Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget
af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003
Forslag
til
Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal fremme et bredt, samordnet
udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af
arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra
erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors
beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med
beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at
dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante
kompetencer.
Stk. 2.
Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal
1)
bidrage til at vedligeholde, udbygge og
forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets
behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,
2)
medvirke til at afhjælpe omstillings- og
tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med
arbejdsmarkedets
behov på kortere og længere sigt,
Læs alt
3)
give voksne muligheder for at forbedre såvel
erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at
opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet
grunduddannelse.
Kapitel 2
Fælles
kompetencebeskrivelser
§ 2.
Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5,
udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende
arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1,
forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og
rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for
voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante
kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de
enkeltfag,
der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.
Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden
afgørelsen træffes, skal Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse,
jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3
år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles
kompetencebeskrivelse
revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren
herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse
skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat
fald bortfalder den.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en
fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 4.
Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte
arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser,
efter behov.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de
fælles
kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan
optages
i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.
Kapitel 3
Råd og
udvalg
Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
§ 3.
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og
Efteruddannelse har til opgave at rådgive undervisningsministeren om
grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser
og om behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
efter
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Stk. 2.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
§ 4.
Ministeren nedsætter Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker
derudover rådets medlemmer på følgende måde:
1)
7 medlemmer efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark.
2)
1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
5 medlemmer efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
4)
1 medlem efter indstilling fra
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
5)
2 repræsentanter for de offentlige
arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Kommunernes
Landsforening
og Amtsrådsforeningen i fællesskab.
Stk. 2.
Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer,
dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3
pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i
medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems
sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 3.
Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet
og
efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra
Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.
Stk. 4.
Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, der er uden stemmeret.
Stk. 5.
Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første
gang
frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige
perioder.
Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Efteruddannelsesudvalg
§ 5.
Arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et
lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes
hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker
arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger
blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes
af
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter
godkendelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse slutte
sig
sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om
erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager
opgaverne
efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de
organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.
§ 6.
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave
at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant
kompetenceudvikling for voksne.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf.
§
2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et
centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.
§ 7.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles
kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område
og
fastsætte en tidsfrist herfor.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles
kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.
§ 8.
Uddannelsesmateriale, der udvikles af
efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten,
tilhører Undervisningsministeriet.
Lokale
uddannelsesudvalg
§ 9.
Institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere
lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for
de fælles kompetencebeskrivelser, som
institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.
Stk. 2.
Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører
de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 3.
De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i
vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i
uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter
indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges
af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt
repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det
geografiske område,
som
institutionens udbud henvender sig til.
Stk. 4.
En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere
tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan
tilforordnes
udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 5.
Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
Stk. 6.
Udvalgene kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg
nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.
Kapitel 4
Arbejdsmarkedsuddannelser
§ 10.
Arbejdsmarkedsuddannelser er
korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med
erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for
de
fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som
enkeltfag.
Målene beskrives i forhold til jobområder.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye
arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses
gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse.
Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor
private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis
væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en
statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.
Stk. 4.
Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse
udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for
6
uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for
godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er
udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der
foretages
bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en
arbejdsmarkedsuddannelse.
Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles
kompetencebeskrivelser.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter
efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
nærmere regler om indholdet af
arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 11.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan
tilrettelægges på heltid eller deltid.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og
afholdes
som undervisning på en virksomhed.
Stk. 3.
Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt
arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i
undervisningen,
medmindre andet er
fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes
tilrettelæggelse.
§ 12.
Uddannelsesinstitutionerne udsteder
bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser
med myndighedskrav.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse
nærmere
regler om udformning og udstedelse af beviser.
§ 13.
Undervisningsministeren fastsætter efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere
regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på
arbejdsmarkedsuddannelse.
Særlige
uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere
§ 14.
Særlige uddannelsesforløb for flygtninge
og indvandrere er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af
arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for
flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.
Individuel
kompetenceafklaring
§ 15.
Individuel kompetenceafklaring efter
denne lov er studie- og uddannelsesvejledning,
praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og
almene kompetencer eller uddannelsesforberedelse som led i institutionernes
rådgivning af kursister og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen-
og
efteruddannelse inden for rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 2.
Individuel kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold,
varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Kapitel 5
Godkendelse
til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser
§ 16.
Undervisningsministeren godkender efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, hvilke
offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de
arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles
kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter godkendelse til at udbyde
individuel kompetenceafklaring.
Stk. 2.
Institutioner kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere,
jf.
§ 14, fra de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde, og
enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt
til
at udbyde.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionerne
fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne,
jf.
dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v.
§ 17.
Undervisningsministeren kan efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse pålægge
institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis
der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne,
herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete
foranstaltninger
til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold
ikke overholdes.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis
forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.
§ 18.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i
overensstemmelse med lovens formål.
Kapitel 6
Tilskud
§ 19.
Staten kan yde tilskud til udvikling af
fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. §
10,
samt individuel kompetenceafklaring, jf. § 15.
Stk. 2.
Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse
af
lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og
kvalitetsmålinger.
Stk. 3.
Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og
indvandrere, jf. § 14.
Stk. 4.
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om
tilskud efter stk. 1-3.
§ 20.
Uddannelsesinstitutioner godkendt til at
udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15 modtager tilskud til uddannelserne efter
reglerne i
lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for
deltagelse i disse efter samme lov.
Stk. 2.
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser,
landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra,
deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra,
enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk
grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og
kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets
udtalelse
kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter,
reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.
§ 21.
Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige
erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt personer,
der
hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om
integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved
indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke
har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5
år.
Stk. 3.
Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet
yder kost og logi.
Stk. 4.
Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er
ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.
§ 22.
Undervisningsministeren fastsætter efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere
regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om
tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en
bagatelgrænse.
§ 23.
Beregningen og udbetalingen af
befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf.
§ 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller
arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af
uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,
administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.
Stk. 3.
Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af
sådanne
tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 24.
En person, som uberettiget har modtaget
befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet
tilbage
til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes,
at den pågældende har afgivet urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset,
at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal
tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og
logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller
uddannelsesstedet
ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal
tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens
svigagtige forhold.
Stk. 4.
Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan
undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller
mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på
begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for
undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og
4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan
udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.
§ 25.
Offentlige myndigheder skal på begæring
give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn,
arbejdsløshedskassen,
arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved
administration af reglerne efter dette kapitel.
Kapitel 7
Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser
§ 26.
Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede
arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er
fyldt
31 år.
Stk. 2.
Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik
kan indgå i uddannelserne.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning,
beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 27.
Staten yder tilskud til Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan
genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens
aktiviteter.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret
til
elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og
logi
ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om
administration,
revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.
Kapitel 8
Registre
og kvalitetssikring
§ 28.
Undervisningsministeren kan indhente
oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og
institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan
bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket
format
leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og
sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2.
Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det
omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.
§ 29.
Undervisningsministeren kan efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
fastsætte regler om kvalitetsudvikling
og -kontrol.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at
udvikle
og forny fælles kvalitetsredskaber.
Kapitel 9
Erstatning
og klage
§ 30.
Under ophold på uddannelsesinstitutioner
er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en
arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge
af
undervisning under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser
afholdes af staten.
§ 31.
Følgende afgørelser kan af den,
afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:
1)
Afgørelser om befordringstilskud og tilskud
til kost og logi, jf. § 21.
2)
Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24,
stk. 1.
Stk. 2.
Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn eller anden administrativ myndighed.
§ 32.
En klage efter § 31 kan af den, som
afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til
Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet
afgørelsen.
Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn med
en
udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af
fristen i stk. 1.
§ 33.
Efter nærmere regler fastsat af
undervisningsministeren kan klage over en
institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren
bortset
fra klage efter § 31.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser m.v.
§ 34.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
§§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.
§ 35.
Følgende love ophæves:
1)
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.
2)
Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder
laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan
fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet
senest
den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan
forlænges
og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan
forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er
afsluttet senest den 31. december 2008.
Stk. 3.
Uanset stk. 1, nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler
fastsat
med hjemmel i loven for udbud efter stk. 2.
Stk. 4.
Beføjelser tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,
varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette
råds
nedsættelse.
Stk. 5.
Beføjelser tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering
efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.
Stk. 6.
De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148
af
25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den
finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg
efter denne lov.
§ 36.
Undervisningsministeren kan efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse bestemme,
at
institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde enkeltfag uden samtidig af
have
godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som
enkeltfagene er en del af. Godkendelsen forudsætter, at de pågældende
enkeltfag
optages i en fælles kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er
godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte
enkeltfag med samme mål som bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der
bortfalder,
1)
når institutionen udbød de pågældende
arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller
2)
når institutionen udbyder de pågældende
arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter denne lov til dækning af
nye eller udækkede behov.
Stk. 2.
En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er
afsluttet senest den 31. december 2008.
Stk. 3.
En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der
ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis en institution ikke
længere
opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
§ 37.
Undervisningsministeren kan bestemme, at
udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet eller
social- og sundhedsskoler, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde
bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:
Bestemte
arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden
samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser
optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte
arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.
2)
Bestemte enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.
Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og
pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
§ 38.
Loven tages op til revision i
folketingsåret 2007-08.
§ 39.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 73 og L 74 Retsinformation · 6. november 2002
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Momsfritagelse – kompetencegivende uddannelse som psykoterapeut ikke fritaget for lønsumsafgift SKM-databasen · 28. april 2026
- Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 7. marts 2026
- Faglig undervisning - Efteruddannelse – Kursusvirksomhed SKM-databasen · 28. april 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) Retsinformation · 22. maj 2007