for sin påstand i
relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har
bevisbyrden for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om
gamle sager vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at
der i et vist omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne,
men
det afgørende er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter
bevisførelsen
lægges til grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til
grund, kan det ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have
fuldt
medhold i deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.
For så vidt
angår beordret overarbejde har indklagede anført, at den omstændighed, at
lønsedlerne muligt ikke er helt korrekt udformet, ikke bør medføre at
klagerne
skal have en ubegrundet berigelse.
Det gøres
gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens
passivitet.
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn
Jørgensen
og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover
har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og
afdelingschef
Morten Brustad, HORESTA.
Tvistighedsnævnets bemærkninger:
Vedrørende vagtplaneret overarbejde:
Det lægges
efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -
spisepauser
ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist
havde
en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er
forekommet,
at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at
eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over
arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at
eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på
økonomisk kompensation herfor.
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Efter
overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige
arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri
ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden
rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har
stået
til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har
kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra
spørgsmålet om passivitet, gives klageren fuldt medhold i påstanden
vedrørende
vagtplaneret overarbejde.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Det må
lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,
selvom
dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener
derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om
passivitet, bør tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk
kompensation.
Passivitet:
For så vidt
angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved
passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den
omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle
accepteret ordning.
Vedrørende beordret overarbejde:
Klageren
har løbende fået betaling for beordret overarbejde, og han har løbende
registreret sit overarbejde i sin kalender uden at reagere over for
indklagedes
betalinger. Under disse omstændigheder findes klageren ikke at have
godtgjort,
at han er berettiget til yderligere betaling for beordret overarbejde.
Der gives
herefter klageren medhold for så vidt angår et samlet beløb på 37.077,01 kr.
Der træffes
afgørelse efter stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m m e s:
Indklagede,
virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 37.077,01
kr.
Hver part
betaler sine egne omkostninger.
Denne
kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.