Bekendtgørelse af protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige
organiske
forbindelser og disses transport på tværs af grænserne
I henhold til
ministerresolution af 30. april 1996 har Danmark den 21. maj 1996 godkendt en
i
Genève den 18. november 1991 udfærdiget protokol om kontrol med emission af
flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne.
Protokollen knytter
sig til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende
luftforurening
over store afstande, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23.
august 1984, Lovtidende C.
Protokollen har
følgende ordlyd:
Oversættelse
PROTOKOL TIL KONVENTIONEN AF 1979 OM
GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORURENING OVER STORE AFSTANDE ANGÅENDE BEGRÆNSNING AF
EMISSION AF FLYGTIGE ORGANISKE FORBINDELSER (VOC’ER) OG DISSES TRANSPORT
PÅ
TVÆRS AF GRÆNSERNE
PARTERNE,
SOM
ER FAST BESLUTTEDE PÅ
at gennemføre konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande,
SOM
FRYGTER,
Læs alt
at emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og de
resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter forårsager skader i
udsatte
dele af Europa og Nordamerika på naturressourcer af vital miljømæssig og
økonomisk betydning, og under visse omstændigheder har skadelig indvirkning
på
menneskers sundhed,
SOM
MÆRKER SIG,
at der i henhold til protokollen angående begrænsning af
emission af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne, der
blev
vedtaget i Sofia den 31. oktober 1988, allerede er enighed om at nedbringe
emissioner af kvælstofoxider,
SOM
ERKENDER,
at VOC’er og kvælstofoxider bidrager til dannelsen af
troposfærisk ozon,
SOM
OGSÅ ERKENDER,
at VOC’er, kvælstofoxider og resulterende ozon
transporteres over internationale grænser og påvirker luftkvaliteten i
nabostater,
SOM
ER OPMÆRKSOMME PÅ,
at mekanismen for fotokemisk dannelse af oxidanter
fungerer således, at en nedbringelse af emission af VOC’er er nødvendig
for at
nedbringe forekomsten af fotokemiske oxidanter,
SOM
ENDVIDERE ER OPMÆRKSOMME PÅ,
at metan og kulmonoxid udledt af
menneskelige aktiviteter forekommer i luften over ECE-regionen i
baggrundsniveauer og bidrager til episodisk dannelse af
spids-ozonkoncentrationer; samt at deres oxidation globalt ved
tilstedeværelsen
af kvælstofoxider bidrager til dannelsen af baggrundskoncentrationer af
troposfærisk ozon oven i hvilke lægges fotokemiske episoder; og at metan
forventes at blive genstand for begrænsningstiltag i andre fora,
SOM
ERINDRER SIG,
at forvaltningsorganet for konventionen på sit sjette møde
fastslog behovet for at begrænse VOC-emissioner og deres grænseoverskridende
transport, samt for at begrænse forekomsten af fotokemiske oxidanter, og
behovet for, at de parter, der allerede havde reduceret disse emissioner,
fastholder og reviderer deres emissionsnormer for VOC’er,
SOM
ANERKENDER
de foranstaltninger, som nogle parter allerede har truffet,
og som har medført en nedbringelse af deres årlige nationale emission af
kvælstofoxider og VOC’er,
SOM
MÆRKER SIG,
at nogle parter har fastsat normer for luftkvalitet og/eller
mål for troposfærisk ozon, og at normer for troposfæriske ozonkoncentrationer
er fastsat af WHO og andre ansvarlige organer,
SOM
ER FAST BESLUTTEDE PÅ
at træffe effektive begrænsningsforanstaltninger
og at nedbringe landenes årlige emission af VOC’er og disses
grænseoverskridende transport og deres resulterende fotokemiske sekundære
oxidantprodukter, bl.a. i kraft af passende nationale og internationale
emissionsnormer for nye mobile kilder og nye stationære kilder, samt
ombygning
af bestående store stationære kilder, og ved at begrænse indholdet af
komponenter i produkter, der bruges i industrien og husholdninger, som har
potentiale for at udlede VOC’er,
SOM
ER KLAR OVER,
at der er stor variation i flygtige organiske
forbindelsers reaktivitet og potentiale for at danne troposfærisk ozon og
andre
fotokemiske oxidanter, og at potentialet kan variere fra tid til anden og fra
sted til sted for alle individuelle forbindelser afhængig af meteorologiske
og
andre faktorer,
SOM
ERKENDER,
at sådanne forskelle og variationer bør indgå i
overvejelserne, hvis tiltag til at kontrollere og reducere emissioner og
grænseoverskridende transport af VOC’er skal være så effektive som
muligt til
at minimere dannelsen af troposfærisk ozon og andre fotokemiske oxidanter,
SOM
TAGER HENSYN TIL
de foreliggende videnskabelige og tekniske data om
emission af VOC’er og fotokemiske oxidanter, om disse forbindelsers
transport i
atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om begrænsningsteknologier,
SOM
ERKENDER,
at den videnskabelige og tekniske viden om disse spørgsmål er
i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn til denne udvikling, når
gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes
afgørelse om yderligere forholdsregler,
SOM
MÆRKER SIG,
at udarbejdelse af en fremgangsmåde baseret på kritiske
niveauer sigter mod at etablere et videnskabeligt grundlag orienteret mod
virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når gennemførelsen af denne
protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om nye
forholdsregler
på internationalt plan med henblik på at begrænse og nedbringe emissionen af
VOC’er og disses grænseoverskridende transport samt fotokemiske
oxidanter,
ER
BLEVET ENIGE OM
følgende:
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
1. »Konvention« Konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november 1979.
2. »EMEP« samarbejdsprogrammet for overvågning og
vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i
Europa.
3. »Forvaltningsorganet« forvaltningsorganet for
konventionen, der er oprettet i medfør af konventionens artikel 10,
stk. 1.
4. »EMEP's geografiske område« det areal, der er
defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen til konventionen af 1979 om
grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet
finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af
transport
af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), vedtaget i
Genève den 28. september 1984.
5. »Troposfærisk ozon-kontrolområde« (TOMA) et i
bilag I
specificeret område i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2,
stk. 2
b) .
6. »Parter« medmindre andet fremgår af teksten,
parterne
i denne protokol.
7. »Kommission« De Forenede Nationers Økonomiske
Kommission
for Europa.
8. »Kritiske niveauer« koncentrationer af
forurenende
stoffer i atmosfæren for en nærmere fastsat eksponeringstid under hvilken,
der
ifølge den nuværende viden ikke kan være tale om direkte skadelige virkninger
på receptorer som mennesker, planter, økosystemer eller materialer.
9. »Flygtige organiske forbindelser«, eller
»VOC’er«
medmindre andet er anført, alle menneskeskabte organiske forbindelser udover
metan, der kan frembringe fotokemiske oxidanter ved at reagere med
kvælstofoxider ved tilstedeværelse af sollys.
10. »Stor kildekategori« enhver kategori af kilder,
der
udleder luftforurenende stoffer i form af VOC’er, bl.a. de i bilag II og
III
beskrevne kategorier, og som tegner sig for mindst 1 pct. af den årlige
samlede
nationale emission af VOC’er, målt eller beregnet i det første
kalenderår efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.
11. »Ny stationær kilde« enhver stationær kilde
hvis
opførelse eller betydelige ombygning er påbegyndt efter udløbet af to år
efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
12. »Ny mobil kilde«: ethvert vejgående
motorkøretøj,
der er fremstillet efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for
denne
protokol.
13. »Fotokemisk potentiale for ozondannelse« (POCP)
potentialet for en enkelt VOC, i forhold til andre VOC’ers potentiale
for
ozondannelse ved at reagere med kvælstofoxider ved tilstedeværelsen af sollys
som beskrevet i bilag IV.
Artikel 2
Grundlæggende
forpligtelser
1. Parterne kontrollerer og begrænser deres
VOC-emissioner med henblik på at reducere deres grænseoverskridende transport
og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter og beskytte
menneskers sundhed og miljøet mod skadelige virkninger.
2. For at opfylde de i stk. 1 anførte krav
kontrollerer og reducerer parterne deres nationale årlige VOC-emissioner
eller
deres grænseoverskridende transport på en af følgende måder, der specificeres
ved undertegnelsen:
a)
så snart som muligt og som det første skridt træffer de effektive
foranstaltninger til at reducere nationale årlige VOC-emissioner med mindst
30
pct. i 1999, idet de anvender 1988-niveauer som udgangspunkt eller et andet
årsniveau fra perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen
eller tiltrædelsen af denne protokol;
b)
såfremt deres årlige emissioner bidrager til troposfæriske
ozonkoncentrationer i områder, som henhører under en eller flere andre
parters
jurisdiktion, og sådanne emissioner udelukkende stammer fra områder under
deres
jurisdiktion, som er udpeget som TOMA-område i bilag I, træffer parterne
hurtigst muligt og som første skridt effektive foranstaltninger til at:
i)
reducere deres
årlige VOC-emissioner fra de anførte områder med mindst 30 pct. inden 1999,
idet de anvender 1988-niveauerne som udgangspunkt eller et andet årsniveau
fra
perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen eller
tiltrædelsen af denne protokol;
ii)
sikre inden 1999, at
deres samlede årlige nationale VOC-emissioner ikke overskrider
1988-niveauerne;
c)
såfremt deres nationale årlige VOC-emissioner i 1988 var lavere
end 500.000 tons og 20 kg pr. indbygger og 5 tons/km
2
, træffer de
som første skridt og hurtigst muligt effektive foranstaltninger til senest
inden 1999 at sikre, at deres nationale VOC-emissioner ikke overskrider
1988-niveauerne.
3.
a)
Desuden skal parterne senest to år efter protokollens
ikrafttræden:
i)
anvende passende
nationale og internationale emissionsnormer for nye stationære kilder baseret
på de bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen
til bilag II;
ii)
anvende nationale og
internationale foranstaltninger til produkter, som indeholder
opløsningsmidler,
og fremme bruge af produkter med lavt eller intet indhold af VOC’er
under
hensyntagen til bilag 2, herunder mærkning af produkter med angivelse af
deres VOC-indhold;
iii)
anvende passende
nationale og internationale emissionsnormer for nye mobile kilder baseret på
de
bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen til
bilag III;
iv)
fremme
offentlighedens deltagelse i emissionsbegrænsningsprogrammer gennem
offentlige
meddelelser, der opfordrer til anvendelse af de bedste transportmåder og
fremmer trafikreguleringsordninger.
b)
Derudover skal parterne senest fem år efter protokollens
ikrafttræden i de områder, hvor nationale eller internationale normer for
troposfærisk ozon er overskredet, eller hvorfra disses grænseoverskridende
transport stammer eller forventes at stamme fra:
i)
anvende de bedste,
økonomisk acceptable tilgængelige teknologier til eksisterende stationære
kilder i de store kildekategorier under hensyntagen til bilag II;
ii)
anvende teknikker
til at reducere VOC-emissioner fra benzindistribution og påfyldning af
brændstof på motorkøretøjer, og reducere benzinens flygtighed under
hensyntagen
til bilag II og III.
4. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold
til
denne artikel opfordres parterne til at give højeste prioritet til reduktion
og
kontrol af emissioner af stoffer med det største POCP under hensyntagen til
de
i bilag IV indeholdte oplysninger.
5. Ved implementeringen af denne protokol og i
særdeleshed enhver foranstaltning til produktsubstitution træffer parterne
passende forholdsregler til at sikre, at toksiske og kræftfremkaldende
VOC’er
samt de, der volder skade på det stratosfæriske ozonlag, ikke substitueres
med
andre VOC’er.
6. Som andet skridt indleder parterne senest seks
måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om
yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission
af flygtige organiske forbindelser eller disses grænseoverskridende
transport,
og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter under
hensyntagen
til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de
videnskabeligt fastsatte kritiske niveauer og internationalt accepterede
målniveauer samt kvælstofoxiders rolle i dannelsen af fotokemiske oxidanter,
og
andre elementer, som det i artikel 5 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.
7. I dette øjemed samarbejder parterne om at
fastsætte:
a)
mere detaljerede oplysninger om de enkelte VOC’er og deres
POCP-værdier;
b)
kritiske niveauer for fotokemiske oxidanter;
c)
reduktioner i nationale årlige emissioner eller
grænseoverskridende transport af VOC’er og deres resulterende
fotokemiske
sekundære oxidantprodukter, især for at de fastsatte mål baseret på de
kritiske
niveauer kan nås;
d)
begrænsningsstrategier såsom økonomiske instrumenter til at opnå
samlet omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;
e)
foranstaltninger til realisering af denne reduktion og en
tidsplan herfor, der skal begynde senest den 1. januar 2000.
8. I løbet af disse forhandlinger overvejer
parterne, om
det er passende for de i stk. 1 anførte formål at supplere sådanne
yderligere tiltag med foranstaltninger til at reducere metan-emissioner.
Artikel 3
Yderligere
foranstaltninger
1. Foranstaltninger foreskrevet i denne protokol
fratager ikke parterne for deres øvrige forpligtelser til at træffe
foranstaltninger til at reducere de samlede gasformige emissioner, der kan
bidrage væsentligt til klimaændringer, til dannelsen af troposfærisk
baggrundsozon eller nedbrydning af stratosfærisk ozon, eller som er toksiske
eller kræftfremkaldende.
2. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end
foreskrevet i denne protokol.
3. Parterne etablerer en mekanisme til overvågning
af
overholdelsen af denne protokol. Alle parter, som har begrundet mistanke om,
at
en anden part handler eller har handlet på en måde, der er er i
uoverensstemmelse med dennes forpligtelser i henhold til denne protokol, kan
som et første skridt, baseret på oplysninger frembragt i medfør af artikel 8
eller andre oplysninger, underrette forvaltningsorganet og de pågældende
parter
herom samtidigt. Sagen kan, efter anmodning fra enhver part, tages op på
forvaltningsorganets næste møde.
Artikel 4
Teknologiudveksling
1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres
nationale love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at
nedbringe emissionen af VOC’er, navnlig ved at anspore til:
a)
kommerciel udveksling af tilgængelig teknologi;
b)
direkte industrikontakter og -samarbejde, herunder
fællesprojekter;
c)
udveksling af oplysninger og erfaringer;
d)
ydelse af teknisk bistand.
2. Ved at anspore til de i denne artikels
stk. 1
anførte aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme
kontakter og samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den
offentlige og private sektor, der kan levere fornøden teknologi,
konstruktionsteknisk knowhow, materiel eller finansiering.
3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen
for
denne protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at
skabe bedre betingelser for udveksling af teknologi til begrænsning af
VOC-emissioner.
Artikel 5
Forskning og
overvågning der skal gennemføres
Parterne lægger stor vægt på forskning i og
overvågning
af udviklingen og anvendelsen af metoder til at opnå nationale og
internationale normer for troposfærisk ozon og andre mål til beskyttelse af
menneskers sundhed og miljøet. På grundlag af nationale eller internationale
forskningsprogrammer, forvaltningsorganets arbejdsplan og andre
samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen søger parterne
navnlig:
a)
at påvise og kvantificere VOC-emissioners virkninger, både
antropogene og biogene, samt virkningen af fotokemiske oxidanter på
menneskers
sundhed, miljøet og materialer;
b)
at finde frem til, hvorledes de følsomme områder er fordelt
geografisk;
c)
at udvikle overvågning og modelberegninger over emission og
luftkvalitet, herunder metoder til beregning af emissioner, idet der i videst
muligt omfang tages hensyn de forskellige VOC-arter, både antropogene og
biogene, samt deres reaktivitet for at kvantificere transporten af
VOC’er over
store afstande, både antropogene og biogene, samt dermed forbundne
forureningsstoffer, der er medvirkende til dannelsen af fotokemiske
oxidanter;
d)
at justere overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved
metoderne til reduktion af VOC-emissioner og registrere udviklingen af bedre
eller nye teknologier;
e)
at udvikle metoder baseret på kritiske niveauer til at integrere
videnskabelige, tekniske og økonomiske data til at fastslå passende
rationelle
strategier til begrænsning af VOC-emissioner og opnå samlet
omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;
f)
at forbedre nøjagtigheden af opgørelserne over VOC-emissioner,
både antropogene og biogene, og harmonisere opgørelses- eller
beregningsmetoderne;
g)
at forbedre deres forståelse af de kemiske processer forbundet med
dannelsen af fotokemiske oxidanter;
h)
at identificere mulige foranstaltninger til at begrænse emissionen
af metan.
Artikel 6
Revisionsprocedurer
1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt
på
grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske
udvikling.
2. Den første revision finder sted senest ét år
efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 7
Nationale
programmer, politikker og strategier
Parterne udvikler hurtigst muligt nationale
programmer,
politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne
protokol med henblik på kontrol og begrænsning af emissionen af VOC’er
og
disses grænseoverskridende transport.
Artikel 8
Udveksling af
oplysninger og årsrapporter
1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele
forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de
opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det
en
rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer,
politikker
og strategier. Det første år efter denne protokols ikrafttræden indberetter
alle parter om det samlede emissionsniveau for VOC, og hvor det er muligt
fordelt på oprindelsessektor og individuelle VOC’er i deres territorier
og
enhver TOMA i deres territorier, i overensstemmelse med retningslinjer der
fastlægges af forvaltningsorganet for 1988, eller det år der vælges som
basisår
for artikel 2, stk. 2, og om beregningsgrundlaget for disse niveauer.
2. Derudover indberetter parterne hvert år:
a)
forhold anført i stk. 1 for det forgangne kalenderår, samt evt.
ændringer, der måtte være nødvendige, til rapporter, der allerede er aflagt
for
tidligere år;
b)
fremskridt i anvendelsen af nationale og internationale
emissionsnormer og de i henhold til artikel 2, stk. 3 krævede
begrænsningsteknikker;
c)
foranstaltninger til fremme af teknologiudveksling.
3. Derudover rapporterer parterne inden for
EMEP’s
geografiske område med mellemrum, der fastlægges af forvaltningsorganet,
oplysninger om VOC-emissioner for hver oprindelsessektor fordelt på sted, som
fastlægges af forvaltningsorganet, som er egnet til modellering af
fotokemiske
sekundære oxidantprodukters dannelse og transport.
4. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form
af
ensartede rapporter.
Artikel 9
Beregninger
EMEP sender til de årlige møder i
forvaltningsorganet
relevante oplysninger, indsamlet og bearbejdet efter passende modeller og
målinger, oplysninger om transport af ozon over store afstande i Europa. I
områder uden for EMEP’s geografiske område anvendes modeller, der svarer
til de
særlige forhold for parterne i disse områder.
Artikel 10
Bilag
Bilagene til denne protokol udgør en integreret del
af
protokollen. Bilag I er obligatorisk, mens bilag II, III og IV skal forstås
som
en anbefaling
Artikel 11
Ændringer til
protokollen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne
protokol.
2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for
eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige
parter.
Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde,
forudsat
at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene til
parterne.
3. Ændringer til denne protokol, bortset fra
ændringer
til bilagene, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i
forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt dem, på
den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele af
parterne
har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer. Ændringerne
træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to tredjedele
af
parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse ændringer, på
den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den pågældende part har
deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.
4. Ændringer til bilagene vedtages ved konsensus af
parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft
på
den tredivte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i
overensstemmelse med denne artikels stk. 5.
5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne
meddelelse om
de i denne artikels stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt
efter
deres vedtagelse.
Artikel 12
Bilæggelse af
tvister
Hvis der mellem to eller flere parter opstår en
tvist
med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse
parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til
bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.
Artikel 13
Undertegnelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i
Genève fra
den 18. til og med den 22. november 1991, derefter i De Forenede Nationers
hovedsæde i New York indtil den 22. maj 1992, for de stater, der er medlemmer
af Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36
(IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har
rådgivende status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional
økonomisk samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af
Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende
internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol,
under
forudsætning af at de pågældende stater og organisationer er parter i
konventionen.
2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under
deres
kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk integration på
egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol
tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers
medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.
Artikel 14
Ratifikation,
accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres
eller
godkendes af signatarerne.
2. Denne protokol er fra den 22. maj 1992 åben for
tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og
organisationer.
Artikel 15
Depositar
Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers
generalsekretær,
der fungerer som depositar.
Artikel 16
IKRAFTTRÆDEN
1. Denne protokol træder i kraft den
halvfemsindstyvende
dag efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlede
stat,
som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter
deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den halvfemsindstyvende
dag efter datoen for den pågældende parts deponering af sit ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 17
Opsigelse
En part kan når som helst efter fem år regnet fra
den
dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part,
opsige
protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får
virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens
modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 18
Autentiske
tekster
Originaleksemplaret af denne protokol, hvis
engelske,
franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er
behørigt
bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Genève i dag den attende november
nitten
hundrede og enoghalvfems.
Bilag I
Udpegede troposfæriske ozonkontrolområder (TOMA’er)
I denne protokol er opstillet følgende
TOMA’er:
Canada
TOMA nr. 1: Nedre Fraser dalen i provinsen Britisk
Columbia.
Det er et 16.800 km
2
stort område i det
sydvestlige hjørne af provinsen Britisk Columbia, der i gennemsnit er 80 km
bredt og strækker sig 200 km op ad Fraser floddalen fra flodens munding i
Georgiastrædet til Boothroyd i Britisk Columbia. Grænsen mod syd er den
internationale grænse mellem Canada og Amerikas Forenede Stater, og den
omfatter Greater Vancouver Re~gional District.
TOMA nr. 2: Windsor-Quebec-korridoren i provinserne
Ontario og Quebec.
Det er et 157.000 km
2
stort område, der
består af en 1.100 km lang strimmel land, som i gennemsnit er 140 km bredt,
og
som strækker sig fra byen Windsor (støder op til Detroit i Amerikas Forenede
Stater) i provinsen Ontario til byen Quebec i provinsen Quebec. TOMA’en
Windsor-Quebec-korridoren løber langs med den nordlige bred af Great Lakes og
St. Lawrence floden i Ontario og spreder sig på begge sider af St. Lawrence
floden fra grænsen Ontario-Quebec til byen Quebec i provinsen Quebec.
TOMA’en
omfatter byområderne Windsor, London, Hamilton, Toronto, Ottawa, Montreal,
Trois-Rivières og Quebec.
Norge
Hele det norske fastland samt den specielle
økonomiske
zone syd for den 62° nordlige breddegrad i ECE-regionen, der dækker et område
på 466.000 km
2
.
Bilag II
Foranstaltninger til begrænsning af emission af
flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra stationære kilder
Indledning
1. Formålet med bilaget er at hjælpe parterne med
at
identificere de bedste tilgængelige teknologier, der gør dem i stand til at
opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollen.
2. Oplysningerne om emissionsresultater og om
omkostninger er baseret på forvaltningsorganets og dettes udvalgs officielle
dokumentation, navnlig på dokumenter modtaget og vurderet af task-forcen for
VOC-emissioner fra stationære kilder. Hvis intet andet er angivet, anses de
anførte teknikker for at være gennemprøvet og bero på driftserfaringer.
3. Da erfaringer med nye produkter og nye anlæg
udstyret
med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser, og stadig flere bestående
anlæg
ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med regelmæssige
mellemrum.
De bedste tilgængelige teknologier, som er identificeret til nye anlæg, kan
anvendes på eksisterende anlæg efter en passende overgangsperiode.
4. Bilaget omtaler en række foranstaltninger, som
med
hensyn til omkostninger og effektivitet er meget forskellige. Valg af
foranstaltninger afhænger i de konkrete tilfælde af en række faktorer,
herunder
økonomiske vilkår, teknologisk infrastruktur og eventuelt allerede
implementeret VOC-begrænsning.
5. Bilaget tager generelt ikke højde for specifikke
VOC-arter fra de forskellige kilder, men omhandler de bedste tilgængelige
teknologier for VOC-reduktion. Ved planlægning af foranstaltninger for nogle
kilder, er det værd at overveje at prioritere de aktiviteter, der udleder
reaktive fremfor ikke-reaktive VOC’er (f.eks. i sektorer der anvender
opløsningsmidler). Dog skal der tages højde for andre indvirkninger på
miljøet
(f.eks. global klimaforandring) og på menneskers sundhed, når sådan
forbindelsesspecifikke foranstaltninger udformes.
I.
Store
kilder til emission af VOC’er fra stationære kilder
6. De største kilder til antropogene
VOC-emissioner, der
ikke indeholder metan, fra stationære kilder er følgende:
a)
brug af opløsningsmidler;
b)
olieindustrien herunder håndtering af olieprodukter;
c)
industrien for organiske kemikalier;
d)
små forbrændingskilder (f.eks. hustandsopvarmning og små
industrikedler);
e)
fødevareindustrien;
f)
jern- og stålindustrien;
g)
håndtering og behandling af affald;
h)
landbrug.
7. Listens rækkefølge afspejler kildernes generelle
vigtighed dog underkastet de usikkerheder, der er forbundet med
emissionsopstillingerne. Fordelingen af VOC-emissioner efter forskellige
kilder
afhænger i høj grad af aktivitetsområderne inden for en parts område.
II.
Generelle
muligheder for at begrænse VOC-emission
8. Der er adskillige muligheder for at begrænse og
forebygge VOC-emissioner. Foranstaltningerne til nedbringelse af VOC-emission
består først og fremmest i at ændre produkter og/eller processer (herunder
kontrol med drift og vedligeholdelse) samt ombygning af bestående anlæg.
Nedenstående liste giver en oversigt over de foranstaltninger, der findes,
som
kan implementeres alene eller kombineret:
a)
substitution af VOC’er f.eks. brug af vandbaserede
affedtningsbade, samt maling, tryksværte eller klæbemidler, som har et lavt
indhold eller ikke indeholder flygtige organiske forbindelser;
b)
reduktion ved at benytte den bedste forvaltningspraksis såsom
programmer for god husførelse og forebyggende vedligeholdelse, eller ved at
foretage procesændringer såsom brug af lukkede systemer ved anvendelse,
opbevaring og distribution af lavtkogende organiske væsker;
c)
genindvinding og/eller genanvendelse af effektivt opsamlede
flygtige organiske forbindelser ved at benytte begrænsningsteknikker såsom
adsorptions-, absorptions-, kondenserings- og membranprocesser; det ideelle
er
genanvendelse af organiske forbindelser på stedet;
d)
destruktion af effektivt opsamlede flygtige organiske forbindelser
ved at benytte begrænsningsteknikker såsom termisk eller katalytisk
forbrænding
eller biologisk rensning.
9. Det er nødvendigt med overvågning af
reduktionsprocedurerne
for at sikre, at passende begrænsningsforanstaltninger og praksis
implementeres på en hensigtsmæssig måde for at opnå en effektiv reduktion af
VOC-emissioner. Overvågning af reduktionsprocedurer vil omfatte:
a)
udarbejdelse af en oversigt over de ovenfor nævnte
begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission, der allerede er
implementeret;
b)
karakterisering og kvantificering af VOC-emissioner fra relevante
kilder ved hjælp af instrumenter eller andre teknikker;
c)
periodisk revision af implementerede reduktionsforanstaltninger
for at sikre, at de fortsat virker effektivt;
d)
regelmæssig rapportering vedrørende a), b) og c) ved hjælp af
harmoniserede procedurer til tilsynsmyndigheder;
e)
sammenligning af den faktisk realiserede reduktion af
VOC-emissioner med protokollens målsætninger.
10. Tallene for investeringer/omkostninger er
indsamlet
fra forskellige kilder. Tallene for investeringer/omkostninger knytter sig i
høj grad til specifikke sager på grund af de mange påvirkende faktorer. Hvis
man anvender enheden »omkostning pr. tons begrænset VOC« til strategiske
overvejelser for at opnå omkostningseffektivitet, skal man huske på, at sådan
specifikke tal i høj grad beror på faktorer såsom anlægskapacitet,
rensningseffektivitet og VOC-koncentrationen i ubehandlet gas, den anvendte
teknologi og valg af nye installationer i modsætning til ombygning af
eksisterende anlæg. Illustrative omkostningstal bør også baseres på
proces-specifikke parametre, f.eks. mg/m
2
behandlet (maling), kg/m
3
produkt eller kg/enhed.
11. Strategiske overvejelser om
omkostningseffektivitet
bør baseres på omkostninger i alt pro anno (inkl. anskaffelses- og
driftsomkostninger). Omkostninger til reduktion af VOC-emissioner bør også
overvejes inden for rammerne af den samlede procesøkonomi, f.eks.
indvirkningen
af begrænsningsforanstaltningerne og omkostningerne på
produktionsomkostningerne.
III.
Begrænsningsteknikker
12. De største kategorier af tilgængelige
begrænsningsteknikker til reduktion af flygtige organiske forbindelser er
anført i tabel 1. De teknikker, man har valgt at medtage i tabellen, har
været
anvendt kommercielt med et godt resultat og er i dag veletablerede. De har
overvejende været anvendt på tværs af sektorer.
13. Sektorspecifikke teknikker, herunder
begrænsning af
produkters indhold af opløsningsmidler, er anført i afsnit IV og V.
14. Det bør sikres, at implementering af disse
begrænsningsteknikker ikke skaber andre miljøproblemer. Hvis det er
nødvendigt
at anvende forbrænding, bør det kombineres med energiudnyttelse, hvor det er
muligt.
15. Ved at bruge sådanne teknikker kan der normalt
opnås
koncentrationer på under 150 mg/m
3
(som totalt kulstof ved
standardbetingelser) i udstødningsgasser. I de fleste tilfælde kan der opnås
emissionsværdier på 10-50 mg/m
3
.
16. En anden almindelig procedure til destruktion
af
ikke-halogenerede VOC’er er brug af VOC-mættede gasstrømme som sekundær
luft
eller brændsel i eksisterende energianlæg. Det kræver dog normalt
procesændringer ved pågældende anlæg, og derfor er det også udeladt af
følgende
tabel.
Tabel 1
E
n
oversigt over tilgængelige
voc-
begrænsningsteknikker,
deres effektivitet og omkostninger
Lavere koncentration i luftstrømmen
Højere koncentration i luftstrømmen
Teknik
Ef~fek~ti~vi~tet
Om~kost~ning
Ef~fek~ti~vi~tet
Om~kost~ning
Anvendelse
Termisk forbrænding**
Høj
Høj
Høj
Middel
Bred ved flow med høj koncentration
Katalytisk forbrænding**
Høj
Middel
Middel
Middel
Mere specialiseret for flow med lavere koncentrationer
Adsorption *
(aktivkulfiltre)
Høj
Høj
Middel
Middel
Bred ved flow med lav koncentration
Absorption
våd røggasrensning
-
-
Høj
Middel
Bred ved flow med høj koncentration
Kondensering*
-
-
Middel
Lav
Særlige tilfælde udelukkende ved flow med høj
koncentration
Biofiltrering
Middel til høj
Lav
Lav***
Lav
Hovedsagelig i flow med lav koncentration inkl.
lugtkontrol
Koncentration:
Lavere
<3 g/m
3
(i mange tilfælde <1 g/m
3
)
Højere
>
5 g/m
3
Effektivitet:
Høj
>
95%
Middel
80-95%
Lav
<80%
Omkostning i alt:
Høj
>
500 ECU/t begrænset VOC
Middel
150-500 ECU/t begrænset VOC
Lav
<150 ECU/t begrænset VOC
*
Disse processer kan
kombineres med udstyr til genindvinding af opløsningsmidler. Derefter følger
omkostningsbesparelser.
Besparelser som
følge af energiudnyttelse er ikke inkluderet; de kan væsentligt reducere
omkostningerne.
*
Med
bufferfiltre til at dæmpe emissions-spidsværdier opnås middel til høj
effektivitet ved middel til lave omkostninger.
17. Effektiviseringsdata udledes fra
driftserfaringer og
menes at afspejle eksisterende installationers ydeevne.
18. Omkostningsdata er mere usikre på grund af
fortolkningen af omkostninger, regnskabspraksis og anlægsspecifikke
betingelser. De anførte data er således sagsspecifikke. De omfatter omfanget
af
omkostninger for de forskellige teknikker. Omkostningerne afspejler
imidlertid
de nøjagtige forhold mellem omkostningerne forbundet med de forskellige
teknikker. Forskellene i omkostningerne mellem nye og ombyggede anlæg kan i
visse tilfælde være væsentlige, men afviger ikke tilstrækkeligt til at
rækkefølgen i tabel 1 kan ændres.
19. Valg af begrænsningsteknik vil afhænge af
parametre
såsom koncentrationen af VOC’er i ubehandlet gas, gasflowmængde, typen
af
VOC’er etc. Der vil således forekomme overlap mellem
anvendelsesområderne, og i
det tilfælde skal man vælge den efter de sagsspecifikke forhold bedst egnede
teknik.
IV.
Sektorer
20. I dette afsnit er hver VOC-udledende sektor
beskrevet ved en tabel, der indeholder de største emissionskilder,
begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier,
deres specifikke reduktionseffektivitet og de dermed forbundne omkostninger.
21. Der anføres også et overslag over det samlede
potentiale for hver sektor for at reducere VOC-emissionerne. Det maksimale
reduktionspotentiale omfatter situationer, hvor anvendelsen af
begrænsningsteknikker er lille.
22. Den processpecifikke reduktionseffektivitet bør
ikke
forveksles med tallene for hver sektors reduktionspotentiale. Førstnævnte er
tekniske muligheder, hvorimod sidstnævnte tager højde for den sandsynlige
udbredelse og andre faktorer, der påvirker hver enkelt sektor. Den
processpecifikke effektivitet anføres kun kvalitativt:
I = > 95
pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.
23. Omkostningerne afhænger af kapacitet, faktorer
der
er specifikke for de pågældende anlæg, regnskabspraksis samt andre faktorer.
Omkostningerne kan derfor variere betydeligt, hvilket er årsagen til, at der
kun anføres kvalitative oplysninger (medium, lav, høj), idet der henvises til
sammenligninger af omkostninger forbundet med de omtalte forskellige
teknologier til specifikke formål.
A. Industriel brug af opløsningsmidler
24. I mange lande er industriel brug af
opløsningsmidler
den største kilde til VOC-emissioner fra stationære kilder. I tabel 2 er
opstillet de vigtigste sektorer og begrænsningsforanstaltninger, herunder de
bedste tilgængelige teknologier og reduktionseffektivitet, og for hver sektor
er anført den bedste tilgængelige teknologi. Der kan være forskel på små og
store eller nye og gamle anlæg. Det er årsagen til, at det anførte anslåede
samlede reduktionspotentiale ligger under de værdier, der er vist i tabel 2.
Det anslåede samlede reduktionspotentiale for denne sektor er på 60 pct. En
yderligere foranstaltning til at reducere potentialet for episodisk
ozondannelse kan omfatte omformulering af de resterende opløsningsmidler.
TABEL 2
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,
reduktionseffektivitet og omkostninger for sektorer der anvender
opløsningsmidler
Emissionskilde
E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger
Re~duk~ti~ons~ef~fek~ti~vi~tet
Be~græns~nings~om~kost~nin~ger
og be~spa~rel~ser
Industriel overfladebelægning
Omlægning til:
-
pulvermaling
I
Besparelser
-
med lavt/ingen
VOC-indhold
I III
Lave omkostninger
-
højt indhold af
faste stoffer
I III
Besparelse
Forbrænding:
I II
Middel til høje omkostninger
-
termisk
I II
Middel omkostninger
-
katalytisk
I II
Middel omkostninger
Adsorption med aktivt kul
Behandling af papiroverflader
Forbrændingsanlæg
Strålehærdende/vandbaserede tryksværter
I II
I III
Middel omkostninger
Lave omkostninger
Fremstilling af biler
Omstilling til:
-
pulvermaling
I
-
vandbaserede
systemer
I II
Lave omkostninger
-
belægning med højt
indhold af faste stoffer
II
Adsorption med aktivt kul
I II
Forbrænding med genindvinding af varme
Lave omkostninger
-
termisk
I II
-
katalytisk
I II
Kommercielt malerarbejde
Med lavt/ingen VOC-indhold
Med lavt/ingen VOC-indhold
I II
I III
Middel omkostninger
Middel omkostninger
Trykning
Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler/baseret
på vand
II III
Middel omkostninger
Bogtryk: strålehærdning
I
Lave omkostninger
Adsorption med aktivt kul
I II
Høje omkostninger
Absorption
Forbrænding
I II
-
termisk
-
katalytisk
Biofiltrering inkl. bufferfilter
I
Middel omkostninger
Affedtning af metal
Skift til systemer med lavt/ingen indhold af VOC’er
I
Lukkede maskiner
Adsorption med aktivt kul
II
Lave til høje omkostninger
Afdækning, afkølet fribord
III
Lave omkostninger
Kemisk rens
Genindvindingstørretumblere og god husførelse (lukkede
kredsløb)
II III
Lave til middel omkostninger
Kondensering
II
Lave omkostninger
Adsorption med aktivt kul
II
Lave omkostninger
Flade træpaneler
Belægninger med lavt/ingen VOC-indhold
I
Lave omkostninger
I = > 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.
25. I princippet er der tre anvendelige
fremgangsmåder
med hensyn til industriel brug af opløsningsmidler: en produktorienteret
fremgangsmåde, der f.eks. resulterer i en omformulering af produktet (maling,
affedtningsmidler etc.); procesorienterede ændringer samt anvendelse af
begrænsningsteknologier. Til nogle former for industriel brug af
opløsningsmidler er der kun en produktorienteret fremgangsmåde
(malekonstruktioner,
malebygninger, industriel brug af rengøringsmidler etc.). I alle andre
tilfælde
bør den produktorienterede fremgangsmåde prioriteres, bl.a. på grund af den
positive indirekte virkning på emissionen af opløsningsmidler i
forarbejdningsindustrien. Endvidere kan emissionernes miljøpåvirkning
reduceres
ved at kombinere den bedste tilgængelige teknologi med produktomformulering
for
at erstatte opløsningsmidler med mindre skadelige alternativer. Ifølge en
kombineret fremgangsmåde af denne art kan det maksimale potentiale for en
emissionsreduktion på 60 pct. medføre en forbedret miljøindsats, der er
væsentligt højere.
26. Der foregår en hastig, løbende udvikling hen
imod
maling uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler, der er blandt de mest
omkostningseffektive løsninger. En kombination af lavt indhold af
opløsningsmidler og adsorption/forbrændingsteknikker vælges til mange anlæg.
Begrænsning af VOC-emissioner til industriel maling i stort omfang (f.eks. af
biler, husholdningsapparater) kan indføres relativt hurtigt. I flere lande er
emissionerne reduceret med så meget som 60 g/m
2
. De tekniske
muligheder for at reducere emissioner fra nye anlæg til under 20 g/m
2
er erkendt i flere lande.
27. Alternative løsninger til affedtning af
metaloverflader er vandbaseret behandling eller lukkede maskiner med aktivkul
til genindvinding med lave emissioner.
28. Der anvendes adskillige metoder til at reducere
VOC-emissioner fra diverse trykketeknikker. Disse indebærer hovedsageligt
udskiftning af tryksværte, ændringer i selve trykkeprocessen ved brug af
andre
trykkemetoder samt luftrensningsteknikker. Til flexografiske papirtryk
anvendes
tryksværte baseret på vand i stedet for opløsningsmidler, og det samme er
under
udvikling til tryk på plastik. Vandbaseret tryksværte til rastertryk og
dybtryk
er tilgængeligt til nogle formål. Brug af elektrostatisk hærdet tryksværte i
offset eliminerer VOC’er og anvendes inden for emballagetryk. Til nogle
trykkemetoder findes der UV-hærdet tryksværte. Den bedste tilgængelige
teknologi
til dybtryk er luftrensningsteknikker med brug af kuladsorption. I
emballageindustrien praktiseres dybtryk med genindvinding af opløsningsmidler
med adsorption (zeolitter, aktivkul), men der anvendes også forbrænding og
adsorption. Til varmetryk anvendes web-offset termisk eller katalytisk
forbrænding af udstødningsgasser. Forbrændingsudstyret indeholder ofte en
enhed
til genindvinding af varme.
29. Til kemisk rensning består den bedste
tilgængelige
teknologi af lukkede maskiner og filtrering af ventilationsluften ved hjælp
af
aktivkulfiltre.
B. Olieindustrien
30. Olieindustrien er en af dem der bidrager mest
til
VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne stammer fra såvel
raffinaderier som distribution (herunder transport og tankanlæg).
Kommentarerne
i det følgende vedrører tabel 3. De nævnte foranstaltninger omfatter også den
bedste tilgængelige teknologi.
31. Emissioner fra raffinaderiprocesser stammer fra
forbrænding af brændsel, afbrænding af uønskede kulbrinter, udledninger fra
vakuumsystemer og flygtige emissioner fra procesenheder såsom flanger og
forbindelser, åbnede ledninger og prøveudtagningssystemer. Andre større
VOC-emissioner fra raffinaderier og relaterede aktiviteter stammer fra
opbevaring, processer til rensning af spildevand, laste- og lossefaciliteter
såsom havne, lastvogns- og jernbaneterminaler, rørledningsterminaler og
periodiske aktiviteter såsom nedlukning, service og opstarter (eftersyn af
procesenheder).
32. Emissioner fra eftersyn af procesenheder kan
begrænses ved at udlufte dampe i beholdere til genindvindingsudstyr eller
kontrolleret afbrænding.
33. Udledninger fra vakuumsystemer kan begrænses
ved
hjælp af kondensering eller bortledning til kedler eller varmeanlæg.
34. Flygtige emissioner fra procesudstyr i
gas/damp-
eller serviceventiler til lette væsker (f.eks. automatiske kontrolventiler,
håndventiler, trykudligningsanordninger, prøveudtag, pumper, kompressorer,
flanger og forbindelser) kan reduceres eller forebygges ved regelmæssig
lækagedetektion, brug af reparationsprogrammer og forebyggende
vedligeholdelse.
Udstyr med betydelige lækager (f.eks. ventiler, pakninger, tætningsringe,
pumper etc.) kan erstattes af udstyr, der er mere læksikret. For eksempel kan
manuelle og automatiske kontrolventiler udskiftes med tilsvarende ventiler
med
bælgpakninger. Pumper til gas/damp og lette væsker kan udstyres med dobbelte
mekaniske pakninger med kontrollerede afgasningsventiler. Kompressorer kan
forsynes med pakninger med væskebarrieresystem, der forhindrer udsivning af
procesvæsker til atmosfæren, og lækager fra kompressorpakninger kan ledes til
afbrændingsskorstenen.
35. Sikkerhedsventiler for medier, der kan
indeholde
VOC’er, kan tilsluttes et gasopsamlingssystem, og de opsamlede gasser
kan
brændes i ovne eller afbrændingsskorstene.
36. VOC-emissioner fra opbevaring af råolie og
-produkter kan reduceres ved at forsyne tanke med fast tag med indvendigt
flydetag eller ved at forsyne tanke med flydetag med sekundære pakninger.
37. VOC-emissioner fra opbevaring af benzin og
andre
lette væskebestanddele kan reduceres på adskillige måder. Tanke med fast tag
kan forsynes med indvendigt flydetag med primære og sekundære pakninger eller
tilsluttes et lukket udluftningssystem og en effektiv begrænsningsanordning,
f.eks. genindvinding af damp, afbrænding eller forbrænding i procesvarmere.
Eksterne tanke med flydetag med primære pakninger kan forsynes med sekundære
pakninger og/eller suppleres med et tæt, fast tag med sikkerhedsventiler, der
kan tilsluttes en afbrændingsskorsten.
TABEL 3
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,
reduktionseffektivitet og omkostninger for olieindustrien
Emissionskilde
E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger
Re~duk~tions~ef~fek~ti~vi~tet
Be~græns~nings~om~kost~nin~ger
og be~spa~rel~ser
Olieraffinaderier
-
Flygtige
emissioner
Løbende kontrol og vedligeholdelse
III
Middel omkostninger
-
Eftersyn af
procesenheder
Dampindvinding fra afbrændingsskorstene/industriovne
I
Ikke tilgængeligt
-
Spildevandsseparator
Flydende afdækning
II
Middel omkostninger/besparelser
-
Va~kuum~pro~ces~sy~stem
Overfladekondensatorer
I
Ikke-kondenserbare VOC’er bortledt til varmeanlæg eller
ovne
-
Afbrænding af slam
Termisk forbrænding
I
Opbevaring af råolie og produkter
-
Benzin
Indvendige flydetage med sekundære pakninger
I II
Besparelser
Tanke med flydetag med sekundære pakninger
II
Besparelser
-
Råolie
Tanke med flydetag med sekundære pakninger
II
Besparelser
-
Ben~zin~ter~mi~na~ler
(lastning og losning af lastbiler, pramme og tog)
Dampgenindvindingsenhed
I II
Besparelser
-
Tankstationer
Returdampe til tankbiler
(Fase I)
I II
Lave omkostninger/besparelser
Returdampe til jordtank ved påfyldning af brændstof
(påfyldningsdyser)
(Fase II)
I (-II**)
Middel omkostninger*
I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.
*
Afhængig af
kapacitet (tankstationens størrelse), ombygning eller nye tankstationer.
Vil stige med øget
udbredelse af standardiserede påfyldningsrør på motorkøretøjer.
38. VOC-emissioner i forbindelse med håndtering og
rensning af spildevand kan reduceres på adskillige måder. Der kan installeres
begrænsningsanordninger i drænsystemer i form af vandpakninger samt
samledåser
forsynet med tætte dæksler. Kloakledninger kan tildækkes. Alternativt kan
drænsystemer lukkes helt af for atmosfæren. Olie/vand-separatorer, herunder
udskillelsesbeholdere, overfladesugere, overfald, sandstenskamre,
slambeholdere
og spildoliefaciliteter, kan forsynes med fast tag og lukket
udluftningssystem,
der leder dampe til en begrænsningsanordning, der er konstrueret til enten
genindvinding eller destruktion af VOC-dampene. Alternativt kan
olie/vandseparatorer forsynes med flydetag med primære og sekundære
pakninger.
Effektiv reduktion af VOC-emissioner fra spildevandsrenseanlæg kan opnås ved
at
dræne olie fra procesudstyr til spildoliesystemet og derved minimere flowet
af
olie til rensningsanlægget. Temperaturen på indgående vand kan også
kontrolleres for at sænke emissioner til atmosfæren.
39. Der er et stort reduktionspotentiale i sektoren
for
opbevaring og distribution af benzin. Emissionsbegrænsning, der omfatter
lastning af benzin på raffinaderiet (via mellemterminaler) indtil levering på
tankstationer defineres som fase I; begrænsning af emissioner fra
brænd~stofs~påfyldning
i biler på tankstationer defineres som fase II (jf. bilag III,
Foranstaltninger
til begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser (VOC’er)
fra
vejgående motorkøre~tøjer, stk. 33).
40. Fase I begrænsning består af genindvinding af
dampe
og opsamling af dampe ved lastning af benzin, samt genindvinding af dampe til
genindvindingsenheder. Derudover kan dampe opsamlet på tankstationer ved
tømning af benzin fra tankbiler returneres og genvindes i
dampgenindvindingsenheder.
41. Fase II begrænsning består af genindvinding af
dampe
mellem køretøjets benzintank og tankstationens underjordiske opbevaringstank.
42. Fase II sammen med fase I er den bedste
tilgængelige
teknologi til reduktion af fordampningsemission i forbindelse med
distribution
af benzin. En komplementær måde til at reducere VOC-emissioner fra opbevaring
og håndtering af benzin er at mindske brændstoffets flygtighed.
43. Det samlede reduktionspotentiale for
olieindustrien
er på op til 80 pct. Dette maksimum vil kun kunne nås, hvor den nuværende
emissionsbegrænsning er lav.
C. Industrien for organiske kemikalier
44. Den kemiske industri bidrager også væsentligt
til
VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne er af en anden art med en
lang række forurenende stoffer som følge af de mangfoldige produkter og
produktionsprocesser. Procesemissioner kan opdeles i følgende store
underkategorier: emissioner fra reaktorprocesser, luftoxidation og
destillation samt andre separationsprocesser. Andre væsentlige
emissionskilder
er lækager, opbevaring og produktoverførsel (lastning/losning).
45. I nye anlæg medfører procesændringer og/eller
nye
processer ofte en væsentlig reduktion af emissioner. Såkaldte »tilføjelses-«
eller »end-of-pipe«-teknikker såsom adsorption, absorption, termisk og
katalytisk forbrænding udgør i mange tilfælde alternative eller komplementære
teknologier. Til at reducere fordampningstab fra opbevaringstanke og
emissioner
fra lastnings- og losningsfaciliteter kan man anvende de for olieindustrien
anbefalede begrænsningsforanstaltninger, der er vist i tabel 3.
Begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier og
deres procesrelaterede reduktionseffektivitet, er vist i tabel 4.
TABEL 4
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,
reduktionseffektivitet og omkostninger for industrien for organiske
kemikalier
Emissionskilde
Emissions~be~græns~nings~for~an~stalt~ninger
Reduktions-
effektivitet
Begrænsningsomkostninger og besparelser
Flygtige emissioner
Lækagedetektion og reparationsprogrammer
-
regelmæssig
kontrol
III
Lave omkostninger
Opbevaring og håndtering
-
Se tabel 3 -
Generelle foranstaltninger:
Procesemissioner
-
kuladsorption
I - II
Ikke tilgængeligt
-
for~bræn~ding:
-
termisk
I II
Middel til høje omkostninger
-
ka~ta~ly~tisk
I - II
Ikke tilgængeligt
-
absorption
Ikke tilgængeligt
-
biofiltrering
Ikke tilgængeligt
Ikke tilgængeligt
-
afbrænding i
skorsten
-
Fremstilling af
formaldehyd
-
for~bræn~ding:
-
termisk
I
Høje omkostninger
-
ka~ta~ly~tisk
I
-
Fremstilling af
polyætylen
-
afbrænding i skorsten
I
Middel omkostninger
-
katalytisk
forbrænding
I - II
-
Fremstilling af
polysteren
-
termisk
forbrænding
I
Middel omkostninger
-
afbrænding i
skorsten
Procesændringer (eksempler):
-
Fremstilling af
vinylklorid
-
erstatning af luft
med ilt i oxychloreringsfasen
II
Ikke tilgængeligt
-
afbrænding i
skorsten
I
Middel omkostninger
-
Fremstilling af
polyvinylklorid
-
op~slæm~nings~strip~ning
af monomer
II
Ikke tilgængeligt
-
absorption med
nitro-2 methyl-propanol-1
I
Besparelser
-
Fremstilling af
polypropylen
-
katalysator med
højt udbytte
I
Ikke tilgængeligt
-
Fremstilling af
ætylenoxid
-
erstatning af luft
med ilt
I
Ikke tilgængeligt
* I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.
46. Det gennemførlige samlede reduktionspotentiale
for
industrien for organiske kemikalier er på op til 70 pct. afhængig af
industrisammensætningen og i hvilket omfang, der forekommer
begrænsningsteknologier og praksis.
D. Stationær forbrænding
47. Optimal reduktion af VOC-emissioner fra
stationær forbrænding
afhænger af den effektive brændstofudnyttelse på nationalt plan (tabel 5).
Det
er også vigtigt at sikre effektiv forbrænding af brændstof ved hjælp af gode
driftsprocedurer, effektive forbrændingsanordninger og avancerede systemer
til
styring af forbrænding.
TABEL 5
Begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission
for stationære forbrændingskilder
Emissionskilde
Emissionsbegrænsningsforanstaltninger
Små forbrændingskilder
Energibesparelse, f.eks. isolering
Regelmæssig kontrol
Udskiftning af gamle ovne
Naturgas og fyringsolie i stedet for fast brændsel
Centralvarmesystem
Fjernvarmesystem
Industrielle og kommercielle kilder
Energibesparelser
Bedre vedligeholdelse
Ændring af brændselstype
Ændring af ovn og belastning
Ændring af brændebetingelser
Stationære interne forbrændingskilder
Katalysatorer
Termiske reaktorer
48. Specielt for mindre systemer er der stadig et
betydeligt reduktionspotentiale, især ved afbrænding af fast brændsel.
Generelt
kan en reduktion af VOC’er opnås ved at udskifte gamle ovne/kedler
og/eller ved
brændselsomlægning til gas. Udskiftning af ovne til opvarmning af
enkeltværelser med centralvarmesystemer og/eller en generel udskiftning af
individuelle opvarmningssystemer nedbringer forureningen, der skal dog tages
højde for den samlede energieffektivitet. Brændselsomlægning til gas er en
meget effektiv begrænsningsforanstaltning forudsat, at distributionssystemet
er
læksikret.
49. VOC-reduktionspotentialet for kraftværker er
ubetydeligt for de fleste lande. På grund af usikkerheden forbundet med
udskiftning/brændselsomlægning, kan der ikke oplyses nogen tal for det
samlede
reduktionspotentiale og dermed forbundne omkostninger.
E. Fødevareindustrien
50. Fødevareindustrien omfatter en lang række
VOC-udledende processer fra store og små anlæg (tabel 6). De største kilder
til
VOC-emissioner er følgende:
a)
produktion af alkoholiske drikkevarer;
b)
bagning;
c)
udvinding af vegetabilsk olie ved hjælp af mineralolie;
d)
destruktion af dyr.
Alkohol er den væsentligste flygtige organiske forbindelse i
forbindelse med
a)
og
b).
Alifatiske kulbrinter er de væsentligste
flygtige organiske forbindelser i forbindelse med
c).
51. Andre potentielle kilder omfatter:
a)
sukkerindustrien og brug af sukker;
b)
ristning af kaffe og nødder;
c)
stegning (pommes frites, franske kartofler, etc.);
d)
fiskemelsforarbejdning;
e)
tilberedning af kød, etc.
52. VOC-emissioner er typisk i lugtform i lave
koncentrationer med højt flowvolumen og vandindhold. Derfor har en
reduktionsteknik været brug af biofiltre. Konventionelle teknikker som
absorption, adsorption, termisk og katalytisk forbrænding har også været
anvendt. Den væsentligste fordel ved biofiltre er den lave driftsomkostning
sammenlignet med andre teknikker. Ikke desto mindre er det nødvendigt med
periodisk
vedligeholdelse.
53. Det kan være praktisk for større
fermenteringsanlæg
og bagerier at genindvinde alkohol ved hjælp af kondensering.
54. Emissioner af alifatiske kulbrinter fra
olieudvinding minimeres ved hjælp af lukkede kredsløb og god husførelse for
at
forhindre tab fra ventiler og pakninger, etc. Forskellige oliefrø kræver
forskellige mængder mineralolie til udvinding. Olivenolie kan udvindes
mekanisk, hvorfor det ikke er nødvendigt at anvende mineralsk olie.
55. Det teknologisk gennemførlige samlede
reduktionspotentiale i fødevareindustrien er anslået til at være på op til 35
pct.
TABEL 6
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,
reduktionseffektivitet og omkostninger for fødevareindustrien
Emissionskilde
Emissionsbegrænsnings-foranstaltninger
Reduktions-
effektivitet
Begrænsningsomkostninger
Generelt
Lukkede kredsløb
Bio-oxidation
Kondensering og behandling
Adsorption/absorption
Termisk/katalytisk forbrænding
II
I
Lav*
Høj
Bearbejdning af vegetabilsk olie
Procesintegrerede foranstaltninger
Adsorption
Membranteknik
Afbrænding i industriovne
III
Lav
Destruktion af dyr
Biofiltrering
II
Lav*
*
Da processerne
normalt anvendes til gasser med lave VOC-koncentrationer er omkostningerne
pr.
m
3
gas lave, selvom udgifterne pr. tons begrænset VOC er høj.
I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = <80 pct.
F. Jern- og stålindustrien (herunder jernlegeringer,
støbning etc.)
56. I jern- og stålindustrien kan VOC-emissioner
stamme
fra forskellige kilder:
a)
forarbejdning af tilførselsmaterialer (koksværker;
agglomereringsanlæg: sintring, granulering, brikettering; skrothåndtering);
b)
metallurgiske reaktorer (pulverbuesvejsning; lysbuesvejsning;
konversionsreaktorer, især ved brug af skrot; (åbne) kupolovne; højovne);
c)
produkthåndtering (støbning; kedler med efterbrændere; og
valseværk).
57. Ved at reducere kulstofbæreren i råmaterialer
(f.eks. på sintringsbånd) reduceres de potentielle VOC-emissioner.
58. Ved åbne metallurgiske reaktorer kan der især
forekomme VOC-emissioner fra forurenet skrot og pyrolytiske betingelser. Man
skal især være opmærksom på opsamling af gasser fra opladnings- og
tapningsoperationer for at minimere flygtige VOC-emissioner.
59. Man skal især være opmærksom på skrot, der er
forurenet med olie, fedt, maling etc. samt på separering af støv
(ikke-metalliske dele) fra metalskrot.
60. Forarbejdning af produkter medfører ofte
flygtige
emissioner. Ved støbning forekommer der emission af pyrolysegasser
hovedsagelig
fra organisk bundet sand. Sådan emission kan reduceres ved, at man vælger
lavt
emitterende bindemidler og/eller minimerer mængden af bindemidler. Der er
foretaget tests med biofiltre til sådanne røggasser. Olietåge i luften fra
valseværk kan reduceres til meget lave niveauer med filtrering.
61. Koksværker er en betydelig VOC-emissionskilde.
Emissionerne forekommer fra: gaslækager i koksovne, tab af VOC’er, der
normalt
omledes til tilhørende destilleringsanlæg, samt fra afbrænding af koksovnsgas
og anden brændsel. VOC-emissioner kan primært reduceres med følgende
foranstaltninger: bedre tætning mellem ovndøre og rammer samt mellem
påfyldningsåbninger og dæksler; opretholdelse af udsugning fra ovne selv
under
påfyldning; tørkøling enten ved direkte afkøling med inert gas eller
indirekte
vandkøling; skubning direkte til afkølingsenheden samt effektiv afskærmning
ved
skubbeoperationer.
G. Håndtering og behandling af affald
62. For fast kommunalt affald er de vigtigste mål
at
reducere mængden af produceret affald samt reducere mængden, der skal
behandles. Derudover bør affaldsbehandlingen optimeres miljømæssigt.
63. Hvis der anvendes lossepladsprocesser, bør
begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission i forbindelse med
behandling af kommunalt affald kædes sammen med effektiv opsamling af gasser
(hovedsageligt metan).
64. Sådanne emissioner kan destrueres (afbrænding).
En
anden mulighed er gasrensning (bio-oxidation, absorption, aktivt kul,
adsorption), der resulterer i anvendelse af gassen til energiproduktion.
65. Lossepladser med industriaffald, der indeholder
VOC’er, resulterer i VOC-emissioner. Det skal man tage højde for, når
man
opstiller en affaldsstyringspolitik.
66. Det samlede reduktionspotentiale er anslået til
30
pct., selvom dette tal omfatter metan.
H. Landbrug
67. De væsentligste kilder til VOC-emissioner fra
landbruget
er følgende:
a)
afbrænding af landbrugsaffald, især halm og stubbe;
b)
brug af organiske opløsningsmidler i pesticidformuleringer;
c)
anaerob nedbrydning af dyrefoder og -affald.
68. VOC-emissioner nedbringes ved hjælp af:
a)
kontrolleret bortskaffelse af halm i modsætning til
markafbrænding, der er almindelig praksis;
b)
minimalt brug af pesticider med højt indhold af organiske
opløsningsmidler og/eller brug af emulsioner eller vandbaserede
formuleringer;
c)
kompostering af affald, iblanding af halm i husdyrgødning etc.;
d)
reduktion af luftforurening fra stalde, tørringsanlæg til
husdyrgødning etc. ved hjælp biofiltre, adsorption etc.
69. Desuden er det en mulighed at reducere emission
af
gas fra dyr ved at ændre deres foder og genindvinde gasser til brændsel.
70. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
anslå
reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra landbruget.
V. Produkter
71. I tilfælde, hvor begrænsningsteknikker ikke kan
anvendes, er den eneste mulighed for at reducere VOC-emissioner at ændre de
anvendte produkters sammensætning. De pågældende vigtigste sektorer og
produkter er: klæbemidler anvendt i husholdninger, let industri, forretninger
og kontorer; maling til brug i husholdninger; rengøringsmidler til privat
brug
og midler til personlig pleje; kontorprodukter såsom rettevæske og
bilplejeprodukter. I enhver anden situation, hvor produkter, som de der er
nævnt ovenfor, anvendes (f.eks. maling, let industri), er ændring af
produktsammensætningen langt at foretrække.
72. Foranstaltninger til reduktion af
VOC-emissioner fra
sådanne produkter er:
a)
produktsubstitution;
b)
produktomformulering;
c)
anden emballage, specielt til omformulerede produkter.
73. Instrumenter konstrueret til at påvirke
forbrugervalg omfatter:
a)
mærkning, der sikrer, at forbrugerne er velinformeret om
VOC-indhold;
b)
aktiv tilskyndelse til at anvende produkter med lavt VOC-indhold
(f.eks. »Blue Angel« ordningen);
c)
skattemæssige incitamenter forbundet med VOC-indhold.
74. Effektiviteten af disse foranstaltninger
afhænger af
VOC-indholdet i de involverede produkter samt tilgængelighed og godkendelse
af
alternativer. Omformulering bør kontrolleres for at sikre, at produkterne
ikke
skaber andre problemer (f.eks. forøget udslip af CFC’er
(chlorfluorcarboner)).
75. Produkter, der indeholder VOC’er, anvendes
både i
husholdninger og til industrielle formål. I begge tilfælde kan brug af
alternativer med lavt indhold af opløsningsmidler medføre ændringer i
påføringsudstyr og i arbejdsmetoder.
76. Maling, der normalt bruges i husholdninger og
til
industrielle formål, har et gennemsnitligt indhold af opløsningsmidler på
mellem 25 og 60 pct. Til de fleste anvendelser er alternative produkter med
lavt indhold eller intet indhold af opløsningsmidler tilgængelige eller under
udvikling:
a)
maling til brug i den lette industri:
pulvermaling = 0
pct. VOC-indhold
vandbaseret maling =
10 pct. VOC-indhold
maling med lavt
indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold
b)
maling til privat brug:
vandbaseret maling =
10 pct. VOC-indhold
maling med lavt
indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold
Skift til alternative malingstyper forventes at resultere i en
samlet reduktion af VOC-emissioner på mellem 45 og 60 pct.
77. De fleste klæbemiddelprodukter anvendes i
industrien, og privat brug udgør mindre end 10 pct. Ca. 25 pct. af de
anvendte
klæbemidler indeholder VOC-opløsningsmidler. Indholdet af opløsningsmidler i
disse klæbemidler varierer meget og kan udgøre halvdelen af produktets vægt.
Alternativer uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængelige
til adskillige anvendelsesområder. Denne kildekategori har således et stort
reduktionspotentiale.
78. Tryksværte anvendes primært til industrielle
trykkeprocesser med varierende indhold af opløsningsmidler på helt op til 95
pct. Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængeligt til de
fleste trykkeprocesser eller er under udvikling, især til tryk på papir ( jf.
stk. 28).
79. Mellem 40 og 60 pct. af VOC-emissioner fra
husholdningsprodukter (herunder kontorprodukter og produkter til bilpleje)
stammer fra aerosoler (drivmidler). Der er tre grundlæggende måder til at
reducere VOC-emissioner fra forbrugerprodukter:
a)
substitution af drivmidler og brug af mekaniske pumper;
b)
omformulering;
c)
ændret emballage.
80. Reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra
forbrugerprodukter er anslået til 50 pct.
Bilag III
Foranstaltninger til begrænsning af emission af
flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra vejgående motorkøretøjer
Indledning
1. Bilaget bygger på oplysninger om
emissionsbegrænsningsresultater og omkostninger indeholdt i
forvaltningsorganets og dets udvalgs officielle dokumentation; i rapporten om
flygtige organiske forbindelser fra vejgående motorkøretøjer: Kilder og
begrænsningsmuligheder, udarbejdet for arbejdsgruppen for flygtige organiske
forbindelser; i dokumentation fra Inland Transport Committee of the Economic
Commission for Europe (ECE) (ECE’s transportkomité) og dens udvalg
(navnlig
følgende dokumenter TRANS/SC1/WP.29/R.242, 486 og 506); samt på supplerende
oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.
2. Det vil være nødvendigt regelmæssigt at ændre
bilaget
i lyset af, at erfaringerne med nye køretøjer udstyret med
emissionsbegrænsende
teknik og udviklingen af alternative brændstoffer samt med ombygning og andre
strategier stadig vokser. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende
gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde
økonomisk hensigtsmæssige teknologier til opfyldelse af deres forpligtelser i
henhold
til protokollen. Indtil der foreligger andre oplysninger, vedrører dette
bilag
udelukkende vejgående motorkøretøjer.
I. Store
kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer
3. Kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer er
opdelt
i:
a)
emissioner fra udstødningsrør;
b)
emissioner fra fordampning og
brændstofspåfyldning og
c)
emissioner fra
krumtaphuse.
4. Vejtransport (uden distribution af benzin) er en
vigtig kilde til antropogen VOC-emission i de fleste ECE-lande; den tegner
sig
for 30 til 45 pct. af den samlede menneskeskabte VOC-emission i hele
ECE-regionen. Langt den største del af VOC-emissionerne fra vejtransport
stammer fra de benzindrevne køretøjer, der tegner sig for 90 pct. af den
samlede trafikemission af VOC’er (hvoraf 30 til 50 pct. udgør
fordampningsemission).
Emissioner fra fordampning og påfyldning kan primært henføres til benzin, og
de
anses for at være meget lave for diesel.
II. Generelle
aspekter vedrørende teknologier til begrænsning af VOC-emissioner fra
vejgående
motorkøretøjer
5. De i dette bilag omfattede motorkøretøjer er
personbiler, lette og tunge vejgående erhvervskøretøjer, motorcykler og
knallerter.
6. Eftersom dette bilag omhandler såvel nye
køretøjer
som køretøjer i brug, fokuserer det primært på VOC-emissionsbegrænsning for
nye
typer motorkøretøjer.
7. Bilaget giver også retningslinjer for
indvirkningen
af ændringer i benzins egenskaber på VOC-fordampningsemission. Substitution
af
brændstof (f.eks. naturgas, flaskegas (LPG), metanol) kan også bidrage til
reduceret VOC-emission, men er ikke omhandlet i dette bilag.
8. De anførte omkostninger for de forskellige
metoder er
overslag over fremstillingsomkostninger og ikke detailpriser.
9. Det er vigtigt at sikre, at køretøjerne i brug
opfylder emissionsnormerne. Det kan ske ved at sikre overensstemmelse i
produktionsfasen, holdbarhed i hele køretøjets levetid, garanti på
emissionsbegrænsende komponenter samt tilbagekaldelse af defekte køretøjer.
Løbende emissionsbegrænsningsresultater for køretøjer i brug kan også sikres
med effektive syns- og vedligeholdelsesprogrammer samt foranstaltninger mod
manipulering og brug af forkert brændstof.
10. Emissioner fra køretøjer i brug kan reduceres
med
programmer til f.eks. begrænsning af brændstofsflygtighed, økonomiske
incitamenter til at fremme hurtig indførelse af hensigtsmæssig teknologi,
tilsætning af iltholdige forbindelser i små mængder samt ombygning.
Begrænsning
af brændstofsflygtighed er den mest effektive foranstaltning til at reducere
VOC-emissioner fra motorkøretøjer i brug.
11. Teknologier, der omfatter katalysatorer, kræver
brug
af blyfri brændstof. Blyfri benzin bør derfor generelt være tilgængeligt.
12. Foranstaltninger til at reducere VOC- og andre
emissioner med regulering af bytrafik og fjerntrafik, selvom de ikke uddybes
nærmere i dette bilag, er vigtige som en yderligere effektiv metode til at
reducere VOC-emissioner. De vigtigste trafikstyringsforanstaltninger sigter
mod
at forbedre fordelingen på transportform gennem taktiske, strukturelle,
finansielle og restriktive elementer.
13. VOC-emissioner fra motorkøretøjer uden
VOC-reducerende teknologi indeholder betydelige koncentrationer af toksiske
forbindelser, hvoraf nogle er kendt som værende kræftfremkaldende. Ved at
anvende VOC-reducerende teknologier (til udstødningsrør, fordampning,
brændstofspåfyldning og krumtaphuse reducerer man disse toksiske emissioner
generelt i samme omfang som de opnåede VOC-reduktioner. Omfanget af toksiske
emissioner kan også reduceres ved at modificere visse brændstofsparametre
(f.eks. ved at reducere indholdet af benzen i benzin).
III.
Teknologier til begrænsning af emissioner fra udstødningsrør
a) Benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer
14. De vigtigste teknologier til begrænsning af
VOC-emissioner er vist i tabel 1.
15. Sammenligningsgrundlaget i tabel 1 er
teknologimulighed B, der repræsenterer ikke-katalytisk teknologi konstrueret
som svar på de krav, Amerikas Forenede Stater stillede for 1973/74 eller på
ECE-forordning nr. 15-04 udstedt i henhold til overenskomsten fra 1958 om
indførelse
af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse
af
udstyr og dele til motorkøretøjer. Tabellen opstiller også opnåelige
emissionsniveauer for uregulerede og regulerede katalysatorer samt dermed
forbunde omkostninger.
TABEL 1
Teknologier til begrænsning af emissioner fra
udstødningsrør for benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer
Teknologimulighed
Emissionsniveau (%)
Omkostning* (US$)
4-takt
2-takt
A.
Ureguleret situation
400
900
-
B.
Motorændringer (motorkonstruktion, karburator- og
tændingssystemer, luftindsprøjtning)
100
(1,8 g/km)
-
C.
Ureguleret katalysator
50
-
150-200
D.
Reguleret tre-vejs-katalysator
10-30
-
250-450***
E.
Avanceret reguleret tre-vejs-katalysator
6
-
350-600***
*
Estimater over
ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj i forhold til teknologimulighed B.
Omkostninger til
motorændringer fra mulighed A B er anslået til US$ 40-100.
*
Ved
teknologimulighed D og E er CO- og NO
x
-emissioner også væsentligt
reduceret udover VOC-reduktionerne. Teknologimulighed B og C kan også
resultere
i nogen CO- og/eller NO
x
-begrænsning.
16. Det »uregulerede« niveau (A) i tabel 1 henviser
til
situationen i 1970 i ECE-regionen, men kan stadig forekomme i visse områder.
17. Emissionsniveauet i tabel 1 er for emissioner
målt
ved hjælp af standardtestprocedurer. Emissioner fra køretøjer på vejene kan
afvige væsentligt bl.a. på grund af indvirkningen fra den omgivende
temperatur,
driftsbetingelser, brændstofsegenskaber og vedligeholdelse.
Reduktionspotentialet
vist i tabel 1 anses dog for at være repræsentativt for reduktioner, der kan
opnås ved brug.
18. Den bedste nuværende tilgængelige teknologi er
mulighed D. Denne teknologi opnår store reduktioner af VOC-, CO- og NO
x
-emissioner.
19. Som svar på lovprogrammer til opnåelse af
yderligere
reduktion af VOC-emissioner (f.eks. i Canada og USA), udvikles der avancerede
regulerede tre-vejs-katalysatorer (mulighed E). Disse forbedringer vil
fokusere
på mere effektiv motorstyring, forbedrede katalysatorer, egendiagnosesystemer
(OBD) samt andre tekniske fremskridt. Disse systemer vil blive den bedste
tilgængelige teknologi i midten af 1990’erne.
20. En særlige kategori er biler med
totaktsmotorer, der
anvendes i dele af Europa; disse biler har i dag meget høje VOC-emissioner.
Kulbrinte-emissioner fra totaktsmotorer er typisk på mellem 45,0 og 75,0 g
pr.
test ifølge de europæiske kørecykler. Der udføres p.t. forsøg på at
modificere
og anvende katalytisk efterbehandling for denne type motor. Det er nødvendigt
med
oplysninger om reduktionspotentialer og holdbarhed for disse løsninger.
Derudover er man i færd med at udvikle forskellige
totaktsmotorkonstruktioner,
der har potentiale for lavere emissioner.
b) Dieseldrevne personbiler og erhvervskøretøjer
21. Dieseldrevne personbiler og lette
er~hvervs~køretøjer
har meget lave VOC-emissioner, generelt lavere end emissioner fra
benzindrevne
biler med regulerede katalysatorer. Dog er deres emission af partikler og NO
x
højere.
22. Ingen ECE-lande har på nuværende tidspunkt
strenge
programmer til begrænsning af VOC-emissioner fra udstødningsrør på tunge
dieseldrevne erhvervskøretøjer på grund af deres generelt lavere
VOC-emission.
Mange lande har dog programmer til begrænsning af dieselpartikler, og den
anvendte teknologi til begrænsning af partikler (f.eks. forbedringer af
forbrændingskamre og indsprøjtningssystemer) har også lavere VOC-emissioner
som
netto slutresultat.
23. VOC-emissioner fra udstødningsrør på
dieseldrevne
tunge erhvervskøretøjer forventes reduceret med to tredjedele som følge af et
strengt partikelbegrænsningsprogram.
24. De VOC-arter, der udledes fra dieseldrevne
motorer,
er forskellige fra de, der udledes fra benzindrevne motorer.
c) Motorcykler og knallerter
25. Teknologier til begrænsning af VOC-emissioner
fra
motorcykler er sammenfattet i tabel 2. Gældende ECE-forordninger (R.40) kan
normalt opfyldes uden reduktionsteknologier. De fremtidige østrigske og
schweiziske normer kan kræve oxiderende katalysatorer på især totaktsmotorer.
26. For totaktsknallerter med små oxiderende
katalysatorer kan der opnås en VOC-emissionsreduktion på 90 pct. med en
ekstra
produktionsomkostning på US$ 30-50. Normer, der kræver denne teknologi, er
allerede gældende i Østrig og Schweiz.
TABEL 2
Teknikker til begrænsning af emissioner fra
udstødningsrør og resultater for motorcykler
Teknologimulighed
Emissionsniveau (%)
Omkostning* (US$)
4-takt
2-takt
A.
Ureguleret
400
(9,6 g/km)
100
(2 g/km)
-
B.
Den bedste uden katalysator
200
60
-
C.
Oxyderende katalysator, sekundær luft
30-50
20
50
D.
Reguleret tre-vejs-katalysator
Finder ikke anvendelse
10**
350
*
Estimater over
ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.
Forventes
tilgængeligt i 1991 for nogle få bestemte motorcykeltyper (prototyper
allerede
konstrueret og afprøvet).
IV.
Teknologier til begrænsning af emissioner fra fordampning og
brændstofspåfyldning
27.
Fordampningsemissioner
består af brændstofsdampe fra motoren og brændstofsystemet. De opdeles i
følgende grupper:
a)
dagsemissioner, der stammer fra brændstofstankens »ånding«, når
den opvarmes og afkøles i løbet af en dag;
b)
emissioner fra varmeophobning under parkering fremkaldt af varmen
fra motoren efter den er slukket;
c)
driftstab fra brændstofsystemet når motoren er i drift;
d)
hviletab f.eks. fra åbne kulfiltre (hvor sådanne anvendes) og fra
nogle brændstofsystemers plastikmaterialer, der angiveligt udsættes for
gennemtrængningstab, hvor benzin langsomt diffunderer gennem materialet.
28. Begrænsningsteknologien, der typisk anvendes
til
fordampningsemissioner fra benzindrevne køretøjer omfatter et aktivt
kulfilter
(og tilhørende rørføring) samt et udluftningssystem til afbrænding af
VOC’er på
en kontrolleret måde i motoren.
29. Erfaring med eksisterende programmer til
begrænsning
af fordampningsemissioner i Amerikas Forenede Stater antyder, at systemer til
begrænsning af fordampningsemission ikke har givet den ønskede begrænsning,
specielt på dage med stor tendens til høje ozonniveauer. Det skyldes til
dels,
at den anvendte benzins flygtighed er meget større end flygtigheden for
benzin,
der bruges til typegodkendelse, samt en utilstrækkelig testprocedure, der
resulterede i en utilstrækkelig begrænsningsteknologi. Amerikas Forenede
Staters programmer i 1990’erne til begrænsning af fordampningsemission
vil
lægge vægt på brændstof med begrænset flygtighed til brug i sommerperioder
samt
en forbedret testprocedure til at fremme avancerede systemer til
fordampningsbegrænsning, som vil medføre kontrol med biler i brug af de i
stk. 27 omtalte fire emissionskilder. Den eneste mest
omkostningseffektive
foranstaltning til at reducere VOC-emissioner i lande med benzin med høj
flygtighed er at reducere flygtigheden af den anvendte benzin.
30. Generelt kræver effektiv begrænsning af
fordampningsemission, at man overvejer, at:
a)
begrænse benzinens flygtighed tilpasset klimaforholdene;
b)
anvende en passende testprocedure.
31. Tabel 3 indeholder en liste over
begrænsningsmuligheder, reduktionspotentialer og anslåede omkostninger, hvor
mulighed B er den for tiden bedste tilgængelige begrænsningsteknologi.
Mulighed
C vil snart blive den bedste tilgængelige teknologi og vil udgøre en
væsentlig
forbedring i forhold til mulighed B.
TABEL 3
Foranstaltninger til begrænsning af
fordampningsemissioner og reduktionspotentialer for benzindrevne personbiler
og
lette erhvervskøretøjer
Teknologimulighed
VOC-reduktionspotentiale (pct.)
1
Omkostning (US$)
2
A.
Lille filter, lempelige damptryk (RVP)
kriterier
3
,
1980’ernes amerikanske testprocedure
< 80
20
B.
Lille filter, strenge damptryk RVP) kriterier
4
,
1980’ernes amerikanske testprocedure
80-95
20
C.
Avanceret fordampningsbegrænsning, strenge damptryk (RVP)
kriterier
4
, 1990’ernes amerikanske testprocedure
5
.
> 95
33
1
I
forhold til ureguleret situation.
2
Estimater
over ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.
3
Reid
vapour pressure = Reid damptryk.
4
Baseret
på amerikanske data, idet der forudsættes en RVP-grænse på 62 kPa i en varm
periode med en omkostning på US$ 0,0038/l. Når der tages højde for de
brændstoføkonomiske fordele ved benzin med lavt RVP, er det korrigerede
omkostningsestimat på US$ 0,0012/l.
5
I
1990’erne udformes de amerikanske testprocedurer til den mere effektive
begrænsning af multiple dags~emis~sioner, driftstab, drift ved højere
omgivende
temperaturer, betingelser med varmeophobning under parkering efter udvidet
drift samt hviletab.
32. Brændstofsøkonomiske fordele ved begrænsning af
fordampningsemission er anslået til mindre end 2 pct. Fordelene skyldes
brændstoffets større energitæthed og lavere damptryk (RVP) samt forbrændingen
af opfangede dampe fremfor udluftning.
33. I princippet kan emissioner, der udslippes ved
påfyldning af brændstof på køretøjer, genindvindes af systemer installeret på
tankstationer (fase II) eller systemer i køretøjerne. Begrænsningssystemer på
tankstationer er en gennemprøvet teknologi, mens systemer i køretøjer har
været
demonstreret ved adskillige prototyper. Spørgsmålet om sikkerheden ved brug
af
udstyr til genindvinding af benzindampe i biler er ved at blive undersøgt.
Det
kan vise sig nødvendigt at udvikle sikkerhedsforskrifter for udstyr til
genindvinding af benzindampe i biler for at opnå en sikker konstruktion. Fase
II-begrænsning kan implementeres hurtigere, idet tankstationer i bestemte
områder kan udstyres med disse begrænsningsforanstaltninger. Fase
II-begrænsning er til gavn for alle benzindrevne køretøjer, mens systemer i
biler kun er til gavn for nye køretøjer.
34. Eftersom der p.t. ikke forekommer begrænsning
af
fordampningsemission fra motorcykler og knallerter i ECE-regionen, kan de
samme
generelle begrænsningsteknologier for benzindrevne køretøjer anvendes.
Bilag IV
Klassificering af flygtige organiske forbindelser
(VOC’er) ud fra deres fotokemiske potentiale for ozondannelse (POCP)
1. For at vejlede om det arbejde, der skal udføres,
giver dette bilag et sammendrag af tilgængelige oplysninger og identificerer
de
elementer, der endnu skal udvikles. Bilaget er baseret på oplysninger om
kulbrinter og ozondannelse indeholdt i to noter udarbejdet for arbejdsgruppen
for
flygtige organiske forbindelser (EB.AIR/WG.4/R.11 og R.13/Rev.1); og på
resultater af yderligere forskning udført især i Østrig, Canada, Tyskland,
Nederlandene, Sverige, Storbritannien, Amerikas Forenede Stater og af EMEP
Centret-Vest (MSC-W) for sammenfatning af meteorologiske oplysninger; samt på
supplerende oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.
2. Det endelige mål med POCP-princippet er at give
vejledning om regional og national politik til begrænsning af flygtige
organiske forbindelser (VOC’er), idet der tages højde for indvirkningen
af hver
enkelt VOC-art samt VOC-emissioner fra sektorer på episodisk ozondannelse
udtrykt som fotokemisk potentiale for ozondannelse (POCP), der defineres som
ændringen i den fotokemiske ozondannelse som følge af en ændring i emissionen
af en bestemt flygtig organisk forbindelse. POCP kan fastslås ved fotokemiske
modelberegninger eller ved laboratorieforsøg, og tjener til at illustrere
forskellige aspekter ved episodisk dannelse af oxidanter, f.eks.
spids-ozonværdi
eller akkumuleret ozondannelse i løbet af en episode.
3. POCP-konceptet er introduceret, fordi der er
stor
variation i bestemte VOC’ers indvirkning på episodisk ozondannelse. Et
grundlæggende træk ved konceptet er, at når der forekommer sol og NO
x
,
danner alle VOC’er ozon på samme måde til trods for stor variation i de
betingelser, hvorunder ozonen dannes.
4. Forskellige fotokemiske beregningsmodeller
indikerer,
at det er nødvendigt med en betydelig reduktion af VOC- og NO
x
-emissioner
(mere end 50 pct. for at opnå betydelig ozonreduktion). Dertil kommer, at de
største ozonkoncentrationer tæt ved jorden reduceres mindre end
proportionalt,
når VOC-emissioner reduceres. I princippet er denne virkning vist ved
teoretisk
scenarieberegning. Når alle arter reduceres i lige stort omfang, reduceres de
maksimale ozonværdier (over 75 ppb timegennemsnit) i Europa, afhængig af det
eksisterende ozonniveau, kun med 10-15 pct., hvis mængden af menneskeskabte
VOC-emissioner, der ikke indeholder metan, reduceres med 50 pct.
Modsætningsvis,
hvis emissioner af de vigtigste (set ud fra POCP og masseværdier eller
reaktivitet) menneskeskabte VOC-arter, der ikke indeholder metan, blev
reduceret med 50 pct. (masse), er det beregnede resultat en 20-30 pct.
reduktion af koncentrationen af episodisk spids-ozon. Det bekræfter fordelene
ved at benytte POCP-princippet til at fastslå prioriteringer for begrænsning
af
VOC-emissioner og viser klart, at VOC’er i det mindste kan opdeles i
store
kategorier alt efter deres betydning for episodisk ozondannelse.
5. POCP-værdier og reaktivitetsomfang er beregnet
som
skøn, der hver især er baseret på et bestemt scenarie (f.eks.
emissionsstigninger og fald, luftmassers bevægelsesbaner) og rettet mod et
bestemt mål (f.eks. koncentrationen af spids-ozon, integreret ozon,
gennemsnitlig ozon). POCP-værdier og reaktivitetsomfang afhænger af kemiske
mekanismer. Der er helt klart forskel på de forskellige POCP-skøn, der i
nogle
tilfælde kan variere mere end 4 gange. POCP-tallene er ikke konstante, men
varierer i tid og rum. For eksempel: det beregnede POCP for ortho-xylen i den
såkaldte bevægelsesbane »Frankrig-Sverige« har en værdi på 41 den første dag
og
97 den femte dag af dens færd. Ifølge beregninger fra EMEP Centret-Vest
(MSC-W)
for sammenfatning af meteorologiske oplysninger varierer POCP for ortho-xylen
for O
3
over 60 ppb mellem 54 og 113 (5 til 95 percentiler) for
EMEP-områdets gitre. Variationen af POCP over tid og rum skyldes ikke kun
VOC-sammensætningen af luftmassen som følge af menneskeskabte emissioner, men
er også et resultat af meteorologiske variationer. Faktum er, at enhver
reaktiv
VOC kan bidrage til episodisk dannelse af fotokemiske oxidanter i større
eller
mindre omfang afhængig af koncentrationerne af NO
x
og VOC samt
meteorologiske parametre. Kulbrinter med lav reaktivitet som metan, metanol,
etan og nogle chlorerede kulbrinter bidrager meget lidt til denne proces. Der
er også forskelle som følge af meteorologiske variationer på forskellige dage
og over Europa generelt. POCP-værdier er implicit afhængige af, hvordan
emissionsopgørelserne beregnes. P.t. er der ingen konsistente metoder eller
oplysninger tilgængelige for Europa. Det er helt klart, at der skal arbejdes
mere med POCP-princippet.
6. Naturlige isopren-emissioner fra løvtræer sammen
med
kvælstofoxider (NO
x
) især fra menneskeskabte kilder kan bidrage
betydeligt til ozondannelse i varmt sommervejr i områder dækket med mange
løvtræer.
7. Tabel 1 viser en gruppering af VOC-arter efter
deres
betydning ved episodisk dannelse af spids-ozonkoncentrationer. Der er valgt
tre
grupper. I tabel 1 er betydningen udtrykt ud fra VOC-emission pr. masseenhed.
Nogle kulbrinter såsom n-butan er af betydning, pga. deres masseemission,
selvom det ikke umiddelbart fremgår, når man ser på deres OH-reaktivitet.
TABEL 1
Klassificering af VOC’er i tre grupper efter deres
betydning for episodisk ozondannelse
Stor
betydning
Parafiner
Aromastoffer
Alkaner
> C6 alkaner undtagen 2,3 dimetylpentan
Aldehyd
Alle aldehyder undtagen benzaldehyd
Biogener
Isopren
Mindre
betydning
Alkaner
C3-C5 alkaner og 2,3 dimetylpentan
Ketoner
Metyl ethyl keton og metyl t-butyl keton
Alkohol
Ætanol
Ester
Al ester undtagen metylacetat
Mindst
betydning
Alkaner
Metan og etan
Alkyner
Acetylen
Aromastoffer
Benzen
Aldehyd
Benzaldehyd
Ketoner
Acetone
Alkohol
Metanol
Ester
Metylacetat
Chlorerede kulbrinter
Metylkloroform
Metylenchlorid
Trichloroætylen og tetrachloroætylen
8. I tabel 2 og 3 er vist de enkelte VOC’ers
indvirkning
udtrykt som indeks i forhold til indvirkning på en enkelt art (ætylen), der
gives et indeks på 100. De viser, hvordan sådanne indeks, dvs. POCP’er,
kan
være vejledende i en vurdering af invirkningen af reduktioner af forskellige
VOC-emissioner.
9. Tabel 2 viser gennemsnitlige POCP’er for
hver større
kildekategori baseret på et centralt POCP-estimat for hver enkelt VOC-art i
hver kildekategori. Der er anvendt emissionsopgørelser fastslået uafhængigt i
Storbritannien og Canada til denne sammenstilling og præsentation. Der
udledes
kulbrinteblandinger fra mange kilder, f.eks. motorkøretøjer,
forbrændingsanlæg
og mange industriprocesser. I de fleste tilfælde er der ingen tilgængelige
foranstaltninger til at reducere VOC’er, der er identificeret ved hjælp
af
POCP-princippet som værende meget reaktive. I praksis vil de fleste mulige
reduktionsforanstaltninger begrænse masseemission uafhængigt af deres
POCP’er.
TABEL 2
POCP’er pr. sektor for de forskellige
emissionssektorer og masseprocent for VOC’er i hver ozondannende klasse
Sektorer
POCP pr. sektor
Masseprocent i hver ozondannende klasse
Canada
Storbritannien
Stor betydning
Mindre betydning
Mindst betydning
Ubekendt
Udstødning fra benzindrevet køretøj
63
61
76
16
7
1
Udstødning fra dieselkøretøjer
60
59
38
19
3
39
Fordampning fra benzindrevet køretøj
-
51
57
29
2
12
Anden transport
63
-
-
-
-
-
Stationær forbrænding
-
54
34
24
24
18
Brug af opløsningsmidler
42
40
49
26
21
3
Overfladebeklædning
48
51
-
-
-
-
Emissioner fra industriprocesser
45
32
4
41
0
55
Industrikemikalier
70
63
-
-
-
-
Raffinering og distribution af benzin
54
45
55
42
1
2
Naturgaslækage
-
19
24
8
66
2
Landbrug
-
40
-
-
100
-
Kulminedrift
-
0
-
-
100
-
Losseplads for husholdningsaffald
-
0
-
-
100
-
Kemisk rens
29
-
-
-
-
-
Forbrænding af træ
55
-
-
-
-
-
Afbrænding af kvas
58
-
-
-
-
-
Fødevareindustrien
-
37
-
-
-
-
10. I tabel 3 sammenlignes en række forskellige
vægtningsordninger for et antal udvalgte VOC-arter. Når man i et nationalt
VOC-be~græns~ningsprogram opstiller prioriteter, kan man anvende en række
indeks til at fokusere på bestemte VOC’er. Det mest enkle, men mindst
effektive, er at fokusere på den relative masse-emission eller relative
koncentration i den omgivende luft.
11. Relativ vægtning baseret på OH-reaktivitet
tager
højde for nogle men på ingen måde alle de vigtigste aspekter ved de
atmosfæriske reaktioner, der danner ozon ved forekomsten af NOx og sollys.
Vægtningerne fra SAPRC (Statewide Air Pollution Research Center) imødegår
situationen i Californien. På grund af forskelle i modelbetingelserne for Los
Angles-området og Europa resulterer det i store forskelle for fotokemiske,
ustabile arter såsom aldehyd. POCP’er beregnet med fotokemiske modeller
i
Nederlandene, Amerikas Forenede Stater, Storbritannien, Sverige og af EMEP
(MSC-W) imødegår andre aspekter af ozonproblemet i Europa.
12. Nogle af de mindre reaktive opløsningsmidler
forårsager andre problemer. De er for eksempel ekstremt sundhedsskadelige,
vanskelige at håndtere, persistente og kan have en negativ indvirkning på
miljøet på andre niveauer (f.eks. i den frie troposfære eller stratosfæren).
I
mange tilfælde er den bedste tilgængelige teknologi for emissionsreduktion af
opløsningsmidler at anvende systemer, der ikke bruger opløsningsmidler.
13. Pålidelige VOC-emissionsopstillinger er
afgørende
for, at der overhovedet kan formuleres omkostningseffektive
VOC-begrænsningspolitikker og især for de, der er baseret på POCP-princippet.
Derfor bør nationale VOC-emissioner anføres efter sektorer og mindst følge de
retningslinjer, der er fastlagt af forvaltningsorganet, og bør i videst
muligt
omfang komplementeres af data om emissionsarter og variationer over tid.
TABEL 3
Sammenligning af vægtningsordninger (udtrykt i
forhold til ætylen=100) for 85 VOC-arter
UK
Sverige
VOC
OH
skala
Canada, udtrykt ved masse
SAPRC MIR
POCP
in~ter~val
maks. forskel
0-4 dage
EMEP
LOTOS
Metan
0,1
-
0
0,7
0-3
-
-
-
-
Etan
3,2
91,2
2,7
8,2
2-30
17,3
12,6
5-24
6-25
Propan
9,3
100
6,2
42,1
16-124
60,4
50,3
-
-
n-Butan
15,3
212
11,7
41,4
15-115
55,4
46,7
22-85
25-87
i-Butan
14,2
103
15,7
31,5
19-59
33,1
41,1
-
-
n-Pentan
19,4
109
12,1
40,8
9-105
61,2
29,8
-
-
i-Pentan
18,8
210
16,2
29,6
12-68
36,0
31,4
-
-
n-Hexan
22,5
71
11,5
42,1
10-151
78,4
45,2
-
-
2-Metylpentan
22,2
100
17,0
52,4
19-140
71,2
52,9
-
-
3-Metylpentan
22,6
47
17,7
43,1
11-125
64,7
40,9
-
-
2,2-Dimetylbutan
10,5
-
7,5
25,1
12-49
-
-
-
-
2,3-Dimetylbutan
25,0
-
13,8
38,4
25-65
-
-
-
-
n-Heptan
25,3
41
9,4
52,9
13-165
79,1
51,8
-
-
2-Metylhexan
18,4
21
17,0
49,2
11-159
-
-
-
-
3-Metylhexan
18,4
24
16,0
49,2
11-157
-
-
-
-
n-Octan
26,6
-
7,4
49,3
12-151
69,8
46,1
-
-
2-Metylheptan
26,6
-
16,0
46,9
12-146
69,1
45,7
-
-
n-Nonan
27,4
-
6,2
46,9
10-148
63,3
35,1
-
-
2-Metyloctan
27,3
-
13,2
50,5
12-147
66,9
45,4
-
-
n-Decan
27,6
-
5,3
46,4
8-156
71,9
42,2
-
-
2-Metylnonan
27,9
-
11,7
44,8
8-153
71,9
42,3
-
-
n-Undecan
29,6
21
4,7
43,6
8-144
66,2
38,6
-
-
n-Duodecan
28,4
-
4,3
41,2
7-138
57,6
31,1
-
-
Metylcyclohexan
35,7
18
22,3
-
-
40,3
38,6
-
-
Metylenchlorid
-
-
-
1
0-3
0
0
-
-
Kloroform
-
-
-
-
-
0,7
0,4
-
-
Metylkloroform
-
-
-
0,1
0-1
0,2
0,2
-
Trichloroætylen
-
-
-
6,6
1-13
8,6
11,1
-
-
Tetrachloroætylen
-
-
-
0,5
0-2
1,4
1,4
-
-
Allylchlorid
-
-
-
-
-
56,1
48,3
-
-
Metanol
10,9
-
7
12,3
9-21
16,5
21,3
-
-
Ætanol
25,5
-
15
26,8
4-89
44,6
22,5
9-58
20-71
i-Propanol
30,6
-
7
-
-
17,3
20,3
-
-
Butanol
38,9
-
30
-
-
65,5
21,4
-
-
i-Butanol
45,4
-
14
-
-
38,8
25,5
-
-
Ætylenglycol
41,4
-
21
-
-
-
-
-
-
Propylenglycol
55,2
-
18
-
-
-
-
-
-
But-2-diol
-
-
-
-
-
28,8
6,6
-
-
Dimetylæter
22,3
-
11
-
-
28,8
34,3
-
-
Metyl-t-butylæter
11,1
-
8
-
-
-
-
-
-
Ætyl-t-butylæter
25,2
-
26
-
-
-
-
-
-
Acetone
1,4
-
7
17,8
10-27
17,3
12,4
-
-
Metylætylketon
5,5
-
14
47,3
17-80
38,8
17,8
-
-
Metyl-i-butylketon
-
-
-
-
-
67,6
31,8
-
-
Metylacetat
-
-
-
2,5
0-7
5,8
6,7
-
-
Ætylacetat
-
-
-
21,8
11-56
29,5
29,4
-
-
i-Propylacetat
-
-
-
21,5
14-36
-
-
-
-
n-Butylacetat
-
-
-
32,3
14-91
43,9
32,0
-
-
i-Butylacetat
-
-
-
33,2
21-59
28,8
35,3
-
-
Propylenglycolmetylæter
-
-
-
-
-
77,0
49,1
-
-
Propylenglycolmætylæteracetat
-
-
-
-
-
30,9
15,7
-
-
Ætylen
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Propylen
217
44
125
103
75-163
73,4
59,9
69-138
55-120
1-Buten
194
32
115
95,9
57-185
79,9
49,5
-
-
2-Buten
371
-
136
99,2
82-157
78,4
43,6
-
-
1-Penten
148
-
79
105,9
40-288
72,7
42,4
-
-
2-Penten
327
-
79
93,0
65-160
77,0
38,1
-
-
2-Metyl-1-buten
300
-
70
77,7
52-113
69,1
18,1
-
-
2-Metyl-2-buten
431
24
93
77,9
61-102
93,5
45,3
-
-
3-Metyl-1-buten
158
-
79
89,5
60-154
-
-
-
-
Isobuten
318
50
77
64,3
58-76
79,1
58,0
-
-
Isopren
515
-
121
-
-
53,2
58,3
-
-
Acetylen
10,4
82
6,8
16,8
10-42
27,3
36,8
-
-
Benzen
5,7
71
5,3
18,9
11-45
31,7
40,2
-
-
Toluen
23,4
218
34
56,3
41-83
44,6
47,0
-
-
o-Xylen
48,3
38
87
66,6
41-97
42,4
16,7
54-112
26-67
m-Xylen
80,2
53
109
99,3
78-135
58,3
47,4
-
-
p-Xylen
49,7
53
89
88,8
63-180
61,2
47,2
-
-
Ætylbenzen
25
32
36
59,3
35-114
53,2
50,4
-
-
1,2,3-Trimetyl~benzen
89
-
119
117
76-175
69,8
29,2
-
-
1,2,4-Trimetyl~benzen
107
44
119
120
86-176
68,3
33,0
-
-
1,3,5-Trimetyl~benzen
159
-
140
115
74-174
69,1
33,0
-
-
o-Ætyltoluen
35
-
96
66,8
31-130
59,7
40,8
-
-
m-Ætyltoluen
50
-
96
79,4
41-140
62,6
40,1
-
-
p-Ætyltoluen
33
-
96
72,5
36-135
62,6
44,3
-
-
n-Propylbenzen
17
-
28
49,2
25-110
51,1
45,4
-
-
i-Propylbenzen
18
-
30
56,5
35-105
51,1
52,3
-
-
Formaldehyd
104
-
117
42,1
22-58
42,4
26,1
-
-
Acetaldehyd
128
-
72
52,7
33-122
53,2
18,6
-
-
Proprionaldehyd
117
-
87
60,3
28-160
65,5
17,0
-
-
Butyraldehyd
124
-
-
56,8
16-160
64,0
17,1
-
-
i-Butyraldehyd
144
-
-
63,1
38-128
58,3
30,0
-
-
Valeraldehyd
112
-
-
68,6
0-268
61,2
32,1
-
-
Acrolein
-
-
-
-
-
120,1
82,3
-
-
Benzaldehyd
43
-
-10
-33,4
-82-
(-12)
-
-
-
-
OH+VOC-koefficient
delt med molekylevægt.
VOC-koncentrationer
i den omgivende luft 18 steder i Canada udtrykt i masse-basis.
Maximum Incremental
Reactivity (MIR) (Maksimal reaktivitet) baseret på Californiske scenarier;
Statewide Air Pollution Research Centre, Los Angeles, Amerikas Forenede
Stater.
Gennemsnitlig POCP
baseret på tre scenarier og 9 dage; Tyskland-Irland, Frankrig-Sverige og
Storbritannien.
POCP-interval
baseret på tre scenarier og 11 dage.
POCP’er beregnet
for en enkelt kilde i Sverige, der frembringer maksimal ozonforskel.
POCP’er beregnet for
en enkelt kilde i Sverige ud fra gennemsnitlig ozonforskel over 4 dage.
Interval (5. til 95.
percentil) af POCP’er beregnet over et EMEP-gitter.
Interval (20. til
80. percentil) af POCP’er beregnet over et LOTOS-gitter.
POCP = (a/b ) / (c/d) x 100
hvor
(a)
Ændring i dannelsen
af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i en VOC-emission.
(b)
Integreret
VOC-emission op til det tidspunkt.
(c)
Ændring i dannelsen
af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i ætylen-emissioner.
(d)
Integreret
ætylen-emission op til det tidspunkt.
Det
er en mængde, der hidrører fra en fotokemisk ozonmodel ved at følge den
fotokemiske ozondannelse med og uden forekomst af en enkelt kulbrinte.
Forskellen i ozonkoncentrationerne mellem sådanne modelberegningspar er et
måltal for det en VOC bidrager med i dannelsen af ozon.
Danmark underskrev
protokollen den 19. november 1991, og godkendelsesinstrumentet deponeredes
den
21. maj 1996 hos de Forenede Nationers Generalsekretær. Ved deponeringen
afgav
Danmark erklæring om, at protokollen ikke skal finde anvendelse for Færøerne
og
Grønland.
Protokollen trådte i
henhold til dens artikel 16, stk. 1, i kraft for Danmark og en række andre
lande den 29. september 1997.
Oplysning om andre
landes tiltrædelser m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen:
http://untreaty.un.org.
Udenrigsministeriet, den 13. marts
2003
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande Retsinformation · 19. december 2007
- Bekendtgørelse af protokollen af 14. juni 1994 om yderligere begrænsning af emissionen af svovl Retsinformation · 6. marts 2002
- 93/361/EØF: Rådets afgørelse af 17. maj 1993 om Fællesskabets tiltrædelse af protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande, angående begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne EU-lovgivning · 17. maj 1993
- Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 13. marts 2019. — Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. EU-domme · 13. marts 2019
- Bekendtgørelse om protokol af 24. juni 1998 om tungmetaller til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande Retsinformation · 19. december 2007