Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-284
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-284
[K] har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 29. december 2005, idet
Ekstra
Bladet har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Den 29. december 2005 bragte
Ekstra Bladet under overskriften
”JEG ER
BARE FORELSKET I PRÆSTEN”
og underoverskriften
”BESAT VESTJYDE TERRORISERER KIRKE: 59-årig mand har sendt kvindelig
præst på sygeorlov”
følgende artikel:
”- Jamen, jeg er jo bare
forelsket i præsten.
Den lille slanke mand med det
viltre hår kan ikke rigtig selv se, at han har gang i noget stort i [A].
Men det har han unægtelig.
Præsten ligger sygemeldt på tredje måned. Menigheden er gået i koma. Politiet
i
Varde er snart drænet for alle kræfter.
Alene i juledagene kom der
fem politianmeldelser mod den 59-årige pensionist. En gudstjeneste måtte
aflyses juledag, fordi den lille mand pure nægtede at forlade kirken. 2.
juledag kom han op at slås med formanden for menighedsrådet foran kirken, så
hendes håndtaske fløj gennem luften.
Til sidst måtte de tilkaldte
politifolk dirigere – ikke trafik – men kirkegængere ind og ud af
Læs alt
den hvidkalkede
kirke for at undgå yderligere håndspålæggelser.
- Vi har så meget at lave her
i julen. Kanonslag, der sprænger i luften, og nu også dig. Vi har ikke tid
til
det her. Kan du ikke tage det roligt, bønfaldt betjentene [K].
Men [K] tillod ikke julefreden
at sænke sig i den ellers så hyggelige by nord for Varde. Og nu frygter
menigheden med rette for, at de uhyggelige løjer fortsætter langt ind i det
nye
år.
Hun er så smuk
- Jeg bøjer mig ikke. De skal
ikke bestemme over mig. Jeg går i kirke, hvor jeg vil, siger Madsen og
skubber
stædigt brillerne op i panden.
Det hele begyndte i sommer,
da [K] mistede sin kun 18-årige datter under tragiske omstændigheder. Tynget
af
sorg søgte han hjælp, hos sognepræst [B].
- Men så blev jeg forelsket i
hende. Hun er en meget smuk kvinde. Hendes hår er skønt og hendes nakke noget
helt specielt. Det skrev jeg til hende i en kærlighedserklæring. Jeg ved
godt,
at hun kun er i slutningen af 30’erne, og at jeg er meget ældre. Jeg ved
også
godt, at hun er gift og har to børn. Men jeg var altså dybt betaget af hende.
- Præsten skrev aldrig
tilbage, og så ringede jeg til hende og undskyldte brevet. Men hun ville ikke
tilgive mig. Hvad siger du – en præst, der ikke kan tilgive?
I den kommende tid afskibede [K]
omkrig ti breve til sognepræsten, som til sidst fik politiet til at give den
forelskede kirkegænger et politi-tilhold mod at kontakte hende. Han måtte dog
godt fortsætte med at komme i kirken.
Han synger, når han vil
Siden har [K] ikke overset en
eneste gudstjeneste i [C] Kirke og nabo-kirken i [D].
Uheldigvis for både præst og
menighed følger Madsen imidlertid sine helt egne ritualer i kirken. Han
messer
med på præstens trosbekendelse, og han rejser sig med mellemrum midt i den
kirkelige handling og synger det bedste, han har lært. Ene mand. Midt i
kirken.
I det sidste halve år er
menigheden blevet mere og mere rasende over den manglende ro på alle rækker.
Hjælpepræsterne bliver stressede og farer vild i ceremonien. En søndag kom
præsten ligefrem til at sige Fadervor to gange. Alt sammen på grund af
Madsens
chikanerier.
[K] er allerede blevet idømt
30 dagbøder for otte gange at have saboteret kirkegangen. Han har også fået
20
dagbøder for at have overtrådt politi-tilholdet mod præsten.
Vi holder ham ude
- Men jeg har anket begge
sager, fortæller Madsen. I kampens hede har han også politianmeldt et par
præster og klaget til biskoppen i Ribe, statsadvokaten i Sønderborg og
dommeren
i Varde.
Nu har nogle af de
almindelige kirkegængere i [A] imidlertid fået nok.
- Vi har simpelt hen
besluttet fysisk at forhindre manden i at komme ind i kirken. Det kan ikke
være
rigtigt, at han skal chikanere vores søde og dygtige præst på denne måde,
fortæller den pensionerede missionær og sygeplejerske [E] fra [A].
[E] erkender, at [K] juridisk
set har lov til at komme i kirken.
- Men vi stopper ham
alligevel. Vi vil ikke være med til det her mere. Han kan jo trække os rundt
ved hårene i årevis med det her. Nu skal det have en ende.
Det var i går ikke muligt at
få en kommentar fra den sygemeldte sognepræst.”
Under et fotografi af [K]
står:
”Den 59-årige [K] er allerede
blevet dømt for otte gange at have forstyrret gudstjenesterne med sang og
messen. Han truer med at fortsætte.”
Ved siden af et fotografi af
præsten står:
”Sognepræst [B] har lagt sig
syg på grund af [K]s kærlighedserklæringer. Og de stressede hjælpepræster
laver
konstant fejl under gudstjenesterne. En præst kom således til at sige
Fadervor
to gange.”
Ved siden af et fotografi af
en kirkegænger står:
”Nu skal det her stoppe, [E]
og nogle andre kirkegænger vil fysisk forhindre den forelskede kirkegænger i
at
komme ind i kirken, hvor han chikanerer præsten”
[K] sendte den 10. januar
2006 følgende e-mail til Ekstra Bladet med anmodning om genmæle:
”I afsnittet med overskriften
”Han syner når han vil” står der: ”Siden har [K] ikke overset
en eneste
gudstjeneste i [C] Kirke og i nabokirken i [D].” Dette er faktuelt
forkert. Jeg
er aldrig gået til gudstjeneste i begge kirker samme dag. I næste afsnit
hævdes
det, at jeg følger mine helt egne ritualer: Igen faktuelt forkert. Det, jeg
har
gjort, er ganske i overensstemmelse med ritualet i sandsynligvis flertallet
af
danske kirker, og jeg rejser mig heller ikke med mellemrum midt i den
kirkelige
handling og synger. Hele menigheden står op under evangelielæsningen. Og jeg
har sunget det menighedssvar, som står i den kgl. Resolution af 12. juni 1992
om højmessen i den danske folkekirke. Desuden ”messes”
trosbekendelsen ikke i
de to sogne af hverken præst eller undertegnede.
Endelig klager jeg over, at
bladets fotograf på artiklen tog billeder af mig i mit hjem, skønt jeg havde
forbudt det. Samme fotograf tog uden tilladelse billeder af mig, da jeg
cyklede
til [D] Kirke Nytårsdag. ”
Ekstra Bladet svarede ved
e-mail af 10. januar 2006 følgende på anmodningen om genmæle:
”1) Du kan naturligvis ikke
gå til to gudstjenester samtidig. Meningen med den lidt kluntede sætning er
at
signalere, at du hver søndag trofast er gået i en af de to kirker for at
følge
gudstjenesten. Vi tror, at læserne fatter hensigten.
2) Det er vores journalists
opfattelse, at du følger dine helt egne ritualer i forhold til, hvad
menighedsrådene
opfatter som naturligt ved kirkegangen i de to kirker. Netop derfor finder
menigheden din opførsel forstyrrende.
3) Journalisten og fotografen
oplyser, at du inviterede dem indenfor og understregede, at du ikke ønskede
at
blive fotograferet. Undervejs i samtalen ændrede du mening og tillod
fotografering. Du er således ikke fotograferet, uden der blev givet en
utvetydig tilladelse. Det fremgår også, at du diskuterede det betimelige i,
om
en tegning af kirken – som din datter har udført, og som hang på væggen
–
skulle danne baggrund for billedet af dig. Der er optaget omkring 30 billeder
af dig i køkkenet - hovedparten med hjælp af flash, som journalisten holdt i
perioder for at skabe sidelys. Det er således absurd at påstå, at du ikke var
bevidst om, at du blev fotograferet.
4) Fotografiet nytårsdag er
taget på offentlig vej, og i forlængelse af fotograferingen havde fotografen
Poul Anker en hyggelig samtale med dig, hvorunder du på intet tidspunkt
klagede
over fotograferingen. Fotografen arbejdede yderligere i god tro, idet han
netop
få dage inden havde oplevet dig selv stille op til fotografering. Hvis du har
stærke grunde til ikke at ville blive gengivet som cyklist, kan vi tilbyde at
slette fotografiet fra arkivet.
Sammenfattende ser jeg intet
grundlag for at bringe et genmæle. ”
2. Parternes synspunkter
[K] har henholdt sig til
følgende klagepunkter anført over for Ekstra Bladet:
”Ad 1): Der var ikke tale om
at gå til to gudstjenester samtidig, men om, at jeg angiveligt ikke havde
forsømt nogen gudstjeneste i de to sogne. Faktisk kunne jeg godt have gået
til
to gudstjenester samme dag i pastoratets to sogne - hvilket jeg altså aldrig
har gjort. Spørgsmålet er ej heller, om læserne fatter hensigten, men, om
det,
bladet faktisk skriver, er sandt.
Ad 2): Klaus Jessens opfattelse interesserer mig ikke - derimod, hvad
journalisten f a k t i s k skriver; og det er ligeledes uinteressant, hvad
eventuelle uvidende menighedsråd/sognebørn måtte have af opfattelser (jeg har
f. eks. personlig oplevet, at en mangeårig kirkegænger og tidligere
kirkeværge
troede, at jeg med mit menighedssvar afbrød prædikenen!). Næppe nogen af selv
mine kritikere blandt råd eller sognebørn ville hævde, at jeg "messer
med
på trosbekendelsen" og "med mellemrum rejser mig op og
synger".
Ad 3): Jeg ændrede ikke mening m. h. t. fotografering inden døre i mit hjem -
jeg var blot så flink at, foruden at traktere med brunkager og kaffe, undlade
at forsøge at ødelægge fotografens apparat. Og jo, jeg er "fotograferet,
uden der blev givet en utvetydig tilladelse". Der blev, da de to fra
bladet blev lukket ind, tværtimod givet et utvetydigt f o r b u d mod
fotografering inde. Og jeg har ikke ved at omtale min datters tegning
diskuteret denne som mulig baggrund for et foto. Endelig er spørgsmålet ikke,
om jeg var bevidst om, at jeg blev fotograferet, men om, hvorvidt jeg havde
tilladt
det eller ej. Bladet havde jo mulighed for at undlade at anvende de billeder,
som jeg havde forbudt taget - ganske som chefredaktøren nu tilbyder at
skrotte
cyklistfotoet.
Ad 4): Samtalen var alene hyggelig, fordi jeg på daværende tidspunkt endnu
ikke
havde læst bladets artikel - hvilket jeg i øvrigt gjorde fotografen opmærksom
på. Så jeg tager naturligvis mod chefredaktørens tilbud om at slette
fotografiet fra arkivet. Desuden antydede fotografen, dels, at jeg var
beruset
fra gårsdagen og derfor cyklede til kirken, og dels, at jeg skulle videre til
næste gudstjeneste i [A]. Så fotografen vidste altså (åbenbart i modsætning
til
chefredaktøren), at det var muligt at følge t o gudstjenester samme dag -
hvilket jeg selvfølgelig svarede fotografen, at jeg ikke agtede.
Jeg fastholder altså mit krav om genmæle , idet jeg med beklagelse må
konstatere, at journalisten ikke udnyttede den chance, han havde for med det
lange interview af mig og med henvisningen til Ny Varde Kommunes debatsides
indlæg af undertegnede at bringe en god historie om selvtægt i et lille
samfund, men i stedet valgte at bygge sin historie på læsning af
JydskeVestkysten.”
Ekstra Bladet har henvist til sit tidligere svar til [K] den 10. januar 2006
og
har herudover anført, at fotografier af [K] på cykel er blevet slettet af
fotobasen efter hans eget ønske.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold,
Kaare
R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet har ikke
mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som
parterne er uenige om. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til,
hvorvidt
[K] har givet journalisten lov til at fotografere ham. Endvidere fremgår det,
at fotografierne efterfølgende er slettet af bladets fotobase efter [K]s
ønske,
og at de ikke er bragt i bladet.
Efter medieansvarslovens §
36, stk.1, skal anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk
karakter,
som er egnet til at påføre nogen skade af betydning, under visse yderligere
betingelser tages til følge. Efter samme lovs § 38, stk. 1, skal genmælets
indhold i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske
oplysninger.
De udsagn, der er bragt i
artiklen af 29. december 2005, og som [K] har anmodet om genmæle overfor,
vedrører ikke oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre
nogen
økonomisk eller anden skade af betydning, jf. medieansvarslovens § 36, stk.
1.
Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at bringe et genmæle.
Afgjort den 6. april 2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0742 Retsinformation · 9. april 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0758 Retsinformation · 8. april 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0754 Retsinformation · 8. april 2022
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-40 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 116/2000 Retsinformation · 14. marts 2001