Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
37/1997
En mand har ved advokat Henrik Lindebod klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 15. februar
1997, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.
Artiklen havde overskriften "FIK LOV TIL AT SLETTE
BEVISER" og følgende brødtekst: "Men Ekstra Bladets
afsløring førte i går alligevel til den første dom
i Danmark alene for besiddelse af børneporno".
I artiklen hed det bl.a.:
"Først blev den 33-årige [navn] den 6.
februar i fjor afsløret i Ekstra Bladet for i stor stil på
Internettet at avertere børneporno til salg via sin computer-base
hjemme fra bopælen i Thyborøn i Vestjylland.
Men efter ét års politiefterforskning lod
retten i Lemvig i går den vestjyske computer-freak gå fri for
straf for handel eller forsøg på handel med børneporno
fra sit BBS - Bulletin Board System.
Vestjyden blev kun idømt en bøde på
2.000 kroner - alene for at være i besiddelse af ét
enkelt børneporno-billede, som viser en gammel mand, der har anden
kønslig omgang end samleje med en pige på otte-ti år.
Dermed er [navn] til gengæld den første
dansker, der er dømt efter straffelovens kun to år gamle
bestemmelse om, at det nu også er strafbart bare at have et billede af
børn, der deltager i samleje eller anden kønslig omgang,
liggende hjemme i skuffen.
I reklamer på Internet for et år siden
fremviste [navn] ellers gladeligt purunge piger, der udnyttes til sex,
samtidig med, at han mod betaling af 120 kroner lovede uhindret adgang til
Læs alt
porno-billeder med piger helt ned i 12-14 års alderen.
Dét nægtede [navn] hårdnakket i
retten:
- Jeg har aldrig solgt eller købt billeder med
børneporno. Jeg byttede kun. Hver gang jeg fik nye billeder, lagrede
jeg dem på en lukket liste efter beskrivelse og indhold - og kun til
eget brug.
LOVLIG BØRNEPORNO
- Men kort efter starten i julen 1995 havde jeg et uheld
med computerens styresystem, som betød, at jeg måtte starte helt
forfra. På dét tidspunkt kan der måske være
sket en fejl, så nogle af billederne er lagret på en forkert
liste. Jeg var jo kun nybegynder, påstod [navn].
Hans forsvarer, advokat Henrik Lindebod, sammenlignede
børnesex-billederne med Ekstra Bladets side 9-pige:
- Det er billeder, som dette, Ekstra Bladet er så
forarget over, grinede forsvareren og viste et pænt billede af en
voksen, nøgen pige frem for retten.
Senere hævdede forsvareren ligefrem over for Ekstra
Bladet, at det ham bekendt aldrig er bevist, at børn tager skade af at
medvirke i porno-optagelser.
Og han undlod helt at kommentere anklagerens 27 udvalgte
billeder af mindreårige piger, der på [navn]s billeder poserer
for fotografen med vidt spredte ben i stærkt pornografiske
stillinger.
- Desværre er straffelovens paragraf 235 skruet
sådan sammen, at det ikke er ulovligt at besidde dén slags
billeder af børn, så længe de ikke deltager i samleje
eller anden kønslig omgang, siger anklageren,
statsadvokatfuldmægtig Jens Dissing.
- Selv om det er ulovligt at handle med
pornobilleder, hvor børnene optræder alene, er det lovligt at
have dem hjemme i skuffen. På dét punkt bør straffeloven
laves om.
Anklageren er ikke i tvivl om, at mange af pigerne
på [navn]s i alt 5.582 computer-billeder - hovedsagelig porno - er
mindreårige børn.
Men han kunne ikke bevise, at [navn] også
prøvede at sælge børnesex-billederne til sine i
alt 84 registrerede brugere over hele verden.
POLITIET SOV
Selv om Ekstra Bladet anmeldte vestjyden til politiet
allerede dagen før, afsløringen blev offentliggjort i
avisen, nåede [navn] nemlig at slette 1.700 billeder fra computeren,
inden politiet beslaglagde den tre dage senere.
Trods ihærdige anstrengelser er det aldrig lykkedes
politiet at hente de 1.700 billeder frem på skærmen igen.
- Jeg er helt sikker på, at han havde til hensigt at
sælge børnesex. Men jeg kan kun gætte på, hvad der
var på de 1.700 billeder, han desværre nåede at slette,
siger anklageren.
- Af de 3.882 tilbageværende billeder har jeg
formentlig kontrolleret 200-300 billeder. På mange af dem medvirker
unge piger, som ligner børn. Men jeg fandt kun det éne, hvor
jeg ikke var i tvivl om pigens alder. De øvrige piger kan være
både 12 og 18 år gamle.
[Navn] modtog dommen, men ønskede ikke at
kommentere den."
Artiklen var ledsaget af et billede af klageren og hans
advokat med følgende billedtekst: "34-årige [navn] fra
Thyborøn (tv) nåede at slette 1.700 billeder, før
politiet tog sig sammen til at beslaglægge hans computer. Hans
forsvarer, advokat Henrik Lindebod, er forarget over, at andre
forarges."
Klageren har fremlagt Lemvig rets dom i sagen og har
anført, at klageren på grundlag af en politianmeldelse fra
Ekstra Bladet blev sigtet og senere tiltalt for overtrædelse eller
forsøg herpå af straffelovens § 235, stk. 1 og stk. 2. Tiltalte
blev ved Lemvig Rets dom af 14. februar 1997 frifundet for anklagen
vedrørende § 235, stk. 1.
Klageren har gjort gældende, at overskriften og
flere af artiklens afsnit reelt fremsætter en påstand om, og
giver offentligheden det indtryk, at der rent faktisk er sket
erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af billeder omfattet af
straffelovens § 235, stk. 1. Artiklen giver derfor tillige det indtryk, at
klageren trods frifindelsen er skyldig i overtrædelse eller
forsøg på overtrædelse af bestemmelsen. Retsreportagen er
således ikke objektiv.
Klageren har videre gjort gældende, at det er
usagligt, når bladet i artiklen identificerer klageren med navn og
billede, idet det ikke kan have offentlighedens interesse, at klageren er
dømt for besiddelse af et enkelt billede, der vurderes at være
omfattet af straffelovens § 235, stk. 2.
Bladet har i en udtalelse anført, at bladets
medarbejdere, der afslørede klagerens virksomhed, inden politiet kom
ind i billedet, har et grundigt kendskab til forhistorien, og den skildres
loyalt i artiklen. Artiklen lægger imidlertid ikke skjul på, at
anklageren kom til kort for så vidt angår dele af
tiltalepunkterne.
Bladet har videre anført, at bladet ved gengivelsen
af klagerens navn og billede efterlever grundlovens § 65, stk. 1, hvorefter
der i retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst
muligt omfang.
Bladet har endelig anført, at det er af stor
offentlig interesse at få at vide, hvem der har modtaget den
første dom i Danmark for besiddelse af børnepornografi.
Artiklen holder sig derfor inden for retsreportagens sædvanlige
rammer.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Leif Max
Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at det har særlig
offentlig interesse at få oplyst, at der er afsagt dom i den
første danske sag om besiddelse af børnepornografi.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af, at bladet efter
dommen har identificeret klageren med navn og billede.
Pressenævnet finder imidlertid, at flere af
artiklens afsnit reelt giver det indtryk, at klageren uanset frifindelsen har
foretaget erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af
børnepornografiske billeder omfattet af straffelovens § 235, stk. 1.
Pressenævnet finder derfor, at omtalen af sagens forløb ikke er
fulgt op af et objektivt referat af sagens afslutning, og bladet har derfor
overtrådt god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra
Bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet
at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Ekstra Bladet bragte den 15. februar 1997 en artikel med
overskriften "FIK LOV TIL AT SLETTE BEVISER". I artiklen omtaltes en retssag,
der dagen før havde fundet sted i retten i Lemvig, hvor [navn] var
tiltalt for salg og besiddelse af børnepornografiske billeder.
[Navn] har klaget til Pressenævnet, idet han finder,
at god presseskik er overtrådt i forbindelse med artiklen.
Pressenævnet udtaler i anledning af sagen, at det
har særlig offentlig interesse at få oplyst, at der er afsagt dom
i den første danske sag om besiddelse af børnepornografi.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af, at bladet efter
dommen har identificeret klageren med navn og billede. Flere af artiklens
afsnit giver imidlertid det indtryk, at klageren - uanset at han er frifundet
herfor - har foretaget erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af
børnepornografiske billeder omfattet af straffelovens § 235, stk. 1.
Pressenævnet finder derfor, at omtalen af sagens forløb ikke er
fulgt op af et objektivt referat af sagens afslutning, og bladet har derfor
overtrådt god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra
Bladet.
København, den 6. maj 1997.
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Leif
Max Hansen."
Afsagt tirsdag den 6. maj 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228 Retsinformation · 1. oktober 2026
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-715 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09280 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0742 Retsinformation · 9. april 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08624 Retsinformation · 27. marts 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0709 Retsinformation · 25. januar 2022