Spring til indhold

Retsinformation

07-2001

KEN nr 12838 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt

af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 07.2001

Elev A mod

virksomhed B v/C

Mellem

klageren, elev A, født den 6. marts 1978, og indklagede, virksomhed B ved C,

blev der den 2. juni 1997 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren

skulle

uddannes som smørrebrødsjomfru med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1997

til

den 30. december 1999. Klageren ophævede aftalen den 17. januar 1999.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen

for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal

betale 41.023 kr.

Indklagede

har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 22.493,64 kr.

og har i øvrigt påstået frifindelse. Indklagede bestrider ikke, at klageren

har

udført beordret overarbejde, men gør gældende, at dette har haft et mindre

omfang end påstået af klageren.

Det

omtvistede beløb, 18.529,36 kr. vedrører vagtplaneret og beordret

overarbejde,

yderligere pensionsbidrag samt diverse genetillæg.

På et

mæglingsmøde den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende

kokke- og smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november

Læs alt

1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret overarbejde.

Denne sag

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B

(02.2001, 03.2001, 04.2001, 06.2001,

08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

forklaring af

indklagedes daglige leder,

C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,

tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet

disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om

spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes

spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været

afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på

overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af

afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,

Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet

afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001 -

12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var

kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som

tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. A har forklaret, at hun først

på

ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001 har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20

minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i

weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at

afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.

Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:

Klageren

har forklaret, at hun i

overensstemmelse med instruks herom skrev sit overarbejde på sedler, der blev

givet til de udlærte ansatte. Det var efter, at et særligt ringbind med

skemaer

til notater var forsvundet. Hun noterede endvidere løbende overarbejdet i sin

personlige kalender, der er fremlagt under sagen. Hun har afspadseret enkelte

timer. Da hun ophævede ansættelsesforholdet fremsatte hun ikke krav om

betaling

af overarbejde.

Klageren

har til støtte for sin påstand i

relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må

lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i

overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle

være

til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste

tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om

korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes

arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget

med

2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.

Om beordret

overarbejde har klageren anført, at overarbejdets omfang må anses for

dokumenteret.

Om

passivitet har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede

udarbejdede lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele,

herunder overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og

uigennemskuelighed, som ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til

skade.

Indklagede

har til støtte for sin påstand i relation

til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har bevisbyrden

for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om gamle sager

vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at der i et

vist

omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne, men det

afgørende

er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter bevisførelsen lægges til

grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til grund, kan

det

ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have fuldt medhold i

deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

For så vidt

angår beordret overarbejde har indklagede anført, at den omstændighed, at

lønsedlerne muligt ikke er helt korrekt udformet, ikke bør medføre at

klagerne

skal have en ubegrundet berigelse.

Det gøres

gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens

passivitet.

I sagens

behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn

Jørgensen

og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover

har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og

afdelingschef

Morten Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Vedrørende vagtplaneret overarbejde:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på økonomisk

kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra

spørgsmålet om passivitet, gives klageren fuldt medhold i påstanden

vedrørende

vagtplaneret overarbejde.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om passivitet, bør tilkendes en

skønsmæssigt fastsat økonomisk kompensation.

Passivitet:

For så vidt

angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved

passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den

omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle

accepteret ordning.

Vedrørende beordret overarbejde:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Indklagede

bestrider ikke, at klageren har haft beordret overarbejde. Indklagedes

lønsedler giver ikke noget sikkert grundlag for en konstatering af antallet

af

overarbejdstimer, og indklagede har ikke fremlagt de løse sedler, hvorpå

overarbejdet blev registreret. Under disse omstændigheder findes klagerens

opgørelse at måtte lægges til grund, hvorfor der, bortset fra spørgsmålet om

passivitet gives klageren medhold i hendes påstand vedrørende beordret

overarbejde.

Disse

medlemmer af nævnet finder endvidere ikke, at klageren har fortabt sit krav

vedrørende beordret overarbejde ved passivitet. Der lægges herved vægt på, at

kravet blev fremsat på organisationsmøde i november 1999 og at sagen herefter

blev indbragt for Tvistighedsnævnet i januar 2001. Indklagede har således

ikke

haft anledning til at anse det for usikkert eller uklart, om klageren mente

at

have et krav på indklagede eller at klageren skulle have opgivet kravet.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Således som

sagen er forelagt, finder vi det ikke godtgjort af klageren, at der har været

udført beordret overarbejde i det af klageren anførte omfang, hvorfor

indklagedes frifindelsespåstand for denne del af det samlede krav bør tages

til

følge.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 41.023,00

kr.

Hver part

betaler sine egne omkostninger.

Denne

kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 09-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 12-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 06-2001 Retsinformation · 17. februar 2004