Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2005-6-233

KEN nr 9112 af 24/01/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2005-6-233

Advokat Bjarke Vejby har på vegne af DSB klaget til Pressenævnet

over et indslag bragt i Søndagsmagasinet på DR den 28. august 2005, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Søndagsmagasinet, DR, den 28. august 2005

Den 28. august 2005 bragt DR følgende indslag i Søndagmagasinet:

”Speak: Så er den gal igen hos DSB. Der er fløjtet til slagsmål

på øretævernes holdeplads, men sådan har det altid været.

Speak (Klip fra udsendelse fra 1983): Så vinteren 1982-83 bliver

uden problemer?.

Daværende generaldirektør i DBS Ole Andresen: Det er vores

erklærede mål. Det skal den være, men jeg tør da ikke lægge hånden på

køreplanen.

Speak (retur til august 2005): Så blev det søndag – i en uge,

hvor der efter god dansk tradition røg et par lussinger gennem luften. To

store

statsinstitutioner, DSB og DR, måtte gå gennem ugen med hvert sit sæbeøje.

Det

er da i hvert fald noget, vi er rigtig gode til herhjemme; at uddele bank.

DRs

nye general daskede til sine egne, nye medarbejdere, der er for

venstreorienterede, i hvert fald på P1, og resten af den danske befolkning

gav

en ordentlig rusketur til de danske statsbaner, fordi de trofaste, der stadig

insisterer på at bruge de offentlige transportmidler, igen må sidde og glo på

banestrækninger

rundt om i landet. Da balladen var på sit højeste, var Dansk Folkeparti godt

i

Læs alt

gang med at sætte trafikministeren under administration, og DSB forsøgte at

forklare sig via løbesedler, men de københavnske pendlere rasede videre og

krævede erstatning. Så alt er med andre ord ved det gamle. Siden DSBs fødsel

har institutionen måttet leve med at være øretævernes holdeplads.

Speak: Klokken er ti minutter i tolv, da vi mødes med togfører [A]

under uret. Vi vil ud at se med DSB hvordan det er at stå på øretævernes

perron.

Passager 1: Jeg har med DSB Jeg synes, de svigter deres kunder.

Jeg synes, deres service er for dårlig.

Passager 2: Det er frustrerende at sidde at vente og ikke komme

af sted. Eller at den kører ekstra langsomt.

Passager 1: Jamen, jeg bliver sur og overvejer en gang imellem,

om jeg skal ud at købe en bil.”

Derefter vises en passage i hvilken togføreren over togets

højttalere annoncerer, at toget er forsinket, og hjælper passagerer med at

finde deres plads. Udsendelsen fortsætter:

”Speak: Vi skulle have været af sted kl. 12. Det er 20 minutter

siden. Ja, der er meget i vejen med DSB. I denne uge har togene været

forsinkede, fordi Banedanmark ikke har sørget for at forny skinnerne. Så

togene

måtte sætte hastigheden ned. På en enkelt dag i denne uge fik DSB 9.000

kundehenvendelser.

Det er en tredjedel mere end normalt.”

Herefter følger et klip fra TV-avisen for den foregående uge,

hvor oplæseren siger: ”Det har været endnu en skidt dag for

Statsbanerne.” Der

bringes hernæst klip fra tidligere TV-aviser fra 24. og 25. august 2005, se

herom neden for, hvor bl.a. tre politikere udtaler sig. Udtalelserne fremstår

i

klippene således:

”Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Jeg synes, det er forfærdelig

dårlig håndtering.

Poul Andersen, Socialdemokraterne: Hvis de har skjult noget,

holdt noget hen, så er det selvfølgelig ministerens opgave at forfølge det.

Transportminister Flemming Hansen: Det er ikke godt nok, når der

er forsinkelser.

Speak: Uanset, om det er DSBs egen skyld eller ej, så har

stats-banerne en evne til at påkalde sig folks raseri, og sådan har det altid

været. Som generaldirektør fra 1978 til ’88 var Ole Andresen med til at

forvandle DBS fra etat til virksomhed, og han mindes sin togtid med et stort

glimt i øjet.

Ole Andresen: Jeg kan da godt huske situationer, hvor vi blev

kritiseret, ikke, men jeg synes ikke, det var i det omfang, det har i dag.

Speak: Dengang var det også forsinkelserne, DSB især fik skældud

over.”

Herefter vises klip fra togperron, markeret ”

1976”. I klippet siges over

højttalerne: ”DSB kører ikke i dag.”

Tilbage til klip fra august måned 2005. Togføreren siger over

højttaleren: ”På grund af de store forsinkelser, der har været især fra

vest,

så mangler vi i øjeblikket en lokomotivfører.”

Herefter følger klip, som viser at togføreren hjælper passagerer

og oplyser dem, at toget ikke kører foreløbigt, og at det er hurtigere at

tage

et S-tog.

Herefter følger et klip af et interview med Ole Andresen, der

lyder som følger:

”Journalist: Kunne I så få dem til at køre til tiden?

Ole Andresen: Jamen, vi havde den samme kritik i min tid; at

togene ikke var rettidige nok, syntes folk. Og det er klart, så måtte man jo

sætte nogle tiltag nogle projekter i gang.

Speak: Så med Ole Andresen i spidsen, opfandt DSB sloganet ”Tog

til tiden”.

Ole Andresen (klip fra 1981): Tog til tiden. Det er DSBs

fornemmeste opgave i øjeblikket.

Ole Andresen (retur til 2005): En af tingene vi gjorde i den

kampagne var jo, at vi genindførte sekundviserne. For det var jo blevet

sådan,

at sekundviserne var åbenbart blevet sparet væk. Toget kørte ikke, før

sekundviseren stod, og de tres sekunder var gået. Og så genindførte vi også

fløjterne.

Speak: Fløjterne er der stadig, men det løser bare ikke

problemerne.

Togføreren i togets højttaler: Det er togføreren. Jeg er

desværre nødt til at rykke vores afgangstidspunkt lidt.

Ole Andresen: Det var jo de gode, gamle dage, ikke, så jeg synes

stemningen, den var bedre.

Speak: Dengang charmerede DSB med at udskrive checks, så stod

den på kaffe, og nu på løbesedler, når balladen ruller ind på stationen.

Ole Andresen: Vi var måske mere venlige. Vi var måske mere

charmerende. Vi havde måske nogle bedre pressechefer.

Speak: Charme skulle der også til i Århus i ’86, da DBS ikke

kunne få deres nye Århus-Kalundborg færger til at lægge ordentligt til i

havnen. De bragede ind i både kaj og mole.

Forbipasserende (grinende): Jeg arbejder lige her ved siden af,

så jeg ser dem hver evig eneste dag og har fulgt dem, lige fra det hele

startede.

Speak: Man morede sig faktisk så meget, at DSB fik en trompet i

præmie for at have bidraget mest til underholdningen i Århus.

Journalist til Ole Andresen: Lærte du nogensinde at spille på

den, så?

Ole Andresen: Nej, det gjorde jeg faktisk ikke, men jeg optrådte

inde på Hovedbanegården med den en enkelt gang.”

Herefter vises et klip fra Hovedbanegården, august 2005.

Togfører over togets højttalersystem: ” Vi skal gøre opmærksom på, at

passagerer til Odense, med fordel kan rende over i det tog, som holder i

perronens modsatte side, som er toget 12.30.” Udsendelsen fortsætter:

”Speak: Nu er det fyrre minutter siden, at toget skulle være

kørt, men de gør, hvad de kan, selvom det er begrænset.

Ole Andresen: De har vel ikke den samme mulighed for at beslutte

ting på et overordnet plan, som vi havde i de gode gamle dage.

Speak: Nye tog eller nye skinner, det kunne DSB bedre selv

bestemme i Ole Andresens tid, inden statsbanerne blev splittet op i flere

selskaber. Nu styrer DSB togdriften, mens Banedanmark bestemmer over

skinnerne.

Så de overordnede beslutninger, der berører det hele, ligger hos politikerne.

Ole Andresen: Det er et andet klima. Det var nu også en

borgerlig regering, jeg arbejdede under i den største del af min tid, så jeg

tror ikke, det ar noget med politisk ståsted at gøre.

Speak: Ole Andresen føler, at de havde friere hænder i forhold

til nu. I firserne fik DSB faktisk tilnavnet ”Det tolvte parti”, på

grund af

deres politiske indflydelse. DSB var ganske gode venner med en lille skare af

trafikpolitikere, som fik øgenavnet ”Trafik-mafiaen”

Speak: Men de politiske spor er skiftet siden den gang, og

hverken DSB eller Banedanmark har det sidste ord om, hvornår vi skal have nye

skinner. Det er op til politikerne, for det er et spørgsmål om penge.

Herefter vises følgende klip fra Deadline, DR 2, den 27. august

2005:

”Jesper Rasmussen, direktør i Banedanmark: Det har taget over tyve

år at bygge et efterslæb op. Det vil tage tilsvarende at vinde det ind igen.

Speak: Og tilbage på Hovedbanegården er der nu endelig sket

noget på perronen.

Togfører i togets telefon: Er det dig, der skal køre os? Ah, det

lyder godt. Så er der håb forude.

Speak: Men ak

Togfører over togets højttalere: Det er togpersonalet. Vi holder

for øjeblikket og venter på signal for viderekørsel.

Journalist i TV-studiet: Toget mod Jylland kom dog af sted et

par minutter senere. Så hurtigt går det desværre ikke med de generelle

problemer. Først om ni til ti år regner Banedanmark med at have løst

problemet.

”

1.2. TV-avisen den 24. og 25. august 2005

Den 24. og 25. august bragte DR i TV-aviserne klokken 18.30 og

21.00 indslag om problemerne med forsinkelser af tog i hele Danmark. De havde

samme budskab, nemlig kritik af Banedanmarks håndtering af sagen. I

Søndagsmagasinet bragt den 28. august 2005 blev der citeret fra de pågældende

udsendelser. I det følgende gengives en del af indslaget bragt i TV-avisen

den

24. august 2005 kl. 18.30 samt indslagene bragt i TV-avisen kl. 18.30 og kl.

21.30 den 25. august 2005, fra hvilke klippene med politikernes udtalelser

bragt i Søndagsmagasinet den 28. august 2005 er taget.

Den 24. august 2005 kl. 18.30 blev følgende indslag bragt i

TV-avisen:

”

Transportminister Flemming Hansen: Når Banedanmark meddeler,

at der er risiko for sikkerheden, så er der selvfølgelig ikke andet at gøre

end

at få repareret skinnerne, og det er det, Bane-danmark har gjort, og allerede

på fredag, der kører strækningen fra København til Odense med regulær fart

–

160 km/t

– og fra tirsdag Odense til

Århus med

160 km/t,

altså den fart, togene er planlagt at køre, så Banedanmark har reageret

ganske

hurtigt, men det har altså også været nødvendigt, synes jeg, fordi jeg var

meget utilfreds med som situationen var.

Journalist: Men, hvad er der sket siden i fredags, siden at man

nu kan sætte hastigheden op igen?

Transportminister Flemming Hansen: Der er sket det, at man har

arbejdet i døgndrift for at rette op de steder, man vidste, der var noget

galt

med skinnerne, og det har man gjort, fordi man præcis ved, hvor problemerne

var, og det er så ved at være løst, men det har bestemt været en ubehagelig

situation, som jeg beklager meget for de mange rejsende.

Journalist: Nu er der blevet talt om, at det kan tage 10, 15, måske

flere år, før banenettet i Danmark er så godt, at der kan køres med fuld

fart,

og man kan overholde togplanerne. Hvor mange år synes du, det er rimeligt at

vente på at det hele er i orden?

Transportminister Flemming Hansen: Jamen, sådan kan du ikke

lægge det ud, altså. Togplanerne, regulariteten som det hedder, i Danmark er

meget høj, men det er ikke godt nok, når der er forsinkelser, men det er jo

også sådan på motorvejen; en gang imellem må man skifte asfalten ud, og så

kommer der fartnedsættelser, og sådan er det altså også på banerne; en gang

imellem så skal man skifte spor ud, og det giver nogle problemer, og det har

jeg bedt Banedanmark løse på en bedre måde, end de har gjort det hidtil, og

det

har de lovet mig, at de vil gøre.

”

Den 25. august 2005 kl. 18.30 blev følgende indslag bragt i

TV-avisen:

”Indledning: Banedanmark vidste i flere uger, at der var fejl på

skinnerne, før de bad DSB sætte farten ned.

Speak: Da Banedanmark fik en rapport som viste, at der er omkring

150 alvorlige fejl på det danske skinnenet, sad de og puttede med

oplysningerne

i tre uger, inden de i fredags – midt i myldretiden – gav DBS tre

kvarter til

at sænke farten på deres tog. Togdriften tværs over Danmark er i dag stadig

præget af store forsinkelser efter at Banedanmark i fredags beordrede

hastigheden

på togene sat ned.

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Vi traf den rette

beslutning på det rigtige tidspunkt, så derfor så tog vi hensyn til

sikkerheden

på det rigtige tidspunkt.

Speak: Men Banedanmark vidste allerede, at det så skidt ud med

skinnerne i slutningen af juli. På det tidspunkt viste deres færdiggjorte

målinger, at der var omkring 150 alvorlige fejl på skinnenettet mellem Århus

og

København.

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Det var sådan, at i

løbet af sommeren har vi kørt med en målevogn på samtlige vores strækninger,

og

her ultimo juli så modtog vi målevognsresultaterne.

Speak: Men selvom målevognsresultaterne viste omkring 150 fejl,

fik det ikke Banedanmark til at trykke på alarmknappen. Styrelsen skulle lige

bruge tre uger på at dobbelttjekke fejlene, og først i fredags midt i

myldretiden

krævede de så med 45 minutters varsel, at DSB skulle sætte farten ned på

deres

tog.

Journalist: Her i fredags, hvor I finder ud af, at farten skal

sænkes, og det skal gå stærkt, burde den beslutning ikke under alle

omstændigheder så være truffet, da I modtog måleresultaterne og kunne se et

billede af, at det her så ikke godt ud?

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Man kan ikke se

umiddelbart på måleresultaterne helt præcist, hvad type fejl det er.

Journalist: Men I kunne se, at der var fejl?

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Vi kunne se, at der

var fejl. Der er forskel på, om det er vridningsfejl eller højdefejl, og det

skal analyseres og det skal eftervises ude i fysikken.

Speak: Både de Radikale og Socialdemokraterne kræver nu, at

trafikminister Flemming Hansen iværksætter en undersøgelse af hele forløbet.

Poul Andersen, trafikordfører, Socialdemokraterne: Hvis de har

skjult noget, holdt noget hen, så er det selvfølgelig ministerens opgave at

forfølge det.

Speak: Banedanmark benægter, at de kunne have handlet hurtigere,

men styrelsen erkender dog, at den alene bærer ansvaret for det tog-kaos, der

efterfølgende er opstået.

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Vi må erkende, at

efter vi skar ned på vedligehold i år, for at være inden for de økonomiske

rammer, så har vi gjort noget, som var uheldigt, og det vil vi ikke gentage

mere.

Journalist i TV-studiet: Ja, Peter Skaarup, hvad siger du til,

at Banedanmark har siddet og puttet med en rapport i flere uger og så

pludselig

midt i myldretiden kommer ud og siger til DSB ’nu må I sænke

farten’?

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Jeg synes, det er meget overraskende,

at de her oplysninger først kommer frem nu, og jeg kan godt forstå, at

togpassagererne sidder med en meget dårlig smag i munden. Der har jo været

forsinkelser og aflysninger i lang tid og så lige pludselig en fredag

eftermiddag,

hvor myldretiden er ekstra stærk, og mange skal til Jylland og omvendt, så

får

vi altså problemerne. Og har man vidst det her i lang tid, hvorfor har man så

ikke sagt det for lang tid siden? Hvorfor har man ikke informeret

politikerne,

passagererne om, at den var gal?

Journalist: Hvad mener du man skal gøre, for at få skinnenettet

til at være i orden, og dermed få togene til at køre til tiden?

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Altså, Banedanmark siger selv,

at der er brug for flere penge, men vi har jo fyldt mange penge sendt mange

penge til Banedanmark og fyldt op i deres kasse, og gang på gang har det vist

sig, at togene ikke kører til tiden alligevel, og der er forsinkelser, der er

aflysninger, så jeg synes, man må stille det krav, at sådanne nogle

eksempler,

som vi ser her, og også de andre eksempler, der har været fremme, at der

kommer

rene ord for pengene, at det får vi undersøgt til bunds. Er ledelsen i

Banedanmark egentlig god nok? Der er kommet en nyere ledelse, men vi mangler

nogle resultater fra dén ledelse, før vi kan være sikre på, at man kan bruge

de

penge på en fornuftig måde, som vi måske skal give.

Journalist: Hvad skal ministeren gøre efter din mening?

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Ministeren har jo ansvaret i

den sidste ende, så ministeren må sætte sine egne folk til at kigge

Banedanmark

efter i sømmene, og så må regeringen sætte det her højt på dagsordenen, fordi

vi kan da ikke leve med, at der går så lang tid, hvor der er forsinkelser og

aflysninger. Det generer de togrejsende hver eneste dag, det her foregår.

Journalist: I den finanslov, der lige er blevet fremlagt, der er

der det beløb, man hele tiden havde regnet med, der skulle være til

Banedanmark

og til skinnerne. Vil du sætte nogle betingelser, hvis man skal have

yderligere

penge for at få styr på det her?

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Jamen, det er klart, altså, nu

kommer vi med vores ønsker i næste uge til, hvordan finansloven skal strikkes

sammen, men det er klart, at skal der gives ekstra penge, så må vi kræve, at

der kommer mere ordnede forhold i Banedanmark. Altså, de her eksempler kan vi

ikke fortsætte med, fordi så har vi ikke tillid til, at Banedanmarks ledelse

står for en troværdig linie. Der bør man give nogle rene ord for pengene og

komme med en færdig plan for, hvad der skal ske.

”

Følgende indslag blev bragt i TV-avisen den 25. august 2005, kl.

21.00:

”Indledning: Banedanmark puttede med oplysninger om, at det var

galt med togskinner. Først efter tre uger fik ministeren be-sked.

Journalist: Massiv kritik af Banedanmark efter at TV-avisen tidligere

i aften kunne fortælle, at styrelsen kendte til de dårlige skinneforhold i

tre

uger, før der blev reageret. Allerede i slutningen af juli viste Banedanmarks

målinger omkring 150 fejl på skinnerne, men først i fredags midt i

myldretiden

slog styrelsen alarm. Dansk Folkeparti vil nu have trafikministeren til at

undersøge

Banedanmark.

Speak: Kritikken hagler ned over Banedanmark efter at TV-avisen

her til aften kunne fortælle, at styrelsen gemte på oplysninger om det

dårlige

jernbanenet i tre uger.

Poul Andersen, trafikordfører, Socialdemokraterne: Hvis det er

tilfældet, så begynder man jo at tvivle på, at man kan stole på, at der er

problemer med sikkerheden.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Jeg synes, det er forfærdelig

dårlig håndtering fra Banedanmarks side, og jeg synes det beviser endnu en

gang, at vi er nødt til at have nogle ordnede forhold i Banedanmark.

Speak: Allerede i slutningen af juli viste Banedanmarks målinger,

at der var omkring 150 alvorlige fejl på strækningen mellem Århus og

København,

men alligevel ventede styrelsen tre uger med at trykke på den røde alarmknap.

Det skete så i fredags midt i myldretiden, hvor Banedanmark gav DSB 45

minutter

til at sænke farten på deres tog.

Journalist: Her i fredags, hvor I finder ud af, at farten skal

sænkes, og det skal gå stærkt, burde den beslutning ikke under alle

omstændigheder så være truffet, da I modtog måleresultaterne og kunne se et

billede af, at det her så ikke godt ud?

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Man kan ikke se

umiddelbart på måleresultaterne helt præcist, hvad type fejl det er.

Journalist: Men I kunne se, at der var fejl?

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Vi kunne se, at der

var fejl. Der er forskel på, om det er vridningsfejl eller højdefejl, og det

skal analyseres og det skal eftervises ude i fysikken.

Speak: Flere partier kræver nu, at trafikminister Flemming Hansen

iværksætter en tilbundsgående undersøgelse af forholdene i Banedanmark.

Poul Andersen, trafikordfører, Socialdemokraterne: Hvis de har

skjult noget, holdt noget hen, så er det selvfølgelig ministerens opgave at

forfølge det.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Det her kunne måske være klaret

for lang tid siden, eller det kunne måske vente. Noget tyder på, at det sådan

ligesom har været et afpresningsforsøg i forhold til finansloven, og det ser

ikke særlig godt ud.

Eigil Sabroe, teknisk direktør, Banedanmark: Jeg kan sige, at

det eneste, der har været oppe i hovedet på os, det er at sørge for, at vi

har

en sikker jernbane i Danmark.

Journalist i TV-studiet: Det har ikke været muligt at få en kommentar

fra transportminister Flemming Hansen.”

2. Parternes synspunkter

2.1. DSBs synspunkter

DBS har anført, at indslaget i Søndagsmagasinet den 28. august

2005 i sin helhed er vildledende, idet udsendelsen fremstår som kritik af DSB

på trods af, at DSB ikke var skyld i de problemer, som blev om-talt i

udsendelsen.

Mere specifikt har DSB anført, at Søndagsmagasinet konkret

bragte følgende citater: ”På en enkelt dag i denne uge fik DSB 9000

kundehenvendelser. Det er en tredjedel mere end normalt.” Umiddelbart

herefter

udtalte Peter Skaarup, (DF), at ”Jeg synes, det er forfærdelig dårlig

håndtering”.

Herefter sagde Poul Andersen, (S), ”Hvis de har skjult noget, holdt

noget hen,

så er det selvfølgelig ministerens opgave at forfølge det”. Endelig

udtalte

transportminister Flemming Hansen ”Det er ikke godt nok, når der er

forsinkelser”. Disse udtalelser er taget ud af deres oprindelig

sammenhæng, og

er bragt i indslaget om DSB så seerne efterlades med oplevelsen af, at de tre

politikeres kritik var direkte rettet mod DSB. DSB har videre anført, at de

tre

politikere efterfølgende overfor DSB givet udtryk for, at deres udtalelser i

Søndagsmagasinet er brugt i en misvisende sammenhæng. DSB finder, at

udsendelsens

faktiske oplysninger og citerede udtalelser i kombination med billedsiden

resulterer i, at indslaget fremstår som om, at det var DSB, der var skyld i

togenes forsinkelser. Der er i særlig grad tale om en misvisende sammenhæng

mellem de ovenfor nævnte tre politikeres udtalelser, og udsendelsen er dermed

i

strid med kravet om at bringe korrekte meddelelser, jf. de vejledende regler

om

god presseskik pkt. A 1.

2.2. DRs synspunkter

DR har anført, at indslaget er humoristisk, og at dette ikke kan

misforstås. Dette underbygges med, at indslagets hovedperson er en

pligtopfyldende og venlig togfører, der – ligesom DSB – ufortjent

lider under

de problemer, som er opstået.

DR har endvidere anført, at det gentagne gange i indslaget gøres

klart, at det er Banedanmarks ansvar, at vedligeholde skinnerne, og at det er

DSB, der sørger for togdriften, og at ansvaret for den aktuelle si-tuation

derfor ligger hos Banedanmark, mens det er DSB, der må stå for skud i forhold

til de vrede togpassagerer. Dette er faktisk ideen med at bringe indslaget.

Vedrørende DSBs kritik af anvendelsen af politikernes udtalelser

har DR vedrørende det første citat anført, at det netop rammer ned i

indslagets

præmis, idet Banedanmark har ansvaret, DSB må leve med følgerne, hvilket

tillige

er en illustration af den lune tone, der præger indslaget. De efterfølgende

klip med de tre politikere fremstår som en slag collage over ugen. Det

understreges ved, at alle tre klip er meget korte, og at ingen af de citerede

er nævnt ved navn, men derimod bliver vist med en samlet overskrift på

skærmen

den 28. august 2005, ”TV-AVISEN i denne uge”. Klippene fremstår

således ikke

som dokumentation af en konkret, politisk kritik af DSB, men er blot en

illustration

af, at bølgerne er gået højt i løbet af ugen omkring Banedanmark, også på

Christiansborg. Umiddelbart efter klippene kommer speaken: ”Uanset om

det er

DSB’s egen skyld eller ej, så har Statsbanerne en evne til at påkalde

sig folks

raseri – og sådan har det altid været”. Dette er ifølge DR en klar

henvisning

til indslagets præmis, og til, at DSB netop ikke kan drages til ansvar for

den

aktuelle situation. Samlet finder DR, at indslagets præmis er klar for

seerne,

og at indslagets fortælleform og brug af citater skal ses i sammenhæng med

denne præmis. DR finder derfor, at man ikke har tilsidesat god presseskik ved

at bringe indslaget.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter

Kristensen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:

Nævnet bemærker, at det tilkommer redaktøren af et massemedie at

redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet. Citater og

meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de

forvansker

det fremførte synspunkt.

Nævnet finder, at de udtalelser, der blev bragt i Søndagsmagasinet

den 28. august 2005, hvor flere politikere på baggrund af tidligere indslag

blev citeret, er taget ud af den sammenhæng, de oprindelig var fremsat i, og

at

der er udeladt væsentlige dele, som viste, at den fremførte kritik ikke

primært

var møntet på DSB. Udsendelsen indeholder dog samtidig en nuanceret

fremstilling af problemerne omkring skinnenettets fornyelse, statsbanernes

opsplitning i flere selskaber samt politikernes overordnede ansvar. Nævnet

finder, at den skete forvanskning af de citerede udtalelser burde have været

undgået, men finder dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale

kritik

i sagen, idet udsendelsen set i sin helhed ikke fremstår som en ensidig

kritik

af DSB, men derimod som en afbalanceret fremstilling af problemerne.

Afgjort den 24. januar 2006

Lignende dokumenter