Bekendtgørelse af protokollen af 14. juni 1994 om yderligere begrænsning af emissionen af svovl
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
protokollen af 14. juni 1994 om
yderligere begrænsning af emissionen af svovl
I henhold til ministerresolution af 13. august 1997 har
Danmark den 25. august 1997 godkendt en i Oslo den 14. juni 1994
udfærdiget protokol om yderligere begrænsning af emissionen af
svovl.
Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november
1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984,
Lovtidende C. Protokollen har været offentliggjort på engelsk og
fransk i EF-Tidende nr. L 326 af 3. december 1998.
Protokollens danske ordlyd er som følger:
PROTOKOL TIL KONVENTIONEN AF 1979 OM
GRÆNSEOVERSKRIDENDE LUFTFORURENING OVER STORE AFSTANDE ANGÅENDE
YDERLIGERE BEGRÆNSNING AF EMISSIONEN AF SVOVL
PARTERNE,
SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at gennemføre
konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store
afstande,
SOM FRYGTER, at emissionen af svovl og andre
luftforurenende stoffer fortsat transporteres over landegrænser og
forårsager udbredte skader i udsatte dele af Europa og Nordamerika
på naturressourcer af vital miljømæssig og
økonomisk betydning, såsom skove, jord- og vandområder,
samt på materialer (herunder historiske monumenter) og under visse
omstændigheder har skadelig indvirkning på den menneskelige
sundhed,
SOM HAR BESLUTTET at træffe
Læs alt
sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge, forhindre eller minimere
emissionen af luftforurenende stoffer og mindske deres skadelige
virkninger,
SOM ER OVERBEVIST OM, at i tilfælde af truende
alvorlig eller irreversibel skade bør manglen på
fuldstændig videnskabelig sikkerhed ikke bruges som årsag til, at
sådanne foranstaltninger udskydes, under hensyntagen til at
sådanne foranstaltninger til begrænsning af emissionen af
luftforurenende stoffer skal være omkostningseffektive,
SOM ERINDRER, at foranstaltninger til kontrol af
emissionen af svovl og andre luftforurenende stoffer også bidrager til
beskyttelse af det sårbare arktiske miljø,
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ den kendsgerning, at de
kilder til luftforurening, som bidrager væsentligt til forsuring af
miljøet, er forbrændingen af fossile brændsler i
forbindelse med energiproduktion og de vigtigste teknologiske processer i
forskellige industrisektorer, samt transport, som fører til emission
af svovl, kvælstofoxider og andre luftforurenende stoffer,
SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af, at der ved
bekæmpelse af luftforurening anvendes omkostningseffektive metoder, som
tager hensyn til, at virkningerne af og omkostningerne til bekæmpelse
varierer fra land til land,
SOM ØNSKER at træffe yderligere og mere
effektive foranstaltninger til bekæmpelse og begrænsning af
svovlemissionen,
SOM ER BEKENDT MED, at enhver politik til
begrænsning af svovlforurening, uanset hvor omkostningseffektiv den kan
være på regionalt plan, kan føre til relativt store
økonomiske byrder for lande, som er på vej mod
markedsøkonomi,
SOM HAR I ERINDRING, at foranstaltninger, som er truffet
for at begrænse svovlemissionen, ikke må føre til
vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjult hindring
for international konkurrence og handel,
SOM TAGER HENSYN TIL foreliggende videnskabelige og
tekniske data om svovlemission, om atmosfæriske processer og
indvirkning på miljøet, samt om
begrænsningsomkostningerne,
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at ud over
svovlemissioner forårsager også emission af kvælstofoxider
og ammoniak forsuring af miljøet,
SOM BEMÆRKER SIG, at der med de Forenede Nationers
rammekonvention om klimaforandringer, som blev vedtaget i New York den 9. maj
1992, er enighed om at tilvejebringe nationale politikker og træffe
dertil hørende foranstaltninger til bekæmpelse af
klimaforandringer, som kan forventes at medføre begrænsning af
svovlemissionen,
SOM BEKRÆFTER nødvendigheden af at sikre en
miljømæssigt forsvarlig og bæredygtig udvikling,
SOM ERKENDER nødvendigheden af fortsat
videnskabeligt og teknisk samarbejde om yderligere udvikling af metoder
baseret på kritiske belastninger og kritiske niveauer, herunder
aktioner til vurdering af en række luftforurenende stoffer og
forskellige virkninger på miljøet, materialer og den
menneskelige sundhed,
SOM UNDERSTREGER, at den videnskabelige og tekniske viden
er i stadig udvikling, og at dette bør indgå i overvejelser om
tilstrækkeligheden af forpligtelserne i denne protokol, og ved
beslutning om yderligere foranstaltninger,
SOM ANERKENDER protokollen angående
begrænsning af svovlemissionen eller disses grænseoverskridende
strømme med mindst 30 procent, som blev vedtaget i Helsingfors den 8.
juli 1985, og de foranstaltninger mange lande allerede har truffet, og som
har ført til begrænsning af svovlemissionen,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
1) »Konvention«: konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november
1979.
2) »EMEP«: samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af
transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa.
3) »Eksekutivorganet«: eksekutivorganet for konventionen, der er
oprettet i medfør af konventionens artikel 10, stk. 1.
4) »Kommission«: De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for
Europa.
5) »Parter«: medmindre andet fremgår af teksten, parterne i denne
protokol.
6) »EMEP's geografiske område«: det areal, der er defineret i
artikel 1, stk. 4, i protokollen til konventionen af 1979 om
grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet
finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af
transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP),
vedtaget i Genève den 28. september 1984.
7) »SOMA«: forvaltningsområde for svovloxider (sulphur oxides
management area), som er angivet i bilag III i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 2, stk. 3.
8) »Kritisk belastning«: en kvantitativ vurdering af det niveau for
udsættelse for et eller flere forurenende stoffer, under hvilket der
ifølge den nuværende viden ikke er tale om væsentlige
skadelige virkninger på bestemte følsomme dele af
miljøet.
9) »Kritiske niveauer«: koncentrationen af forurenende stoffer i
atmosfæren, over hvilken der ifølge den nuværende viden
kan være tale om direkte skadelige virkninger på receptorer som
mennesker, planter, økosystemer eller materialer.
10) »Kritisk svovldeposition«: en kvantitativ beregning af det niveau
for udsættelsen for oxiderede svovlforbindelser, under hensyntagen til
virkningerne af basekationoptagelse og basekationdeposition, under hvilket
der ifølge den nuværende viden ikke er tale om væsentlige
skadelige virkninger på bestemte følsomme dele af
miljøet.
11) »Emission«: udledning af stoffer til atmosfæren.
12) »Svovlemission«: alle emissioner af svovlforbindelser udtrykt i
kiloton svovldioxid (kt SO2) til atmosfæren, som stammer fra
menneskeskabte kilder, med undtagelse af emissioner fra skibe i international
fart uden for territoriale farvande.
13) »Brændsel«: et fast, flydende eller luftformigt
brændbart materiale, med undtagelse af husholdningsaffald og toksisk
eller farligt affald.
14) »Stationær forbrændingskilde«: ethvert teknisk udstyr
eller gruppe heraf beliggende på en fælles plads, og som udleder
eller kan udlede forbrændingsgasser gennem fælles skorsten, og
hvor brændslerne oxideres med henblik på at udnytte den
producerede varme.
15) »Stor ny stationær forbrændingskilde«: enhver
stationær forbrændingskilde, for hvilken opførelsen eller
en betydelig ombygning godkendes efter den 31. december 1995, og hvis
indfyrede effekt under normal drift er mindst 50 MWth. Den kompetente
myndighed afgør, om ombygningen er væsentlig eller ej, under
hensyntagen til de miljømæssige fordele, ombygningen
indebærer.
16) »Stor eksisterende stationær forbrændingskilde«: enhver
stationær forbrændingskilde med en indfyret effekt ved normal
drift på mindst 50 MWth.
17) »Gasolie«: ethvert olieprodukt inden for HS 2710, eller ethvert
olieprodukt, som ifølge sine destillationsgrænser
henhører under kategorien af middeldestillater, som er beregnet til
brændsel, og hvoraf mindst 85 volumenprocent, herunder
destillationstab, destillerer ved 350 °C.
18) »Emissionsgrænseværdi«: den tilladelige koncentration
af svovlforbindelser angivet som svovldioxid i forbrændingsgasser fra
en stationær forbrændingskilde udtrykt som masse pr. volumen af
forbrændingsgasser udtrykt i mg SO2/Nm3, idet det antages, at
volumenindholdet af ilt i forbrændingsgassen er 3% for flydende og
gasformige brændsler og 6% for fast brændsel.
19) »Emissionsnedsættelse«: den tilladelige totale mængde
svovlforbindelser udtrykt som svovldioxid, som udledes fra en
forbrændingskilde eller gruppe heraf beliggende på en
fælles plads eller inden for et bestemt geografisk område,
udtrykt i kiloton pr. år.
20) »Afsvovlingsgrad«: forholdet mellem den mængde svovl, som i
et givet tidsrum udskilles ved anlægget, hvor forbrændingskilden
er beliggende, og den mængde svovl, som er indeholdt i det
brændsel, der føres ind i forbrændingskildens ovne, og som
bruges i det pågældende tidsrum.
21) »Svovlbudget«: en matrix af beregnede bidrag til depositionen af
oxiderede svovlforbindelser i recipientområderne, og som stammer fra
emission fra bestemte områder.
Artikel 2
Grundlæggende forpligtelser
1. Parterne kontrollerer og begrænser deres
svovlemission med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed og
miljøet mod skadelige virkninger, især forsuring, og sikrer
så vidt muligt, og uden at det medfører urimelige omkostninger,
at depositionen af oxiderede svovlforbindelser på langt sigt ikke
overstiger den kritiske svovlbelastning, som i bilag I i overensstemmelse med
den nuværende videnskabelige viden er fastlagt som kritisk
svovldeposition.
2. Som første skridt begrænser og fastholder
parterne som minimum deres årlige svovlemission under overholdelse af
den tidsplan og de niveauer, som er fastlagt i bilag II.
3. Herudover skal parter:
a) hvis samlede landareal overstiger 2 millioner kvadratkilometer
b) som i henhold til stk. 2 har forpligtet sig til en national
svovlemissionskvote, som ikke må overstige den laveste værdi af
enten emissionen i 1990 eller deres forpligtelse i henhold til
Helsingfors-protokollen fra 1985 om begrænsning af svovlemissionerne og
deres grænseoverskridende strømme med mindst 30%, således
som det fremgår af bilag II
c) hvis årlige svovldepositioner, som bidrager til forsuringen i
områder, som henhører under en eller flere andre parters
jurisdiktion, og som stammer udelukkende fra områder under deres
jurisdiktion, som er opført på listen over SOMA-områder i
bilag III, og som har fremlagt behørig dokumentation, og
d) som ved deres undertegnelse af eller tilslutning til denne protokol
har godtgjort, at de agter at handle i overensstemmelse med dette
stykke
som mindstemål begrænse og fastholde deres
årlige svovlemission i det således opførte område
under overholdelse af den tidsplan og de niveauer, som er fastlagt i bilag
II.
4. Parterne gør endvidere på grundlag af
retningslinjerne i bilag IV brug af de under hensyn til deres særlige
forhold mest effektive midler til begrænsning af svovlemissionerne fra
nye og eksisterende kilder, herunder:
foranstaltninger til forøgelse af energieffektivitet
foranstaltninger til øget anvendelse af vedvarende energi
foranstaltninger til begrænsning af svovlindholdet i bestemte
brændsler og til fremme af brændsel med lavt svovlindhold,
herunder samtidig anvendelse af brændsel med højt svovlindhold
og brændsel med ringe eller intet svovlindhold
foranstaltninger til anvendelse af de bedste
begrænsningsteknologier, som ikke medfører urimelige
omkostninger.
5. Enhver part, med undtagelse af parter, som falder ind
under Air Quality Agreement fra 1991 mellem USA og Canada, skal som
mindstemål:
a) fastlægge emissionsgrænseværdier, som er mindst
lige så restriktive som dem, der er fastlagt i bilag V for alle store
nye stationære forbrændingskilder
b) senest 1. juli 2004 og så vidt muligt uden
ekstraordinært store omkostninger anvende
emissionsgrænseværdier, som er mindst lige så strenge som
dem, der er fastlagt i bilag V, for store eksisterende stationære
forbrændingskilder med en indfyret effekt på over 500 MWth, under
hensyn til anlæggets restlevetid beregnet fra datoen for denne
protokols ikrafttræden, eller anvende tilsvarende
emissionsnedsættelse eller andre egnede bestemmelser, forudsat de
overholder svovlemissionskvoterne i bilag II og dermed yderligere
nærmer sig de kritiske belastninger, som er fastlagt i bilag I; og
senest den 1. juli 2004 under anvendelse af retningslinjerne i bilag V,
anvende emissionsgrænseværdier eller emissionsnedsættelser
for store eksisterende stationære forbrændingskilder, hvis
indfyrede effekt er mellem 50 og 500 MWth
c) senest to år efter datoen for denne protokols
ikrafttræden anvende nationale standarder for svovlindholdet i gasolie,
som er mindst lige så restriktive som dem, der er fastlagt i bilag V.
Hvis gasolieforsyningen ikke kan sikres på anden måde, kan en
stat forlænge denne tidsfrist til en periode på indtil ti
år. Den skal i så fald i en erklæring, som skal deponeres
sammen med ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesdokumentet, angive, at den agter at forlænge
tidsfristen.
6. Parterne kan herudover anvende økonomiske
styringsmidler for at fremme indførelsen af omkostningseffektive
metoder til begrænsning af svovlemissionen.
7. Parterne i denne protokol kan på et møde i
eksekutivorganet og under overholdelse af regler og vilkår, som
eksekutivorganet udarbejder og vedtager, afgøre, om to eller flere
parter i fællesskab kan opfylde kravene i bilag II. Reglerne og
vilkårene skal sikre, at forpligtelserne i stk. 2 overholdes, og
fremme gennemførelsen af de miljømæssige
målsætninger, som er anført i stk. 1.
8. Under hensyntagen til resultatet af den første
revision i medfør af artikel 8 og senest et år efter
gennemførelsen af første revision indleder parterne
forhandlinger om yderligere forpligtelser til begrænsning af
emissionen.
Artikel 3
Teknologiudveksling
1. Parterne fremmer i overensstemmelse med deres nationale
love, bestemmelser og praksis, udveksling af teknologi og metoder, herunder
teknologi og metoder til forøgelse af energieffektiviteten, anvendelse
af vedvarende energi og fremstilling af lavsvovlholdige brændsler, med
sigte på at begrænse svovlemissionerne, navnlig ved at anspore
til:
a) samhandel med disponible teknikker
b) direkte industrikontakter og -samarbejde, herunder
fællesprojekter
c) udveksling af oplysninger og erfaringer
d) ydelse af teknisk bistand.
2. Ved at anspore til de i stk. 1 anførte
aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og
samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og
private sektor, der kan levere fornøden teknologi,
konstruktionsteknisk know-how, materiel eller finansiering.
3. Senest seks måneder efter
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol vurderer parterne, hvilke
foranstaltninger der behøves til at skabe bedre betingelser for
udveksling af teknikker til begrænsning af svovlemissionerne.
Artikel 4
Nationale strategier, politikker, programmer,
foranstaltninger og oplysninger
1. Enhver part skal med henblik på opfyldelse af
betingelserne i artikel 2:
a) inden seks måneder efter denne protokols ikrafttræden
for den pågældende part vedtage nationale strategier, politikker
og programmer, og
b) træffe beslutning om og gennemføre nationale
foranstaltninger.
2. Hver part skal indsamle og opretholde oplysninger
om:
a) faktiske niveauer for svovlemissionen og for luftens koncentration
og depositionen af oxideret svovl og andre forsurende forbindelser, og for
så vidt angår parter inden for EMEP's geografiske område
under hensyntagen til EMEP's arbejdsprogram, og
b) virkningerne af depositionerne af oxideret svovl og andre forsurende
forbindelser.
Artikel 5
Rapportering
1. Hver part skal med mellemrum, som fastlægges af
eksekutivorganet gennem Kommissionens eksekutivsekretær til
eksekutivorganet indberette oplysninger om:
a) gennemførelsen af nationale strategier, politikker,
programmer og foranstaltninger, som nævnt i artikel 4, stk. 1
b) niveauerne for nationale årlige svovlemissioner, i
overensstemmelse med retningslinjer, som vedtages af eksekutivorganet, med
oplysninger om emissionsdata for alle relevante kildekategorier, og
c) gennemførelsen af andre forpligtelser, den har påtaget
sig i henhold til denne protokol
i overensstemmelse med en beslutning om format og indhold,
som vedtages af parterne på et møde i eksekutivorganet.
Beslutningens indhold skal om fornødent revideres med henblik på
at identificere eventuelle yderligere forhold vedrørende format
og/eller indhold af de oplysninger, som skal indberettes.
2. Hver part inden for EMEP's geografiske område
skal med mellemrum, som fastlægges af EMEP's styregruppe og godkendes
af parterne på et møde i eksekutivorganet, gennem Kommissionens
eksekutivsekretær til EMEP indberette oplysninger om
svovlemissionsniveauer fordelt på tid og sted, således som det er
fastlagt af EMEP's styregruppe.
3. EMEP skal i god tid inden eksekutivorganets
årlige møde fremlægge oplysninger om:
a) luftens koncentrationer og depositionen af oxiderede
svovlforbindelser, og
b) beregninger af svovlbudgetter.
Parter i områder uden for EMEP's geografiske
område skal efter anmodning fra eksekutivorganet give adgang til
tilsvarende oplysninger.
4. Eksekutivorganet sørger i overensstemmelse med
artikel 10, stk. 2, litra b) i konventionen for, at der udarbejdes
oplysninger om virkningerne af depositioner af oxideret svovl og andre
forsurende forbindelser.
5. Parterne sørger på møder i
eksekutivorganet for, at der regelmæssigt udarbejdes oplysninger om
beregnede og internationalt optimerede tildelinger af
emissionsbegrænsninger for stater inden for EMEP's geografiske
område, med integrerede vurderingsmetoder, med henblik på til
opfyldelse af artikel 2, stk. 1 i denne protokol yderligere at mindske
forskellen mellem faktiske depositioner af oxiderede svovlforbindelser og
værdierne for kritisk belastning.
Artikel 6
Forskning, udvikling og overvågning
Parterne fremmer forskning, udvikling, overvågning
og samarbejde om:
a) international harmonisering af metoder til fastlæggelse af
kritiske belastninger og kritiske niveauer og udarbejdelse af
fremgangsmåder herfor
b) forbedring af overvågningsteknik og -systemer og opstilling af
modeller for transport, koncentrationer og deposition af
svovlforbindelser
c) strategier for yderligere begrænsning af svovlemissionen
baseret på kritiske belastninger og kritiske niveauer samt på den
tekniske udvikling, og forbedring af integrerede vurderingsmodeller til
beregning af internationalt optimerede tildelinger af
emissionsbegrænsninger, under hensyntagen til ligelig fordeling af
begrænsningsomkostningerne
d) forståelsen af de bredere virkninger af svovlemissioner
på menneskers sundhed, miljøet, navnlig forsuring, samt
materialer, herunder historiske og kulturelle monumenter, under hensyn til
samspillet mellem svovloxider, kvælstofoxider, ammoniak, flygtige
organiske forbindelser og troposfærisk ozon
e) teknologier til emissionsbegrænsning, og teknologier og
metoder til fremme af energieffektiviteten, energibesparelser og anvendelse
af vedvarende energi
f) den økonomiske evaluering af de fordele for miljøet og
menneskers sundhed, som følger af begrænsningen af
svovlemissionerne.
Artikel 7
Gennemførelse
1. Der nedsættes hermed en
implementeringskomité, som skal overvåge gennemførelsen
af denne protokol og parternes overholdelse af deres forpligtelser.
Komitéen aflægger beretning for parterne på
eksekutivorganets møder og kan fremlægge henstillinger, som den
måtte finde passende.
2. Efter en beretnings og eventuelle henstillingers
behandling i implementeringskomitéen kan parterne under hensyntagen
til de konkrete forhold og til praksis i henhold til konventionen
træffe afgørelse om og opfordre til iværksættelsen
af aktioner, der skal sikre fuld overholdelse af denne protokol, herunder
foranstaltninger for at bistå en part med at overholde protokollen og
fremme protokollens målsætninger.
3. På første møde i eksekutivorganet
efter denne protokols ikrafttræden træffer parterne
afgørelse om implementeringskomitéens organisation og opgaver
samt procedurer for overvågning af, om protokollen
gennemføres.
4. Proceduren for gennemførelse af protokollen skal
anvendes uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel
9.
Artikel 8
Parternes vurdering på eksekutivorganets
møder
1. På eksekutivorganets møder gennemgår
parterne i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a) i konventionen de
oplysninger, parterne og EMEP har fremlagt, data om virkningen af
depositioner af svovl og andre forsurende forbindelser, samt indberetningerne
fra den implementeringskomité, som er nævnt i protokollens
artikel 7, stk. 1.
2. a) Parterne reviderer på eksekutivorganets
møder forpligtelserne i denne protokol, herunder:
i) deres forpligtelser i forhold til deres beregnede og internationalt
optimerede tildelinger af emissionsbegrænsninger, som nævnt i
artikel 5, stk. 5, og
ii) forpligtelsernes tilstrækkelighed, samt de fremskridt, der
er sket under indsatsen for at nå protokollens
målsætninger.
b) Revisionen foretages under hensyntagen til de bedste foreliggende
videnskabelige oplysninger om forsuring, herunder vurderinger af kritiske
belastninger, den teknologiske udvikling, ændring af de
økonomiske vilkår, samt overholdelse af forpligtelserne
vedrørende emissionsniveauer.
c) I forbindelse med revision bestræber enhver part, hvis
forpligtelser vedrørende svovlemissionskvoter i henhold til bilag II i
denne protokol ikke svarer til de beregnede og internationalt optimerede
tildelinger af emissionsbegrænsninger for den pågældende
part, som er nødvendige for at mindske forskellen mellem
svovldepositioner i 1990 og kritiske svovldepositioner i EMEP's geografiske
område med mindst 60%, sig til sit yderste for at påtage sig
reviderede forpligtelser.
d) Proceduren, metoderne og tidsplanen for revisionerne
fastlægges af parterne på eksekutivorganets møder. Den
første revision skal være færdiggjort i 1997.
Artikel 9
Bilæggelse af tvister
1. I tilfælde af en tvist mellem to eller flere
parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol
søger de berørte parter tvisten bilagt ved forhandling eller
enhver anden fredelig fremgangsmåde efter eget valg. Tvistens parter
oplyser eksekutivorganet om deres tvist.
2. En part, som ikke er en regional organisation for
økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer,
godkender eller tiltræder denne protokol, eller når som helst
herefter, skriftligt erklære over for depositaren, at den i
tilfælde af tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af
denne protokol, over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse, uden
videre og uden særlig aftale accepterer et eller begge af
følgende krav:
a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol, og/eller
b) voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som
parterne snarest muligt vedtager på et møde i eksekutivorganet,
i et bilag om voldgift.
En part, som er en regional organisation for
økonomisk integration, kan fremsætte en erklæring med
tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter de procedurer, der er
omhandlet i litra b).
3. En erklæring fremsat i henhold til stk. 2
forbliver i kraft, indtil den udløber i henhold til de heri fastsatte
bestemmelser eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren
af et skriftligt varsel om opsigelse af erklæringen.
4. En ny erklæring, et varsel om opsigelse eller
udløbet af en erklæring har ingen indflydelse på sager,
der er indbragt for Den Internationale Domstol eller voldgiftsretten,
medmindre parterne i tvisten er enige om andet.
5. Med forbehold af tilfælde, hvor tvistens parter
har godkendt samme fremgangsmåde for bilæggelse af tvisten i
henhold til stk. 2, og hvis de pågældende parter efter
udløbet af en frist på tolv måneder efter, at en af
parterne har meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem
dem, ikke har kunnet bilægge denne tvist med de i stk. 1
nævnte midler, underkastes tvisten forligsbehandling på anmodning
af en hvilken som helst af tvistens parter.
6. Til opfyldelse af stk. 5 oprettes en
forligskommission på anmodning af en af tvistens parter. Kommissionen
består af medlemmer udpeget ligeligt af hver af de berørte
parter, og formanden vælges i fællesskab af de således
udpegede medlemmer. Kommissionen afsiger en kendelse, og som gælder som
en henstilling, som parterne skal vurdere objektivt.
Artikel 10
Bilag
Bilagene til denne protokol udgør en integrerede
del af protokollen. Bilag I og IV skal forstås som en anbefaling.
Artikel 11
Ændringer og tilføjelser
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne
protokol. Enhver af konventionens parter kan foreslå en
tilføjelse til bilag II til denne protokol, som skal føjes til
med dets navn sammen med emissionsniveauer, svovlemissionskvoter og
procentvis emissionsbegrænsning.
2. Forslag til ændringer og tilføjelser
forelægges skriftligt for eksekutivsekretæren for Kommissionen,
som videresender dem til samtlige parter. Parterne behandler forslag til
ændringer og tilføjelser på det næste møde i
eksekutivorganet, forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud
har rundsendt forslagene til parterne.
3. Ændringer til denne protokol og til bilag II, III
og V vedtages ved konsensus af parter, som er til stede ved et møde i
eksekutivorganet, og træder i kraft for de parter, som har godkendt
dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to
tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for
ændringerne eller tilføjelserne. Ændringerne træder
i kraft for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter den
dag, på hvilken den pågældende part har deponeret sit
godkendelsesinstrument for ændringerne eller tilføjelserne.
4. Ændringer til bilagene til denne protokol,
bortset fra de i stk. 3 nævnte bilag, vedtages ved konsensus af de
parter, som er til stede ved et møde i eksekutivorganet. Ved
udløbet af fristen på halvfems dage fra datoen, på hvilken
eksekutivsekretæren for Kommissionen har underrettet om
ændringen, træder denne ændring i sådanne bilag i
kraft for de parter, som ikke har underrettet depositaren i overensstemmelse
med bestemmelserne i stk. 5, forudsat der er mindst 16 parter, som ikke
har foretaget en sådan underretning.
5. Enhver part, som ikke kan godkende en ændring til
et bilag, bortset fra et bilag, som er nævnt i stk. 3, skal
skriftligt underrette depositaren herom inden halvfems dage fra den dato,
på hvilken underretning om dens vedtagelse blev foretaget. Depositaren
underretter straks alle parter om eventuelle modtagne underretninger. En part
kan erstatte sin tidligere underretning med en godkendelse, og
ændringen til et sådant bilag træder i kraft, når den
pågældende part deponerer sit godkendelsesinstrument hos
depositaren.
6. Tilføjelser til bilag II vedtages ved konsensus
af de parter, som er til stede ved et møde i eksekutivorganet, og
træder i kraft for alle parter til denne protokol på den
halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken
eksekutivsekretæren for Kommissionen skriftligt underretter de
pågældende parter om tilføjelsens vedtagelse.
Artikel 12
Undertegnelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Oslo
fra den 13. juni 1994 til og med den 14. juni 1994, derefter i De Forenede
Nationers hovedsæde i New York indtil den 12. december 1994, for de
stater, der er medlemmer af Kommissionen og for stater, som i medfør
af stk. 8 i resolution 36 (IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det
Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende status ved
Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk
integration, som består af suveræne stater, der er medlemmer af
Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende
internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol,
under forudsætning af, at de pågældende stater og
organisationer er parter i konventionen, og er opført på listen
i bilag II.
2. For så vidt angår spørgsmål,
som henhører under deres kompetence, udøver disse
organisationer for regional økonomisk integration på egne vegne
de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol
tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse
organisationers medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve
sådanne rettigheder individuelt.
Artikel 13
Ratifikation, accept, godkendelse og
tiltrædelse
1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller
godkendes af signatarerne.
2. Denne protokol er fra den 12. december 1994 åben
for tiltrædelse af de i artikel 12, stk. 1, omhandlede stater og
organisationer.
Artikel 14
Depositar
Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesdokumenterne deponeres hos De Forenede Nationers
generalsekretær, der fungerer som depositar.
Artikel 15
Ikrafttræden
1. Denne protokol træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sekstende
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos
depositaren.
2. For hver i artikel 12, stk. 1, omhandlede stat,
som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol
efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på
den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts
deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 16
Opsigelse
En part kan når som helst efter fem år regnet
fra den dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den
pågældende part, opsige protokollen ved skriftlig meddelelse
herom til depositaren. Opsigelsen får virkning på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens modtagelse af
opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 17
Autentiske tekster
Orginaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske,
franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er
behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Oslo, den 13. juni 1994.
Bilag I
KRITISKE SVOVLDEPOSITIONER
(5-percentil i centigram svovl pr. kvadratmeter pr.
år)
Bilag II
SVOVLEMISSIONSKVOTER OG PROCENTVISE
EMISSIONSBEGRÆNSNINGER
Svovlemissionskvoter i nedenstående tabel gengiver
de forpligtelser, der er nævnt i denne protokols artikel 2, stk. 2
og 3. Emissionsniveauerne for 1980 og 1990 og de procentvise
emissionsbegrænsninger er kun medtaget til orientering.
Emissionsniveauer
kt SO2/år
Svovlemissionskvoter (a)
kt SO2/år
Procentvise emissionsbegrænsninger
(ref.år 1980 (b))
1980
1990
2000
2005
2010
2000
2005
2010
Østrig
397
90
78
80
Hviderusland
740
456
400
370
38
46
50
Belgien
828
443
248
232
215
70
72
74
Bulgarien
2050
2020
1374
1230
1127
33
40
45
Canada: - nationalt
4614
3700
3200
30
- SOMA
3245
1750
46
Kroatien
150
160
133
125
117
11
17
22
Den Tjekkiske Republik
2257
1876
1128
902
632
50
60
72
Danmark
451
180
90
80
Finland
584
260
116
80
Frankrig
3348
1202
868
770
737
74
77
78
Tyskland
7494
5803
1300
990
83
87
Grækenland
400
510
595
580
570
0
3
4
Ungarn
1632
1010
898
816
653
45
50
60
Irland
222
168
155
30
Italien
3800
1330
1042
65
73
Liechtenstein
0,4
0,1
0,1
75
Luxembourg
24
10
58
Nederlandene
466
207
106
77
Norge
142
54
34
76
Polen
4100
3210
2583
2173
1397
37
47
66
Portugal
266
284
304
294
0
3
Den Russiske Føderation
(c)
7161
4460
4440
4297
4297
38
40
40
Slovakiet
843
539
337
295
240
60
65
72
Slovenien
235
195
130
94
71
45
60
70
Spanien
3319
2316
2143
35
Sverige
507
130
100
80
Schweiz
126
62
60
52
Ukraine
3850
2310
2118
1696
40
45
56
Det Forenede Kongerige
4898
3780
2449
1470
980
50
70
80
Det Europæiske Fællesskab
25513
9598
62
Noter:
(a) Hvis en part i et år inden 2005 på grund af en
særlig kold vinter, en særlig tør sommer og uforudset
kortvarig kapacitetsmangel i elforsyningen indenlands eller i et naboland
finder, at den ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til dette bilag,
kan den opfylde forpligtelserne ved at beregne gennemsnittet af den nationale
årlige svovlemission i det pågældende år, det
foregående og det efterfølgende år, forudsat
emissionsniveauet ikke i noget enkeltår overstiger svovlemissionskvoten
med mere end 20%.
Årsagen til en overskridelse i et givet år og metoden til
beregning af gennemsnittet for treårsperioden indberettes til
implementeringskomitéen.
(b) For Grækenland og Portugal er de angivne procentvise
emissionsbegrænsninger baseret på de svovlemissionskvoter, der er
opført for år 2000.
(c) Den europæiske del inden for EMEP s område.
Bilag III
UDPEGNING AF FORVALTNINGSOMRÅDER FOR SVOVLOXIDER
(SOMA)
I denne protokol er opført følgende
SOMA-områder:
Sydøstlige Canada
Et område på 1 million km2, som omfatter alle
områder i provinserne Prince Edward Island, Nova Scotia og New
Brunswick, hele Quebec-provinsen syd for en lige linje mellem Havre-St.
Pierre på nordkysten af Gulf of Saint Lawrence og punktet, hvor
grænsen mellem Quebec og Ontario skærer kystlinjen i James Bay,
og hele Ontario-provinsen syd for en lige linje mellem punktet, hvor
grænsen mellem Ontario og Quebec skærer kystlinjen i James Bay og
Nipigon River tæt ved Lake Superiors nordlige bred.
Bilag IV
TEKNIKKER TIL BEGRÆNSNING AF SVOVLEMISSIONER
FRA STATIONÆRE KILDER
I. INDLEDNING
1. Formålet med dette bilag er at hjælpe
parterne med at finde muligheder og teknikker til begrænsning af
svovlemissioner til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af
protokollen.
2. Bilaget bygger på de oplysninger om generelle
metoder til begrænsning af svovlemissioner, og især om de
resultater og omkostninger ved emissionsbegrænsningen, som er indeholdt
i eksekutivorganets og dettes udvalgs officielle dokumentation.
3. Hvis intet andet er angivet, anses de anførte
begrænsningsforanstaltninger på grundlag af oftest flere
års driftserfaringer for at være de mest gennemprøvede og
bedste til rådighed værende økonomisk gennemførlige
teknologier. Da erfaringerne med emissionsbegrænsende foranstaltninger
og -teknologier i nye anlæg stadig vokser, og stadig flere eksisterende
anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre
bilaget regelmæssigt.
4. Skønt bilaget omtaler en række
foranstaltninger og teknologier, som i henseende til omkostninger og
effektivitet er meget forskellige, må det ikke anses for en
udtømmende liste over begrænsningsmuligheder. Valg af
begrænsningsforanstaltninger og -teknologier afhænger i de
konkrete tilfælde af en række faktorer, herunder gældende
love og bestemmelser, og især krav til begrænsningsteknologi,
forbruget af primærenergi, industriel infrastruktur, økonomiske
vilkår og særlige forhold i de enkelte anlæg.
5. Bilaget omhandler hovedsageligt begrænsning af
emissioner af oxideret svovl som summen af svovldioxid (SO2) og svovltrioxid
(SO3), udtrykt i SO2. Andelen af svovl udledt i form af enten svovloxider
eller andre svovlforbindelser fra andre processer end forbrænding og
fra andre kilder er ringe sammenlignet med svovlemissionen fra
forbrænding.
6. Ved planlægning af foranstaltninger eller
teknologier for svovlkilder, der udleder andre bestanddele, især
nitrogenoxider (NOx), partikler, tungmetaller og flygtige organiske
forbindelser (VOC), skal de overvejes i sammenhæng med
forureningsspecifikke begrænsningsmetoder for at sikre, at den
overordnede virkning af indsatsen maksimeres og miljøvirkningen
minimeres, og især at problemer i forbindelse med luftforureningen ikke
overføres til andre medier (som spildevand og fast affald).
II. STORE STATIONÆRE
SVOVLEMISSIONSKILDER
7. Processer til forbrænding af fossilt
brændsel er den vigtigste kilde til menneskeskabte emissioner fra
stationære kilder. Også en række andre processer end
forbrænding kan bidrage betydeligt til emissionen. Baseret på
EMEP/CORINAIR '90 omfatter de store stationære kildekategorier
følgende kilder:
i) offentlige kraftværker, kraftvarmeværker og
fjernvarmeværker:
a) kedler
b) stationære motorer (gasturbiner og
forbrændingsmotorer)
ii) fyringsanlæg i handelssektoren, institutioner og
boliger:
a) erhvervsmæssige kedler
b) varmeanlæg i boliger
iii) fyringsanlæg og forbrændingsprocesser i
industrien:
a) kedler og procesvarmeanlæg
b) processer, f. eks. metalforarbejdning som ristning og sintring,
koksovne, bearbejdning af titaniumdioxid (TiO2) mv.
c) fremstilling af papirmasse
iv) andre processer end forbrænding, f. eks. fremstilling af
svovlsyre, særlige organiske synteser, behandling af
metaloverflader
v) udvinding, forarbejdning og distribution af fossilt
brændsel
vi) affaldsbehandling og -bortskaffelse, f. eks. varmebehandling af
husholdnings- og industriaffald.
8. De indsamlede data (1990) for ECE-regionen viser, at
ca. 88% af den samlede svovlemission stammer fra alle
forbrændingsprocesser (20% fra fyringsanlæg i industrien), 5% fra
produktionsprocesser og 7% fra olieraffinaderier. Kraftværksektoren er
i mange lande den største enkeltbidrager til svovlemissionen. I visse
lande er industrisektoren (herunder raffinaderier) også en vigtig kilde
til SO2-emission. Selv om emissionen fra raffinaderier i ECE-regionen er
forholdsvis lille, skyldes deres indvirkning på svovlemissionen fra
andre kilder hovedsageligt svovlindholdet i olieprodukter. Typisk forbliver
60% af svovlindholdet i råolien i produkterne, 30% genvindes som
elementært svovl, og 10% udledes gennem raffinaderiernes skorstene.
III. ALMINDELIGE METODER TIL
BEGRÆNSNING AF SVOVLEMISSIONEN
FRA FORBRÆNDING
9. De almindelige metoder til begrænsning af
svovlemissionen er følgende.
i) Energiplanlægning1)
:
a) Energibesparelse
Rationel anvendelse af energi (forbedret energieffektivitet/drift af
processer, kraft/varme og/eller styring af efterspørgslen) resulterer
normalt i begrænset svovlemission.
b) Kombinering af energikilder
Normalt kan svovlemissionen begrænses ved at øge den
andel, energi fra andre kilder end forbrænding (f. eks. vandkraft,
kernekraft, vindkraft mv.) udgør af det samlede energiforbrug. Her
skal der dog tages hensyn til yderligere miljøbelastninger.
ii) Teknologiske muligheder:
a) Brændselsomlægning
SO2-emissionen under forbrænding er direkte afhængig af
svovlindholdet i det anvendte brændsel.
Ved omlægning af brændselsforbruget (f.eks. fra
højsvovlholdige kul til lavsvovlholdige kul og/eller flydende
brændsel, eller fra kul til gas) bliver svovlemissionen mindre, men der
kan være visse begrænsninger, som disponibiliteten af
brændsel med lavt svovlindhold og muligheden for at tilpasse
eksisterende forbrændingssystemer til andre brændselstyper. I
mange ECE-lande erstattes visse oliefyrede anlæg med gasfyrede
anlæg. Anlæg beregnet til flere brændselstyper kan lette
brændselsomlægningen.
b) Begrænsning af svovlindholdet i brændsler
Rensning af naturgas er en velafprøvet teknologi, som af
driftsmæssige årsager finder udbredt anvendelse.
Også rensning af procesgas (raffinaderigas, koksgas, biogas mv.)
er en velafprøvet teknologi.
Afsvovling af flydende brændsel (lette fraktioner og
middeldestillater) er også velafprøvet teknologi.
Teknisk kan det lade sig gøre at afsvovle tunge fraktioner, dog
under hensyntagen til råoliens egenskaber. Afsvovling af
atmosfærisk fuelolie (restprodukter fra atmosfæriske destillation
af råolie) til produktion af lavsvovlholdig brændsel er
imidlertid ikke almindelig - normalt foretrækkes anvendelse af
lavsvovlholdig råolie. Teknologierne for hydrocrakning og
fuldstændig omdannelse er blevet udviklet, så der både
tilbageholdes mere svovl og opnås større produktion af lette
produkter. Antallet af raffinaderier til afsvovling af fuelolie er stadig
begrænset. Sådanne raffinaderier genvinder 80-90% af den
indfyrede svovl og omdanner al fuelolie til lette produkter eller andre
salgbare produkter. I denne raffinaderitype bliver energiforbruget og
investeringsomkostningerne større. Tabel 1 viser typisk svovlindhold i
raffinaderiprodukter.
Tabel 1
Svovlindhold i raffinaderiprodukter
(Svovlindhold %)
Typiske aktuelle værdier
Forventede værdier
Benzin
0,1
0,05
Flybrændstof
0,1
0,01
Diesel
0,05-0,3
<0,05
Fyringsgasolie
0,1-0,2
<0,1
Fuelolie
0,2-3,5
<1
Skibsdiesel
0,5-1,0
<0,5
Bunkerolie
3,0-5,0
<1 (kystområder)
<2 (åbent hav)
Ved eksisterende teknologi til rensning af stenkul kan man fjerne ca.
50% af den uorganiske svovl (afhængigt af kullens egenskaber), men ikke
organisk svovl. Man er ved at udvikle mere effektive teknikker, som dog
medfører større investeringer og omkostninger. Effektiviteten
af svovlfjernelse ved kulrensning er således begrænset
sammenlignet med afsvovling af røggasser. De enkelte lande kan have
særlige muligheder for at finde den bedste kombination af
brændselsrensning og røggasrensning.
c) Avanceret fyringsteknik
Af fyringsteknikker med øget termisk effektivitet og
begrænset svovlemission kan nævnes: fluid-bed-forbrænding
(FBC); boblende fluid-bed (BFBC), cirkulerende fluid-bed (CFBC) og tryksat
fluid-bed (PFBC); forgasning med efterfølgende kombineret
kraft/varmeproduktion (IGCC); og gasturbiner med kombineret
kraft/varmeproduktion (CCGT).
Stationære gasturbiner kan integreres i
forbrændingssystemer i eksisterende konventionelle kraftværker og
således øge den samlede effektivitet med 5-7% og hermed f. eks.
opnå en betydelig begrænsning af SO2-emissionen. Dog er det
nødvendigt at ændre det eksisterende ovnsystem betydeligt.
Ved forbrænding i fluidiseret leje forbrændes stenkul og
brunkul, men også andet fast brændsel, som petcoke og
brændsel med lavt energiindhold som affald, tørv og træ.
Yderligere emissionsbegrænsning kan opnås ved integreret
forbrændingskontrol gennem tilsætning af kalk/kalksten til
bedmaterialet. Den samlede installerede kapacitet i FBC-anlæg er
nået op på ca. 30 000 MWth (250-350 anlæg); herunder 8 000
MWth med en kapacitet over 50 MWth. Biprodukter fra processen kan give
problemer ved brug og/eller bortskaffelse, og der er behov for yderligere
udviklingsarbejde.
IGCC-processen består af kulforgasning og efterfølgende
kombineret kraft/varmeproduktion i gas- og dampturbine. Det forgassede kul
brændes i gasturbinens forbrændingskammer. Svovlemissionen
kontrolleres ved hjælp af almindelige teknikker til rensning af gas
før gasturbinen. Teknologien kan også anvendes på
svær fuelolie og tjæreemulsion. Den installerede kapacitet er i
øjeblikket 1 000 MWe (5 anlæg).
Der arbejdes i øjeblikket med planlægning af kombinerede
kraft/varmeværker med gasturbiner, hvor energieffektiviteten er ca.
48-52%.
d) Ændring af processer og forbrænding
Der er ikke mulighed for at ændre forbrændingen,
således som det er tilfældet med teknikker til kontrol af
NOx-emission, fordi det organisk og/eller uorganisk bundne svovl oxideres
næsten helt (en vis procentdel, afhængig af
brændselsegenskaber og forbrændingsteknologi, tilbageholdes i
asken).
I dette bilag anses tilsætning af tørstof til
konventionelle kedler som en procesændring, idet der indsprøjtes
et middel i fyringsenheden. Erfaringerne viser imidlertid, at ved anvendelse
af disse processer bliver den termiske effekt mindsket, forholdet mellem Ca/S
bliver stort, og fjernelsen af svovl beskeden. Problemerne med videre
anvendelse af biproduktet skal overvejes, således at denne
løsning bliver generelt anvendelig som midlertidig foranstaltning og
for mindre anlæg (tabel 2).
Tabel 2
Emission af svovloxid ved anvendelse af teknologiske
muligheder for kedler, som fyres med fossilt brændsel
Urenset emission
Injektion af additiver
Vådscrubning (a)
Spraytørring (b)
Begrænsningseffektivitet %
op til 60
95
op til 90
Energieffektivitet (kWe/10
3/h)
0,1-1
6-10
3-6
Installeret effekt i alt (ECE Eur)
(MWth)
194000
16000
Type biprodukt
Blanding af CA-salt-flyveaske
Gips (slam/spildevand)
Blanding af CaSo3 x ½ H2O og
flyveaske
Investering (ECU (1990) kWel)
20-50
60-250
50-220
mg/m3 (c)
g/kWhe
mg/m3 (c)
g/k
Whe
mg/m3 (c)
g/k
Whe
mg/m3 (c)
g/k
Whe
Stenkul (d)
1000-10.000
3,5-35
400-4000
1,4-14
<400
(<200,1% S)
<1,4
0,7
<400
(<200,1% S)
<1,4
<0,7
Brunkul (d)
1000-20.000
4,2-84
400-8000
1,7-33,6
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
Svær olie (d)
1000-10000
2,8-28
400-4000
1,1-11
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
Ammoniakscrubning (b)
Wellman Lord (a)
Aktivkul (a)
Kombineret katalytisk (a)
Begrænsningseffektivitet (%)
op til 90
95
95
95
Energieffektivitet (kWe/103/h)
3-10
10-15
4-8
2
Installeret effekt i alt (ECE Eur
(MW
th)
200
2000
700
1300
Type biprodukt
Ammoniakgødning
Elementært S
Svovlsyre
(99 vol %)
Elementært S
Svovlsyre
(99 vol %)
Elementært S
(70 vådvægt %)
Investering (ECU (1990) kWe)
230-270 (e)
200-300 (e)
280-320 (e) (f)
320-350 (e) (f)
mg/m3 (c)
g/kWhe
mg/m3 (c)
g/kWhe
mg/m3 (c)
g/kWhe
mg/m3 (c)
g/kWhe
Stenkul (d)
<400
(<200,1% S)
<1,4
<0,7
<400
(<200,1% S)
<1,4
<0,7
<400
(<200,1% S)
<1,4
<0,7
<400
(<200,1% S)
<1,4
<0,7
Brunkul (d)
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
<400
(<200,1% S)
<1,7
<0,8
Svær olie (d)
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
<400
(<200,1% S)
<1,1
<0,6
(a) Ved højt svovlindhold i brændslet skal
afsvovlingseffektiviteten tilpasses. Muligheden herfor kan dog være
afhængig af den enkelte proces. Disponibiliteten af disse processer er
normalt 95 %.
(b) Højsvovlholdige brændsler, disponibilitet af flydende
brændsel.
(c) Emission i mg/m3 (STP), tør, 6 % oxygen for fast
brændsel, 3 % oxygen for flydende brændsel.
(d) Omregningsfaktoren afhænger af brændselsegenskaber,
brændselsgasvolumen og kedlens termiske effekt (anvendte
omregningsfaktorer (m3/Kwhe, termisk effekt: 36 %): stenkul: 3,50; brunkul:
4,20; svær olie: 2,80).
(e) Investeringsomkostningerne vedrører et lille udsnit af
anlæg.
(f) Investeringsomkostningerne omfatter også
denitrifikationsprocessen.
Tabellen sigter primært på store fyringsanlæg i den
offentlige sektor. Mulighederne for emissionsbegrænsning gælder
dog også for andre sektorer med tilsvarende emitteret gas.
e)
Røggasafsvovling (FCD)
Formålet med processen, som også kaldes en sekundær
foranstaltning, er at fjerne allerede dannede svovloxider. De
velafprøvede teknikker til røggasrensning bygger alle på
fjernelse af svovl gennem en våd, tør, halvtør og
katalytisk kemisk proces.
Med henblik på opnåelse af den mest effektive
svovlbegrænsning skal det ud over foranstaltningerne til energistyring
under punkt i) ovenfor overvejes at anvende en kombination af de teknologiske
muligheder, der er nævnt ovenfor under punkt ii).
Undertiden kan teknikker til begrænsning af svovlemissionen
også føre til begrænsning af emissionen af CO2, NOx og andre forurenende stoffer.
Blandt de processer til røggasrensning, der anvendes i
offentlige kraftværker, kraftvarmeværker og
fjernvarmeværker, skal nævnes følgende metoder til
røggasafsvovling: kalk/kalkstensvådscrubning (LWS);
spraytørring (DSA); Wellman Lord-processen (WL); ammoniakscrubning
(AS); og kombinerede processer til fjernelse af NOx/SOx (aktivkul (AS) og kombineret
katalytisk fjernelse af NOx/SOx).
I kraftværksektoren dækker LWS og SDA henholdsvis 85 % og
10 % af den installerede afsvovlingskapacitet.
En række nye processer til røggasafsvovling, f. eks.
elektrostatisk tørscrubning (EBDS) og Mark 13A, er stadig i
pilotfasen.
Tabel 2 ovenfor viser effektiviteten af de ovennævnte
sekundære foranstaltninger, baseret på praktisk erfaring fra en
lang række igangsatte anlæg. Også den installerede
kapacitet og kapacitetsområdet nævnes. Selv om karakteristika for
adskillige svovlbegrænsningsteknikker er sammenlignelige, kan lokale
forhold eller forhold på de enkelte anlæg bevirke, at bestemte
teknikker ikke kan anvendes.
Tabel 2 viser ligeledes det normale omfang af investeringsomkostninger
for de svovlbegrænsningsteknikker, der er nævnt ovenfor i afsnit
ii) c), d) og e). Ved konkret anvendelse af disse teknikker skal det dog
bemærkes, at investeringsomkostningerne for emissionsbegrænsende
foranstaltninger blandt andet afhænger af den særlige teknik, der
anvendes, af de nødvendige kontrolsystemer, anlæggets
størrelse, begrænsningskravet, og tidsplan for planlagt
vedligeholdelse. Tabellen giver således kun et groft skøn over
investeringsomkostningerne, som i øvrigt normalt er større ved
ombygning end ved nye anlæg.
IV. KONTROLTEKNIK I ANDRE SEKTORER
10. De begrænsningsteknikker, der er nævnt
under afsnit 9 ii) a) e), kan anvendes ikke alene i kraftværksektoren,
men også i forskellige andre industrisektorer. Der er indhøstet
erfaringer over en årrække, oftest i kraftværksektoren.
11. Anvendelsen af svovlbegrænsningsteknikker i
industrisektoren afhænger udelukkende af de begrænsninger, der i
den pågældende sektor er for den konkrete proces. Tabel 3 viser
en række vigtige kilder til svovlemission og tilsvarende
begrænsningsforanstaltninger.
Tabel 3
Kilde
Begrænsningsforanstaltning
Ristning af ikke-jernholdige sulfider
Våd svovlsyre katalytisk proces (WSA)
Viskoseproduktion
Dobbeltkontaktproces
Svovlsyreproduktion
Dobbeltkontaktproces, forbedret ydelse
Kraftsulfatproduktion
Forskellige procesintegrerede foranstaltninger
12. I de sektorer, der er nævnt i tabel 3, kan den
mest effektive begrænsning af svovlemissionen opnås ved
procesintegrerede foranstaltninger, herunder omlægning af
råmaterialeforbruget (om fornødent kombineret med
røggasbehandling, som er afpasset den konkrete sektor).
13. Der foreligger oplysninger om følgende
resultater:
a) I nye anlæg til produktion af kraftsulfat kan svovlemissionen
begrænses til under 1 kg svovl pr. ton papirmasse (lufttørret)2)
b) I anlæg til produktion af sulfitmasse kan svovlemissionen
begrænses til 1-1,5 kg svovl pr. ton papirmasse (lufttørret)
c) I forbindelse med ristning af sulfider er det oplyst, at
rensningseffektiviteten er på 80-99 % for enheder på 10 000-200
000 m3 (afhængigt af processen)
d) I et jernsintringsanlæg er der i et afsvovlingsanlæg med
en kapacitet på 320 000 m3/time opnået rensningsresultater
på under 100 mg SOx/Nm3 ved 6 % O2
e) Koksovne kan nå resultater på under 400 mg SOx/Nm3 ved 6
% O2
f) Svovlsyreanlæg har opnået omdannelsesresultater på
over 99 %
I et avanceret Claus-anlæg er nået resultater for
svovlgenvinding på over 99 %.
V. BIPRODUKTER OG NEGATIVE
VIRKNINGER
14. I takt med, at indsatsen for at begrænse
svovlemissionen fra stationære kilder i landene i ECE-regionen
forstærkes, vil også mængden af biprodukter
øges.
15. Der bør vælges teknikker, som
fører til brugbare biprodukter. Desuden bør der så vidt
muligt vælges teknikker, som øger den termiske effektivitet og
mindsker problemerne ved affaldsbortskaffelse. Selv om de fleste biprodukter
er brugbare eller genanvendelige produkter som gips, ammoniumsalte, svovlsyre
eller svovl, må der tages hensyn til markedsvilkår og
kvalitetskrav. Der bør arbejdes for yderligere at forbedre og udvikle
anvendelsen af biprodukter fra FBC- og SDA-processen, idet krav til
deponeringspladser og bortskaffelse begrænser mulighederne for
bortskaffelse i flere lande.
16. De nedennævnte negative virkninger er ikke til
hinder for anvendelse af nogen teknologi eller metode, men bør
inddrages i overvejelserne ved valg mellem flere
begrænsningsmuligheder.
a) energikrav ved røggasbehandling
b) rustangreb ved dannelse af svovlsyre, når svovloxid reagerer
med vanddamp
c) øget vandforbrug og spildevandsbehandling
d) krav til reagenter
e) bortskaffelse af fast affald.
VI. OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
17. Foranstaltninger til gennemførelse af nationale
strategier og politikker til bekæmpelse af luftforurening er blandt
andet: love og bestemmelser, økonomiske adfærdsregulerende
værktøjer, samt teknologiske krav (bedste tilgængelige
teknologi).
18. I almindelighed fastlægges kravene for hver
emissionskilde under hensyn til anlæggets størrelse,
driftsmåde, forbrændingsteknologi, brændselstype, og alt
efter om det er et nyt eller et eksisterende anlæg. Alternativt kan der
fastlægges mål for begrænsningen af den samlede
svovlemission fra en gruppe kilder, som giver anlæggene mulighed for at
vælge, hvor der skal sættes ind for at nå målet
(bobbelkoncept).
19. Indsatsen for at begrænse svovlemissionen til de
niveauer, som er fastlagt i national rammelovgivning, skal kontrolleres
gennem et permanent overvågnings- og rapporteringssystem og indberettes
til tilsynsmyndigheden.
20. Der kan anvendes flere overvågningssystemer, som
bygger på både kontinuerlig og diskontinuerlig måling.
Kvalitetskravene er imidlertid forskellige. Målingen skal
gennemføres af kvalificerede institutter ved hjælp af
måle- og overvågningssystemer. Den bedste kvalitetssikring
opnås måske ved certificering.
21. Ved brug af moderne automatiserede
overvågningssystemer og udstyr til proceskontrol giver rapporteringen
ikke anledning til problemer. Indsamling af data til videre anvendelse er en
velkendt teknik, men de data, der skal indberettes til de kompetente
myndigheder, er forskellige fra sag til sag. Der bør ske en
harmonisering af datasæt og regler, således at
sammenligneligheden af oplysningerne øges. Der bør også
ske en harmonisering af kvalitetssikringen af måle- og
overvågningssystemerne. Dette forhold bør tages i betragtning
ved sammenligning af data.
22. For at undgå uoverensstemmelser og
usammenhængende oplysninger skal en række
nøglespørgsmål og parametre defineres klart,
herunder:
a) Definition af normer udtrykt som ppmv, mg/nM3, g/GJ, kg/h eller
kg/ton af produktet. De fleste af enhederne skal beregnes og bør
specificeres i forhold til gastemperatur, fugtighed, tryk, iltindhold og
indfyret effekt.
b) Definition af den periode, over hvilken gennemsnitsnormer
gælder, udtrykt som timer, måneder eller et år.
c) Definition af nedbrudstider og tilsvarende beredskabsbestemmelser
vedrørende afkobling af overvågningssystemer eller nedlukning af
installationen.
d) Definition af metoder til efterfølgende indhentning af data,
som mistes på grund af fejl på udstyret.
e) Definition af fastlagte måleparametre. Oplysningskravene kan
være forskellige, afhængigt af den konkrete proces. Det
gælder også placeringen af målepunkter i
systemet.
23. Det skal sikres, at der gennemføres
kvalitetskontrol af målingerne.
Bilag V
EMISSIONER OG GRÆNSEVÆRDIER FOR
SVOVLINDHOLDET
A. Emissionsgrænseværdier for store
stationære forbrændingskilder (a)
i)
(MWth)
II)
Em. grænseværdi
(mg SO2/Nm3) (b)
III)
Afsvovlingsgrad
(%)
1. FAST BRÆNDSEL (baseret på 6% ilt i
røggassen)
50-100
2000
100-500
2000-400
(lineært fald)
40 (for 100-167 MWth)
40-90 (lineært fald for 167-500 MWth)
>500
400
90
2. FLYDENDE BRÆNDSEL (baseret på 3% ilt i
røggassen)
50-300
1700
300-500
1700-400
(lineært fald)
90
>500
400
90
3. LUFTFORMIGT BRÆNDSEL (baseret på 3% ilt i
røggassen)
Luftformigt brændsel generelt
35
Fortættet gas
5
Gas med lavt varmeindhold fra forgasning af raffinaderirester, koksgas,
giftgas
800
B. Gasolie
Svovlindhold (%)
Diesel til motorkøretøjer
0,05
Andre typer
0,2
Noter:
(a) For anlæg med multibrændselsenheder til
forbrænding af to eller flere brændselstyper skal de kompetente
myndigheder fastlægge vejledende emissionsgrænseværdier
under hensyntagen til de emissionsgrænseværdier fra søjle
ii), som er relevante for det enkelte brændsel, den indfyrede effekt
fra hver af de anvendte brændselstyper, og, for så vidt
angår raffinaderier, relevante særlige forhold ved
anlægget. For raffinaderier må en kombineret
grænseværdi under ingen omstændigheder overstige 1 700 mg
SO2/Nm3.
Grænseværdierne gælder især ikke for
følgende anlæg:
anlæg, hvori forbrændingsprodukterne bruges direkte til
opvarmning, tørring eller anden behandling af genstande eller
materialer, f.eks. kedler med efterbrænder, kedler til
varmebehandling
anlæg med efterforbrænding, dvs. teknisk udstyr til
rensning af forbrændingsgasser, som ikke drives som et
selvstændigt fyringsanlæg
anlæg til genvinding af katalysatorer fra katalytisk
crakning
anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl
reaktorer til brug i den kemiske industri
koks batteri kedler
cowpers
affaldsforbrændingsanlæg
anlæg, som drives af diesel-, benzin- og gasmotorer, eller af
gasturbiner, uanset det anvendte brændsel.
I tilfælde, hvor en part på grund af det store
svovlindhold i indenlandsk fast eller flydende brændsel ikke kan
overholde emissionsgrænseværdierne i søjle ii), kan den
anvende afsvovlingsgraden i søjle iii), eller en maksimal
grænseværdi på 800 mg SO2/Nm3 (dog
helst ikke over 650 mg SO2/Nm3). Parten skal i så
fald i det pågældende kalenderår underrette
implementeringskomitéen herom.
Hvis to eller flere adskilte anlæg indrettes på en
sådan måde, at de kompetente myndigheder finder, at
forbrændingsgasserne under hensyntagen til tekniske eller
økonomiske faktorer kan udledes gennem fælles skorsten, skal de
således kombinerede anlæg betragtes som en enkelt enhed.
(b) Mg SO2/Nm3 defineres ved en temperatur på 273 °K og et tryk
på 101,3 kPa, efter korrektion for indholdet af vanddamp.
Danmark underskrev protokollen den 14. juni 1994 og
godkendelsesinstrumentet deponeredes den 25. august 1997 hos De Forenede
Nationers Generalsekretær. Danmark tog ved deponeringen forbehold med
hensyn til protokollens anvendelse for Færøerne og
Grønland.
Protokollen trådte i henhold til dens artikel 15,
stk. 1 i kraft for Danmark og en række andre lande den 5. august
1998.
Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan
fås hos De Forenede Nationer på adressen:
http://untreaty.un.org.
COLOR="#0000ff">
Udenrigsministeriet, den 21. februar
2002
Per Stig Møller
Officielle noter
1) Metoderne under i) a) og b) er
integreret i en parts energistruktur og politik. Status for
gennemførelsen, effektivitet og omkostninger fordelt på sektorer
er ikke medtaget her.
2) Forholdet mellem svovl og natrium skal
styres, dvs. fjernelse af svovl i form af neutrale salte og anvendelse af
natriumfrie processer.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne Retsinformation · 4. oktober 2000
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 16. juni 2005
- 98/686/EF: Rådets afgørelse af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående yderligere begrænsning af emissionen af svovl EU-lovgivning · 23. marts 1998
- Bekendtgørelse om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande Retsinformation · 19. december 2007
- Bekendtgørelse af protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne Retsinformation · 27. marts 2003
- Bekendtgørelse af konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (* 1) Retsinformation · 15. november 1984