Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af
kvælstofoxider
og disses transport på tværs af grænserne
I henhold til ministerresolution af 12. februar 1993 har
Danmark den 1. marts 1993 godkendt en i Sofia den 31. oktober 1988 indgået
protokol om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport
på
tværs af grænserne.
Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november
1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984, Lovtidende C.
Protokollen har været offentliggjort på fransk og engelsk i EF-Tidende nr. L
149 af 21. juni 1993.
Protokollens danske ordlyd er som følger:
PROTOKOL
til
konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande,
angående
begrænsning af emissionen af
kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne
PARTERNE,
som er fast besluttede på at gennemføre konventionen
om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,
som frygter, at den nuværende emission af
luftforurenende stoffer forårsager skader på naturressourcer af vital
miljømæssig og økonomisk betydning i udsatte dele af Europa og Nordamerika,
som erindrer sig, at forvaltningsorganet for
konventionen på sit andet møde erkendte behovet for, at der senest i 1995
Læs alt
blev
gennemført en effektiv nedskæring i den samlede årlige emission af
kvælstofoxider fra stationære og mobile kilder og i den grænseoverskridende
transport heraf, samt behovet for, at de medlemsstater, som allerede er
begyndt
at begrænse disse emissioner, fastholder og reviderer deres emissionsnormer
for
kvælstofoxider,
som tager hensyn til de foreliggende videnskabelige
og tekniske data om emissionen af kvælstofoxider og disses biprodukter, om
disse stoffers transport i atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om
bekæmpelsesmetoderne,
som er klar over, at de miljøskadelige virkninger af
emissionen af kvælstofoxider varierer fra land til land,
som er fast besluttede på at træffe effektive
bekæmpelsesforanstaltninger og at nedbringe landenes årlige emission af
kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport, bl.a. i kraft af
passende nationale emissionsnormer for nye mobile kilder og nye store
stationære kilder samt ombygning af de bestående store stationære kilder,
som erkender, at den videnskabelige og tekniske
viden om disse spørgsmål er i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn
til
denne udvikling, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når
der
skal træffes afgørelse om yderligere forholdsregler,
som mærker sig, at udarbejdelse af en fremgangsmåde
baseret på kritiske belastninger sigter mod at etablere et videnskabeligt
grundlag orienteret mod virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når
gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes
afgørelse om nye forholdsregler på internationalt plan med henblik på at
begrænse og nedbringe emissionen af kvælstofoxider og disses
grænseoverskridende transport,
som erkender, at man ved hurtigt at etablere procedurer
for skabelsen af bedre betingelser for teknologiudveksling vil bidrage til en
effektiv nedbringelse af emissionen af kvælstofoxider i Fællesskabet,
som med tilfredshed mærker sig, at flere lande har
givet hinanden tilsagn om straks at realisere en væsentlig reduktion i deres
årlige nationale emission af kvælstofoxider,
som mærker sig de foranstaltninger, som nogle lande
allerede har truffet, og som har medført en nedbringelse af emissionen af
kvælstofoxider,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved
1.
»Konvention«:
Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,
vedtaget i Genève den 13. november 1979.
2.
»EMEP«:
Samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af
luftforurenende
stoffer over store afstande i Europa.
3.
»Forvaltningsorganet«:
Forvaltningsorganet for konventionen, oprettet i medfør af konventionens
artikel 10, stk. 1.
4.
»EMEP's geografiske
område«: Det areal, der er defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen
til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store
afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning
og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i
Europa (EMEP), vedtaget i Genève den 28. september 1984.
5.
»Parter«: Medmindre
andet fremgår af teksten, parterne i nærværende protokol.
6.
»Kommission«: De
Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.
7.
»Kritisk
belastning«: En kvantitativ beregning af det niveau for udsættelse for et
eller
flere forurenende stoffer, under hvilket der, ifølge den nuværende viden,
ikke
er tale om nævneværdige skadelige virkninger på bestemte følsomme
miljøfaktorer.
8.
»Stor bestående
stationær kilde«: Enhver bestående stationær kilde med en indfyret effekt på
mindst 100 MW.
9.
»Ny stor stationær
kilde«: Enhver ny stationær kilde med en indfyret effekt på mindst 50 MW.
10.
»Stor kildekategori«:
Enhver kategori af kilder, der udsender eller kan udsende luftforurenende
stoffer i form af kvælstofoxider, bl.a. de i det tekniske bilag beskrevne
kategorier, og som tegner sig for mindst 10 % af den årlige samlede nationale
emission af kvælstofoxider, målt eller beregnet i det første kalenderår efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.
11.
»Ny stationær kilde«:
Enhver stationær kilde, for hvilken opførelsen eller en betydelig ombygning
er
påbegyndt efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne
protokol.
12.
»Ny mobil kilde«: Et
motorkøretøj eller anden mobil kilde, der er fremstillet efter udløbet af to
år
efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 2
Grundlæggende forpligtelser
1. Som første skridt træffer parterne hurtigst muligt
effektive foranstaltninger til at kontrollere og/eller nedbringe deres årlige
nationale emissioner af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende
transport, for at emissionen senest den 31. december 1994 ikke overskrider
den
årlige nationale emission af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende
transport i kalenderåret 1987 eller et tidligere år, der i så fald skal
angives
ved undertegnelsen eller tiltrædelsen af protokollen, forudsat at den
nationale
grænseoverskridende transport eller den nationale emission af kvælstofoxider
for en part, der angiver et tidligere år, desuden i perioden fra den 1.
januar
1987 til den 1. januar 1996 ikke på årsbasis overskrider landets
grænseoverskridende transport eller emission i kalenderåret 1987.
2. Desuden træffer parterne senest to år efter protokollens
ikrafttræden bl.a. følgende forholdsregler:
a)
anvendelse af
nationale emissionsnormer for nye store stationære kilder og/eller
kildekategorier og, for stærkt ombyggede stationære kilder i de store
kildekategorier, anvendelse af normer baseret på de bedste, økonomisk
acceptable
teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag
b)
anvendelse af
nationale emissionsnormer på nye mobile kilder i alle de store
kildekategorier,
baseret på de bedste, økonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til
det tekniske bilag og relevante afgørelser truffet i Kommissionens
Transportkomité
c)
vedtagelse af
forureningsbekæmpelsesforanstaltninger for bestående store stationære anlæg
under hensyntagen til det tekniske bilag og de pågældende anlægs egenskaber,
alder og udnyttelsesgrad og behovet for at undgå uberettiget afbrydelse af
driften.
3.
a)
Som andet skridt indleder parterne senest seks
måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om
yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission
af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende transport, under
hensyntagen
til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de på
internationalt plan accepterede kritiske belastninger og andre elementer, som
det i artikel 6 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.
b)
I dette øjemed samarbejder parterne om at
fastsætte:
i)
kritiske belastninger
ii)
hvor meget den
årlige nationale emission af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende
transport skal reduceres, for at de fastsatte mål baseret på de kritiske
belastninger kan nås
iii)
foranstaltninger
til realisering af denne reduktion og en tidsplan herfor, der skal begynde
senest den 1. januar 1996.
4. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end
foreskrevet i denne artikel.
Artikel 3
Teknologiudveksling
1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres nationale
love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at nedbringe
emissionen af kvælstofoxider, navnlig ved at anspore til:
a)
samhandel med de
disponible teknikker
b)
direkte kontakter og
samarbejde i industrisektoren, herunder konsortier
c)
udveksling af
oplysninger og erfaringer
d)
ydelse af teknisk
bistand.
2. Ved at anspore til de under litra a) til d) anførte
aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og
samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og
private sektor, der kan levere fornøden teknologi, konstruktionsteknisk
knowhow, materiel eller finansiering.
3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne
protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at skabe
bedre betingelser for udveksling af teknikker til begrænsning af emissionen
af
kvælstofoxider.
Artikel 4
Blyfri benzin
Parterne sørger snarest muligt og senest to år efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol for, at blyfri benzin er tilgængelig
i
tilstrækkeligt omfang, i særlige tilfælde mindst langs de store
internationale
gennemkørselsveje, for at bedre anvendelsesvilkårene for køretøjer udstyret
med
katalysator.
Artikel 5
Revisionsprocedurer
1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt på
grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske
udvikling.
2. Den første revision finder sted senest ét år efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 6
Foranstaltninger
Parterne lægger stor vægt på forskning i og overvågning af
udviklingen og anvendelsen af en metode baseret på kritiske belastninger, så
de
på videnskabeligt grundlag kan fastsætte den nødvendige reduktion i
emissionen
af kvælstofoxider. På grundlag af nationale forskningsprogrammer,
forvaltningsorganets arbejdsplan og andre samarbejdsprogrammer inden for
rammerne af konventionen søger parterne navnlig:
a)
at påvise og
kvantificere kvælstofoxidemissionens virkning på mennesker, planter og dyr,
vand, jord og materialer, under hensyntagen til virkningerne fra
kvælstofoxider, der ikke stammer fra luftforurening
b)
at finde frem til,
hvorledes de følsomme områder er fordelt geografisk
c)
at udvikle
målesystemer og modeller, herunder harmoniserede metoder til beregning af
emissionen, for at kvantificere fjerntransporten af kvælstofoxider og dermed
forbundne forureningsstoffer
d)
at justere
overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved metoderne til
reduktion
af kvælstofoxidemissionen og registrere udviklingen af bedre eller nye
teknikker
e)
som led i en
fremgangsmåde baseret på kritiske belastninger at udvikle metoder, der giver
mulighed for at integrere de videnskabelige, tekniske og økonomiske faktorer
med henblik på at fastlægge egnede bekæmpelsesstrategier.
Artikel 7
Nationale programmer, politikker og strategier
Parterne udvikler hurtigst muligt nationale programmer,
politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne
protokol med henblik på bekæmpelse og begrænsning af emissionen af
kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport.
Artikel 8
Udveksling af oplysninger og årsrapporter
1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele
forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de
opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det
en
årlig rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer,
politikker og strategier, herunder navnlig vedrørende:
a)
den nationale årlige
emission af kvælstofoxider og beregningsgrundlaget herfor
b)
fremskridt i
anvendelsen af nationale emissionsnormer, som omhandlet i artikel 2,
stk. 2, litra a) og b), og de allerede anvendte eller planlagte
nationale
emissionsnormer samt de berørte kilder og/eller kildekategorier
c)
fremskridt i
vedtagelsen af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger, som omhandlet i
artikel
2, stk. 2, litra c), de berørte kilder og de vedtagne eller planlagte
foranstaltninger
d)
fremskridt i
offentlighedens adgang til blyfri benzin
e)
foranstaltninger til
fremme af teknologiudveksling
f)
fremskridt i
fastlæggelsen af kritiske belastninger.
2. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form af
ensartede rapporter.
Artikel 9
Beregninger
EMEP skal i god tid før de årlige møder i
forvaltningsorganet tilsende dette beregninger, foretaget med passende
modeller, over kvælstofbudgetter, grænseoverskridende transport og deposition
af kvælstofoxider inden for EMEP's geografiske område. I områder uden for
EMEP's geografiske område anvendes modeller, der svarer til de særlige
forhold
for parterne i disse områder.
Artikel 10
Teknisk bilag
Det tekniske bilag til denne protokol skal forstås som en
henstilling. Det udgør en integrerende del af protokollen.
Artikel 11
Ændringer til protokollen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.
2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for
eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige
parter.
Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde,
forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene
til parterne.
3. Ændringer til denne protokol, bortset fra ændringer til
det tekniske bilag, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et
møde i forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt
dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele
af
parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer.
Ændringerne træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to
tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse
ændringer, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den
pågældende part har deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.
4. Ændringer til det tekniske bilag vedtages ved konsensus
af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i
kraft
på den tredvte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i
overensstemmelse med stk. 5.
5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne meddelelse om de
i stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt efter deres
vedtagelse.
Artikel 12
Bilæggelse af tvister
Hvis der mellem to eller flere parter opstår en tvist med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse
parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til
bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.
Artikel 13
Undertegnelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Sofia fra den
1. til og med den 4. november 1988, derefter i De Forenede Nationers
hovedsæde
i New York indtil den 5. maj 1989, for de stater, der er medlemmer af
Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36(IV)
af
28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende
status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk
samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af Kommissionen
og
som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler
om
anliggender, som er omfattet af denne protokol, under forudsætning af at de
pågældende stater og organisationer er parter i konventionen.
2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under deres
kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk samordning på
egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol
tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers
medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.
Artikel 14
Ratifikation, accept, godkendelse og
tiltrædelse
1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller
godkendes af signatarerne.
2. Denne protokol er fra den 6. maj 1989 åben for
tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og
organisationer.
3. En stat eller organisation, der tiltræder denne protokol
efter den 31. december 1993, skal gennemføre artikel 2 og 4 senest den 31.
december 1995.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers
generalsekretær,
der fungerer som depositar.
Artikel 15
Ikrafttræden
1. Denne protokol træder i kraft den halvfemsindstyvende dag
efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlet stat eller
organisation, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne
protokol efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts deponering af
sit
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 16
Opsigelse
En part kan når som helst efter fem år regnet fra den dato,
på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part, opsige
protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får
virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens
modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 17
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske,
franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt
bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET I SOFIA den 31. oktober 1988.
TEKNISK BILAG
1.
Oplysningerne om
emissionsresultaterne og om omkostningerne er baseret på forvaltningsorganets
og dettes udvalgs officielle dokumentation, navnlig på dokumenterne
EB.EIR/WG.3/R.
8, R. 9 og R. 16 samt EN/WP.1/R. 86 og Corr. 1, gengivet i »Effect and
Control
of Transboundary Air Polution«
(1) . Hvis intet andet er
angivet, anses de anførte teknikker for at være gennemprøvet og hvile på
driftserfaringer
(2) .
2.
Oplysningerne i
dette bilag er ufuldstændige. Da erfaringer med nye motorer og nye anlæg
udstyret med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser og stadig flere
bestående anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med
regelmæssige mellemrum. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende
gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde
økonomisk realiserbare teknikker til opfyldelse af de forpligtelser, der
følger
af protokollen.
I. TEKNIKKER TIL
BEKÆMPELSE AF NOx
-EMISSIONER FRA STATIONÆRE KILDER
3.
Forbrænding af
fossilt brændsel er den vigtigste stationære kilde til menneskeskabt
NOx
-emission.
Udover forbrænding kan en række andre processer bidrage til NOx
-emissionen.
4.
Af store kategorier
af stationære kilder til NOx
-emission kan nævnes:
a)
fyringsanlæg
b)
industriovne (f.eks.
cementfremstilling)
c)
stationære motorer
(gasturbiner og forbrændingsmotorer)
d)
processer, der ikke
indebærer forbrænding (f.eks. fremstilling af salpetersyre).
5.
Metoderne til
nedbringelse af NOx
-emissionen består først og fremmest i at ændre
forbrændingen eller processen og - navnlig for de store kraftværker - at
behandle røggassen.
6.
Hvad angår ombygning
af bestående anlæg, kan de negative virkninger på driften eller andre forhold
ved det pågældende anlæg begrænse anvendelsen af lav- NOx
-teknik.
For ombygning gives der derfor kun omtrentlige overslag over den typisk
realisable reduktion af NOx
-emissionerne. For nye anlæg kan de
negative sekundære virkninger bringes ned på et minimum eller helt undgås ved
hensigtsmæssig konstruktion.
7.
Ifølge de
foreliggende oplysninger kan omkostningerne ved ændring af forbrændingen i
nye
anlæg anses for beskedne. For ombygning af f.eks. store kraftværker kunne
disse
omkostninger (i 1985) derimod variere mellem ca. 8 og 25 sfr. pr. KWe.
Investeringsomkostningerne for systemer til behandling af røggas er generelt
langt større.
8.
For de stationære
kilder udtrykkes emissionskoefficienterne i mg N O2
pr.
normalkubikmeter (
0 °C,
1013 mb) (mg/ m3
), tørvægt.
Fyringsanlæg
9.
Kategorien af
fyringsanlæg omfatter forbrænding af fossilt brændsel i ovne, kedelanlæg med
indirekte opvarmning og andre fyringsanlæg med en indfyret effekt på over 10
MW, uden blanding af røggasserne med andre emissioner eller behandlede
stoffer.
For nye og bestående anlæg findes nedenstående forbrændingsmetoder, som kan
anvendes alene eller kombineret:
a)
lav temperatur i
fyrrummet, herunder forbrænding i fluidiseret leje
b)
drift med lavt
luftoverskud
c)
installering af særlige
lav- NOx
-brændere
d)
genanvendelse af
røggasserne i forbrændingsluften
e)
trinvis
forbrænding/supplerende lufttilførsel
f)
genforbrænding
(trindeling af brændslet)
(3) .
De realiserbare resultater er anført i tabel 1.
Tabel 1
Resultater for
NOx
(mg/m3
), der kan nås ved ændring af forbrændingen
Type anlæg(a)
Referenceniveau
(uden reduktionsforanstaltning)
Ombygning af
bestående anlæg(b)
Nyt anlæg
O2
Interval
Typisk værdi
Fast brændsel
10 MW(c)
til
300 MW
Forbrænding på rist (kul)
Forbrænding i fluidiseret leje
300-1000
-
600
400
7
i)
fast
300-600
-
-
400
7
ii)
cirkulerende
150-300
-
-
200
7
Forbrænding af kulstøv
i)
tørt underlag
700-1700
600-1100
800
< 600
6
ii)
fugtigt underlag
1000-2300
1000-1400
-
> 1000
6
> 300 MW
Forbrænding af kulstøv
i)
tørt underlag
700-1700
600-1100
-
< 600
6
ii)
fugtigt
1000-2300
1000-1400
-
< 1000
6
Fast brændsel
10 MW(c)
til
300 MW
Forbrænding af let brændselsolie
-
-
300
-
3
Forbrænding af svær brændselsolie
500-1400
200-400
400
-
3
> 300 MW
Forbrænding af svær brændselsolie
500-1400
200-400
-
-
3
Gasformigt brændsel
10 MW(c)
til
300 MW
150-1000
100-300
-
< 300
3
> 300 MW
250-1400
100-300
-
< 300
3
(a) Kapacitetsomgivelserne viser den indfyrede effekt i
MW-termisk (nedre brændværdi).
(b) Som følge af de enkelte anlægs særlige karakteristika
og den betydelige usikkerhed med hensyn til resultaterne af ombygning af
bestående anlæg er det kun muligt at anføre omtrentlige tal.
(c) For små anlæg (10 til 100 MW) indeholder alle de
anførte tal en større usikkerhedsmargen.
10.
Behandling af røggas
med selektiv katalytisk reduktion (SCR) er en supplerende foranstaltning til
reduktion af NOx
-emissionen, som giver resultater på 80 % eller
derover. I det af Kommissionen omfattede område har man nu omfattende
erfaringer med driften af nye eller ombyggede anlæg, bl.a. for kraftværker på
over 300 MW-termisk. Hvis man dertil føjer ændringer af forbrændingen, kan
man
nemt realisere emissionsværdier på 200 mg/m3
(fast brændsel, 6 % O2
)
og på 150 mg/m3
(flydende brændsel, 3 % O2
).
11. Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR), en metode til
behandling af røggas, der tillader en reduktion på 20 til 60 % af
NOx,
er mindre kostbar og har særlige anvendelser (f.eks. raffinaderiovne og
forbrænding af gas med lavlast).
Stationære motorer: gasturbiner og forbrændingsmotorer
12.
Man kan mindske NOx
-emissionen
fra stationære gasturbiner ved at ændre forbrændingen (tør metode) eller ved
indsprøjtning af vand/damp (våd metode). Disse to metoder er vel
gennemprøvede.
Man kan på denne måde opnå emissionsværdier på 150 mg/m3
(gas, 15 %
O2
) og 300 mg/m3
(brændselsolie, 15 % O2
).
Ombygning er mulig.
13.
NOx
-emissionen
fra stationære forbrændingsmotorer med styret tænding kan reduceres ved at
ændre forbrændingen (f.eks. mager blanding og genanvendelse af
udstødningsgassen) eller ved at behandle udstødningsgassen (reguleret
tre-vejs-katalysator, SCR). Den tekniske og økonomiske mulighed for at
anvende
disse forskellige metoder afhænger af motorens størrelse, type 2-takt/4-takt)
og motorens driftsmåde (konstant eller variabel belastning). Med systemet med
mager blanding kan man realisere NOx
-emissioner på 800 mg/m3
(5 % O2
), mens SCR-systemet giver værdier et godt stykke under 400
mg/m3
(5 % O2
); med tre-vejs-katalysatoren er det endog
muligt at nå ned under 200 mg/m3
(5 % O2
).
Industriovne - cementbrænding
14.
Metoden med
forudgående brænding undersøges nu i det af Kommissionen dækkede område som
en
mulig metode til at bringe NO3-koncentrationen i røggas fra nye eller
bestående
cementovne ned til ca. 300 mg/m3
(10 % O2
).
Andre processer end forbrænding -
fremstilling af salpetersyre
15.
Fremstilling af
salpetersyre med absorption under højt tryk (over 8 bar) giver mulighed for
at
holde NOx
-koncentrationen under 400 mg/ m3
i den
ufortyndede emission. Det samme resultat kan nås ved absorption under
middelhøjt tryk kombineret med en SCR-metode eller enhver anden tilsvarende
effektiv metode til reduktion af NOx. Anlægsombygning er mulig.
II. METODER TIL
REDUKTION AF NOx
-EMISSIONEN FRA MOTORKØRETØJER
16.
Dette bilag omfatter
motorkøretøjer til vejtransport, dvs. personbiler, lette og tunge
erhvervskøretøjer, der kører på benzin eller diesel. Om nødvendigt nævnes
køretøjernes klasse (M1, M2, M3,
N1,
N2, N3
) som defineret i ECE-forordning nr. 13 udstedt i
henhold til aftalen fra 1958 om vedtagelse af ensartede betingelser for
typegodkendelse og gensidig godkendelse af typegodkendelsen af udstyr og
komponenter til motorkøretøjer.
17.
Vejtransport er i
mange EF-lande en vigtig kilde til menneskeskabt NOx
-emission; den
tegner sig for 40 til 80 % af landenes samlede emissioner. Benzindrevne biler
tegner sig i alt for2
/3
af NOx
-emissionen
fra vejtransport.
18.
Tabel 3 og 6 viser,
hvilke metoder der findes til reduktion af nitrogenoxider fra motorkøretøjer.
Det er praktisk at opstille metoderne på grundlag af eksisterende eller
foreslåede nationale og internationale emissionsnormer, som ikke er lige
strenge. Da de nuværende foreskrevne prøvningscykler kun svarer til kørsel i
byområder, er der i de nedenstående skøn over NOx
-emissionen taget
hensyn til kørsel med større hastigheder, når der er fare for særlig stor
NOx
-emission.
19.
De supplerende
produktionsomkostninger, der er anført i tabel 3 og 6 for de forskellige
metoder, er overslag over fremstillingsomkostningerne og ikke detailpriserne.
20.
Overensstemmelsen
skal både kontrolleres i produktionsfasen og på grundlag af de resultater,
køretøjet viser i brug, for at sikre, at den reduktion, emissionsnormerne
tager
sigte på, faktisk realiseres i praksis.
21.
Metoder, hvor der
anvendes katalysatorer, eller som er baseret på anvendelsen heraf, kræver
blyfri benzin. Forudsætningen for, at biler udstyret med sådanne
katalysatorer
kan cirkulere frit, er at der kan fås blyfri benzin overalt.
Benzin- og dieseldrevne personbiler (M1
)
22.
Tabel 2 indeholder
fire emissionsnormer. Disse normer anvendes i tabel 3 som udgangspunkt for
opdeling af de forskellige motorteknikker for benzindrevne køretøjer på
grundlag
af deres NOx
-reduktionspotentiel.
Tabel 2
Definition af
emissionsnormerne
Norm
Grænser
Bemærkninger
A.
ECF F 15-04
HC + NOx
: 19 til 28 g/prøvning
Nuværende ECE-norm (forordning nr. 15, herunder
ændringsrække nr. 4, vedtaget i overensstemmelse med overenskomsten fra 1958
nævnt i afsnit 16), ligeledes vedtaget af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab (direktiv 83/351/EØF). Prøvningscyklus for bykørsel ECE R. 15.
Emissionsgrænsen varierer med køretøjets masse.
B.
»Luxemburg 1985«
HC + NOx
: 1,4 til 2,0 l: 8,0 g/prøvning
Denne norm anvendes kun på denne motorkategrori
(< 1,4 l: 15,0 g/prøvning
> 2,0 l: 6,5 g/prøvning)
Disse normer vil blive indført i Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab i tiden 1988 til 1993 på grundlag af drøftelserne på
Ministerrådets møde i Luxemburg i 1985 og den endelige afgørelse fra december
1987. Prøvningscyklen for bykørsel ECE R. 15 anvendes. Normen for motorer
>
2 l
svarer
generelt til US-normen fra 1983. Normen for motorer <
1,4 l
er foreløbig, den endelige norm
er endnu ikke fastlagt. Normen for motorer på 1,4 til 2,0 gælder for alle
biler udstyret med dieselmotor >
1,4
l.
C.
»Stockholm 1985«
Nox
: 0,62 g/km
Normen for den nationale lovgivning efter
»rammedokumentet«, som blev udarbejdet efter mødet for miljøministrene fra
otte lande i Stockholm i 1985. Svarer til US-normerne fra 1987 med følgende
prøvningsprocedurer:
US Federal Test Procedure (1975).
Nox
: 0,76 g/km
Highway
fuel economy test procedure.
D.
»Californien 1989«
Nox
: 0,25 g/km
Denne norm vil blive indført i staten Californien (De
Forenede Stater) for modeller fra 1989 og derefter. US Federal Test
Procedure.
Tabel 3
Teknikker for
benzinmotorer, emissionsresultater, omkostninger og brændstofforbrug svarende
til emissionsnormerne
Norm
Teknik
Kombineret NOx
- reduktion(a)
(%)
Ekstra
produktionsomkostninger(b)
(sfr. 1986)
Indeks for
brændstofforbrug
A.
Reference (nuværende klassisk motor med styret tænding og
karburator)
-(c)
-
100
B.
a)
Brændstofindsprøjtning
+ GUG + sekundær luft(d)
25
200
105
b)
Ureguleret
trevejs-katalysator (+ GUG)
55
150
103
c)
Motor til mager
blanding med oxidationskatalysator (+ GUG)(e)
60
200 til 600
90
C.
Reguleret trevejs-katalysator
90
200 til 600
95
D.
Reguleret trevejs-katalysator (+ GUG)
92
350 til 600
98
(a)
Overslagene over
kombineret Nox
-reduktion og brændstofforbrugsindekset er baseret
på en europæisk middelstor bil anvendt under gennemsnitlige
kørselsbetingelser i Europa.
(b)
Det ville være
mere relevant at udtrykke supplerende produktionsomkostninger som procentdel
af køretøjets samlede omkostninger. Men da omkostningsoverslagene først og
fremmest skal anvendes til relativ sammenligning, har man anvendt
angivelserne i originaldokumenterne.
(c)
Koefficient for
kombineret Nox
-emission = 2,6 g/km.
(d)
GUG: Genanvendelse
af udstødningsgas.
(e)
Udelukkende i
henhold til resultater fra eksperimentelle motorer. Der findes praktisk taget
ingen produktion af biler med motor til mager benzinblanding.
23.
Emissionsnormerne A,
B, C og D omfatter ikke blot emissionsgrænseværdien for NOx, men
også for carbonhydrider (HC) og carbonmonoxid (CO). Tabellen indeholder
overslag over emissionsreduktionen for disse forureningsstoffer i forhold til
referencen ECE R. 15-04:
Tabel 4
Overslag over
reduktion af HC- og CO-emissionen fra benzindrevne personbiler på grundlag af
forskellige teknikker
Norm
Reduktion af HC
(%)
Reduktion af CO
(%)
B.
a) 30 til 40
50
b) 50 til 60
40 til 50
c) 70 til 90
70 til 90
C.
90
90
D.
90
90
24.
De nuværende
dieseldrevne køretøjer kan opfylde de NOx
-emissionskrav, der er
fastsat i normerne A, B og C. De strenge krav til partikelemissionen og de
strenge grænseværdier for NOx
i D-normen indebærer, at dieseldrevne
personbiler skal forbedres yderligere, herunder sandsynligvis elektronisk
styring af brændstofpumpen, bedre brændstofindsprøjtningssystemer,
genanvendelse af udstødningsgassen og partikelfiltre. Der findes endnu kun
eksperimentelle biler af denne type (jf. også tabel 6, fodnote (a).
Andre lette last- og varevogne (N1
)
25.
De samme
reduktionsmetoder som for personbiler, men følgende faktorer kan afvige:
NOx
-reduktionen, omkostningerne og tiden, indtil den kommercielle produktion kan
sættes i gang.
Tunge benzindrevne køretøjer (M2, M3,
N2, N3
)
26.
Disse køretøjer har
ringe betydning i Vesteuropa og er i nedgang i Østeuropa. NOx
-emissionsnormerne US-1990 og US-1991 (se tabel 5) kan opfyldes med beskedne
omkostninger og uden betydelige tekniske forbedringer.
Tunge dieseldrevne køretøjer (M2, M3,
N2, N3
)
27.
Tabel 5 indeholder
tre emissionsnormer. De er medtaget i tabel 6 til klassificering af de
motor-teknikker, der kan anvendes til tunge dieseldrevne køretøjer på
grundlag
af teknikkernes NOx
-reduktionspotentiel. Motorkonstruktionen ændres
efterhånden, da tendensen nu er at erstatte motorer med naturlig indsugning
med
turboladede motorer. Denne udvikling indvirker på de forbedrede værdier for
referencebrændstofforbruget. Der gives derfor intet komparativt overslag over
forbruget her.
Tabel 5
Definition af
emissionsnormerne
Norm
Nox
-grænseværdier
(g/kWh)
Bemærkninger
I.
ECE R. 49
18
Prøvning med 13 genstande
II.
US-1990
8,0
Prøvning under transiente betingelser
III.
US-1991
6,7
Prøvning under transiente betingelser
Tabel 6
Tunge
dieselmotorer: Teknikker, emissionstesultater(a)
og omkostninger
svarende til normernes emissionsniveau
Norm
Teknik
Beregnet Nox
-reduktion
(%)
Supplerende produktionsomkostninger
(US-dollars 1984)
I.
Nuværende klassisk dieselmotor med direkte indsprøjtning
-
-
II.(b)
Turboladning + ladeluftkøling + forskydning af indsprøjtningstidspunktet
(ændring af for brændingskammer og luftkanaler) motorer med naturlig
indsugning vil sandsynligvis ikke kunne opfylde denne norm)
40
115 US-dollars
(heraf 69 US-dollars som følge af Nox
-normen)(c)
III.(b)
Forbedring af de under II anførte teknikker samt
variabelt indsprøjtningstidspunkt og anvendelse af elektroniske systemer
50
404 US-dollars
(heraf 68 US-dollars som følge af NOx
-normen)(c)
(a) En ændring i dieselbrændstoffets kvalitet ville
indvirke negativt på emissionen og ville kunne påvirke brændstofforbruget for
både tunge og lette last- og varevogne.
(b) Der er endnu ikke foretaget omfattende undersøgelser
af, om de nye komponenter foreligger i handelen.
(c) Forskellen skyldes reduktion af partikelemissionen og
andre hensyn.
Protokollen trådte i henhold til den artikel 15, stk. 1
i kraft den 14. februar 1991.
Danmark underskrev protokollen den 1. november 1988 og
godkendelsesinstrumentet deponeredes den 1. marts 1993 hos De Forenede
Nationers Generalsekretær. Protokollen trådte i medfør af dens artikel 15,
stk. 2 i kraft for Danmarks vedkommende den 30. maj 1993.
Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at protokollen
ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
På datoen for protokollens ikrafttrædelse for Danmark, var
konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:
Amerikas Forenede Stater, Belarus, Bulgarien, Canada,
Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Rusland,
Schweiz,
Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Den
Tjekkiske Republik, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.
Efterfølgende har følgende lande med virkning fra de
vedføjede datoer ratificeret, godkendt eller tiltrådt protokollen:
Den Slovakiske
Republik
.............................................................
26. august 1993
Det Europæiske
Fællesskab
.........................................................
17. marts 1994
Liechtenstein
;............................................................................
....
22. juni 1994
Irland
;............................................................................
...............
;............................................................................
.......................
15. januar 1995
Grækenland
;............................................................................
.....
28. juli 1998
Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland
afgav ved deponeringen erklæring om,
at protokollen er ratificeret med hensyn til Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey, Øen
Man og Det Forenede Kongeriges Suveræne Baseområder Akrotiri og Dhekelia på
Cypern.
Nederlandene
afgav ved deponeringen erklæring om, at protokollen er ratificeret med hensyn
til Kongeriget i Europa.
Der vil ikke blive indrykket yderligere bekendtgørelser om
andre landes tiltrædelse m.v. Oplysninger herom kan fås hos De Forenede
Nationer på adressen:
http://untreaty.un.org
,
jf. bekendtgørelse nr. 50 af 25. august 2000 vedr. oplysning om andre landes
tiltrædelse m.v. i multilaterale traktater, Lovtidende C.
Udenrigsministeriet, den 21. september
2000
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
(1)
Air Pollution Studies nr. 4 (FN-publikation, salgsnr.: F.87.II.E.36).
(2) Det er endnu vanskeligt at
give pålidelige oplysninger, i absolutte tal, om omkostningerne ved
emissionsbekæmpelsesmetoderne. For de omkostninger, der er
anført i dette bilag, bør der derfor snarere lægges vægt på forholdet mellem
omkostningerne ved de forskellige metoder end på de absolutte talværdier.
(3)
Driftserfaringerne med denne teknik er begrænsede.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne Retsinformation · 27. marts 2003
- 93/361/EØF: Rådets afgørelse af 17. maj 1993 om Fællesskabets tiltrædelse af protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande, angående begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne EU-lovgivning · 17. maj 1993
- Bekendtgørelse af protokollen af 14. juni 1994 om yderligere begrænsning af emissionen af svovl Retsinformation · 6. marts 2002
- 1988 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM BEGRÆNSNING AF UDLEDNING AF SVOVLDIOXID OG KVÆLSTOFOXIDER FRA KRAFTVÆRKER Retsinformation · 17. maj 1989
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2025 af 15. juli 2024 om supplerende regler til forordning (EU) 2020/1056 ved ændring af bilag I, del B (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. juli 2024
- Bekendtgørelse om protokol af 24. juni 1998 om tungmetaller til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande Retsinformation · 19. december 2007