Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokollen af 14. juni 1994 om yderligere begrænsning af emissionen af svovl

BKI nr 4 af 21/02/2002Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

protokollen af 14. juni 1994 om

yderligere begrænsning af emissionen af svovl

I henhold til ministerresolution af 13. august 1997 har

Danmark den 25. august 1997 godkendt en i Oslo den 14. juni 1994

udfærdiget protokol om yderligere begrænsning af emissionen af

svovl.

Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november

1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984,

Lovtidende C. Protokollen har været offentliggjort på engelsk og

fransk i EF-Tidende nr. L 326 af 3. december 1998.

Protokollens danske ordlyd er som følger:

PROTOKOL TIL KONVENTIONEN AF 1979 OM

GRÆNSEOVERSKRIDENDE LUFTFORURENING OVER STORE AFSTANDE ANGÅENDE

YDERLIGERE BEGRÆNSNING AF EMISSIONEN AF SVOVL

PARTERNE,

SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at gennemføre

konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store

afstande,

SOM FRYGTER, at emissionen af svovl og andre

luftforurenende stoffer fortsat transporteres over landegrænser og

forårsager udbredte skader i udsatte dele af Europa og Nordamerika

på naturressourcer af vital miljømæssig og

økonomisk betydning, såsom skove, jord- og vandområder,

samt på materialer (herunder historiske monumenter) og under visse

omstændigheder har skadelig indvirkning på den menneskelige

sundhed,

SOM HAR BESLUTTET at træffe

Læs alt

sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge, forhindre eller minimere

emissionen af luftforurenende stoffer og mindske deres skadelige

virkninger,

SOM ER OVERBEVIST OM, at i tilfælde af truende

alvorlig eller irreversibel skade bør manglen på

fuldstændig videnskabelig sikkerhed ikke bruges som årsag til, at

sådanne foranstaltninger udskydes, under hensyntagen til at

sådanne foranstaltninger til begrænsning af emissionen af

luftforurenende stoffer skal være omkostningseffektive,

SOM ERINDRER, at foranstaltninger til kontrol af

emissionen af svovl og andre luftforurenende stoffer også bidrager til

beskyttelse af det sårbare arktiske miljø,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ den kendsgerning, at de

kilder til luftforurening, som bidrager væsentligt til forsuring af

miljøet, er forbrændingen af fossile brændsler i

forbindelse med energiproduktion og de vigtigste teknologiske processer i

forskellige industrisektorer, samt transport, som fører til emission

af svovl, kvælstofoxider og andre luftforurenende stoffer,

SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af, at der ved

bekæmpelse af luftforurening anvendes omkostningseffektive metoder, som

tager hensyn til, at virkningerne af og omkostningerne til bekæmpelse

varierer fra land til land,

SOM ØNSKER at træffe yderligere og mere

effektive foranstaltninger til bekæmpelse og begrænsning af

svovlemissionen,

SOM ER BEKENDT MED, at enhver politik til

begrænsning af svovlforurening, uanset hvor omkostningseffektiv den kan

være på regionalt plan, kan føre til relativt store

økonomiske byrder for lande, som er på vej mod

markedsøkonomi,

SOM HAR I ERINDRING, at foranstaltninger, som er truffet

for at begrænse svovlemissionen, ikke må føre til

vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjult hindring

for international konkurrence og handel,

SOM TAGER HENSYN TIL foreliggende videnskabelige og

tekniske data om svovlemission, om atmosfæriske processer og

indvirkning på miljøet, samt om

begrænsningsomkostningerne,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at ud over

svovlemissioner forårsager også emission af kvælstofoxider

og ammoniak forsuring af miljøet,

SOM BEMÆRKER SIG, at der med de Forenede Nationers

rammekonvention om klimaforandringer, som blev vedtaget i New York den 9. maj

1992, er enighed om at tilvejebringe nationale politikker og træffe

dertil hørende foranstaltninger til bekæmpelse af

klimaforandringer, som kan forventes at medføre begrænsning af

svovlemissionen,

SOM BEKRÆFTER nødvendigheden af at sikre en

miljømæssigt forsvarlig og bæredygtig udvikling,

SOM ERKENDER nødvendigheden af fortsat

videnskabeligt og teknisk samarbejde om yderligere udvikling af metoder

baseret på kritiske belastninger og kritiske niveauer, herunder

aktioner til vurdering af en række luftforurenende stoffer og

forskellige virkninger på miljøet, materialer og den

menneskelige sundhed,

SOM UNDERSTREGER, at den videnskabelige og tekniske viden

er i stadig udvikling, og at dette bør indgå i overvejelser om

tilstrækkeligheden af forpligtelserne i denne protokol, og ved

beslutning om yderligere foranstaltninger,

SOM ANERKENDER protokollen angående

begrænsning af svovlemissionen eller disses grænseoverskridende

strømme med mindst 30 procent, som blev vedtaget i Helsingfors den 8.

juli 1985, og de foranstaltninger mange lande allerede har truffet, og som

har ført til begrænsning af svovlemissionen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

1) »Konvention«: konventionen om grænseoverskridende

luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november

1979.

2) »EMEP«: samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af

transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa.

3) »Eksekutivorganet«: eksekutivorganet for konventionen, der er

oprettet i medfør af konventionens artikel 10, stk. 1.

4) »Kommission«: De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for

Europa.

5) »Parter«: medmindre andet fremgår af teksten, parterne i denne

protokol.

6) »EMEP's geografiske område«: det areal, der er defineret i

artikel 1, stk. 4, i protokollen til konventionen af 1979 om

grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet

finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af

transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP),

vedtaget i Genève den 28. september 1984.

7) »SOMA«: forvaltningsområde for svovloxider (sulphur oxides

management area), som er angivet i bilag III i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 2, stk. 3.

8) »Kritisk belastning«: en kvantitativ vurdering af det niveau for

udsættelse for et eller flere forurenende stoffer, under hvilket der

ifølge den nuværende viden ikke er tale om væsentlige

skadelige virkninger på bestemte følsomme dele af

miljøet.

9) »Kritiske niveauer«: koncentrationen af forurenende stoffer i

atmosfæren, over hvilken der ifølge den nuværende viden

kan være tale om direkte skadelige virkninger på receptorer som

mennesker, planter, økosystemer eller materialer.

10) »Kritisk svovldeposition«: en kvantitativ beregning af det niveau

for udsættelsen for oxiderede svovlforbindelser, under hensyntagen til

virkningerne af basekationoptagelse og basekationdeposition, under hvilket

der ifølge den nuværende viden ikke er tale om væsentlige

skadelige virkninger på bestemte følsomme dele af

miljøet.

11) »Emission«: udledning af stoffer til atmosfæren.

12) »Svovlemission«: alle emissioner af svovlforbindelser udtrykt i

kiloton svovldioxid (kt SO2) til atmosfæren, som stammer fra

menneskeskabte kilder, med undtagelse af emissioner fra skibe i international

fart uden for territoriale farvande.

13) »Brændsel«: et fast, flydende eller luftformigt

brændbart materiale, med undtagelse af husholdningsaffald og toksisk

eller farligt affald.

14) »Stationær forbrændingskilde«: ethvert teknisk udstyr

eller gruppe heraf beliggende på en fælles plads, og som udleder

eller kan udlede forbrændingsgasser gennem fælles skorsten, og

hvor brændslerne oxideres med henblik på at udnytte den

producerede varme.

15) »Stor ny stationær forbrændingskilde«: enhver

stationær forbrændingskilde, for hvilken opførelsen eller

en betydelig ombygning godkendes efter den 31. december 1995, og hvis

indfyrede effekt under normal drift er mindst 50 MWth. Den kompetente

myndighed afgør, om ombygningen er væsentlig eller ej, under

hensyntagen til de miljømæssige fordele, ombygningen

indebærer.

16) »Stor eksisterende stationær forbrændingskilde«: enhver

stationær forbrændingskilde med en indfyret effekt ved normal

drift på mindst 50 MWth.

17) »Gasolie«: ethvert olieprodukt inden for HS 2710, eller ethvert

olieprodukt, som ifølge sine destillationsgrænser

henhører under kategorien af middeldestillater, som er beregnet til

brændsel, og hvoraf mindst 85 volumenprocent, herunder

destillationstab, destillerer ved 350 °C.

18) »Emissionsgrænseværdi«: den tilladelige koncentration

af svovlforbindelser angivet som svovldioxid i forbrændingsgasser fra

en stationær forbrændingskilde udtrykt som masse pr. volumen af

forbrændingsgasser udtrykt i mg SO2/Nm3, idet det antages, at

volumenindholdet af ilt i forbrændingsgassen er 3% for flydende og

gasformige brændsler og 6% for fast brændsel.

19) »Emissionsnedsættelse«: den tilladelige totale mængde

svovlforbindelser udtrykt som svovldioxid, som udledes fra en

forbrændingskilde eller gruppe heraf beliggende på en

fælles plads eller inden for et bestemt geografisk område,

udtrykt i kiloton pr. år.

20) »Afsvovlingsgrad«: forholdet mellem den mængde svovl, som i

et givet tidsrum udskilles ved anlægget, hvor forbrændingskilden

er beliggende, og den mængde svovl, som er indeholdt i det

brændsel, der føres ind i forbrændingskildens ovne, og som

bruges i det pågældende tidsrum.

21) »Svovlbudget«: en matrix af beregnede bidrag til depositionen af

oxiderede svovlforbindelser i recipientområderne, og som stammer fra

emission fra bestemte områder.

Artikel 2

Grundlæggende forpligtelser

1. Parterne kontrollerer og begrænser deres

svovlemission med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed og

miljøet mod skadelige virkninger, især forsuring, og sikrer

så vidt muligt, og uden at det medfører urimelige omkostninger,

at depositionen af oxiderede svovlforbindelser på langt sigt ikke

overstiger den kritiske svovlbelastning, som i bilag I i overensstemmelse med

den nuværende videnskabelige viden er fastlagt som kritisk

svovldeposition.

2. Som første skridt begrænser og fastholder

parterne som minimum deres årlige svovlemission under overholdelse af

den tidsplan og de niveauer, som er fastlagt i bilag II.

3. Herudover skal parter:

a) hvis samlede landareal overstiger 2 millioner kvadratkilometer

b) som i henhold til stk. 2 har forpligtet sig til en national

svovlemissionskvote, som ikke må overstige den laveste værdi af

enten emissionen i 1990 eller deres forpligtelse i henhold til

Helsingfors-protokollen fra 1985 om begrænsning af svovlemissionerne og

deres grænseoverskridende strømme med mindst 30%, således

som det fremgår af bilag II

c) hvis årlige svovldepositioner, som bidrager til forsuringen i

områder, som henhører under en eller flere andre parters

jurisdiktion, og som stammer udelukkende fra områder under deres

jurisdiktion, som er opført på listen over SOMA-områder i

bilag III, og som har fremlagt behørig dokumentation, og

d) som ved deres undertegnelse af eller tilslutning til denne protokol

har godtgjort, at de agter at handle i overensstemmelse med dette

stykke

som mindstemål begrænse og fastholde deres

årlige svovlemission i det således opførte område

under overholdelse af den tidsplan og de niveauer, som er fastlagt i bilag

II.

4. Parterne gør endvidere på grundlag af

retningslinjerne i bilag IV brug af de under hensyn til deres særlige

forhold mest effektive midler til begrænsning af svovlemissionerne fra

nye og eksisterende kilder, herunder:

foranstaltninger til forøgelse af energieffektivitet

foranstaltninger til øget anvendelse af vedvarende energi

foranstaltninger til begrænsning af svovlindholdet i bestemte

brændsler og til fremme af brændsel med lavt svovlindhold,

herunder samtidig anvendelse af brændsel med højt svovlindhold

og brændsel med ringe eller intet svovlindhold

foranstaltninger til anvendelse af de bedste

begrænsningsteknologier, som ikke medfører urimelige

omkostninger.

5. Enhver part, med undtagelse af parter, som falder ind

under Air Quality Agreement fra 1991 mellem USA og Canada, skal som

mindstemål:

a) fastlægge emissionsgrænseværdier, som er mindst

lige så restriktive som dem, der er fastlagt i bilag V for alle store

nye stationære forbrændingskilder

b) senest 1. juli 2004 og så vidt muligt uden

ekstraordinært store omkostninger anvende

emissionsgrænseværdier, som er mindst lige så strenge som

dem, der er fastlagt i bilag V, for store eksisterende stationære

forbrændingskilder med en indfyret effekt på over 500 MWth, under

hensyn til anlæggets restlevetid beregnet fra datoen for denne

protokols ikrafttræden, eller anvende tilsvarende

emissionsnedsættelse eller andre egnede bestemmelser, forudsat de

overholder svovlemissionskvoterne i bilag II og dermed yderligere

nærmer sig de kritiske belastninger, som er fastlagt i bilag I; og

senest den 1. juli 2004 under anvendelse af retningslinjerne i bilag V,

anvende emissionsgrænseværdier eller emissionsnedsættelser

for store eksisterende stationære forbrændingskilder, hvis

indfyrede effekt er mellem 50 og 500 MWth

c) senest to år efter datoen for denne protokols

ikrafttræden anvende nationale standarder for svovlindholdet i gasolie,

som er mindst lige så restriktive som dem, der er fastlagt i bilag V.

Hvis gasolieforsyningen ikke kan sikres på anden måde, kan en

stat forlænge denne tidsfrist til en periode på indtil ti

år. Den skal i så fald i en erklæring, som skal deponeres

sammen med ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesdokumentet, angive, at den agter at forlænge

tidsfristen.

6. Parterne kan herudover anvende økonomiske

styringsmidler for at fremme indførelsen af omkostningseffektive

metoder til begrænsning af svovlemissionen.

7. Parterne i denne protokol kan på et møde i

eksekutivorganet og under overholdelse af regler og vilkår, som

eksekutivorganet udarbejder og vedtager, afgøre, om to eller flere

parter i fællesskab kan opfylde kravene i bilag II. Reglerne og

vilkårene skal sikre, at forpligtelserne i stk. 2 overholdes, og

fremme gennemførelsen af de miljømæssige

målsætninger, som er anført i stk. 1.

8. Under hensyntagen til resultatet af den første

revision i medfør af artikel 8 og senest et år efter

gennemførelsen af første revision indleder parterne

forhandlinger om yderligere forpligtelser til begrænsning af

emissionen.

Artikel 3

Teknologiudveksling

1. Parterne fremmer i overensstemmelse med deres nationale

love, bestemmelser og praksis, udveksling af teknologi og metoder, herunder

teknologi og metoder til forøgelse af energieffektiviteten, anvendelse

af vedvarende energi og fremstilling af lavsvovlholdige brændsler, med

sigte på at begrænse svovlemissionerne, navnlig ved at anspore

til:

a) samhandel med disponible teknikker

b) direkte industrikontakter og -samarbejde, herunder

fællesprojekter

c) udveksling af oplysninger og erfaringer

d) ydelse af teknisk bistand.

2. Ved at anspore til de i stk. 1 anførte

aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og

samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og

private sektor, der kan levere fornøden teknologi,

konstruktionsteknisk know-how, materiel eller finansiering.

3. Senest seks måneder efter

ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol vurderer parterne, hvilke

foranstaltninger der behøves til at skabe bedre betingelser for

udveksling af teknikker til begrænsning af svovlemissionerne.

Artikel 4

Nationale strategier, politikker, programmer,

foranstaltninger og oplysninger

1. Enhver part skal med henblik på opfyldelse af

betingelserne i artikel 2:

a) inden seks måneder efter denne protokols ikrafttræden

for den pågældende part vedtage nationale strategier, politikker

og programmer, og

b) træffe beslutning om og gennemføre nationale

foranstaltninger.

2. Hver part skal indsamle og opretholde oplysninger

om:

a) faktiske niveauer for svovlemissionen og for luftens koncentration

og depositionen af oxideret svovl og andre forsurende forbindelser, og for

så vidt angår parter inden for EMEP's geografiske område

under hensyntagen til EMEP's arbejdsprogram, og

b) virkningerne af depositionerne af oxideret svovl og andre forsurende

forbindelser.

Artikel 5

Rapportering

1. Hver part skal med mellemrum, som fastlægges af

eksekutivorganet gennem Kommissionens eksekutivsekretær til

eksekutivorganet indberette oplysninger om:

a) gennemførelsen af nationale strategier, politikker,

programmer og foranstaltninger, som nævnt i artikel 4, stk. 1

b) niveauerne for nationale årlige svovlemissioner, i

overensstemmelse med retningslinjer, som vedtages af eksekutivorganet, med

oplysninger om emissionsdata for alle relevante kildekategorier, og

c) gennemførelsen af andre forpligtelser, den har påtaget

sig i henhold til denne protokol

i overensstemmelse med en beslutning om format og indhold,

som vedtages af parterne på et møde i eksekutivorganet.

Beslutningens indhold skal om fornødent revideres med henblik på

at identificere eventuelle yderligere forhold vedrørende format

og/eller indhold af de oplysninger, som skal indberettes.

2. Hver part inden for EMEP's geografiske område

skal med mellemrum, som fastlægges af EMEP's styregruppe og godkendes

af parterne på et møde i eksekutivorganet, gennem Kommissionens

eksekutivsekretær til EMEP indberette oplysninger om

svovlemissionsniveauer fordelt på tid og sted, således som det er

fastlagt af EMEP's styregruppe.

3. EMEP skal i god tid inden eksekutivorganets

årlige møde fremlægge oplysninger om:

a) luftens koncentrationer og depositionen af oxiderede

svovlforbindelser, og

b) beregninger af svovlbudgetter.

Parter i områder uden for EMEP's geografiske

område skal efter anmodning fra eksekutivorganet give adgang til

tilsvarende oplysninger.

4. Eksekutivorganet sørger i overensstemmelse med

artikel 10, stk. 2, litra b) i konventionen for, at der udarbejdes

oplysninger om virkningerne af depositioner af oxideret svovl og andre

forsurende forbindelser.

5. Parterne sørger på møder i

eksekutivorganet for, at der regelmæssigt udarbejdes oplysninger om

beregnede og internationalt optimerede tildelinger af

emissionsbegrænsninger for stater inden for EMEP's geografiske

område, med integrerede vurderingsmetoder, med henblik på til

opfyldelse af artikel 2, stk. 1 i denne protokol yderligere at mindske

forskellen mellem faktiske depositioner af oxiderede svovlforbindelser og

værdierne for kritisk belastning.

Artikel 6

Forskning, udvikling og overvågning

Parterne fremmer forskning, udvikling, overvågning

og samarbejde om:

a) international harmonisering af metoder til fastlæggelse af

kritiske belastninger og kritiske niveauer og udarbejdelse af

fremgangsmåder herfor

b) forbedring af overvågningsteknik og -systemer og opstilling af

modeller for transport, koncentrationer og deposition af

svovlforbindelser

c) strategier for yderligere begrænsning af svovlemissionen

baseret på kritiske belastninger og kritiske niveauer samt på den

tekniske udvikling, og forbedring af integrerede vurderingsmodeller til

beregning af internationalt optimerede tildelinger af

emissionsbegrænsninger, under hensyntagen til ligelig fordeling af

begrænsningsomkostningerne

d) forståelsen af de bredere virkninger af svovlemissioner

på menneskers sundhed, miljøet, navnlig forsuring, samt

materialer, herunder historiske og kulturelle monumenter, under hensyn til

samspillet mellem svovloxider, kvælstofoxider, ammoniak, flygtige

organiske forbindelser og troposfærisk ozon

e) teknologier til emissionsbegrænsning, og teknologier og

metoder til fremme af energieffektiviteten, energibesparelser og anvendelse

af vedvarende energi

f) den økonomiske evaluering af de fordele for miljøet og

menneskers sundhed, som følger af begrænsningen af

svovlemissionerne.

Artikel 7

Gennemførelse

1. Der nedsættes hermed en

implementeringskomité, som skal overvåge gennemførelsen

af denne protokol og parternes overholdelse af deres forpligtelser.

Komitéen aflægger beretning for parterne på

eksekutivorganets møder og kan fremlægge henstillinger, som den

måtte finde passende.

2. Efter en beretnings og eventuelle henstillingers

behandling i implementeringskomitéen kan parterne under hensyntagen

til de konkrete forhold og til praksis i henhold til konventionen

træffe afgørelse om og opfordre til iværksættelsen

af aktioner, der skal sikre fuld overholdelse af denne protokol, herunder

foranstaltninger for at bistå en part med at overholde protokollen og

fremme protokollens målsætninger.

3. På første møde i eksekutivorganet

efter denne protokols ikrafttræden træffer parterne

afgørelse om implementeringskomitéens organisation og opgaver

samt procedurer for overvågning af, om protokollen

gennemføres.

4. Proceduren for gennemførelse af protokollen skal

anvendes uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel

9.

Artikel 8

Parternes vurdering på eksekutivorganets

møder

1. På eksekutivorganets møder gennemgår

parterne i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a) i konventionen de

oplysninger, parterne og EMEP har fremlagt, data om virkningen af

depositioner af svovl og andre forsurende forbindelser, samt indberetningerne

fra den implementeringskomité, som er nævnt i protokollens

artikel 7, stk. 1.

2. a) Parterne reviderer på eksekutivorganets

møder forpligtelserne i denne protokol, herunder:

i) deres forpligtelser i forhold til deres beregnede og internationalt

optimerede tildelinger af emissionsbegrænsninger, som nævnt i

artikel 5, stk. 5, og

ii) forpligtelsernes tilstrækkelighed, samt de fremskridt, der

er sket under indsatsen for at nå protokollens

målsætninger.

b) Revisionen foretages under hensyntagen til de bedste foreliggende

videnskabelige oplysninger om forsuring, herunder vurderinger af kritiske

belastninger, den teknologiske udvikling, ændring af de

økonomiske vilkår, samt overholdelse af forpligtelserne

vedrørende emissionsniveauer.

c) I forbindelse med revision bestræber enhver part, hvis

forpligtelser vedrørende svovlemissionskvoter i henhold til bilag II i

denne protokol ikke svarer til de beregnede og internationalt optimerede

tildelinger af emissionsbegrænsninger for den pågældende

part, som er nødvendige for at mindske forskellen mellem

svovldepositioner i 1990 og kritiske svovldepositioner i EMEP's geografiske

område med mindst 60%, sig til sit yderste for at påtage sig

reviderede forpligtelser.

d) Proceduren, metoderne og tidsplanen for revisionerne

fastlægges af parterne på eksekutivorganets møder. Den

første revision skal være færdiggjort i 1997.

Artikel 9

Bilæggelse af tvister

1. I tilfælde af en tvist mellem to eller flere

parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol

søger de berørte parter tvisten bilagt ved forhandling eller

enhver anden fredelig fremgangsmåde efter eget valg. Tvistens parter

oplyser eksekutivorganet om deres tvist.

2. En part, som ikke er en regional organisation for

økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer,

godkender eller tiltræder denne protokol, eller når som helst

herefter, skriftligt erklære over for depositaren, at den i

tilfælde af tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af

denne protokol, over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse, uden

videre og uden særlig aftale accepterer et eller begge af

følgende krav:

a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol, og/eller

b) voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som

parterne snarest muligt vedtager på et møde i eksekutivorganet,

i et bilag om voldgift.

En part, som er en regional organisation for

økonomisk integration, kan fremsætte en erklæring med

tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter de procedurer, der er

omhandlet i litra b).

3. En erklæring fremsat i henhold til stk. 2

forbliver i kraft, indtil den udløber i henhold til de heri fastsatte

bestemmelser eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren

af et skriftligt varsel om opsigelse af erklæringen.

4. En ny erklæring, et varsel om opsigelse eller

udløbet af en erklæring har ingen indflydelse på sager,

der er indbragt for Den Internationale Domstol eller voldgiftsretten,

medmindre parterne i tvisten er enige om andet.

5. Med forbehold af tilfælde, hvor tvistens parter

har godkendt samme fremgangsmåde for bilæggelse af tvisten i

henhold til stk. 2, og hvis de pågældende parter efter

udløbet af en frist på tolv måneder efter, at en af

parterne har meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem

dem, ikke har kunnet bilægge denne tvist med de i stk. 1

nævnte midler, underkastes tvisten forligsbehandling på anmodning

af en hvilken som helst af tvistens parter.

6. Til opfyldelse af stk. 5 oprettes en

forligskommission på anmodning af en af tvistens parter. Kommissionen

består af medlemmer udpeget ligeligt af hver af de berørte

parter, og formanden vælges i fællesskab af de således

udpegede medlemmer. Kommissionen afsiger en kendelse, og som gælder som

en henstilling, som parterne skal vurdere objektivt.

Artikel 10

Bilag

Bilagene til denne protokol udgør en integrerede

del af protokollen. Bilag I og IV skal forstås som en anbefaling.

Artikel 11

Ændringer og tilføjelser

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne

protokol. Enhver af konventionens parter kan foreslå en

tilføjelse til bilag II til denne protokol, som skal føjes til

med dets navn sammen med emissionsniveauer, svovlemissionskvoter og

procentvis emissionsbegrænsning.

2. Forslag til ændringer og tilføjelser

forelægges skriftligt for eksekutivsekretæren for Kommissionen,

som videresender dem til samtlige parter. Parterne behandler forslag til

ændringer og tilføjelser på det næste møde i

eksekutivorganet, forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud

har rundsendt forslagene til parterne.

3. Ændringer til denne protokol og til bilag II, III

og V vedtages ved konsensus af parter, som er til stede ved et møde i

eksekutivorganet, og træder i kraft for de parter, som har godkendt

dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to

tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for

ændringerne eller tilføjelserne. Ændringerne træder

i kraft for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter den

dag, på hvilken den pågældende part har deponeret sit

godkendelsesinstrument for ændringerne eller tilføjelserne.

4. Ændringer til bilagene til denne protokol,

bortset fra de i stk. 3 nævnte bilag, vedtages ved konsensus af de

parter, som er til stede ved et møde i eksekutivorganet. Ved

udløbet af fristen på halvfems dage fra datoen, på hvilken

eksekutivsekretæren for Kommissionen har underrettet om

ændringen, træder denne ændring i sådanne bilag i

kraft for de parter, som ikke har underrettet depositaren i overensstemmelse

med bestemmelserne i stk. 5, forudsat der er mindst 16 parter, som ikke

har foretaget en sådan underretning.

5. Enhver part, som ikke kan godkende en ændring til

et bilag, bortset fra et bilag, som er nævnt i stk. 3, skal

skriftligt underrette depositaren herom inden halvfems dage fra den dato,

på hvilken underretning om dens vedtagelse blev foretaget. Depositaren

underretter straks alle parter om eventuelle modtagne underretninger. En part

kan erstatte sin tidligere underretning med en godkendelse, og

ændringen til et sådant bilag træder i kraft, når den

pågældende part deponerer sit godkendelsesinstrument hos

depositaren.

6. Tilføjelser til bilag II vedtages ved konsensus

af de parter, som er til stede ved et møde i eksekutivorganet, og

træder i kraft for alle parter til denne protokol på den

halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken

eksekutivsekretæren for Kommissionen skriftligt underretter de

pågældende parter om tilføjelsens vedtagelse.

Artikel 12

Undertegnelse

1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Oslo

fra den 13. juni 1994 til og med den 14. juni 1994, derefter i De Forenede

Nationers hovedsæde i New York indtil den 12. december 1994, for de

stater, der er medlemmer af Kommissionen og for stater, som i medfør

af stk. 8 i resolution 36 (IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det

Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende status ved

Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk

integration, som består af suveræne stater, der er medlemmer af

Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende

internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol,

under forudsætning af, at de pågældende stater og

organisationer er parter i konventionen, og er opført på listen

i bilag II.

2. For så vidt angår spørgsmål,

som henhører under deres kompetence, udøver disse

organisationer for regional økonomisk integration på egne vegne

de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol

tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse

organisationers medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve

sådanne rettigheder individuelt.

Artikel 13

Ratifikation, accept, godkendelse og

tiltrædelse

1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller

godkendes af signatarerne.

2. Denne protokol er fra den 12. december 1994 åben

for tiltrædelse af de i artikel 12, stk. 1, omhandlede stater og

organisationer.

Artikel 14

Depositar

Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesdokumenterne deponeres hos De Forenede Nationers

generalsekretær, der fungerer som depositar.

Artikel 15

Ikrafttræden

1. Denne protokol træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sekstende

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos

depositaren.

2. For hver i artikel 12, stk. 1, omhandlede stat,

som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol

efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på

den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts

deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel 16

Opsigelse

En part kan når som helst efter fem år regnet

fra den dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den

pågældende part, opsige protokollen ved skriftlig meddelelse

herom til depositaren. Opsigelsen får virkning på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens modtagelse af

opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 17

Autentiske tekster

Orginaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske,

franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede

Nationers generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er

behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Oslo, den 13. juni 1994.

Bilag I

KRITISKE SVOVLDEPOSITIONER

(5-percentil i centigram svovl pr. kvadratmeter pr.

år)

Bilag II

SVOVLEMISSIONSKVOTER OG PROCENTVISE

EMISSIONSBEGRÆNSNINGER

Svovlemissionskvoter i nedenstående tabel gengiver

de forpligtelser, der er nævnt i denne protokols artikel 2, stk. 2

og 3. Emissionsniveauerne for 1980 og 1990 og de procentvise

emissionsbegrænsninger er kun medtaget til orientering.

Emissionsniveauer

kt SO2/år

Svovlemissionskvoter (a)

kt SO2/år

Procentvise emissionsbegrænsninger

(ref.år 1980 (b))

1980

1990

2000

2005

2010

2000

2005

2010

Østrig

397

90

78

80

Hviderusland

740

456

400

370

38

46

50

Belgien

828

443

248

232

215

70

72

74

Bulgarien

2050

2020

1374

1230

1127

33

40

45

Canada: - nationalt

4614

3700

3200

30

- SOMA

3245

1750

46

Kroatien

150

160

133

125

117

11

17

22

Den Tjekkiske Republik

2257

1876

1128

902

632

50

60

72

Danmark

451

180

90

80

Finland

584

260

116

80

Frankrig

3348

1202

868

770

737

74

77

78

Tyskland

7494

5803

1300

990

83

87

Grækenland

400

510

595

580

570

0

3

4

Ungarn

1632

1010

898

816

653

45

50

60

Irland

222

168

155

30

Italien

3800

1330

1042

65

73

Liechtenstein

0,4

0,1

0,1

75

Luxembourg

24

10

58

Nederlandene

466

207

106

77

Norge

142

54

34

76

Polen

4100

3210

2583

2173

1397

37

47

66

Portugal

266

284

304

294

0

3

Den Russiske Føderation

(c)

7161

4460

4440

4297

4297

38

40

40

Slovakiet

843

539

337

295

240

60

65

72

Slovenien

235

195

130

94

71

45

60

70

Spanien

3319

2316

2143

35

Sverige

507

130

100

80

Schweiz

126

62

60

52

Ukraine

3850

2310

2118

1696

40

45

56

Det Forenede Kongerige

4898

3780

2449

1470

980

50

70

80

Det Europæiske Fællesskab

25513

9598

62

Noter:

(a) Hvis en part i et år inden 2005 på grund af en

særlig kold vinter, en særlig tør sommer og uforudset

kortvarig kapacitetsmangel i elforsyningen indenlands eller i et naboland

finder, at den ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til dette bilag,

kan den opfylde forpligtelserne ved at beregne gennemsnittet af den nationale

årlige svovlemission i det pågældende år, det

foregående og det efterfølgende år, forudsat

emissionsniveauet ikke i noget enkeltår overstiger svovlemissionskvoten

med mere end 20%.

Årsagen til en overskridelse i et givet år og metoden til

beregning af gennemsnittet for treårsperioden indberettes til

implementeringskomitéen.

(b) For Grækenland og Portugal er de angivne procentvise

emissionsbegrænsninger baseret på de svovlemissionskvoter, der er

opført for år 2000.

(c) Den europæiske del inden for EMEP s område.

Bilag III

UDPEGNING AF FORVALTNINGSOMRÅDER FOR SVOVLOXIDER

(SOMA)

I denne protokol er opført følgende

SOMA-områder:

Sydøstlige Canada

Et område på 1 million km2, som omfatter alle

områder i provinserne Prince Edward Island, Nova Scotia og New

Brunswick, hele Quebec-provinsen syd for en lige linje mellem Havre-St.

Pierre på nordkysten af Gulf of Saint Lawrence og punktet, hvor

grænsen mellem Quebec og Ontario skærer kystlinjen i James Bay,

og hele Ontario-provinsen syd for en lige linje mellem punktet, hvor

grænsen mellem Ontario og Quebec skærer kystlinjen i James Bay og

Nipigon River tæt ved Lake Superiors nordlige bred.

Bilag IV

TEKNIKKER TIL BEGRÆNSNING AF SVOVLEMISSIONER

FRA STATIONÆRE KILDER

I. INDLEDNING

1. Formålet med dette bilag er at hjælpe

parterne med at finde muligheder og teknikker til begrænsning af

svovlemissioner til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af

protokollen.

2. Bilaget bygger på de oplysninger om generelle

metoder til begrænsning af svovlemissioner, og især om de

resultater og omkostninger ved emissionsbegrænsningen, som er indeholdt

i eksekutivorganets og dettes udvalgs officielle dokumentation.

3. Hvis intet andet er angivet, anses de anførte

begrænsningsforanstaltninger på grundlag af oftest flere

års driftserfaringer for at være de mest gennemprøvede og

bedste til rådighed værende økonomisk gennemførlige

teknologier. Da erfaringerne med emissionsbegrænsende foranstaltninger

og -teknologier i nye anlæg stadig vokser, og stadig flere eksisterende

anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre

bilaget regelmæssigt.

4. Skønt bilaget omtaler en række

foranstaltninger og teknologier, som i henseende til omkostninger og

effektivitet er meget forskellige, må det ikke anses for en

udtømmende liste over begrænsningsmuligheder. Valg af

begrænsningsforanstaltninger og -teknologier afhænger i de

konkrete tilfælde af en række faktorer, herunder gældende

love og bestemmelser, og især krav til begrænsningsteknologi,

forbruget af primærenergi, industriel infrastruktur, økonomiske

vilkår og særlige forhold i de enkelte anlæg.

5. Bilaget omhandler hovedsageligt begrænsning af

emissioner af oxideret svovl som summen af svovldioxid (SO2) og svovltrioxid

(SO3), udtrykt i SO2. Andelen af svovl udledt i form af enten svovloxider

eller andre svovlforbindelser fra andre processer end forbrænding og

fra andre kilder er ringe sammenlignet med svovlemissionen fra

forbrænding.

6. Ved planlægning af foranstaltninger eller

teknologier for svovlkilder, der udleder andre bestanddele, især

nitrogenoxider (NOx), partikler, tungmetaller og flygtige organiske

forbindelser (VOC), skal de overvejes i sammenhæng med

forureningsspecifikke begrænsningsmetoder for at sikre, at den

overordnede virkning af indsatsen maksimeres og miljøvirkningen

minimeres, og især at problemer i forbindelse med luftforureningen ikke

overføres til andre medier (som spildevand og fast affald).

II. STORE STATIONÆRE

SVOVLEMISSIONSKILDER

7. Processer til forbrænding af fossilt

brændsel er den vigtigste kilde til menneskeskabte emissioner fra

stationære kilder. Også en række andre processer end

forbrænding kan bidrage betydeligt til emissionen. Baseret på

EMEP/CORINAIR '90 omfatter de store stationære kildekategorier

følgende kilder:

i) offentlige kraftværker, kraftvarmeværker og

fjernvarmeværker:

a) kedler

b) stationære motorer (gasturbiner og

forbrændingsmotorer)

ii) fyringsanlæg i handelssektoren, institutioner og

boliger:

a) erhvervsmæssige kedler

b) varmeanlæg i boliger

iii) fyringsanlæg og forbrændingsprocesser i

industrien:

a) kedler og procesvarmeanlæg

b) processer, f. eks. metalforarbejdning som ristning og sintring,

koksovne, bearbejdning af titaniumdioxid (TiO2) mv.

c) fremstilling af papirmasse

iv) andre processer end forbrænding, f. eks. fremstilling af

svovlsyre, særlige organiske synteser, behandling af

metaloverflader

v) udvinding, forarbejdning og distribution af fossilt

brændsel

vi) affaldsbehandling og -bortskaffelse, f. eks. varmebehandling af

husholdnings- og industriaffald.

8. De indsamlede data (1990) for ECE-regionen viser, at

ca. 88% af den samlede svovlemission stammer fra alle

forbrændingsprocesser (20% fra fyringsanlæg i industrien), 5% fra

produktionsprocesser og 7% fra olieraffinaderier. Kraftværksektoren er

i mange lande den største enkeltbidrager til svovlemissionen. I visse

lande er industrisektoren (herunder raffinaderier) også en vigtig kilde

til SO2-emission. Selv om emissionen fra raffinaderier i ECE-regionen er

forholdsvis lille, skyldes deres indvirkning på svovlemissionen fra

andre kilder hovedsageligt svovlindholdet i olieprodukter. Typisk forbliver

60% af svovlindholdet i råolien i produkterne, 30% genvindes som

elementært svovl, og 10% udledes gennem raffinaderiernes skorstene.

III. ALMINDELIGE METODER TIL

BEGRÆNSNING AF SVOVLEMISSIONEN

FRA FORBRÆNDING

9. De almindelige metoder til begrænsning af

svovlemissionen er følgende.

i) Energiplanlægning1)

:

a) Energibesparelse

Rationel anvendelse af energi (forbedret energieffektivitet/drift af

processer, kraft/varme og/eller styring af efterspørgslen) resulterer

normalt i begrænset svovlemission.

b) Kombinering af energikilder

Normalt kan svovlemissionen begrænses ved at øge den

andel, energi fra andre kilder end forbrænding (f. eks. vandkraft,

kernekraft, vindkraft mv.) udgør af det samlede energiforbrug. Her

skal der dog tages hensyn til yderligere miljøbelastninger.

ii) Teknologiske muligheder:

a) Brændselsomlægning

SO2-emissionen under forbrænding er direkte afhængig af

svovlindholdet i det anvendte brændsel.

Ved omlægning af brændselsforbruget (f.eks. fra

højsvovlholdige kul til lavsvovlholdige kul og/eller flydende

brændsel, eller fra kul til gas) bliver svovlemissionen mindre, men der

kan være visse begrænsninger, som disponibiliteten af

brændsel med lavt svovlindhold og muligheden for at tilpasse

eksisterende forbrændingssystemer til andre brændselstyper. I

mange ECE-lande erstattes visse oliefyrede anlæg med gasfyrede

anlæg. Anlæg beregnet til flere brændselstyper kan lette

brændselsomlægningen.

b) Begrænsning af svovlindholdet i brændsler

Rensning af naturgas er en velafprøvet teknologi, som af

driftsmæssige årsager finder udbredt anvendelse.

Også rensning af procesgas (raffinaderigas, koksgas, biogas mv.)

er en velafprøvet teknologi.

Afsvovling af flydende brændsel (lette fraktioner og

middeldestillater) er også velafprøvet teknologi.

Teknisk kan det lade sig gøre at afsvovle tunge fraktioner, dog

under hensyntagen til råoliens egenskaber. Afsvovling af

atmosfærisk fuelolie (restprodukter fra atmosfæriske destillation

af råolie) til produktion af lavsvovlholdig brændsel er

imidlertid ikke almindelig - normalt foretrækkes anvendelse af

lavsvovlholdig råolie. Teknologierne for hydrocrakning og

fuldstændig omdannelse er blevet udviklet, så der både

tilbageholdes mere svovl og opnås større produktion af lette

produkter. Antallet af raffinaderier til afsvovling af fuelolie er stadig

begrænset. Sådanne raffinaderier genvinder 80-90% af den

indfyrede svovl og omdanner al fuelolie til lette produkter eller andre

salgbare produkter. I denne raffinaderitype bliver energiforbruget og

investeringsomkostningerne større. Tabel 1 viser typisk svovlindhold i

raffinaderiprodukter.

Tabel 1

Svovlindhold i raffinaderiprodukter

(Svovlindhold %)

Typiske aktuelle værdier

Forventede værdier

Benzin

0,1

0,05

Flybrændstof

0,1

0,01

Diesel

0,05-0,3

<0,05

Fyringsgasolie

0,1-0,2

<0,1

Fuelolie

0,2-3,5

<1

Skibsdiesel

0,5-1,0

<0,5

Bunkerolie

3,0-5,0

<1 (kystområder)

<2 (åbent hav)

Ved eksisterende teknologi til rensning af stenkul kan man fjerne ca.

50% af den uorganiske svovl (afhængigt af kullens egenskaber), men ikke

organisk svovl. Man er ved at udvikle mere effektive teknikker, som dog

medfører større investeringer og omkostninger. Effektiviteten

af svovlfjernelse ved kulrensning er således begrænset

sammenlignet med afsvovling af røggasser. De enkelte lande kan have

særlige muligheder for at finde den bedste kombination af

brændselsrensning og røggasrensning.

c) Avanceret fyringsteknik

Af fyringsteknikker med øget termisk effektivitet og

begrænset svovlemission kan nævnes: fluid-bed-forbrænding

(FBC); boblende fluid-bed (BFBC), cirkulerende fluid-bed (CFBC) og tryksat

fluid-bed (PFBC); forgasning med efterfølgende kombineret

kraft/varmeproduktion (IGCC); og gasturbiner med kombineret

kraft/varmeproduktion (CCGT).

Stationære gasturbiner kan integreres i

forbrændingssystemer i eksisterende konventionelle kraftværker og

således øge den samlede effektivitet med 5-7% og hermed f. eks.

opnå en betydelig begrænsning af SO2-emissionen. Dog er det

nødvendigt at ændre det eksisterende ovnsystem betydeligt.

Ved forbrænding i fluidiseret leje forbrændes stenkul og

brunkul, men også andet fast brændsel, som petcoke og

brændsel med lavt energiindhold som affald, tørv og træ.

Yderligere emissionsbegrænsning kan opnås ved integreret

forbrændingskontrol gennem tilsætning af kalk/kalksten til

bedmaterialet. Den samlede installerede kapacitet i FBC-anlæg er

nået op på ca. 30 000 MWth (250-350 anlæg); herunder 8 000

MWth med en kapacitet over 50 MWth. Biprodukter fra processen kan give

problemer ved brug og/eller bortskaffelse, og der er behov for yderligere

udviklingsarbejde.

IGCC-processen består af kulforgasning og efterfølgende

kombineret kraft/varmeproduktion i gas- og dampturbine. Det forgassede kul

brændes i gasturbinens forbrændingskammer. Svovlemissionen

kontrolleres ved hjælp af almindelige teknikker til rensning af gas

før gasturbinen. Teknologien kan også anvendes på

svær fuelolie og tjæreemulsion. Den installerede kapacitet er i

øjeblikket 1 000 MWe (5 anlæg).

Der arbejdes i øjeblikket med planlægning af kombinerede

kraft/varmeværker med gasturbiner, hvor energieffektiviteten er ca.

48-52%.

d) Ændring af processer og forbrænding

Der er ikke mulighed for at ændre forbrændingen,

således som det er tilfældet med teknikker til kontrol af

NOx-emission, fordi det organisk og/eller uorganisk bundne svovl oxideres

næsten helt (en vis procentdel, afhængig af

brændselsegenskaber og forbrændingsteknologi, tilbageholdes i

asken).

I dette bilag anses tilsætning af tørstof til

konventionelle kedler som en procesændring, idet der indsprøjtes

et middel i fyringsenheden. Erfaringerne viser imidlertid, at ved anvendelse

af disse processer bliver den termiske effekt mindsket, forholdet mellem Ca/S

bliver stort, og fjernelsen af svovl beskeden. Problemerne med videre

anvendelse af biproduktet skal overvejes, således at denne

løsning bliver generelt anvendelig som midlertidig foranstaltning og

for mindre anlæg (tabel 2).

Tabel 2

Emission af svovloxid ved anvendelse af teknologiske

muligheder for kedler, som fyres med fossilt brændsel

Urenset emission

Injektion af additiver

Vådscrubning (a)

Spraytørring (b)

Begrænsningseffektivitet %

op til 60

95

op til 90

Energieffektivitet (kWe/10

3/h)

0,1-1

6-10

3-6

Installeret effekt i alt (ECE Eur)

(MWth)

194000

16000

Type biprodukt

Blanding af CA-salt-flyveaske

Gips (slam/spildevand)

Blanding af CaSo3 x ½ H2O og

flyveaske

Investering (ECU (1990) kWel)

20-50

60-250

50-220

mg/m3 (c)

g/kWhe

mg/m3 (c)

g/k

Whe

mg/m3 (c)

g/k

Whe

mg/m3 (c)

g/k

Whe

Stenkul (d)

1000-10.000

3,5-35

400-4000

1,4-14

<400

(<200,1% S)

<1,4

0,7

<400

(<200,1% S)

<1,4

<0,7

Brunkul (d)

1000-20.000

4,2-84

400-8000

1,7-33,6

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

Svær olie (d)

1000-10000

2,8-28

400-4000

1,1-11

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

Ammoniakscrubning (b)

Wellman Lord (a)

Aktivkul (a)

Kombineret katalytisk (a)

Begrænsningseffektivitet (%)

op til 90

95

95

95

Energieffektivitet (kWe/103/h)

3-10

10-15

4-8

2

Installeret effekt i alt (ECE Eur

(MW

th)

200

2000

700

1300

Type biprodukt

Ammoniakgødning

Elementært S

Svovlsyre

(99 vol %)

Elementært S

Svovlsyre

(99 vol %)

Elementært S

(70 vådvægt %)

Investering (ECU (1990) kWe)

230-270 (e)

200-300 (e)

280-320 (e) (f)

320-350 (e) (f)

mg/m3 (c)

g/kWhe

mg/m3 (c)

g/kWhe

mg/m3 (c)

g/kWhe

mg/m3 (c)

g/kWhe

Stenkul (d)

<400

(<200,1% S)

<1,4

<0,7

<400

(<200,1% S)

<1,4

<0,7

<400

(<200,1% S)

<1,4

<0,7

<400

(<200,1% S)

<1,4

<0,7

Brunkul (d)

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

<400

(<200,1% S)

<1,7

<0,8

Svær olie (d)

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

<400

(<200,1% S)

<1,1

<0,6

(a) Ved højt svovlindhold i brændslet skal

afsvovlingseffektiviteten tilpasses. Muligheden herfor kan dog være

afhængig af den enkelte proces. Disponibiliteten af disse processer er

normalt 95 %.

(b) Højsvovlholdige brændsler, disponibilitet af flydende

brændsel.

(c) Emission i mg/m3 (STP), tør, 6 % oxygen for fast

brændsel, 3 % oxygen for flydende brændsel.

(d) Omregningsfaktoren afhænger af brændselsegenskaber,

brændselsgasvolumen og kedlens termiske effekt (anvendte

omregningsfaktorer (m3/Kwhe, termisk effekt: 36 %): stenkul: 3,50; brunkul:

4,20; svær olie: 2,80).

(e) Investeringsomkostningerne vedrører et lille udsnit af

anlæg.

(f) Investeringsomkostningerne omfatter også

denitrifikationsprocessen.

Tabellen sigter primært på store fyringsanlæg i den

offentlige sektor. Mulighederne for emissionsbegrænsning gælder

dog også for andre sektorer med tilsvarende emitteret gas.

e)

Røggasafsvovling (FCD)

Formålet med processen, som også kaldes en sekundær

foranstaltning, er at fjerne allerede dannede svovloxider. De

velafprøvede teknikker til røggasrensning bygger alle på

fjernelse af svovl gennem en våd, tør, halvtør og

katalytisk kemisk proces.

Med henblik på opnåelse af den mest effektive

svovlbegrænsning skal det ud over foranstaltningerne til energistyring

under punkt i) ovenfor overvejes at anvende en kombination af de teknologiske

muligheder, der er nævnt ovenfor under punkt ii).

Undertiden kan teknikker til begrænsning af svovlemissionen

også føre til begrænsning af emissionen af CO2, NOx og andre forurenende stoffer.

Blandt de processer til røggasrensning, der anvendes i

offentlige kraftværker, kraftvarmeværker og

fjernvarmeværker, skal nævnes følgende metoder til

røggasafsvovling: kalk/kalkstensvådscrubning (LWS);

spraytørring (DSA); Wellman Lord-processen (WL); ammoniakscrubning

(AS); og kombinerede processer til fjernelse af NOx/SOx (aktivkul (AS) og kombineret

katalytisk fjernelse af NOx/SOx).

I kraftværksektoren dækker LWS og SDA henholdsvis 85 % og

10 % af den installerede afsvovlingskapacitet.

En række nye processer til røggasafsvovling, f. eks.

elektrostatisk tørscrubning (EBDS) og Mark 13A, er stadig i

pilotfasen.

Tabel 2 ovenfor viser effektiviteten af de ovennævnte

sekundære foranstaltninger, baseret på praktisk erfaring fra en

lang række igangsatte anlæg. Også den installerede

kapacitet og kapacitetsområdet nævnes. Selv om karakteristika for

adskillige svovlbegrænsningsteknikker er sammenlignelige, kan lokale

forhold eller forhold på de enkelte anlæg bevirke, at bestemte

teknikker ikke kan anvendes.

Tabel 2 viser ligeledes det normale omfang af investeringsomkostninger

for de svovlbegrænsningsteknikker, der er nævnt ovenfor i afsnit

ii) c), d) og e). Ved konkret anvendelse af disse teknikker skal det dog

bemærkes, at investeringsomkostningerne for emissionsbegrænsende

foranstaltninger blandt andet afhænger af den særlige teknik, der

anvendes, af de nødvendige kontrolsystemer, anlæggets

størrelse, begrænsningskravet, og tidsplan for planlagt

vedligeholdelse. Tabellen giver således kun et groft skøn over

investeringsomkostningerne, som i øvrigt normalt er større ved

ombygning end ved nye anlæg.

IV. KONTROLTEKNIK I ANDRE SEKTORER

10. De begrænsningsteknikker, der er nævnt

under afsnit 9 ii) a) e), kan anvendes ikke alene i kraftværksektoren,

men også i forskellige andre industrisektorer. Der er indhøstet

erfaringer over en årrække, oftest i kraftværksektoren.

11. Anvendelsen af svovlbegrænsningsteknikker i

industrisektoren afhænger udelukkende af de begrænsninger, der i

den pågældende sektor er for den konkrete proces. Tabel 3 viser

en række vigtige kilder til svovlemission og tilsvarende

begrænsningsforanstaltninger.

Tabel 3

Kilde

Begrænsningsforanstaltning

Ristning af ikke-jernholdige sulfider

Våd svovlsyre katalytisk proces (WSA)

Viskoseproduktion

Dobbeltkontaktproces

Svovlsyreproduktion

Dobbeltkontaktproces, forbedret ydelse

Kraftsulfatproduktion

Forskellige procesintegrerede foranstaltninger

12. I de sektorer, der er nævnt i tabel 3, kan den

mest effektive begrænsning af svovlemissionen opnås ved

procesintegrerede foranstaltninger, herunder omlægning af

råmaterialeforbruget (om fornødent kombineret med

røggasbehandling, som er afpasset den konkrete sektor).

13. Der foreligger oplysninger om følgende

resultater:

a) I nye anlæg til produktion af kraftsulfat kan svovlemissionen

begrænses til under 1 kg svovl pr. ton papirmasse (lufttørret)2)

b) I anlæg til produktion af sulfitmasse kan svovlemissionen

begrænses til 1-1,5 kg svovl pr. ton papirmasse (lufttørret)

c) I forbindelse med ristning af sulfider er det oplyst, at

rensningseffektiviteten er på 80-99 % for enheder på 10 000-200

000 m3 (afhængigt af processen)

d) I et jernsintringsanlæg er der i et afsvovlingsanlæg med

en kapacitet på 320 000 m3/time opnået rensningsresultater

på under 100 mg SOx/Nm3 ved 6 % O2

e) Koksovne kan nå resultater på under 400 mg SOx/Nm3 ved 6

% O2

f) Svovlsyreanlæg har opnået omdannelsesresultater på

over 99 %

I et avanceret Claus-anlæg er nået resultater for

svovlgenvinding på over 99 %.

V. BIPRODUKTER OG NEGATIVE

VIRKNINGER

14. I takt med, at indsatsen for at begrænse

svovlemissionen fra stationære kilder i landene i ECE-regionen

forstærkes, vil også mængden af biprodukter

øges.

15. Der bør vælges teknikker, som

fører til brugbare biprodukter. Desuden bør der så vidt

muligt vælges teknikker, som øger den termiske effektivitet og

mindsker problemerne ved affaldsbortskaffelse. Selv om de fleste biprodukter

er brugbare eller genanvendelige produkter som gips, ammoniumsalte, svovlsyre

eller svovl, må der tages hensyn til markedsvilkår og

kvalitetskrav. Der bør arbejdes for yderligere at forbedre og udvikle

anvendelsen af biprodukter fra FBC- og SDA-processen, idet krav til

deponeringspladser og bortskaffelse begrænser mulighederne for

bortskaffelse i flere lande.

16. De nedennævnte negative virkninger er ikke til

hinder for anvendelse af nogen teknologi eller metode, men bør

inddrages i overvejelserne ved valg mellem flere

begrænsningsmuligheder.

a) energikrav ved røggasbehandling

b) rustangreb ved dannelse af svovlsyre, når svovloxid reagerer

med vanddamp

c) øget vandforbrug og spildevandsbehandling

d) krav til reagenter

e) bortskaffelse af fast affald.

VI. OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

17. Foranstaltninger til gennemførelse af nationale

strategier og politikker til bekæmpelse af luftforurening er blandt

andet: love og bestemmelser, økonomiske adfærdsregulerende

værktøjer, samt teknologiske krav (bedste tilgængelige

teknologi).

18. I almindelighed fastlægges kravene for hver

emissionskilde under hensyn til anlæggets størrelse,

driftsmåde, forbrændingsteknologi, brændselstype, og alt

efter om det er et nyt eller et eksisterende anlæg. Alternativt kan der

fastlægges mål for begrænsningen af den samlede

svovlemission fra en gruppe kilder, som giver anlæggene mulighed for at

vælge, hvor der skal sættes ind for at nå målet

(bobbelkoncept).

19. Indsatsen for at begrænse svovlemissionen til de

niveauer, som er fastlagt i national rammelovgivning, skal kontrolleres

gennem et permanent overvågnings- og rapporteringssystem og indberettes

til tilsynsmyndigheden.

20. Der kan anvendes flere overvågningssystemer, som

bygger på både kontinuerlig og diskontinuerlig måling.

Kvalitetskravene er imidlertid forskellige. Målingen skal

gennemføres af kvalificerede institutter ved hjælp af

måle- og overvågningssystemer. Den bedste kvalitetssikring

opnås måske ved certificering.

21. Ved brug af moderne automatiserede

overvågningssystemer og udstyr til proceskontrol giver rapporteringen

ikke anledning til problemer. Indsamling af data til videre anvendelse er en

velkendt teknik, men de data, der skal indberettes til de kompetente

myndigheder, er forskellige fra sag til sag. Der bør ske en

harmonisering af datasæt og regler, således at

sammenligneligheden af oplysningerne øges. Der bør også

ske en harmonisering af kvalitetssikringen af måle- og

overvågningssystemerne. Dette forhold bør tages i betragtning

ved sammenligning af data.

22. For at undgå uoverensstemmelser og

usammenhængende oplysninger skal en række

nøglespørgsmål og parametre defineres klart,

herunder:

a) Definition af normer udtrykt som ppmv, mg/nM3, g/GJ, kg/h eller

kg/ton af produktet. De fleste af enhederne skal beregnes og bør

specificeres i forhold til gastemperatur, fugtighed, tryk, iltindhold og

indfyret effekt.

b) Definition af den periode, over hvilken gennemsnitsnormer

gælder, udtrykt som timer, måneder eller et år.

c) Definition af nedbrudstider og tilsvarende beredskabsbestemmelser

vedrørende afkobling af overvågningssystemer eller nedlukning af

installationen.

d) Definition af metoder til efterfølgende indhentning af data,

som mistes på grund af fejl på udstyret.

e) Definition af fastlagte måleparametre. Oplysningskravene kan

være forskellige, afhængigt af den konkrete proces. Det

gælder også placeringen af målepunkter i

systemet.

23. Det skal sikres, at der gennemføres

kvalitetskontrol af målingerne.

Bilag V

EMISSIONER OG GRÆNSEVÆRDIER FOR

SVOVLINDHOLDET

A. Emissionsgrænseværdier for store

stationære forbrændingskilder (a)

i)

(MWth)

II)

Em. grænseværdi

(mg SO2/Nm3) (b)

III)

Afsvovlingsgrad

(%)

1. FAST BRÆNDSEL (baseret på 6% ilt i

røggassen)

50-100

2000

100-500

2000-400

(lineært fald)

40 (for 100-167 MWth)

40-90 (lineært fald for 167-500 MWth)

>500

400

90

2. FLYDENDE BRÆNDSEL (baseret på 3% ilt i

røggassen)

50-300

1700

300-500

1700-400

(lineært fald)

90

>500

400

90

3. LUFTFORMIGT BRÆNDSEL (baseret på 3% ilt i

røggassen)

Luftformigt brændsel generelt

35

Fortættet gas

5

Gas med lavt varmeindhold fra forgasning af raffinaderirester, koksgas,

giftgas

800

B. Gasolie

Svovlindhold (%)

Diesel til motorkøretøjer

0,05

Andre typer

0,2

Noter:

(a) For anlæg med multibrændselsenheder til

forbrænding af to eller flere brændselstyper skal de kompetente

myndigheder fastlægge vejledende emissionsgrænseværdier

under hensyntagen til de emissionsgrænseværdier fra søjle

ii), som er relevante for det enkelte brændsel, den indfyrede effekt

fra hver af de anvendte brændselstyper, og, for så vidt

angår raffinaderier, relevante særlige forhold ved

anlægget. For raffinaderier må en kombineret

grænseværdi under ingen omstændigheder overstige 1 700 mg

SO2/Nm3.

Grænseværdierne gælder især ikke for

følgende anlæg:

anlæg, hvori forbrændingsprodukterne bruges direkte til

opvarmning, tørring eller anden behandling af genstande eller

materialer, f.eks. kedler med efterbrænder, kedler til

varmebehandling

anlæg med efterforbrænding, dvs. teknisk udstyr til

rensning af forbrændingsgasser, som ikke drives som et

selvstændigt fyringsanlæg

anlæg til genvinding af katalysatorer fra katalytisk

crakning

anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl

reaktorer til brug i den kemiske industri

koks batteri kedler

cowpers

affaldsforbrændingsanlæg

anlæg, som drives af diesel-, benzin- og gasmotorer, eller af

gasturbiner, uanset det anvendte brændsel.

I tilfælde, hvor en part på grund af det store

svovlindhold i indenlandsk fast eller flydende brændsel ikke kan

overholde emissionsgrænseværdierne i søjle ii), kan den

anvende afsvovlingsgraden i søjle iii), eller en maksimal

grænseværdi på 800 mg SO2/Nm3 (dog

helst ikke over 650 mg SO2/Nm3). Parten skal i så

fald i det pågældende kalenderår underrette

implementeringskomitéen herom.

Hvis to eller flere adskilte anlæg indrettes på en

sådan måde, at de kompetente myndigheder finder, at

forbrændingsgasserne under hensyntagen til tekniske eller

økonomiske faktorer kan udledes gennem fælles skorsten, skal de

således kombinerede anlæg betragtes som en enkelt enhed.

(b) Mg SO2/Nm3 defineres ved en temperatur på 273 °K og et tryk

på 101,3 kPa, efter korrektion for indholdet af vanddamp.

Danmark underskrev protokollen den 14. juni 1994 og

godkendelsesinstrumentet deponeredes den 25. august 1997 hos De Forenede

Nationers Generalsekretær. Danmark tog ved deponeringen forbehold med

hensyn til protokollens anvendelse for Færøerne og

Grønland.

Protokollen trådte i henhold til dens artikel 15,

stk. 1 i kraft for Danmark og en række andre lande den 5. august

1998.

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan

fås hos De Forenede Nationer på adressen:

http://untreaty.un.org.

COLOR="#0000ff">

Udenrigsministeriet, den 21. februar

2002

Per Stig Møller

Officielle noter

1) Metoderne under i) a) og b) er

integreret i en parts energistruktur og politik. Status for

gennemførelsen, effektivitet og omkostninger fordelt på sektorer

er ikke medtaget her.

2) Forholdet mellem svovl og natrium skal

styres, dvs. fjernelse af svovl i form af neutrale salte og anvendelse af

natriumfrie processer.

Lignende dokumenter