Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

1995/1 LSF 102Lovforslag som fremsatFolketinget2. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.

september 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for

ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens

erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på

kortere sigt og

3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på

længere sigt.«

2. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og

efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af

arbejdsmarkedsuddannelserne.«

3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til

arbejdsmarkedsuddannelserne«. 4. § 3 affattes

således:

» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:

1) Kompetencegivende uddannelse.

2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.

3) Individuel kompetenceafklaring.

4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).

5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter

ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven

Læs alt

samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse,

som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående

teknikere og laboranter af målgruppen.

Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og

offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.

Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,

som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler

herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang

for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid,

jf. stk. 1, og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.

4.

Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge

mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.

§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod

beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede

som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod

ledige, men kan også bruges af beskæftigede.

§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,

nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det

enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for

målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder

kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke

optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse

med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af

beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«

6. I § 4, stk. 1, udgår »indsats på særlige områder

og«.

7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Uddannelsernes indhold«.

8. § 5 affattes således:

» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser

efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede

kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige

behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og

uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne

til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den

enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i

uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udstedelse af bevis.«

9. § 6 affattes således:

» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig

kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,

rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en

pædagogisk vejledning.

Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte

kursuslinjer inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå

anden uddannelse og uddannelsespraktik.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter

stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om

tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.

2.«

10. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en

varighed af op til 6 uger.

Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som

sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen

i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som

undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i

weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er

bestemt andet i uddannelsesplanen.

Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af

de mulige afholdelsesformer.«

11. § 7 ophæves.

12. § 8 ophæves.

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i

henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring

og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter

lovgivningens regler herom.«

14. § 10 affattes således:

» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan

tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk

brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almenfagligt niveau.

Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer

og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«

15. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4, er uddannelser efter §

3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte

statstilskud, jf. § 33.

Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt

kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende

forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til

at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.

Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinjerne i § 6 a, dog

således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

uddannelsernes indhold.«

16. §§ 11-13 ophæves.

17. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afholdelse af fjernundervisning.«

18. § 15 ophæves.

19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk

Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«

og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2

repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.

20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«

til: »Erhvervsministeriet«.

21. I § 16 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:

»Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt

medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med

repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover

kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter

»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og

arbejdsudvalgene.«

23. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til

Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for

arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling

af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets

indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er

tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«

24. § 18 affattes således:

» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til

arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:

1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund

af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver

udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling

inden for de respektive faglige områder.

2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes

(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.

3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt

behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag.

4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

forslag til placering under en takst.

5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

læreruddannelse.

6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større

udstyrsanskaffelser.

7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.

8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes

bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og

mindre bygningsmæssige ændringer.

Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere

indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinjer om forholdet mellem

beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«

25. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om

anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse

efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«

26. § 19 affattes således:

» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse

af efteruddannelsesudvalg.«

27. § 20 affattes således:

» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:

1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.

2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige

godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.

3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.

4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb

efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.

5) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt

tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af

godkendelse, jf. § 30.

6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler

og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan

imødekommes.

7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om

lærerkvalifikationer.

8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.

Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1,

at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis

det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«

28. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og

kursuslinjer efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om

forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til

omkostningsniveau.

Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de

nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel

kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«

29. §§ 22-26 ophæves.

30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante

erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.

31. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger

efteruddannelsesudvalg.«

32. § 28, stk. 1, affattes således:

»Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:

1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,

der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den

hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for

Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.

2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinjer og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag

og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre

efteruddannelsesudvalg.

3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af

uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.

4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.

5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter

anmodning fra Uddannelsesrådet.«

33. Efter § 28 indsættes:

» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere

efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige

områder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for

efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en

uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.

Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som

fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende

planen.«

34. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Udbud og gennemførelse af uddannelser«.

35. § 30 affattes således:

» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte

uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende

uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre

uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af

opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige

godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har

været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre

uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er

godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller

gennem flere år.

Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre

uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i

konkrete tilfælde.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og

virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter

§ 3, nr. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.

2, 3 og 4.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde

uddannelser efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter stk.

2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,

hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«

36. Efter § 30 indsættes:

» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler

klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets

formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter

indstilling fra erhvervsministeren.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren

for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og

uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke

indbringe klager for nævnet.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den

nødvendige sekretariatsbistand.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnet.«

37. § 31 ophæves.

38. § 32 affattes således:

» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med

udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«

39. § 33 affattes således:

» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder

til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af

godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de

takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af

uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.

Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte

statstilskud.«

40. § 34 affattes således:

» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration

og bygningsdrift m.v.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels

som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn

til omkostningsniveau.

Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til

husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«

41. § 35 affattes således:

» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større

udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte

uddannelser.«

42. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter

§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser.«

43. § 36 affattes således:

» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter

vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«

44. § 37 affattes således:

» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.«

45. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskud efter §§ 33-37, herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang.«

46. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Godtgørelse og tilskud til deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelse«. 47. § 38, stk. 1,

affattes således:

»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud

efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«

48. I § 38, stk. 2, udgår »arbejdsformidling og«

og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«

49. I § 38, stk. 5, ændres »jf. § 28, stk. 1, nr.

8,» til: »jf. § 10 a«, og »stk. 2,» ændres til:

»stk. 2-4«.

50. I § 38, stk. 6, udgår »efter stk. 1, 4 og 5«.

51. § 39 ophæves.

52. § 40 affattes således:

» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til

godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed.«

53. I § 41 ændres »som er finansieret fuldt ud

med« til: »hvortil der ydes«, og »§§ 3 og 4« ændres

til: »§ 3, nr. 1-3, og § 4«.

54. § 46 affattes således:

» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om

deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.

elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling

pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med

finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde

deltagerbetaling.«

55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3

a«.

56. § 47, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.

september 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for

ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens

erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på

kortere sigt og

3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på

længere sigt.«.

2. § 2, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og

efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af

arbejdsmarkedsuddannelserne.«.

3. Overskriften til kapitel 2 ændres til:

»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til

arbejdsmarkedsuddannelserne.«.

4. § 3 affattes således:

» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:

1) Kompetencegivende uddannelse.

2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.

3) Individuel kompetenceafklaring.

4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).

5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«.

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter

ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven

samt personer, der kan sidestilles hermed og personer med anden uddannelse,

som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående

teknikere og laboranter af målgruppen.

Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og

offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.

Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,

som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler

herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang

for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid

jf. stk. 1 og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.

4.

Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge

mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.

§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod

beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede

som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod

ledige, men kan også bruges af beskæftigede.

§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,

nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det

enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for

målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder

kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke

optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse

med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af

beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«.

6. I § 4, stk. 1, udgår: »indsats på særlige områder

og«.

7. Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Uddannelsernes

indhold«.

8. § 5 affattes således:

» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser

efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede

kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige

behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og

uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2. Emner af almen-faglig karakter kan indgå i uddannelserne

til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den

enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i

uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udstedelse af bevis.«.

9. § 6 affattes således:

» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig

kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,

rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en

pædagogisk vejledning.

Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte

kursuslinier indenfor de respektive faglige områder.

Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå

anden uddannelse og/eller uddannelsespraktik.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter

stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om

tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.

2.«.

10. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en

varighed af op til 6 uger.

Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som

sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen

i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som

undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i

weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er

bestemt andet i uddannelsesplanen.

Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af

de mulige afholdelsesformer.«.

11. § 7 ophæves.

12. § 8 ophæves.

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i

henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring

og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter

lovgivningens regler herom.«.

14. § 10 affattes således:

» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan

tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk

brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almen-fagligt niveau.

Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer

og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«.

15. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4 er uddannelser efter §

3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte

statstilskud, jf. § 33.

Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt

kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende

forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til

at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.

Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinierne i § 6 a, dog

således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

uddannelsernes indhold.«.

16. §§ 11-13 ophæves.

17. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afholdelse af fjernundervisning.«.

18. § 15 ophæves.

19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk

Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«

og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2

repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.

20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«

til: »Erhvervsministeriet«.

21. I § 16, indsættes efter stk. 4, som stk. 5:

» Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg

blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med

repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover

kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter

»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og

arbejdsudvalgene.«.

23. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til

Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for

arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling

af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets

indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er

tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«.

24. § 18 affattes således:

» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til

arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:

1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund

af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver

udviklingstendenser, samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling

inden for de respektive faglige områder.

2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes

(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.

3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt

behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag.

4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

forslag til placering under en takst.

5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

læreruddannelse.

6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større

udstyrsanskaffelser.

7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.

8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes

bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og

mindre bygningsmæssige ændringer.

Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere

indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier om forholdet mellem

beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«.

25. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om

anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse

efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«.

26. § 19 affattes således:

» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse

af efteruddannelsesudvalg.«.

27. § 20 affattes således:

» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:

1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.

2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige

godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.

3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.

4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb

efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.

5) Godkendelse af at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt

tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, og tilbagekaldelse af

godkendelse, jf. § 30.

6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler

og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan

imødekommes.

7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om

lærerkvalifikationer.

8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.«.

28. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og

kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om

forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til

omkostningsniveau.

Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de

nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel

kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«.

29. §§ 22-26 ophæves.

30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante

erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.

31. I § 27 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger

efteruddannelsesudvalg.«.

32. § 28, stk. 1, affattes således:

Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:

1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,

der beskriver udviklingstendenser, samt indeholder en vurdering af den

hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for

Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.

2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinier og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag

og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre

efteruddannelsesudvalg.

3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af

uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.

4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.

5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter

anmodning fra Uddannelsesrådet.'.

33. Efter § 28 indsættes:

» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere

efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige

områder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for

efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en

uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.

Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som

fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende

planen.«.

34. Overskriften til kapitel 5 ændres til: »Udbud og

gennemførelse af uddannelser«.

35. § 30 affattes således:

» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte

uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende

uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre

uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af

opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige

godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har

været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre

uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er

godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller

gennem flere år.

Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre

uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i

konkrete tilfælde.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og

virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter

§ 3, nr. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.

2, 3 og 4.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde

uddannelser efter § 3, nr. 1-3.«.

36. Efter § 30 indsættes:

» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler

klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets

formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter

indstilling fra Erhvervsministeriet.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren

for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og

uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke

indbringe klager for nævnet.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden offentlig

myndighed.

Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den

nødvendige sekretariatsbistand.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnet.«.

37. § 31 ophæves.

38. § 32 affattes således:

» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med

udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«.

39. § 33 affattes således:

» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder

til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af

godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de

takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af

uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.

Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte

statstilskud.«.

40. § 34 affattes således:

» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration

og bygningsdrift m.v.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud dels

som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn

til omkostningsniveau.

Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til

husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«.

41. § 35 affattes således:

» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større

udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte

uddannelser.«.

42. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter

§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser.«.

43. § 36 affattes således:

» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter

vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«.

44. § 37 affattes således:

» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.«.

45. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskud efter § 33-37 herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang.«.

46. Overskriften til kapitel 7 ændres til: »Godtgørelse og

tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse«.

47. § 38, stk. 1, affattes således:

»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud

efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«.

48. I § 38, stk. 2, udgår: »arbejdsformidling og«

og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«.

49. I § 38, stk. 5, ændres: »jf. § 28, stk. 1, nr.

8,» til: »jf. § 10 a« og »stk. 2,» ændres til:

»stk. 2-4«.

50. I § 38, stk. 6, udgår: »efter stk. 1, 4 og

5«.

51. § 39 ophæves.

52. § 40 affattes således:

» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til

godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed.«.

53. I § 41 ændres: »som er finansieret fuldt ud

med« til: »hvortil der ydes« og »§§ 3 og 4« ændres

til »§ 3, nr. 1-3 og § 4«.

54. § 46 affattes således:

» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om

deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.

elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling

pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med

finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde

deltagerbetaling.«.

55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3

a«.

56. § 47, nr. 3, ophæves. Nr. 4-6, bliver herefter nr.

3-5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser

(Folketingstidende 1992-93, FF sp. 5464, 10302 og 10531; tillæg A, sp. 6339;

tillæg B, sp. 1487; tillæg C, sp. 1239) er bekendtgjort ved

lovbekendtbegørelse nr. 776 af 20. september 1995.

Lovforslaget skal ses i forlængelse af forslag til lov om ændring af lov

om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser L 16, som er fremsat den

4. oktober 1995. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag om styrkelse af uddannelsesindsatsen, som regeringen samtidig

fremsatte. De samlede lovforslag har som overordnet målsætning at styrke en

aktiv arbejdsmarkedsindsats og forbedre uddannelsesmulighederne for såvel

voksne som unge.

Lovforslaget indeholder en række ændringer i lovgivningen om

arbejdsmarkedsuddannelser. Regeringen har allerede ved fremsættelse af L

16 bebudet, at disse ændringer ville følge.

Lovforslaget indeholder blandt andet:

- indførelse af frit optag og øget efterspørgselsstyring

- forenkling af rådsstrukturen

- indførelse af økonomisk styring ved aktivitetsafhængige bevillinger,

rammetilskud og deltagerbetaling

- bedre muligheder for at yde godtgørelse ved kombinerede AMU- VUC forløb

- forenklet adgang til at opnå merit

- smidiggørelse af godkendelsesprocedurer for private kursusudbydere

- mulighed for mere fleksibel afholdelse af undervisningen.

Samlet set vil regeringens lovforslag medvirke til at styrke og skabe

bedre sammenhæng i voksen- og efteruddannelsesindsatsen, således at den

positive udvikling på arbejdsmarkedet kan understøttes.

Regeringen lægger vægt på at skabe rammer for, at det økonomiske opsving

fastholdes gennem styrkelse af arbejdsstyrkens kvalifikationer.

Arbejdsmarkedsuddannelsernes arbejdsmarkedspolitiske sigte bør styrkes,

således at flaskehalse undgås og således, at virksomhederne kan være sikre

på, at de behov der opstår, herunder behov for ny viden som følge af den

teknologiske udvikling, tilgodeses hurtigt og effektivt.

Med henblik på at forstærke den nuværende indsats på

efteruddannelsesområdet overvejes det at oprette et selvstændigt

udviklingscenter for efteruddannelse. Tanken med centret er at styrke

udviklingen af nye uddannelsesområder, og centrets opgaver vil først og

fremmest bestå i fremadrettet analysevirksomhed.

Lovforslaget medfører således en række ændringer for

arbejdsmarkedsuddannelserne, ændringer der også ajourfører lovgivningen i

forhold til de erfaringer, som er gjort med det eksisterende regelsæt.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte

lovforslag om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

II. Målgrupper og uddannelsesprogrammer

Arbejdsmarkedsuddannelserne har udviklet sig fra oprindeligt at være for

privatansatte specialarbejdere til at omfatte grupper med erhvervsuddannelse

og uddannelse, der kan sidestilles hermed. Ved AMU-systemets omlægning i 1994

blev også de offentligt ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med

målgruppen inden for det private, omfattet af loven. Samtidig blev de

videregående teknikere inddraget i forbindelse med ophævelse af

Undervisningsministeriets lov om erhvervsrettet efteruddannelse for gruppen

mellem faglærte og personer med lang videregående uddannelse.

Justering af AMU-målgruppen med inddragelse af selvstændige og personer

med længere uddannelse som ikke har anvendt denne i længere tid er nødvendig

under hensyn til den ændring af økonomistyringen, som foreslås. Hidtil har

økonomien været styret af faste rammer, hvilket har resulteret i en

prioritering af den potentielle deltagerkreds. I fremtiden vil der ikke være

faste økonomiske rammer, og der vil derfor ikke ske en prioritering af

deltagerkredsen på den baggrund. Styringen må derfor ændres, således at der

nu styres på målgrupperne. Dette sker ved, at kun målgrupperne vil kunne

optages på uddannelserne, og dermed udløse statsligt taxametertilskud. Den

hidtidige ordning med at give andre end målgrupperne adgang til uddannelserne

bortfalder derfor. Det betyder, at en række selvstændige, som tidligere har

kunnet benytte sig af særlig adgang til uddannelserne, ikke længere får deres

uddannelsesbehov dækket, med mindre de bliver direkte omfattet af loven.

Det foreslås derfor, at selvstændige, hvis uddannelsesbaggrund kan

sidestilles med ufaglærtes og erhvervsuddannedes, omfattes af målgruppen.

Gruppen omfatter også medhjælpende ægtefæller, der har hovedbeskæftigelse i

virksomheden.

Arbejdsmarkedsuddannelserne er primært udviklet for beskæftigede, men der

har også været udviklet særlige programmer for ledige, både som

erhvervsintroducerende vejledningsforløb og som kompetencegivende uddannelse.

Der er på nuværende tidspunkt, hvor der planlægges en omlægning af

indsatsen over for de ledige, behov for at klargøre sammenhængene og rammerne

for forløbene i loven ved beskrivelse af opdelingen på de forskellige

uddannelsesprogrammer. Der er tale om en klargøring af uddannelsernes profil.

Et centralt punkt i omlægningen af indsatsen for ledige er indførsel af

individuel kompetenceafklaring. Samtidig nedlægges de erhvervsintroducerende

uddannelser. Herudover skal der arbejdes med nye mål og rammer for praktik og

bedre udslusning og opfølgning lokalt.

Arbejdsmarkedsuddannelserne er uddannelser for voksne, og det skal de

fortsat være. Unges behov for teknisk-faglig uddannelse skal især imødekommes

i ungdomsuddannelserne f.eks. de gymnasiale uddannelser,

erhvervsuddannelserne, den frie ungdomsuddannelse og

erhvervsgrunduddannelserne.

For at forstærke regeringens tilskyndelse til, at de unge får en

erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås aldersgrænsen på AMU ændret

fra 18 år til 20 år.

Der indføres en mulighed for, at uddannelsesstederne i særlige tilfælde

kan dispensere fra denne aldersgrænse. Det vil f.eks. være tilfældet for de

unge under 20 år, der er omfattet af den særlige uddannelsesindsats for unge

i aktivering. Der skal ligeledes være mulighed for dispensation fra

alderskravet i andre konkrete tilfælde.

Foruden den velkendte kompetencegivende uddannelse vil der være 4

uddannelsestyper, som er opdelt efter målgruppe, indhold eller økonomi. I

forslaget sondres således mellem 5 uddannelsestyper.

Den første gruppe er de nævnte kompetencegivende uddannelser af op til 6

ugers varighed.

Den anden gruppe er sammenhængende forløb. Der er dels tale om

videreførsel af mulighederne i den gældende lov for særligt tilrettelagte

sammenhængende uddannelsesforløb for ledige og udsatte grupper på

arbejdsmarkedet, dels om ordinære sammenhængende uddannelsesforløb for ledige

og beskæftigede. Forskellen består i, at der i de særlige forløb kan blive

tale om fleksibel varighed af godkendte uddannelsesplaner under hensyn til

behovet for supplerende kompenserende undervisning, f.eks.

værkstedsundervisning eller undervisning i almene fag. Begge forløbstyper kan

omfatte anden uddannelse og være enten centralt eller decentralt godkendt.

For de unge, der som led i aktivering får ret og pligt til tilbud om

uddannelse af sammenlagt 18 måneders varighed, vil der blive udviklet nye

sammenhængende forløb, der umiddelbart kvalificerer til arbejdslivet. Den

særlige indsats målrettet de unge under aktivering vil blive udviklet inden

for denne gruppe uddannelser.

Den tredje gruppe er kompetenceafklarende forløb, som adskiller sig fra de

erhvervsintroducerende forløb i dag ved at være mere målrettet mod

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Den fjerde gruppe er de virksomhedstilpassede kurser (VTP). VTP er

karakteriseret ved at finansieringen deles mellem staten og virksomhederne.

VTP-planerne godkendes efter forslaget af uddannelsesstederne i modsætning

til i dag, hvor det sker i efteruddannelsesudvalgene.

Den femte og sidste gruppe er den særlige indsats på Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser. Disse uddannelser retter sig til unge med særlige

tilpasningsproblemer (kriminalitet, misbrugsproblemer o.l.), som ikke kan

gennemføre en kompetencegivende uddannelse i det ordinære system, fordi de

har behov for en særlig personlig og social opfølgning. Uddannelsen har til

formål at give deltagerne erhvervskompetence med henblik på at forbedre deres

muligheder for at opnå beskæftigelse og for videre uddannelse f.eks. inden

for de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser.

Uddannelsesplanerne er hjørnestenen i AMU-systemet. Det er derfor en

forudsætning, at uddannelsesplanerne og de pædagogiske vejledninger hertil

anvendes af uddannelsesstederne som led i den nødvendige kvalitetssikring af

uddannelserne.

Forløb med kombination af AMU-elementer og VUC-elementer, hvor

VUC-elementerne har en nødvendig støttefunktion i forhold til det samlede

forløb, har været en succes. De har betydet iværksættelse af mange nyskabende

forløb, som især har været rettet mod de kortuddannede, og som bl.a. har

været medvirkende til at gøre flere kvinder opmærksomme på erhvervsrettede

uddannelsestilbud og mænd mere opmærksomme på almene fag. Virksomhederne har

også vist en stigende interesse for disse forløb. Der er skabt et bredere

kvalifikationstilbud både til de uddannelsessøgende og til virksomhederne.

Derfor vil AMU-forløb med indlagte VUC-elementer i fremtiden være en del af

arbejdsmarkedsuddannelsernes ordinære udbud efter forslagets nr. 4 (lovens §

3, nr. 2), hvortil deltagerne kan få AMU-godtgørelse.

Det vil være en forudsætning for sådanne forløb, at almene kursuselementer

højest udgør 40 pct. af det samlede forløb, og at det samlede almene indhold

normalt ikke overstiger 6 fulde undervisningsuger. Dog vil det almene indhold

på forløb specielt tilrettelagt for unge i aktivering under den særlige

ungeindsats og på længerevarende forløb for ledige kunne have en varighed af

op til 10 uger.

Herudover vil der naturligvis være forløb med kombinationer af AMU og

forskellige almene uddannelser, hvor der er tale om egentlige

uddannelseskombinationer, som ikke vil kunne opfylde de ovennævnte

forudsætninger. Det vil fx være forløb, hvori der indgår hele almene

voksenuddannelses/HF-forløb. På AMU-delen af sådanne forløb vil deltagerne

kunne få AMU-godtgørelse, og på de almene dele vil de fleste deltagere kunne

få uddannelsesorlovsydelse eller voksenuddannelsesstøtte. Desuden vil ledige

kunne få uddannelsesgodtgørelse.

Det udelukker dog ikke, at den enkelte deltager på disse

uddannelseskombinationer oplever nogle administrative barrierer ved at skulle

modtage forskellig godtgørelse til de enkelte dele af forløbet. Disse

barrierer søges mindsket ved bedre vejledning ved uddannelsesforløbets start

og ved administrative forenklinger i forbindelse med ansøgning om

godtgørelse, fx ved et fælles ansøgningsskema.

Handicappede er en gruppe med særlige behov på arbejdsmarkedet, og

AMU-centrene vil derfor blive opfordret til at optage flere handicappede på

ikke-værkstedsbaserede kurser, ligesom centrene vil blive opfordret til at

samarbejde med arbejdsformidlingens handicapkonsulenter.

Herudover vil det blive undersøgt, hvad der kan gøres for også at optage

handicappede på de værkstedsbaserede kurser, idet det er en forudsætning for

optagelse på disse kurser, at der er sandsynlighed for, at den handicappede

efterfølgende har jobmuligheder inden for det område, den pågældende uddanner

sig til. Det undersøges også, hvilke ressourcer, der er nødvendige, for at

optage handicappede på kurserne og hvilke omkostninger, der i givet fald

ville være herved.

Der bør i lighed med handlingsplanen for at øge indsatsen for ordblinde og

læsesvage udarbejdes en handlingsplan for udformning af

undervisningsmaterialer for f.eks. blinde, svagtseende og døve.

III. Uddannelsernes tilrettelæggelse

Med forslaget er der tilstræbt en tidssvarende fleksibilitet, som også

giver uddannelsesstederne mulighed for bedre at udnytte deres kapacitet.

Udgangspunktet bliver i fremtiden, at centrene, som udbyder uddannelserne, og

som har den bedste fornemmelse af, hvorledes uddannelserne bedst

tilrettelægges under hensyn til det lokale behov, afgør om uddannelserne skal

afholdes som heltidsundervisning eller deltidsundervisning, som opsplittet

undervisning over enkelte dage, som aftenundervisning eller i week-ender.

Der kan imidlertid være pædagogiske og kvalitative hensyn, der taler imod

en af disse former, og disse hensyn vil naturligt komme frem i forbindelse

med planens udvikling. Det vil derfor efter forslaget være muligt for

arbejdsmarkedets parter at træffe afgørelse i forbindelse med planens

godkendelse, om hvorledes uddannelsen skal tilrettelægges.

IV. Økonomistyring og frit optag

Med den seneste ændring af AMU-lovgivningen blev der tilstræbt en

samordning af økonomistyringen på Arbejdsministeriets og

Undervisningsministeriets områder. Det betød, at de direkte

undervisningsudgifter på de kompetencegivende AMU-uddannelser blev

takstbelagt, samt en forudsætning om at principperne for finansiering af

AMU-centrenes fællesudgifter over tid skulle tilnærmes principperne for

finansiering af fællesudgifter på erhvervsskolerne ved gennemførelse af

erhvervsuddannelse.

I dag er undervisningsudgifterne på de kompetencegivende uddannelser

takstfinansieret, mens undervisningsudgifterne på de øvrige AMU-aktiviteter

og fællesudgifterne er rammefinansieret. Rammefinansieringen indebærer, at

der gives faste tilskud inden for en overordnet ramme. Takstfinansieringen

udløses kun, hvis der har været afholdt en aktivitet. Takstfinansieringen har

dog også været begrænset af en samlet økonomisk ramme.

Der lægges nu op til, at undervisningsudgifterne på hele AMU-området

takstbelægges. Det vil således ikke længere kun være de kompetencegivende

uddannelser, der vil være takstbelagt, men også virksomhedstilpassede kurser,

kompetenceafklarende forløb, særlige kurser for unge og for ledige m.fl.

Ved den fremtidige finansiering af undervisningsudgifterne indplaceres

hver enkelt uddannelsesplan - som i dag - i et takstkatalog, der afspejler de

faktiske omkostninger forbundet med afholdelse af uddannelsen. Samtidig med

indplaceringen i et takstkatalog fastsættes størrelsen af det offentlige

tilskud til uddannelsen (taxameter). Den resterende del af udgifterne

forbundet med afholdelse af uddannelse skal afholdes af deltagerne i form af

deltagerbetaling. Deltagerbetalingen udgør forskellen mellem taksten (den

faktiske udgift) og taxameteret (det offentlige tilskud). Dog vil der blive

mulighed for, at deltagerbetalingen kan svinge fra skole til skole inden for

et udsvingsbånd, jf. tabellen om prisfastsættelse af deltagerbetaling i

1996-2000 under afsnit VII.

Fællesudgifterne deles op i tre elementer. Bygningerne skal finansieres af

en ramme (som hidtil). Bygningsudgifter omfatter husleje, prioriteter og

skatter. Derudover finansieres fællesudgifterne med et grundtilskud og et

driftstaxameter. Grundtilskuddet, der omfatter grundomkostninger til ledelse

og administration, er parallelt til det tilskud, der gælder for

Undervisningsministeriets institutioner. Driftstaxameteret skal finansiere de

fællesudgifter, som ikke dækkes af rammefinansieringen (bygningsramme og

drifttilskud). Dette gælder f.eks. den øvrige administration, vedligeholdelse

og varme.

Ændringerne i økonomistyringen muliggør frit optag på uddannelserne

bortset fra Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Det frie optag er en ret for skolerne til at fastlægge optagelsestallet

inden for de målgrupper, der er omfattet af loven og under hensyn til

kapaciteten. Det understreges, at der med det frie optag ikke er tale om et

lovbundet krav på at blive optaget på uddannelserne.

V. Rådsstrukturen

Der er behov for en forenkling af rådsstrukturen bl.a. under hensyn til de

ændrede opgaver arbejdsmarkedets parter får under den ny økonomistyring.

Ved AMU-ændringen i 1994 blev der oprettet 4 erhvervsområdeudvalg, hvis

primære opgave var at godkende uddannelsernes indhold og beslutte om

anvendelse af de bevillingsrammer, som udvalgene fik stillet til rådighed til

at købe uddannelser på uddannelstederne.

Den sidstnævnte funktion bortfalder med forslaget. De midler, som

udvalgene råder over i dag, vil i fremtiden gå direkte til skolerne i form af

taxametertilskud.

Godkendelserne af uddannelserne i erhvervsområdeudvalgene inden for

erhvervsområderne skulle have medvirket til nedbrydning af faggrænser, bedre

fordelinger ud fra erhvervsområdernes samlede behov og fremme koordination

til områdernes grunduddannelsesindsats. Erhvervsområdeudvalgene har primært

løst opgaverne med anvendelse af midlerne og i mindre grad løftet opgaven med

at se de faglige områder i en større helhed. Med fjernelse af det økonomiske

ansvar, vil der ikke være væsentlige grunde, der taler for at opretholde

udvalgene.

Det overordnede uddannelsespolitiske ansvar herunder ansvaret for

godkendelse af relevante og nye uddannelser varetages af Uddannelsesrådet,

der samtidig fastlægger de uddannelsespolitiske målsætninger. Det er

forudsat, at mere konkrete behandlinger, som f.eks. indstillinger om

uddannelsesinstitutioners - udover AMU-centre og erhvervsskoler - og privates

godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og godkendelse af planer

m.v., kan behandles i arbejdsudvalg under Uddannelsesrådet. Disse udvalg vil

kunne bestå af medlemmer fra de organisationer, der er repræsenteret i rådet

og kan nedsættes i det omfang, Uddannelsesrådet føler behov herfor.

Parterne i Uddannelsesrådet vil fortsat bevare den væsentligste

indflydelse på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Som følge af en forventet øget tilgang fra det offentlige område, er

Uddannelsesrådet foreslået ændret således at Dansk Arbejdsgiverforenings

repræsentation reduceres fra 6 til 5 medlemmer, og de offentlige

arbejdsgiveres repræsentation øges fra 1 til 2 medlemmer.

Den samlede struktur foreslås nu at være en struktur bestående af

Uddannelsesrådet og efteruddannelsesudvalg.

Efteruddannelsesudvalgenes primære opgaver vil - som i dag - være at

udvikle uddannelser. Andre opgaver som f.eks. visitation og godkendelse af

lærere til at undervise på AMU-centrene flyttes til uddannelsesstederne som

følge af det frie optag.

For at sikre at der altid udvikles de nødvendige uddannelsesplaner, er det

fastsat, at efteruddannelsesudvalgene kan pålægges at udvikle planer inden

for et eller flere bestemte områder inden for en bestemt tidsfrist. Sker det

ikke, kan arbejdsministeren selv udvikle og godkende planerne.

Det er hensigten at tilstæbe tilpasning i antallet af

efteruddannelsesudvalg. Der er i dag 56. Tilpasningen forventes at kunne ske

gennem økonomiske incitamenter, og gennem arbejdsministerens henstilling til

udvalgene.

Endelig foreslås Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

nedlagt. Udvalgets opgaver bør inden for de kompetencegivende forløb indgå i

den øvrige udvalgsstruktur, således at indsatsen for ledige og beskæftigede

overvejes og behandles i sammenhæng. Herudover vil der, for de individuelle

kompetenceafklarende forløb, i fremtiden blive tale om, at disse omfattes af

særlige bestemmelser om mål og indhold.

Ministeren vil etablere overgange, der tager højde for udvalgenes opgaver

frem til lovens ikrafttræden 1. januar 1997. Overgangsspørgsmål vil primært

vedrøre økonomistyringen.

Som noget nyt og som udløber af den styrkede voksen- og

efteruddannelsesindsats, etableres ved en senere lov en tværgående rådgivning

på VEU-området. Rådet vurderer udviklingen af det samlede udbud af voksen- og

efteruddannelse, efterspørgslen og udviklingen i kursusafgifterne.

VI. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og konkurrence

For at sikre at de nødvendige arbejdsmarkedsuddannelser udbydes i forhold

til arbejdsmarkedets behov og udvikling, bevares godkendelsen af udbydere og

arbejdsmarkedets parters ret til at udtale sig herom. AMU-centre og

erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder

arbejdsmarkedsuddannelser i større omfang, eller har gjort det gennem flere

år som f.eks. social- og sundhedsskolerne, får det forudgående års

midlertidige godkendelser godkendt i en årlig runde. Også Danmarks

Forvaltningsskole og Den Kommunale Højskole vil kunne inddrages i runden.

Runden giver samtidig et samlet overblik over de væsentligste

uddannelsesinstitutioners AMU-udbud.

Udover disse uddannelsesteder, der udbyder hovedparten af

arbejdsmarkedsuddannelserne, og som dermed også har til opgave at løfte

statens ansvar for et relevant og ajourført uddannelsestilbud, kan andre

konkret godkendes til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Det kan f.eks.

være kommunale uddannelsesinstitutioner eller private.

Det er hensigten at indføre en lempeligere praksis - baseret på objektive

kriterier som spredning af uddannelse, kvalitet og behov - for godkendelse af

privates udbudsret for at mindske konkurrenceproblemet. Der vil samtidig

blive åbnet adgang for klage over afslag på at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelse til et uvildigt nævn.

VII. Deltagerbetaling

Som led i harmonisering af voksenuddannelsesområdet indføres

deltagerbetaling. Ved den nærmere tilrettelæggelse heraf vil de

adfærdsregulerende elementer, der ligger i det gældende afmeldegebyr, blive

inddraget, ligesom også særlig betaling for certifikatkurser vil indgå i

overvejelserne.

Fastsættelsen af deltagerbetalingen sker af skolerne selv inden for de

rammer, der er afstukket i nedenstående tabel. De afstukne rammer lægger op

til en gradvis indfasning af deltagerbetalingen. Fra 1. juli 1996 indføres en

minimumsdeltagerbetaling på 200 kr. pr. påbegyndt elevuge. På Træningsskolens

uddannelser indføres ikke deltagerbetaling.

Der etableres rammer for uddannelsesinstitutionernes fastlæggelse af

deltagerbetalingen. Der fastsættes lofter for deltagerbetalingen. Lofterne

stiger gradvist frem mod år 2000.

Prisfastsættelse af deltagerbetaling på AMU, 1996-2000

---------------------------------------------------------------------

Pris pr.

fuldtidskursusuge, kr. 1996 1997 1998 1999 2000

---------------------------------------------------------------------

minimum .............. 200 200 200 200 200

maksimum ............. 200 200 300 400 500

maks. sammen-

hængende forløb ...... 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000

---------------------------------------------------------------------

Ved fastsættelse af deltagerbetalingens størrelse kan der bl.a. tages

hensyn til efterspørgslens omfang og konjunkturudviklingen.

Til og med år 2000 kan arbejdsministeren som en overgangsordning fastsætte

en ens deltagerbetaling for de enkelte kurser for alle skoler.

Der vil gælde et særligt loft for kurser, hvor der udstedes certifikater.

Som led i indførslen af deltagerbetalingen vil der blive fastsat nærmere

regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde deltagerbetaling.

Definitionen af kortuddannede vil få samme rækkevidde som i VUS-ordningen.

Gruppen er defineret som personer med

- 10 års skolegang eller mindre uden erhvervsrettet uddannelse,

- 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en

forældet erhvervsrettet uddannelse eller

- 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller

uddannelse svarende hertil.

Ved den valgte løsning sikres det, at kortuddannede ikke vil blive

beskattet af en lavere deltagerbetaling end den, der gælder for andre

grupper.

VIII. Godtgørelse

Til den særlige indsats for unge under aktivering knyttes der en særlig

godtgørelse som foreslået i L 16. Godtgørelsen udgør 50 procent af

højeste dagpengebeløb.

I øvrigt opretholdes adgangen til godtgørelse, befordring samt kost og

logi. I fremtiden vil der blive givet godtgørelse til samtlige

arbejdsmarkedsuddannelser undtagen Træningsskolens uddannelser. Det betyder,

at særlige støtteordninger - f.eks. på erhvervsintroducerende uddannelse -

bortfalder.

Det bemærkes, at der kun gives godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen. Det betyder, at der i en

række tilfælde, hvor den foreslåede smidigere tilrettelæggelse af uddannelse

anvendes, kan blive tale om uddannelser, hvortil der ikke ydes godtgørelse.

IX. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil indebære en mindre lettelse af de administrative byrder

forbundet med AMU-systemet. Råds- og udvalgsstrukturen bliver i nogen grad

forenklet ved at erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for

erhvervsintroducerende uddannelser nedlægges. Samtidig må det dog forventes,

at der bliver oprettet en række arbejdsudvalg under Uddannelsesrådet. Desuden

vil der ikke længere skulle indgås kontrakter mellem

efteruddannelsesudvalgene og de enkelte skoler, hvilket vil give en mere

smidig og enkel uddannelsestilrettelæggelse for det enkelte AMU-center.

Forslaget skønnes at have følgende økonomiske konsekvenser:

Arbejdsmarkedsuddannelserne

---------------------------------------------------------------------

Merudgifter mio. kr. 1996 1997 1998 1999 2000

---------------------------------------------------------------------

1. EI erstattes af

kompetence-

afklarende

forløb .......... -30 -30 -30 -30

2. Aldersgrænsen

hæves fra 18 år

til 20 år ....... -290 -290 -290 -290

3. Selvstændige

erhvervsdrivende

i målgruppen .... 30 30 30 30

4. Frit optag ...... 50 110 175 245

5. Deltagerbetaling

på alle AMU-kurser -15 -25 -40 -55 -70

---------------------------------------------------------------------

I alt .............. -15 -265 -220 -170 -115

---------------------------------------------------------------------

Som konsekvens af fortrængning i forhold til modtagere af

arbejdsløshedsdagpenge skønnes der at være følgende merudgifter:

Arbejdsløshedsdagpenge

---------------------------------------------------------------------

Merudgifter mio. kr. 1997 1998 1999 2000

---------------------------------------------------------------------

1. Aldersgrænsen hæves

fra 18 år til 20 år ..... 120 120 120 120

2. Frit optag .............. -10 -20 -35 -45

---------------------------------------------------------------------

I alt ...................... 110 100 85 75

---------------------------------------------------------------------

De nævnte økonomiske konsekvenser dækker både over eventuelle ændringer af

udgifter til godtgørelse og driftudgifter. Fordelingen mellem de to

udgiftstyper vil fremgå af nedenstående.

Den erhvervsintroducerende uddannelse foreslås erstattet med

kompetenceafklarende forløb. De kompetenceafklarende forløb vil

gennemsnitligt blive af ca. 2 ugers varighed modsat de 4 uger, som er

gennemsnittet for de erhvervsintroducerende kurser.

Kursister på kompetenceafklarende forløb foreslås at kunne modtage

AMU-godtgørelse, som svarer til højeste dagpenge. På de

erhvervsintroducerende kurser har deltagerne ret til en særlig støtte, hvis

de ikke i forvejen er berettiget til en anden ydelse f.eks.

arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesorlovsydelse.

Indførelse af en generel sats svarende til højeste dagpenge skønnes at

medføre årlige merudgifter på 30 mio. kr. Da alle deltagerne i disse kurser

er ledige, vil reduktionen af kursuslængden fra 4 uger til 2 uger ikke

indebære mindreudgifter til forsørgelse.

Forkortelsen af forløbene fra 4 til 2 uger skønnes at indebære

mindreudgifter til drift på 60 mio. kr.

Aldersgrænsen for deltagelse på AMU foreslås hævet fra 18 år til 20 år.

20.287 kursister under 20 år deltog i 1993 på AMU-aktiviteter. Umiddelbart

vil det indebære en mindreudgift på 175 mio. kr. til godtgørelse. En stor del

af de berørte personer er dog ledige, hvilket vil indebære merudgifter på 120

mio. kr. til dagpenge. Samlet set vil udgiften således blive 55 mio. kr.

mindre.

Mindreudgiften til drift skønnes at blive ca. 115 mio. kr. som følge af

ændringen af aldersgrænsen.

Selvstændige erhvervsdrivende har hidtil ikke været en del af AMU's

målgruppe. De har dog haft adgang til AMU, men uden at kunne modtage

godtgørelse. Efter forslaget bliver selvstændige en udtrykkelig del af

målgruppen. Dog kun den del af de selvstændige som har et uddannelsesniveau

svarende til ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse eller lignende. I

og med de bliver en del af målgruppen, får de også ret til godtgørelse.

Det skønnes, at selvstændiges aktivitet på AMU vil vokse fra de nuværende

6.000 elevuger til 9.000 elevuger.

Konsekvensen af forslaget skønnes at blive en merudgift til godtgørelse på

25 mio. kr. og en merudgift til drift på 5 mio. kr.

Som konsekvens af at der etableres frit optag, skønnes der at blive en

mertilgang på 2 pct. i hvert af årene 1997-2000. Samtidig indebærer

lovforslaget bedre muligheder for, at offentligt ansatte kan deltage på AMU.

Antallet af offentligt ansatte skønnes derfor at stige med 10 pct. i hvert af

årene 1997-2000. Som konsekvens heraf skønnes der at blive tale om

merudgifter til godtgørelse på 30 mio. kr. i 1997 stigende til 140 mio. kr. i

år 2000. 1/3 af det øgede antal kursister skønnes at være ledige. Samlet

skønnes det frie optag derfor at betyde nettomerudgifter til godtgørelse på

20 mio. kr. i 1997 stigende til 95 mio. kr. i år 2000.

Udgifterne til drift skønnes at stige med 20 mio. kr. i 1997 og 105 mio.

kr. i år 2000.

I følge forslaget indføres der deltagerbetaling på alle AMU-kurser. Det

foreslås, at deltagerbetalingen fra 1. juli 1996 kommer til at ligge på 200

kr. pr. kursusuge, hvilket skønnes at give staten en merindtægt på 15 mio.

kr. årligt.

Kursusafgifterne indfases løbende. Den årlige merindtægt for staten

skønnes fra år 2000 at udgøre 70 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nærværende lovforslag er et af leddene i en målsætning om at øge voksen-

og efteruddannelsesindsatsen - særligt for de kortuddannede. Sikres det, at

arbejdsstyrkens kvalifikationer løbende forøges eller holdes ajour, vil det

indebære en mindre risiko for strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet vil altså blive mere velfungerende. Dette vil ikke mindst

komme virksomhederne til gode, idet sandsynligheden for, at ikke blot en

arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer er til rådighed, men også en mere

produktiv arbejdskraft, vil blive større. Voksen- og efteruddannelse er, og

vil også fremover være, et væsentligt bidrag til gode vilkår for erhvervene.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Kommunerne og amtskommunerne betaler i dag ikke for den uddannelse

kommunernes medarbejdere opnår inden for AMU. Set i lyset af at offentlig

ansatte nu får udvidet deres mulighed for at deltage på AMU, skal der ske en

justering af kommunernes bloktilskud som konsekvens af kommunernes øgede brug

af AMU.

X. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke direkte nye ligestillingsmæssige konsekvenser.

Indsatsen i form af AMU/VUC forløb vil betyde, at såvel mænd som kvinder vil

søge kvalificeringsforløbene, der er særligt tilrettelagt under hensyn til

gruppernes behov for henholdsvis almen og faglig undervisning.

Den nye rådsstruktur forventes at medvirke til, at udviklingen af

uddannelser aktivt tilpasses både kvinder og mænds uddannelsesbehov for at

sikre et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet.

En ændret tilrettelæggelse af undervisningen kan komme til at betyde

vanskeligheder for forældre med børn. Det ventes dog, at der vil blive taget

hensyn hertil ved planlægningen.

XI. Forholdet til EU-retten

Der antages ikke at være EU-retlige aspekter i forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1. (§ 1)

Ændringsforslaget tydeliggør, at arbejdsmarkedsuddannelsernes formål er

både om- og opkvalificering, både kort- og langsigtet og både samfunds-,

person- og virksomhedsorienteret.

Til nr. 2. (§ 2, stk. 3)

Erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse

m.v. nedlægges.

Arbejdsmarkedets parter får den samme indflydelse på uddannelsernes

indhold og struktur m.v. som i dag gennem:

- et uddannelsesråd knyttet til arbejdsministeren. Rådets kompetenceområde

udvides i forhold til i dag til også at omfatte opgaver, der tidligere blev

varetaget af erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende

uddannelser m.v.

- et antal efteruddannelsesudvalg som fortsat har selvstændigt ansvar for

at udvikle og revidere uddannelser samt udvikle, revidere og gennemføre

fagrettet læreruddannelse.

Erhvervsområdeudvalgenes opgave som kursusrekvirent via

uddannelseskontrakter bortfalder som konsekvens af frit optag.

Til nr. 3. (Kapitel)

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kapitel 2, i modsætning til

tidligere, ud over uddannelsesprogrammer også omhandler målgrupper.

Til nr. 4. (§ 3)

Hovedvægten på arbejdsmarkedsudannelserne vil fortsat ligge på de

kompetencegivende uddannelser for specialarbejdere, personer med

erhvervsuddannelse og andre grupper, der kan sidstilles hermed, jf. til nr.

5. Herudover sigter den nye programstruktur mod at tydeliggøre

uddannelsesmulighederne i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Nr. 1 viderefører den gældende lovs kompetencegivende uddannelser under §

3, stk. 1, hvor grænsen mellem uddannelser for ufaglærte og faglærte er

ophævet ud fra hensyn til arbejdmarkedets uddannelsesbehov og et behov for

øget fleksibilitet i uddannelsesindsatsen. Uddannelsesprogrammerne udvikles

under et for faglærte, ufaglærte og grupper, der kan sidestilles hermed.

Nr. 2 giver hjemmel til at gennemføre ordinære sammenhængende

arbejdsmarkedsuddannelser og sigter mod at give beskæftigede og ledige

AMU-målgrupper muligheder for deltagelse i længerevarende erhvervsrettede

AMU-uddannelsesforløb. Bestemmelsen synliggør mulighederne for at

tilrettelægge sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser for beskæftigede med

f.eks. almene elementer.

Nr. 2 viderefører endvidere mulighederne i den gældende lov for særligt

tilrettelagte arbejdsmarkedsuddannelser for ledige og udsatte grupper på

arbejdsmarkedet, herunder den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelser

for flygtninge/indvandrere samt særligt tilrettelagte forløb for unge.

Såvel de ordinære sammenhængende uddannelsesforløb som de særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb for ledige og udsatte grupper m.v. kan

gennemføres enten på grundlag af centralt godkendte uddannelsesplaner for et

sammenhængende forløb, som f.eks. den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse,

eller ved decentral sammensætning af uddannelsesplaner, der er godkendt efter

lovens § 3, nr. 1. De særligt tilrettelagte forløb kan variere i udstrækning

under hensyn til behovet for supplerende værkstedsundervisning.

Bestemmelsen skaber grundlag for en større grad af samordning i

uddannelsesindsatsen i forhold til beskæftigede og ledige og indebærer, at de

nuværende uddannelsesprogrammer for ledige, nemlig længerevarende

arbejdsmarkedsudannelse for ledige (LAMU), den et-årige

arbejdsmarkedsuddannelse og flygtnige/indvandreruddannelserne, indarbejdes i

et samlet uddannelsesprogram for sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelse.

Nr. 3 er en ny aktivitet og udgør sammen med de sammenhængende

kompetencegivende forløb for ledige under § 3, nr. 2, et kursskifte inden for

AMU's indsats for ledige. Den gældende lovs bestemmelse vedrørende de

erhvervsintroducerende uddannelser ophæves pr. 31. december 1996, idet det

brede og generelle vejledningsmål helt erstattes af den specifikt

uddannelsesrettede afklaring af den enkelte kursists uddannelsesbehov.

Nr. 4 viderefører muligheden for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse som

virksomhedstilpassede kurser med nedsat statstilskud, jf. § 10 a.

Nr. 5 viderefører Træningsskolens arbejdmarkedsuddannelser.

Træningsskolens uddannelser adskiller sig fra de øvrige AMU-uddannelser ved

at rette sig mod en målgruppe, som karakteriseres ved særlige

tilpasningsproblemer. Uddannelserne rummer derfor tillige særligt

socialiserende elementer.

Til nr. 5. (§ 3 a-c)

Ændringen af AMU-målgruppen betyder, at de selvstændige, hvis

uddannelsesbaggrund kan sidestilles med den øvrige AMU-målgruppe, fremover

vil blive sidestillet med lønmodtagere. Det betyder dels, at en gruppe, der

har uddannelsesbehov, der svarer til lønmodtagernes, nu får mulighed for at

deltage med godtgørelse, dels at en sådan selvstændig kan deltage i

uddannelse sammen med sine medarbejdere på samme vilkår.

Ligestillingen mellem offentligt og privat ansatte, som gennemførtes ved

AMU-ændringen i 1994, opretholdes.

De arbejdsledere, der er omfattet af AMU-målgruppen, er de arbejdsledere,

der selv tilhører AMU-målgruppen og har et umiddelbart ledelsesforhold til

AMU-målgrupperne.

Af § 3, stk. 3 fremgår det, at aldersgrænsen sættes op fra 18 til 20 år.

Aldersgrænsen er hævet for at understrege, at AMU-uddannelse er

voksenuddannelse.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at

dispensere fra dette alderskrav.

Uddannelsesstederne får således med ændringsforslaget mulighed for at

dispensere fra alderskravet, når særlige forhold taler herfor, ligesom

ministeren kan fastsætte regler herom. Sådanne regler kan især tænkes for

unge under aktivering og unge der deltager i jobrotation. Ministeren kan også

fastsætte regler om forældet uddannelse. En uddannelse der ikke har været

anvendt inden for de sidste 5 år vil falde under denne regel. Undtagelsen er

for de personer, der har mere uddannelse end AMU-målgrupper, men ikke har

kunnet finde anvendelse for denne og nu står med et efteruddannelsesbehov.

Som led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen er det

forudsat, at der indføres frit optag på voksen- og efteruddannelserne.

Inden for Arbejdsministeriets område indebærer frit optag, at godkendte

uddannelsessteder, inden for visse nærmere definerede rammer, frit kan udbyde

de arbejdsmarkedsuddannelser, som uddannelsesstedet er godkendt til at

gennemføre.

Som konsekvens heraf bliver det den faktiske aktivitet, der bestemmer det

samlede statstilskud. Der henvises til bemærkningerne til nr. 39, § 33.

Parallelt hermed indføres der deltagerbetaling på samtlige uddannelser,

der omfattes af frit optag. Der henvises til bemærkningerne til nr. 54, § 46.

Til nr. 6. (§ 4)

Forslaget giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte forsøg og

udvikling for denne lovs målgrupper på helt nye uddannelsesområder, der ikke

dækkes af de områder, hvorunder der udbydes uddannelser i medfør af § 3.

Til nr. 8. (§ 5)

§ 5 vedrører kompetencegivende uddannelse herunder sammenhængende

arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 3, nr. 1 og nr. 2. Uddannelserne består af

korte kurser eller sammenhængende uddannelsesforløb, der giver deltagerne

forbedrede erhvervskvalifikationer af faglig, almen og personlig karakter.

Med baggrund i kvalifikationsudviklingen på arbejdsmarkedet kan

alment-faglige og tværfaglige emner og kursusmoduler indpasses i såvel

kortere som sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser med henblik på at

tilgodese virksomhedernes og den enkelte kursists behov.

Med henblik på at tilgodese opfyldelse af konkrete individuelle behov af

alment-faglig karakter, som har betydning for den enkeltes muligheder for at

gennemføre AMU-uddannelsen, sigter bestemmelsen i § 5, stk. 2, endvidere på

at give hjemmel til at tilbyde deltagere med yderligere undervisningsbehov en

supplerende alment-faglig undervisning i tilknytning til uddannelsen.

Stk. 4 er en videreførelse af gældende praksis, hvorefter der udstedes

uddannelsesbevis til deltagere, der har gennemført en uddannelse med et

tilfredsstillende resultat.

Beviset beskriver de opnåede kvalifikationer, samt eventuelt hvilke

efterfølgende uddannelsestrin kvalifikationerne giver adgang til. Der er

hjemmel til at fastsætte nærmere retningslinier om bevisernes indhold og

form.

Til nr. 9. (§ 6)

§ 6, stk. 3 giver hjemmel til at videreføre den gældende praksis,

hvorefter f.eks. AVU-uddannelserne kan indgå som en rekvireret uddannelse i

et AMU-forløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter § 6, stk. 4, fastsætter arbejdsministeren nærmere retningslinjer for

uddannelsesinstitutionernes muligheder for decentral sammensætning af såvel

ordinære som særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Herunder fastsættes

principper for indpasning af almen-faglige emner eller kursusmoduler ud over

de centralt godkendte uddannelsesplaner, som uddannelsesinstitutionerne i

forvejen er godkendt til at udbyde. Endvidere vil retningslinjerne udstikke

rammer for indpasning af elementer af almen voksenuddannelse m.v. i de

sammenhængende arbejdmarkedsuddannelser.

I forhold til særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for ledige giver

bestemmelsen endvidere hjemmel til, at den normerede varighed af de lokalt

sammensatte uddannelsesforløb forlænges med 25% ud over den fastsatte

varighed i de enkelte uddannelsesplaner, jf. § 3, nr. 1, når deltagernes

forudsætninger og behov taler herfor. Herudover kan indgå andre elementer af

hensyn til arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov. For sammenhængende

uddannelsesforløb for ledige vil endvidere gælde, at de som hovedregel

indeholder uddannelsespraktik.

Til nr. 10. (§ 6 a)

Bestemmelserne vedrører varighed og afholdelsesformer for

kompetencegivende uddannelse og sammenhængende forløb, jf. § 3, nr. 1 og 2.

De kompetencegivende uddannelser er i dag normalt opbygget som moduler af

en uges varighed og er tilrettelagt som heltidsundervisning på hverdage i

dagtimerne. Gennemførelse af uddannelserne under andre afholdelsesformer kan

i dag alene ske med erhvervsområdeudvalgenes godkendelse inden for de af

ministeren særligt fastsatte reningslinier.

Såvel kompetencegivende uddannelser som sammenhængende uddannelsesforløb

baseres fremover på godkendte uddannelsesplaner, som er udviklet med henblik

på gennemførelse af sammenhængende heltidsundervisning på hverdage inden for

normal arbejdstid, hvilket, af hensyn til sikring af et ensartet pædagogisk

grundlag for uddannelsen uanset afholdelsesform, fortsat vil være normen i

forbindelse med udvikling af nye uddannelsesplaner.

Ved heltidsundervisning forstås en ugentlig undervisningstid svarende til

den til enhver tid gældende typiske overenskomstmæssige arbejdstid (p.t. 37

timer), samt et dagligt lektionstal på maksimalt 8.

Kompetencegivende uddannelsesforløb kan normalt have en varighed af op til

6 uger, mens den samlede varighed for sammenhængende forløb kan være op til

18 måneder, f.eks. den særlige indsats for unge.

Uddannelsesstederne får med lovændringen mulighed for frit at

tilrettelægge gennemførelsen af uddannelserne, som heltidsundervisning, som

deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, eller som

undervisning om aftenen og i week-enden, med mindre andet fremgår af

uddannelsesplanen.

Parterne har således mulighed for på konkrete uddannelser at begrænse

afholdelsesformen af f.eks. pædagogiske grunde.

I tilknytning til den enkelte uddannelsesplan skal der foreligge en

pædagogisk vejledning, som også beskriver den pædagogiske tilrettelæggelse i

forbindelse med en bestemt afholdelsesform.

Til nr. 11. og 12. (§ 7 og § 8)

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13. (§ 9)

Det er den enkelte erhvervsskole, der afgør, om en elevs forudgående

undervisnings- eller beskæftigelsesforhold kan medføre, at

erhvervsuddannelsens skoletid afkortes. Hvis det pågældende faglige udvalg

under Undervisningsministeriet på forhånd har taget stilling til sådanne

meritspørgsmål, herunder fx AMU-kursers meritmuligheder, er der tale om

standardmerit, og erhvervsskolens afgørelse vil derfor være forudsigelig.

Hvis det faglige udvalg ikke har taget stilling til fx AMU-kursers

meritmuligheder, skal den enkelte erhvervsskole skønne i hvert enkelt

tilfælde, om det pågældende kursus nu også kan gives merit i forhold til

erhvervsuddannelsens skoledel.

På de områder, hvor AMU-kursister er henvist til en individuel

meritafgørelse, udgør den manglende meritafklaring en barriere for en mere

målrettet brug af AMU-systemet.

Meritproblemer kan også virke hindrende for

voksenerhvervsuddannelsesforløb efter erhvervsuddannelsesloven.

For i øvrigt at fremme voksenerhvervsuddannelsesforløb vil

undervisningsministeren fremsætte lovforslag om ændring af AER-loven således,

at refusion for skoleophold forhøjes fra 100 til 125%. Dette vil også gælde

hvor forløbene udbydes af AMU-centre.

Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om at fjerne

meritbarrierer. Det er derfor aftalt, at undervisningsministeren vil ændre

lov om erhvervsuddannelser således, at det klart vil fremgå, at de faglige

udvalg er forpligtet til at tage stilling til forelagte meritspørgsmål.

Denne forpligtelse gælder også, selvom uddannelsesbekendtgørelsen for den

påbegyndte erhvervsuddannelse ikke allerede indeholder meritskemaer, der gør

det muligt at henføre et AMU-kursus umiddelbart under en bestemt

meritbeskrivelse.

En anmodning om meritvurdering bør være behandlet inden for 3 måneder.

Undervisningsministeriet vil få kopi af ansøgningerne for at kunne følge med

i om behandlingsfristerne overholdes.

I den forbindelse vil arbejdsministeren tilsvarende præcisere, at sager om

AMU-kursers merit skal forelægges på en sådan måde, at de faglige udvalg har

alle de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til

meritspørgsmålet.

Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om, at de nævnte

problemer med standardmerit bør være afklarede i løbet af 1996. Kan der ikke

konstateres klar fremdrift ved udgangen af 1996, er de to ministre enige om,

at et opstrammende lovinitiativ skal sættes iværk.

I forbindelse med regeringens forslag om en forstærket ungdomsindsats vil

såvel erhvervsskoler som AMU-centre udbyde 18 måneders uddannelsesforløb til

unge under aktivering. Disse forløb skal også i videst muligt omfang kunne

danne grundlag for meritgodskrivning til et videre erhvervsuddannelsesforløb.

De faglige udvalg kan derfor forvente at blive opfordret til at tage stilling

til disse spørgsmål i konsekvens af ovenstående, og resultaterne vil indgå i

vurderingen ved udgangen af 1996.

Til nr. 14. (§ 10)

§ 3, nr. 3, er en helt ny aktivitet, som primært retter sig mod ledige men

kan også benyttes af beskæftigede. Individuel kompetenceafklaring har til

formål at vurdere den enkelte kursists uddannelsesbehov i forhold til

kursistens uddannelses-/jobønske og relevante muligheder på arbejdsmarkedet.

Afklaringen skal synliggøre uddannelsesbehovet og er et redskab til

planlægning af den enkelte kursists videre AMU-uddannelse eller beslægtede

uddannelser.

Kompetenceafklaringen kan tilrettelægges i form af studie- og

uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder og afprøvning

i relation til alment niveau. Den individuelle kompetenceafklaring kan

tilrettelægges både for enkeltpersoner og for hold.

Til nr. 15. (§ 10 a)

VTP-ordningen er revideret m.h.t. procedure, finansiering og indhold.

Den hidtidige godkendelsesprocedure af kursets indhold bortfalder, idet

VTP-planerne ikke længere skal godkendes af efteruddannelsesudvalgene.

Uddannelsesstedet skal sende VTP-planen til det relevante

efteruddannelsesudvalg til orientering. Finansieringen skal heller ikke

godkendes særskilt.

Indholdsmæssigt knyttes VTP-kurser tættere til de godkendte

kompetencegivende uddannelsesplaner, herunder centralt godkendte

sammenhængende forløb. Hvor det i dag er en betingelse, at højst 1/3 af

kursusindholdet må hidrøre fra godkendte kompetencegivende uddannelsesplaner,

bliver det efter forslaget et krav, at VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2

og 2/3 af en godkendt kompetencegivende uddannelsesplan eller centralt

godkendt sammenhængende forløb.

Grænsedragningen mellem VTP og indtægtsdækket virksomhed (IDV) vil hermed

blive enklere, idet der vil blive øget krav om indhold fra kompetencegivende

uddannelsesplaner.

Til nr. 16. (§§ 11-13)

§§ 11-13 udgår som konsekvens af omlægningen af indsatsen for ledige, jf.

§ 3.

Til nr. 17. (§§ 14 a og 14 b)

§ 14 a vil blive anvendt til at fastlægge hovedopgaverne m.v. for

Træningsskolen for unge, herunder regler for uddannelsernes indhold. Der vil

i det store og hele være tale om en uændret videreførelse af Træningsskolens

aktiviteter.

§ 14 b er en videreførelse af gældende regler om fjernundervisning.

Til nr. 18. (§ 15)

§ 15 udgår som en konsekvens af indførelse af frit optag.

Til nr. 21. (§ 16, stk. 5)

Uddannelsesrådet kan som noget nyt nedsætte arbejdsudvalg. Med nedlæggelse

af erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelser

m.v. vil Uddannelsesrådet få en række nye opgaver. Uddannelsesrådet får

mulighed for at nedsætte arbejdsudvalg til at varetage en række af disse

opgaver.

Arbejdsudvalgene kan have permanent karakter og varetage faste opgaver for

Uddannelsesrådet af mere driftmæssig karakter. Det kunne f.eks. være

godkendelse af uddannelser.

Arbejdsudvalg kan også nedsættes for en periode og varetage mere ad hoc

prægede opgaver for Uddannelsesrådet. Det kunne f.eks. være udarbejdelse af

forslag til retningslinier og strategiske oplæg til brug for

Uddannelsesrådets beslutninger.

Arbejdsudvalgene kan kun nedsættes med repræsentation fra de

organisationer, der er medlemmer af rådet, fordi udvalgene kan tillægges

kompetence til at varetage dele af rådets opgaver. Herudover kan der dog ad

hoc tilknyttes særligt sagkyndige til udvalgene.

Til nr. 22. (§ 16, stk. 6)

En række af Uddannelsesrådets opgaver kan som nævnt i nr. 21 varetages i

et forretningsudvalg og/eller i et arbejdsudvalg som rådet vælger at

nedsætte. En konsekvens heraf er, at arbejdsministeren varetager

sekretariatsfunktionen for både Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og

arbejdsudvalg.

Til nr. 23. (§ 17 a)

Uddannelsesrådet vil som følge af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse få

til opgave at medvirke til at sikre en samordning mellem

erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannnelserne. Uddannelsesrådet skal

bl.a. udtale sig om behovet for udvikling af erhvervsrettede

voksenuddannelsesforløb samt medvirke til Erhvervsuddannelsesrådets

indstillinger om erhvervsuddannelse, der er tillrettelagt for voksne.

Til nr. 24. (§ 18)

§ 18, nr. 1, Uddannelsesrådet får til opgave en gang årligt at indstille

til arbejdsministeren om det forventede uddannelsesbehov. Uddannelsesrådets

behovsredegørelse indeholder mål og indsatsområder, dokumenteret begrundelse

for rådets vurdering af det fremtidige uddannelsesbehov samt en vurdering af

den hidtidige udvikling. Behovsredegørelsen munder ud i en indstilling til

arbejdsministeren.

Uddannelsesrådets behovsvurdering baserer sig på udtalelser fra

efteruddannelsesudvalgene og ikke som i dag på udtalelser fra

erhvervsområdeudvalgene, hvilket er en konsekvens af nedlæggelse af

erhvervsområdeudvalgene.

§ 18, nr. 2, Det frie optag kan bl.a. begrænses af AMU-centrenes fysiske

rammer. På baggrund af Uddannelsesrådets behovsredegørelse vurderer

Uddannelsesrådet AMU-centrenes fysiske rammer med henblik på at sikre, at

kapaciteten på AMU-centrene matcher kursisttilgangen og arbejdsmarkedets

uddannelsesbehov.

§ 18, nr. 3, Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lov, der

bl.a. indeholder en hensyntagen til sikring af gennemførelse af uddannelse

inden for faglige områder med et lille kursistunderlag.

Fremhævelsen af bestemmelsen i forhold til tidligere skal ses som en

konsekvens af det frie kursistoptag og skal sikre eventuelle uhensigtsmæssige

virkninger af det frie optag.

Bestemmelsen indeholder et krav til Uddannelsesrådet om særskilt at

vurdere små faglige områders uddannelsesbehov, herunder pege på behov for

gennemførelse af uddannelser, med lavere holdstørrelse end uddannelsesplanen

kræver (skyggeelever). Der henvises til kapitel 6 om finansiering.

§ 18, nr. 4, Takstsystemet foreslås her udvidet til ikke alene at omfatte

de kompetencegivende uddannelser men også sammenhængende forløb såvel

ordinære som særligt tilrettelagte og kompetenceafklarende forløb.

§ 18, nr. 6, Viderefører Uddannelsesrådets indstillingsret vedrørende

udgiftstunge udstyrsanskaffelser.

Gældende praksis vil være uændret.

Uddannelsesrådets udtalelse til ministeren vedrørende bevillinger inden

for fællesudgiftsområdet koncentreres om bevillingerne til de bygningsmæssige

udgifter.

Til nr. 26. (§ 19)

Tidligere godkendte erhvervsområdeudvalgene oprettelse og nedlæggelse af

efteruddannelsesudvalg. En konsekvens af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse

er, at Uddannelsesrådet som noget nyt overtager denne opgave.

Til nr. 27. (§ 20)

§ 20 viderefører gældende regler på området.

Den løbende godkendelse af AMU-centre og erhvervsskolers ret til at udbyde

nye og reviderede uddannelser samt ret til at udbyde allerede godkendte

planer efter lovens § 3, nr. 1 og 2 (ordinære sammenhængenede forløb), vil

blive givet af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra det

relevante efteruddannelsesudvalg.

Der vil dog efter nr. 5 altid blive indhentet en udtalelse fra

Uddannelsesrådet ved principielle sager, hvilket f.eks. kan være, hvis

efteruddannelsesudvalgets udtalelse ikke følges af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til nr. 28. (§ 20 a)

Der gives her Uddannelsesrådet en række nye opgaver som følge af

omstruktureringen af uddannelsesprogrammerne og nedlæggelsen af

erhvervsområdeudvalgene.

I henhold til § 20 a, stk 1, bliver Uddannelsesrådet - med kompetencen til

at godkende uddannelsesplaner - garant for uddannelsernes indhold og

kvalitet. Antallet af uddannelsesplaner, som er godkendt af de fire

erhvervsområdeudvalg i indeværende år, er ganske betydeligt.

Det må derfor forventes, at Uddannelsesrådet benytter sig af sin ret til

at nedsætte arbejdsudvalg til behandling af ukomplicerede uddannelsesplaner.

I henhold til § 20 a, stk. 2, udtaler Uddannelsesrådet sig til

arbejdsministeren om forslag til indplacering af kompetencegivende

uddannelser og sammenhængende forløb i en takstgruppe under hensyn til

omkostningsniveau.

Efteruddannelsesudvalgene udarbejder i forbindelse med udvikling af

forslag til uddannelser, forslag til omkostninger og omkostningsniveau for

den enkelte uddannelse, som danner baggrund for arbejdsministerens

indplacering af uddannelser i en takstgruppe.

Uddannelsesrådets udtalelser til takstgruppeindplaceringen af de

uddannelser, der godkendes i løbet af året, skal ses i sammenhæng med

Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren om forslag til takster

for grupper af uddannelser og forslag til uddannelsernes indplacering i en

takstgruppe.

I henhold til § 20 a, stk. 3, er Uddannelsesrådet rådgivende over for

arbejdsministeren i spørgsmål om mål og indhold i bekendtgørelser om

individuel kompetenceafklaring.

Til nr. 29. (§§ 22-26)

§§ 22-24 udgår som følge af, at erhvervsområdeudvalgene er nedlagt.

§§ 25 og 26 udgår som følge af, at Udvalget for erhvervsintroducerende

uddannelse er nedlagt.

Til nr. 30. (§ 27, stk. 1)

Som en konsekvens af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse flyttes

kompetencen til at godkende efteruddannelsesudvalg til Uddannelsesrådet, jf.

bemærkningerne til nr. 26.

Til nr. 31. (§ 27, stk. 3)

Arbejdsministeren får som noget nyt mulighed for at henstille til

Uddannelsesrådet om oprettelse og nedlæggelse af efteruddannelsesudvalg.

Bestemmelsen kan f.eks. tænkes anvendt for at sikre overensstemmelse mellem

efteruddannelsesudvalg og ændrede strukturer på arbejdsmarkedet.

Til nr. 32. (§ 28)

§ 28, nr. 1, Efteruddannelsesudvalgene vil fortsat have til opgave en gang

årligt at vurdere behovet for udvikling af kursusudbuddet og behovet for

uddannelseskapacitet inden for deres faglige områder. Heri indgår også en

vurdering af den hidtidige udvikling på baggrund af arbejdsmarkedets behov.

Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser udarbejdes på grundlag af

anvendelse af behovsindikatorer, som Uddannelsesrådet finder kan belyse

udviklingen i arbejdsmarkedets uddannelsesbehov.

Efteruddannelsesudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og ikke som i

den nuværende lov til erhvervsområdeudvalgene.

Efteruddannelsesudvalgene vil ikke som i den nuværende lov skulle foretage

den egentlige dimensionering på de enkelte fagområder, da

efteruddannelsesudvalgene ikke længere skal råde over midler og indgå

kontrakter med uddannelsesinstitutionerne om køb af uddannelser.

Efteruddannelsesudvalgene vil fortsat have en væsentlig opgave med at

overvåge og analysere kvalifikationsudviklingen på arbejdsmarkedet med

henblik på at belyse aktuelle og fremtidige behov for kursusudvikling.

Efteruddannelsesudvalgenes vurdering af behovet for uddannelseskapacitet vil

fortsat have betydning i forhold til udarbejdelse af forslag til

bevillingsrammer, jf. nr. 24. Men efteruddannelsesudvalgene vil i højere grad

skulle arbejde med de faglige krav til uddannelsernes indhold og udvikling.

§ 28, nr. 2, Efteruddannelsesudvalgene skal foruden fortsat at udvikle

kompetencegivende AMU-uddannelser nu også udvikle sammenhængende forløb.

Bestemmelsen præciserer, at faglige områder med et lille kursistgrundlag og

uddannelser fælles for flere faglige områder hører med under

efteruddannelsesudvalgenes opgaver.

§ 28, nr. 3, Efteruddannelsesudvalgene tilvejebringer som hidtil

økonomiske oplysninger til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens

takstfastsættelse af uddannelsesplaner.

§ 28 nr. 6, Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af, at

erhvervsområdeudvalgene er nedlagt. Tidligere kunne efteruddannelsesudvalgene

få »andre opgaver« tillagt af erhvervsområdeudvalgene.

Til nr. 33. (§ 28 a)

Bestemmelsen er ny, og skal ses i sammenhæng med § 28, nr. 2. Hvis

efteruddannelsesudvalgene ikke udvikler de uddannelser, som arbejdsmarkedet

har behov for, er der nu hjemmel for arbejdsministeren til at anmode et eller

flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en bestemt uddannelsesplan inden

for efteruddannelsesudvalgenes faglige område. Hvis anmodningen ikke

efterkommes inden en fastsat tidsfrist kan arbejdsministeren selv udvikle og

godkende planen.

Bestemmelsen tænkes kun anvendt undtagelsesvis, idet det fortsat er

forudsætningen, at efteruddannelsesudvalgene udvikler de uddannelser, som

arbejdsmarkedet har behov for.

Til nr. 35. (§ 30)

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler med de ændringer, der

følger af, at erhvervsområdeudvalgene er nedlagt.

Kursussteder og virksomheder kan efter indhentet udtalelse fra det

relevante efteruddannelsesudvalg, og for nogle uddannelsessteders vedkommende

efter udtalelse fra Uddannelsesrådet, løbende opnå en midlertidig godkendelse

til at udbyde allerede godkendte arbejdsmarkedsuddannelser samt nyudviklede

og reviderede uddannelser, således at kursusudbyderne med frit optag får

muligheder for at tilrettelægge en hurtig og fleksibel uddannelsesindsats,

som arbejdsmarkedet har behov for.

Disse løbende, midlertidige godkendelser af AMU-centre, erhvervsskoler og

i visse tilfælde andre kursussteder og virksomheder, herunder andre

eventuelle traditionelle uddannelsesinstitutioner på det offentlige område

samles op en gang om året i en årlig godkendelsesrunde i forhold til

arbejdsministeren. De midlertidige, meddelte godkendelser bliver

permanentgjorte ved den årlige runde. Samtidig tages der stilling til

bortfald af ikke anvendte godkendelser, samt eventuel bortfald af givne

godkendelser, som har vist sig at være uhensigtsmæssige, eller som har haft

utilsigtede virkninger.

Ved vurderingen af, om et kursussted kan opnå en godkendelse til at udbyde

en AMU-uddannelse, lægges det til grund, om lærerkræfter, lokale- og

værkstedsforhold samt elevfaciliteter er tilfredsstillende set i forhold til

den enkelte plans mål og rammer. Der lægges endvidere til grund, om der er

tale om en hensigtsmæssig geografisk spredning af uddannelsen under hensyn

til en afvejning af kursisternes mulighed for at komme på kursus i

lokalområdet og kursusstedernes mulighed for at danne hold.

Desuden indgår det i vurderingen, om kursusstedet i forvejen gennemfører

uddannelsesaktiviter af et vist omfang. Overordnede hensyn, herunder f.eks.

kursistgrundlagets størrelse på landsplan, økonomiske og

arbejdsmarkedspolitiske forhold, vil ligeledes kunne indgå.

Til nr. 36. (§ 30 a)

Bestemmelsen er ny og er foranlediget af debatten om lige

konkurrencevilkår for kursusudbydere og Konkurrencerådets anbefalinger på

området.

Eventuelle klager fra AMU-centre og erhvervsskoler er ikke omfattet af

nævnets virksomhed. Nævnets opgave er at vurdere klager over afslag fra

private virksomheder og kursussteder og påse, at § 30 ikke overtrædes.

Til nr. 38. (§ 32)

Som en konsekvens af bestemmelserne i ændringsforslagets § 3 c med det

frie optag til arbejdsmarkedsuddannelserne får uddannelsesstederne, jf. stk.

1, overdraget ansvaret for, at uddannelsernes udbud og gennemførelse

modsvarer arbejdsmarkedets behov - også inden for de mindre fagområder med

lille kursistgrundlag.

Ansvaret for uddannelsernes gennemførelse påhviler fortsat

uddannelsesstederne. I denne forbindelse er det arbejdsministerens hensigt at

udfærdige nærmere regler om uddannelsesplaners udformning med hensyn til mål

og rammer, herunder krav til uddannelsesstedernes dokumentation af

overholdelse af mål og rammer med henblik på kvalitetssikring.

Til nr. 39. (§ 33)

Bestemmelsen vedrører finansiering af tilskud til dækning af de direkte

undervisningsudgifter.

Parallelt med indførelsen af frit optag og deltagerbetaling sker der på

Arbejdsministeriets område en udvidelse af det direkte aktivitetsbestemte

område, idet de principper, der er gældende i dag for finansiering af de

kompetencegivende uddannelser (det takstbelagte område) udvides til også at

omfatte sammenhængende forløb samt kompetenceafklarende forløb, jf. § 3, stk.

2 og 3.

Fastsættelsen af takster til dækning af de direkte undervisningsudgifter

forudsættes som i dag at ske på finansloven for større grupper af

uddannelser, hvor taksten er ens, uanset hvilket uddannelsessted der

gennemfører uddannelsen.

Indplaceringen af de enkelte uddannelser i de respektive takstgrupper

forudsættes at ske under hensyn til omkostningsniveau på baggrund af de

indholdsmæssige krav til lærerkvalifikationer, materialer og udstyr, samt

forudsætninger om holdstørrelse, varighed, m.v.

Samtlige uddannelser vil blive indplaceret i det af arbejdsministeren

årligt udsendte takstkatalog i tilknytning til fastsættelse af takstgrupper

på de årlige finanslove. Uddannelser, der godkendes i løbet af finansåret,

indplaceres løbende i de respektive takstgrupper.

Takstkataloget vil indeholde oplysninger om den samlede gennemsnitlige

omkostning ved gennemførelse af uddannelsen og det statslige tilskud

(taxametertilskud).

Udbetaling af tilskud til uddannelsesstedet sker på baggrund af den

faktisk gennemførte elevugeaktivitet og de fastsatte taxametertilskud.

Opgørelsen af elevugeaktiviteten forudsættes at ske med udgangspunkt i den

eksisterende model.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40 og 41. (§ 34 og § 35)

Efter forslaget yder staten et rammetilskud til dækning af AMU-centrenes

bygningsudgifter, d.v.s. udgifter til husleje, renter og afdrag samt skatter.

For så vidt angår alle øvrige fællesudgifter, d.v.s. ledelse, administration,

bygningsdrift m.v. samt andre udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan henføres

til den enkelte uddannelse, yder staten tilskud i form af et grundtilskud til

den enkelte institution samt et eller flere driftstaksametre, der afregnes i

forhold til den faktisk gennemførte aktivitet.

Staten har hidtil ydet et årligt fastsat bloktilskud til dækning af de

enkelte AMU-centres samlede fællesudgifter. Bloktilskuddet var bl.a. valgt,

fordi fællesudgifterne i vid udstrækning kan betragtes som faste udgifter,

der kun i et vist omfang kan påvirkes af udsvingene i uddannelsesaktiviteten.

Derudover kan de enkelte centre have meget varierede fællesudgiftsbehov,

f.eks. til bygningsudgifter, som vil være afhængige af, om man råder over

egne eller lejede bygninger, om bygningerne er ældre eller nyopførte m.v.

Det overordnede princip i den gældende lov er, at AMU-centre og

erhvervsskoler skal sikres lige udbudsmuligheder. Da erhvervsskolerne har

haft mulighed for at tilpasse sig det nye økonomistyringssystem, skulle også

AMU-centrene i en overgangsperiode sikres det fornødne økonomiske grundlag.

Bloktilskuddet til AMU-centrenes fællesudgifter er derfor hidtil afregnet

på grundlag af det dokumenterede udgiftsbehov. Det er herefter forudsat, at

der skal ske en gradvis tilpasning til fællesudgiftsberegningen på

erhvervsskolerne, hvor rammetilskuddet til fællesudgifter i højere grad er

baseret på uddannelsesaktiviteten.

Rammetilskuddet til AMU-centrenes bygningsudgifter vil fortsat blive

afregnet efter det dokumenterede udgiftsbehov, d.v.s i forhold til de

faktiske omkostninger til husleje, renter og afdrag samt ejendomsskatter.

Begrundelsen herfor er, dels at det ikke er muligt at variere de faktiske

omkostninger i takt med aktiviteten, og dels at de enkelte centre har meget

varierede udgiftsbehov. Hertil kommer, at der fortsat skal være en mulighed

for at styre den samlede bygningsmæssige kapacitet fra centralt hold.

Der kan endvidere ydes rammetilskud til et dokumenteret udgiftsbehov i

forbindelse med mindre ombygninger og større vedligeholdelsesarbejder m.v.

For de øvrige fællesudgifter, ledelse, administration, bygningsdrift og

andre udgifter vil der blive afregnet med et grundtilskud til den enkelte

institution og et eller flere driftstaksametre, som afregnes i forhold til

den gennemførte aktivitet. Grundtilskud og driftstaksametre vil blive

beregnet på grundlag af en opgørelse og analyse af de faktiske omkostninger.

Beregningen af grundtilskuddet vil omfatte basisomkostninger til dækning af

nærmere definerede grundfunktioner i administrationen m.v. samt omkostninger,

der hidrører fra forskelle i de enkelte centres geografiske struktur. Alle

øvrige fællesomkostninger vil indgå i beregningen af et eller flere

driftstaksametre.

For at sikre at AMU-centrene får mulighed for at tilpasse sig den nye

økonomistyring for fællesudgifter, vil der over en 3-årig periode ske en

gradvis udvidelse af de omkostninger, der skal dækkes af driftstaksametre.

Grundtilskuddet vil således i det første år blive defineret relativt bredt og

herefter blive reduceret i de 2 efterfølgende år.

Ved afregning af fællesudgifter for arbejdsmarkedsuddannelser, der

gennemføres på erhvervsskoler og på andre uddannelsessteder, vil den fælles

udgiftsberegning og afregningsform, som anvendes i dag, fortsat blive

anvendt.

Til nr. 43. (§ 36)

Staten yder tilskud til udviklingsaktiviteter m.v. og til læreruddannelse.

Tilskuddet forudsættes at dække udgifter til konsulentbistand m.v. til det

generelle forsøgs- og udviklingsarbejde, herunder den løbende revision af

uddannelsesplaner, mens driften af forsøgskurser efter § 3 normalt

forudsættes finansieret via den ordinære finansiering af

uddannelsesaktiviteter. Der kan dog i ganske særlige tilfælde dækkes udgifter

til drift via udviklingsbestemmelsen, f.eks. ved meget specielle og nye

forsøgsplaner, som vanskeligt kan færdigudvikles uden afholdelse af et eller

flere forsøgskurser.

Tilskuddet forudsættes ligeledes at dække udgifter til udvikling og drift

af læreruddannelsen.

I stk. 2 fastsætter arbejdsministeren nærmere regler om ydelse af tilskud

efter stk. 1, hvilket forudsættes at ske med udgangspunkt i den eksisterende

model, hvor tilskuddet finansieres via en central pulje.

Til nr. 44. (§ 37)

Bestemmelsen sikrer tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde af helt ny

karakter ud over programmerne i § 3.

Til nr. 45 (§ 37a)

Arbejdsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ydelse

af tilskud vil blandt andet blive anvendt til nærmere at fastsætte regler om

ydelse af tilskud til uddannelser med lille kursistgrundlag m.v.

Arbejdsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for kurser med

lille elevtilgang, hvis det ud fra arbejdsmarkedspolitiske hensyn er vigtigt

at bevare kurset på en eller flere skoler i landet.

Til nr. 46. (Kapitel)

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 47. (§ 38, stk. 1)

Bestemmelserne fastsætter reglerne om godtgørelse til deltagere i

uddannelse i henhold til § 3, nr. 1-3.

Ændringen af stk. 1 medfører, at deltagere i uddannelse efter lovens § 3,

nr. 1-3 fremover vil oppebære godtgørelse og ikke som tidligere godtgørelse

eller elevstøtte.

Det præciseres i stk. 1, at retten til godtgørelse er betinget af, at der

ydes statstilskud til uddannelsen efter denne lov.

Til nr. 49. (§ 38, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensændring i forhold til L 16.

Til nr. 51. (§ 39)

Ophævelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at deltagerne fremover

ikke oppebærer elevstøtte, men godtgørelse, jf. bemærkningerne til nr. 47.

Til nr. 54. (§ 46)

Bestemmelserne vedrører reglerne for deltagerbetaling ved deltagelse i

kompetencegivende uddannelse samt sammenhængende forløb og individuel

kompetenceafklaring og afmeldegebyr.

Der indføres som et led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelserne frit

optag af kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Målsætningen med deltagerbetaling er at medvirke til styringen af den

samlede efterspørgsel og dermed det samlede forbrug af voksen- og

efteruddannelser.

Der fastsættes et loft for deltagerbetaling pr. elevuge og pr.

sammenhængende forløb. Loftet hæves gradvist over en 4-årig periode. Der

fastsættes et særligt højt loft over alle certifikatkurser, idet den særlige

deltagerbetaling på disse bortfalder.

Det er et vigtigt formål med den styrkede voksen- og

efteruddannelsesindsats at prioritere kortuddannedes muligheder for

efteruddannelse. Der er derfor i stk. 5 givet arbejdsministeren en

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling for

kortuddannede.

Afmeldegebyret tilfalder uddannelsesstedet.

I aktiveringsloven vil der blive afsat en pulje til brug i forbindelse med

særlige arbejdsmarkedspolitiske forhold.

Til nr. 55. (§ 47)

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 2

Det er alene deltagerbetaling der træder i kraft den 1. juli 1996. Det vil

betyde, at ministeren må anvende sin adgang til at fastsætte nærmere regler

om deltagerbetaling i forhold til det gældende økonomistyring frem til 1.

januar 1997.

Efter 2. behandling den 13. december 1995

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.

september 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for

ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens

erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på

kortere sigt og

3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på

længere sigt.«

2. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og

efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af

arbejdsmarkedsuddannelserne.«

3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til

arbejdsmarkedsuddannelserne«. 4. § 3 affattes

således:

» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:

1) Kompetencegivende uddannelse.

2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.

3) Individuel kompetenceafklaring.

4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).

5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter

ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven

samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse,

som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående

teknikere og laboranter af målgruppen.

Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og

offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.

Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,

som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler

herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang

for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid,

jf. stk. 1, og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.

4.

Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge

mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.

§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod

beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede

som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod

ledige, men kan også bruges af beskæftigede.

§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,

nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det

enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for

målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder

kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke

optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse

med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af

beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«

6. I § 4, stk. 1, udgår »indsats på særlige områder

og«.

7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Uddannelsernes indhold«.

8. § 5 affattes således:

» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser

efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede

kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige

behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og

uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne

til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den

enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i

uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udstedelse af bevis.«

9. § 6 affattes således:

» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig

kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,

rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en

pædagogisk vejledning.

Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte

kursuslinjer inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå

anden uddannelse og uddannelsespraktik.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter

stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om

tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.

2.«

10. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en

varighed af op til 6 uger.

Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som

sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen

i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som

undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i

weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er

bestemt andet i uddannelsesplanen.

Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af

de mulige afholdelsesformer.«

11. § 7 ophæves.

12. § 8 ophæves.

13. § 9 affattes således:

» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i

henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring

og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter

lovgivningens regler herom.«

14. § 10 affattes således:

» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan

tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk

brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almenfagligt niveau.

Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer

og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«

15. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4, er uddannelser efter §

3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte

statstilskud, jf. § 33.

Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt

kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende

forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til

at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.

Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinjerne i § 6 a, dog

således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

uddannelsernes indhold.«

16. §§ 11-13 ophæves.

17. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afholdelse af fjernundervisning.«

18. § 15 ophæves.

19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk

Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«

og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2

repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.

20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«

til: »Erhvervsministeriet«.

21. I § 16 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:

»Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt

medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med

repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover

kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter

»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og

arbejdsudvalgene.«

23. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til

Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for

arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling

af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets

indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er

tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«

24. § 18 affattes således:

» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til

arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:

1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund

af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver

udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling

inden for de respektive faglige områder.

2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes

(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.

3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt

behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag.

4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

forslag til placering under en takst.

5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og

læreruddannelse.

6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større

udstyrsanskaffelser.

7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.

8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes

bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og

mindre bygningsmæssige ændringer.

Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere

indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinjer om forholdet mellem

beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«

25. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om

anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse

efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«

26. § 19 affattes således:

» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse

af efteruddannelsesudvalg.«

27. § 20 affattes således:

» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:

1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.

2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige

godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.

3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.

4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb

efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.

5) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over

AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt

tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af

godkendelse, jf. § 30.

6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler

og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan

imødekommes.

7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om

lærerkvalifikationer.

8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.

Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1,

at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis

det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«

28. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og

kursuslinjer efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om

forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til

omkostningsniveau.

Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de

nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel

kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«

29. §§ 22-26 ophæves.

30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante

erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.

31. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger

efteruddannelsesudvalg.«

32. § 28, stk. 1, affattes således:

»Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:

1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,

der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den

hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for

Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.

2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinjer og sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag

og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre

efteruddannelsesudvalg.

3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af

uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.

4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.

5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter

anmodning fra Uddannelsesrådet.«

33. Efter § 28 indsættes:

» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere

efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige

områder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for

efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en

uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.

Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som

fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende

planen.«

34. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Udbud og gennemførelse af uddannelser«.

35. § 30 affattes således:

» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte

uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende

uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

efter § 3, nr. 2.

Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre

uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af

opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige

godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har

været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre

uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er

godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller

gennem flere år.

Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre

uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i

konkrete tilfælde.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og

virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter

§ 3, nr. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.

2, 3 og 4.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde

uddannelser efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter stk.

2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,

hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«

36. Efter § 30 indsættes:

» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler

klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets

formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter

indstilling fra erhvervsministeren.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren

for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og

uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke

indbringe klager for nævnet.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den

nødvendige sekretariatsbistand.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnet.«

37. § 31 ophæves.

38. § 32 affattes således:

» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille

kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne

gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med

udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«

39. § 33 affattes således:

» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder

til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af

godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de

takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af

uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.

Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte

statstilskud.«

40. § 34 affattes således:

» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration

og bygningsdrift m.v.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels

som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn

til omkostningsniveau.

Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til

husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«

41. § 35 affattes således:

» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større

udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte

uddannelser.«

42. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter

§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre

arbejdsmarkedsuddannelser.«

43. § 36 affattes således:

» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter

vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«

44. § 37 affattes således:

» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter efter § 4.«

45. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskud efter §§ 33-37, herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang.«

46. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Godtgørelse og tilskud til deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelse«. 47. § 38, stk. 1,

affattes således:

»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud

efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«

48. I § 38, stk. 2, udgår »arbejdsformidling og«

og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«

49. I § 38, stk. 5, ændres »jf. § 28, stk. 1, nr.

8,» til: »jf. § 10 a«, og »stk. 2,» ændres til:

»stk. 2-4«.

50. I § 38, stk. 6, udgår »efter stk. 1, 4 og 5«.

51. § 39 ophæves.

52. § 40 affattes således:

» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til

godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed.«

53. I § 41 ændres »som er finansieret fuldt ud

med« til: »hvortil der ydes«, og »§§ 3 og 4« ændres

til: »§ 3, nr. 1-3, og § 4«.

54. § 46 affattes således:

» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om

deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.

elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling

pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med

finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde

deltagerbetaling.«

55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3

a«.

56. § 47, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren:

Til § 1 15) I det under nr. 36 foreslåede § 30 a, stk.

4, ændres »offentlig myndighed« til: »administrativ

myndighed«.

Bemærkninger

Til nr. 15 Der er tale om en redaktionel ændring.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter