Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne

BKI nr 51 af 21/09/2000Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af

kvælstofoxider

og disses transport på tværs af grænserne

I henhold til ministerresolution af 12. februar 1993 har

Danmark den 1. marts 1993 godkendt en i Sofia den 31. oktober 1988 indgået

protokol om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport

på

tværs af grænserne.

Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november

1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984, Lovtidende C.

Protokollen har været offentliggjort på fransk og engelsk i EF-Tidende nr. L

149 af 21. juni 1993.

Protokollens danske ordlyd er som følger:

PROTOKOL

til

konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande,

angående

begrænsning af emissionen af

kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne

PARTERNE,

som er fast besluttede på at gennemføre konventionen

om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,

som frygter, at den nuværende emission af

luftforurenende stoffer forårsager skader på naturressourcer af vital

miljømæssig og økonomisk betydning i udsatte dele af Europa og Nordamerika,

som erindrer sig, at forvaltningsorganet for

konventionen på sit andet møde erkendte behovet for, at der senest i 1995

Læs alt

blev

gennemført en effektiv nedskæring i den samlede årlige emission af

kvælstofoxider fra stationære og mobile kilder og i den grænseoverskridende

transport heraf, samt behovet for, at de medlemsstater, som allerede er

begyndt

at begrænse disse emissioner, fastholder og reviderer deres emissionsnormer

for

kvælstofoxider,

som tager hensyn til de foreliggende videnskabelige

og tekniske data om emissionen af kvælstofoxider og disses biprodukter, om

disse stoffers transport i atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om

bekæmpelsesmetoderne,

som er klar over, at de miljøskadelige virkninger af

emissionen af kvælstofoxider varierer fra land til land,

som er fast besluttede på at træffe effektive

bekæmpelsesforanstaltninger og at nedbringe landenes årlige emission af

kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport, bl.a. i kraft af

passende nationale emissionsnormer for nye mobile kilder og nye store

stationære kilder samt ombygning af de bestående store stationære kilder,

som erkender, at den videnskabelige og tekniske

viden om disse spørgsmål er i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn

til

denne udvikling, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når

der

skal træffes afgørelse om yderligere forholdsregler,

som mærker sig, at udarbejdelse af en fremgangsmåde

baseret på kritiske belastninger sigter mod at etablere et videnskabeligt

grundlag orienteret mod virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når

gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes

afgørelse om nye forholdsregler på internationalt plan med henblik på at

begrænse og nedbringe emissionen af kvælstofoxider og disses

grænseoverskridende transport,

som erkender, at man ved hurtigt at etablere procedurer

for skabelsen af bedre betingelser for teknologiudveksling vil bidrage til en

effektiv nedbringelse af emissionen af kvælstofoxider i Fællesskabet,

som med tilfredshed mærker sig, at flere lande har

givet hinanden tilsagn om straks at realisere en væsentlig reduktion i deres

årlige nationale emission af kvælstofoxider,

som mærker sig de foranstaltninger, som nogle lande

allerede har truffet, og som har medført en nedbringelse af emissionen af

kvælstofoxider,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved

1.

»Konvention«:

Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,

vedtaget i Genève den 13. november 1979.

2.

»EMEP«:

Samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af

luftforurenende

stoffer over store afstande i Europa.

3.

»Forvaltningsorganet«:

Forvaltningsorganet for konventionen, oprettet i medfør af konventionens

artikel 10, stk. 1.

4.

»EMEP's geografiske

område«: Det areal, der er defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen

til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store

afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning

og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i

Europa (EMEP), vedtaget i Genève den 28. september 1984.

5.

»Parter«: Medmindre

andet fremgår af teksten, parterne i nærværende protokol.

6.

»Kommission«: De

Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

7.

»Kritisk

belastning«: En kvantitativ beregning af det niveau for udsættelse for et

eller

flere forurenende stoffer, under hvilket der, ifølge den nuværende viden,

ikke

er tale om nævneværdige skadelige virkninger på bestemte følsomme

miljøfaktorer.

8.

»Stor bestående

stationær kilde«: Enhver bestående stationær kilde med en indfyret effekt på

mindst 100 MW.

9.

»Ny stor stationær

kilde«: Enhver ny stationær kilde med en indfyret effekt på mindst 50 MW.

10.

»Stor kildekategori«:

Enhver kategori af kilder, der udsender eller kan udsende luftforurenende

stoffer i form af kvælstofoxider, bl.a. de i det tekniske bilag beskrevne

kategorier, og som tegner sig for mindst 10 % af den årlige samlede nationale

emission af kvælstofoxider, målt eller beregnet i det første kalenderår efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.

11.

»Ny stationær kilde«:

Enhver stationær kilde, for hvilken opførelsen eller en betydelig ombygning

er

påbegyndt efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne

protokol.

12.

»Ny mobil kilde«: Et

motorkøretøj eller anden mobil kilde, der er fremstillet efter udløbet af to

år

efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.

Artikel 2

Grundlæggende forpligtelser

1. Som første skridt træffer parterne hurtigst muligt

effektive foranstaltninger til at kontrollere og/eller nedbringe deres årlige

nationale emissioner af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende

transport, for at emissionen senest den 31. december 1994 ikke overskrider

den

årlige nationale emission af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende

transport i kalenderåret 1987 eller et tidligere år, der i så fald skal

angives

ved undertegnelsen eller tiltrædelsen af protokollen, forudsat at den

nationale

grænseoverskridende transport eller den nationale emission af kvælstofoxider

for en part, der angiver et tidligere år, desuden i perioden fra den 1.

januar

1987 til den 1. januar 1996 ikke på årsbasis overskrider landets

grænseoverskridende transport eller emission i kalenderåret 1987.

2. Desuden træffer parterne senest to år efter protokollens

ikrafttræden bl.a. følgende forholdsregler:

a)

anvendelse af

nationale emissionsnormer for nye store stationære kilder og/eller

kildekategorier og, for stærkt ombyggede stationære kilder i de store

kildekategorier, anvendelse af normer baseret på de bedste, økonomisk

acceptable

teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag

b)

anvendelse af

nationale emissionsnormer på nye mobile kilder i alle de store

kildekategorier,

baseret på de bedste, økonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til

det tekniske bilag og relevante afgørelser truffet i Kommissionens

Transportkomité

c)

vedtagelse af

forureningsbekæmpelsesforanstaltninger for bestående store stationære anlæg

under hensyntagen til det tekniske bilag og de pågældende anlægs egenskaber,

alder og udnyttelsesgrad og behovet for at undgå uberettiget afbrydelse af

driften.

3.

a)

Som andet skridt indleder parterne senest seks

måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om

yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission

af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende transport, under

hensyntagen

til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de på

internationalt plan accepterede kritiske belastninger og andre elementer, som

det i artikel 6 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.

b)

I dette øjemed samarbejder parterne om at

fastsætte:

i)

kritiske belastninger

ii)

hvor meget den

årlige nationale emission af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende

transport skal reduceres, for at de fastsatte mål baseret på de kritiske

belastninger kan nås

iii)

foranstaltninger

til realisering af denne reduktion og en tidsplan herfor, der skal begynde

senest den 1. januar 1996.

4. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end

foreskrevet i denne artikel.

Artikel 3

Teknologiudveksling

1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres nationale

love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at nedbringe

emissionen af kvælstofoxider, navnlig ved at anspore til:

a)

samhandel med de

disponible teknikker

b)

direkte kontakter og

samarbejde i industrisektoren, herunder konsortier

c)

udveksling af

oplysninger og erfaringer

d)

ydelse af teknisk

bistand.

2. Ved at anspore til de under litra a) til d) anførte

aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og

samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og

private sektor, der kan levere fornøden teknologi, konstruktionsteknisk

knowhow, materiel eller finansiering.

3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne

protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at skabe

bedre betingelser for udveksling af teknikker til begrænsning af emissionen

af

kvælstofoxider.

Artikel 4

Blyfri benzin

Parterne sørger snarest muligt og senest to år efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol for, at blyfri benzin er tilgængelig

i

tilstrækkeligt omfang, i særlige tilfælde mindst langs de store

internationale

gennemkørselsveje, for at bedre anvendelsesvilkårene for køretøjer udstyret

med

katalysator.

Artikel 5

Revisionsprocedurer

1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt på

grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske

udvikling.

2. Den første revision finder sted senest ét år efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.

Artikel 6

Foranstaltninger

Parterne lægger stor vægt på forskning i og overvågning af

udviklingen og anvendelsen af en metode baseret på kritiske belastninger, så

de

på videnskabeligt grundlag kan fastsætte den nødvendige reduktion i

emissionen

af kvælstofoxider. På grundlag af nationale forskningsprogrammer,

forvaltningsorganets arbejdsplan og andre samarbejdsprogrammer inden for

rammerne af konventionen søger parterne navnlig:

a)

at påvise og

kvantificere kvælstofoxidemissionens virkning på mennesker, planter og dyr,

vand, jord og materialer, under hensyntagen til virkningerne fra

kvælstofoxider, der ikke stammer fra luftforurening

b)

at finde frem til,

hvorledes de følsomme områder er fordelt geografisk

c)

at udvikle

målesystemer og modeller, herunder harmoniserede metoder til beregning af

emissionen, for at kvantificere fjerntransporten af kvælstofoxider og dermed

forbundne forureningsstoffer

d)

at justere

overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved metoderne til

reduktion

af kvælstofoxidemissionen og registrere udviklingen af bedre eller nye

teknikker

e)

som led i en

fremgangsmåde baseret på kritiske belastninger at udvikle metoder, der giver

mulighed for at integrere de videnskabelige, tekniske og økonomiske faktorer

med henblik på at fastlægge egnede bekæmpelsesstrategier.

Artikel 7

Nationale programmer, politikker og strategier

Parterne udvikler hurtigst muligt nationale programmer,

politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne

protokol med henblik på bekæmpelse og begrænsning af emissionen af

kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger og årsrapporter

1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele

forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de

opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det

en

årlig rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer,

politikker og strategier, herunder navnlig vedrørende:

a)

den nationale årlige

emission af kvælstofoxider og beregningsgrundlaget herfor

b)

fremskridt i

anvendelsen af nationale emissionsnormer, som omhandlet i artikel 2,

stk. 2, litra a) og b), og de allerede anvendte eller planlagte

nationale

emissionsnormer samt de berørte kilder og/eller kildekategorier

c)

fremskridt i

vedtagelsen af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger, som omhandlet i

artikel

2, stk. 2, litra c), de berørte kilder og de vedtagne eller planlagte

foranstaltninger

d)

fremskridt i

offentlighedens adgang til blyfri benzin

e)

foranstaltninger til

fremme af teknologiudveksling

f)

fremskridt i

fastlæggelsen af kritiske belastninger.

2. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form af

ensartede rapporter.

Artikel 9

Beregninger

EMEP skal i god tid før de årlige møder i

forvaltningsorganet tilsende dette beregninger, foretaget med passende

modeller, over kvælstofbudgetter, grænseoverskridende transport og deposition

af kvælstofoxider inden for EMEP's geografiske område. I områder uden for

EMEP's geografiske område anvendes modeller, der svarer til de særlige

forhold

for parterne i disse områder.

Artikel 10

Teknisk bilag

Det tekniske bilag til denne protokol skal forstås som en

henstilling. Det udgør en integrerende del af protokollen.

Artikel 11

Ændringer til protokollen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.

2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for

eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige

parter.

Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde,

forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene

til parterne.

3. Ændringer til denne protokol, bortset fra ændringer til

det tekniske bilag, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et

møde i forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt

dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele

af

parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer.

Ændringerne træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to

tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse

ændringer, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den

pågældende part har deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.

4. Ændringer til det tekniske bilag vedtages ved konsensus

af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i

kraft

på den tredvte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i

overensstemmelse med stk. 5.

5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne meddelelse om de

i stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt efter deres

vedtagelse.

Artikel 12

Bilæggelse af tvister

Hvis der mellem to eller flere parter opstår en tvist med

hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse

parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til

bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.

Artikel 13

Undertegnelse

1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Sofia fra den

1. til og med den 4. november 1988, derefter i De Forenede Nationers

hovedsæde

i New York indtil den 5. maj 1989, for de stater, der er medlemmer af

Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36(IV)

af

28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende

status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk

samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af Kommissionen

og

som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler

om

anliggender, som er omfattet af denne protokol, under forudsætning af at de

pågældende stater og organisationer er parter i konventionen.

2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under deres

kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk samordning på

egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol

tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers

medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.

Artikel 14

Ratifikation, accept, godkendelse og

tiltrædelse

1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller

godkendes af signatarerne.

2. Denne protokol er fra den 6. maj 1989 åben for

tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og

organisationer.

3. En stat eller organisation, der tiltræder denne protokol

efter den 31. december 1993, skal gennemføre artikel 2 og 4 senest den 31.

december 1995.

4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers

generalsekretær,

der fungerer som depositar.

Artikel 15

Ikrafttræden

1. Denne protokol træder i kraft den halvfemsindstyvende dag

efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlet stat eller

organisation, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne

protokol efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts deponering af

sit

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 16

Opsigelse

En part kan når som helst efter fem år regnet fra den dato,

på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part, opsige

protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får

virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens

modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 17

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske,

franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede

Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt

bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I SOFIA den 31. oktober 1988.

TEKNISK BILAG

1.

Oplysningerne om

emissionsresultaterne og om omkostningerne er baseret på forvaltningsorganets

og dettes udvalgs officielle dokumentation, navnlig på dokumenterne

EB.EIR/WG.3/R.

8, R. 9 og R. 16 samt EN/WP.1/R. 86 og Corr. 1, gengivet i »Effect and

Control

of Transboundary Air Polution«

(1) . Hvis intet andet er

angivet, anses de anførte teknikker for at være gennemprøvet og hvile på

driftserfaringer

(2) .

2.

Oplysningerne i

dette bilag er ufuldstændige. Da erfaringer med nye motorer og nye anlæg

udstyret med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser og stadig flere

bestående anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med

regelmæssige mellemrum. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende

gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde

økonomisk realiserbare teknikker til opfyldelse af de forpligtelser, der

følger

af protokollen.

I. TEKNIKKER TIL

BEKÆMPELSE AF NOx

-EMISSIONER FRA STATIONÆRE KILDER

3.

Forbrænding af

fossilt brændsel er den vigtigste stationære kilde til menneskeskabt

NOx

-emission.

Udover forbrænding kan en række andre processer bidrage til NOx

-emissionen.

4.

Af store kategorier

af stationære kilder til NOx

-emission kan nævnes:

a)

fyringsanlæg

b)

industriovne (f.eks.

cementfremstilling)

c)

stationære motorer

(gasturbiner og forbrændingsmotorer)

d)

processer, der ikke

indebærer forbrænding (f.eks. fremstilling af salpetersyre).

5.

Metoderne til

nedbringelse af NOx

-emissionen består først og fremmest i at ændre

forbrændingen eller processen og - navnlig for de store kraftværker - at

behandle røggassen.

6.

Hvad angår ombygning

af bestående anlæg, kan de negative virkninger på driften eller andre forhold

ved det pågældende anlæg begrænse anvendelsen af lav- NOx

-teknik.

For ombygning gives der derfor kun omtrentlige overslag over den typisk

realisable reduktion af NOx

-emissionerne. For nye anlæg kan de

negative sekundære virkninger bringes ned på et minimum eller helt undgås ved

hensigtsmæssig konstruktion.

7.

Ifølge de

foreliggende oplysninger kan omkostningerne ved ændring af forbrændingen i

nye

anlæg anses for beskedne. For ombygning af f.eks. store kraftværker kunne

disse

omkostninger (i 1985) derimod variere mellem ca. 8 og 25 sfr. pr. KWe.

Investeringsomkostningerne for systemer til behandling af røggas er generelt

langt større.

8.

For de stationære

kilder udtrykkes emissionskoefficienterne i mg N O2

pr.

normalkubikmeter (

0 °C,

1013 mb) (mg/ m3

), tørvægt.

Fyringsanlæg

9.

Kategorien af

fyringsanlæg omfatter forbrænding af fossilt brændsel i ovne, kedelanlæg med

indirekte opvarmning og andre fyringsanlæg med en indfyret effekt på over 10

MW, uden blanding af røggasserne med andre emissioner eller behandlede

stoffer.

For nye og bestående anlæg findes nedenstående forbrændingsmetoder, som kan

anvendes alene eller kombineret:

a)

lav temperatur i

fyrrummet, herunder forbrænding i fluidiseret leje

b)

drift med lavt

luftoverskud

c)

installering af særlige

lav- NOx

-brændere

d)

genanvendelse af

røggasserne i forbrændingsluften

e)

trinvis

forbrænding/supplerende lufttilførsel

f)

genforbrænding

(trindeling af brændslet)

(3) .

De realiserbare resultater er anført i tabel 1.

Tabel 1

Resultater for

NOx

(mg/m3

), der kan nås ved ændring af forbrændingen

Type anlæg(a)

Referenceniveau

(uden reduktionsforanstaltning)

Ombygning af

bestående anlæg(b)

Nyt anlæg

O2

Interval

Typisk værdi

Fast brændsel

10 MW(c)

til

300 MW

Forbrænding på rist (kul)

Forbrænding i fluidiseret leje

300-1000

-

600

400

7

i)

fast

300-600

-

-

400

7

ii)

cirkulerende

150-300

-

-

200

7

Forbrænding af kulstøv

i)

tørt underlag

700-1700

600-1100

800

< 600

6

ii)

fugtigt underlag

1000-2300

1000-1400

-

> 1000

6

> 300 MW

Forbrænding af kulstøv

i)

tørt underlag

700-1700

600-1100

-

< 600

6

ii)

fugtigt

1000-2300

1000-1400

-

< 1000

6

Fast brændsel

10 MW(c)

til

300 MW

Forbrænding af let brændselsolie

-

-

300

-

3

Forbrænding af svær brændselsolie

500-1400

200-400

400

-

3

> 300 MW

Forbrænding af svær brændselsolie

500-1400

200-400

-

-

3

Gasformigt brændsel

10 MW(c)

til

300 MW

150-1000

100-300

-

< 300

3

> 300 MW

250-1400

100-300

-

< 300

3

(a) Kapacitetsomgivelserne viser den indfyrede effekt i

MW-termisk (nedre brændværdi).

(b) Som følge af de enkelte anlægs særlige karakteristika

og den betydelige usikkerhed med hensyn til resultaterne af ombygning af

bestående anlæg er det kun muligt at anføre omtrentlige tal.

(c) For små anlæg (10 til 100 MW) indeholder alle de

anførte tal en større usikkerhedsmargen.

10.

Behandling af røggas

med selektiv katalytisk reduktion (SCR) er en supplerende foranstaltning til

reduktion af NOx

-emissionen, som giver resultater på 80 % eller

derover. I det af Kommissionen omfattede område har man nu omfattende

erfaringer med driften af nye eller ombyggede anlæg, bl.a. for kraftværker på

over 300 MW-termisk. Hvis man dertil føjer ændringer af forbrændingen, kan

man

nemt realisere emissionsværdier på 200 mg/m3

(fast brændsel, 6 % O2

)

og på 150 mg/m3

(flydende brændsel, 3 % O2

).

11. Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR), en metode til

behandling af røggas, der tillader en reduktion på 20 til 60 % af

NOx,

er mindre kostbar og har særlige anvendelser (f.eks. raffinaderiovne og

forbrænding af gas med lavlast).

Stationære motorer: gasturbiner og forbrændingsmotorer

12.

Man kan mindske NOx

-emissionen

fra stationære gasturbiner ved at ændre forbrændingen (tør metode) eller ved

indsprøjtning af vand/damp (våd metode). Disse to metoder er vel

gennemprøvede.

Man kan på denne måde opnå emissionsværdier på 150 mg/m3

(gas, 15 %

O2

) og 300 mg/m3

(brændselsolie, 15 % O2

).

Ombygning er mulig.

13.

NOx

-emissionen

fra stationære forbrændingsmotorer med styret tænding kan reduceres ved at

ændre forbrændingen (f.eks. mager blanding og genanvendelse af

udstødningsgassen) eller ved at behandle udstødningsgassen (reguleret

tre-vejs-katalysator, SCR). Den tekniske og økonomiske mulighed for at

anvende

disse forskellige metoder afhænger af motorens størrelse, type 2-takt/4-takt)

og motorens driftsmåde (konstant eller variabel belastning). Med systemet med

mager blanding kan man realisere NOx

-emissioner på 800 mg/m3

(5 % O2

), mens SCR-systemet giver værdier et godt stykke under 400

mg/m3

(5 % O2

); med tre-vejs-katalysatoren er det endog

muligt at nå ned under 200 mg/m3

(5 % O2

).

Industriovne - cementbrænding

14.

Metoden med

forudgående brænding undersøges nu i det af Kommissionen dækkede område som

en

mulig metode til at bringe NO3-koncentrationen i røggas fra nye eller

bestående

cementovne ned til ca. 300 mg/m3

(10 % O2

).

Andre processer end forbrænding -

fremstilling af salpetersyre

15.

Fremstilling af

salpetersyre med absorption under højt tryk (over 8 bar) giver mulighed for

at

holde NOx

-koncentrationen under 400 mg/ m3

i den

ufortyndede emission. Det samme resultat kan nås ved absorption under

middelhøjt tryk kombineret med en SCR-metode eller enhver anden tilsvarende

effektiv metode til reduktion af NOx. Anlægsombygning er mulig.

II. METODER TIL

REDUKTION AF NOx

-EMISSIONEN FRA MOTORKØRETØJER

16.

Dette bilag omfatter

motorkøretøjer til vejtransport, dvs. personbiler, lette og tunge

erhvervskøretøjer, der kører på benzin eller diesel. Om nødvendigt nævnes

køretøjernes klasse (M1, M2, M3,

N1,

N2, N3

) som defineret i ECE-forordning nr. 13 udstedt i

henhold til aftalen fra 1958 om vedtagelse af ensartede betingelser for

typegodkendelse og gensidig godkendelse af typegodkendelsen af udstyr og

komponenter til motorkøretøjer.

17.

Vejtransport er i

mange EF-lande en vigtig kilde til menneskeskabt NOx

-emission; den

tegner sig for 40 til 80 % af landenes samlede emissioner. Benzindrevne biler

tegner sig i alt for2

/3

af NOx

-emissionen

fra vejtransport.

18.

Tabel 3 og 6 viser,

hvilke metoder der findes til reduktion af nitrogenoxider fra motorkøretøjer.

Det er praktisk at opstille metoderne på grundlag af eksisterende eller

foreslåede nationale og internationale emissionsnormer, som ikke er lige

strenge. Da de nuværende foreskrevne prøvningscykler kun svarer til kørsel i

byområder, er der i de nedenstående skøn over NOx

-emissionen taget

hensyn til kørsel med større hastigheder, når der er fare for særlig stor

NOx

-emission.

19.

De supplerende

produktionsomkostninger, der er anført i tabel 3 og 6 for de forskellige

metoder, er overslag over fremstillingsomkostningerne og ikke detailpriserne.

20.

Overensstemmelsen

skal både kontrolleres i produktionsfasen og på grundlag af de resultater,

køretøjet viser i brug, for at sikre, at den reduktion, emissionsnormerne

tager

sigte på, faktisk realiseres i praksis.

21.

Metoder, hvor der

anvendes katalysatorer, eller som er baseret på anvendelsen heraf, kræver

blyfri benzin. Forudsætningen for, at biler udstyret med sådanne

katalysatorer

kan cirkulere frit, er at der kan fås blyfri benzin overalt.

Benzin- og dieseldrevne personbiler (M1

)

22.

Tabel 2 indeholder

fire emissionsnormer. Disse normer anvendes i tabel 3 som udgangspunkt for

opdeling af de forskellige motorteknikker for benzindrevne køretøjer på

grundlag

af deres NOx

-reduktionspotentiel.

Tabel 2

Definition af

emissionsnormerne

Norm

Grænser

Bemærkninger

A.

ECF F 15-04

HC + NOx

: 19 til 28 g/prøvning

Nuværende ECE-norm (forordning nr. 15, herunder

ændringsrække nr. 4, vedtaget i overensstemmelse med overenskomsten fra 1958

nævnt i afsnit 16), ligeledes vedtaget af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab (direktiv 83/351/EØF). Prøvningscyklus for bykørsel ECE R. 15.

Emissionsgrænsen varierer med køretøjets masse.

B.

»Luxemburg 1985«

HC + NOx

: 1,4 til 2,0 l: 8,0 g/prøvning

Denne norm anvendes kun på denne motorkategrori

(< 1,4 l: 15,0 g/prøvning

> 2,0 l: 6,5 g/prøvning)

Disse normer vil blive indført i Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab i tiden 1988 til 1993 på grundlag af drøftelserne på

Ministerrådets møde i Luxemburg i 1985 og den endelige afgørelse fra december

1987. Prøvningscyklen for bykørsel ECE R. 15 anvendes. Normen for motorer

>

2 l

svarer

generelt til US-normen fra 1983. Normen for motorer <

1,4 l

er foreløbig, den endelige norm

er endnu ikke fastlagt. Normen for motorer på 1,4 til 2,0 gælder for alle

biler udstyret med dieselmotor >

1,4

l.

C.

»Stockholm 1985«

Nox

: 0,62 g/km

Normen for den nationale lovgivning efter

»rammedokumentet«, som blev udarbejdet efter mødet for miljøministrene fra

otte lande i Stockholm i 1985. Svarer til US-normerne fra 1987 med følgende

prøvningsprocedurer:

US Federal Test Procedure (1975).

Nox

: 0,76 g/km

Highway

fuel economy test procedure.

D.

»Californien 1989«

Nox

: 0,25 g/km

Denne norm vil blive indført i staten Californien (De

Forenede Stater) for modeller fra 1989 og derefter. US Federal Test

Procedure.

Tabel 3

Teknikker for

benzinmotorer, emissionsresultater, omkostninger og brændstofforbrug svarende

til emissionsnormerne

Norm

Teknik

Kombineret NOx

- reduktion(a)

(%)

Ekstra

produktionsomkostninger(b)

(sfr. 1986)

Indeks for

brændstofforbrug

A.

Reference (nuværende klassisk motor med styret tænding og

karburator)

-(c)

-

100

B.

a)

Brændstofindsprøjtning

+ GUG + sekundær luft(d)

25

200

105

b)

Ureguleret

trevejs-katalysator (+ GUG)

55

150

103

c)

Motor til mager

blanding med oxidationskatalysator (+ GUG)(e)

60

200 til 600

90

C.

Reguleret trevejs-katalysator

90

200 til 600

95

D.

Reguleret trevejs-katalysator (+ GUG)

92

350 til 600

98

(a)

Overslagene over

kombineret Nox

-reduktion og brændstofforbrugsindekset er baseret

på en europæisk middelstor bil anvendt under gennemsnitlige

kørselsbetingelser i Europa.

(b)

Det ville være

mere relevant at udtrykke supplerende produktionsomkostninger som procentdel

af køretøjets samlede omkostninger. Men da omkostningsoverslagene først og

fremmest skal anvendes til relativ sammenligning, har man anvendt

angivelserne i originaldokumenterne.

(c)

Koefficient for

kombineret Nox

-emission = 2,6 g/km.

(d)

GUG: Genanvendelse

af udstødningsgas.

(e)

Udelukkende i

henhold til resultater fra eksperimentelle motorer. Der findes praktisk taget

ingen produktion af biler med motor til mager benzinblanding.

23.

Emissionsnormerne A,

B, C og D omfatter ikke blot emissionsgrænseværdien for NOx, men

også for carbonhydrider (HC) og carbonmonoxid (CO). Tabellen indeholder

overslag over emissionsreduktionen for disse forureningsstoffer i forhold til

referencen ECE R. 15-04:

Tabel 4

Overslag over

reduktion af HC- og CO-emissionen fra benzindrevne personbiler på grundlag af

forskellige teknikker

Norm

Reduktion af HC

(%)

Reduktion af CO

(%)

B.

a) 30 til 40

50

b) 50 til 60

40 til 50

c) 70 til 90

70 til 90

C.

90

90

D.

90

90

24.

De nuværende

dieseldrevne køretøjer kan opfylde de NOx

-emissionskrav, der er

fastsat i normerne A, B og C. De strenge krav til partikelemissionen og de

strenge grænseværdier for NOx

i D-normen indebærer, at dieseldrevne

personbiler skal forbedres yderligere, herunder sandsynligvis elektronisk

styring af brændstofpumpen, bedre brændstofindsprøjtningssystemer,

genanvendelse af udstødningsgassen og partikelfiltre. Der findes endnu kun

eksperimentelle biler af denne type (jf. også tabel 6, fodnote (a).

Andre lette last- og varevogne (N1

)

25.

De samme

reduktionsmetoder som for personbiler, men følgende faktorer kan afvige:

NOx

-reduktionen, omkostningerne og tiden, indtil den kommercielle produktion kan

sættes i gang.

Tunge benzindrevne køretøjer (M2, M3,

N2, N3

)

26.

Disse køretøjer har

ringe betydning i Vesteuropa og er i nedgang i Østeuropa. NOx

-emissionsnormerne US-1990 og US-1991 (se tabel 5) kan opfyldes med beskedne

omkostninger og uden betydelige tekniske forbedringer.

Tunge dieseldrevne køretøjer (M2, M3,

N2, N3

)

27.

Tabel 5 indeholder

tre emissionsnormer. De er medtaget i tabel 6 til klassificering af de

motor-teknikker, der kan anvendes til tunge dieseldrevne køretøjer på

grundlag

af teknikkernes NOx

-reduktionspotentiel. Motorkonstruktionen ændres

efterhånden, da tendensen nu er at erstatte motorer med naturlig indsugning

med

turboladede motorer. Denne udvikling indvirker på de forbedrede værdier for

referencebrændstofforbruget. Der gives derfor intet komparativt overslag over

forbruget her.

Tabel 5

Definition af

emissionsnormerne

Norm

Nox

-grænseværdier

(g/kWh)

Bemærkninger

I.

ECE R. 49

18

Prøvning med 13 genstande

II.

US-1990

8,0

Prøvning under transiente betingelser

III.

US-1991

6,7

Prøvning under transiente betingelser

Tabel 6

Tunge

dieselmotorer: Teknikker, emissionstesultater(a)

og omkostninger

svarende til normernes emissionsniveau

Norm

Teknik

Beregnet Nox

-reduktion

(%)

Supplerende produktionsomkostninger

(US-dollars 1984)

I.

Nuværende klassisk dieselmotor med direkte indsprøjtning

-

-

II.(b)

Turboladning + ladeluftkøling + forskydning af indsprøjtningstidspunktet

(ændring af for brændingskammer og luftkanaler) motorer med naturlig

indsugning vil sandsynligvis ikke kunne opfylde denne norm)

40

115 US-dollars

(heraf 69 US-dollars som følge af Nox

-normen)(c)

III.(b)

Forbedring af de under II anførte teknikker samt

variabelt indsprøjtningstidspunkt og anvendelse af elektroniske systemer

50

404 US-dollars

(heraf 68 US-dollars som følge af NOx

-normen)(c)

(a) En ændring i dieselbrændstoffets kvalitet ville

indvirke negativt på emissionen og ville kunne påvirke brændstofforbruget for

både tunge og lette last- og varevogne.

(b) Der er endnu ikke foretaget omfattende undersøgelser

af, om de nye komponenter foreligger i handelen.

(c) Forskellen skyldes reduktion af partikelemissionen og

andre hensyn.

Protokollen trådte i henhold til den artikel 15, stk. 1

i kraft den 14. februar 1991.

Danmark underskrev protokollen den 1. november 1988 og

godkendelsesinstrumentet deponeredes den 1. marts 1993 hos De Forenede

Nationers Generalsekretær. Protokollen trådte i medfør af dens artikel 15,

stk. 2 i kraft for Danmarks vedkommende den 30. maj 1993.

Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at protokollen

ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

På datoen for protokollens ikrafttrædelse for Danmark, var

konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:

Amerikas Forenede Stater, Belarus, Bulgarien, Canada,

Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Rusland,

Schweiz,

Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Den

Tjekkiske Republik, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.

Efterfølgende har følgende lande med virkning fra de

vedføjede datoer ratificeret, godkendt eller tiltrådt protokollen:

Den Slovakiske

Republik

.............................................................

26. august 1993

Det Europæiske

Fællesskab

.........................................................

17. marts 1994

Liechtenstein

;............................................................................

....

22. juni 1994

Irland

;............................................................................

...............

;............................................................................

.......................

15. januar 1995

Grækenland

;............................................................................

.....

28. juli 1998

Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

afgav ved deponeringen erklæring om,

at protokollen er ratificeret med hensyn til Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey, Øen

Man og Det Forenede Kongeriges Suveræne Baseområder Akrotiri og Dhekelia på

Cypern.

Nederlandene

afgav ved deponeringen erklæring om, at protokollen er ratificeret med hensyn

til Kongeriget i Europa.

Der vil ikke blive indrykket yderligere bekendtgørelser om

andre landes tiltrædelse m.v. Oplysninger herom kan fås hos De Forenede

Nationer på adressen:

http://untreaty.un.org

,

jf. bekendtgørelse nr. 50 af 25. august 2000 vedr. oplysning om andre landes

tiltrædelse m.v. i multilaterale traktater, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 21. september

2000

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

(1)

Air Pollution Studies nr. 4 (FN-publikation, salgsnr.: F.87.II.E.36).

(2) Det er endnu vanskeligt at

give pålidelige oplysninger, i absolutte tal, om omkostningerne ved

emissionsbekæmpelsesmetoderne. For de omkostninger, der er

anført i dette bilag, bør der derfor snarere lægges vægt på forholdet mellem

omkostningerne ved de forskellige metoder end på de absolutte talværdier.

(3)

Driftserfaringerne med denne teknik er begrænsede.

Lignende dokumenter