1995 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.
september 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for
ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål
1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens
erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på
kortere sigt og
3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på
længere sigt.«
2. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og
efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af
arbejdsmarkedsuddannelserne.«
3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til
arbejdsmarkedsuddannelserne«. 4. § 3 affattes
således:
» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:
1) Kompetencegivende uddannelse.
2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.
3) Individuel kompetenceafklaring.
4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).
5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter
ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven
Læs alt
samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse,
som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående
teknikere og laboranter af målgruppen.
Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og
offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.
Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,
som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler
herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang
for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid,
jf. stk. 1, og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.
4.
Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge
mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.
§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod
beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede
som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod
ledige, men kan også bruges af beskæftigede.
§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,
nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det
enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for
målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder
kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke
optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse
med uddannelsesplanernes mål og rammer.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af
beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«
6. I § 4, stk. 1, udgår »indsats på særlige områder
og«.
7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Uddannelsernes indhold«.
8. § 5 affattes således:
» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser
efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede
kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige
behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og
uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.
Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne
til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den
enkelte kursists konkrete behov.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i
uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse af bevis.«
9. § 6 affattes således:
» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig
kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,
rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en
pædagogisk vejledning.
Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte
kursuslinjer inden for de respektive faglige områder.
Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå
anden uddannelse og uddannelsespraktik.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til
opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter
stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om
tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.
2.«
10. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en
varighed af op til 6 uger.
Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som
sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.
Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen
i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som
undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i
weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er
bestemt andet i uddannelsesplanen.
Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af
de mulige afholdelsesformer.«
11. § 7 ophæves.
12. § 8 ophæves.
13. § 9 affattes således:
» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i
henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring
og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter
lovgivningens regler herom.«
14. § 10 affattes således:
» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan
tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk
brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almenfagligt niveau.
Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer
og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«
15. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4, er uddannelser efter §
3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte
statstilskud, jf. § 33.
Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt
kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende
forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til
at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.
Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinjerne i § 6 a, dog
således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsernes indhold.«
16. §§ 11-13 ophæves.
17. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
afholdelse af fjernundervisning.«
18. § 15 ophæves.
19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk
Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«
og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2
repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.
20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«
til: »Erhvervsministeriet«.
21. I § 16 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:
»Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt
medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med
repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover
kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter
»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og
arbejdsudvalgene.«
23. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til
Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for
arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling
af voksenuddannelsesforløb.
Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets
indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er
tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«
24. § 18 affattes således:
» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til
arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:
1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund
af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver
udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling
inden for de respektive faglige områder.
2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes
(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.
3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt
behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag.
4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
forslag til placering under en takst.
5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
læreruddannelse.
6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større
udstyrsanskaffelser.
7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.
8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes
bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og
mindre bygningsmæssige ændringer.
Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere
indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinjer om forholdet mellem
beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«
25. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om
anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse
efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«
26. § 19 affattes således:
» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse
af efteruddannelsesudvalg.«
27. § 20 affattes således:
» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:
1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.
2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners
udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige
godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.
3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.
4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb
efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.
5) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt
tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af
godkendelse, jf. § 30.
6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler
og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan
imødekommes.
7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om
lærerkvalifikationer.
8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.
Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1,
at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis
det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«
28. Efter § 20 indsættes:
» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og
kursuslinjer efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om
forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til
omkostningsniveau.
Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de
nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel
kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«
29. §§ 22-26 ophæves.
30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante
erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.
31. I § 27 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger
efteruddannelsesudvalg.«
32. § 28, stk. 1, affattes således:
»Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:
1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,
der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den
hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for
Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.
2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinjer og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag
og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre
efteruddannelsesudvalg.
3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af
uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.
4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.
5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.
6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter
anmodning fra Uddannelsesrådet.«
33. Efter § 28 indsættes:
» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere
efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige
områder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for
efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en
uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.
Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som
fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende
planen.«
34. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Udbud og gennemførelse af uddannelser«.
35. § 30 affattes således:
» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte
uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende
uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb
efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre
uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af
opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige
godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har
været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre
uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er
godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller
gennem flere år.
Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre
uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i
konkrete tilfælde.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og
virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter
§ 3, nr. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.
2, 3 og 4.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde
uddannelser efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter stk.
2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,
hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«
36. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler
klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets
formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter
indstilling fra erhvervsministeren.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren
for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og
uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke
indbringe klager for nævnet.
Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den
nødvendige sekretariatsbistand.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnet.«
37. § 31 ophæves.
38. § 32 affattes således:
» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.
Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med
udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«
39. § 33 affattes således:
» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder
til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af
godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.
Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de
takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.
Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af
uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.
Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte
statstilskud.«
40. § 34 affattes således:
» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration
og bygningsdrift m.v.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels
som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn
til omkostningsniveau.
Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til
husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«
41. § 35 affattes således:
» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større
udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte
uddannelser.«
42. Efter § 35 indsættes:
» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter
§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser.«
43. § 36 affattes således:
» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter
vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«
44. § 37 affattes således:
» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.«
45. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskud efter §§ 33-37, herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang.«
46. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Godtgørelse og tilskud til deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelse«. 47. § 38, stk. 1,
affattes således:
»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud
efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«
48. I § 38, stk. 2, udgår »arbejdsformidling og«
og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«
49. I § 38, stk. 5, ændres »jf. § 28, stk. 1, nr.
8,» til: »jf. § 10 a«, og »stk. 2,» ændres til:
»stk. 2-4«.
50. I § 38, stk. 6, udgår »efter stk. 1, 4 og 5«.
51. § 39 ophæves.
52. § 40 affattes således:
» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til
godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed.«
53. I § 41 ændres »som er finansieret fuldt ud
med« til: »hvortil der ydes«, og »§§ 3 og 4« ændres
til: »§ 3, nr. 1-3, og § 4«.
54. § 46 affattes således:
» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om
deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.
elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling
pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med
finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde
deltagerbetaling.«
55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3
a«.
56. § 47, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.
september 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for
ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål
1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens
erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på
kortere sigt og
3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på
længere sigt.«.
2. § 2, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og
efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af
arbejdsmarkedsuddannelserne.«.
3. Overskriften til kapitel 2 ændres til:
»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til
arbejdsmarkedsuddannelserne.«.
4. § 3 affattes således:
» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:
1) Kompetencegivende uddannelse.
2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.
3) Individuel kompetenceafklaring.
4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).
5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«.
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter
ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven
samt personer, der kan sidestilles hermed og personer med anden uddannelse,
som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående
teknikere og laboranter af målgruppen.
Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og
offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.
Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,
som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler
herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang
for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid
jf. stk. 1 og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.
4.
Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge
mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.
§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod
beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede
som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod
ledige, men kan også bruges af beskæftigede.
§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,
nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det
enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for
målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder
kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke
optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse
med uddannelsesplanernes mål og rammer.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af
beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«.
6. I § 4, stk. 1, udgår: »indsats på særlige områder
og«.
7. Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Uddannelsernes
indhold«.
8. § 5 affattes således:
» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser
efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede
kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige
behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og
uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.
Stk. 2. Emner af almen-faglig karakter kan indgå i uddannelserne
til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den
enkelte kursists konkrete behov.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i
uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse af bevis.«.
9. § 6 affattes således:
» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig
kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,
rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en
pædagogisk vejledning.
Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte
kursuslinier indenfor de respektive faglige områder.
Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå
anden uddannelse og/eller uddannelsespraktik.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til
opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter
stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om
tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.
2.«.
10. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en
varighed af op til 6 uger.
Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som
sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.
Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen
i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som
undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i
weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er
bestemt andet i uddannelsesplanen.
Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af
de mulige afholdelsesformer.«.
11. § 7 ophæves.
12. § 8 ophæves.
13. § 9 affattes således:
» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i
henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring
og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter
lovgivningens regler herom.«.
14. § 10 affattes således:
» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan
tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk
brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almen-fagligt niveau.
Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer
og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«.
15. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4 er uddannelser efter §
3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte
statstilskud, jf. § 33.
Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt
kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende
forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til
at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.
Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinierne i § 6 a, dog
således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsernes indhold.«.
16. §§ 11-13 ophæves.
17. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
afholdelse af fjernundervisning.«.
18. § 15 ophæves.
19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk
Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«
og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2
repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.
20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«
til: »Erhvervsministeriet«.
21. I § 16, indsættes efter stk. 4, som stk. 5:
» Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg
blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med
repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover
kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter
»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og
arbejdsudvalgene.«.
23. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til
Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for
arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling
af voksenuddannelsesforløb.
Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets
indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er
tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«.
24. § 18 affattes således:
» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til
arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:
1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund
af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver
udviklingstendenser, samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling
inden for de respektive faglige områder.
2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes
(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.
3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt
behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag.
4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
forslag til placering under en takst.
5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
læreruddannelse.
6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større
udstyrsanskaffelser.
7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.
8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes
bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og
mindre bygningsmæssige ændringer.
Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere
indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier om forholdet mellem
beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«.
25. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om
anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse
efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«.
26. § 19 affattes således:
» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse
af efteruddannelsesudvalg.«.
27. § 20 affattes således:
» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:
1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.
2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners
udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige
godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.
3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.
4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb
efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.
5) Godkendelse af at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt
tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, og tilbagekaldelse af
godkendelse, jf. § 30.
6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler
og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan
imødekommes.
7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om
lærerkvalifikationer.
8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.«.
28. Efter § 20 indsættes:
» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og
kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om
forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til
omkostningsniveau.
Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de
nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel
kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«.
29. §§ 22-26 ophæves.
30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante
erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.
31. I § 27 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger
efteruddannelsesudvalg.«.
32. § 28, stk. 1, affattes således:
Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:
1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,
der beskriver udviklingstendenser, samt indeholder en vurdering af den
hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for
Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.
2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinier og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag
og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre
efteruddannelsesudvalg.
3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af
uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.
4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.
5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.
6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter
anmodning fra Uddannelsesrådet.'.
33. Efter § 28 indsættes:
» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere
efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige
områder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for
efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en
uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.
Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som
fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende
planen.«.
34. Overskriften til kapitel 5 ændres til: »Udbud og
gennemførelse af uddannelser«.
35. § 30 affattes således:
» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte
uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende
uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb
efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre
uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af
opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige
godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har
været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre
uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er
godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller
gennem flere år.
Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre
uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i
konkrete tilfælde.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og
virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter
§ 3, nr. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.
2, 3 og 4.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde
uddannelser efter § 3, nr. 1-3.«.
36. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler
klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets
formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter
indstilling fra Erhvervsministeriet.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren
for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og
uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke
indbringe klager for nævnet.
Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden offentlig
myndighed.
Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den
nødvendige sekretariatsbistand.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnet.«.
37. § 31 ophæves.
38. § 32 affattes således:
» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.
Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med
udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«.
39. § 33 affattes således:
» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder
til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af
godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.
Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de
takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.
Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af
uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.
Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte
statstilskud.«.
40. § 34 affattes således:
» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration
og bygningsdrift m.v.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud dels
som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn
til omkostningsniveau.
Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til
husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«.
41. § 35 affattes således:
» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større
udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte
uddannelser.«.
42. Efter § 35 indsættes:
» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter
§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser.«.
43. § 36 affattes således:
» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter
vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«.
44. § 37 affattes således:
» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.«.
45. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskud efter § 33-37 herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang.«.
46. Overskriften til kapitel 7 ændres til: »Godtgørelse og
tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse«.
47. § 38, stk. 1, affattes således:
»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud
efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«.
48. I § 38, stk. 2, udgår: »arbejdsformidling og«
og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«.
49. I § 38, stk. 5, ændres: »jf. § 28, stk. 1, nr.
8,» til: »jf. § 10 a« og »stk. 2,» ændres til:
»stk. 2-4«.
50. I § 38, stk. 6, udgår: »efter stk. 1, 4 og
5«.
51. § 39 ophæves.
52. § 40 affattes således:
» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til
godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed.«.
53. I § 41 ændres: »som er finansieret fuldt ud
med« til: »hvortil der ydes« og »§§ 3 og 4« ændres
til »§ 3, nr. 1-3 og § 4«.
54. § 46 affattes således:
» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om
deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.
elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling
pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med
finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde
deltagerbetaling.«.
55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3
a«.
56. § 47, nr. 3, ophæves. Nr. 4-6, bliver herefter nr.
3-5.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser
(Folketingstidende 1992-93, FF sp. 5464, 10302 og 10531; tillæg A, sp. 6339;
tillæg B, sp. 1487; tillæg C, sp. 1239) er bekendtgjort ved
lovbekendtbegørelse nr. 776 af 20. september 1995.
Lovforslaget skal ses i forlængelse af forslag til lov om ændring af lov
om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser L 16, som er fremsat den
4. oktober 1995. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag om styrkelse af uddannelsesindsatsen, som regeringen samtidig
fremsatte. De samlede lovforslag har som overordnet målsætning at styrke en
aktiv arbejdsmarkedsindsats og forbedre uddannelsesmulighederne for såvel
voksne som unge.
Lovforslaget indeholder en række ændringer i lovgivningen om
arbejdsmarkedsuddannelser. Regeringen har allerede ved fremsættelse af L
16 bebudet, at disse ændringer ville følge.
Lovforslaget indeholder blandt andet:
- indførelse af frit optag og øget efterspørgselsstyring
- forenkling af rådsstrukturen
- indførelse af økonomisk styring ved aktivitetsafhængige bevillinger,
rammetilskud og deltagerbetaling
- bedre muligheder for at yde godtgørelse ved kombinerede AMU- VUC forløb
- forenklet adgang til at opnå merit
- smidiggørelse af godkendelsesprocedurer for private kursusudbydere
- mulighed for mere fleksibel afholdelse af undervisningen.
Samlet set vil regeringens lovforslag medvirke til at styrke og skabe
bedre sammenhæng i voksen- og efteruddannelsesindsatsen, således at den
positive udvikling på arbejdsmarkedet kan understøttes.
Regeringen lægger vægt på at skabe rammer for, at det økonomiske opsving
fastholdes gennem styrkelse af arbejdsstyrkens kvalifikationer.
Arbejdsmarkedsuddannelsernes arbejdsmarkedspolitiske sigte bør styrkes,
således at flaskehalse undgås og således, at virksomhederne kan være sikre
på, at de behov der opstår, herunder behov for ny viden som følge af den
teknologiske udvikling, tilgodeses hurtigt og effektivt.
Med henblik på at forstærke den nuværende indsats på
efteruddannelsesområdet overvejes det at oprette et selvstændigt
udviklingscenter for efteruddannelse. Tanken med centret er at styrke
udviklingen af nye uddannelsesområder, og centrets opgaver vil først og
fremmest bestå i fremadrettet analysevirksomhed.
Lovforslaget medfører således en række ændringer for
arbejdsmarkedsuddannelserne, ændringer der også ajourfører lovgivningen i
forhold til de erfaringer, som er gjort med det eksisterende regelsæt.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
II. Målgrupper og uddannelsesprogrammer
Arbejdsmarkedsuddannelserne har udviklet sig fra oprindeligt at være for
privatansatte specialarbejdere til at omfatte grupper med erhvervsuddannelse
og uddannelse, der kan sidestilles hermed. Ved AMU-systemets omlægning i 1994
blev også de offentligt ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med
målgruppen inden for det private, omfattet af loven. Samtidig blev de
videregående teknikere inddraget i forbindelse med ophævelse af
Undervisningsministeriets lov om erhvervsrettet efteruddannelse for gruppen
mellem faglærte og personer med lang videregående uddannelse.
Justering af AMU-målgruppen med inddragelse af selvstændige og personer
med længere uddannelse som ikke har anvendt denne i længere tid er nødvendig
under hensyn til den ændring af økonomistyringen, som foreslås. Hidtil har
økonomien været styret af faste rammer, hvilket har resulteret i en
prioritering af den potentielle deltagerkreds. I fremtiden vil der ikke være
faste økonomiske rammer, og der vil derfor ikke ske en prioritering af
deltagerkredsen på den baggrund. Styringen må derfor ændres, således at der
nu styres på målgrupperne. Dette sker ved, at kun målgrupperne vil kunne
optages på uddannelserne, og dermed udløse statsligt taxametertilskud. Den
hidtidige ordning med at give andre end målgrupperne adgang til uddannelserne
bortfalder derfor. Det betyder, at en række selvstændige, som tidligere har
kunnet benytte sig af særlig adgang til uddannelserne, ikke længere får deres
uddannelsesbehov dækket, med mindre de bliver direkte omfattet af loven.
Det foreslås derfor, at selvstændige, hvis uddannelsesbaggrund kan
sidestilles med ufaglærtes og erhvervsuddannedes, omfattes af målgruppen.
Gruppen omfatter også medhjælpende ægtefæller, der har hovedbeskæftigelse i
virksomheden.
Arbejdsmarkedsuddannelserne er primært udviklet for beskæftigede, men der
har også været udviklet særlige programmer for ledige, både som
erhvervsintroducerende vejledningsforløb og som kompetencegivende uddannelse.
Der er på nuværende tidspunkt, hvor der planlægges en omlægning af
indsatsen over for de ledige, behov for at klargøre sammenhængene og rammerne
for forløbene i loven ved beskrivelse af opdelingen på de forskellige
uddannelsesprogrammer. Der er tale om en klargøring af uddannelsernes profil.
Et centralt punkt i omlægningen af indsatsen for ledige er indførsel af
individuel kompetenceafklaring. Samtidig nedlægges de erhvervsintroducerende
uddannelser. Herudover skal der arbejdes med nye mål og rammer for praktik og
bedre udslusning og opfølgning lokalt.
Arbejdsmarkedsuddannelserne er uddannelser for voksne, og det skal de
fortsat være. Unges behov for teknisk-faglig uddannelse skal især imødekommes
i ungdomsuddannelserne f.eks. de gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelserne, den frie ungdomsuddannelse og
erhvervsgrunduddannelserne.
For at forstærke regeringens tilskyndelse til, at de unge får en
erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås aldersgrænsen på AMU ændret
fra 18 år til 20 år.
Der indføres en mulighed for, at uddannelsesstederne i særlige tilfælde
kan dispensere fra denne aldersgrænse. Det vil f.eks. være tilfældet for de
unge under 20 år, der er omfattet af den særlige uddannelsesindsats for unge
i aktivering. Der skal ligeledes være mulighed for dispensation fra
alderskravet i andre konkrete tilfælde.
Foruden den velkendte kompetencegivende uddannelse vil der være 4
uddannelsestyper, som er opdelt efter målgruppe, indhold eller økonomi. I
forslaget sondres således mellem 5 uddannelsestyper.
Den første gruppe er de nævnte kompetencegivende uddannelser af op til 6
ugers varighed.
Den anden gruppe er sammenhængende forløb. Der er dels tale om
videreførsel af mulighederne i den gældende lov for særligt tilrettelagte
sammenhængende uddannelsesforløb for ledige og udsatte grupper på
arbejdsmarkedet, dels om ordinære sammenhængende uddannelsesforløb for ledige
og beskæftigede. Forskellen består i, at der i de særlige forløb kan blive
tale om fleksibel varighed af godkendte uddannelsesplaner under hensyn til
behovet for supplerende kompenserende undervisning, f.eks.
værkstedsundervisning eller undervisning i almene fag. Begge forløbstyper kan
omfatte anden uddannelse og være enten centralt eller decentralt godkendt.
For de unge, der som led i aktivering får ret og pligt til tilbud om
uddannelse af sammenlagt 18 måneders varighed, vil der blive udviklet nye
sammenhængende forløb, der umiddelbart kvalificerer til arbejdslivet. Den
særlige indsats målrettet de unge under aktivering vil blive udviklet inden
for denne gruppe uddannelser.
Den tredje gruppe er kompetenceafklarende forløb, som adskiller sig fra de
erhvervsintroducerende forløb i dag ved at være mere målrettet mod
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Den fjerde gruppe er de virksomhedstilpassede kurser (VTP). VTP er
karakteriseret ved at finansieringen deles mellem staten og virksomhederne.
VTP-planerne godkendes efter forslaget af uddannelsesstederne i modsætning
til i dag, hvor det sker i efteruddannelsesudvalgene.
Den femte og sidste gruppe er den særlige indsats på Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser. Disse uddannelser retter sig til unge med særlige
tilpasningsproblemer (kriminalitet, misbrugsproblemer o.l.), som ikke kan
gennemføre en kompetencegivende uddannelse i det ordinære system, fordi de
har behov for en særlig personlig og social opfølgning. Uddannelsen har til
formål at give deltagerne erhvervskompetence med henblik på at forbedre deres
muligheder for at opnå beskæftigelse og for videre uddannelse f.eks. inden
for de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser.
Uddannelsesplanerne er hjørnestenen i AMU-systemet. Det er derfor en
forudsætning, at uddannelsesplanerne og de pædagogiske vejledninger hertil
anvendes af uddannelsesstederne som led i den nødvendige kvalitetssikring af
uddannelserne.
Forløb med kombination af AMU-elementer og VUC-elementer, hvor
VUC-elementerne har en nødvendig støttefunktion i forhold til det samlede
forløb, har været en succes. De har betydet iværksættelse af mange nyskabende
forløb, som især har været rettet mod de kortuddannede, og som bl.a. har
været medvirkende til at gøre flere kvinder opmærksomme på erhvervsrettede
uddannelsestilbud og mænd mere opmærksomme på almene fag. Virksomhederne har
også vist en stigende interesse for disse forløb. Der er skabt et bredere
kvalifikationstilbud både til de uddannelsessøgende og til virksomhederne.
Derfor vil AMU-forløb med indlagte VUC-elementer i fremtiden være en del af
arbejdsmarkedsuddannelsernes ordinære udbud efter forslagets nr. 4 (lovens §
3, nr. 2), hvortil deltagerne kan få AMU-godtgørelse.
Det vil være en forudsætning for sådanne forløb, at almene kursuselementer
højest udgør 40 pct. af det samlede forløb, og at det samlede almene indhold
normalt ikke overstiger 6 fulde undervisningsuger. Dog vil det almene indhold
på forløb specielt tilrettelagt for unge i aktivering under den særlige
ungeindsats og på længerevarende forløb for ledige kunne have en varighed af
op til 10 uger.
Herudover vil der naturligvis være forløb med kombinationer af AMU og
forskellige almene uddannelser, hvor der er tale om egentlige
uddannelseskombinationer, som ikke vil kunne opfylde de ovennævnte
forudsætninger. Det vil fx være forløb, hvori der indgår hele almene
voksenuddannelses/HF-forløb. På AMU-delen af sådanne forløb vil deltagerne
kunne få AMU-godtgørelse, og på de almene dele vil de fleste deltagere kunne
få uddannelsesorlovsydelse eller voksenuddannelsesstøtte. Desuden vil ledige
kunne få uddannelsesgodtgørelse.
Det udelukker dog ikke, at den enkelte deltager på disse
uddannelseskombinationer oplever nogle administrative barrierer ved at skulle
modtage forskellig godtgørelse til de enkelte dele af forløbet. Disse
barrierer søges mindsket ved bedre vejledning ved uddannelsesforløbets start
og ved administrative forenklinger i forbindelse med ansøgning om
godtgørelse, fx ved et fælles ansøgningsskema.
Handicappede er en gruppe med særlige behov på arbejdsmarkedet, og
AMU-centrene vil derfor blive opfordret til at optage flere handicappede på
ikke-værkstedsbaserede kurser, ligesom centrene vil blive opfordret til at
samarbejde med arbejdsformidlingens handicapkonsulenter.
Herudover vil det blive undersøgt, hvad der kan gøres for også at optage
handicappede på de værkstedsbaserede kurser, idet det er en forudsætning for
optagelse på disse kurser, at der er sandsynlighed for, at den handicappede
efterfølgende har jobmuligheder inden for det område, den pågældende uddanner
sig til. Det undersøges også, hvilke ressourcer, der er nødvendige, for at
optage handicappede på kurserne og hvilke omkostninger, der i givet fald
ville være herved.
Der bør i lighed med handlingsplanen for at øge indsatsen for ordblinde og
læsesvage udarbejdes en handlingsplan for udformning af
undervisningsmaterialer for f.eks. blinde, svagtseende og døve.
III. Uddannelsernes tilrettelæggelse
Med forslaget er der tilstræbt en tidssvarende fleksibilitet, som også
giver uddannelsesstederne mulighed for bedre at udnytte deres kapacitet.
Udgangspunktet bliver i fremtiden, at centrene, som udbyder uddannelserne, og
som har den bedste fornemmelse af, hvorledes uddannelserne bedst
tilrettelægges under hensyn til det lokale behov, afgør om uddannelserne skal
afholdes som heltidsundervisning eller deltidsundervisning, som opsplittet
undervisning over enkelte dage, som aftenundervisning eller i week-ender.
Der kan imidlertid være pædagogiske og kvalitative hensyn, der taler imod
en af disse former, og disse hensyn vil naturligt komme frem i forbindelse
med planens udvikling. Det vil derfor efter forslaget være muligt for
arbejdsmarkedets parter at træffe afgørelse i forbindelse med planens
godkendelse, om hvorledes uddannelsen skal tilrettelægges.
IV. Økonomistyring og frit optag
Med den seneste ændring af AMU-lovgivningen blev der tilstræbt en
samordning af økonomistyringen på Arbejdsministeriets og
Undervisningsministeriets områder. Det betød, at de direkte
undervisningsudgifter på de kompetencegivende AMU-uddannelser blev
takstbelagt, samt en forudsætning om at principperne for finansiering af
AMU-centrenes fællesudgifter over tid skulle tilnærmes principperne for
finansiering af fællesudgifter på erhvervsskolerne ved gennemførelse af
erhvervsuddannelse.
I dag er undervisningsudgifterne på de kompetencegivende uddannelser
takstfinansieret, mens undervisningsudgifterne på de øvrige AMU-aktiviteter
og fællesudgifterne er rammefinansieret. Rammefinansieringen indebærer, at
der gives faste tilskud inden for en overordnet ramme. Takstfinansieringen
udløses kun, hvis der har været afholdt en aktivitet. Takstfinansieringen har
dog også været begrænset af en samlet økonomisk ramme.
Der lægges nu op til, at undervisningsudgifterne på hele AMU-området
takstbelægges. Det vil således ikke længere kun være de kompetencegivende
uddannelser, der vil være takstbelagt, men også virksomhedstilpassede kurser,
kompetenceafklarende forløb, særlige kurser for unge og for ledige m.fl.
Ved den fremtidige finansiering af undervisningsudgifterne indplaceres
hver enkelt uddannelsesplan - som i dag - i et takstkatalog, der afspejler de
faktiske omkostninger forbundet med afholdelse af uddannelsen. Samtidig med
indplaceringen i et takstkatalog fastsættes størrelsen af det offentlige
tilskud til uddannelsen (taxameter). Den resterende del af udgifterne
forbundet med afholdelse af uddannelse skal afholdes af deltagerne i form af
deltagerbetaling. Deltagerbetalingen udgør forskellen mellem taksten (den
faktiske udgift) og taxameteret (det offentlige tilskud). Dog vil der blive
mulighed for, at deltagerbetalingen kan svinge fra skole til skole inden for
et udsvingsbånd, jf. tabellen om prisfastsættelse af deltagerbetaling i
1996-2000 under afsnit VII.
Fællesudgifterne deles op i tre elementer. Bygningerne skal finansieres af
en ramme (som hidtil). Bygningsudgifter omfatter husleje, prioriteter og
skatter. Derudover finansieres fællesudgifterne med et grundtilskud og et
driftstaxameter. Grundtilskuddet, der omfatter grundomkostninger til ledelse
og administration, er parallelt til det tilskud, der gælder for
Undervisningsministeriets institutioner. Driftstaxameteret skal finansiere de
fællesudgifter, som ikke dækkes af rammefinansieringen (bygningsramme og
drifttilskud). Dette gælder f.eks. den øvrige administration, vedligeholdelse
og varme.
Ændringerne i økonomistyringen muliggør frit optag på uddannelserne
bortset fra Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Det frie optag er en ret for skolerne til at fastlægge optagelsestallet
inden for de målgrupper, der er omfattet af loven og under hensyn til
kapaciteten. Det understreges, at der med det frie optag ikke er tale om et
lovbundet krav på at blive optaget på uddannelserne.
V. Rådsstrukturen
Der er behov for en forenkling af rådsstrukturen bl.a. under hensyn til de
ændrede opgaver arbejdsmarkedets parter får under den ny økonomistyring.
Ved AMU-ændringen i 1994 blev der oprettet 4 erhvervsområdeudvalg, hvis
primære opgave var at godkende uddannelsernes indhold og beslutte om
anvendelse af de bevillingsrammer, som udvalgene fik stillet til rådighed til
at købe uddannelser på uddannelstederne.
Den sidstnævnte funktion bortfalder med forslaget. De midler, som
udvalgene råder over i dag, vil i fremtiden gå direkte til skolerne i form af
taxametertilskud.
Godkendelserne af uddannelserne i erhvervsområdeudvalgene inden for
erhvervsområderne skulle have medvirket til nedbrydning af faggrænser, bedre
fordelinger ud fra erhvervsområdernes samlede behov og fremme koordination
til områdernes grunduddannelsesindsats. Erhvervsområdeudvalgene har primært
løst opgaverne med anvendelse af midlerne og i mindre grad løftet opgaven med
at se de faglige områder i en større helhed. Med fjernelse af det økonomiske
ansvar, vil der ikke være væsentlige grunde, der taler for at opretholde
udvalgene.
Det overordnede uddannelsespolitiske ansvar herunder ansvaret for
godkendelse af relevante og nye uddannelser varetages af Uddannelsesrådet,
der samtidig fastlægger de uddannelsespolitiske målsætninger. Det er
forudsat, at mere konkrete behandlinger, som f.eks. indstillinger om
uddannelsesinstitutioners - udover AMU-centre og erhvervsskoler - og privates
godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og godkendelse af planer
m.v., kan behandles i arbejdsudvalg under Uddannelsesrådet. Disse udvalg vil
kunne bestå af medlemmer fra de organisationer, der er repræsenteret i rådet
og kan nedsættes i det omfang, Uddannelsesrådet føler behov herfor.
Parterne i Uddannelsesrådet vil fortsat bevare den væsentligste
indflydelse på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Som følge af en forventet øget tilgang fra det offentlige område, er
Uddannelsesrådet foreslået ændret således at Dansk Arbejdsgiverforenings
repræsentation reduceres fra 6 til 5 medlemmer, og de offentlige
arbejdsgiveres repræsentation øges fra 1 til 2 medlemmer.
Den samlede struktur foreslås nu at være en struktur bestående af
Uddannelsesrådet og efteruddannelsesudvalg.
Efteruddannelsesudvalgenes primære opgaver vil - som i dag - være at
udvikle uddannelser. Andre opgaver som f.eks. visitation og godkendelse af
lærere til at undervise på AMU-centrene flyttes til uddannelsesstederne som
følge af det frie optag.
For at sikre at der altid udvikles de nødvendige uddannelsesplaner, er det
fastsat, at efteruddannelsesudvalgene kan pålægges at udvikle planer inden
for et eller flere bestemte områder inden for en bestemt tidsfrist. Sker det
ikke, kan arbejdsministeren selv udvikle og godkende planerne.
Det er hensigten at tilstæbe tilpasning i antallet af
efteruddannelsesudvalg. Der er i dag 56. Tilpasningen forventes at kunne ske
gennem økonomiske incitamenter, og gennem arbejdsministerens henstilling til
udvalgene.
Endelig foreslås Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.
nedlagt. Udvalgets opgaver bør inden for de kompetencegivende forløb indgå i
den øvrige udvalgsstruktur, således at indsatsen for ledige og beskæftigede
overvejes og behandles i sammenhæng. Herudover vil der, for de individuelle
kompetenceafklarende forløb, i fremtiden blive tale om, at disse omfattes af
særlige bestemmelser om mål og indhold.
Ministeren vil etablere overgange, der tager højde for udvalgenes opgaver
frem til lovens ikrafttræden 1. januar 1997. Overgangsspørgsmål vil primært
vedrøre økonomistyringen.
Som noget nyt og som udløber af den styrkede voksen- og
efteruddannelsesindsats, etableres ved en senere lov en tværgående rådgivning
på VEU-området. Rådet vurderer udviklingen af det samlede udbud af voksen- og
efteruddannelse, efterspørgslen og udviklingen i kursusafgifterne.
VI. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og konkurrence
For at sikre at de nødvendige arbejdsmarkedsuddannelser udbydes i forhold
til arbejdsmarkedets behov og udvikling, bevares godkendelsen af udbydere og
arbejdsmarkedets parters ret til at udtale sig herom. AMU-centre og
erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder
arbejdsmarkedsuddannelser i større omfang, eller har gjort det gennem flere
år som f.eks. social- og sundhedsskolerne, får det forudgående års
midlertidige godkendelser godkendt i en årlig runde. Også Danmarks
Forvaltningsskole og Den Kommunale Højskole vil kunne inddrages i runden.
Runden giver samtidig et samlet overblik over de væsentligste
uddannelsesinstitutioners AMU-udbud.
Udover disse uddannelsesteder, der udbyder hovedparten af
arbejdsmarkedsuddannelserne, og som dermed også har til opgave at løfte
statens ansvar for et relevant og ajourført uddannelsestilbud, kan andre
konkret godkendes til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Det kan f.eks.
være kommunale uddannelsesinstitutioner eller private.
Det er hensigten at indføre en lempeligere praksis - baseret på objektive
kriterier som spredning af uddannelse, kvalitet og behov - for godkendelse af
privates udbudsret for at mindske konkurrenceproblemet. Der vil samtidig
blive åbnet adgang for klage over afslag på at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelse til et uvildigt nævn.
VII. Deltagerbetaling
Som led i harmonisering af voksenuddannelsesområdet indføres
deltagerbetaling. Ved den nærmere tilrettelæggelse heraf vil de
adfærdsregulerende elementer, der ligger i det gældende afmeldegebyr, blive
inddraget, ligesom også særlig betaling for certifikatkurser vil indgå i
overvejelserne.
Fastsættelsen af deltagerbetalingen sker af skolerne selv inden for de
rammer, der er afstukket i nedenstående tabel. De afstukne rammer lægger op
til en gradvis indfasning af deltagerbetalingen. Fra 1. juli 1996 indføres en
minimumsdeltagerbetaling på 200 kr. pr. påbegyndt elevuge. På Træningsskolens
uddannelser indføres ikke deltagerbetaling.
Der etableres rammer for uddannelsesinstitutionernes fastlæggelse af
deltagerbetalingen. Der fastsættes lofter for deltagerbetalingen. Lofterne
stiger gradvist frem mod år 2000.
Prisfastsættelse af deltagerbetaling på AMU, 1996-2000
---------------------------------------------------------------------
Pris pr.
fuldtidskursusuge, kr. 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
minimum .............. 200 200 200 200 200
maksimum ............. 200 200 300 400 500
maks. sammen-
hængende forløb ...... 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000
---------------------------------------------------------------------
Ved fastsættelse af deltagerbetalingens størrelse kan der bl.a. tages
hensyn til efterspørgslens omfang og konjunkturudviklingen.
Til og med år 2000 kan arbejdsministeren som en overgangsordning fastsætte
en ens deltagerbetaling for de enkelte kurser for alle skoler.
Der vil gælde et særligt loft for kurser, hvor der udstedes certifikater.
Som led i indførslen af deltagerbetalingen vil der blive fastsat nærmere
regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde deltagerbetaling.
Definitionen af kortuddannede vil få samme rækkevidde som i VUS-ordningen.
Gruppen er defineret som personer med
- 10 års skolegang eller mindre uden erhvervsrettet uddannelse,
- 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en
forældet erhvervsrettet uddannelse eller
- 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller
uddannelse svarende hertil.
Ved den valgte løsning sikres det, at kortuddannede ikke vil blive
beskattet af en lavere deltagerbetaling end den, der gælder for andre
grupper.
VIII. Godtgørelse
Til den særlige indsats for unge under aktivering knyttes der en særlig
godtgørelse som foreslået i L 16. Godtgørelsen udgør 50 procent af
højeste dagpengebeløb.
I øvrigt opretholdes adgangen til godtgørelse, befordring samt kost og
logi. I fremtiden vil der blive givet godtgørelse til samtlige
arbejdsmarkedsuddannelser undtagen Træningsskolens uddannelser. Det betyder,
at særlige støtteordninger - f.eks. på erhvervsintroducerende uddannelse -
bortfalder.
Det bemærkes, at der kun gives godtgørelse for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen. Det betyder, at der i en
række tilfælde, hvor den foreslåede smidigere tilrettelæggelse af uddannelse
anvendes, kan blive tale om uddannelser, hvortil der ikke ydes godtgørelse.
IX. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget vil indebære en mindre lettelse af de administrative byrder
forbundet med AMU-systemet. Råds- og udvalgsstrukturen bliver i nogen grad
forenklet ved at erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for
erhvervsintroducerende uddannelser nedlægges. Samtidig må det dog forventes,
at der bliver oprettet en række arbejdsudvalg under Uddannelsesrådet. Desuden
vil der ikke længere skulle indgås kontrakter mellem
efteruddannelsesudvalgene og de enkelte skoler, hvilket vil give en mere
smidig og enkel uddannelsestilrettelæggelse for det enkelte AMU-center.
Forslaget skønnes at have følgende økonomiske konsekvenser:
Arbejdsmarkedsuddannelserne
---------------------------------------------------------------------
Merudgifter mio. kr. 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
1. EI erstattes af
kompetence-
afklarende
forløb .......... -30 -30 -30 -30
2. Aldersgrænsen
hæves fra 18 år
til 20 år ....... -290 -290 -290 -290
3. Selvstændige
erhvervsdrivende
i målgruppen .... 30 30 30 30
4. Frit optag ...... 50 110 175 245
5. Deltagerbetaling
på alle AMU-kurser -15 -25 -40 -55 -70
---------------------------------------------------------------------
I alt .............. -15 -265 -220 -170 -115
---------------------------------------------------------------------
Som konsekvens af fortrængning i forhold til modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge skønnes der at være følgende merudgifter:
Arbejdsløshedsdagpenge
---------------------------------------------------------------------
Merudgifter mio. kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
1. Aldersgrænsen hæves
fra 18 år til 20 år ..... 120 120 120 120
2. Frit optag .............. -10 -20 -35 -45
---------------------------------------------------------------------
I alt ...................... 110 100 85 75
---------------------------------------------------------------------
De nævnte økonomiske konsekvenser dækker både over eventuelle ændringer af
udgifter til godtgørelse og driftudgifter. Fordelingen mellem de to
udgiftstyper vil fremgå af nedenstående.
Den erhvervsintroducerende uddannelse foreslås erstattet med
kompetenceafklarende forløb. De kompetenceafklarende forløb vil
gennemsnitligt blive af ca. 2 ugers varighed modsat de 4 uger, som er
gennemsnittet for de erhvervsintroducerende kurser.
Kursister på kompetenceafklarende forløb foreslås at kunne modtage
AMU-godtgørelse, som svarer til højeste dagpenge. På de
erhvervsintroducerende kurser har deltagerne ret til en særlig støtte, hvis
de ikke i forvejen er berettiget til en anden ydelse f.eks.
arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesorlovsydelse.
Indførelse af en generel sats svarende til højeste dagpenge skønnes at
medføre årlige merudgifter på 30 mio. kr. Da alle deltagerne i disse kurser
er ledige, vil reduktionen af kursuslængden fra 4 uger til 2 uger ikke
indebære mindreudgifter til forsørgelse.
Forkortelsen af forløbene fra 4 til 2 uger skønnes at indebære
mindreudgifter til drift på 60 mio. kr.
Aldersgrænsen for deltagelse på AMU foreslås hævet fra 18 år til 20 år.
20.287 kursister under 20 år deltog i 1993 på AMU-aktiviteter. Umiddelbart
vil det indebære en mindreudgift på 175 mio. kr. til godtgørelse. En stor del
af de berørte personer er dog ledige, hvilket vil indebære merudgifter på 120
mio. kr. til dagpenge. Samlet set vil udgiften således blive 55 mio. kr.
mindre.
Mindreudgiften til drift skønnes at blive ca. 115 mio. kr. som følge af
ændringen af aldersgrænsen.
Selvstændige erhvervsdrivende har hidtil ikke været en del af AMU's
målgruppe. De har dog haft adgang til AMU, men uden at kunne modtage
godtgørelse. Efter forslaget bliver selvstændige en udtrykkelig del af
målgruppen. Dog kun den del af de selvstændige som har et uddannelsesniveau
svarende til ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse eller lignende. I
og med de bliver en del af målgruppen, får de også ret til godtgørelse.
Det skønnes, at selvstændiges aktivitet på AMU vil vokse fra de nuværende
6.000 elevuger til 9.000 elevuger.
Konsekvensen af forslaget skønnes at blive en merudgift til godtgørelse på
25 mio. kr. og en merudgift til drift på 5 mio. kr.
Som konsekvens af at der etableres frit optag, skønnes der at blive en
mertilgang på 2 pct. i hvert af årene 1997-2000. Samtidig indebærer
lovforslaget bedre muligheder for, at offentligt ansatte kan deltage på AMU.
Antallet af offentligt ansatte skønnes derfor at stige med 10 pct. i hvert af
årene 1997-2000. Som konsekvens heraf skønnes der at blive tale om
merudgifter til godtgørelse på 30 mio. kr. i 1997 stigende til 140 mio. kr. i
år 2000. 1/3 af det øgede antal kursister skønnes at være ledige. Samlet
skønnes det frie optag derfor at betyde nettomerudgifter til godtgørelse på
20 mio. kr. i 1997 stigende til 95 mio. kr. i år 2000.
Udgifterne til drift skønnes at stige med 20 mio. kr. i 1997 og 105 mio.
kr. i år 2000.
I følge forslaget indføres der deltagerbetaling på alle AMU-kurser. Det
foreslås, at deltagerbetalingen fra 1. juli 1996 kommer til at ligge på 200
kr. pr. kursusuge, hvilket skønnes at give staten en merindtægt på 15 mio.
kr. årligt.
Kursusafgifterne indfases løbende. Den årlige merindtægt for staten
skønnes fra år 2000 at udgøre 70 mio. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Nærværende lovforslag er et af leddene i en målsætning om at øge voksen-
og efteruddannelsesindsatsen - særligt for de kortuddannede. Sikres det, at
arbejdsstyrkens kvalifikationer løbende forøges eller holdes ajour, vil det
indebære en mindre risiko for strukturproblemer på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedet vil altså blive mere velfungerende. Dette vil ikke mindst
komme virksomhederne til gode, idet sandsynligheden for, at ikke blot en
arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer er til rådighed, men også en mere
produktiv arbejdskraft, vil blive større. Voksen- og efteruddannelse er, og
vil også fremover være, et væsentligt bidrag til gode vilkår for erhvervene.
Kommunaløkonomiske konsekvenser
Kommunerne og amtskommunerne betaler i dag ikke for den uddannelse
kommunernes medarbejdere opnår inden for AMU. Set i lyset af at offentlig
ansatte nu får udvidet deres mulighed for at deltage på AMU, skal der ske en
justering af kommunernes bloktilskud som konsekvens af kommunernes øgede brug
af AMU.
X. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke direkte nye ligestillingsmæssige konsekvenser.
Indsatsen i form af AMU/VUC forløb vil betyde, at såvel mænd som kvinder vil
søge kvalificeringsforløbene, der er særligt tilrettelagt under hensyn til
gruppernes behov for henholdsvis almen og faglig undervisning.
Den nye rådsstruktur forventes at medvirke til, at udviklingen af
uddannelser aktivt tilpasses både kvinder og mænds uddannelsesbehov for at
sikre et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet.
En ændret tilrettelæggelse af undervisningen kan komme til at betyde
vanskeligheder for forældre med børn. Det ventes dog, at der vil blive taget
hensyn hertil ved planlægningen.
XI. Forholdet til EU-retten
Der antages ikke at være EU-retlige aspekter i forslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1. (§ 1)
Ændringsforslaget tydeliggør, at arbejdsmarkedsuddannelsernes formål er
både om- og opkvalificering, både kort- og langsigtet og både samfunds-,
person- og virksomhedsorienteret.
Til nr. 2. (§ 2, stk. 3)
Erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse
m.v. nedlægges.
Arbejdsmarkedets parter får den samme indflydelse på uddannelsernes
indhold og struktur m.v. som i dag gennem:
- et uddannelsesråd knyttet til arbejdsministeren. Rådets kompetenceområde
udvides i forhold til i dag til også at omfatte opgaver, der tidligere blev
varetaget af erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende
uddannelser m.v.
- et antal efteruddannelsesudvalg som fortsat har selvstændigt ansvar for
at udvikle og revidere uddannelser samt udvikle, revidere og gennemføre
fagrettet læreruddannelse.
Erhvervsområdeudvalgenes opgave som kursusrekvirent via
uddannelseskontrakter bortfalder som konsekvens af frit optag.
Til nr. 3. (Kapitel)
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kapitel 2, i modsætning til
tidligere, ud over uddannelsesprogrammer også omhandler målgrupper.
Til nr. 4. (§ 3)
Hovedvægten på arbejdsmarkedsudannelserne vil fortsat ligge på de
kompetencegivende uddannelser for specialarbejdere, personer med
erhvervsuddannelse og andre grupper, der kan sidstilles hermed, jf. til nr.
5. Herudover sigter den nye programstruktur mod at tydeliggøre
uddannelsesmulighederne i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Nr. 1 viderefører den gældende lovs kompetencegivende uddannelser under §
3, stk. 1, hvor grænsen mellem uddannelser for ufaglærte og faglærte er
ophævet ud fra hensyn til arbejdmarkedets uddannelsesbehov og et behov for
øget fleksibilitet i uddannelsesindsatsen. Uddannelsesprogrammerne udvikles
under et for faglærte, ufaglærte og grupper, der kan sidestilles hermed.
Nr. 2 giver hjemmel til at gennemføre ordinære sammenhængende
arbejdsmarkedsuddannelser og sigter mod at give beskæftigede og ledige
AMU-målgrupper muligheder for deltagelse i længerevarende erhvervsrettede
AMU-uddannelsesforløb. Bestemmelsen synliggør mulighederne for at
tilrettelægge sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser for beskæftigede med
f.eks. almene elementer.
Nr. 2 viderefører endvidere mulighederne i den gældende lov for særligt
tilrettelagte arbejdsmarkedsuddannelser for ledige og udsatte grupper på
arbejdsmarkedet, herunder den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelser
for flygtninge/indvandrere samt særligt tilrettelagte forløb for unge.
Såvel de ordinære sammenhængende uddannelsesforløb som de særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb for ledige og udsatte grupper m.v. kan
gennemføres enten på grundlag af centralt godkendte uddannelsesplaner for et
sammenhængende forløb, som f.eks. den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse,
eller ved decentral sammensætning af uddannelsesplaner, der er godkendt efter
lovens § 3, nr. 1. De særligt tilrettelagte forløb kan variere i udstrækning
under hensyn til behovet for supplerende værkstedsundervisning.
Bestemmelsen skaber grundlag for en større grad af samordning i
uddannelsesindsatsen i forhold til beskæftigede og ledige og indebærer, at de
nuværende uddannelsesprogrammer for ledige, nemlig længerevarende
arbejdsmarkedsudannelse for ledige (LAMU), den et-årige
arbejdsmarkedsuddannelse og flygtnige/indvandreruddannelserne, indarbejdes i
et samlet uddannelsesprogram for sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelse.
Nr. 3 er en ny aktivitet og udgør sammen med de sammenhængende
kompetencegivende forløb for ledige under § 3, nr. 2, et kursskifte inden for
AMU's indsats for ledige. Den gældende lovs bestemmelse vedrørende de
erhvervsintroducerende uddannelser ophæves pr. 31. december 1996, idet det
brede og generelle vejledningsmål helt erstattes af den specifikt
uddannelsesrettede afklaring af den enkelte kursists uddannelsesbehov.
Nr. 4 viderefører muligheden for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse som
virksomhedstilpassede kurser med nedsat statstilskud, jf. § 10 a.
Nr. 5 viderefører Træningsskolens arbejdmarkedsuddannelser.
Træningsskolens uddannelser adskiller sig fra de øvrige AMU-uddannelser ved
at rette sig mod en målgruppe, som karakteriseres ved særlige
tilpasningsproblemer. Uddannelserne rummer derfor tillige særligt
socialiserende elementer.
Til nr. 5. (§ 3 a-c)
Ændringen af AMU-målgruppen betyder, at de selvstændige, hvis
uddannelsesbaggrund kan sidestilles med den øvrige AMU-målgruppe, fremover
vil blive sidestillet med lønmodtagere. Det betyder dels, at en gruppe, der
har uddannelsesbehov, der svarer til lønmodtagernes, nu får mulighed for at
deltage med godtgørelse, dels at en sådan selvstændig kan deltage i
uddannelse sammen med sine medarbejdere på samme vilkår.
Ligestillingen mellem offentligt og privat ansatte, som gennemførtes ved
AMU-ændringen i 1994, opretholdes.
De arbejdsledere, der er omfattet af AMU-målgruppen, er de arbejdsledere,
der selv tilhører AMU-målgruppen og har et umiddelbart ledelsesforhold til
AMU-målgrupperne.
Af § 3, stk. 3 fremgår det, at aldersgrænsen sættes op fra 18 til 20 år.
Aldersgrænsen er hævet for at understrege, at AMU-uddannelse er
voksenuddannelse.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at
dispensere fra dette alderskrav.
Uddannelsesstederne får således med ændringsforslaget mulighed for at
dispensere fra alderskravet, når særlige forhold taler herfor, ligesom
ministeren kan fastsætte regler herom. Sådanne regler kan især tænkes for
unge under aktivering og unge der deltager i jobrotation. Ministeren kan også
fastsætte regler om forældet uddannelse. En uddannelse der ikke har været
anvendt inden for de sidste 5 år vil falde under denne regel. Undtagelsen er
for de personer, der har mere uddannelse end AMU-målgrupper, men ikke har
kunnet finde anvendelse for denne og nu står med et efteruddannelsesbehov.
Som led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen er det
forudsat, at der indføres frit optag på voksen- og efteruddannelserne.
Inden for Arbejdsministeriets område indebærer frit optag, at godkendte
uddannelsessteder, inden for visse nærmere definerede rammer, frit kan udbyde
de arbejdsmarkedsuddannelser, som uddannelsesstedet er godkendt til at
gennemføre.
Som konsekvens heraf bliver det den faktiske aktivitet, der bestemmer det
samlede statstilskud. Der henvises til bemærkningerne til nr. 39, § 33.
Parallelt hermed indføres der deltagerbetaling på samtlige uddannelser,
der omfattes af frit optag. Der henvises til bemærkningerne til nr. 54, § 46.
Til nr. 6. (§ 4)
Forslaget giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte forsøg og
udvikling for denne lovs målgrupper på helt nye uddannelsesområder, der ikke
dækkes af de områder, hvorunder der udbydes uddannelser i medfør af § 3.
Til nr. 8. (§ 5)
§ 5 vedrører kompetencegivende uddannelse herunder sammenhængende
arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 3, nr. 1 og nr. 2. Uddannelserne består af
korte kurser eller sammenhængende uddannelsesforløb, der giver deltagerne
forbedrede erhvervskvalifikationer af faglig, almen og personlig karakter.
Med baggrund i kvalifikationsudviklingen på arbejdsmarkedet kan
alment-faglige og tværfaglige emner og kursusmoduler indpasses i såvel
kortere som sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser med henblik på at
tilgodese virksomhedernes og den enkelte kursists behov.
Med henblik på at tilgodese opfyldelse af konkrete individuelle behov af
alment-faglig karakter, som har betydning for den enkeltes muligheder for at
gennemføre AMU-uddannelsen, sigter bestemmelsen i § 5, stk. 2, endvidere på
at give hjemmel til at tilbyde deltagere med yderligere undervisningsbehov en
supplerende alment-faglig undervisning i tilknytning til uddannelsen.
Stk. 4 er en videreførelse af gældende praksis, hvorefter der udstedes
uddannelsesbevis til deltagere, der har gennemført en uddannelse med et
tilfredsstillende resultat.
Beviset beskriver de opnåede kvalifikationer, samt eventuelt hvilke
efterfølgende uddannelsestrin kvalifikationerne giver adgang til. Der er
hjemmel til at fastsætte nærmere retningslinier om bevisernes indhold og
form.
Til nr. 9. (§ 6)
§ 6, stk. 3 giver hjemmel til at videreføre den gældende praksis,
hvorefter f.eks. AVU-uddannelserne kan indgå som en rekvireret uddannelse i
et AMU-forløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Efter § 6, stk. 4, fastsætter arbejdsministeren nærmere retningslinjer for
uddannelsesinstitutionernes muligheder for decentral sammensætning af såvel
ordinære som særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Herunder fastsættes
principper for indpasning af almen-faglige emner eller kursusmoduler ud over
de centralt godkendte uddannelsesplaner, som uddannelsesinstitutionerne i
forvejen er godkendt til at udbyde. Endvidere vil retningslinjerne udstikke
rammer for indpasning af elementer af almen voksenuddannelse m.v. i de
sammenhængende arbejdmarkedsuddannelser.
I forhold til særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for ledige giver
bestemmelsen endvidere hjemmel til, at den normerede varighed af de lokalt
sammensatte uddannelsesforløb forlænges med 25% ud over den fastsatte
varighed i de enkelte uddannelsesplaner, jf. § 3, nr. 1, når deltagernes
forudsætninger og behov taler herfor. Herudover kan indgå andre elementer af
hensyn til arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov. For sammenhængende
uddannelsesforløb for ledige vil endvidere gælde, at de som hovedregel
indeholder uddannelsespraktik.
Til nr. 10. (§ 6 a)
Bestemmelserne vedrører varighed og afholdelsesformer for
kompetencegivende uddannelse og sammenhængende forløb, jf. § 3, nr. 1 og 2.
De kompetencegivende uddannelser er i dag normalt opbygget som moduler af
en uges varighed og er tilrettelagt som heltidsundervisning på hverdage i
dagtimerne. Gennemførelse af uddannelserne under andre afholdelsesformer kan
i dag alene ske med erhvervsområdeudvalgenes godkendelse inden for de af
ministeren særligt fastsatte reningslinier.
Såvel kompetencegivende uddannelser som sammenhængende uddannelsesforløb
baseres fremover på godkendte uddannelsesplaner, som er udviklet med henblik
på gennemførelse af sammenhængende heltidsundervisning på hverdage inden for
normal arbejdstid, hvilket, af hensyn til sikring af et ensartet pædagogisk
grundlag for uddannelsen uanset afholdelsesform, fortsat vil være normen i
forbindelse med udvikling af nye uddannelsesplaner.
Ved heltidsundervisning forstås en ugentlig undervisningstid svarende til
den til enhver tid gældende typiske overenskomstmæssige arbejdstid (p.t. 37
timer), samt et dagligt lektionstal på maksimalt 8.
Kompetencegivende uddannelsesforløb kan normalt have en varighed af op til
6 uger, mens den samlede varighed for sammenhængende forløb kan være op til
18 måneder, f.eks. den særlige indsats for unge.
Uddannelsesstederne får med lovændringen mulighed for frit at
tilrettelægge gennemførelsen af uddannelserne, som heltidsundervisning, som
deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, eller som
undervisning om aftenen og i week-enden, med mindre andet fremgår af
uddannelsesplanen.
Parterne har således mulighed for på konkrete uddannelser at begrænse
afholdelsesformen af f.eks. pædagogiske grunde.
I tilknytning til den enkelte uddannelsesplan skal der foreligge en
pædagogisk vejledning, som også beskriver den pædagogiske tilrettelæggelse i
forbindelse med en bestemt afholdelsesform.
Til nr. 11. og 12. (§ 7 og § 8)
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 13. (§ 9)
Det er den enkelte erhvervsskole, der afgør, om en elevs forudgående
undervisnings- eller beskæftigelsesforhold kan medføre, at
erhvervsuddannelsens skoletid afkortes. Hvis det pågældende faglige udvalg
under Undervisningsministeriet på forhånd har taget stilling til sådanne
meritspørgsmål, herunder fx AMU-kursers meritmuligheder, er der tale om
standardmerit, og erhvervsskolens afgørelse vil derfor være forudsigelig.
Hvis det faglige udvalg ikke har taget stilling til fx AMU-kursers
meritmuligheder, skal den enkelte erhvervsskole skønne i hvert enkelt
tilfælde, om det pågældende kursus nu også kan gives merit i forhold til
erhvervsuddannelsens skoledel.
På de områder, hvor AMU-kursister er henvist til en individuel
meritafgørelse, udgør den manglende meritafklaring en barriere for en mere
målrettet brug af AMU-systemet.
Meritproblemer kan også virke hindrende for
voksenerhvervsuddannelsesforløb efter erhvervsuddannelsesloven.
For i øvrigt at fremme voksenerhvervsuddannelsesforløb vil
undervisningsministeren fremsætte lovforslag om ændring af AER-loven således,
at refusion for skoleophold forhøjes fra 100 til 125%. Dette vil også gælde
hvor forløbene udbydes af AMU-centre.
Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om at fjerne
meritbarrierer. Det er derfor aftalt, at undervisningsministeren vil ændre
lov om erhvervsuddannelser således, at det klart vil fremgå, at de faglige
udvalg er forpligtet til at tage stilling til forelagte meritspørgsmål.
Denne forpligtelse gælder også, selvom uddannelsesbekendtgørelsen for den
påbegyndte erhvervsuddannelse ikke allerede indeholder meritskemaer, der gør
det muligt at henføre et AMU-kursus umiddelbart under en bestemt
meritbeskrivelse.
En anmodning om meritvurdering bør være behandlet inden for 3 måneder.
Undervisningsministeriet vil få kopi af ansøgningerne for at kunne følge med
i om behandlingsfristerne overholdes.
I den forbindelse vil arbejdsministeren tilsvarende præcisere, at sager om
AMU-kursers merit skal forelægges på en sådan måde, at de faglige udvalg har
alle de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til
meritspørgsmålet.
Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om, at de nævnte
problemer med standardmerit bør være afklarede i løbet af 1996. Kan der ikke
konstateres klar fremdrift ved udgangen af 1996, er de to ministre enige om,
at et opstrammende lovinitiativ skal sættes iværk.
I forbindelse med regeringens forslag om en forstærket ungdomsindsats vil
såvel erhvervsskoler som AMU-centre udbyde 18 måneders uddannelsesforløb til
unge under aktivering. Disse forløb skal også i videst muligt omfang kunne
danne grundlag for meritgodskrivning til et videre erhvervsuddannelsesforløb.
De faglige udvalg kan derfor forvente at blive opfordret til at tage stilling
til disse spørgsmål i konsekvens af ovenstående, og resultaterne vil indgå i
vurderingen ved udgangen af 1996.
Til nr. 14. (§ 10)
§ 3, nr. 3, er en helt ny aktivitet, som primært retter sig mod ledige men
kan også benyttes af beskæftigede. Individuel kompetenceafklaring har til
formål at vurdere den enkelte kursists uddannelsesbehov i forhold til
kursistens uddannelses-/jobønske og relevante muligheder på arbejdsmarkedet.
Afklaringen skal synliggøre uddannelsesbehovet og er et redskab til
planlægning af den enkelte kursists videre AMU-uddannelse eller beslægtede
uddannelser.
Kompetenceafklaringen kan tilrettelægges i form af studie- og
uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder og afprøvning
i relation til alment niveau. Den individuelle kompetenceafklaring kan
tilrettelægges både for enkeltpersoner og for hold.
Til nr. 15. (§ 10 a)
VTP-ordningen er revideret m.h.t. procedure, finansiering og indhold.
Den hidtidige godkendelsesprocedure af kursets indhold bortfalder, idet
VTP-planerne ikke længere skal godkendes af efteruddannelsesudvalgene.
Uddannelsesstedet skal sende VTP-planen til det relevante
efteruddannelsesudvalg til orientering. Finansieringen skal heller ikke
godkendes særskilt.
Indholdsmæssigt knyttes VTP-kurser tættere til de godkendte
kompetencegivende uddannelsesplaner, herunder centralt godkendte
sammenhængende forløb. Hvor det i dag er en betingelse, at højst 1/3 af
kursusindholdet må hidrøre fra godkendte kompetencegivende uddannelsesplaner,
bliver det efter forslaget et krav, at VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2
og 2/3 af en godkendt kompetencegivende uddannelsesplan eller centralt
godkendt sammenhængende forløb.
Grænsedragningen mellem VTP og indtægtsdækket virksomhed (IDV) vil hermed
blive enklere, idet der vil blive øget krav om indhold fra kompetencegivende
uddannelsesplaner.
Til nr. 16. (§§ 11-13)
§§ 11-13 udgår som konsekvens af omlægningen af indsatsen for ledige, jf.
§ 3.
Til nr. 17. (§§ 14 a og 14 b)
§ 14 a vil blive anvendt til at fastlægge hovedopgaverne m.v. for
Træningsskolen for unge, herunder regler for uddannelsernes indhold. Der vil
i det store og hele være tale om en uændret videreførelse af Træningsskolens
aktiviteter.
§ 14 b er en videreførelse af gældende regler om fjernundervisning.
Til nr. 18. (§ 15)
§ 15 udgår som en konsekvens af indførelse af frit optag.
Til nr. 21. (§ 16, stk. 5)
Uddannelsesrådet kan som noget nyt nedsætte arbejdsudvalg. Med nedlæggelse
af erhvervsområdeudvalgene og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelser
m.v. vil Uddannelsesrådet få en række nye opgaver. Uddannelsesrådet får
mulighed for at nedsætte arbejdsudvalg til at varetage en række af disse
opgaver.
Arbejdsudvalgene kan have permanent karakter og varetage faste opgaver for
Uddannelsesrådet af mere driftmæssig karakter. Det kunne f.eks. være
godkendelse af uddannelser.
Arbejdsudvalg kan også nedsættes for en periode og varetage mere ad hoc
prægede opgaver for Uddannelsesrådet. Det kunne f.eks. være udarbejdelse af
forslag til retningslinier og strategiske oplæg til brug for
Uddannelsesrådets beslutninger.
Arbejdsudvalgene kan kun nedsættes med repræsentation fra de
organisationer, der er medlemmer af rådet, fordi udvalgene kan tillægges
kompetence til at varetage dele af rådets opgaver. Herudover kan der dog ad
hoc tilknyttes særligt sagkyndige til udvalgene.
Til nr. 22. (§ 16, stk. 6)
En række af Uddannelsesrådets opgaver kan som nævnt i nr. 21 varetages i
et forretningsudvalg og/eller i et arbejdsudvalg som rådet vælger at
nedsætte. En konsekvens heraf er, at arbejdsministeren varetager
sekretariatsfunktionen for både Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og
arbejdsudvalg.
Til nr. 23. (§ 17 a)
Uddannelsesrådet vil som følge af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse få
til opgave at medvirke til at sikre en samordning mellem
erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannnelserne. Uddannelsesrådet skal
bl.a. udtale sig om behovet for udvikling af erhvervsrettede
voksenuddannelsesforløb samt medvirke til Erhvervsuddannelsesrådets
indstillinger om erhvervsuddannelse, der er tillrettelagt for voksne.
Til nr. 24. (§ 18)
§ 18, nr. 1, Uddannelsesrådet får til opgave en gang årligt at indstille
til arbejdsministeren om det forventede uddannelsesbehov. Uddannelsesrådets
behovsredegørelse indeholder mål og indsatsområder, dokumenteret begrundelse
for rådets vurdering af det fremtidige uddannelsesbehov samt en vurdering af
den hidtidige udvikling. Behovsredegørelsen munder ud i en indstilling til
arbejdsministeren.
Uddannelsesrådets behovsvurdering baserer sig på udtalelser fra
efteruddannelsesudvalgene og ikke som i dag på udtalelser fra
erhvervsområdeudvalgene, hvilket er en konsekvens af nedlæggelse af
erhvervsområdeudvalgene.
§ 18, nr. 2, Det frie optag kan bl.a. begrænses af AMU-centrenes fysiske
rammer. På baggrund af Uddannelsesrådets behovsredegørelse vurderer
Uddannelsesrådet AMU-centrenes fysiske rammer med henblik på at sikre, at
kapaciteten på AMU-centrene matcher kursisttilgangen og arbejdsmarkedets
uddannelsesbehov.
§ 18, nr. 3, Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lov, der
bl.a. indeholder en hensyntagen til sikring af gennemførelse af uddannelse
inden for faglige områder med et lille kursistunderlag.
Fremhævelsen af bestemmelsen i forhold til tidligere skal ses som en
konsekvens af det frie kursistoptag og skal sikre eventuelle uhensigtsmæssige
virkninger af det frie optag.
Bestemmelsen indeholder et krav til Uddannelsesrådet om særskilt at
vurdere små faglige områders uddannelsesbehov, herunder pege på behov for
gennemførelse af uddannelser, med lavere holdstørrelse end uddannelsesplanen
kræver (skyggeelever). Der henvises til kapitel 6 om finansiering.
§ 18, nr. 4, Takstsystemet foreslås her udvidet til ikke alene at omfatte
de kompetencegivende uddannelser men også sammenhængende forløb såvel
ordinære som særligt tilrettelagte og kompetenceafklarende forløb.
§ 18, nr. 6, Viderefører Uddannelsesrådets indstillingsret vedrørende
udgiftstunge udstyrsanskaffelser.
Gældende praksis vil være uændret.
Uddannelsesrådets udtalelse til ministeren vedrørende bevillinger inden
for fællesudgiftsområdet koncentreres om bevillingerne til de bygningsmæssige
udgifter.
Til nr. 26. (§ 19)
Tidligere godkendte erhvervsområdeudvalgene oprettelse og nedlæggelse af
efteruddannelsesudvalg. En konsekvens af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse
er, at Uddannelsesrådet som noget nyt overtager denne opgave.
Til nr. 27. (§ 20)
§ 20 viderefører gældende regler på området.
Den løbende godkendelse af AMU-centre og erhvervsskolers ret til at udbyde
nye og reviderede uddannelser samt ret til at udbyde allerede godkendte
planer efter lovens § 3, nr. 1 og 2 (ordinære sammenhængenede forløb), vil
blive givet af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra det
relevante efteruddannelsesudvalg.
Der vil dog efter nr. 5 altid blive indhentet en udtalelse fra
Uddannelsesrådet ved principielle sager, hvilket f.eks. kan være, hvis
efteruddannelsesudvalgets udtalelse ikke følges af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Til nr. 28. (§ 20 a)
Der gives her Uddannelsesrådet en række nye opgaver som følge af
omstruktureringen af uddannelsesprogrammerne og nedlæggelsen af
erhvervsområdeudvalgene.
I henhold til § 20 a, stk 1, bliver Uddannelsesrådet - med kompetencen til
at godkende uddannelsesplaner - garant for uddannelsernes indhold og
kvalitet. Antallet af uddannelsesplaner, som er godkendt af de fire
erhvervsområdeudvalg i indeværende år, er ganske betydeligt.
Det må derfor forventes, at Uddannelsesrådet benytter sig af sin ret til
at nedsætte arbejdsudvalg til behandling af ukomplicerede uddannelsesplaner.
I henhold til § 20 a, stk. 2, udtaler Uddannelsesrådet sig til
arbejdsministeren om forslag til indplacering af kompetencegivende
uddannelser og sammenhængende forløb i en takstgruppe under hensyn til
omkostningsniveau.
Efteruddannelsesudvalgene udarbejder i forbindelse med udvikling af
forslag til uddannelser, forslag til omkostninger og omkostningsniveau for
den enkelte uddannelse, som danner baggrund for arbejdsministerens
indplacering af uddannelser i en takstgruppe.
Uddannelsesrådets udtalelser til takstgruppeindplaceringen af de
uddannelser, der godkendes i løbet af året, skal ses i sammenhæng med
Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren om forslag til takster
for grupper af uddannelser og forslag til uddannelsernes indplacering i en
takstgruppe.
I henhold til § 20 a, stk. 3, er Uddannelsesrådet rådgivende over for
arbejdsministeren i spørgsmål om mål og indhold i bekendtgørelser om
individuel kompetenceafklaring.
Til nr. 29. (§§ 22-26)
§§ 22-24 udgår som følge af, at erhvervsområdeudvalgene er nedlagt.
§§ 25 og 26 udgår som følge af, at Udvalget for erhvervsintroducerende
uddannelse er nedlagt.
Til nr. 30. (§ 27, stk. 1)
Som en konsekvens af erhvervsområdeudvalgenes nedlæggelse flyttes
kompetencen til at godkende efteruddannelsesudvalg til Uddannelsesrådet, jf.
bemærkningerne til nr. 26.
Til nr. 31. (§ 27, stk. 3)
Arbejdsministeren får som noget nyt mulighed for at henstille til
Uddannelsesrådet om oprettelse og nedlæggelse af efteruddannelsesudvalg.
Bestemmelsen kan f.eks. tænkes anvendt for at sikre overensstemmelse mellem
efteruddannelsesudvalg og ændrede strukturer på arbejdsmarkedet.
Til nr. 32. (§ 28)
§ 28, nr. 1, Efteruddannelsesudvalgene vil fortsat have til opgave en gang
årligt at vurdere behovet for udvikling af kursusudbuddet og behovet for
uddannelseskapacitet inden for deres faglige områder. Heri indgår også en
vurdering af den hidtidige udvikling på baggrund af arbejdsmarkedets behov.
Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser udarbejdes på grundlag af
anvendelse af behovsindikatorer, som Uddannelsesrådet finder kan belyse
udviklingen i arbejdsmarkedets uddannelsesbehov.
Efteruddannelsesudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og ikke som i
den nuværende lov til erhvervsområdeudvalgene.
Efteruddannelsesudvalgene vil ikke som i den nuværende lov skulle foretage
den egentlige dimensionering på de enkelte fagområder, da
efteruddannelsesudvalgene ikke længere skal råde over midler og indgå
kontrakter med uddannelsesinstitutionerne om køb af uddannelser.
Efteruddannelsesudvalgene vil fortsat have en væsentlig opgave med at
overvåge og analysere kvalifikationsudviklingen på arbejdsmarkedet med
henblik på at belyse aktuelle og fremtidige behov for kursusudvikling.
Efteruddannelsesudvalgenes vurdering af behovet for uddannelseskapacitet vil
fortsat have betydning i forhold til udarbejdelse af forslag til
bevillingsrammer, jf. nr. 24. Men efteruddannelsesudvalgene vil i højere grad
skulle arbejde med de faglige krav til uddannelsernes indhold og udvikling.
§ 28, nr. 2, Efteruddannelsesudvalgene skal foruden fortsat at udvikle
kompetencegivende AMU-uddannelser nu også udvikle sammenhængende forløb.
Bestemmelsen præciserer, at faglige områder med et lille kursistgrundlag og
uddannelser fælles for flere faglige områder hører med under
efteruddannelsesudvalgenes opgaver.
§ 28, nr. 3, Efteruddannelsesudvalgene tilvejebringer som hidtil
økonomiske oplysninger til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens
takstfastsættelse af uddannelsesplaner.
§ 28 nr. 6, Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af, at
erhvervsområdeudvalgene er nedlagt. Tidligere kunne efteruddannelsesudvalgene
få »andre opgaver« tillagt af erhvervsområdeudvalgene.
Til nr. 33. (§ 28 a)
Bestemmelsen er ny, og skal ses i sammenhæng med § 28, nr. 2. Hvis
efteruddannelsesudvalgene ikke udvikler de uddannelser, som arbejdsmarkedet
har behov for, er der nu hjemmel for arbejdsministeren til at anmode et eller
flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en bestemt uddannelsesplan inden
for efteruddannelsesudvalgenes faglige område. Hvis anmodningen ikke
efterkommes inden en fastsat tidsfrist kan arbejdsministeren selv udvikle og
godkende planen.
Bestemmelsen tænkes kun anvendt undtagelsesvis, idet det fortsat er
forudsætningen, at efteruddannelsesudvalgene udvikler de uddannelser, som
arbejdsmarkedet har behov for.
Til nr. 35. (§ 30)
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler med de ændringer, der
følger af, at erhvervsområdeudvalgene er nedlagt.
Kursussteder og virksomheder kan efter indhentet udtalelse fra det
relevante efteruddannelsesudvalg, og for nogle uddannelsessteders vedkommende
efter udtalelse fra Uddannelsesrådet, løbende opnå en midlertidig godkendelse
til at udbyde allerede godkendte arbejdsmarkedsuddannelser samt nyudviklede
og reviderede uddannelser, således at kursusudbyderne med frit optag får
muligheder for at tilrettelægge en hurtig og fleksibel uddannelsesindsats,
som arbejdsmarkedet har behov for.
Disse løbende, midlertidige godkendelser af AMU-centre, erhvervsskoler og
i visse tilfælde andre kursussteder og virksomheder, herunder andre
eventuelle traditionelle uddannelsesinstitutioner på det offentlige område
samles op en gang om året i en årlig godkendelsesrunde i forhold til
arbejdsministeren. De midlertidige, meddelte godkendelser bliver
permanentgjorte ved den årlige runde. Samtidig tages der stilling til
bortfald af ikke anvendte godkendelser, samt eventuel bortfald af givne
godkendelser, som har vist sig at være uhensigtsmæssige, eller som har haft
utilsigtede virkninger.
Ved vurderingen af, om et kursussted kan opnå en godkendelse til at udbyde
en AMU-uddannelse, lægges det til grund, om lærerkræfter, lokale- og
værkstedsforhold samt elevfaciliteter er tilfredsstillende set i forhold til
den enkelte plans mål og rammer. Der lægges endvidere til grund, om der er
tale om en hensigtsmæssig geografisk spredning af uddannelsen under hensyn
til en afvejning af kursisternes mulighed for at komme på kursus i
lokalområdet og kursusstedernes mulighed for at danne hold.
Desuden indgår det i vurderingen, om kursusstedet i forvejen gennemfører
uddannelsesaktiviter af et vist omfang. Overordnede hensyn, herunder f.eks.
kursistgrundlagets størrelse på landsplan, økonomiske og
arbejdsmarkedspolitiske forhold, vil ligeledes kunne indgå.
Til nr. 36. (§ 30 a)
Bestemmelsen er ny og er foranlediget af debatten om lige
konkurrencevilkår for kursusudbydere og Konkurrencerådets anbefalinger på
området.
Eventuelle klager fra AMU-centre og erhvervsskoler er ikke omfattet af
nævnets virksomhed. Nævnets opgave er at vurdere klager over afslag fra
private virksomheder og kursussteder og påse, at § 30 ikke overtrædes.
Til nr. 38. (§ 32)
Som en konsekvens af bestemmelserne i ændringsforslagets § 3 c med det
frie optag til arbejdsmarkedsuddannelserne får uddannelsesstederne, jf. stk.
1, overdraget ansvaret for, at uddannelsernes udbud og gennemførelse
modsvarer arbejdsmarkedets behov - også inden for de mindre fagområder med
lille kursistgrundlag.
Ansvaret for uddannelsernes gennemførelse påhviler fortsat
uddannelsesstederne. I denne forbindelse er det arbejdsministerens hensigt at
udfærdige nærmere regler om uddannelsesplaners udformning med hensyn til mål
og rammer, herunder krav til uddannelsesstedernes dokumentation af
overholdelse af mål og rammer med henblik på kvalitetssikring.
Til nr. 39. (§ 33)
Bestemmelsen vedrører finansiering af tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter.
Parallelt med indførelsen af frit optag og deltagerbetaling sker der på
Arbejdsministeriets område en udvidelse af det direkte aktivitetsbestemte
område, idet de principper, der er gældende i dag for finansiering af de
kompetencegivende uddannelser (det takstbelagte område) udvides til også at
omfatte sammenhængende forløb samt kompetenceafklarende forløb, jf. § 3, stk.
2 og 3.
Fastsættelsen af takster til dækning af de direkte undervisningsudgifter
forudsættes som i dag at ske på finansloven for større grupper af
uddannelser, hvor taksten er ens, uanset hvilket uddannelsessted der
gennemfører uddannelsen.
Indplaceringen af de enkelte uddannelser i de respektive takstgrupper
forudsættes at ske under hensyn til omkostningsniveau på baggrund af de
indholdsmæssige krav til lærerkvalifikationer, materialer og udstyr, samt
forudsætninger om holdstørrelse, varighed, m.v.
Samtlige uddannelser vil blive indplaceret i det af arbejdsministeren
årligt udsendte takstkatalog i tilknytning til fastsættelse af takstgrupper
på de årlige finanslove. Uddannelser, der godkendes i løbet af finansåret,
indplaceres løbende i de respektive takstgrupper.
Takstkataloget vil indeholde oplysninger om den samlede gennemsnitlige
omkostning ved gennemførelse af uddannelsen og det statslige tilskud
(taxametertilskud).
Udbetaling af tilskud til uddannelsesstedet sker på baggrund af den
faktisk gennemførte elevugeaktivitet og de fastsatte taxametertilskud.
Opgørelsen af elevugeaktiviteten forudsættes at ske med udgangspunkt i den
eksisterende model.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 40 og 41. (§ 34 og § 35)
Efter forslaget yder staten et rammetilskud til dækning af AMU-centrenes
bygningsudgifter, d.v.s. udgifter til husleje, renter og afdrag samt skatter.
For så vidt angår alle øvrige fællesudgifter, d.v.s. ledelse, administration,
bygningsdrift m.v. samt andre udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan henføres
til den enkelte uddannelse, yder staten tilskud i form af et grundtilskud til
den enkelte institution samt et eller flere driftstaksametre, der afregnes i
forhold til den faktisk gennemførte aktivitet.
Staten har hidtil ydet et årligt fastsat bloktilskud til dækning af de
enkelte AMU-centres samlede fællesudgifter. Bloktilskuddet var bl.a. valgt,
fordi fællesudgifterne i vid udstrækning kan betragtes som faste udgifter,
der kun i et vist omfang kan påvirkes af udsvingene i uddannelsesaktiviteten.
Derudover kan de enkelte centre have meget varierede fællesudgiftsbehov,
f.eks. til bygningsudgifter, som vil være afhængige af, om man råder over
egne eller lejede bygninger, om bygningerne er ældre eller nyopførte m.v.
Det overordnede princip i den gældende lov er, at AMU-centre og
erhvervsskoler skal sikres lige udbudsmuligheder. Da erhvervsskolerne har
haft mulighed for at tilpasse sig det nye økonomistyringssystem, skulle også
AMU-centrene i en overgangsperiode sikres det fornødne økonomiske grundlag.
Bloktilskuddet til AMU-centrenes fællesudgifter er derfor hidtil afregnet
på grundlag af det dokumenterede udgiftsbehov. Det er herefter forudsat, at
der skal ske en gradvis tilpasning til fællesudgiftsberegningen på
erhvervsskolerne, hvor rammetilskuddet til fællesudgifter i højere grad er
baseret på uddannelsesaktiviteten.
Rammetilskuddet til AMU-centrenes bygningsudgifter vil fortsat blive
afregnet efter det dokumenterede udgiftsbehov, d.v.s i forhold til de
faktiske omkostninger til husleje, renter og afdrag samt ejendomsskatter.
Begrundelsen herfor er, dels at det ikke er muligt at variere de faktiske
omkostninger i takt med aktiviteten, og dels at de enkelte centre har meget
varierede udgiftsbehov. Hertil kommer, at der fortsat skal være en mulighed
for at styre den samlede bygningsmæssige kapacitet fra centralt hold.
Der kan endvidere ydes rammetilskud til et dokumenteret udgiftsbehov i
forbindelse med mindre ombygninger og større vedligeholdelsesarbejder m.v.
For de øvrige fællesudgifter, ledelse, administration, bygningsdrift og
andre udgifter vil der blive afregnet med et grundtilskud til den enkelte
institution og et eller flere driftstaksametre, som afregnes i forhold til
den gennemførte aktivitet. Grundtilskud og driftstaksametre vil blive
beregnet på grundlag af en opgørelse og analyse af de faktiske omkostninger.
Beregningen af grundtilskuddet vil omfatte basisomkostninger til dækning af
nærmere definerede grundfunktioner i administrationen m.v. samt omkostninger,
der hidrører fra forskelle i de enkelte centres geografiske struktur. Alle
øvrige fællesomkostninger vil indgå i beregningen af et eller flere
driftstaksametre.
For at sikre at AMU-centrene får mulighed for at tilpasse sig den nye
økonomistyring for fællesudgifter, vil der over en 3-årig periode ske en
gradvis udvidelse af de omkostninger, der skal dækkes af driftstaksametre.
Grundtilskuddet vil således i det første år blive defineret relativt bredt og
herefter blive reduceret i de 2 efterfølgende år.
Ved afregning af fællesudgifter for arbejdsmarkedsuddannelser, der
gennemføres på erhvervsskoler og på andre uddannelsessteder, vil den fælles
udgiftsberegning og afregningsform, som anvendes i dag, fortsat blive
anvendt.
Til nr. 43. (§ 36)
Staten yder tilskud til udviklingsaktiviteter m.v. og til læreruddannelse.
Tilskuddet forudsættes at dække udgifter til konsulentbistand m.v. til det
generelle forsøgs- og udviklingsarbejde, herunder den løbende revision af
uddannelsesplaner, mens driften af forsøgskurser efter § 3 normalt
forudsættes finansieret via den ordinære finansiering af
uddannelsesaktiviteter. Der kan dog i ganske særlige tilfælde dækkes udgifter
til drift via udviklingsbestemmelsen, f.eks. ved meget specielle og nye
forsøgsplaner, som vanskeligt kan færdigudvikles uden afholdelse af et eller
flere forsøgskurser.
Tilskuddet forudsættes ligeledes at dække udgifter til udvikling og drift
af læreruddannelsen.
I stk. 2 fastsætter arbejdsministeren nærmere regler om ydelse af tilskud
efter stk. 1, hvilket forudsættes at ske med udgangspunkt i den eksisterende
model, hvor tilskuddet finansieres via en central pulje.
Til nr. 44. (§ 37)
Bestemmelsen sikrer tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde af helt ny
karakter ud over programmerne i § 3.
Til nr. 45 (§ 37a)
Arbejdsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ydelse
af tilskud vil blandt andet blive anvendt til nærmere at fastsætte regler om
ydelse af tilskud til uddannelser med lille kursistgrundlag m.v.
Arbejdsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for kurser med
lille elevtilgang, hvis det ud fra arbejdsmarkedspolitiske hensyn er vigtigt
at bevare kurset på en eller flere skoler i landet.
Til nr. 46. (Kapitel)
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 47. (§ 38, stk. 1)
Bestemmelserne fastsætter reglerne om godtgørelse til deltagere i
uddannelse i henhold til § 3, nr. 1-3.
Ændringen af stk. 1 medfører, at deltagere i uddannelse efter lovens § 3,
nr. 1-3 fremover vil oppebære godtgørelse og ikke som tidligere godtgørelse
eller elevstøtte.
Det præciseres i stk. 1, at retten til godtgørelse er betinget af, at der
ydes statstilskud til uddannelsen efter denne lov.
Til nr. 49. (§ 38, stk. 5)
Der er tale om en konsekvensændring i forhold til L 16.
Til nr. 51. (§ 39)
Ophævelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at deltagerne fremover
ikke oppebærer elevstøtte, men godtgørelse, jf. bemærkningerne til nr. 47.
Til nr. 54. (§ 46)
Bestemmelserne vedrører reglerne for deltagerbetaling ved deltagelse i
kompetencegivende uddannelse samt sammenhængende forløb og individuel
kompetenceafklaring og afmeldegebyr.
Der indføres som et led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelserne frit
optag af kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Målsætningen med deltagerbetaling er at medvirke til styringen af den
samlede efterspørgsel og dermed det samlede forbrug af voksen- og
efteruddannelser.
Der fastsættes et loft for deltagerbetaling pr. elevuge og pr.
sammenhængende forløb. Loftet hæves gradvist over en 4-årig periode. Der
fastsættes et særligt højt loft over alle certifikatkurser, idet den særlige
deltagerbetaling på disse bortfalder.
Det er et vigtigt formål med den styrkede voksen- og
efteruddannelsesindsats at prioritere kortuddannedes muligheder for
efteruddannelse. Der er derfor i stk. 5 givet arbejdsministeren en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling for
kortuddannede.
Afmeldegebyret tilfalder uddannelsesstedet.
I aktiveringsloven vil der blive afsat en pulje til brug i forbindelse med
særlige arbejdsmarkedspolitiske forhold.
Til nr. 55. (§ 47)
Der er tale om en konsekvensændring.
Til § 2
Det er alene deltagerbetaling der træder i kraft den 1. juli 1996. Det vil
betyde, at ministeren må anvende sin adgang til at fastsætte nærmere regler
om deltagerbetaling i forhold til det gældende økonomistyring frem til 1.
januar 1997.
Efter 2. behandling den 13. december 1995
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20.
september 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for
ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse og har til formål
1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens
erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på
kortere sigt og
3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på
længere sigt.«
2. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og
efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling og tilrettelæggelse af
arbejdsmarkedsuddannelserne.«
3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til
arbejdsmarkedsuddannelserne«. 4. § 3 affattes
således:
» § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:
1) Kompetencegivende uddannelse.
2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb.
3) Individuel kompetenceafklaring.
4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP).
5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).«
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter
ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven
samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse,
som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående
teknikere og laboranter af målgruppen.
Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1 kan være privat og
offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige.
Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer,
som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler
herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang
for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid,
jf. stk. 1, og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk.
4.
Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge
mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.
§ 3 b. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 4, retter sig primært mod
beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede
som ledige, og kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod
ledige, men kan også bruges af beskæftigede.
§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3,
nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det
enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for
målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder
kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke
optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse
med uddannelsesplanernes mål og rammer.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af
beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.«
6. I § 4, stk. 1, udgår »indsats på særlige områder
og«.
7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Uddannelsernes indhold«.
8. § 5 affattes således:
» § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser
efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede
kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige
behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og
uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.
Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne
til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den
enkelte kursists konkrete behov.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i
uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse af bevis.«
9. § 6 affattes således:
» § 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig
kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål,
rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en
pædagogisk vejledning.
Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte
kursuslinjer inden for de respektive faglige områder.
Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå
anden uddannelse og uddannelsespraktik.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til
opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter
stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om
tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.
2.«
10. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en
varighed af op til 6 uger.
Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som
sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.
Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen
i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som
undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i
weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er
bestemt andet i uddannelsesplanen.
Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af
de mulige afholdelsesformer.«
11. § 7 ophæves.
12. § 8 ophæves.
13. § 9 affattes således:
» § 9. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i
henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring
og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter
lovgivningens regler herom.«
14. § 10 affattes således:
» § 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan
tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk
brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almenfagligt niveau.
Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer
og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.«
15. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4, er uddannelser efter §
3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte
statstilskud, jf. § 33.
Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt
kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende
forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til
at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2.
Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinjerne i § 6 a, dog
således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsernes indhold.«
16. §§ 11-13 ophæves.
17. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 14 b. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
afholdelse af fjernundervisning.«
18. § 15 ophæves.
19. I § 16, stk. 1, ændres »6 fra Dansk
Arbejdsgiverforening« til: »5 fra Dansk Arbejdsgiverforening«
og »1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere« til: »2
repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere«.
20. I § 16, stk. 2, ændres »Industriministeriet«
til: »Erhvervsministeriet«.
21. I § 16 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:
»Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt
medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med
repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover
kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
22. I § 16, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter
»Uddannelsesrådet«: », forretningsudvalget og
arbejdsudvalgene.«
23. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Uddannelsesrådet udtaler sig til
Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for
arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling
af voksenuddannelsesforløb.
Stk. 2. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets
indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er
tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.«
24. § 18 affattes således:
» § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til
arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:
1) Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund
af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver
udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling
inden for de respektive faglige områder.
2) Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes
(AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.
3) Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt
behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag.
4) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
forslag til placering under en takst.
5) Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og
læreruddannelse.
6) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større
udstyrsanskaffelser.
7) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.
8) Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes
bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og
mindre bygningsmæssige ændringer.
Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere
indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinjer om forholdet mellem
beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.«
25. Efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om
anvendelse af midler til udviklingsaktiviteter m.v. vedrørende uddannelse
efter § 3, nr. 1-3, og til læreruddannelse.«
26. § 19 affattes således:
» § 19. Uddannelsesrådet godkender oprettelse og nedlæggelse
af efteruddannelsesudvalg.«
27. § 20 affattes således:
» § 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:
1) Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.
2) AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners
udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige
godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.
3) Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.
4) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb
efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.
5) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over
AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt
tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af
godkendelse, jf. § 30.
6) Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler
og AMU-centre, hvor efteruddannelseudvalgenes indstilling ikke kan
imødekommes.
7) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om
lærerkvalifikationer.
8) Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling.
Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1,
at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis
det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«
28. Efter § 20 indsættes:
» § 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og
kursuslinjer efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om
forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til
omkostningsniveau.
Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de
nærmere regler om mål, rammer og indhold samt afholdelse af individuel
kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.«
29. §§ 22-26 ophæves.
30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »det relevante
erhvervsområdeudvalg« til: »Uddannelsesrådet«.
31. I § 27 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger
efteruddannelsesudvalg.«
32. § 28, stk. 1, affattes således:
»Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:
1) Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser,
der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den
hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for
Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.
2) Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinjer og sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag
og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre
efteruddannelsesudvalg.
3) Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af
uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.
4) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.
5) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.
6) Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter
anmodning fra Uddannelsesrådet.«
33. Efter § 28 indsættes:
» § 28 a. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere
efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige
områder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for
efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en
uddannelsesplan efter stk. 1 og § 20 a.
Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som
fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende
planen.«
34. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Udbud og gennemførelse af uddannelser«.
35. § 30 affattes således:
» § 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte
uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende
uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb
efter § 3, nr. 2.
Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre
uddannelsesinstitutioners udbud godkendes en gang årligt på baggrund af
opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige
godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har
været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre
uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er
godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller
gennem flere år.
Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre
uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i
konkrete tilfælde.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og
virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter
§ 3, nr. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk.
2, 3 og 4.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde
uddannelser efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter stk.
2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,
hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.«
36. Efter § 30 indsættes:
» § 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler
klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets
formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter
indstilling fra erhvervsministeren.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren
for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og
uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke
indbringe klager for nævnet.
Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den
nødvendige sekretariatsbistand.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnet.«
37. § 31 ophæves.
38. § 32 affattes således:
» § 32. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,
herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille
kursistgrundlag og sikre det tværfaglige behov.
Stk. 2. Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelserne
gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer og med
udgangspunkt i den pædagogiske vejledning.«
39. § 33 affattes således:
» § 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder
til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af
godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.
Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de
takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.
Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af
uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.
Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte
statstilskud.«
40. § 34 affattes således:
» § 34. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration
og bygningsdrift m.v.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels
som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn
til omkostningsniveau.
Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til
husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.«
41. § 35 affattes således:
» § 35. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større
udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte
uddannelser.«
42. Efter § 35 indsættes:
» § 35 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om tilskud efter
§§ 34 og 35 til andre uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre
arbejdsmarkedsuddannelser.«
43. § 36 affattes således:
» § 36. Staten yder tilskud til løbende udviklingsaktiviteter
vedrørende uddannelse efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Staten yder tilskud til læreruddannelse.«
44. § 37 affattes således:
» § 37. Staten yder tilskud til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter efter § 4.«
45. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskud efter §§ 33-37, herunder særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang.«
46. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Godtgørelse og tilskud til deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelse«. 47. § 38, stk. 1,
affattes således:
»Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud
efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.«
48. I § 38, stk. 2, udgår »arbejdsformidling og«
og », jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.«
49. I § 38, stk. 5, ændres »jf. § 28, stk. 1, nr.
8,» til: »jf. § 10 a«, og »stk. 2,» ændres til:
»stk. 2-4«.
50. I § 38, stk. 6, udgår »efter stk. 1, 4 og 5«.
51. § 39 ophæves.
52. § 40 affattes således:
» § 40. Deltagere i forsøgsuddannelser efter § 4 har ret til
godtgørelse efter reglerne i § 38 for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed.«
53. I § 41 ændres »som er finansieret fuldt ud
med« til: »hvortil der ydes«, og »§§ 3 og 4« ændres
til: »§ 3, nr. 1-3, og § 4«.
54. § 46 affattes således:
» § 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om
deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr.
elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling
pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med
finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde
deltagerbetaling.«
55. I § 47, nr. 1, ændres »§ 3« til: »§ 3
a«.
56. § 47, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 46 træder i kraft 1. juli 1996.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren:
Til § 1 15) I det under nr. 36 foreslåede § 30 a, stk.
4, ændres »offentlig myndighed« til: »administrativ
myndighed«.
Bemærkninger
Til nr. 15 Der er tale om en redaktionel ændring.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 26. maj 2000
- Skolens anmodning om tilbagebetaling af afgifter som følge af Landsskatterettens kendelse i den såkaldte Købmandsskolesag og det efterfølgende TSS-cirkulære… Landsskatteretten · 19. december 2008
- 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Retsinformation · 2. juli 1993
- Bindende svar – "1 Landsskatteretten · 15. november 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms for forskellige afgiftspligtige personer - flere momsregistreringer - forældelse af krav om tilbagebetaling af moms og afgift - opgørelse af den delvise fradragsprocent Retsinformation · 24. juli 2009
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 4. juni 2003