Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

2002/1 LSV 73Lovforslag som vedtagetFolketinget4. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget

af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003

Forslag

til

Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven skal fremme et bredt, samordnet

udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af

arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra

erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors

beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med

beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at

dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante

kompetencer.

Stk. 2.

Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal

1)

bidrage til at vedligeholde, udbygge og

forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets

behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,

2)

medvirke til at afhjælpe omstillings- og

tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med

arbejdsmarkedets

behov på kortere og længere sigt,

Læs alt

3)

give voksne muligheder for at forbedre såvel

erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at

opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet

grunduddannelse.

Kapitel 2

Fælles

kompetencebeskrivelser

§ 2.

Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5,

udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende

arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1,

forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og

rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for

voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante

kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de

enkeltfag,

der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.

Stk. 2.

Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden

afgørelsen træffes, skal Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse,

jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3

år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles

kompetencebeskrivelse

revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren

herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse

skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat

fald bortfalder den.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en

fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 4.

Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte

arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser,

efter behov.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de

fælles

kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan

optages

i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.

Kapitel 3

Råd og

udvalg

Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

§ 3.

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og

Efteruddannelse har til opgave at rådgive undervisningsministeren om

grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles

kompetencebeskrivelser

og om behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

efter

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3.

Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 4.

Ministeren nedsætter Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker

derudover rådets medlemmer på følgende måde:

1)

7 medlemmer efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark.

2)

1 medlem efter indstilling fra

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

5 medlemmer efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

4)

1 medlem efter indstilling fra

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

5)

2 repræsentanter for de offentlige

arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Kommunernes

Landsforening

og Amtsrådsforeningen i fællesskab.

Stk. 2.

Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i

rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer,

dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3

pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i

medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems

sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3.

Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet

og

efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra

Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.

Stk. 4.

Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser, der er uden stemmeret.

Stk. 5.

Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første

gang

frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige

perioder.

Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens

udløb.

Efteruddannelsesudvalg

§ 5.

Arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et

lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes

hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker

arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger

blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes

af

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 3.

Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter

godkendelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse slutte

sig

sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om

erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager

opgaverne

efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4.

Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de

organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.

§ 6.

Efteruddannelsesudvalgene har til opgave

at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant

kompetenceudvikling for voksne.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf.

§

2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et

centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.

§ 7.

Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles

kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område

og

fastsætte en tidsfrist herfor.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles

kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.

§ 8.

Uddannelsesmateriale, der udvikles af

efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten,

tilhører Undervisningsministeriet.

Lokale

uddannelsesudvalg

§ 9.

Institutioner godkendt efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere

lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for

de fælles kompetencebeskrivelser, som

institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.

Stk. 2.

Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører

de

uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3.

De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i

vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i

uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter

indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges

af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt

repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det

geografiske område,

som

institutionens udbud henvender sig til.

Stk. 4.

En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere

tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan

tilforordnes

udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5.

Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 6.

Udvalgene kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg

nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 10.

Arbejdsmarkedsuddannelser er

korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med

erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for

de

fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som

enkeltfag.

Målene beskrives i forhold til jobområder.

Stk. 3.

Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye

arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses

gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse.

Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor

private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis

væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en

statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4.

Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse

udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for

6

uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for

godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er

udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der

foretages

bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en

arbejdsmarkedsuddannelse.

Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles

kompetencebeskrivelser.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter

efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

nærmere regler om indholdet af

arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 11.

Arbejdsmarkedsuddannelser kan

tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og

afholdes

som undervisning på en virksomhed.

Stk. 3.

Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt

arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i

undervisningen,

medmindre andet er

fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes

tilrettelæggelse.

§ 12.

Uddannelsesinstitutionerne udsteder

bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser

med myndighedskrav.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse

nærmere

regler om udformning og udstedelse af beviser.

§ 13.

Undervisningsministeren fastsætter efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere

regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på

arbejdsmarkedsuddannelse.

Særlige

uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

§ 14.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge

og indvandrere er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af

arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for

flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.

Individuel

kompetenceafklaring

§ 15.

Individuel kompetenceafklaring efter

denne lov er studie- og uddannelsesvejledning,

praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og

almene kompetencer eller uddannelsesforberedelse som led i institutionernes

rådgivning af kursister og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse inden for rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2.

Individuel kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold,

varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Kapitel 5

Godkendelse

til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

§ 16.

Undervisningsministeren godkender efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, hvilke

offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de

arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles

kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter godkendelse til at udbyde

individuel kompetenceafklaring.

Stk. 2.

Institutioner kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere,

jf.

§ 14, fra de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde, og

enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt

til

at udbyde.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionerne

fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne,

jf.

dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

§ 17.

Undervisningsministeren kan efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse pålægge

institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis

der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne,

herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete

foranstaltninger

til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold

ikke overholdes.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis

forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 18.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i

overensstemmelse med lovens formål.

Kapitel 6

Tilskud

§ 19.

Staten kan yde tilskud til udvikling af

fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. §

10,

samt individuel kompetenceafklaring, jf. § 15.

Stk. 2.

Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse

af

lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og

kvalitetsmålinger.

Stk. 3.

Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og

indvandrere, jf. § 14.

Stk. 4.

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om

tilskud efter stk. 1-3.

§ 20.

Uddannelsesinstitutioner godkendt til at

udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15 modtager tilskud til uddannelserne efter

reglerne i

lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for

deltagelse i disse efter samme lov.

Stk. 2.

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles

kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser,

landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,

deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra,

deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra,

enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk

grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og

kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets

udtalelse

kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter,

reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.

§ 21.

Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige

erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt personer,

der

hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om

integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved

indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke

har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med

erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5

år.

Stk. 3.

Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet

yder kost og logi.

Stk. 4.

Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er

ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

§ 22.

Undervisningsministeren fastsætter efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere

regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om

tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en

bagatelgrænse.

§ 23.

Beregningen og udbetalingen af

befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf.

§ 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller

arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med

beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af

uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,

administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse

med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3.

Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af

sådanne

tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 24.

En person, som uberettiget har modtaget

befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet

tilbage

til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes,

at den pågældende har afgivet urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset,

at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal

tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter

renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 3.

I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og

logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller

uddannelsesstedet

ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal

tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens

svigagtige forhold.

Stk. 4.

Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en

arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan

undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller

mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.

Stk. 5.

Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på

begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for

undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og

4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan

udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.

§ 25.

Offentlige myndigheder skal på begæring

give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn,

arbejdsløshedskassen,

arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved

administration af reglerne efter dette kapitel.

Kapitel 7

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser

§ 26.

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede

arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er

fyldt

31 år.

Stk. 2.

Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik

kan indgå i uddannelserne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning,

beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 27.

Staten yder tilskud til Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan

genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens

aktiviteter.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret

til

elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og

logi

ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om

administration,

revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.

Kapitel 8

Registre

og kvalitetssikring

§ 28.

Undervisningsministeren kan indhente

oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og

institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,

gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan

bestemme, at

sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket

format

leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og

sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2.

Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det

omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29.

Undervisningsministeren kan efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

fastsætte regler om kvalitetsudvikling

og -kontrol.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at

udvikle

og forny fælles kvalitetsredskaber.

Kapitel 9

Erstatning

og klage

§ 30.

Under ophold på uddannelsesinstitutioner

er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en

arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge

af

undervisning under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser

afholdes af staten.

§ 31.

Følgende afgørelser kan af den,

afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:

1)

Afgørelser om befordringstilskud og tilskud

til kost og logi, jf. § 21.

2)

Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24,

stk. 1.

Stk. 2.

Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn eller anden administrativ myndighed.

§ 32.

En klage efter § 31 kan af den, som

afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til

Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet

afgørelsen.

Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn med

en

udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af

fristen i stk. 1.

§ 33.

Efter nærmere regler fastsat af

undervisningsministeren kan klage over en

institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren

bortset

fra klage efter § 31.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser m.v.

§ 34.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

§§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen

for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.

§ 35.

Følgende love ophæves:

1)

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.

2)

Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder

laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan

fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet

senest

den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan

forlænges

og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan

forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er

afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3.

Uanset stk. 1, nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler

fastsat

med hjemmel i loven for udbud efter stk. 2.

Stk. 4.

Beføjelser tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov

om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,

varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette

råds

nedsættelse.

Stk. 5.

Beføjelser tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering

efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 6.

De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148

af

25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den

finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg

efter denne lov.

§ 36.

Undervisningsministeren kan efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse bestemme,

at

institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde enkeltfag uden samtidig af

have

godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som

enkeltfagene er en del af. Godkendelsen forudsætter, at de pågældende

enkeltfag

optages i en fælles kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er

godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte

enkeltfag med samme mål som bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der

bortfalder,

1)

når institutionen udbød de pågældende

arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller

2)

når institutionen udbyder de pågældende

arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter denne lov til dækning af

nye eller udækkede behov.

Stk. 2.

En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er

afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3.

En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der

ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis en institution ikke

længere

opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 37.

Undervisningsministeren kan bestemme, at

udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet eller

social- og sundhedsskoler, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde

bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:

Bestemte

arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden

samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser

optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte

arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

2)

Bestemte enkeltfag optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.

Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og

pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 38.

Loven tages op til revision i

folketingsåret 2007-08.

§ 39.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Lignende dokumenter