07-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt
af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 07.2001
Elev A mod
virksomhed B v/C
Mellem
klageren, elev A, født den 6. marts 1978, og indklagede, virksomhed B ved C,
blev der den 2. juni 1997 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren
skulle
uddannes som smørrebrødsjomfru med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1997
til
den 30. december 1999. Klageren ophævede aftalen den 17. januar 1999.
Klageren
har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,
Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen
for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal
betale 41.023 kr.
Indklagede
har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 22.493,64 kr.
og har i øvrigt påstået frifindelse. Indklagede bestrider ikke, at klageren
har
udført beordret overarbejde, men gør gældende, at dette har haft et mindre
omfang end påstået af klageren.
Det
omtvistede beløb, 18.529,36 kr. vedrører vagtplaneret og beordret
overarbejde,
yderligere pensionsbidrag samt diverse genetillæg.
På et
mæglingsmøde den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende
kokke- og smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november
Læs alt
1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret overarbejde.
Denne sag
er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B
(02.2001, 03.2001, 04.2001, 06.2001,
08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).
Klagerne i
samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet
forklaring af
indklagedes daglige leder,
C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,
tidligere
elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.
Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet
disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om
spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes
spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været
afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på
overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af
afspadsering.
Om disse
forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,
Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og
RestaurationsBranchens Forbund:
“§ 6 - Arbejdstiden
Stk. 2
Den
effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus
Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig
spisepause.
§ 7 - Vagtplan
Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer
forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens
begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne
ligeledes være anført.
§ 8 - Overarbejde
Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren
accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig
løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.
stk.
2, udbetales altid.
Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3
dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.
Overarbejde skal være afviklet inden for de
efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.
Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”
Om
bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:
Indklagede
har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er
blevet
afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er
blevet
afbrudt.
Klagerne
i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke
og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en
vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne 09.2001 -
12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres vagtplan var
kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav
tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.
Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner
har
samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som
tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.
Klagerne
har samstemmende forklaret, at de
som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at
pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. A har forklaret, at hun først
på
ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001 har
forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times
varighed.
12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på
en
halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en
halv
times pause, men det er sket.
C og D
har forklaret, at eleverne har
haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men
eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor
som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.
E
har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.
Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev
afholdt på et senere tidspunkt.
F
har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20
minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.
G
har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i
pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange
ugentligt.
H
har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i
weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at
afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.
Om klagerens krav vedrørende overarbejde bemærkes:
Klageren
har forklaret, at hun i
overensstemmelse med instruks herom skrev sit overarbejde på sedler, der blev
givet til de udlærte ansatte. Det var efter, at et særligt ringbind med
skemaer
til notater var forsvundet. Hun noterede endvidere løbende overarbejdet i sin
personlige kalender, der er fremlagt under sagen. Hun har afspadseret enkelte
timer. Da hun ophævede ansættelsesforholdet fremsatte hun ikke krav om
betaling
af overarbejde.
Klageren
har til støtte for sin påstand i
relation til vagtplaneret overarbejde anført, at det efter bevisførelsen må
lægges til grund, at klagernes spisepauser reelt ikke som forudsat i
overenskomsten har været en arbejdsfri periode, hvor eleverne ikke skulle
være
til rådighed for arbejdsgivere. Der var ikke tale om pauser på faste
tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne holde pauser, var der tale om
korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev afbrudt. Elevernes
arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten været forlænget
med
2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor som påstået.
Om beordret
overarbejde har klageren anført, at overarbejdets omfang må anses for
dokumenteret.
Om
passivitet har klageren anført, at det er generelt for de af indklagede
udarbejdede lønsedler, at de ikke behørigt specificerer de enkelte løndele,
herunder overarbejde. Dette har bevirket en generel uklarhed og
uigennemskuelighed, som ved en passivitetsbedømmelse må komme indklagede til
skade.
Indklagede
har til støtte for sin påstand i relation
til vagtplaneret overarbejde anført, at det er klagerne, der har bevisbyrden
for deres krav og det skal tages i betragtning, at der er tale om gamle sager
vedrørende afsluttede ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at der i et
vist
omfang har været tale om opsplitning og flytning af pauserne, men det
afgørende
er, om pauserne er blevet afholdt, og det må efter bevisførelsen lægges til
grund. Selvom klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til grund, kan
det
ikke føre til, at eleverne - herunder klageren - skal have fuldt medhold i
deres krav, da de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.
For så vidt
angår beordret overarbejde har indklagede anført, at den omstændighed, at
lønsedlerne muligt ikke er helt korrekt udformet, ikke bør medføre at
klagerne
skal have en ubegrundet berigelse.
Det gøres
gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens
passivitet.
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn
Jørgensen
og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover
har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og
afdelingschef
Morten Brustad, HORESTA.
Tvistighedsnævnets bemærkninger:
Vedrørende vagtplaneret overarbejde:
Det lægges
efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -
spisepauser
ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist
havde
en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er
forekommet,
at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at
eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over
arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at
eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på økonomisk
kompensation herfor.
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Efter
overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige
arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri
ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden
rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har
stået
til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har
kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der, bortset fra
spørgsmålet om passivitet, gives klageren fuldt medhold i påstanden
vedrørende
vagtplaneret overarbejde.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Det må
lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,
selvom
dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener
derfor, at klageren, bortset fra spørgsmålet om passivitet, bør tilkendes en
skønsmæssigt fastsat økonomisk kompensation.
Passivitet:
For så vidt
angår vagtplaneret overtid finder nævnet ikke, at kravet er fortabt ved
passivitet. Der lægges herved vægt på spørgsmålets tekniske karakter og den
omstændighed, at indklagedes praksis for eleverne fremstod som en af alle
accepteret ordning.
Vedrørende beordret overarbejde:
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Indklagede
bestrider ikke, at klageren har haft beordret overarbejde. Indklagedes
lønsedler giver ikke noget sikkert grundlag for en konstatering af antallet
af
overarbejdstimer, og indklagede har ikke fremlagt de løse sedler, hvorpå
overarbejdet blev registreret. Under disse omstændigheder findes klagerens
opgørelse at måtte lægges til grund, hvorfor der, bortset fra spørgsmålet om
passivitet gives klageren medhold i hendes påstand vedrørende beordret
overarbejde.
Disse
medlemmer af nævnet finder endvidere ikke, at klageren har fortabt sit krav
vedrørende beordret overarbejde ved passivitet. Der lægges herved vægt på, at
kravet blev fremsat på organisationsmøde i november 1999 og at sagen herefter
blev indbragt for Tvistighedsnævnet i januar 2001. Indklagede har således
ikke
haft anledning til at anse det for usikkert eller uklart, om klageren mente
at
have et krav på indklagede eller at klageren skulle have opgivet kravet.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Således som
sagen er forelagt, finder vi det ikke godtgjort af klageren, at der har været
udført beordret overarbejde i det af klageren anførte omfang, hvorfor
indklagedes frifindelsespåstand for denne del af det samlede krav bør tages
til
følge.
Der træffes
afgørelse efter stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m m e s:
Indklagede,
virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 41.023,00
kr.
Hver part
betaler sine egne omkostninger.
Denne
kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.