1988 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM BEGRÆNSNING AF UDLEDNING AF SVOVLDIOXID OG KVÆLSTOFOXIDER FRA KRAFTVÆRKER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om
elforsyning, skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse
indeholdende de oplysninger, der er nødvendige til vurdering af den
fremtidige udvikling i den samlede udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg med en kapacitet
på over 25 MW elektrisk, herunder oplysninger om foranstaltninger
til nedbringelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra
virksomhedernes produktionsanlæg.
Stk. 2. Redegørelserne indsendes hvert 4. år senest den 1. april til
energiministeren, første gang den 1. april 1990.
§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert 4. år
udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i de nærmest forudgående
fire kalenderår.
Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den 1. maj
hvert 4. år, første gang den 1. maj 1990.
Stk. 3. De i § 1 nævnte virksomheder skal endvidere senest 1. maj hvert
år, første gang 1. maj 1990, indsende en redegørelse til miljøministeren om
den samlede størrelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra de i
§ 1 nævnte anlæg i det nærmest forudgående kalenderår.
§ 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen og
indholdet af de redegørelser, der er nævnt i § 1 og § 2.
§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 1. juli 1990 den maksimale
mængde svovldioxid og kvælstofoxider, der samlet må udledes fra de i § 1
nævnte produktionsanlæg i perioden 1991-94. Endvidere fastsættes en foreløbig
grænse for udledningen i perioden 1995-98.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter hvert 4. år senest den 1. juli den
maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. pkt., for yderligere fire år.
Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i stk. 1, 2. pkt., for
yderligere fire år.
Læs alt
Stk. 3. Emissionen af svovldioxid fra de i § 1 nævnte virksomheder,
hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven
eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er
givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst 140.000 t, 93.000 t
og 70.000 t i henholdsvis 1993, 1998 og 2003.
Stk. 4. Emissionen af kvælstofoxider (regnet som NO2) fra de i § 1 nævnte
virksomheder, hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til
miljøbeskyttelsesloven eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige
driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst
117.000 t i 1993 og til højst 79.000 t i 1998.
Stk. 5. Miljøministeren kan ændre afgørelsen efter stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., såfremt der sker en betydelig og uventet ændring i
energiefterspørgslen, eller såfremt visse former for brændsel eller visse
kraftværker ikke længere er disponible i samme omfang som før og dette skaber
alvorlige tekniske vanskeligheder for at efterleve afgørelsen.
Stk. 6. Miljøministeren kan ændre kvotestørrelsen i stk. 3 og 4, såfremt
der sker en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller
såfremt visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere er
disponible i samme omfang som før og dette skaber alvorlige tekniske
vanskeligheder for at opfylde kvotestørrelsen.
§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter forhandling
med energiministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark og de
elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1.
§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter anmodning
give miljøministeren alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af
den stedfundne emission af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes
kraftværker.
§ 7. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til
Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af
svovldioxidforurening fra kraftværker.
§ 9. De kvoter, der er fastsat efter den i § 8, stk. 2, nævnte lov, er
gældende, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i
loven fastsættes nye kvoter.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om
elforsyning, skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse
indeholdende de oplysninger, der er nødvendige til vurdering af den
fremtidige udvikling i den samlede udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg med en kapacitet
på over 25 MW elektrisk, herunder oplysninger om foranstaltninger
til nedbringelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra
virksomhedernes produktionsanlæg.
Stk. 2. Redegørelserne indsendes hvert 4. år senest den 1. april til
energiministeren, første gang den 1. april 1990.
§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert 4. år
udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i de nærmest forudgående
fire kalenderår.
Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den 1. maj
hvert 4. år, første gang den 1. maj 1990.
Stk. 3. De i § 1 nævnte virksomheder skal endvidere senest 1. maj hvert
år, første gang 1. maj 1990, indsende en redegørelse til miljøministeren om
den samlede størrelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra de i
§ 1 nævnte anlæg i det nærmest forudgående kalenderår.
§ 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen og
indholdet af de redegørelser, der er nævnt i § 1 og § 2.
§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 1. juli 1990 den maksimale
mængde svovldioxid og kvælstofoxider, der samlet må udledes fra de i § 1
nævnte produktionsanlæg i perioden 1991-94. Endvidere fastsættes en foreløbig
grænse for udledningen i perioden 1995-98.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter hvert 4. år senest den 1. juli den
maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. pkt., for yderligere fire år.
Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i stk. 1, 2. pkt., for
yderligere fire år.
Stk. 3. Emissionen af svovldioxid fra de i § 1 nævnte virksomheder,
hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven
eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er
givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst 140.000 t, 93.000 t
og 70.000 t i henholdsvis 1993, 1998 og 2003.
Stk. 4. Emissionen af kvælstofoxider (regnet som NO2) fra de i § 1 nævnte
virksomheder, hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til
miljøbeskyttelsesloven eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige
driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst
117.000 t i 1993 og til højst 79.000 t i 1998.
Stk. 5. Miljøministeren kan ændre afgørelsen efter stk. 1, 1. pkt. og stk.
2, 1. pkt. såfremt der sker en betydelig og uventet ændring i
energiefterspørgslen, eller såfremt visse former for brændsel eller visse
kraftværker ikke længere er disponible i samme omfang som før, og dette
skaber alvorlige tekniske vanskeligheder for at efterleve afgørelsen.
Stk. 6. Miljøministeren kan ændre kvotestørrelsen i stk. 3 og 4, såfremt
der sker en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller
såfremt visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere er
disponible i samme omfang som før, og dette skaber alvorlige tekniske
vanskeligheder for at opfylde kvotestørrelsen.
§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter forhandling
med energiministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark og de
elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1.
§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter anmodning
give miljøministeren alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af
den stedfundne emission af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes
kraftværker.
§ 7. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til
Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af
svovldioxidforurening fra kraftværker.
§ 9. De kvoter, der er fastsat efter den i § 8, stk. 2, nævnte lov, er
gældende, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i
loven fastsættes nye kvoter.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Folketingets dagsorden (D
12) af 5. november 1987, der bl.a. opfordrer regeringen til at gennemføre
begrænsning af NOx-udledningen fra kraftværkerne på mindst 50 pct. inden 2005
i forhold til 1980-niveauet og at sikre og styrke udviklingen af dansk
teknologi på området.
I juni 1988 vedtog EF's miljøministerråd direktivet om begrænsning af
luftforurening fra store fyringsanlæg. Formålet er at opnå begrænsninger i
udslippet af bl.a. SO2 og NOx fra såvel nye som gamle anlæg.
Også i ECE-regi, der omfatter øst- og vesteuropæiske lande samt Canada og
USA, er der indgået aftale om begrænsning af NOx-emissionen inden for
rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening.
II. Forsuringsudvalgets arbejde
For at sikre en fortsat gunstig udvikling i miljøbelastningen fra
energiforbruget samt udfra et ønske om fra dansk side at fremme de
internationale bestræbelser på at nedbringe luftforureningen, bad
miljøministeren i juni 1982 Miljøstyrelsen om at nedsætte et udvalg -
forsuringsudvalget - med henblik på at belyse miljømæssige problemer i
forbindelse med energiproduktion med kul og olie.
Forsuringsudvalget afsluttede sit arbejde med afgivelse af rapporten
»Miljø og Energi«, offentliggjort den 27. januar 1984. Det
konkluderedes bl.a., at udsendelsen af SO2 og NOx fra danske kilder især
bidrager til forsuring af søer og vandløb i det midtsvenske område og i
mindre grad i Sydnorge. Forsuringen medfører samtidig korrosionsskader og
andre materialeskader i Danmark.
På baggrund af de konstaterede skader på søer og vandløb i en række lande
og luftforureningens bidrag til nedbrydning af forskellige materialer samt
under hensyn til usikkerheden omkring luftforureningens bidrag til skader på
skovene, specielt i Mellemeuropa, fandt udvalget, at der generelt bør
tilstræbes en reduktion i udsendelsen af de stoffer - herunder SO2 og NOx -
der er eller kan være årsag til skaderne.
På baggrund af forsuringsudvalgets konklusioner vedtog Folketinget lov nr.
251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker.
I forbindelse med fremsættelsen af nærværende lovforlag er det fundet
hensigtsmæssigt at foreslå denne lov ophævet og at indarbejde reglerne for
begrænsning af SO2-udledningen fra kraftværkerne i nærværende lov.
III. SO2-loven
Ifølge lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxidforurening
fra kraftværker skal miljømnisteren senest den 1. juli hvert år fastsætte den
maksimale mængde svovldioxid, der samlet årligt må udledes fra de af loven
omfattede kraftværker for de følgende 6 år. Tilsvarende skal fastsættes en
foreløbig grænse for de derpå følgende 4 år.
Det fremgår af Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning af 9. maj 1984,
at loven skal administreres således, at kvoten for det samlede udslip af
svovldioxid fra elsektoren i 1995 skal være nedbragt til 125.000 t under
visse nærmere angivne forudsætninger. Det fremgår derimod ikke af
betænkningen, hvilken størrelse kvoten skal have efter 1995.
Under forhandlingerne i forbindelse med fastsættelsen af den foreløbige
kvote for 1996 var der enighed mellem energiministeren og miljøministeren om
at nedsætte et udvalg, der skulle belyse de forskellige konsekvenser ved en
yderligere nedsættelse af kvoten.
IV SO2-udvalget
På denne baggrund nedsattes et udvalg med repræsentanter for
Energiministeriet, elværkerne og Miljøministeriet, som skulle redegøre for
konsekvenserne af en yderligere reduktion af svovldioxidemissionen fra
kraftværkerne i perioden fra 1996 til 2005.
Det forudsattes, at en yderligere reduktion skulle svare til den nuværende
kvoteordning for så vidt angår administration og procedure.
Efter den sidste kvotefastsættelse er de endeligt fastsatte kvoter for
perioden 1988-94 af følgende størrelse:
1988 205.000 t
1989 205.000 t
1990 195.000 t
1991 175.000 t
1992 165.000 t
1993 145.000 t
1994 135.000 t
De foreløbigt fastsatte grænser for kraftværkernes svovldioxidudledning i
årene 1995-98 er af følgende størrelse:
1995 125.000 t
1996 120.000 t
1997 120.000 t
1998 115.000 t
Den samlede svovldioxidemission fra kraftværkerne udgjorde i:
1980 212.000 t
1983 161.000 t
1984 148.000 t
1985 170.000 t
1986 171.000 t
1987 163.000 t
Udvalget konstaterede, at det med udgangspunkt i den foreliggende
el-prognose og elværkernes hertil hørende udbygningsplaner vil være teknisk
muligt inden år 2005 at installere røggasafsvovlingskapacitet, der gør det
muligt at nedbringe kraftværkernes svovldioxidemission i år 2005 til 85.000 t
svarende til en 60 pct. reduktion i forhold til 1980-niveauet, og at der vil
kunne etableres en jævnt glidende kvote fra de 125.000 t i 1995 til 85.000 t
i 2005.
På grund af renoveringer vil der i enkelte år kunne blive tale om
midlertidigt forhøjede emissioner i forhold til hovedtendensen, hvilket kan
tale for at lade kvoterne gælde for en længere periode end 1 år.
En nedbringelse af SO2-emissionen til 85.000 t i 2005 anslås at ville
medføre anlægsinvesteringer på 8,3 mia. kr. og årlige driftsomkostninger på
1,7 mia. kr. Den hertil svarende produktionsprisstigning er 3,9 øre pr. kWh.
Det skal ses på baggrund af, at prisstigningen på fastholdelse af 125.000 t i
perioden 1995-2005 er 3,0 øre pr. kWh.
V. NOx-udvalget
I forbindelse med Miljø- og Planlægningsudvalgets behandling af forslaget
til lov om begrænsning af SO2-forurening fra kraftværker gav miljøministeren
tilsagn om at gennemføre en opfølgning af forsuringsudvalgets forslag
vedrørende NOx, med sigte på at tilvejebringe grundlag for en yderligere
reduktion af NOxudslippet.
På denne baggrund fremsendte miljøministeren den 13. maj 1985 til Miljø-
og Planlægningsudvalget sin handlingsplan til begrænsning af
NOx-forureningen. Miljøministeren bad samtidig Miljøstyrelsen om at etablere
et mere formaliseret samarbejde med elværkerne omkring nogle velegnede
udviklingsprojekter til nedbringelse af NOx-emissionen, idet indsatsen mod
NOx-forureningen i så høj grad som muligt bør baseres på den teknologi, der
forsøges udviklet af forskellige danske firmaer.
Dette samarbejde har resulteret i igangsættelsen af en række aktiviteter
vedrørende begrænsning af NOx-emissionen fra danske kraftværker.
Som led i opfølgningen af handlingsplanen fra maj 1985 til begrænsning af
NOx-forureningen har elværkerne yderligere iværksat en række aktiviteter i
samarbejde med en række danske virksomheder til et beløb af ca. 200 mio. kr.
til begrænsning af NOx-emissionen fra danske kraftværker, bl.a. installering
af demonstrationsanlæg til fjernelse af NOx i røggassen.
På baggrund af den alvorlige situation med hensyn til iltsvind i de indre
danske farvande i efteråret 1986 fremsendte miljøministeren imidlertid den
28. oktober 1986 en aktionsplan for havet omkring Danmark til Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Den 18. november 1986 vedtog Folketinget efter en debat om forureningen af
de danske havområder en motiveret dagsorden, hvori Folketinget bl.a.
opfordrede regeringen til inden 1. februar 1987 at fremlægge en samlet plan
for begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.
Regeringen har i overensstemmelse hermed udarbejdet en handlingsplan af 31.
januar 1987 om forureningen af det danske havmiljø med næringssalte.
Under en forespørgselsdebat den 18. februar 1987 vedtog Folketinget en
motiveret dagsorden, hvorefter Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
skulle ændre prioriteringen i planen.
Handlingsplanen er herefter blevet behandlet i Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg. Udvalgsarbejdet er afsluttet med afgivelsen af en
beretning af 30. april 1987 om vandmiljøplanen, hvori et flertal har fastlagt
principperne for en række ændringer i handlingsplanen.
For så vidt angår NOx henviser Miljø- og Planlægningsudvalget i
vandmiljøplanen til, at miljøministeren i sommeren 1987 vil fremsætte en plan
for nedsættelsen af kraftværkernes forurening med NOx.
VI. Miljøministerens NOx-handlingsplan
Den i beretningen nævnte plan oversendte miljøministeren den 30. oktober
1987 til Folketinget.
Det fremgår heraf, at en egentlig reduktion i NOx-emissionen fra
kraftværkerne i forhold til 1980-niveauet i dag kun kan opnås ved hjælp af
røggasrensning. Et dansk NOx-reduktionsprogram, der forudsætter anvendelse af
røggasrensning i større omfang indenfor en kort årrække, vil formentlig
betyde, at disse anlæg fortrinsvis må baseres på udenlandsk teknologi.
I NOx-handlingsplanen er opstillet en række beregningseksempler svarende
til forskellige reduktionsgrader.
En reduktion på op til 50 pct. af NOx-emissionen i år 2005 i forhold til
1980-niveauet skønnes i handlingsplanen at ville medføre akkumulerede anlægs-
og driftsomkostninger på ca. 6,5 mia. kr. Det svarer til en stigning i
elpriserne i størrelsesordenen 2 til 3 øre pr. kWh.
Antages det, at industrien i år 2005 har et elforbrug på ca. 13,5 TWh
indebærer det, at industrien i dette år vil blive pålagt ekstraomkostninger
(1987 kroner) på ca. 360 mio. kr. som følge af stigningen i produktionspriser
på elektricitet med 2,7 øre/kWh. Dette tal skal ses i forhold til en
forventet udgift til elforbruget for industrien på ca. 5 mia. kr. i år 2005,
hvis man tager udgangspunkt i de nugældende kulpriser, der imidlertid er
lavere, end hvad man må regne med på længere sigt.
Det skal understreges, at der er stor usikkerhed knyttet til ovennævnte
tal. Miljøstyrelsen forventer, at udgifterne vil kunne reduceres i takt med
den teknologiske udvikling og antallet af anlæg.
Da NOx-forureningen er grænseoverskridende og derfor er et problem, som
skal løses gennem en samlet indsats, i første række fra de europæiske lande,
lægges der i handlingsplanen vægt på, at reguleringen og de enkelte etaper må
tages op til fornyet overvejelse og eventuel justering, således at der i
videst muligt omfang tilstræbes overensstemmelse mellem det danske
ambitionsniveau og den internationale udvikling.
VII. NOx-begrænsende foranstaltninger
NOx dannes under forbrændingen af fossile brændsler ved to principielt
forskellige mekanismer:
-oxidation af forbrændingsluftens kvælstof,
-oxidation af brændslets kvælstof.
Dannelse af brændsels-NOx er ikke nødvendigvis proportional med brændslets
indhold af kvælstof.
For kul med samme kvælstofindhold kan der eksempelvis være op til 50 pct.
forskel i dannelsen af NOx. Forskellen skyldes, at fordelingen af
brændselskvælstoffet mellem de flygtige bestanddele og koksresten varierer
fra kultype til kultype. Anvendelsen af kul med lavt kvælstofindhold er på
denne baggrund ikke et middel til at begrænse NOx-emissionen.
De metoder, der kan anvendes til at reducere kvælstofilte-emissionen er
lav-NOx-fyringsteknologi og røggasrensning. Ved lav-NOx-teknik forstås
fyringssystemer, der forårsager lav-emission af NOx ved at tilvejebringe
forbrændingsomstændigheder, der er ugunstige for dannelsen af NOx og
eventuelt nedbryder allerede dannet NOx. For nye anlæg kan der opnås en
NOx-reduktion på 20-50 pct. i forhold til ældre anlæg.
I den nærmeste fremtid er der især 2 metoder til rensning af røggassen for
NOx fra kraftværkerne, der kan komme på tale i Danmark, nemlig den såkaldte
selektive katalytiske reduktionsproces (SCR) og den selektive
ikke-katalytiske reduktionsproces (SNR). SCR-processen muliggør en
NOx-reduktoin på omkring 80 pct. mens SNR-processen muliggør en reduktion på
omkring 50 pct.
VIII. Forholdet mellem lov om miljøbeskyttelse og nærværende lov
Der er principielt allerede i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til generelt
at regulere forurening fra bl.a. kraftværker.
Nærværende lov bygger imidlertid på en kvoteordning, der får indflydelse
på administrationen af miljøbeskyttelsesloven på kraftværksområdet for så
vidt angår krav om SO2- og NOx-reduktion med henblik på en reduktion af den
samlede emission.
Lovens administration forudsætter på den anden side, at elværkerne er
bundet af de oplysninger, som afgives, jf. § 1, vedrørende den periode, for
hvilken der skal fastsættes en bindende kvote, medmindre elværkerne
dokumenterer over for Miljøministeriet, at de kan gennemføre tilsvarende
effektive forureningsbegrænsende foranstaltninger på samme eller andre
kraftværker. Miljøministeriet vil som nævnt være indstillet på at justere de
forureningsbegrænsende foranstaltninger i den 4-årige kvoteperiode på en
sådan måde, at målsætningen opretholdes.
For de kraftværker, der ifølge redegørelserne - der forudsættes amtsrådet
bekendt - således skal have etableret emissionsbegrænsende foranstaltninger,
udarbejdes vilkårene i overensstemmelse hermed.
En begrænsning af den regionale og langtransporterede SO2- og
NOx-forurening forudsættes således opnået gennem kvoteordningen.
Begrænsninger af emissionerne af hensyn til nærmiljøet finder sted med
udgangspunkt i emissionskoncentrationsbidraget, hvor der som hidtil i kapitel
5-godkendelsen fastsættes en skorstenshøjde og den tilhørende maksimale SO2-
og NOx-emission, der skal sikre en forsvarlig luftkvalitet i nærmiljøet.
IX. EF-direktivet om begrænsning af luftforurening fra store fyringsanlæg
EF's miljøministerråd vedtog i juni 1988 ovennævnte direktiv. Direktivet
omfatter anlæg med en termisk effekt på over 50 MW.
I direktivet fastsættes der emissionsgrænseværdier for alle nye anlæg.
Dette indebærer f.eks., at alle nye større kul- og oliefyrede anlæg skal
udstyres med røggasafsvovlingsteknologi. På længere sigt, efterhånden som de
gamle anlæg erstattes af nye, vil dette betyde, at de samlede emissioner vil
være væsentligt lavere end i dag.
For at fremskynde denne proces indeholder direktivet også krav til samlede
reduktioner af emissionerne fra eksisterende store fyringsanlæg.
Ved eksisterende anlæg forstås anlæg, hvortil der er givet tilladelse før
den 1. juli 1987. I Danmark vil det første anlæg, der er omfattet af
direktivets bestemmelse om nye anlæg være Fynsværkets blok 7. Fra
eksisterende anlæg skal der ske en reduktion af SO2 efter følgende
retningslinjer:
Reduktionen skal ske i tre faser. I første fase (1993) skal Danmark
reducere med 34 pct. I anden fase (1998) med 56 pct. og i tredje fase (2003)
med 67 pct. i forhold til 1980.
Vedrørende nedbringelsen af NOx-emissionerne fra de eksisterende anlæg
skal reduktionen ifølge direktivet ske i 2 faser. I første fase (1993) skal
Danmarks reducere med 3 pct. og i anden fase (1998) med 35 pct.
X. Konvention om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening
(ECE)
I 1985 undertegnede Danmark en protokol i tilknytning til ovennævnte
konvention. Protokollen forpligter landene til at reducere deres SO2-emission
med mindst 30 pct. i 1993 med 1980 som basisår.
Danmark har endvidere den 1. november 1988 undertegnet en protokol, ifølge
hvilken landene senest i 1994 skal fastfryse NOx-emissionen på 1987-niveauet.
Danmark har sammen med Østrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Holland,
Lichtenstein, Sverige, Finland, Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og Belgien
undertegnet en deklaration i tilknytning til protokollen. Deklarationen
forpligter landene til at nedbringe deres nationale årlige emissioner af
kvæstofoxider med ca. 30 pct. så snart som muligt og senest i 1998 i forhold
til den emission, der var i et af medlemsstaten valgt år mellem 1980 og 1986.
Deklarationen vedrører i lighed med protokollen samtlige NOx-kilder
(kraftværker, biler, industri etc.)
En dansk opfyldelse af deklarationen med 1986 som basisår kræver at der
gribes ind både på transportområdet og energiområdet i øvrigt.
Dette vil sandsynligvis indebære, at emissionen af NOx fra eksisterende
kraftværker vil blive reduceret til mere end de 79.000 t i 1998, der følger
af de indgåede EF-forpligtelser.
XI. Miljøinvesteringer
Gennemførelse af loven stiller krav om betydelige investeringer og
efterfølgende driftsudgifter.
De samlede miljøinvesteringer i perioden 1989-94 skønnes at beløbe sig til
ca. 4 mia. kr. der fordeler sig på
SO2-rensning på centrale kraftværker ca. 3,2 mia. kr.
NOx-rensning på centrale kraftværker ca. 0,8 mia. kr.
XII. Lovforslagets indhold
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Folketingets motiverede
dagsorden af 5. november 1987 om en nedbringelse af NOx-emissionen fra
kraftværkerne. Forslaget er endvidere et led i opfølgningen af
forsuringsudvalgets anbefalinger og miljøministerens handlingsplaner af 13.
maj 1985 og 30. oktober 1987 samt det under IX nævnte EF-direktiv og de under
X nævnte ECE-forpligtelser.
I forslaget er endvidere indarbejdet de allerede eksisterende regler for
begrænsning af SO2-emissionen fra kraftværkerne, jf. lov nr. 251 af 23. maj
1984 om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker.
Ifølge ovennævnte lov skal der fastsættes årlige kvoter for kraftværkernes
SO2-udslip, medens der ifølge nærværende lovforslag hvert 4. år skal
fastsættes en 4-årig kvote for såvel SO2-emissionen som for NOx-emissionen.
Baggrunden herfor er, at 4-årige kvoter giver elforsyningsvirksomhederne
en større fleksibilitet i planlægningen, hvilket bl.a. kan få betydning ved
renovering og udbygning af eksisterende anlæg, som påvirker den samlede
udledning. Samtidig opretholdes den miljømæssige målsætning, idet en større
udledning end forudsat i et år skal modsvares af en mindre udledning i resten
af kvoteperioden.
Med lovforslaget etableres en ordning, hvorefter miljøministeren efter
forhandling med energiministeren, amtsrådsforeningen og
elforsyningsselskaberne skal fastsætte, hvor store mængder SO2 og NOx der i
de kommende år må udsendes fra kraftværkerne. Lovforslaget indeholder endelig
de reduktionsmål som Danmark internationalt har forpligtet sig til at
opfylde. Princippet om de 4-årige kvoter vil som følge af disse forpligtelser
blive suppleret med 1-årige kvoter i årene 1993, 1998 og 2003.
Lovforslaget giver i øvrigt elforsyningsvirksomhederne en fleksibilitet
med hensyn til måden, hvorpå reduktionen af SO2- og NOx-udledningen skal
gennemføres, herunder i hvilken grad det f.eks. skal ske ved anvendelse af
naturgas, anvendelse af lav-NOx-brændere eller etablering af
røggasrensningsteknik.
Med henblik på gennemførelsen af denne regulering indeholder lovforslaget
bestemmelser, der forpligter elforsyningsvirksomhederne til at meddele
miljøministeren og energiministeren de nødvendige oplysninger om den faktiske
og forventede udvikling med hensyn til f.eks. elforbrug, SO2- og
NOx-udledning og etablering af emissionsbegrænsende teknologi.
Lovforslaget er endvidere en implementering af artikel 3 i Rådets direktiv
om begrænsning af luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Lovforslaget har været genstand for høring af og i et vist omfang
forhandling med:
Elsam,
Elkraft,
Danske Elværkers Forening,
Industrirådet,
Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Hovedstadsrådet,
Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune,
Forbrugerrådet,
Energiministeriet,
Udenrigsministeriet,
Danmarks Naturfredningsforening,
Planstyrelsen,
Skov- og Naturstyrelsen,
NOAH,
Budgetdepartementet og
Administrationsdepartementet.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til
EF-Kommissionen til underretning i overensstemmelse med
miljøinformationsaftalen af 1973.
XIII. Administrative og økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at gennemførelsen af lovforslaget ikke vil kræve ansættelse
af flere sagsbehandlere i staten.
Der vil heller ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser for
amtskommuner og kommuner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
I bestemmelsen pålægges det elforsyningsvirksomhederne hvert 4. år at
udarbejde en samlet redegørelse, der indeholder oplysninger til brug for en
vurdering af den forventede udledning af SO2 og NOx fra kraftværker.
Bestemmelsen gælder for elforsyningsvirksomhed, der er omfattet af § 3 i
lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, hvorefter
elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med kapacitet over 25 MW
elektrisk kun må udøves efter bevilling givet af energiministeren.
Bestemmelsen omfatter således også kraftvarmeværker.
De decentrale kraftvarmeværker, der bl.a. opføres ifølge aftalen af 6.
juni 1986 mellem regeringen og Socialdemokratiet, vil som alt overvejende
hovedregel have en kapacitet på under 25 MW elektrisk og vil derfor ikke være
omfattet af nærværende lovforslag.
Disse anlæg reguleres i forbindelse med godkendelse af særligt forurenende
virksomheder i medfør af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, hvadenten de
ejes af de i § 1 nævnte virksomheder eller andre fysiske eller juridiske
personer. Decentrale kraftvarmeværker med en kapacitet over 25 MW elektrisk
er omfattet af nærværende lov.
Til brug ved kapitel 5-godkendelsen af værker under 25 MW elektrisk vil de
retningslinjer, som Miljøstyrelsen har udarbejdet og planlægger at udarbejde,
blive lagt til grund. Sådanne retningslinjer vil blive udarbejdet efter
forhandling med Energiministeriet og de berørte parter.
Der vil blive lagt vægt på at sikre, at der ikke pålægges de decentrale
værker omkostninger, som ikke står i rimeligt forhold til værkernes økonomi
og produktion og effekten på miljøet.
De oplysninger, der skal indgå i redegørelsen, skal kunne danne grundlag
for fastlæggelsen af grænsen for den samlede 4-årige udledning af SO2 og NOx
i medfør af lovforslagets § 4, samt for vurderingen af, om de påtænkte
foranstaltninger på længere sigt vil sikre, at målsætningen om en reduktion
af kraftværkernes udledning af NOx og SO2 på henholdsvis mindst 50 pct. og 60
pct. i år 2005 set i forhold til 1980-niveauet, kan nås. Det er hensigten, at
den 4-årige redegørelse skal indeholde oplysninger om:
- forventet elproduktion,
- forventet elforbrug,
- forventet brændselsforbrug,
- forventet svovlindhold i det anvendte brændsel (gennemsnitsværdien),
- forventet SO2-udledning,
- forventet NOx-udledning,
- forventet etablering og drift af denox-anlæg, røggasafsvovlingsanlæg og
lignende emissionsbegrænsende foranstaltninger,
- forventet fjernvarmeproduktion fra kraftværker,
- forventede ændringer i kraftværkernes kapacitet (effekt) samt
- forventede anlægs- og driftsudgifter.
Det bemærkes, at en række af disse oplysninger skal afgives med henblik på
udarbejdelsen af udbygningsplaner, som indsendes til myndighederne.
Med hensyn til etableringen af denox-anlæg skal der som forudsat i
miljøministerens handlingsplan for at opnå de nødvendige driftserfaringer
inden udgangen af 1989 indsendes de nødvendige ansøgninger om hurtigst mulig
idriftssættelse af 1 fuldskalarøggasrensningsanlæg i Elsam-området og 1 i
Elkraft-området.
Det nærmere omfang af de oplysninger, herunder om installering af
røggasafsvovlingsanlæg og oplysning om svovlindhold i det benyttede brændsel
på de enkelte værker, der skal indgå i redegørelsen, vil i øvrigt kunne
præciseres af miljøministeren, jf. lovforslagets § 3.
Af administrative hensyn og for at kunne fastsætte en grænse for den
samlede udledning af SO2 og NOx fra kraftværkerne er det en forudsætning, at
der sker den fornødne koordination mellem elforsyningsselskaberne, således at
Miljøministeriet modtager en sammenarbejdet redegørelse.
Det fremgår af § 1, stk. 2, at redegørelsen indsendes til
energiministeren. Redegørelsen oversendes umiddelbart herefter til
miljøministeren til brug for Miljøministeriets sagsbehandling.
Til § 2
Den i bestemmelsen omhandlede redegørelse skal indeholde oplysninger af
samme karakter som de i bemærkningerne til § 1 anførte. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne nedenfor til § 4.
Til § 3
Miljøministeren kan i medfør af § 3 træffe bestemmelse om, hvilke
oplysninger der vil være relevante. Det fremgår af § 1, at
elforsyningsvirksomhederne skal meddele alle de oplysninger, der er
nødvendige for at vurdere udviklingen i den samlede mængde SOx2 og NOx fra
kraftværkerne. Derfor er der ikke umiddelbart behov for at udarbejde nærmere
regler om de oplysninger, elforsyningsvirksomhederne skal afgive. Skulle det
imidlertid vise sig hensigtsmæssigt, åbner bestemmelsen mulighed for, at
miljøministeren kan fastsætte sådanne regler, herunder bestemmelse om, at
oplysningerne i den 4-årige redegørelse skal koordineres med den øvrige
planlægning på eludbygningsområdet.
Såfremt miljøministeren skulle beslutte at fastsætte regler, vil dette ske
efter forudgående forhandling med energiministeren.
Til § 4
På grundlag af den indsendte redegørelse jf. § 2 fastsætter
miljøministeren 4-årige kvoter for kraftværkernes SO2- og NOx-emission. De
4-årige perioder går fra 1991-94, 1995-98, 1999-2002 og 2003-2006 etc.
I overensstemmelse med disse principper foreslås det i § 4, stk. 1, at
miljøministeren senest 1. juli 1990 træffer bestemmelse om, hvor stor en
mængde SO2 og NOx der samlet må udledes fra kraftværkerne i perioden 1991-94
(begge år inklusive) - og at miljøministeren samtidig træffer foreløbig
bestemmelse om, hvor store mængder SO2 og NOx, der må udledes i de
næstfølgende 4 kalenderår, det vil sige årene 1995-98.
Ved fastlæggelsen af de 4-årige kvoter vil de internationale forpligtelser
i ECE og de nationale målsætninger blive tilgodeset.
Det drejer sig om følgende:
- ECE deklarationen om en 30 pct. reduktion af den samlede NOX-udledning,
som for elværkernes vedkommende formentlig vil indebære en maksimal emission
i 1998 på ca. 77.000 tons.
- En reduktion af SO2 til højst 125.000 tons i 1995, som oplyst overfor
Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af den gældende SO2-lov.
- En reduktion af SO2 med 60 pct. til højst 85.000 tons i 2005 jf.
SO2-udvalgets konklusion.
- Mindst en halvering af NOx-emissionen til 60.000 tons i 2005 som
tilkendegivet af Folketinget i dagsorden D12 af 5. november 1987.
Som følge af den fleksibilitet, der ligger i 4-årige kvoter kan det dog
ikke udelukkes, at de ovennævnte målsætninger ikke vil blive nået i det
enkelte år. Men en eventuelt højere emission i et enkelt år vil blive opvejet
af en lavere emission i de resterende år i perioden.
Som følge af vedtagelsenaf EF-direktivet om begrænsning af luftforurening
fra store fyringsanlæg må emissionen af SO2 fra eksisterende anlæg i årene
1993, 1998 og 2003 højst udgøre henholdsvis 140.000 t, 93.000 t og 70.000 t,
medens emissionen af NOx fra eksisterende anlæg højst må udgøre 117.000 t i
1993 og 79.000 t i 1998.
Såfremt der sker væsentlige ændringer i en eller flere af de til grund
liggende forudsætninger, har miljøministeren ved anvendelse af stk. 5 eller
stk. 6 mulighed for at ændre de fastsatte kvotestørrelser.
Til § 5
Denne bestemmelse fastlægger, at miljøministeren først kan træffe
afgørelse om den maksimale mængde SO2 og NOx, der må udledes fra
kraftværkerne, efter at spørgsmålet har været forhandlet med
energiministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark og elforsyningsvirksomhederne.
Til § 6
Ved den her foreslåede bestemmelse pålægges elforsyningsvirksomhederne en
almindelig oplysningspligt over for miljøministeren med hensyn til
oplysninger af betydning for vurderingen af den stedfundne SO2- og
NOx-forurening fra kraftværkerne.
Til § 7
Inden for miljøområdet er en række af miljøministerens beføjelser i
miljøbeskyttelsesloven delegeret til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens opgaver
som myndighed efter miljøbeskyttelsesloven - herunder at Miljøstyrelsen skal
holde sig orienteret om luftforureningsforholdene i landet - er baggrunden
for, at de beføjelser, der i lovforslaget er givet miljøministeren, vil blive
henlagt til Miljøstyrelsen i lighed med lov nr. 251 af 23. maj 1984 om
begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker.
Til § 9
Ved den her foreslåede bestemmelse forbliver de af Miljøstyrelsen indtil
1996 fastsatte kvoter for kraftværkernes emission af SO2 i kraft, indtil der
træffes nye afgørelser med hjemmel i denne lov. Det er hensigten at fastsætte
kvoter for SO2-emissionen med hjemmel i denne lov første gang senest 1. juli
1990 for perioderne 1991-94 (bindende kvoter) og 1995-98 (foreløbige kvoter).
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de tilsvarende bestemmelser,
i lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning
af svovldioxidforurening fra kraftværker
§ 1 affattes således:
§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om elforsyning,
skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse indeholdende de oplysninger,
der er nødvendige til vurdering af den fremtidige udvikling i den samlede
udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes
produktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW elektrisk, herunder
oplysninger om foranstaltninger til nedbringelse af emissionen af svovldioxid
og kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg.
Stk. 2. Redegørelserne indsendes hvert 4. år senest den 1. april til
energiministeren, første gang den 1. april 1990.
§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om elforsyning,
skal hvert år udarbejde en fælles redegørelse indeholdende de oplysninger,
der er nødvendige til vurdering af udviklingen i den samlede udledning af
svovldioxid fra kraftværkerne, herunder oplysninger om forventet indkøb og
forbrug af brændsel samt om etablering af røggasafsvovlingsanlæg på
virksomhedernes kraftværker.
Stk. 2. Redegørelsen indsendes hvert år senest den 1. april til
energiministeren. I 1984 indsendes redegørelsen dog senest den 1. oktober.
§ 2 affattes således:
§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert 4. år
udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i de nærmest forudgående
fire kalenderår.
Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den 1. maj
hvert 4. år, første gang den 1. maj 1990.
Stk. 3. De i § 1 nævnte virksomheder skal endvidere senest 1. maj hvert
år, første gang den 1. maj 1990, indsende en redegørelse til miljøministeren
om den samlede størrelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra
de i § 1 nævnte anlæg i det nærmest forudgående kalenderår.
§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert år
udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af svovldioxid fra
virksomhedernes kraftværker i det nærmest forudgående kalenderår.
Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den 1. maj
hvert år, første gang den 1. maj 1985.
§ 3 (uændret)
§ 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen og
indholdet af de redegørelser, der er nævnt i § 1 og § 2.
§ 4 affattes således:
§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 1. juli 1990 den maksimale
mængde svovldioxid og kvælstofoxider, der samlet må udledes fra de i § 1
nævnte produktionsanlæg i perioden 1991-94. Endvidere fastsættes en foreløbig
grænse for udledningen i perioden 1995-98.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter hvert 4. år senest den 1. juli den
maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. pkt., for yderligere fire år.
Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i stk. 1, 2. pkt., for
yderligere fire år.
Stk. 3. Emissionen af svovldioxid fra de i § 1 nævnte virksomheder,
hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven
eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er
givet før den 1. juli 1987 skal være nedbragt til højst 140.000 t, 93.000 t
og 70.000 t i henholdsvis 1993, 1998 og 2003.
Stk. 4. Emissionen af kvælstofoxider (regnet som NO2) fra de i § 1 nævnte
virksomheder, hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til
miljøbeskyttelsesloven eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige
driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987 skal være nedbragt til højst
117.000 t i 1993 og til højst 79.000 t i 1998.
Stk. 5. Miljøministeren kan ændre afgørelsen efter stk. 1, 1. pkt. og stk.
2, 1. pkt. såfremt der sker en betydelig og uventet ændring i
energiefterspørgslen, eller såfremt visse former for brændsel eller visse
kraftværker ikke længere er disponible i samme omfang som før, og dette
skaber alvorlige tekniske vanskeligheder for at efterleve afgørelsen.
Stk. 6. Miljøministeren kan ændre kvotestørrelsen i stk. 3 og 4, såfremt
der sker en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller
såfremt visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere er
disponible i samme omfang som før, og dette skaber alvorlige tekniske
vanskeligheder for at opfylde kvotestørrelsen.
§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 31. december 1984 den maksimale
mængde svovldioxid, der samlet årligt må udledes fra virksomhedernes
kraftværker i årene 1986-90. Endvidere fastsættes en foreløbig grænse for
udledningen i årene 1991-94.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter efter 1984 hvert år senest den 1. juli
den maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. punktum, for yderligere et år.
Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i stk. 1, 2. punktum,
for yderligere et år.
Stk. 3. Ændres de forudsætninger, der har ligget til grund for en
afgørelse efter stk. 1, 1. punktum, eller stk. 2, 1. punktum, væsentligt, kan
miljøministeren ændre afgørelsen.
§ 5 affattes således:
§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter forhandling
med energiministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark og de
elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1.
§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter forhandling
med energiministeren og de elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1.
§ 6 affattes således:
§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter anmodning
give miljøministeren alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af
den stedfundne emission af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes
kraftværker.
§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter anmodning
give miljøministeren alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af
den stedfundne svovlforurening fra virksomhedernes kraftværker.
§ 7 affattes således:
§ 7. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til
Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 7. Miljøministeren kan bemyndige miljøstyrelsen til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1.
§ 8 affattes således:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af
svovldioxidforurening fra kraftværker.
§ 8. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 9. De kvoter, der er fastsat efter den i § 8, stk. 2, nævnte lov, er
gældende, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i
loven fastsættes nye kvoter.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM BEGRÆNSNING AF UDLEDNING AF SVOVLDIOXID OG KVÆLSTOFOXIDER FRA KRAFTVÆRKER Retsinformation · 21. maj 1988
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion Retsinformation · 17. juni 1999
- Varmeværkets anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledningen af svovldioxid, jf. svovlafgiftslovens § 2, stk. 2 og 6, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. juni 2009
- SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2014 ikke er berettiget til godtgørelse af NOx-afgift. SKAT har endvidere… Landsskatteretten · 11. oktober 2022
- 1997 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELFORSYNINGSVIRKSOMHED I DEN EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONE, FORLÆNGELSE AF BEVILLINGER M.V.) Retsinformation · 11. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om elforsyning Retsinformation · 25. juni 1999