Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne

BKI nr 9 af 13/03/2003Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet27. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige

organiske

forbindelser og disses transport på tværs af grænserne

I henhold til

ministerresolution af 30. april 1996 har Danmark den 21. maj 1996 godkendt en

i

Genève den 18. november 1991 udfærdiget protokol om kontrol med emission af

flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne.

Protokollen knytter

sig til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende

luftforurening

over store afstande, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23.

august 1984, Lovtidende C.

Protokollen har

følgende ordlyd:

Oversættelse

PROTOKOL TIL KONVENTIONEN AF 1979 OM

GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORURENING OVER STORE AFSTANDE ANGÅENDE BEGRÆNSNING AF

EMISSION AF FLYGTIGE ORGANISKE FORBINDELSER (VOC’ER) OG DISSES TRANSPORT

PÅ

TVÆRS AF GRÆNSERNE

PARTERNE,

SOM

ER FAST BESLUTTEDE PÅ

at gennemføre konventionen om grænseoverskridende

luftforurening over store afstande,

SOM

FRYGTER,

Læs alt

at emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og de

resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter forårsager skader i

udsatte

dele af Europa og Nordamerika på naturressourcer af vital miljømæssig og

økonomisk betydning, og under visse omstændigheder har skadelig indvirkning

på

menneskers sundhed,

SOM

MÆRKER SIG,

at der i henhold til protokollen angående begrænsning af

emission af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne, der

blev

vedtaget i Sofia den 31. oktober 1988, allerede er enighed om at nedbringe

emissioner af kvælstofoxider,

SOM

ERKENDER,

at VOC’er og kvælstofoxider bidrager til dannelsen af

troposfærisk ozon,

SOM

OGSÅ ERKENDER,

at VOC’er, kvælstofoxider og resulterende ozon

transporteres over internationale grænser og påvirker luftkvaliteten i

nabostater,

SOM

ER OPMÆRKSOMME PÅ,

at mekanismen for fotokemisk dannelse af oxidanter

fungerer således, at en nedbringelse af emission af VOC’er er nødvendig

for at

nedbringe forekomsten af fotokemiske oxidanter,

SOM

ENDVIDERE ER OPMÆRKSOMME PÅ,

at metan og kulmonoxid udledt af

menneskelige aktiviteter forekommer i luften over ECE-regionen i

baggrundsniveauer og bidrager til episodisk dannelse af

spids-ozonkoncentrationer; samt at deres oxidation globalt ved

tilstedeværelsen

af kvælstofoxider bidrager til dannelsen af baggrundskoncentrationer af

troposfærisk ozon oven i hvilke lægges fotokemiske episoder; og at metan

forventes at blive genstand for begrænsningstiltag i andre fora,

SOM

ERINDRER SIG,

at forvaltningsorganet for konventionen på sit sjette møde

fastslog behovet for at begrænse VOC-emissioner og deres grænseoverskridende

transport, samt for at begrænse forekomsten af fotokemiske oxidanter, og

behovet for, at de parter, der allerede havde reduceret disse emissioner,

fastholder og reviderer deres emissionsnormer for VOC’er,

SOM

ANERKENDER

de foranstaltninger, som nogle parter allerede har truffet,

og som har medført en nedbringelse af deres årlige nationale emission af

kvælstofoxider og VOC’er,

SOM

MÆRKER SIG,

at nogle parter har fastsat normer for luftkvalitet og/eller

mål for troposfærisk ozon, og at normer for troposfæriske ozonkoncentrationer

er fastsat af WHO og andre ansvarlige organer,

SOM

ER FAST BESLUTTEDE PÅ

at træffe effektive begrænsningsforanstaltninger

og at nedbringe landenes årlige emission af VOC’er og disses

grænseoverskridende transport og deres resulterende fotokemiske sekundære

oxidantprodukter, bl.a. i kraft af passende nationale og internationale

emissionsnormer for nye mobile kilder og nye stationære kilder, samt

ombygning

af bestående store stationære kilder, og ved at begrænse indholdet af

komponenter i produkter, der bruges i industrien og husholdninger, som har

potentiale for at udlede VOC’er,

SOM

ER KLAR OVER,

at der er stor variation i flygtige organiske

forbindelsers reaktivitet og potentiale for at danne troposfærisk ozon og

andre

fotokemiske oxidanter, og at potentialet kan variere fra tid til anden og fra

sted til sted for alle individuelle forbindelser afhængig af meteorologiske

og

andre faktorer,

SOM

ERKENDER,

at sådanne forskelle og variationer bør indgå i

overvejelserne, hvis tiltag til at kontrollere og reducere emissioner og

grænseoverskridende transport af VOC’er skal være så effektive som

muligt til

at minimere dannelsen af troposfærisk ozon og andre fotokemiske oxidanter,

SOM

TAGER HENSYN TIL

de foreliggende videnskabelige og tekniske data om

emission af VOC’er og fotokemiske oxidanter, om disse forbindelsers

transport i

atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om begrænsningsteknologier,

SOM

ERKENDER,

at den videnskabelige og tekniske viden om disse spørgsmål er

i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn til denne udvikling, når

gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes

afgørelse om yderligere forholdsregler,

SOM

MÆRKER SIG,

at udarbejdelse af en fremgangsmåde baseret på kritiske

niveauer sigter mod at etablere et videnskabeligt grundlag orienteret mod

virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når gennemførelsen af denne

protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om nye

forholdsregler

på internationalt plan med henblik på at begrænse og nedbringe emissionen af

VOC’er og disses grænseoverskridende transport samt fotokemiske

oxidanter,

ER

BLEVET ENIGE OM

følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

1. »Konvention« Konventionen om grænseoverskridende

luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november 1979.

2. »EMEP« samarbejdsprogrammet for overvågning og

vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i

Europa.

3. »Forvaltningsorganet« forvaltningsorganet for

konventionen, der er oprettet i medfør af konventionens artikel 10,

stk. 1.

4. »EMEP's geografiske område« det areal, der er

defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen til konventionen af 1979 om

grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet

finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af

transport

af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), vedtaget i

Genève den 28. september 1984.

5. »Troposfærisk ozon-kontrolområde« (TOMA) et i

bilag I

specificeret område i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2,

stk. 2

b) .

6. »Parter« medmindre andet fremgår af teksten,

parterne

i denne protokol.

7. »Kommission« De Forenede Nationers Økonomiske

Kommission

for Europa.

8. »Kritiske niveauer« koncentrationer af

forurenende

stoffer i atmosfæren for en nærmere fastsat eksponeringstid under hvilken,

der

ifølge den nuværende viden ikke kan være tale om direkte skadelige virkninger

på receptorer som mennesker, planter, økosystemer eller materialer.

9. »Flygtige organiske forbindelser«, eller

»VOC’er«

medmindre andet er anført, alle menneskeskabte organiske forbindelser udover

metan, der kan frembringe fotokemiske oxidanter ved at reagere med

kvælstofoxider ved tilstedeværelse af sollys.

10. »Stor kildekategori« enhver kategori af kilder,

der

udleder luftforurenende stoffer i form af VOC’er, bl.a. de i bilag II og

III

beskrevne kategorier, og som tegner sig for mindst 1 pct. af den årlige

samlede

nationale emission af VOC’er, målt eller beregnet i det første

kalenderår efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.

11. »Ny stationær kilde« enhver stationær kilde

hvis

opførelse eller betydelige ombygning er påbegyndt efter udløbet af to år

efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.

12. »Ny mobil kilde«: ethvert vejgående

motorkøretøj,

der er fremstillet efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for

denne

protokol.

13. »Fotokemisk potentiale for ozondannelse« (POCP)

potentialet for en enkelt VOC, i forhold til andre VOC’ers potentiale

for

ozondannelse ved at reagere med kvælstofoxider ved tilstedeværelsen af sollys

som beskrevet i bilag IV.

Artikel 2

Grundlæggende

forpligtelser

1. Parterne kontrollerer og begrænser deres

VOC-emissioner med henblik på at reducere deres grænseoverskridende transport

og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter og beskytte

menneskers sundhed og miljøet mod skadelige virkninger.

2. For at opfylde de i stk. 1 anførte krav

kontrollerer og reducerer parterne deres nationale årlige VOC-emissioner

eller

deres grænseoverskridende transport på en af følgende måder, der specificeres

ved undertegnelsen:

a)

så snart som muligt og som det første skridt træffer de effektive

foranstaltninger til at reducere nationale årlige VOC-emissioner med mindst

30

pct. i 1999, idet de anvender 1988-niveauer som udgangspunkt eller et andet

årsniveau fra perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen

eller tiltrædelsen af denne protokol;

b)

såfremt deres årlige emissioner bidrager til troposfæriske

ozonkoncentrationer i områder, som henhører under en eller flere andre

parters

jurisdiktion, og sådanne emissioner udelukkende stammer fra områder under

deres

jurisdiktion, som er udpeget som TOMA-område i bilag I, træffer parterne

hurtigst muligt og som første skridt effektive foranstaltninger til at:

i)

reducere deres

årlige VOC-emissioner fra de anførte områder med mindst 30 pct. inden 1999,

idet de anvender 1988-niveauerne som udgangspunkt eller et andet årsniveau

fra

perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen eller

tiltrædelsen af denne protokol;

ii)

sikre inden 1999, at

deres samlede årlige nationale VOC-emissioner ikke overskrider

1988-niveauerne;

c)

såfremt deres nationale årlige VOC-emissioner i 1988 var lavere

end 500.000 tons og 20 kg pr. indbygger og 5 tons/km

2

, træffer de

som første skridt og hurtigst muligt effektive foranstaltninger til senest

inden 1999 at sikre, at deres nationale VOC-emissioner ikke overskrider

1988-niveauerne.

3.

a)

Desuden skal parterne senest to år efter protokollens

ikrafttræden:

i)

anvende passende

nationale og internationale emissionsnormer for nye stationære kilder baseret

på de bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen

til bilag II;

ii)

anvende nationale og

internationale foranstaltninger til produkter, som indeholder

opløsningsmidler,

og fremme bruge af produkter med lavt eller intet indhold af VOC’er

under

hensyntagen til bilag 2, herunder mærkning af produkter med angivelse af

deres VOC-indhold;

iii)

anvende passende

nationale og internationale emissionsnormer for nye mobile kilder baseret på

de

bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen til

bilag III;

iv)

fremme

offentlighedens deltagelse i emissionsbegrænsningsprogrammer gennem

offentlige

meddelelser, der opfordrer til anvendelse af de bedste transportmåder og

fremmer trafikreguleringsordninger.

b)

Derudover skal parterne senest fem år efter protokollens

ikrafttræden i de områder, hvor nationale eller internationale normer for

troposfærisk ozon er overskredet, eller hvorfra disses grænseoverskridende

transport stammer eller forventes at stamme fra:

i)

anvende de bedste,

økonomisk acceptable tilgængelige teknologier til eksisterende stationære

kilder i de store kildekategorier under hensyntagen til bilag II;

ii)

anvende teknikker

til at reducere VOC-emissioner fra benzindistribution og påfyldning af

brændstof på motorkøretøjer, og reducere benzinens flygtighed under

hensyntagen

til bilag II og III.

4. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold

til

denne artikel opfordres parterne til at give højeste prioritet til reduktion

og

kontrol af emissioner af stoffer med det største POCP under hensyntagen til

de

i bilag IV indeholdte oplysninger.

5. Ved implementeringen af denne protokol og i

særdeleshed enhver foranstaltning til produktsubstitution træffer parterne

passende forholdsregler til at sikre, at toksiske og kræftfremkaldende

VOC’er

samt de, der volder skade på det stratosfæriske ozonlag, ikke substitueres

med

andre VOC’er.

6. Som andet skridt indleder parterne senest seks

måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om

yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission

af flygtige organiske forbindelser eller disses grænseoverskridende

transport,

og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter under

hensyntagen

til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de

videnskabeligt fastsatte kritiske niveauer og internationalt accepterede

målniveauer samt kvælstofoxiders rolle i dannelsen af fotokemiske oxidanter,

og

andre elementer, som det i artikel 5 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.

7. I dette øjemed samarbejder parterne om at

fastsætte:

a)

mere detaljerede oplysninger om de enkelte VOC’er og deres

POCP-værdier;

b)

kritiske niveauer for fotokemiske oxidanter;

c)

reduktioner i nationale årlige emissioner eller

grænseoverskridende transport af VOC’er og deres resulterende

fotokemiske

sekundære oxidantprodukter, især for at de fastsatte mål baseret på de

kritiske

niveauer kan nås;

d)

begrænsningsstrategier såsom økonomiske instrumenter til at opnå

samlet omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;

e)

foranstaltninger til realisering af denne reduktion og en

tidsplan herfor, der skal begynde senest den 1. januar 2000.

8. I løbet af disse forhandlinger overvejer

parterne, om

det er passende for de i stk. 1 anførte formål at supplere sådanne

yderligere tiltag med foranstaltninger til at reducere metan-emissioner.

Artikel 3

Yderligere

foranstaltninger

1. Foranstaltninger foreskrevet i denne protokol

fratager ikke parterne for deres øvrige forpligtelser til at træffe

foranstaltninger til at reducere de samlede gasformige emissioner, der kan

bidrage væsentligt til klimaændringer, til dannelsen af troposfærisk

baggrundsozon eller nedbrydning af stratosfærisk ozon, eller som er toksiske

eller kræftfremkaldende.

2. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end

foreskrevet i denne protokol.

3. Parterne etablerer en mekanisme til overvågning

af

overholdelsen af denne protokol. Alle parter, som har begrundet mistanke om,

at

en anden part handler eller har handlet på en måde, der er er i

uoverensstemmelse med dennes forpligtelser i henhold til denne protokol, kan

som et første skridt, baseret på oplysninger frembragt i medfør af artikel 8

eller andre oplysninger, underrette forvaltningsorganet og de pågældende

parter

herom samtidigt. Sagen kan, efter anmodning fra enhver part, tages op på

forvaltningsorganets næste møde.

Artikel 4

Teknologiudveksling

1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres

nationale love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at

nedbringe emissionen af VOC’er, navnlig ved at anspore til:

a)

kommerciel udveksling af tilgængelig teknologi;

b)

direkte industrikontakter og -samarbejde, herunder

fællesprojekter;

c)

udveksling af oplysninger og erfaringer;

d)

ydelse af teknisk bistand.

2. Ved at anspore til de i denne artikels

stk. 1

anførte aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme

kontakter og samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den

offentlige og private sektor, der kan levere fornøden teknologi,

konstruktionsteknisk knowhow, materiel eller finansiering.

3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen

for

denne protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at

skabe bedre betingelser for udveksling af teknologi til begrænsning af

VOC-emissioner.

Artikel 5

Forskning og

overvågning der skal gennemføres

Parterne lægger stor vægt på forskning i og

overvågning

af udviklingen og anvendelsen af metoder til at opnå nationale og

internationale normer for troposfærisk ozon og andre mål til beskyttelse af

menneskers sundhed og miljøet. På grundlag af nationale eller internationale

forskningsprogrammer, forvaltningsorganets arbejdsplan og andre

samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen søger parterne

navnlig:

a)

at påvise og kvantificere VOC-emissioners virkninger, både

antropogene og biogene, samt virkningen af fotokemiske oxidanter på

menneskers

sundhed, miljøet og materialer;

b)

at finde frem til, hvorledes de følsomme områder er fordelt

geografisk;

c)

at udvikle overvågning og modelberegninger over emission og

luftkvalitet, herunder metoder til beregning af emissioner, idet der i videst

muligt omfang tages hensyn de forskellige VOC-arter, både antropogene og

biogene, samt deres reaktivitet for at kvantificere transporten af

VOC’er over

store afstande, både antropogene og biogene, samt dermed forbundne

forureningsstoffer, der er medvirkende til dannelsen af fotokemiske

oxidanter;

d)

at justere overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved

metoderne til reduktion af VOC-emissioner og registrere udviklingen af bedre

eller nye teknologier;

e)

at udvikle metoder baseret på kritiske niveauer til at integrere

videnskabelige, tekniske og økonomiske data til at fastslå passende

rationelle

strategier til begrænsning af VOC-emissioner og opnå samlet

omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;

f)

at forbedre nøjagtigheden af opgørelserne over VOC-emissioner,

både antropogene og biogene, og harmonisere opgørelses- eller

beregningsmetoderne;

g)

at forbedre deres forståelse af de kemiske processer forbundet med

dannelsen af fotokemiske oxidanter;

h)

at identificere mulige foranstaltninger til at begrænse emissionen

af metan.

Artikel 6

Revisionsprocedurer

1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt

på

grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske

udvikling.

2. Den første revision finder sted senest ét år

efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.

Artikel 7

Nationale

programmer, politikker og strategier

Parterne udvikler hurtigst muligt nationale

programmer,

politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne

protokol med henblik på kontrol og begrænsning af emissionen af VOC’er

og

disses grænseoverskridende transport.

Artikel 8

Udveksling af

oplysninger og årsrapporter

1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele

forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de

opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det

en

rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer,

politikker

og strategier. Det første år efter denne protokols ikrafttræden indberetter

alle parter om det samlede emissionsniveau for VOC, og hvor det er muligt

fordelt på oprindelsessektor og individuelle VOC’er i deres territorier

og

enhver TOMA i deres territorier, i overensstemmelse med retningslinjer der

fastlægges af forvaltningsorganet for 1988, eller det år der vælges som

basisår

for artikel 2, stk. 2, og om beregningsgrundlaget for disse niveauer.

2. Derudover indberetter parterne hvert år:

a)

forhold anført i stk. 1 for det forgangne kalenderår, samt evt.

ændringer, der måtte være nødvendige, til rapporter, der allerede er aflagt

for

tidligere år;

b)

fremskridt i anvendelsen af nationale og internationale

emissionsnormer og de i henhold til artikel 2, stk. 3 krævede

begrænsningsteknikker;

c)

foranstaltninger til fremme af teknologiudveksling.

3. Derudover rapporterer parterne inden for

EMEP’s

geografiske område med mellemrum, der fastlægges af forvaltningsorganet,

oplysninger om VOC-emissioner for hver oprindelsessektor fordelt på sted, som

fastlægges af forvaltningsorganet, som er egnet til modellering af

fotokemiske

sekundære oxidantprodukters dannelse og transport.

4. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form

af

ensartede rapporter.

Artikel 9

Beregninger

EMEP sender til de årlige møder i

forvaltningsorganet

relevante oplysninger, indsamlet og bearbejdet efter passende modeller og

målinger, oplysninger om transport af ozon over store afstande i Europa. I

områder uden for EMEP’s geografiske område anvendes modeller, der svarer

til de

særlige forhold for parterne i disse områder.

Artikel 10

Bilag

Bilagene til denne protokol udgør en integreret del

af

protokollen. Bilag I er obligatorisk, mens bilag II, III og IV skal forstås

som

en anbefaling

Artikel 11

Ændringer til

protokollen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne

protokol.

2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for

eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige

parter.

Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde,

forudsat

at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene til

parterne.

3. Ændringer til denne protokol, bortset fra

ændringer

til bilagene, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i

forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt dem, på

den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele af

parterne

har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer. Ændringerne

træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to tredjedele

af

parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse ændringer, på

den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den pågældende part har

deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.

4. Ændringer til bilagene vedtages ved konsensus af

parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft

på

den tredivte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i

overensstemmelse med denne artikels stk. 5.

5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne

meddelelse om

de i denne artikels stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt

efter

deres vedtagelse.

Artikel 12

Bilæggelse af

tvister

Hvis der mellem to eller flere parter opstår en

tvist

med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse

parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til

bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.

Artikel 13

Undertegnelse

1. Denne protokol er åben for undertegnelse i

Genève fra

den 18. til og med den 22. november 1991, derefter i De Forenede Nationers

hovedsæde i New York indtil den 22. maj 1992, for de stater, der er medlemmer

af Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36

(IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har

rådgivende status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional

økonomisk samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af

Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende

internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol,

under

forudsætning af at de pågældende stater og organisationer er parter i

konventionen.

2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under

deres

kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk integration på

egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol

tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers

medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.

Artikel 14

Ratifikation,

accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres

eller

godkendes af signatarerne.

2. Denne protokol er fra den 22. maj 1992 åben for

tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og

organisationer.

Artikel 15

Depositar

Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers

generalsekretær,

der fungerer som depositar.

Artikel 16

IKRAFTTRÆDEN

1. Denne protokol træder i kraft den

halvfemsindstyvende

dag efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlede

stat,

som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter

deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den halvfemsindstyvende

dag efter datoen for den pågældende parts deponering af sit ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 17

Opsigelse

En part kan når som helst efter fem år regnet fra

den

dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part,

opsige

protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får

virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens

modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 18

Autentiske

tekster

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis

engelske,

franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede

Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er

behørigt

bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Genève i dag den attende november

nitten

hundrede og enoghalvfems.

Bilag I

Udpegede troposfæriske ozonkontrolområder (TOMA’er)

I denne protokol er opstillet følgende

TOMA’er:

Canada

TOMA nr. 1: Nedre Fraser dalen i provinsen Britisk

Columbia.

Det er et 16.800 km

2

stort område i det

sydvestlige hjørne af provinsen Britisk Columbia, der i gennemsnit er 80 km

bredt og strækker sig 200 km op ad Fraser floddalen fra flodens munding i

Georgiastrædet til Boothroyd i Britisk Columbia. Grænsen mod syd er den

internationale grænse mellem Canada og Amerikas Forenede Stater, og den

omfatter Greater Vancouver Re~gional District.

TOMA nr. 2: Windsor-Quebec-korridoren i provinserne

Ontario og Quebec.

Det er et 157.000 km

2

stort område, der

består af en 1.100 km lang strimmel land, som i gennemsnit er 140 km bredt,

og

som strækker sig fra byen Windsor (støder op til Detroit i Amerikas Forenede

Stater) i provinsen Ontario til byen Quebec i provinsen Quebec. TOMA’en

Windsor-Quebec-korridoren løber langs med den nordlige bred af Great Lakes og

St. Lawrence floden i Ontario og spreder sig på begge sider af St. Lawrence

floden fra grænsen Ontario-Quebec til byen Quebec i provinsen Quebec.

TOMA’en

omfatter byområderne Windsor, London, Hamilton, Toronto, Ottawa, Montreal,

Trois-Rivières og Quebec.

Norge

Hele det norske fastland samt den specielle

økonomiske

zone syd for den 62° nordlige breddegrad i ECE-regionen, der dækker et område

på 466.000 km

2

.

Bilag II

Foranstaltninger til begrænsning af emission af

flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra stationære kilder

Indledning

1. Formålet med bilaget er at hjælpe parterne med

at

identificere de bedste tilgængelige teknologier, der gør dem i stand til at

opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollen.

2. Oplysningerne om emissionsresultater og om

omkostninger er baseret på forvaltningsorganets og dettes udvalgs officielle

dokumentation, navnlig på dokumenter modtaget og vurderet af task-forcen for

VOC-emissioner fra stationære kilder. Hvis intet andet er angivet, anses de

anførte teknikker for at være gennemprøvet og bero på driftserfaringer.

3. Da erfaringer med nye produkter og nye anlæg

udstyret

med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser, og stadig flere bestående

anlæg

ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med regelmæssige

mellemrum.

De bedste tilgængelige teknologier, som er identificeret til nye anlæg, kan

anvendes på eksisterende anlæg efter en passende overgangsperiode.

4. Bilaget omtaler en række foranstaltninger, som

med

hensyn til omkostninger og effektivitet er meget forskellige. Valg af

foranstaltninger afhænger i de konkrete tilfælde af en række faktorer,

herunder

økonomiske vilkår, teknologisk infrastruktur og eventuelt allerede

implementeret VOC-begrænsning.

5. Bilaget tager generelt ikke højde for specifikke

VOC-arter fra de forskellige kilder, men omhandler de bedste tilgængelige

teknologier for VOC-reduktion. Ved planlægning af foranstaltninger for nogle

kilder, er det værd at overveje at prioritere de aktiviteter, der udleder

reaktive fremfor ikke-reaktive VOC’er (f.eks. i sektorer der anvender

opløsningsmidler). Dog skal der tages højde for andre indvirkninger på

miljøet

(f.eks. global klimaforandring) og på menneskers sundhed, når sådan

forbindelsesspecifikke foranstaltninger udformes.

I.

Store

kilder til emission af VOC’er fra stationære kilder

6. De største kilder til antropogene

VOC-emissioner, der

ikke indeholder metan, fra stationære kilder er følgende:

a)

brug af opløsningsmidler;

b)

olieindustrien herunder håndtering af olieprodukter;

c)

industrien for organiske kemikalier;

d)

små forbrændingskilder (f.eks. hustandsopvarmning og små

industrikedler);

e)

fødevareindustrien;

f)

jern- og stålindustrien;

g)

håndtering og behandling af affald;

h)

landbrug.

7. Listens rækkefølge afspejler kildernes generelle

vigtighed dog underkastet de usikkerheder, der er forbundet med

emissionsopstillingerne. Fordelingen af VOC-emissioner efter forskellige

kilder

afhænger i høj grad af aktivitetsområderne inden for en parts område.

II.

Generelle

muligheder for at begrænse VOC-emission

8. Der er adskillige muligheder for at begrænse og

forebygge VOC-emissioner. Foranstaltningerne til nedbringelse af VOC-emission

består først og fremmest i at ændre produkter og/eller processer (herunder

kontrol med drift og vedligeholdelse) samt ombygning af bestående anlæg.

Nedenstående liste giver en oversigt over de foranstaltninger, der findes,

som

kan implementeres alene eller kombineret:

a)

substitution af VOC’er f.eks. brug af vandbaserede

affedtningsbade, samt maling, tryksværte eller klæbemidler, som har et lavt

indhold eller ikke indeholder flygtige organiske forbindelser;

b)

reduktion ved at benytte den bedste forvaltningspraksis såsom

programmer for god husførelse og forebyggende vedligeholdelse, eller ved at

foretage procesændringer såsom brug af lukkede systemer ved anvendelse,

opbevaring og distribution af lavtkogende organiske væsker;

c)

genindvinding og/eller genanvendelse af effektivt opsamlede

flygtige organiske forbindelser ved at benytte begrænsningsteknikker såsom

adsorptions-, absorptions-, kondenserings- og membranprocesser; det ideelle

er

genanvendelse af organiske forbindelser på stedet;

d)

destruktion af effektivt opsamlede flygtige organiske forbindelser

ved at benytte begrænsningsteknikker såsom termisk eller katalytisk

forbrænding

eller biologisk rensning.

9. Det er nødvendigt med overvågning af

reduktionsprocedurerne

for at sikre, at passende begrænsningsforanstaltninger og praksis

implementeres på en hensigtsmæssig måde for at opnå en effektiv reduktion af

VOC-emissioner. Overvågning af reduktionsprocedurer vil omfatte:

a)

udarbejdelse af en oversigt over de ovenfor nævnte

begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission, der allerede er

implementeret;

b)

karakterisering og kvantificering af VOC-emissioner fra relevante

kilder ved hjælp af instrumenter eller andre teknikker;

c)

periodisk revision af implementerede reduktionsforanstaltninger

for at sikre, at de fortsat virker effektivt;

d)

regelmæssig rapportering vedrørende a), b) og c) ved hjælp af

harmoniserede procedurer til tilsynsmyndigheder;

e)

sammenligning af den faktisk realiserede reduktion af

VOC-emissioner med protokollens målsætninger.

10. Tallene for investeringer/omkostninger er

indsamlet

fra forskellige kilder. Tallene for investeringer/omkostninger knytter sig i

høj grad til specifikke sager på grund af de mange påvirkende faktorer. Hvis

man anvender enheden »omkostning pr. tons begrænset VOC« til strategiske

overvejelser for at opnå omkostningseffektivitet, skal man huske på, at sådan

specifikke tal i høj grad beror på faktorer såsom anlægskapacitet,

rensningseffektivitet og VOC-koncentrationen i ubehandlet gas, den anvendte

teknologi og valg af nye installationer i modsætning til ombygning af

eksisterende anlæg. Illustrative omkostningstal bør også baseres på

proces-specifikke parametre, f.eks. mg/m

2

behandlet (maling), kg/m

3

produkt eller kg/enhed.

11. Strategiske overvejelser om

omkostningseffektivitet

bør baseres på omkostninger i alt pro anno (inkl. anskaffelses- og

driftsomkostninger). Omkostninger til reduktion af VOC-emissioner bør også

overvejes inden for rammerne af den samlede procesøkonomi, f.eks.

indvirkningen

af begrænsningsforanstaltningerne og omkostningerne på

produktionsomkostningerne.

III.

Begrænsningsteknikker

12. De største kategorier af tilgængelige

begrænsningsteknikker til reduktion af flygtige organiske forbindelser er

anført i tabel 1. De teknikker, man har valgt at medtage i tabellen, har

været

anvendt kommercielt med et godt resultat og er i dag veletablerede. De har

overvejende været anvendt på tværs af sektorer.

13. Sektorspecifikke teknikker, herunder

begrænsning af

produkters indhold af opløsningsmidler, er anført i afsnit IV og V.

14. Det bør sikres, at implementering af disse

begrænsningsteknikker ikke skaber andre miljøproblemer. Hvis det er

nødvendigt

at anvende forbrænding, bør det kombineres med energiudnyttelse, hvor det er

muligt.

15. Ved at bruge sådanne teknikker kan der normalt

opnås

koncentrationer på under 150 mg/m

3

(som totalt kulstof ved

standardbetingelser) i udstødningsgasser. I de fleste tilfælde kan der opnås

emissionsværdier på 10-50 mg/m

3

.

16. En anden almindelig procedure til destruktion

af

ikke-halogenerede VOC’er er brug af VOC-mættede gasstrømme som sekundær

luft

eller brændsel i eksisterende energianlæg. Det kræver dog normalt

procesændringer ved pågældende anlæg, og derfor er det også udeladt af

følgende

tabel.

Tabel 1

E

n

oversigt over tilgængelige

voc-

begrænsningsteknikker,

deres effektivitet og omkostninger

Lavere koncentration i luftstrømmen

Højere koncentration i luftstrømmen

Teknik

Ef~fek~ti~vi~tet

Om~kost~ning

Ef~fek~ti~vi~tet

Om~kost~ning

Anvendelse

Termisk forbrænding**

Høj

Høj

Høj

Middel

Bred ved flow med høj koncentration

Katalytisk forbrænding**

Høj

Middel

Middel

Middel

Mere specialiseret for flow med lavere koncentrationer

Adsorption *

(aktivkulfiltre)

Høj

Høj

Middel

Middel

Bred ved flow med lav koncentration

Absorption

våd røggasrensning

-

-

Høj

Middel

Bred ved flow med høj koncentration

Kondensering*

-

-

Middel

Lav

Særlige tilfælde udelukkende ved flow med høj

koncentration

Biofiltrering

Middel til høj

Lav

Lav***

Lav

Hovedsagelig i flow med lav koncentration inkl.

lugtkontrol

Koncentration:

Lavere

<3 g/m

3

(i mange tilfælde <1 g/m

3

)

Højere

>

5 g/m

3

Effektivitet:

Høj

>

95%

Middel

80-95%

Lav

<80%

Omkostning i alt:

Høj

>

500 ECU/t begrænset VOC

Middel

150-500 ECU/t begrænset VOC

Lav

<150 ECU/t begrænset VOC

*

Disse processer kan

kombineres med udstyr til genindvinding af opløsningsmidler. Derefter følger

omkostningsbesparelser.

Besparelser som

følge af energiudnyttelse er ikke inkluderet; de kan væsentligt reducere

omkostningerne.

*

Med

bufferfiltre til at dæmpe emissions-spidsværdier opnås middel til høj

effektivitet ved middel til lave omkostninger.

17. Effektiviseringsdata udledes fra

driftserfaringer og

menes at afspejle eksisterende installationers ydeevne.

18. Omkostningsdata er mere usikre på grund af

fortolkningen af omkostninger, regnskabspraksis og anlægsspecifikke

betingelser. De anførte data er således sagsspecifikke. De omfatter omfanget

af

omkostninger for de forskellige teknikker. Omkostningerne afspejler

imidlertid

de nøjagtige forhold mellem omkostningerne forbundet med de forskellige

teknikker. Forskellene i omkostningerne mellem nye og ombyggede anlæg kan i

visse tilfælde være væsentlige, men afviger ikke tilstrækkeligt til at

rækkefølgen i tabel 1 kan ændres.

19. Valg af begrænsningsteknik vil afhænge af

parametre

såsom koncentrationen af VOC’er i ubehandlet gas, gasflowmængde, typen

af

VOC’er etc. Der vil således forekomme overlap mellem

anvendelsesområderne, og i

det tilfælde skal man vælge den efter de sagsspecifikke forhold bedst egnede

teknik.

IV.

Sektorer

20. I dette afsnit er hver VOC-udledende sektor

beskrevet ved en tabel, der indeholder de største emissionskilder,

begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier,

deres specifikke reduktionseffektivitet og de dermed forbundne omkostninger.

21. Der anføres også et overslag over det samlede

potentiale for hver sektor for at reducere VOC-emissionerne. Det maksimale

reduktionspotentiale omfatter situationer, hvor anvendelsen af

begrænsningsteknikker er lille.

22. Den processpecifikke reduktionseffektivitet bør

ikke

forveksles med tallene for hver sektors reduktionspotentiale. Førstnævnte er

tekniske muligheder, hvorimod sidstnævnte tager højde for den sandsynlige

udbredelse og andre faktorer, der påvirker hver enkelt sektor. Den

processpecifikke effektivitet anføres kun kvalitativt:

I = > 95

pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.

23. Omkostningerne afhænger af kapacitet, faktorer

der

er specifikke for de pågældende anlæg, regnskabspraksis samt andre faktorer.

Omkostningerne kan derfor variere betydeligt, hvilket er årsagen til, at der

kun anføres kvalitative oplysninger (medium, lav, høj), idet der henvises til

sammenligninger af omkostninger forbundet med de omtalte forskellige

teknologier til specifikke formål.

A. Industriel brug af opløsningsmidler

24. I mange lande er industriel brug af

opløsningsmidler

den største kilde til VOC-emissioner fra stationære kilder. I tabel 2 er

opstillet de vigtigste sektorer og begrænsningsforanstaltninger, herunder de

bedste tilgængelige teknologier og reduktionseffektivitet, og for hver sektor

er anført den bedste tilgængelige teknologi. Der kan være forskel på små og

store eller nye og gamle anlæg. Det er årsagen til, at det anførte anslåede

samlede reduktionspotentiale ligger under de værdier, der er vist i tabel 2.

Det anslåede samlede reduktionspotentiale for denne sektor er på 60 pct. En

yderligere foranstaltning til at reducere potentialet for episodisk

ozondannelse kan omfatte omformulering af de resterende opløsningsmidler.

TABEL 2

Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,

reduktionseffektivitet og omkostninger for sektorer der anvender

opløsningsmidler

Emissionskilde

E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger

Re~duk~ti~ons~ef~fek~ti~vi~tet

Be~græns~nings~om~kost~nin~ger

og be~spa~rel~ser

Industriel overfladebelægning

Omlægning til:

-

pulvermaling

I

Besparelser

-

med lavt/ingen

VOC-indhold

I III

Lave omkostninger

-

højt indhold af

faste stoffer

I III

Besparelse

Forbrænding:

I II

Middel til høje omkostninger

-

termisk

I II

Middel omkostninger

-

katalytisk

I II

Middel omkostninger

Adsorption med aktivt kul

Behandling af papiroverflader

Forbrændingsanlæg

Strålehærdende/vandbaserede tryksværter

I II

I III

Middel omkostninger

Lave omkostninger

Fremstilling af biler

Omstilling til:

-

pulvermaling

I

-

vandbaserede

systemer

I II

Lave omkostninger

-

belægning med højt

indhold af faste stoffer

II

Adsorption med aktivt kul

I II

Forbrænding med genindvinding af varme

Lave omkostninger

-

termisk

I II

-

katalytisk

I II

Kommercielt malerarbejde

Med lavt/ingen VOC-indhold

Med lavt/ingen VOC-indhold

I II

I III

Middel omkostninger

Middel omkostninger

Trykning

Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler/baseret

på vand

II III

Middel omkostninger

Bogtryk: strålehærdning

I

Lave omkostninger

Adsorption med aktivt kul

I II

Høje omkostninger

Absorption

Forbrænding

I II

-

termisk

-

katalytisk

Biofiltrering inkl. bufferfilter

I

Middel omkostninger

Affedtning af metal

Skift til systemer med lavt/ingen indhold af VOC’er

I

Lukkede maskiner

Adsorption med aktivt kul

II

Lave til høje omkostninger

Afdækning, afkølet fribord

III

Lave omkostninger

Kemisk rens

Genindvindingstørretumblere og god husførelse (lukkede

kredsløb)

II III

Lave til middel omkostninger

Kondensering

II

Lave omkostninger

Adsorption med aktivt kul

II

Lave omkostninger

Flade træpaneler

Belægninger med lavt/ingen VOC-indhold

I

Lave omkostninger

I = > 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.

25. I princippet er der tre anvendelige

fremgangsmåder

med hensyn til industriel brug af opløsningsmidler: en produktorienteret

fremgangsmåde, der f.eks. resulterer i en omformulering af produktet (maling,

affedtningsmidler etc.); procesorienterede ændringer samt anvendelse af

begrænsningsteknologier. Til nogle former for industriel brug af

opløsningsmidler er der kun en produktorienteret fremgangsmåde

(malekonstruktioner,

malebygninger, industriel brug af rengøringsmidler etc.). I alle andre

tilfælde

bør den produktorienterede fremgangsmåde prioriteres, bl.a. på grund af den

positive indirekte virkning på emissionen af opløsningsmidler i

forarbejdningsindustrien. Endvidere kan emissionernes miljøpåvirkning

reduceres

ved at kombinere den bedste tilgængelige teknologi med produktomformulering

for

at erstatte opløsningsmidler med mindre skadelige alternativer. Ifølge en

kombineret fremgangsmåde af denne art kan det maksimale potentiale for en

emissionsreduktion på 60 pct. medføre en forbedret miljøindsats, der er

væsentligt højere.

26. Der foregår en hastig, løbende udvikling hen

imod

maling uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler, der er blandt de mest

omkostningseffektive løsninger. En kombination af lavt indhold af

opløsningsmidler og adsorption/forbrændingsteknikker vælges til mange anlæg.

Begrænsning af VOC-emissioner til industriel maling i stort omfang (f.eks. af

biler, husholdningsapparater) kan indføres relativt hurtigt. I flere lande er

emissionerne reduceret med så meget som 60 g/m

2

. De tekniske

muligheder for at reducere emissioner fra nye anlæg til under 20 g/m

2

er erkendt i flere lande.

27. Alternative løsninger til affedtning af

metaloverflader er vandbaseret behandling eller lukkede maskiner med aktivkul

til genindvinding med lave emissioner.

28. Der anvendes adskillige metoder til at reducere

VOC-emissioner fra diverse trykketeknikker. Disse indebærer hovedsageligt

udskiftning af tryksværte, ændringer i selve trykkeprocessen ved brug af

andre

trykkemetoder samt luftrensningsteknikker. Til flexografiske papirtryk

anvendes

tryksværte baseret på vand i stedet for opløsningsmidler, og det samme er

under

udvikling til tryk på plastik. Vandbaseret tryksværte til rastertryk og

dybtryk

er tilgængeligt til nogle formål. Brug af elektrostatisk hærdet tryksværte i

offset eliminerer VOC’er og anvendes inden for emballagetryk. Til nogle

trykkemetoder findes der UV-hærdet tryksværte. Den bedste tilgængelige

teknologi

til dybtryk er luftrensningsteknikker med brug af kuladsorption. I

emballageindustrien praktiseres dybtryk med genindvinding af opløsningsmidler

med adsorption (zeolitter, aktivkul), men der anvendes også forbrænding og

adsorption. Til varmetryk anvendes web-offset termisk eller katalytisk

forbrænding af udstødningsgasser. Forbrændingsudstyret indeholder ofte en

enhed

til genindvinding af varme.

29. Til kemisk rensning består den bedste

tilgængelige

teknologi af lukkede maskiner og filtrering af ventilationsluften ved hjælp

af

aktivkulfiltre.

B. Olieindustrien

30. Olieindustrien er en af dem der bidrager mest

til

VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne stammer fra såvel

raffinaderier som distribution (herunder transport og tankanlæg).

Kommentarerne

i det følgende vedrører tabel 3. De nævnte foranstaltninger omfatter også den

bedste tilgængelige teknologi.

31. Emissioner fra raffinaderiprocesser stammer fra

forbrænding af brændsel, afbrænding af uønskede kulbrinter, udledninger fra

vakuumsystemer og flygtige emissioner fra procesenheder såsom flanger og

forbindelser, åbnede ledninger og prøveudtagningssystemer. Andre større

VOC-emissioner fra raffinaderier og relaterede aktiviteter stammer fra

opbevaring, processer til rensning af spildevand, laste- og lossefaciliteter

såsom havne, lastvogns- og jernbaneterminaler, rørledningsterminaler og

periodiske aktiviteter såsom nedlukning, service og opstarter (eftersyn af

procesenheder).

32. Emissioner fra eftersyn af procesenheder kan

begrænses ved at udlufte dampe i beholdere til genindvindingsudstyr eller

kontrolleret afbrænding.

33. Udledninger fra vakuumsystemer kan begrænses

ved

hjælp af kondensering eller bortledning til kedler eller varmeanlæg.

34. Flygtige emissioner fra procesudstyr i

gas/damp-

eller serviceventiler til lette væsker (f.eks. automatiske kontrolventiler,

håndventiler, trykudligningsanordninger, prøveudtag, pumper, kompressorer,

flanger og forbindelser) kan reduceres eller forebygges ved regelmæssig

lækagedetektion, brug af reparationsprogrammer og forebyggende

vedligeholdelse.

Udstyr med betydelige lækager (f.eks. ventiler, pakninger, tætningsringe,

pumper etc.) kan erstattes af udstyr, der er mere læksikret. For eksempel kan

manuelle og automatiske kontrolventiler udskiftes med tilsvarende ventiler

med

bælgpakninger. Pumper til gas/damp og lette væsker kan udstyres med dobbelte

mekaniske pakninger med kontrollerede afgasningsventiler. Kompressorer kan

forsynes med pakninger med væskebarrieresystem, der forhindrer udsivning af

procesvæsker til atmosfæren, og lækager fra kompressorpakninger kan ledes til

afbrændingsskorstenen.

35. Sikkerhedsventiler for medier, der kan

indeholde

VOC’er, kan tilsluttes et gasopsamlingssystem, og de opsamlede gasser

kan

brændes i ovne eller afbrændingsskorstene.

36. VOC-emissioner fra opbevaring af råolie og

-produkter kan reduceres ved at forsyne tanke med fast tag med indvendigt

flydetag eller ved at forsyne tanke med flydetag med sekundære pakninger.

37. VOC-emissioner fra opbevaring af benzin og

andre

lette væskebestanddele kan reduceres på adskillige måder. Tanke med fast tag

kan forsynes med indvendigt flydetag med primære og sekundære pakninger eller

tilsluttes et lukket udluftningssystem og en effektiv begrænsningsanordning,

f.eks. genindvinding af damp, afbrænding eller forbrænding i procesvarmere.

Eksterne tanke med flydetag med primære pakninger kan forsynes med sekundære

pakninger og/eller suppleres med et tæt, fast tag med sikkerhedsventiler, der

kan tilsluttes en afbrændingsskorsten.

TABEL 3

Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,

reduktionseffektivitet og omkostninger for olieindustrien

Emissionskilde

E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger

Re~duk~tions~ef~fek~ti~vi~tet

Be~græns~nings~om~kost~nin~ger

og be~spa~rel~ser

Olieraffinaderier

-

Flygtige

emissioner

Løbende kontrol og vedligeholdelse

III

Middel omkostninger

-

Eftersyn af

procesenheder

Dampindvinding fra afbrændingsskorstene/industriovne

I

Ikke tilgængeligt

-

Spildevandsseparator

Flydende afdækning

II

Middel omkostninger/besparelser

-

Va~kuum~pro~ces~sy~stem

Overfladekondensatorer

I

Ikke-kondenserbare VOC’er bortledt til varmeanlæg eller

ovne

-

Afbrænding af slam

Termisk forbrænding

I

Opbevaring af råolie og produkter

-

Benzin

Indvendige flydetage med sekundære pakninger

I II

Besparelser

Tanke med flydetag med sekundære pakninger

II

Besparelser

-

Råolie

Tanke med flydetag med sekundære pakninger

II

Besparelser

-

Ben~zin~ter~mi~na~ler

(lastning og losning af lastbiler, pramme og tog)

Dampgenindvindingsenhed

I II

Besparelser

-

Tankstationer

Returdampe til tankbiler

(Fase I)

I II

Lave omkostninger/besparelser

Returdampe til jordtank ved påfyldning af brændstof

(påfyldningsdyser)

(Fase II)

I (-II**)

Middel omkostninger*

I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.

*

Afhængig af

kapacitet (tankstationens størrelse), ombygning eller nye tankstationer.

Vil stige med øget

udbredelse af standardiserede påfyldningsrør på motorkøretøjer.

38. VOC-emissioner i forbindelse med håndtering og

rensning af spildevand kan reduceres på adskillige måder. Der kan installeres

begrænsningsanordninger i drænsystemer i form af vandpakninger samt

samledåser

forsynet med tætte dæksler. Kloakledninger kan tildækkes. Alternativt kan

drænsystemer lukkes helt af for atmosfæren. Olie/vand-separatorer, herunder

udskillelsesbeholdere, overfladesugere, overfald, sandstenskamre,

slambeholdere

og spildoliefaciliteter, kan forsynes med fast tag og lukket

udluftningssystem,

der leder dampe til en begrænsningsanordning, der er konstrueret til enten

genindvinding eller destruktion af VOC-dampene. Alternativt kan

olie/vandseparatorer forsynes med flydetag med primære og sekundære

pakninger.

Effektiv reduktion af VOC-emissioner fra spildevandsrenseanlæg kan opnås ved

at

dræne olie fra procesudstyr til spildoliesystemet og derved minimere flowet

af

olie til rensningsanlægget. Temperaturen på indgående vand kan også

kontrolleres for at sænke emissioner til atmosfæren.

39. Der er et stort reduktionspotentiale i sektoren

for

opbevaring og distribution af benzin. Emissionsbegrænsning, der omfatter

lastning af benzin på raffinaderiet (via mellemterminaler) indtil levering på

tankstationer defineres som fase I; begrænsning af emissioner fra

brænd~stofs~påfyldning

i biler på tankstationer defineres som fase II (jf. bilag III,

Foranstaltninger

til begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser (VOC’er)

fra

vejgående motorkøre~tøjer, stk. 33).

40. Fase I begrænsning består af genindvinding af

dampe

og opsamling af dampe ved lastning af benzin, samt genindvinding af dampe til

genindvindingsenheder. Derudover kan dampe opsamlet på tankstationer ved

tømning af benzin fra tankbiler returneres og genvindes i

dampgenindvindingsenheder.

41. Fase II begrænsning består af genindvinding af

dampe

mellem køretøjets benzintank og tankstationens underjordiske opbevaringstank.

42. Fase II sammen med fase I er den bedste

tilgængelige

teknologi til reduktion af fordampningsemission i forbindelse med

distribution

af benzin. En komplementær måde til at reducere VOC-emissioner fra opbevaring

og håndtering af benzin er at mindske brændstoffets flygtighed.

43. Det samlede reduktionspotentiale for

olieindustrien

er på op til 80 pct. Dette maksimum vil kun kunne nås, hvor den nuværende

emissionsbegrænsning er lav.

C. Industrien for organiske kemikalier

44. Den kemiske industri bidrager også væsentligt

til

VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne er af en anden art med en

lang række forurenende stoffer som følge af de mangfoldige produkter og

produktionsprocesser. Procesemissioner kan opdeles i følgende store

underkategorier: emissioner fra reaktorprocesser, luftoxidation og

destillation samt andre separationsprocesser. Andre væsentlige

emissionskilder

er lækager, opbevaring og produktoverførsel (lastning/losning).

45. I nye anlæg medfører procesændringer og/eller

nye

processer ofte en væsentlig reduktion af emissioner. Såkaldte »tilføjelses-«

eller »end-of-pipe«-teknikker såsom adsorption, absorption, termisk og

katalytisk forbrænding udgør i mange tilfælde alternative eller komplementære

teknologier. Til at reducere fordampningstab fra opbevaringstanke og

emissioner

fra lastnings- og losningsfaciliteter kan man anvende de for olieindustrien

anbefalede begrænsningsforanstaltninger, der er vist i tabel 3.

Begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier og

deres procesrelaterede reduktionseffektivitet, er vist i tabel 4.

TABEL 4

Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,

reduktionseffektivitet og omkostninger for industrien for organiske

kemikalier

Emissionskilde

Emissions~be~græns~nings~for~an~stalt~ninger

Reduktions-

effektivitet

Begrænsningsomkostninger og besparelser

Flygtige emissioner

Lækagedetektion og reparationsprogrammer

-

regelmæssig

kontrol

III

Lave omkostninger

Opbevaring og håndtering

-

Se tabel 3 -

Generelle foranstaltninger:

Procesemissioner

-

kuladsorption

I - II

Ikke tilgængeligt

-

for~bræn~ding:

-

termisk

I II

Middel til høje omkostninger

-

ka~ta~ly~tisk

I - II

Ikke tilgængeligt

-

absorption

Ikke tilgængeligt

-

biofiltrering

Ikke tilgængeligt

Ikke tilgængeligt

-

afbrænding i

skorsten

-

Fremstilling af

formaldehyd

-

for~bræn~ding:

-

termisk

I

Høje omkostninger

-

ka~ta~ly~tisk

I

-

Fremstilling af

polyætylen

-

afbrænding i skorsten

I

Middel omkostninger

-

katalytisk

forbrænding

I - II

-

Fremstilling af

polysteren

-

termisk

forbrænding

I

Middel omkostninger

-

afbrænding i

skorsten

Procesændringer (eksempler):

-

Fremstilling af

vinylklorid

-

erstatning af luft

med ilt i oxychloreringsfasen

II

Ikke tilgængeligt

-

afbrænding i

skorsten

I

Middel omkostninger

-

Fremstilling af

polyvinylklorid

-

op~slæm~nings~strip~ning

af monomer

II

Ikke tilgængeligt

-

absorption med

nitro-2 methyl-propanol-1

I

Besparelser

-

Fremstilling af

polypropylen

-

katalysator med

højt udbytte

I

Ikke tilgængeligt

-

Fremstilling af

ætylenoxid

-

erstatning af luft

med ilt

I

Ikke tilgængeligt

* I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.

46. Det gennemførlige samlede reduktionspotentiale

for

industrien for organiske kemikalier er på op til 70 pct. afhængig af

industrisammensætningen og i hvilket omfang, der forekommer

begrænsningsteknologier og praksis.

D. Stationær forbrænding

47. Optimal reduktion af VOC-emissioner fra

stationær forbrænding

afhænger af den effektive brændstofudnyttelse på nationalt plan (tabel 5).

Det

er også vigtigt at sikre effektiv forbrænding af brændstof ved hjælp af gode

driftsprocedurer, effektive forbrændingsanordninger og avancerede systemer

til

styring af forbrænding.

TABEL 5

Begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission

for stationære forbrændingskilder

Emissionskilde

Emissionsbegrænsningsforanstaltninger

Små forbrændingskilder

Energibesparelse, f.eks. isolering

Regelmæssig kontrol

Udskiftning af gamle ovne

Naturgas og fyringsolie i stedet for fast brændsel

Centralvarmesystem

Fjernvarmesystem

Industrielle og kommercielle kilder

Energibesparelser

Bedre vedligeholdelse

Ændring af brændselstype

Ændring af ovn og belastning

Ændring af brændebetingelser

Stationære interne forbrændingskilder

Katalysatorer

Termiske reaktorer

48. Specielt for mindre systemer er der stadig et

betydeligt reduktionspotentiale, især ved afbrænding af fast brændsel.

Generelt

kan en reduktion af VOC’er opnås ved at udskifte gamle ovne/kedler

og/eller ved

brændselsomlægning til gas. Udskiftning af ovne til opvarmning af

enkeltværelser med centralvarmesystemer og/eller en generel udskiftning af

individuelle opvarmningssystemer nedbringer forureningen, der skal dog tages

højde for den samlede energieffektivitet. Brændselsomlægning til gas er en

meget effektiv begrænsningsforanstaltning forudsat, at distributionssystemet

er

læksikret.

49. VOC-reduktionspotentialet for kraftværker er

ubetydeligt for de fleste lande. På grund af usikkerheden forbundet med

udskiftning/brændselsomlægning, kan der ikke oplyses nogen tal for det

samlede

reduktionspotentiale og dermed forbundne omkostninger.

E. Fødevareindustrien

50. Fødevareindustrien omfatter en lang række

VOC-udledende processer fra store og små anlæg (tabel 6). De største kilder

til

VOC-emissioner er følgende:

a)

produktion af alkoholiske drikkevarer;

b)

bagning;

c)

udvinding af vegetabilsk olie ved hjælp af mineralolie;

d)

destruktion af dyr.

Alkohol er den væsentligste flygtige organiske forbindelse i

forbindelse med

a)

og

b).

Alifatiske kulbrinter er de væsentligste

flygtige organiske forbindelser i forbindelse med

c).

51. Andre potentielle kilder omfatter:

a)

sukkerindustrien og brug af sukker;

b)

ristning af kaffe og nødder;

c)

stegning (pommes frites, franske kartofler, etc.);

d)

fiskemelsforarbejdning;

e)

tilberedning af kød, etc.

52. VOC-emissioner er typisk i lugtform i lave

koncentrationer med højt flowvolumen og vandindhold. Derfor har en

reduktionsteknik været brug af biofiltre. Konventionelle teknikker som

absorption, adsorption, termisk og katalytisk forbrænding har også været

anvendt. Den væsentligste fordel ved biofiltre er den lave driftsomkostning

sammenlignet med andre teknikker. Ikke desto mindre er det nødvendigt med

periodisk

vedligeholdelse.

53. Det kan være praktisk for større

fermenteringsanlæg

og bagerier at genindvinde alkohol ved hjælp af kondensering.

54. Emissioner af alifatiske kulbrinter fra

olieudvinding minimeres ved hjælp af lukkede kredsløb og god husførelse for

at

forhindre tab fra ventiler og pakninger, etc. Forskellige oliefrø kræver

forskellige mængder mineralolie til udvinding. Olivenolie kan udvindes

mekanisk, hvorfor det ikke er nødvendigt at anvende mineralsk olie.

55. Det teknologisk gennemførlige samlede

reduktionspotentiale i fødevareindustrien er anslået til at være på op til 35

pct.

TABEL 6

Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner,

reduktionseffektivitet og omkostninger for fødevareindustrien

Emissionskilde

Emissionsbegrænsnings-foranstaltninger

Reduktions-

effektivitet

Begrænsningsomkostninger

Generelt

Lukkede kredsløb

Bio-oxidation

Kondensering og behandling

Adsorption/absorption

Termisk/katalytisk forbrænding

II

I

Lav*

Høj

Bearbejdning af vegetabilsk olie

Procesintegrerede foranstaltninger

Adsorption

Membranteknik

Afbrænding i industriovne

III

Lav

Destruktion af dyr

Biofiltrering

II

Lav*

*

Da processerne

normalt anvendes til gasser med lave VOC-koncentrationer er omkostningerne

pr.

m

3

gas lave, selvom udgifterne pr. tons begrænset VOC er høj.

I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = <80 pct.

F. Jern- og stålindustrien (herunder jernlegeringer,

støbning etc.)

56. I jern- og stålindustrien kan VOC-emissioner

stamme

fra forskellige kilder:

a)

forarbejdning af tilførselsmaterialer (koksværker;

agglomereringsanlæg: sintring, granulering, brikettering; skrothåndtering);

b)

metallurgiske reaktorer (pulverbuesvejsning; lysbuesvejsning;

konversionsreaktorer, især ved brug af skrot; (åbne) kupolovne; højovne);

c)

produkthåndtering (støbning; kedler med efterbrændere; og

valseværk).

57. Ved at reducere kulstofbæreren i råmaterialer

(f.eks. på sintringsbånd) reduceres de potentielle VOC-emissioner.

58. Ved åbne metallurgiske reaktorer kan der især

forekomme VOC-emissioner fra forurenet skrot og pyrolytiske betingelser. Man

skal især være opmærksom på opsamling af gasser fra opladnings- og

tapningsoperationer for at minimere flygtige VOC-emissioner.

59. Man skal især være opmærksom på skrot, der er

forurenet med olie, fedt, maling etc. samt på separering af støv

(ikke-metalliske dele) fra metalskrot.

60. Forarbejdning af produkter medfører ofte

flygtige

emissioner. Ved støbning forekommer der emission af pyrolysegasser

hovedsagelig

fra organisk bundet sand. Sådan emission kan reduceres ved, at man vælger

lavt

emitterende bindemidler og/eller minimerer mængden af bindemidler. Der er

foretaget tests med biofiltre til sådanne røggasser. Olietåge i luften fra

valseværk kan reduceres til meget lave niveauer med filtrering.

61. Koksværker er en betydelig VOC-emissionskilde.

Emissionerne forekommer fra: gaslækager i koksovne, tab af VOC’er, der

normalt

omledes til tilhørende destilleringsanlæg, samt fra afbrænding af koksovnsgas

og anden brændsel. VOC-emissioner kan primært reduceres med følgende

foranstaltninger: bedre tætning mellem ovndøre og rammer samt mellem

påfyldningsåbninger og dæksler; opretholdelse af udsugning fra ovne selv

under

påfyldning; tørkøling enten ved direkte afkøling med inert gas eller

indirekte

vandkøling; skubning direkte til afkølingsenheden samt effektiv afskærmning

ved

skubbeoperationer.

G. Håndtering og behandling af affald

62. For fast kommunalt affald er de vigtigste mål

at

reducere mængden af produceret affald samt reducere mængden, der skal

behandles. Derudover bør affaldsbehandlingen optimeres miljømæssigt.

63. Hvis der anvendes lossepladsprocesser, bør

begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission i forbindelse med

behandling af kommunalt affald kædes sammen med effektiv opsamling af gasser

(hovedsageligt metan).

64. Sådanne emissioner kan destrueres (afbrænding).

En

anden mulighed er gasrensning (bio-oxidation, absorption, aktivt kul,

adsorption), der resulterer i anvendelse af gassen til energiproduktion.

65. Lossepladser med industriaffald, der indeholder

VOC’er, resulterer i VOC-emissioner. Det skal man tage højde for, når

man

opstiller en affaldsstyringspolitik.

66. Det samlede reduktionspotentiale er anslået til

30

pct., selvom dette tal omfatter metan.

H. Landbrug

67. De væsentligste kilder til VOC-emissioner fra

landbruget

er følgende:

a)

afbrænding af landbrugsaffald, især halm og stubbe;

b)

brug af organiske opløsningsmidler i pesticidformuleringer;

c)

anaerob nedbrydning af dyrefoder og -affald.

68. VOC-emissioner nedbringes ved hjælp af:

a)

kontrolleret bortskaffelse af halm i modsætning til

markafbrænding, der er almindelig praksis;

b)

minimalt brug af pesticider med højt indhold af organiske

opløsningsmidler og/eller brug af emulsioner eller vandbaserede

formuleringer;

c)

kompostering af affald, iblanding af halm i husdyrgødning etc.;

d)

reduktion af luftforurening fra stalde, tørringsanlæg til

husdyrgødning etc. ved hjælp biofiltre, adsorption etc.

69. Desuden er det en mulighed at reducere emission

af

gas fra dyr ved at ændre deres foder og genindvinde gasser til brændsel.

70. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at

anslå

reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra landbruget.

V. Produkter

71. I tilfælde, hvor begrænsningsteknikker ikke kan

anvendes, er den eneste mulighed for at reducere VOC-emissioner at ændre de

anvendte produkters sammensætning. De pågældende vigtigste sektorer og

produkter er: klæbemidler anvendt i husholdninger, let industri, forretninger

og kontorer; maling til brug i husholdninger; rengøringsmidler til privat

brug

og midler til personlig pleje; kontorprodukter såsom rettevæske og

bilplejeprodukter. I enhver anden situation, hvor produkter, som de der er

nævnt ovenfor, anvendes (f.eks. maling, let industri), er ændring af

produktsammensætningen langt at foretrække.

72. Foranstaltninger til reduktion af

VOC-emissioner fra

sådanne produkter er:

a)

produktsubstitution;

b)

produktomformulering;

c)

anden emballage, specielt til omformulerede produkter.

73. Instrumenter konstrueret til at påvirke

forbrugervalg omfatter:

a)

mærkning, der sikrer, at forbrugerne er velinformeret om

VOC-indhold;

b)

aktiv tilskyndelse til at anvende produkter med lavt VOC-indhold

(f.eks. »Blue Angel« ordningen);

c)

skattemæssige incitamenter forbundet med VOC-indhold.

74. Effektiviteten af disse foranstaltninger

afhænger af

VOC-indholdet i de involverede produkter samt tilgængelighed og godkendelse

af

alternativer. Omformulering bør kontrolleres for at sikre, at produkterne

ikke

skaber andre problemer (f.eks. forøget udslip af CFC’er

(chlorfluorcarboner)).

75. Produkter, der indeholder VOC’er, anvendes

både i

husholdninger og til industrielle formål. I begge tilfælde kan brug af

alternativer med lavt indhold af opløsningsmidler medføre ændringer i

påføringsudstyr og i arbejdsmetoder.

76. Maling, der normalt bruges i husholdninger og

til

industrielle formål, har et gennemsnitligt indhold af opløsningsmidler på

mellem 25 og 60 pct. Til de fleste anvendelser er alternative produkter med

lavt indhold eller intet indhold af opløsningsmidler tilgængelige eller under

udvikling:

a)

maling til brug i den lette industri:

pulvermaling = 0

pct. VOC-indhold

vandbaseret maling =

10 pct. VOC-indhold

maling med lavt

indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold

b)

maling til privat brug:

vandbaseret maling =

10 pct. VOC-indhold

maling med lavt

indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold

Skift til alternative malingstyper forventes at resultere i en

samlet reduktion af VOC-emissioner på mellem 45 og 60 pct.

77. De fleste klæbemiddelprodukter anvendes i

industrien, og privat brug udgør mindre end 10 pct. Ca. 25 pct. af de

anvendte

klæbemidler indeholder VOC-opløsningsmidler. Indholdet af opløsningsmidler i

disse klæbemidler varierer meget og kan udgøre halvdelen af produktets vægt.

Alternativer uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængelige

til adskillige anvendelsesområder. Denne kildekategori har således et stort

reduktionspotentiale.

78. Tryksværte anvendes primært til industrielle

trykkeprocesser med varierende indhold af opløsningsmidler på helt op til 95

pct. Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængeligt til de

fleste trykkeprocesser eller er under udvikling, især til tryk på papir ( jf.

stk. 28).

79. Mellem 40 og 60 pct. af VOC-emissioner fra

husholdningsprodukter (herunder kontorprodukter og produkter til bilpleje)

stammer fra aerosoler (drivmidler). Der er tre grundlæggende måder til at

reducere VOC-emissioner fra forbrugerprodukter:

a)

substitution af drivmidler og brug af mekaniske pumper;

b)

omformulering;

c)

ændret emballage.

80. Reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra

forbrugerprodukter er anslået til 50 pct.

Bilag III

Foranstaltninger til begrænsning af emission af

flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra vejgående motorkøretøjer

Indledning

1. Bilaget bygger på oplysninger om

emissionsbegrænsningsresultater og omkostninger indeholdt i

forvaltningsorganets og dets udvalgs officielle dokumentation; i rapporten om

flygtige organiske forbindelser fra vejgående motorkøretøjer: Kilder og

begrænsningsmuligheder, udarbejdet for arbejdsgruppen for flygtige organiske

forbindelser; i dokumentation fra Inland Transport Committee of the Economic

Commission for Europe (ECE) (ECE’s transportkomité) og dens udvalg

(navnlig

følgende dokumenter TRANS/SC1/WP.29/R.242, 486 og 506); samt på supplerende

oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.

2. Det vil være nødvendigt regelmæssigt at ændre

bilaget

i lyset af, at erfaringerne med nye køretøjer udstyret med

emissionsbegrænsende

teknik og udviklingen af alternative brændstoffer samt med ombygning og andre

strategier stadig vokser. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende

gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde

økonomisk hensigtsmæssige teknologier til opfyldelse af deres forpligtelser i

henhold

til protokollen. Indtil der foreligger andre oplysninger, vedrører dette

bilag

udelukkende vejgående motorkøretøjer.

I. Store

kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer

3. Kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer er

opdelt

i:

a)

emissioner fra udstødningsrør;

b)

emissioner fra fordampning og

brændstofspåfyldning og

c)

emissioner fra

krumtaphuse.

4. Vejtransport (uden distribution af benzin) er en

vigtig kilde til antropogen VOC-emission i de fleste ECE-lande; den tegner

sig

for 30 til 45 pct. af den samlede menneskeskabte VOC-emission i hele

ECE-regionen. Langt den største del af VOC-emissionerne fra vejtransport

stammer fra de benzindrevne køretøjer, der tegner sig for 90 pct. af den

samlede trafikemission af VOC’er (hvoraf 30 til 50 pct. udgør

fordampningsemission).

Emissioner fra fordampning og påfyldning kan primært henføres til benzin, og

de

anses for at være meget lave for diesel.

II. Generelle

aspekter vedrørende teknologier til begrænsning af VOC-emissioner fra

vejgående

motorkøretøjer

5. De i dette bilag omfattede motorkøretøjer er

personbiler, lette og tunge vejgående erhvervskøretøjer, motorcykler og

knallerter.

6. Eftersom dette bilag omhandler såvel nye

køretøjer

som køretøjer i brug, fokuserer det primært på VOC-emissionsbegrænsning for

nye

typer motorkøretøjer.

7. Bilaget giver også retningslinjer for

indvirkningen

af ændringer i benzins egenskaber på VOC-fordampningsemission. Substitution

af

brændstof (f.eks. naturgas, flaskegas (LPG), metanol) kan også bidrage til

reduceret VOC-emission, men er ikke omhandlet i dette bilag.

8. De anførte omkostninger for de forskellige

metoder er

overslag over fremstillingsomkostninger og ikke detailpriser.

9. Det er vigtigt at sikre, at køretøjerne i brug

opfylder emissionsnormerne. Det kan ske ved at sikre overensstemmelse i

produktionsfasen, holdbarhed i hele køretøjets levetid, garanti på

emissionsbegrænsende komponenter samt tilbagekaldelse af defekte køretøjer.

Løbende emissionsbegrænsningsresultater for køretøjer i brug kan også sikres

med effektive syns- og vedligeholdelsesprogrammer samt foranstaltninger mod

manipulering og brug af forkert brændstof.

10. Emissioner fra køretøjer i brug kan reduceres

med

programmer til f.eks. begrænsning af brændstofsflygtighed, økonomiske

incitamenter til at fremme hurtig indførelse af hensigtsmæssig teknologi,

tilsætning af iltholdige forbindelser i små mængder samt ombygning.

Begrænsning

af brændstofsflygtighed er den mest effektive foranstaltning til at reducere

VOC-emissioner fra motorkøretøjer i brug.

11. Teknologier, der omfatter katalysatorer, kræver

brug

af blyfri brændstof. Blyfri benzin bør derfor generelt være tilgængeligt.

12. Foranstaltninger til at reducere VOC- og andre

emissioner med regulering af bytrafik og fjerntrafik, selvom de ikke uddybes

nærmere i dette bilag, er vigtige som en yderligere effektiv metode til at

reducere VOC-emissioner. De vigtigste trafikstyringsforanstaltninger sigter

mod

at forbedre fordelingen på transportform gennem taktiske, strukturelle,

finansielle og restriktive elementer.

13. VOC-emissioner fra motorkøretøjer uden

VOC-reducerende teknologi indeholder betydelige koncentrationer af toksiske

forbindelser, hvoraf nogle er kendt som værende kræftfremkaldende. Ved at

anvende VOC-reducerende teknologier (til udstødningsrør, fordampning,

brændstofspåfyldning og krumtaphuse reducerer man disse toksiske emissioner

generelt i samme omfang som de opnåede VOC-reduktioner. Omfanget af toksiske

emissioner kan også reduceres ved at modificere visse brændstofsparametre

(f.eks. ved at reducere indholdet af benzen i benzin).

III.

Teknologier til begrænsning af emissioner fra udstødningsrør

a) Benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer

14. De vigtigste teknologier til begrænsning af

VOC-emissioner er vist i tabel 1.

15. Sammenligningsgrundlaget i tabel 1 er

teknologimulighed B, der repræsenterer ikke-katalytisk teknologi konstrueret

som svar på de krav, Amerikas Forenede Stater stillede for 1973/74 eller på

ECE-forordning nr. 15-04 udstedt i henhold til overenskomsten fra 1958 om

indførelse

af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse

af

udstyr og dele til motorkøretøjer. Tabellen opstiller også opnåelige

emissionsniveauer for uregulerede og regulerede katalysatorer samt dermed

forbunde omkostninger.

TABEL 1

Teknologier til begrænsning af emissioner fra

udstødningsrør for benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer

Teknologimulighed

Emissionsniveau (%)

Omkostning* (US$)

4-takt

2-takt

A.

Ureguleret situation

400

900

-

B.

Motorændringer (motorkonstruktion, karburator- og

tændingssystemer, luftindsprøjtning)

100

(1,8 g/km)

-

C.

Ureguleret katalysator

50

-

150-200

D.

Reguleret tre-vejs-katalysator

10-30

-

250-450***

E.

Avanceret reguleret tre-vejs-katalysator

6

-

350-600***

*

Estimater over

ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj i forhold til teknologimulighed B.

Omkostninger til

motorændringer fra mulighed A B er anslået til US$ 40-100.

*

Ved

teknologimulighed D og E er CO- og NO

x

-emissioner også væsentligt

reduceret udover VOC-reduktionerne. Teknologimulighed B og C kan også

resultere

i nogen CO- og/eller NO

x

-begrænsning.

16. Det »uregulerede« niveau (A) i tabel 1 henviser

til

situationen i 1970 i ECE-regionen, men kan stadig forekomme i visse områder.

17. Emissionsniveauet i tabel 1 er for emissioner

målt

ved hjælp af standardtestprocedurer. Emissioner fra køretøjer på vejene kan

afvige væsentligt bl.a. på grund af indvirkningen fra den omgivende

temperatur,

driftsbetingelser, brændstofsegenskaber og vedligeholdelse.

Reduktionspotentialet

vist i tabel 1 anses dog for at være repræsentativt for reduktioner, der kan

opnås ved brug.

18. Den bedste nuværende tilgængelige teknologi er

mulighed D. Denne teknologi opnår store reduktioner af VOC-, CO- og NO

x

-emissioner.

19. Som svar på lovprogrammer til opnåelse af

yderligere

reduktion af VOC-emissioner (f.eks. i Canada og USA), udvikles der avancerede

regulerede tre-vejs-katalysatorer (mulighed E). Disse forbedringer vil

fokusere

på mere effektiv motorstyring, forbedrede katalysatorer, egendiagnosesystemer

(OBD) samt andre tekniske fremskridt. Disse systemer vil blive den bedste

tilgængelige teknologi i midten af 1990’erne.

20. En særlige kategori er biler med

totaktsmotorer, der

anvendes i dele af Europa; disse biler har i dag meget høje VOC-emissioner.

Kulbrinte-emissioner fra totaktsmotorer er typisk på mellem 45,0 og 75,0 g

pr.

test ifølge de europæiske kørecykler. Der udføres p.t. forsøg på at

modificere

og anvende katalytisk efterbehandling for denne type motor. Det er nødvendigt

med

oplysninger om reduktionspotentialer og holdbarhed for disse løsninger.

Derudover er man i færd med at udvikle forskellige

totaktsmotorkonstruktioner,

der har potentiale for lavere emissioner.

b) Dieseldrevne personbiler og erhvervskøretøjer

21. Dieseldrevne personbiler og lette

er~hvervs~køretøjer

har meget lave VOC-emissioner, generelt lavere end emissioner fra

benzindrevne

biler med regulerede katalysatorer. Dog er deres emission af partikler og NO

x

højere.

22. Ingen ECE-lande har på nuværende tidspunkt

strenge

programmer til begrænsning af VOC-emissioner fra udstødningsrør på tunge

dieseldrevne erhvervskøretøjer på grund af deres generelt lavere

VOC-emission.

Mange lande har dog programmer til begrænsning af dieselpartikler, og den

anvendte teknologi til begrænsning af partikler (f.eks. forbedringer af

forbrændingskamre og indsprøjtningssystemer) har også lavere VOC-emissioner

som

netto slutresultat.

23. VOC-emissioner fra udstødningsrør på

dieseldrevne

tunge erhvervskøretøjer forventes reduceret med to tredjedele som følge af et

strengt partikelbegrænsningsprogram.

24. De VOC-arter, der udledes fra dieseldrevne

motorer,

er forskellige fra de, der udledes fra benzindrevne motorer.

c) Motorcykler og knallerter

25. Teknologier til begrænsning af VOC-emissioner

fra

motorcykler er sammenfattet i tabel 2. Gældende ECE-forordninger (R.40) kan

normalt opfyldes uden reduktionsteknologier. De fremtidige østrigske og

schweiziske normer kan kræve oxiderende katalysatorer på især totaktsmotorer.

26. For totaktsknallerter med små oxiderende

katalysatorer kan der opnås en VOC-emissionsreduktion på 90 pct. med en

ekstra

produktionsomkostning på US$ 30-50. Normer, der kræver denne teknologi, er

allerede gældende i Østrig og Schweiz.

TABEL 2

Teknikker til begrænsning af emissioner fra

udstødningsrør og resultater for motorcykler

Teknologimulighed

Emissionsniveau (%)

Omkostning* (US$)

4-takt

2-takt

A.

Ureguleret

400

(9,6 g/km)

100

(2 g/km)

-

B.

Den bedste uden katalysator

200

60

-

C.

Oxyderende katalysator, sekundær luft

30-50

20

50

D.

Reguleret tre-vejs-katalysator

Finder ikke anvendelse

10**

350

*

Estimater over

ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.

Forventes

tilgængeligt i 1991 for nogle få bestemte motorcykeltyper (prototyper

allerede

konstrueret og afprøvet).

IV.

Teknologier til begrænsning af emissioner fra fordampning og

brændstofspåfyldning

27.

Fordampningsemissioner

består af brændstofsdampe fra motoren og brændstofsystemet. De opdeles i

følgende grupper:

a)

dagsemissioner, der stammer fra brændstofstankens »ånding«, når

den opvarmes og afkøles i løbet af en dag;

b)

emissioner fra varmeophobning under parkering fremkaldt af varmen

fra motoren efter den er slukket;

c)

driftstab fra brændstofsystemet når motoren er i drift;

d)

hviletab f.eks. fra åbne kulfiltre (hvor sådanne anvendes) og fra

nogle brændstofsystemers plastikmaterialer, der angiveligt udsættes for

gennemtrængningstab, hvor benzin langsomt diffunderer gennem materialet.

28. Begrænsningsteknologien, der typisk anvendes

til

fordampningsemissioner fra benzindrevne køretøjer omfatter et aktivt

kulfilter

(og tilhørende rørføring) samt et udluftningssystem til afbrænding af

VOC’er på

en kontrolleret måde i motoren.

29. Erfaring med eksisterende programmer til

begrænsning

af fordampningsemissioner i Amerikas Forenede Stater antyder, at systemer til

begrænsning af fordampningsemission ikke har givet den ønskede begrænsning,

specielt på dage med stor tendens til høje ozonniveauer. Det skyldes til

dels,

at den anvendte benzins flygtighed er meget større end flygtigheden for

benzin,

der bruges til typegodkendelse, samt en utilstrækkelig testprocedure, der

resulterede i en utilstrækkelig begrænsningsteknologi. Amerikas Forenede

Staters programmer i 1990’erne til begrænsning af fordampningsemission

vil

lægge vægt på brændstof med begrænset flygtighed til brug i sommerperioder

samt

en forbedret testprocedure til at fremme avancerede systemer til

fordampningsbegrænsning, som vil medføre kontrol med biler i brug af de i

stk. 27 omtalte fire emissionskilder. Den eneste mest

omkostningseffektive

foranstaltning til at reducere VOC-emissioner i lande med benzin med høj

flygtighed er at reducere flygtigheden af den anvendte benzin.

30. Generelt kræver effektiv begrænsning af

fordampningsemission, at man overvejer, at:

a)

begrænse benzinens flygtighed tilpasset klimaforholdene;

b)

anvende en passende testprocedure.

31. Tabel 3 indeholder en liste over

begrænsningsmuligheder, reduktionspotentialer og anslåede omkostninger, hvor

mulighed B er den for tiden bedste tilgængelige begrænsningsteknologi.

Mulighed

C vil snart blive den bedste tilgængelige teknologi og vil udgøre en

væsentlig

forbedring i forhold til mulighed B.

TABEL 3

Foranstaltninger til begrænsning af

fordampningsemissioner og reduktionspotentialer for benzindrevne personbiler

og

lette erhvervskøretøjer

Teknologimulighed

VOC-reduktionspotentiale (pct.)

1

Omkostning (US$)

2

A.

Lille filter, lempelige damptryk (RVP)

kriterier

3

,

1980’ernes amerikanske testprocedure

< 80

20

B.

Lille filter, strenge damptryk RVP) kriterier

4

,

1980’ernes amerikanske testprocedure

80-95

20

C.

Avanceret fordampningsbegrænsning, strenge damptryk (RVP)

kriterier

4

, 1990’ernes amerikanske testprocedure

5

.

> 95

33

1

I

forhold til ureguleret situation.

2

Estimater

over ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.

3

Reid

vapour pressure = Reid damptryk.

4

Baseret

på amerikanske data, idet der forudsættes en RVP-grænse på 62 kPa i en varm

periode med en omkostning på US$ 0,0038/l. Når der tages højde for de

brændstoføkonomiske fordele ved benzin med lavt RVP, er det korrigerede

omkostningsestimat på US$ 0,0012/l.

5

I

1990’erne udformes de amerikanske testprocedurer til den mere effektive

begrænsning af multiple dags~emis~sioner, driftstab, drift ved højere

omgivende

temperaturer, betingelser med varmeophobning under parkering efter udvidet

drift samt hviletab.

32. Brændstofsøkonomiske fordele ved begrænsning af

fordampningsemission er anslået til mindre end 2 pct. Fordelene skyldes

brændstoffets større energitæthed og lavere damptryk (RVP) samt forbrændingen

af opfangede dampe fremfor udluftning.

33. I princippet kan emissioner, der udslippes ved

påfyldning af brændstof på køretøjer, genindvindes af systemer installeret på

tankstationer (fase II) eller systemer i køretøjerne. Begrænsningssystemer på

tankstationer er en gennemprøvet teknologi, mens systemer i køretøjer har

været

demonstreret ved adskillige prototyper. Spørgsmålet om sikkerheden ved brug

af

udstyr til genindvinding af benzindampe i biler er ved at blive undersøgt.

Det

kan vise sig nødvendigt at udvikle sikkerhedsforskrifter for udstyr til

genindvinding af benzindampe i biler for at opnå en sikker konstruktion. Fase

II-begrænsning kan implementeres hurtigere, idet tankstationer i bestemte

områder kan udstyres med disse begrænsningsforanstaltninger. Fase

II-begrænsning er til gavn for alle benzindrevne køretøjer, mens systemer i

biler kun er til gavn for nye køretøjer.

34. Eftersom der p.t. ikke forekommer begrænsning

af

fordampningsemission fra motorcykler og knallerter i ECE-regionen, kan de

samme

generelle begrænsningsteknologier for benzindrevne køretøjer anvendes.

Bilag IV

Klassificering af flygtige organiske forbindelser

(VOC’er) ud fra deres fotokemiske potentiale for ozondannelse (POCP)

1. For at vejlede om det arbejde, der skal udføres,

giver dette bilag et sammendrag af tilgængelige oplysninger og identificerer

de

elementer, der endnu skal udvikles. Bilaget er baseret på oplysninger om

kulbrinter og ozondannelse indeholdt i to noter udarbejdet for arbejdsgruppen

for

flygtige organiske forbindelser (EB.AIR/WG.4/R.11 og R.13/Rev.1); og på

resultater af yderligere forskning udført især i Østrig, Canada, Tyskland,

Nederlandene, Sverige, Storbritannien, Amerikas Forenede Stater og af EMEP

Centret-Vest (MSC-W) for sammenfatning af meteorologiske oplysninger; samt på

supplerende oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.

2. Det endelige mål med POCP-princippet er at give

vejledning om regional og national politik til begrænsning af flygtige

organiske forbindelser (VOC’er), idet der tages højde for indvirkningen

af hver

enkelt VOC-art samt VOC-emissioner fra sektorer på episodisk ozondannelse

udtrykt som fotokemisk potentiale for ozondannelse (POCP), der defineres som

ændringen i den fotokemiske ozondannelse som følge af en ændring i emissionen

af en bestemt flygtig organisk forbindelse. POCP kan fastslås ved fotokemiske

modelberegninger eller ved laboratorieforsøg, og tjener til at illustrere

forskellige aspekter ved episodisk dannelse af oxidanter, f.eks.

spids-ozonværdi

eller akkumuleret ozondannelse i løbet af en episode.

3. POCP-konceptet er introduceret, fordi der er

stor

variation i bestemte VOC’ers indvirkning på episodisk ozondannelse. Et

grundlæggende træk ved konceptet er, at når der forekommer sol og NO

x

,

danner alle VOC’er ozon på samme måde til trods for stor variation i de

betingelser, hvorunder ozonen dannes.

4. Forskellige fotokemiske beregningsmodeller

indikerer,

at det er nødvendigt med en betydelig reduktion af VOC- og NO

x

-emissioner

(mere end 50 pct. for at opnå betydelig ozonreduktion). Dertil kommer, at de

største ozonkoncentrationer tæt ved jorden reduceres mindre end

proportionalt,

når VOC-emissioner reduceres. I princippet er denne virkning vist ved

teoretisk

scenarieberegning. Når alle arter reduceres i lige stort omfang, reduceres de

maksimale ozonværdier (over 75 ppb timegennemsnit) i Europa, afhængig af det

eksisterende ozonniveau, kun med 10-15 pct., hvis mængden af menneskeskabte

VOC-emissioner, der ikke indeholder metan, reduceres med 50 pct.

Modsætningsvis,

hvis emissioner af de vigtigste (set ud fra POCP og masseværdier eller

reaktivitet) menneskeskabte VOC-arter, der ikke indeholder metan, blev

reduceret med 50 pct. (masse), er det beregnede resultat en 20-30 pct.

reduktion af koncentrationen af episodisk spids-ozon. Det bekræfter fordelene

ved at benytte POCP-princippet til at fastslå prioriteringer for begrænsning

af

VOC-emissioner og viser klart, at VOC’er i det mindste kan opdeles i

store

kategorier alt efter deres betydning for episodisk ozondannelse.

5. POCP-værdier og reaktivitetsomfang er beregnet

som

skøn, der hver især er baseret på et bestemt scenarie (f.eks.

emissionsstigninger og fald, luftmassers bevægelsesbaner) og rettet mod et

bestemt mål (f.eks. koncentrationen af spids-ozon, integreret ozon,

gennemsnitlig ozon). POCP-værdier og reaktivitetsomfang afhænger af kemiske

mekanismer. Der er helt klart forskel på de forskellige POCP-skøn, der i

nogle

tilfælde kan variere mere end 4 gange. POCP-tallene er ikke konstante, men

varierer i tid og rum. For eksempel: det beregnede POCP for ortho-xylen i den

såkaldte bevægelsesbane »Frankrig-Sverige« har en værdi på 41 den første dag

og

97 den femte dag af dens færd. Ifølge beregninger fra EMEP Centret-Vest

(MSC-W)

for sammenfatning af meteorologiske oplysninger varierer POCP for ortho-xylen

for O

3

over 60 ppb mellem 54 og 113 (5 til 95 percentiler) for

EMEP-områdets gitre. Variationen af POCP over tid og rum skyldes ikke kun

VOC-sammensætningen af luftmassen som følge af menneskeskabte emissioner, men

er også et resultat af meteorologiske variationer. Faktum er, at enhver

reaktiv

VOC kan bidrage til episodisk dannelse af fotokemiske oxidanter i større

eller

mindre omfang afhængig af koncentrationerne af NO

x

og VOC samt

meteorologiske parametre. Kulbrinter med lav reaktivitet som metan, metanol,

etan og nogle chlorerede kulbrinter bidrager meget lidt til denne proces. Der

er også forskelle som følge af meteorologiske variationer på forskellige dage

og over Europa generelt. POCP-værdier er implicit afhængige af, hvordan

emissionsopgørelserne beregnes. P.t. er der ingen konsistente metoder eller

oplysninger tilgængelige for Europa. Det er helt klart, at der skal arbejdes

mere med POCP-princippet.

6. Naturlige isopren-emissioner fra løvtræer sammen

med

kvælstofoxider (NO

x

) især fra menneskeskabte kilder kan bidrage

betydeligt til ozondannelse i varmt sommervejr i områder dækket med mange

løvtræer.

7. Tabel 1 viser en gruppering af VOC-arter efter

deres

betydning ved episodisk dannelse af spids-ozonkoncentrationer. Der er valgt

tre

grupper. I tabel 1 er betydningen udtrykt ud fra VOC-emission pr. masseenhed.

Nogle kulbrinter såsom n-butan er af betydning, pga. deres masseemission,

selvom det ikke umiddelbart fremgår, når man ser på deres OH-reaktivitet.

TABEL 1

Klassificering af VOC’er i tre grupper efter deres

betydning for episodisk ozondannelse

Stor

betydning

Parafiner

Aromastoffer

Alkaner

> C6 alkaner undtagen 2,3 dimetylpentan

Aldehyd

Alle aldehyder undtagen benzaldehyd

Biogener

Isopren

Mindre

betydning

Alkaner

C3-C5 alkaner og 2,3 dimetylpentan

Ketoner

Metyl ethyl keton og metyl t-butyl keton

Alkohol

Ætanol

Ester

Al ester undtagen metylacetat

Mindst

betydning

Alkaner

Metan og etan

Alkyner

Acetylen

Aromastoffer

Benzen

Aldehyd

Benzaldehyd

Ketoner

Acetone

Alkohol

Metanol

Ester

Metylacetat

Chlorerede kulbrinter

Metylkloroform

Metylenchlorid

Trichloroætylen og tetrachloroætylen

8. I tabel 2 og 3 er vist de enkelte VOC’ers

indvirkning

udtrykt som indeks i forhold til indvirkning på en enkelt art (ætylen), der

gives et indeks på 100. De viser, hvordan sådanne indeks, dvs. POCP’er,

kan

være vejledende i en vurdering af invirkningen af reduktioner af forskellige

VOC-emissioner.

9. Tabel 2 viser gennemsnitlige POCP’er for

hver større

kildekategori baseret på et centralt POCP-estimat for hver enkelt VOC-art i

hver kildekategori. Der er anvendt emissionsopgørelser fastslået uafhængigt i

Storbritannien og Canada til denne sammenstilling og præsentation. Der

udledes

kulbrinteblandinger fra mange kilder, f.eks. motorkøretøjer,

forbrændingsanlæg

og mange industriprocesser. I de fleste tilfælde er der ingen tilgængelige

foranstaltninger til at reducere VOC’er, der er identificeret ved hjælp

af

POCP-princippet som værende meget reaktive. I praksis vil de fleste mulige

reduktionsforanstaltninger begrænse masseemission uafhængigt af deres

POCP’er.

TABEL 2

POCP’er pr. sektor for de forskellige

emissionssektorer og masseprocent for VOC’er i hver ozondannende klasse

Sektorer

POCP pr. sektor

Masseprocent i hver ozondannende klasse

Canada

Storbritannien

Stor betydning

Mindre betydning

Mindst betydning

Ubekendt

Udstødning fra benzindrevet køretøj

63

61

76

16

7

1

Udstødning fra dieselkøretøjer

60

59

38

19

3

39

Fordampning fra benzindrevet køretøj

-

51

57

29

2

12

Anden transport

63

-

-

-

-

-

Stationær forbrænding

-

54

34

24

24

18

Brug af opløsningsmidler

42

40

49

26

21

3

Overfladebeklædning

48

51

-

-

-

-

Emissioner fra industriprocesser

45

32

4

41

0

55

Industrikemikalier

70

63

-

-

-

-

Raffinering og distribution af benzin

54

45

55

42

1

2

Naturgaslækage

-

19

24

8

66

2

Landbrug

-

40

-

-

100

-

Kulminedrift

-

0

-

-

100

-

Losseplads for husholdningsaffald

-

0

-

-

100

-

Kemisk rens

29

-

-

-

-

-

Forbrænding af træ

55

-

-

-

-

-

Afbrænding af kvas

58

-

-

-

-

-

Fødevareindustrien

-

37

-

-

-

-

10. I tabel 3 sammenlignes en række forskellige

vægtningsordninger for et antal udvalgte VOC-arter. Når man i et nationalt

VOC-be~græns~ningsprogram opstiller prioriteter, kan man anvende en række

indeks til at fokusere på bestemte VOC’er. Det mest enkle, men mindst

effektive, er at fokusere på den relative masse-emission eller relative

koncentration i den omgivende luft.

11. Relativ vægtning baseret på OH-reaktivitet

tager

højde for nogle men på ingen måde alle de vigtigste aspekter ved de

atmosfæriske reaktioner, der danner ozon ved forekomsten af NOx og sollys.

Vægtningerne fra SAPRC (Statewide Air Pollution Research Center) imødegår

situationen i Californien. På grund af forskelle i modelbetingelserne for Los

Angles-området og Europa resulterer det i store forskelle for fotokemiske,

ustabile arter såsom aldehyd. POCP’er beregnet med fotokemiske modeller

i

Nederlandene, Amerikas Forenede Stater, Storbritannien, Sverige og af EMEP

(MSC-W) imødegår andre aspekter af ozonproblemet i Europa.

12. Nogle af de mindre reaktive opløsningsmidler

forårsager andre problemer. De er for eksempel ekstremt sundhedsskadelige,

vanskelige at håndtere, persistente og kan have en negativ indvirkning på

miljøet på andre niveauer (f.eks. i den frie troposfære eller stratosfæren).

I

mange tilfælde er den bedste tilgængelige teknologi for emissionsreduktion af

opløsningsmidler at anvende systemer, der ikke bruger opløsningsmidler.

13. Pålidelige VOC-emissionsopstillinger er

afgørende

for, at der overhovedet kan formuleres omkostningseffektive

VOC-begrænsningspolitikker og især for de, der er baseret på POCP-princippet.

Derfor bør nationale VOC-emissioner anføres efter sektorer og mindst følge de

retningslinjer, der er fastlagt af forvaltningsorganet, og bør i videst

muligt

omfang komplementeres af data om emissionsarter og variationer over tid.

TABEL 3

Sammenligning af vægtningsordninger (udtrykt i

forhold til ætylen=100) for 85 VOC-arter

UK

Sverige

VOC

OH

skala

Canada, udtrykt ved masse

SAPRC MIR

POCP

in~ter~val

maks. forskel

0-4 dage

EMEP

LOTOS

Metan

0,1

-

0

0,7

0-3

-

-

-

-

Etan

3,2

91,2

2,7

8,2

2-30

17,3

12,6

5-24

6-25

Propan

9,3

100

6,2

42,1

16-124

60,4

50,3

-

-

n-Butan

15,3

212

11,7

41,4

15-115

55,4

46,7

22-85

25-87

i-Butan

14,2

103

15,7

31,5

19-59

33,1

41,1

-

-

n-Pentan

19,4

109

12,1

40,8

9-105

61,2

29,8

-

-

i-Pentan

18,8

210

16,2

29,6

12-68

36,0

31,4

-

-

n-Hexan

22,5

71

11,5

42,1

10-151

78,4

45,2

-

-

2-Metylpentan

22,2

100

17,0

52,4

19-140

71,2

52,9

-

-

3-Metylpentan

22,6

47

17,7

43,1

11-125

64,7

40,9

-

-

2,2-Dimetylbutan

10,5

-

7,5

25,1

12-49

-

-

-

-

2,3-Dimetylbutan

25,0

-

13,8

38,4

25-65

-

-

-

-

n-Heptan

25,3

41

9,4

52,9

13-165

79,1

51,8

-

-

2-Metylhexan

18,4

21

17,0

49,2

11-159

-

-

-

-

3-Metylhexan

18,4

24

16,0

49,2

11-157

-

-

-

-

n-Octan

26,6

-

7,4

49,3

12-151

69,8

46,1

-

-

2-Metylheptan

26,6

-

16,0

46,9

12-146

69,1

45,7

-

-

n-Nonan

27,4

-

6,2

46,9

10-148

63,3

35,1

-

-

2-Metyloctan

27,3

-

13,2

50,5

12-147

66,9

45,4

-

-

n-Decan

27,6

-

5,3

46,4

8-156

71,9

42,2

-

-

2-Metylnonan

27,9

-

11,7

44,8

8-153

71,9

42,3

-

-

n-Undecan

29,6

21

4,7

43,6

8-144

66,2

38,6

-

-

n-Duodecan

28,4

-

4,3

41,2

7-138

57,6

31,1

-

-

Metylcyclohexan

35,7

18

22,3

-

-

40,3

38,6

-

-

Metylenchlorid

-

-

-

1

0-3

0

0

-

-

Kloroform

-

-

-

-

-

0,7

0,4

-

-

Metylkloroform

-

-

-

0,1

0-1

0,2

0,2

-

Trichloroætylen

-

-

-

6,6

1-13

8,6

11,1

-

-

Tetrachloroætylen

-

-

-

0,5

0-2

1,4

1,4

-

-

Allylchlorid

-

-

-

-

-

56,1

48,3

-

-

Metanol

10,9

-

7

12,3

9-21

16,5

21,3

-

-

Ætanol

25,5

-

15

26,8

4-89

44,6

22,5

9-58

20-71

i-Propanol

30,6

-

7

-

-

17,3

20,3

-

-

Butanol

38,9

-

30

-

-

65,5

21,4

-

-

i-Butanol

45,4

-

14

-

-

38,8

25,5

-

-

Ætylenglycol

41,4

-

21

-

-

-

-

-

-

Propylenglycol

55,2

-

18

-

-

-

-

-

-

But-2-diol

-

-

-

-

-

28,8

6,6

-

-

Dimetylæter

22,3

-

11

-

-

28,8

34,3

-

-

Metyl-t-butylæter

11,1

-

8

-

-

-

-

-

-

Ætyl-t-butylæter

25,2

-

26

-

-

-

-

-

-

Acetone

1,4

-

7

17,8

10-27

17,3

12,4

-

-

Metylætylketon

5,5

-

14

47,3

17-80

38,8

17,8

-

-

Metyl-i-butylketon

-

-

-

-

-

67,6

31,8

-

-

Metylacetat

-

-

-

2,5

0-7

5,8

6,7

-

-

Ætylacetat

-

-

-

21,8

11-56

29,5

29,4

-

-

i-Propylacetat

-

-

-

21,5

14-36

-

-

-

-

n-Butylacetat

-

-

-

32,3

14-91

43,9

32,0

-

-

i-Butylacetat

-

-

-

33,2

21-59

28,8

35,3

-

-

Propylenglycolmetylæter

-

-

-

-

-

77,0

49,1

-

-

Propylenglycolmætylæteracetat

-

-

-

-

-

30,9

15,7

-

-

Ætylen

100

100

100

100

100

100

100

100

100

Propylen

217

44

125

103

75-163

73,4

59,9

69-138

55-120

1-Buten

194

32

115

95,9

57-185

79,9

49,5

-

-

2-Buten

371

-

136

99,2

82-157

78,4

43,6

-

-

1-Penten

148

-

79

105,9

40-288

72,7

42,4

-

-

2-Penten

327

-

79

93,0

65-160

77,0

38,1

-

-

2-Metyl-1-buten

300

-

70

77,7

52-113

69,1

18,1

-

-

2-Metyl-2-buten

431

24

93

77,9

61-102

93,5

45,3

-

-

3-Metyl-1-buten

158

-

79

89,5

60-154

-

-

-

-

Isobuten

318

50

77

64,3

58-76

79,1

58,0

-

-

Isopren

515

-

121

-

-

53,2

58,3

-

-

Acetylen

10,4

82

6,8

16,8

10-42

27,3

36,8

-

-

Benzen

5,7

71

5,3

18,9

11-45

31,7

40,2

-

-

Toluen

23,4

218

34

56,3

41-83

44,6

47,0

-

-

o-Xylen

48,3

38

87

66,6

41-97

42,4

16,7

54-112

26-67

m-Xylen

80,2

53

109

99,3

78-135

58,3

47,4

-

-

p-Xylen

49,7

53

89

88,8

63-180

61,2

47,2

-

-

Ætylbenzen

25

32

36

59,3

35-114

53,2

50,4

-

-

1,2,3-Trimetyl~benzen

89

-

119

117

76-175

69,8

29,2

-

-

1,2,4-Trimetyl~benzen

107

44

119

120

86-176

68,3

33,0

-

-

1,3,5-Trimetyl~benzen

159

-

140

115

74-174

69,1

33,0

-

-

o-Ætyltoluen

35

-

96

66,8

31-130

59,7

40,8

-

-

m-Ætyltoluen

50

-

96

79,4

41-140

62,6

40,1

-

-

p-Ætyltoluen

33

-

96

72,5

36-135

62,6

44,3

-

-

n-Propylbenzen

17

-

28

49,2

25-110

51,1

45,4

-

-

i-Propylbenzen

18

-

30

56,5

35-105

51,1

52,3

-

-

Formaldehyd

104

-

117

42,1

22-58

42,4

26,1

-

-

Acetaldehyd

128

-

72

52,7

33-122

53,2

18,6

-

-

Proprionaldehyd

117

-

87

60,3

28-160

65,5

17,0

-

-

Butyraldehyd

124

-

-

56,8

16-160

64,0

17,1

-

-

i-Butyraldehyd

144

-

-

63,1

38-128

58,3

30,0

-

-

Valeraldehyd

112

-

-

68,6

0-268

61,2

32,1

-

-

Acrolein

-

-

-

-

-

120,1

82,3

-

-

Benzaldehyd

43

-

-10

-33,4

-82-

(-12)

-

-

-

-

OH+VOC-koefficient

delt med molekylevægt.

VOC-koncentrationer

i den omgivende luft 18 steder i Canada udtrykt i masse-basis.

Maximum Incremental

Reactivity (MIR) (Maksimal reaktivitet) baseret på Californiske scenarier;

Statewide Air Pollution Research Centre, Los Angeles, Amerikas Forenede

Stater.

Gennemsnitlig POCP

baseret på tre scenarier og 9 dage; Tyskland-Irland, Frankrig-Sverige og

Storbritannien.

POCP-interval

baseret på tre scenarier og 11 dage.

POCP’er beregnet

for en enkelt kilde i Sverige, der frembringer maksimal ozonforskel.

POCP’er beregnet for

en enkelt kilde i Sverige ud fra gennemsnitlig ozonforskel over 4 dage.

Interval (5. til 95.

percentil) af POCP’er beregnet over et EMEP-gitter.

Interval (20. til

80. percentil) af POCP’er beregnet over et LOTOS-gitter.

POCP = (a/b ) / (c/d) x 100

hvor

(a)

Ændring i dannelsen

af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i en VOC-emission.

(b)

Integreret

VOC-emission op til det tidspunkt.

(c)

Ændring i dannelsen

af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i ætylen-emissioner.

(d)

Integreret

ætylen-emission op til det tidspunkt.

Det

er en mængde, der hidrører fra en fotokemisk ozonmodel ved at følge den

fotokemiske ozondannelse med og uden forekomst af en enkelt kulbrinte.

Forskellen i ozonkoncentrationerne mellem sådanne modelberegningspar er et

måltal for det en VOC bidrager med i dannelsen af ozon.

Danmark underskrev

protokollen den 19. november 1991, og godkendelsesinstrumentet deponeredes

den

21. maj 1996 hos de Forenede Nationers Generalsekretær. Ved deponeringen

afgav

Danmark erklæring om, at protokollen ikke skal finde anvendelse for Færøerne

og

Grønland.

Protokollen trådte i

henhold til dens artikel 16, stk. 1, i kraft for Danmark og en række andre

lande den 29. september 1997.

Oplysning om andre

landes tiltrædelser m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen:

http://untreaty.un.org.

Udenrigsministeriet, den 13. marts

2003

Per Stig Møller

Lignende dokumenter