Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af den 21. juni 1999

2000/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om ratifikation af aftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det

Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for

personer af den 21. juni 1999

Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks

vegne ratificerer den i Luxembourg den 21. juni 1999 undertegnede aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på

den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri

bevægelighed for personer.

Bilag

Indholdsfortegnelse

Side

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater

på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om

fri bevægelighed

for personer af den 21. juni 1999

3

Bilag I: Fri bevægelighed for personer

10

Bilag II: Koordinering af de sociale sikringsordninger

20

Bilag III: Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer

37

Protokol om sekundærboliger i Danmark

50

Protokol om Ålandsøerne

50

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

51

Bilag

AFTALE

MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG

DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG

DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE

OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

Det Schweiziske Forbund på den ene side

og

Det Europæiske Fællesskab,

Kongeriget Belgien,

Kongeriget Danmark,

Forbundsrepublikken Tyskland,

Den Hellenske Republik,

Kongeriget Spanien,

Den Franske Republik,

Irland,

Den Italienske Republik,

Storhertugdømmet Luxembourg,

Kongeriget Nederlandene,

Republikken Østrig,

Den Portugisiske Republik,

Republikken Finland,

Kongeriget Sverige,

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, på den anden

side,

i det følgende benævnt "de kontraherende

parter",

som er overbeviste om, at personers ret til fri bevægelighed

på den anden parts område er et vigtigt element i den harmoniske

udvikling af deres forbindelser,

som er besluttede på at gennemføre fri bevægelighed for

personer mellem sig på grundlag af de bestemmelser, der gælder i

Det Europæiske Fællesskab,

er blevet enige om at indgå følgende aftale:

I. Grundlæggende bestemmelser

Artikel 1

Mål

Målet for denne aftale til fordel for statsborgerne

i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Schweiz

er:

a) at indrømme ret til indrejse, ophold, adgang til en

lønnet økonomisk aktivitet, etablering som selvstændig og

ret til at blive boende på de kontraherende parters område

b) at lette leveringen af tjenesteydelser på de kontraherende

parters område, og især liberalisere leveringen af

tjenesteydelser af kort varighed

c) at indrømme ret til indrejse og ophold på de

kontraherende parters område til personer, der ikke udøver nogen

økonomisk aktivitet i værtslandet

d) at indrømme de samme leve-, ansættelses- og

arbejdsvilkår som dem, der indrømmes til indenlandske

statsborgere.

Artikel 2

Ikke-forskelsbehandling

Statsborgere i en af de kontraherende parter, som tager

lovligt ophold på en anden kontraherende parts område, må

ikke ved anvendelsen af og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I,

II og III til denne aftale udsættes for forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Indrejseret

Statsborgere i en af de kontraherende parter har ret til

indrejse på den anden kontraherende parts område i

overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I.

Artikel 4

Ret til ophold og adgang til en økonomisk

aktivitet

Retten til ophold og adgang til en økonomisk

aktivitet sikres i henhold til bestemmelserne i bilag I, jf. dog

bestemmelserne i artikel 10.

Artikel 5

Leverandører af tjenesteydelser

1) Med forbehold af bestemmelserne i andre specifikke aftaler om

levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter

(herunder aftalen om offentlige indkøb, såfremt denne

omfatter levering af tjenesteydelser) har en leverandør af

tjenesteydelser, herunder også selskaber i henhold til bestemmelserne i

bilag I, ret til på den anden kontraherende parts område at

levere en tjenesteydelse, der ikke overstiger 90 arbejdsdage pr.

kalenderår.

2) En leverandør af tjenesteydelser har ret til indrejse og

ophold på den anden kontraherende parts område,

a) såfremt leverandøren af tjenesteydelser har ret til at

levere en tjenesteydelse i henhold til stk. 1 eller i medfør af

bestemmelserne i en aftale som omhandlet i stk. 1;

b) eller, hvis betingelserne i litra a) ikke er opfyldt, såfremt

vedkommende af den pågældende kontraherende parts kompetente

myndigheder har fået tilladelse til at levere en

tjenesteydelse.

3) Fysiske personer, der er statsborgere i en af Det Europæiske

Fællesskabs medlemsstater eller i Schweiz, og som udelukkende rejser

ind i en kontraherende parts område for at modtage tjenesteydelser, har

ret til indrejse og ophold.

4) De rettigheder, der indrømmes i kraft af denne artikel,

sikres i medfør af bestemmelserne i bilag I, II og III. De i artikel

10 omhandlede kvantitative begrænsninger finder ikke anvendelse

på de personer, der er omhandlet i nærværende

artikel.

Artikel 6

Opholdstilladelse for personer, der ikke udøver

økonomiske aktiviteter

Retten til ophold på en kontraherende parts

område indrømmes personer, der ikke udøver

økonomiske aktiviteter, i henhold til de i bilag I fastlagte

bestemmelser om ikke-erhvervsaktive personer.

Artikel 7

Andre rettigheder

De kontraherende parter fastlægger i

overensstemmelse med bilag I især nedenstående rettigheder i

tilknytning til den frie bevægelighed for personer:

a) retten til ligebehandling i forhold til de indenlandske statsborgere

i forbindelse med adgangen til at optage og udøve en økonomisk

aktivitet samt leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår

b) retten til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet, som

gør det muligt for de kontraherende parters statsborgere at

bevæge sig frit på værtslandets område og

udøve et erhverv efter eget valg

c) retten til at blive boende på en kontraherende parts

område, efter at en økonomisk aktivitet er ophørt

d) retten til ophold for familiemedlemmer, uanset disses

nationalitet

e) retten til at udøve en økonomisk aktivitet for

familiemedlemmerne, uanset disses nationalitet

f) retten til at erhverve fast ejendom, forudsat at denne har

tilknytning til udøvelsen af de rettigheder, som indrømmes i

henhold til denne aftale

g) retten til i overgangsperioden efter afslutningen på en

økonomisk aktivitet eller et ophold på en kontraherende parts

område at vende tilbage dertil for at udøve en økonomisk

aktivitet samt retten til at få en midlertidig opholdstilladelse

ændret til en permanent opholdstilladelse.

Artikel 8

Samordning af socialsikringssystemerne

De kontraherende parter fastlægger i

overensstemmelse med bilag II samordningen af socialsikringssystemerne,

især med henblik på at sikre:

a) ligebehandling

b) fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse

c) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale

lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og

opretholde retten til ydelser og på beregning heraf

d) betaling af ydelser til personer, der har bopæl på de

kontraherende parters område

e) gensidig administrativ bistand og samarbejde mellem myndigheder og

institutioner.

Artikel 9

Eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser

For at lette adgangen for statsborgerne i Det

Europæiske Fællesskabs medlemsstater og i Schweiz til at optage

og udøve lønnede og selvstændige aktiviteter samt levere

tjenesteydelser træffer de kontraherende parter de nødvendige

foranstaltninger som fastsat i bilag III om gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og om samordning

af de kontraherende parters love og administrative bestemmelser om adgangen

til at optage og udøve lønnede og selvstændige

aktiviteter samt levere tjenesteydelser.

II. Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 10

Overgangsbestemmelser og aftalens fremtidige

udvikling

1) Schweiz kan i fem år efter aftalens ikrafttræden

opretholde kvantitative begrænsninger for adgangen til en

økonomisk aktivitet for følgende to kategorier af ophold:

ophold af en varighed på over fire måneder men under ét

år og ophold af en varighed på mindst ét år. Ophold

på under fire måneder underlægges ikke

begrænsninger.

Fra begyndelsen af det sjette år bortfalder samtlige

kvantitative begrænsninger over for statsborgerne i Det

Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

2) De kontraherende parter kan i en periode på højst to

år opretholde kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er

integreret på det lovlige arbejdsmarked, samt løn- og

arbejdsvilkårene for den anden kontraherende parts statsborgere,

herunder leverandører af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 5.

Før udgangen af det første år undersøger det

blandede udvalg, om det er nødvendigt at opretholde disse

begrænsninger. Det kan forkorte maksimumsperioden på to år.

Leverandører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en

specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter

(herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb,

såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke

kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på

det lovlige arbejdsmarked.

3) Fra denne aftales ikrafttræden og frem til udgangen af det

femte år forbeholder Schweiz inden for rammerne af sine globale

kontingenter følgende minimum af nye opholdstilladelser til

lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske

Fællesskab: opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst

ét år: 15 000 om året; opholdstilladelser med en

gyldighedsperiode på over fire måneder og under ét

år: 115 500 om året.

4) Uanset bestemmelserne i stk. 3 er de kontraherende parter enige

om følgende: Såfremt antallet af nye opholdstilladelser til

lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske

Fællesskab efter fem år og op til 12 år efter aftalens

ikrafttræden for et givent år overstiger gennemsnittet i de tre

foregående år med over 10%, kan Schweiz ensidigt for det

efterfølgende år begrænse antallet af nye

opholdstilladelser i de i stk. 1 omhandlede kategorier til

lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske

Fællesskab til gennemsnittet for de tre foregående år

forhøjet med 5%. Det efterfølgende år kan antallet

begrænses tilsvarende.

Uanset bestemmelserne i foregående afsnit kan antallet af nye

opholdstilladelser, der udstedes til lønmodtagere eller

selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab, ikke

begrænses til mindre end 15 000 om året, for så vidt

angår nye opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst

ét år, og 115 500 om året, for så vidt

angår opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på over fire

måneder og under ét år.

5) Overgangsbestemmelserne i stk. 1 til 4, særlig

bestemmelserne i stk. 2 vedrørende fortrinsretten for

arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og

kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse

på lønmodtagere og selvstændige, som på tidspunktet

for denne aftales ikrafttræden har tilladelse til at udøve en

økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område.

Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og

erhvervsmæssig mobilitet. Indehavere af opholdstilladelser med en

gyldighedsperiode på mindst ét år har ret til at få

fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende

over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt. Indehavere

af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét

år har automatisk ret til at få forlænget deres

opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende

lønmodtagere og selvstændige fra aftalens ikrafttræden de

rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i

henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, herunder

navnlig artikel 7.

6) Schweiz skal regelmæssigt og hurtigt meddele det blandede

udvalg alle relevante statistikker og oplysninger, herunder foranstaltninger

til gennemførelse af stk. 2. De kontraherende parter kan hver

især anmode om en undersøgelse af situationen i det blandede

udvalg.

7) Der gælder ikke nogen kvantitative begrænsninger for

grænsearbejdere.

8) Overgangsbestemmelserne vedrørende socialsikring og

overførsel af bidrag til arbejdsløshedsforsikring er fastlagt i

protokollen til bilag II,

Artikel 11

Behandling af klager

1) De personer, der er omfattet af denne aftale, har ret til over for

de kompetente myndigheder at indgive klage med hensyn til anvendelsen af

aftalens bestemmelser.

2) Klager skal behandles inden for en rimelig frist.

3) I forbindelse med afgørelser om klager eller ved manglende

afgørelse inden for en rimelig frist kan de af denne aftale omfattede

personer indgive appel til den kompetente nationale retsinstans.

Artikel 12

Gunstigere bestemmelser

Denne aftale berører ikke de gunstigere nationale

bestemmelser, der måtte findes over for såvel de kontraherende

parters statsborgere som disses familiemedlemmer.

Artikel 13

Stand still

De kontraherende parter forpligter sig til ikke at

træffe nye restriktive foranstaltninger over for den anden parts

statsborgere på anvendelsesområderne for denne aftale.

Artikel 14

Det blandede udvalg

1) Der nedsættes et blandet udvalg bestående af

repræsentanter for de kontraherende parter, som er ansvarligt for

forvaltningen og en korrekt anvendelse af aftalen. Det fremsætter med

henblik herpå henstillinger. Det træffer afgørelser i de i

aftalen fastsatte tilfælde. Det blandede udvalg udtaler sig efter

fælles overenskomst.

2) I tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale

vanskeligheder træder det blandede udvalg efter anmodning fra en af de

kontraherende parter sammen for at undersøge, hvilke

hensigtsmæssige foranstaltninger der kan træffes for at

afhjælpe situationen. Det blandede udvalg kan træffe

afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes,

inden for en frist på 60 dage regnet fra datoen for anmodningen. Det

blandede udvalg kan forlænge denne frist. Foranstaltningerne skal med

hensyn til anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der

er strengt nødvendigt for at afhjælpe situationen. Ved valget af

sådanne foranstaltninger skal de, der medfører færrest

forstyrrelser i aftalens gennemførelse, foretrækkes.

3) For at sikre, at aftalen gennemføres korrekt, udveksler de

kontraherende parter regelmæssigt information og afholder efter

anmodning fra en af parterne konsultationer i det blandede udvalg.

4) Det blandede udvalg træder sammen afhængigt af behovene,

dog mindst én gang om året. Hver part kan anmode om indkaldelse

til et møde. Det blandede udvalg træder sammen senest 15 dage

efter, at den i stk. 2 omhandlede anmodning er indgivet.

5) Det blandede udvalg fastsætter sin forretningsorden, der bl.a.

indeholder bestemmelser om retningslinjerne for mødeindkaldelse,

udpegelse af formanden og fastlæggelse af dennes mandat.

6) Det blandede udvalg kan beslutte at nedsætte arbejds- og

ekspertgrupper til at bistå det i udførelsen af dets

hverv.

Artikel 15

Bilag og protokoller

Bilagene og protokollerne til denne aftale udgør en

integrerende del heraf. Slutakten indeholder erklæringerne.

Artikel 16

Henvisning til fællesskabsretten

1) De kontraherende parter vil for at virkeliggøre målene

i denne aftale træffe alle nødvendige foranstaltninger med

henblik på at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som svarer til

dem, der er indeholdt i de EF-retsakter, som der henvises til, anvendes i

deres indbyrdes forbindelser.

2) Såfremt anvendelsen af denne aftale omfatter

fællesskabsretlige begreber, skal der tages hensyn til EF-Domstolens

relevante retspraksis forud for datoen for aftalens undertegnelse.

Retspraksis efter datoen for aftalens undertegnelse vil blive meddelt

Schweiz. For at sikre, at aftalen fungerer tilfredsstillende,

fastlægger det blandede udvalg efter anmodning fra en af de

kontraherende parter, hvilke virkninger den pågældende

retspraksis vil have.

Artikel 17

Retlig udvikling

1) Når en kontraherende part har indledt arbejdet med at vedtage

et udkast til ændring af sin interne lovgivning, eller så snart

der indtræffer en ændring af retspraksis hos retsinstanser, hvis

afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres,

på et af de områder, der er omfattet af denne aftale, skal den

berørte kontraherende part underrette den anden part herom gennem det

blandede udvalg.

2) Det blandede udvalg gennemfører en udveksling af synspunkter

om de virkninger, en sådan ændring vil medføre for

aftalens rette funktion.

Artikel 18

Revision

Hvis en kontraherende part ønsker en revision af

denne aftale, skal den forelægge et forslag herom for det blandede

udvalg. Ændringer af denne aftale træder i kraft, når de

respektive interne procedurer er afsluttet, undtagen for så vidt

angår en ændring af bilag II og III, som det blandede udvalg skal

træffe afgørelse om, og som derefter straks kan træde i

kraft.

Artikel 19

Bilæggelse af tvister

1) De kontraherende parter kan indbringe enhver tvist, som

vedrører fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, for det

blandede udvalg.

2) Det blandede udvalg kan bilægge tvisten. Det skal forsynes med

alle oplysninger, som kan være til nytte til at foretage en

indgående undersøgelse af situationen med henblik på at

finde en acceptabel løsning. Det blandede udvalg undersøger med

henblik herpå alle muligheder for at opretholde aftalens rette

funktion.

Artikel 20

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende

området socialsikring

De bilaterale aftaler om socialsikring mellem Schweiz og

Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater suspenderes fra denne

aftales ikrafttræden for så vidt som samme emne er omfattet af

denne aftale, jf. dog bestemmelserne i bilag II.

Artikel 21

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende

området dobbeltbeskatning

1) Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale

aftaler mellem Schweiz og Det Europæiske Fællesskabs

medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale.

Især må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den

definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om

dobbeltbeskatning.

2) Intet i denne aftale må fortolkes således, at de

kontraherende parter ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres

skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder

sig i samme situation, særlig hvad angår bopæl.

3) Intet i denne aftale er til hinder for, at de kontraherende parter

kan vedtage eller håndhæve foranstaltninger med sigte på at

sikre beskatning, effektiv betaling og opkrævning af afgifter eller

modvirke skatteunddragelse i henhold til en kontraherende parts nationale

skattelovgivning eller aftaler om hindring af dobbeltbeskatning, der er

bindende for Schweiz på den ene side og en eller flere af Det

Europæiske Fællesskabs medlemsstater på den anden side,

eller andre beskatningsordninger.

Artikel 22

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende andre

områder end socialsikring og dobbeltbeskatning

1) Uanset bestemmelserne i artikel 20 og 21 berører denne aftale

ikke de aftaler, der er bindende for Schweiz på den ene side og en

eller flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater på

den anden side, såsom aftaler vedrørende enkeltpersoner,

erhvervsdrivende, grænseoverskridende samarbejde eller mindre

grænsetrafik i det omfang, de er forenelige med denne aftale.

2) Hvis bestemmelserne i nævnte aftaler og i denne aftale er

uforenelige, gælder bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 23

Erhvervede rettigheder

Såfremt aftalen opsiges eller ikke

videreføres, berører dette ikke de rettigheder, som

enkeltpersoner har erhvervet. De kontraherende parter fastlægger efter

fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at

blive erhvervet.

Artikel 24

Geografisk anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for

Schweiz' område og på den anden side for de områder, hvor

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder

anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte

traktat.

Artikel 25

Ikrafttræden og varighed

1. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende

parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Den træder i

kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste

notifikation af deponeringen af instrumenterne til ratifikation eller

godkendelse af alle følgende syv aftaler:

aftalen om fri bevægelighed for personer

aftalen om luftfart

aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad

landevej

aftalen om handel med landbrugsprodukter

aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb

aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.

2. Denne aftale indgås for en indledende periode på syv

år. Den videreføres på ubestemt tid, medmindre Det

Europæiske Fællesskab eller Schweiz giver den anden kontraherende

part meddelelse om det modsatte inden udløbet af den indledende

periode. I så fald finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

3. Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz kan opsige denne

aftale ved at underrette den anden kontraherende part herom. I så fald

finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

4. De i stk. 1 nævnte syv aftaler ophører med at

være gældende seks måneder efter modtagelsen af

notifikation om ikke-videreførelse som omhandlet i stk. 2 eller

opsigelse som omhandlet i stk. 3.

Udfærdiget i Luxembourg den enogtyvende juni nitten

hundrede og nioghalvfems, i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk,

fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og

tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Bilag I

Fri bevægelighed for personer

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Ind- og udrejse

1) De kontraherende parter tillader, at de andre kontraherende parters

statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag

samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag

rejser ind på deres område alene mod forevisning af et gyldigt

identitetskort eller pas.

Der kan hverken kræves indrejsevisum eller nogen tilsvarende

forpligtelse, undtagen for familiemedlemmer og for udstationerede

arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag, der ikke er

statsborgere i de kontraherende parter. Den berørte kontraherende part

skal yde disse personer enhver lettelse med henblik på at opnå de

fornødne visa.

2) De kontraherende parter anerkender, at de kontraherende parters

statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag

samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag har

ret til at forlade deres område alene mod forevisning af et gyldigt

identitetskort eller pas. De kontraherende parter kan af de andre

kontraherende parters statsborgere hverken kræve udrejsevisum eller

pålægge nogen anden tilsvarende forpligtelse.

De kontraherende parter udsteder eller fornyer i overensstemmelse med

deres lovgivning til disse statsborgere et identitetskort eller et pas, der

særligt angiver deres nationalitet.

Passet skal mindst være gyldigt for samtlige kontraherende

parter og de gennemrejselande, som ligger umiddelbart mellem disse.

Såfremt udrejse kun kan finde sted med pas, skal dette være

udstedt med gyldighed i mindst fem år.

Artikel 2

Ophold og økonomisk aktivitet

1) Med forbehold af de bestemmelser for overgangsperioden, der er

fastsat i artikel 10 i denne aftale og i kapitel VII i dette bilag, har en

kontraherende parts statsborgere ret til at tage ophold og udøve en

økonomisk aktivitet på den anden kontraherende parts

område efter bestemmelserne i kapitel II til VI. Denne ret

fastslås ved udstedelse af en opholdstilladelse eller en særlig

tilladelse for grænsearbejdere.

De kontraherende parters statsborgere har ligeledes ret til at rejse

ind i en anden kontraherende parts område eller forblive der efter

ophøret af en beskæftigelse af under ét års

varighed for at søge arbejde og tage ophold for en rimelig frist

på op til seks måneder, der giver dem mulighed for at få

kendskab til de arbejdstilbud, der svarer til deres erhvervsfaglige

kvalifikationer, og i givet fald træffe de fornødne

forholdsregler for at blive ansat. De arbejdssøgende har på den

pågældende kontraherende parts område ret til at modtage

samme bistand som den, der ydes til egne statsborgere af denne stats

arbejdsmarkedskontor. De kan være udelukket fra at modtage social

bistand under opholdets varighed.

2) De statsborgere i de kontraherende parter, der ikke udøver

nogen økonomisk aktivitet i værtslandet, og som ikke er

indrømmet ret til ophold i henhold til andre bestemmelser i denne

aftale, har opholdsret, hvis de opfylder de forhåndsbetingelser, der er

fastsat i kapitel V. Denne ret fastlås ved udstedelse af en

opholdstilladelse.

3) Opholdstilladelse eller særlig tilladelse til de kontraherende

parters statsborgere skal udstedes og fornyes gratis eller mod betaling af et

beløb, der ikke må overstige det gebyr, der betales af

indenlandske statsborgere for udstedelse af identitetskort. De kontraherende

parter træffer de nødvendige foranstaltninger for mest muligt at

forenkle formaliteter og fremgangsmåder ved fremskaffelse af

nævnte dokumenter.

4) De kontraherende parter kan kræve, at de andre kontraherende

parters statsborgere anmelder deres tilstedeværelse på

området.

Artikel 3

Familiemedlemmer

1) Familiemedlemmer til en statsborger i en kontraherende part, som har

opholdsret, har ret til at tage bopæl sammen med denne person.

Lønmodtageren skal til sin familie råde over en bolig, der anses

for at være af normal standard for indenlandske lønmodtagere i

det område, hvor han er beskæftiget, idet denne bestemmelse dog

ikke må give anledning til forskelsbehandling mellem indenlandske

arbejdstagere og arbejdstagere fra den anden kontraherende part.

2) Som familiemedlemmer anses uanset nationalitet:

a) vedkommendes ægtefælle og deres slægtninge i

nedstigende linje, når disse er under 21 år eller

forsørges

b) vedkommendes og ægtefællens slægtninge i

opstigende linje, når disse forsørges af ham

c) for så vidt angår studerende, dennes

ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede

børn.

De kontraherende parter skal lette tilflytningen for familiemedlemmer,

som ikke er nævnt under litra a), b) og c), hvis disse forsørges

af en statsborger i en kontraherende part eller i de seneste opholdslande er

optaget i dennes husstand.

3) Ved udstedelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmer til en

statsborger i en kontraherende part kan de kontraherende parter kun

kræve nedenstående dokumenter forevist:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende

område

b) et dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den

oprindelige hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør

slægtskabsforholdet

c) for så vidt angår personer, der forsørges, et

dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den oprindelige

hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør, at de

forsørges af den i stk. 1 omhandlede person, eller at de i den

pågældende stat har været optaget i dennes

husstand.

4) En opholdstilladelse til et familiemedlem udstedes med samme

gyldighed som den, der er udstedt til den person, der forsørger den

pågældende.

5) I de tilfælde, hvor en person har opholdsret, har dennes

ægtefælle og børn, der er under 21 år eller

forsørges, uanset nationalitet ret til at udøve en

økonomisk aktivitet.

6) I de tilfælde, hvor en statsborger i en kontraherende part

udøver, ikke udøver eller har udøvet en økonomisk

aktivitet på den anden kontraherende parts område, har dennes

børn adgang til almindelig skolegang, oplæring og erhvervsfaglig

uddannelse på samme vilkår som statsborgerne i værtsstaten,

såfremt de er bosiddende på dens område.

De kontraherende parter ansporer initiativer, der giver disse

børn mulighed for at følge nævnte undervisning under de

bedst mulige forhold.

Artikel 4

Ret til at blive boende

1) De kontraherende parters statsborgere og disses familiemedlemmer har

ret til at blive boende på en anden kontraherende parts område,

når de er ophørt med deres økonomiske aktivitet.

2) I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til

forordning (EØF) 1251/70 (EFT L 142 af 1970, s. 24)1) og direktiv 75/34/EØF (EFT L 14

af 1975, s. 10)1).

Artikel 5

Offentlig orden

1) Rettigheder i henhold til denne aftale kan kun indskrænkes af

foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og

sikkerhed eller folkesundheden.

2) I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til direktiv

64/221/EØF (EFT 56 af 1964, s. 850)2)

, 72/194/EØF (EFT L 121 af 1972, s. 32)2) og

75/35/EØF (EFT L 14 af 1975, s. 10)2).

II. LØNMODTAGERE

Artikel 6

Opholdsbestemmelser

1) En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part

(herefter benævnt "lønmodtager"), og som har

beskæftigelse af mindst ét års varighed hos en

arbejdsgiver i værtsstaten, modtager en opholdstilladelse med en

gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra

udstedelsestidspunktet. Denne forlænges automatisk for mindst fem

år. Ved den første fornyelse kan gyldighedsperioden

begrænses, dog ikke til mindre end ét år, såfremt

indehaveren uforskyldt er arbejdsløs og har været det i over

tolv på hinanden følgende måneder.

2) Såfremt lønmodtageren har beskæftigelse af over

tre måneders, men højst et års varighed hos en

arbejdsgiver i værtsstaten, modtager vedkommende en opholdstilladelse,

hvis gyldighedsperiode svarer til arbejdsaftalens påregnede

varighed.

En lønmodtager, som har beskæftigelse af en varighed

på indtil tre måneder, behøver ikke nogen

opholdstilladelse.

3) Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun

kræve, at lønmodtageren foreviser nedenstående

dokumenter:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende

område;

b) en erklæring fra arbejdsgiveren om ansættelse hos denne

eller en arbejdsattest.

4) Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats

område.

5) Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over

seks på hinanden følgende måneder, samt fravær

på grund af militærtjeneste berører ikke

opholdstilladelsens gyldighed.

6) En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages en lønmodtager

udelukkende med den begrundelse, at han ikke længere har

beskæftigelse enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed

på grund af sygdom eller ulykke eller som følge af uforskyldt

arbejdsløshed behørigt bekræftet af den kompetente

arbejdsmarkedsmyndighed.

7) Opfyldelsen af de formaliteter, der kræves for at opnå

opholdstilladelse, må ikke opstilles som en hindring for rettidig

overholdelse af arbejdsaftaler, der er indgået af

ansøgerne.

Artikel 7

Lønnede grænsearbejdere

1) En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en

kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts

område og udøver en lønnet aktivitet på den anden

kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til

sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2) Grænsearbejdere behøver ikke nogen

opholdstilladelse.

De kompetente myndigheder i beskæftigelsesstaten kan dog give

den lønnede grænsearbejder en særlig tilladelse, hvis

gyldighedsperiode er på mindst fem år eller svarer til

beskæftigelsens varighed, hvis denne er over tre måneder, men

under ét år. Den forlænges for en periode på mindst

fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at han

udøver en økonomisk aktivitet.

3) Den særlige tilladelse skal gælde for hele den

udstedende stats område.

Artikel 8

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1) Lønmodtagere har ret til erhvervsmæssig og geografisk

mobilitet på hele værtsstatens område.

2) Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af

arbejdsgiver, arbejde, erhverv samt skift fra en lønnet til en

selvstændig aktivitet. Den geografiske mobilitet omfatter ændring

af arbejds- og opholdssted.

Artikel 9

Ligebehandling

1) En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part,

må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes

på den anden kontraherende parts område end indenlandske

lønmodtagere med hensyn til beskæftigelses - og

arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning,

afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af

beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2) Lønmodtageren og dennes familiemedlemmer som fastsat i

artikel 3 i dette bilag nyder samme skattemæssige og sociale fordele

som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer.

3) Lønmodtageren har ligeledes samme ret til på samme

vilkår som indenlandske lønmodtagere at deltage i uddannelse i

faglige uddannelsesinstitutioner samt omskolings- og revalideringscentre.

4) Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster

eller andre kollektive aftaler om adgang til og udøvelse af

beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og

afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller

tillader diskriminerende betingelser for udenlandske lønmodtagere, der

er statsborgere i de kontraherende parter.

5) En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og

er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har

ret til ligestilling med hensyn til medlemsskab af fagforeninger og

udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret og adgang til

administrative eller ledende stillinger; han kan udelukkes fra deltagelse i

administration af offentligretlige organer og fra udførelse af

offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der

repræsenterer lønmodtagerne i virksomhederne.

Disse bestemmelser berører ikke de love og andre forskrifter,

som i værtsstaten giver lønmodtagere fra den anden kontraherende

part mere omfattende rettigheder.

6) En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og

er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har

samme rettigheder og fordele som indenlandske lønmodtagere med hensyn

til bolig, herunder adgang til erhvervelse af ejendomsret til den

fornødne bolig, jf. dog artikel 26 i dette bilag.

Den pågældende lønmodtager kan i det område,

hvor han er beskæftiget, med samme ret som indenlandske

lønmodtagere lade sig opføre på lister for

boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således

opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

Lønmodtagerens familie, der er forblevet i den seneste

opholdsstat, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for

så vidt en tilsvarende formodning gælder for indenlandske

lønmodtagere.

Artikel 10

Beskæftigelse i den offentlige administration

En statsborger i en kontraherende part, der udøver

lønnet aktivitet, kan blive nægtet retten til at besætte

en stilling i den offentlige administration, der har tilknytning til

udøvelse af offentlig myndighed og tager sigte på at beskytte

statens eller andre offentlige institutioners almindelige interesser.

Artikel 11

Samarbejde om arbejdsformidling

De kontraherende parter samarbejder inden for rammerne af

EURES-netværket (European Employment Services), bl.a. på

områderne kontaktformidling og udligning mellem udbud og

efterspørgsel efter arbejdskraft samt udveksling af informationer

vedrørende arbejdsmarkedssituationen og leve- og

arbejdsvilkår.

III. SELVSTÆNDIGE

Artikel 12

Opholdsbestemmelser

1) Enhver statsborger i en kontraherende part, der ønsker at

etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik

på at udøve en selvstændig aktivitet (herefter

benævnt "selvstændig"), modtager en opholdstilladelse

med en gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra

udstedelsestidspunktet, såfremt han over for de kompetente nationale

myndigheder kan godtgøre, at han er etableret eller agter at etablere

sig med henblik herpå.

2) Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem

år, såfremt den selvstændige over for de kompetente

nationale myndigheder kan godtgøre, at han udøver en

selvstændig økonomisk aktivitet.

3) Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun

kræve, at den selvstændige foreviser:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende

område;

b) den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede dokumentation.

4) Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats

område.

5) Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over

seks på hinanden følgende måneder, samt fravær

på grund af militærtjeneste berører ikke

opholdstilladelsens gyldighed.

6) En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages de i stk. 1

omhandlede personer udelukkende med den begrundelse, at de ikke længere

udøver en aktivitet som følge af midlertidig arbejdsudygtighed

på grund af sygdom eller ulykke.

Artikel 13

Selvstændige grænsearbejdere

1) En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en

kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts

område og udøver en selvstændig aktivitet på den

anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage

til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2) Selvstændige grænsearbejdere behøver ikke nogen

opholdstilladelse.

De kompetente myndigheder i den berørte stat kan dog give den

selvstændige grænsearbejder en særlig tilladelse med en

gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt den

pågældende over for de kompetente nationale myndigheder

godtgør, at han udøver eller agter at udøve en

selvstændig aktivitet. Den forlænges for en periode på

mindst fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at

han udøver en selvstændig aktivitet.

3) Den særlige tilladelse skal gælde for hele den

udstedende stats område.

Artikel 14

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1) Selvstændige har ret til erhvervsmæssig og geografisk

mobilitet på hele værtsstatens område.

2) Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af

erhverv samt skift fra en selvstændig til en lønnet aktivitet.

Den geografiske mobilitet omfatter ændring af arbejds- og

opholdssted.

Artikel 15

Ligebehandling

1) Selvstændige må i værtslandet ikke behandles

mindre gunstigt end indenlandske arbejdstagere med hensyn til adgangen til at

optage og udøve en selvstændig aktivitet.

2) Bestemmelserne i artikel 9 i dette bilag gælder tilsvarende

for de selvstændige, der er omhandlet i dette kapitel.

Artikel 16

Udøvelse af offentlig myndighed

Den selvstændige kan blive nægtet retten til

at udøve en aktivitet, hvorunder der, om end kun lejlighedsvis,

udøves offentlig myndighed.

IV. LEVERING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 17

Leverandører af tjenesteydelser

I forbindelse med levering af tjenesteydelser forbydes i

henhold til artikel 5 i denne aftale:

a) enhver restriktion for en grænseoverskridende levering af

tjenesteydelser på en kontraherende parts område, som ikke

overstiger 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår

b) enhver restriktion vedrørende indrejse og ophold i de

tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 5, stk. 2, for

så vidt angår:

i) statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemstater

eller i Schweiz, som er leverandører af tjenesteydelser og etableret

på en af de kontraherende parters område, dog ikke det

område, hvor modtageren af den pågældende ydelse er

bosat

ii) lønmodtagere, uanset nationalitet, som arbejder for en

leverandør af tjenesteydelser, som er integreret på det lovlige

arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter og er udstationeret for at

levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område,

jf. dog artikel 1.

Artikel 18

Artikel 17 i dette bilag finder anvendelse på selskaber, som er

oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en EF-medlemsstats eller Schweiz

lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller

hovedvirksomhed er beliggende på en kontraherende parts

område.

Artikel 19

En leverandør af tjenesteydelser, som har ret eller tilladelse til

at levere en tjenesteydelse, kan med henblik herpå midlertidigt

udøve sin aktivitet i den stat, hvor ydelsen leveres, på samme

betingelser som dem, den pågældende stat pålægger

sine egne statsborgere, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag

samt bilag II og III.

Artikel 20

1) De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der

har ret til at levere en tjenesteydelse, behøver ikke nogen

opholdstilladelse for ophold på 90 dage eller derunder. Den i artikel 1

omhandlede legitimation, med hvilken de pågældende personer er

indrejst på vedkommende område, dækker deres ophold.

2) De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der

har ret til at levere en tjenesteydelse i en periode på over 90 dage,

eller som har tilladelse til at levere en tjenesteydelse, modtager til

fastslåelse af denne ret en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode,

som svarer til ydelsens varighed.

3) Opholdsretten gælder for hele Schweiz eller den

pågældende EF-medlemsstats område.

4) Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun

kræve, at de i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer

foreviser:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende

område

b) dokumentation for, at de leverer eller ønsker at levere

tjenesteydelser.

Artikel 21

1) Den i artikel 17, litra a), omhandlede levering af tjenesteydelser

må, hvad enten der er tale om en uafbrudt ydelse eller successive

ydelser, ikke overstige 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

2) Bestemmelserne i stk. 1 berører hverken opfyldelsen af

retslige forpligtelser, som leverandøren af tjenesteydelser har i

forbindelse med garantipligten over for modtageren af tjenesteydelser, eller

force majeure.

Artikel 22

1) Aktiviteter, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med

udøvelse af offentlig myndighed hos en kontraherende part, er ikke

omfattet af bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag.

2) Bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag og de

forholdsregler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke

anvendelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder

regler om anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår for

udstationerede arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser. I

overensstemmelse med artikel 16 i denne aftale henvises der til direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 (EFT nr. L 18 af 21.1.1997, s. 1) 3) om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser.

3) Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette

bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte

bestemmelser, som gælder hos de enkelte kontraherende parter på

tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, for så vidt

angår

i) aktiviteter, der udøves af vikarbureauer

ii) finansielle tjenesteydelser, hvortil der kræves en

forudgående tilladelse på en kontraherende parts område, og

hvor leverandøren er underkastet tilsyn fra den pågældende

kontraherende parts offentlige myndigheder.

4) Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette

bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte

bestemmelser hos de enkelte kontraherende parter med hensyn til levering af

tjenesteydelser af en varighed på 90 effektive arbejdsdage eller

derunder, der er begrundet i tvingende almene hensyn.

Artikel 23

Modtagere af tjenesteydelser

1) De i denne aftales artikel 5, stk. 3, omhandlede modtagere af

tjenesteydelser behøver ikke nogen opholdstilladelse for ophold

på tre måneder eller derunder. For ophold på over tre

måneder forsynes modtagere af tjenesteydelser med en opholdstilladelse

med en gyldighedsperiode, som svarer til ydelsens varighed. De kan være

udelukket fra at modtage social bistand under opholdets varighed.

2) Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats

område.

V. PERSONER, DER IKKE UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET

Artikel 24

Opholdsbestemmelser

1) I de tilfælde, hvor en person, der er statsborger i en

kontraherende part, ikke udøver en økonomisk aktivitet i

bopælsstaten og ikke har opholdsret i henhold til andre bestemmelser i

denne aftale, modtager vedkommende en opholdstilladelse med en

gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt han over for de

kompetente nationale myndigheder godtgør, at han for sig selv og sine

familiemedlemmer råder over

a) tilstrækkelige finansielle midler til ikke at skulle anmode om

social bistand under opholdet

b) en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.4)

De kontraherende parter kan, hvis de finder det

nødvendigt, kræve, at tilladelsen skal fornyes ved

udløbet af de første to år af opholdet.

2) De finansielle midler, der kræves, anses for at være

tilstrækkelige, når de overstiger det niveau, der, under

hensyntagen til den personlige situation og i givet fald familiemedlemmernes

forhold, giver værtsstatens egne statsborgere ret til at modtage

sociale ydelser. Hvis denne betingelse ikke kan anvendes, anses

ansøgerens finansielle midler for at være tilstrækkelige,

når de overstiger den mindste sociale pension, som værtsstaten

udbetaler.

3) Personer, som har haft beskæftigelse af under ét

års varighed på en af de kontraherende parters område, kan,

såfremt de opfylder betingelserne i stk. 1, tage ophold på

det pågældende område. De arbejdsløshedsydelser, de

i henhold til national lovgivning, eventuelt suppleret af bestemmelserne i

bilag II, har ret til, betragtes som finansielle midler i henhold til

stk. 1, litra a), og stk. 2.

4) En opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, der er

begrænset til uddannelsens varighed eller til ét år,

når uddannelsen varer længere end ét år, udstedes

til enhver studerende, som ikke har ret til ophold på den anden

kontraherende parts område i henhold til andre bestemmelser i denne

aftale, og som afgiver en erklæring eller på anden tilsvarende

måde efter eget valg forsikrer de pågældende nationale

myndigheder om, at vedkommende råder over tilstrækkelige

finansielle midler til, at han selv, hans ægtefælle og deres

forsørgelsesberettigede børn under opholdet ikke vil skulle

anmode om social bistand i værtsstaten. Det er en forudsætning,

at den studerende er indskrevet ved en anerkendt uddannelsesinstitution med

henblik på hovedsagelig at følge en erhvervsuddannelse, og at

han er omfattet af en sygeforsikringsordning, der dækker samtlige

risici. Denne aftale fastsætter ikke bestemmelserne for adgang til en

erhvervsuddannelse eller støtte til underhold for de studerende, der

er omhandlet i denne artikel.

5) Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem

år, så længe opholdsbetingelserne er opfyldt. For

studerende forlænges opholdstilladelsen årligt for en varighed,

der svarer til den resterende uddannelsestid.

6) Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over

seks på hinanden følgende måneder, samt fravær

på grund af militærtjeneste berører ikke

opholdstilladelsens gyldighed.

7) Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats

område.

8) Opholdsretten gælder, så længe indehavere af denne

ret opfylder betingelserne i stk. 1.

VI. ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM

Artikel 25

1) Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold

og har taget fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder

som en indenlandsk statsborger for så vidt angår erhvervelse af

fast ejendom. Vedkommende kan til enhver tid tage fast bopæl i

værtsstaten efter de nationale regler, uanset varigheden af sin

beskæftigelse. Hvis den pågældende forlader

værtsstaten, medfører dette ikke nogen forpligtelse til at

afhænde erhvervet ejendom.

2) Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold

men ikke tager fast bopæl i den pågældende stat, nyder

samme rettigheder som en indenlandsk statsborger for så vidt

angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af

en økonomisk aktivitet; disse rettigheder medfører ikke nogen

forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den

pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes

få tilladelse til at erhverve en sekundær bopæl eller en

fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere

ikke de gældende regler vedrørende ren og skær

kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

3) Grænsearbejdere nyder samme rettigheder som indenlandske

statsborgere for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der

benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet og som

sekundær bopæl; disse rettigheder medfører ikke nogen

forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den

pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes

få tilladelse til at erhverve en fritidsbolig. Denne aftale

berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende

regler i værtsstaten vedrørende ren og skær

kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

VII. OVERGANGSBESTEMMELSER OG UDVIKLING AF AFTALEN

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

1) Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i

denne aftale, finder anvendelse, supplerer eller erstatter bestemmelserne i

dette kapitel de øvrige bestemmelser i dette bilag.

2) Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i

denne aftale, finder anvendelse, skal der for udøvelsen af en

økonomisk aktivitet være udstedt en opholds- og/eller

arbejdstilladelse.

Artikel 27

Bestemmelser vedrørende lønmodtageres

ophold

1) En opholdstilladelse til en lønmodtager, der har en

arbejdsaftale af under ét års varighed, forlænges op til

en periode, der samlet er under 12 måneder, såfremt

lønmodtageren over for de kompetente nationale myndigheder

godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet. Der

udstedes en ny opholdstilladelse, såfremt lønmodtageren

godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet og at

de kvantitative begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne

aftale, ikke er overskredet. Der består ingen forpligtelse til at

forlade landet mellem to arbejdsaftaler i overensstemmelse med artikel 24 i

dette bilag.

2) I den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i denne

aftale, kan de kontraherende parter til udstedelsen af en første

opholdstilladelse kræve at få forelagt enten en skriftlig aftale

eller et forslag til aftale.

3) a. Personer, der forudgående har haft midlertidig

beskæftigelse på værtsstatens område i mindst 30

måneder, har automatisk ret til at tage beskæftigelse af

ubegrænset varighed. 5) Det kan

ikke foreholdes dem, at de garanterede opholdstilladelser eventuelt er

opbrugt.

b. Personer, der forudgående har haft sæsonarbejde på

værtsstatens område af en samlet varighed på mindst 50

måneder i løbet af de seneste 15 år, og som ikke opfylder

betingelserne for at opnå ret til en opholdstilladelse i henhold til

bestemmelserne under litra a), har automatisk ret til at tage

beskæftigelse af ubegrænset varighed.

Artikel 28

Lønnede grænsearbejdere

1) En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en

kontraherende part, der har fast bopæl i grænseområderne i

enten Schweiz eller dets nabostater og udøver en lønnet

aktivitet i den anden kontraherende parts grænseområder, idet han

i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst

én gang om ugen. Som grænseområder i henhold til denne

aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz

og dets nabostater vedrørende bevægelighed over

grænserne.

2) Den særlige tilladelse skal gælde for hele den

udstedende stats grænseområde.

Artikel 29

Lønmodtagernes ret til at vende tilbage

1) En lønmodtager, der på datoen for denne aftales

ikrafttræden var indehaver af en opholdstilladelse med en

gyldighedsperiode på mindst ét år, og som har forladt

værtslandet, har fortrinsret inden for kvoten til en ny

opholdstilladelse inden for en frist på seks år efter at have

forladt landet, såfremt han godtgør, at han kan udøve en

økonomisk aktivitet.

2) En grænsearbejder har i de to år, der følger

efter aftalens ikrafttræden, ret til en ny særlig tilladelse

inden for en frist på seks år efter ophøret af hans

foregående aktivitet, der skal have strakt sig over en uafbrudt periode

på tre år, dog med forbehold af en kontrol med løn- og

arbejdsvilkår, hvis der er tale om en lønmodtager, såfremt

han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan

udøve en økonomisk aktivitet.

3) Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at

have opholdt sig dér i mindst fem år inden de er fyldt 21

år, har inden for en frist på fire år ret til at vende

tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

Artikel 30

Lønmodtagernes geografiske og erhvervsmæssige

mobilitet

1) Lønmodtagere, der er indehavere af en opholdstilladelse med

en gyldighedsperiode på under ét år, har inden for 12

måneder efter starten af deres beskæftigelse ret til

erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. Skift fra lønnet til

selvstændig aktivitet kan kun finde sted under iagttagelse af

bestemmelserne i artikel 10 i denne aftale.

2) De særlige tilladelser, der er udstedt til lønnede

grænsearbejdere, giver disse ret til erhvervsmæssig og geografisk

mobilitet i samtlige grænseområder i henholdsvis Schweiz og dets

nabostater.

Artikel 31

Bestemmelser vedrørende selvstændiges

ophold

Enhver statsborger i en kontraherende part, der

ønsker at etablere sig på en anden kontraherende parts

område med henblik på at udøve en selvstændig

aktivitet (herefter benævnt "selvstændig"), modtager en

opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på seks måneder.

Såfremt han inden udløbet af perioden på seks

måneder over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at

han udøver en selvstændig aktivitet, modtager han en

opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år.

Perioden på seks måneder kan om fornødent forlænges

med højst to måneder, hvis den pågældende har

faktisk mulighed for at fremlægge et sådant bevis.

Artikel 32

Selvstændige grænsearbejdere

1) En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en

kontraherende part, der har fast bopæl i grænseområderne i

enten Schweiz eller dets nabostater og udøver selvstændig

aktivitet i den anden kontraherende parts grænseområder, idet han

i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst

én gang om ugen. Som grænseområder i henhold til denne

aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz

og dets nabostater vedrørende bevægelighed over

grænserne.

2) En statsborger i en kontraherende part, der ønsker at

udøve selvstændig aktivitet som grænsearbejder i

grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater, modtager

en foreløbig særlig tilladelse med en gyldighedsperiode på

seks måneder. Såfremt han inden udløbet af perioden

på 6 måneder over for de kompetente nationale myndigheder

godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet, modtager

han en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem

år. Perioden på 6 måneder kan om fornødent

forlænges med højst to måneder, hvis den

pågældende har faktisk mulighed for at fremlægge et

sådant bevis.

3) Den særlige tilladelse skal gælde for hele den

udstedende stats grænseområde.

Artikel 33

Selvstændiges ret til at vende tilbage

1) En selvstændig, der har været indehaver af en

opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, og

som har forladt værtsstaten, har ret til en ny opholdstilladelse inden

for en frist på seks år efter at have forladt den

pågældende stat, såfremt han allerede har arbejdet i

værtslandet i en uafbrudt periode på tre år og over for de

kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en

økonomisk aktivitet.

2) En selvstændig grænsearbejder har ret til en ny

særlig tilladelse inden for en frist på seks år efter

ophøret af hans foregående aktivitet, der skal have strakt sig

over en uafbrudt periode på fire år, såfremt han over for

de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve

en økonomisk aktivitet.

3) Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at

have opholdt sig dér i mindst fem år inden de er fyldt 21

år, har inden for en frist på fire år ret til at vende

tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

Artikel 34

Selvstændiges geografiske og erhvervsmæssige

mobilitet

De særlige tilladelser, der er udstedt til

selvstændige grænsearbejdere, giver disse ret til

erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i grænseområderne i

henholdsvis Schweiz og dets nabostater. De foreløbige

opholdstilladelser (særlige tilladelser i forbindelse med

grænsearbejdere) med en gyldighedsperiode på seks måneder

giver kun ret til geografisk mobilitet.

1) Som gældende på datoen for

aftalens undertegnelse.

2) Som gældende på datoen for

aftalens undertegnelse.

3) Som gældende på datoen for

aftalens undertegnelse.

5) De er ikke underlagt betingelsen om

indenlandske arbejdstageres fortrinsret eller kravet om iagttagelse af

arbejds- og lønvilkårene for det pågældende fag og

sted.

Bilag II

Koordinering af de sociale sikringsordninger

Artikel 1

1. De kontraherende parter er enige om på området for

koordineringen af de sociale sikringsordninger at anvende de

fællesskabsakter, som der henvises til i, og som ændres ved del A

i dette bilag, eller tilsvarende bestemmelser.

2. Udtrykket "medlemsstat(er)", der er anført i de

akter, som der henvises til i del A i dette bilag, anses for at finde

anvendelse på Schweiz ud over de stater, der er omfattet af de

pågældende fællesskabsakter.

Artikel 2

1. Ved anvendelsen af dette bilag tager de kontraherende parter hensyn

til de fællesskabsakter, som der henvises til i, og som tilpasses ved

del B i dette bilag.

2. Ved anvendelsen af dette bilag tager de kontraherende parter de

fællesskabsakter, som der henvises til i del C i dette bilag, ad

notam.

Artikel 3

1. Ordningen vedrørende arbejdsløshedsforsikring for

arbejdstagere i Fællesskabet, der er i besiddelse af en schweizisk

opholdstilladelse på under et år, er fastsat i en protokol til

dette bilag.

2. Protokollen udgør en integrerende del af dette

bilag.

DEL A:

AKTER, SOM DER HENVISES TIL

1. 371 R 14086)

: Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni

1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter

inden for Fællesskabet,

som ajourført ved:

397 R 118

: Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2.

december 1996 (EFT nr. L 28 af 30.01.97, s. 1) om ændring og

ajourføring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de

sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til

gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71;

397 R 1290

: Rådets forordning (EF) nr. 1290/97 af 27.

juni 1997 (EFT nr. L 176 af 4.7.98, s. 1) om ændring af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning

(EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71;

398 R 1223

: Rådets forordning (EF) nr. 1223/98 af 4. juni

1998 (EFT nr. L 168 af 13.6.98, s. 1) om ændring af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning

(EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71;

398 R 1606

: Rådets forordning (EF) nr. 1606/98 af 29.

juni 1998 (EFT nr. L 209 af 25.7.98, s. 1) om ændring af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning

(EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71, med henblik på at udvide anvendelsen heraf

til at omfatte særordningerne for tjenestemænd.

399 R 307

: Rådets forordning (EF) nr. 307/1999 af

8. februar 1999 (EFT nr. L 38 af 12.02.1999, s. 1) om ændring af

forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af

forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af

forordning (EØF) nr. 1408/71, med henblik på at udvide dem til

at omfatte studerende.

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til

forordningen:

a) Artikel 95a finder ikke anvendelse;

b) artikel 95b finder ikke anvendelse.

c) Der foretages følgende tilføjelser til bilag I,

afdeling I:

Schweiz

Hvis en schweizisk institution er den kompetente

institution for tilkendelse af sygehjælp i overensstemmelse med

forordningens afsnit III, kapitel 1:

Som arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra

a), ii) anførte forstand betragtes enhver person, som er arbejdstager

i henhold til forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring.

Som selvstændig erhvervsdrivende i den i

forordningens artikel 1, litra a), ii) anførte forstand betragtes

enhver person, som er selvstændig erhvervsdrivende i henhold til

forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring.

d) Der foretages følgende tilføjelser til bilag I,

afdeling II:

Schweiz

Ved fastsættelsen af retten til naturalydelser i

henhold til forordningens afsnit III, kapitel 1 betyder udtrykket

"familiemedlem" en ægtefælle eller et barn under 18

år og et barn under 25 år, som går i skole, studerer eller

står i lære.

e) Der foretages følgende tilføjelser til bilag II,

afdeling I:

Schweiz

Børnetilskud til selvstændige

erhvervsdrivende i medfør af den relevante kantonale lovgivning

(Graubünden, Luzern og Sankt-Gallen).

f) Der foretages følgende tilføjelser til bilag II,

afdeling II:

Schweiz

Ydelser i forbindelse med fødsel og adoption i

medfør af den relevante kantonale lovgivning om familieydelser

(Fribourg, Genève, Jura, Luzern, Neuchâtel, Schaffhausen,

Schwyz, Solothurn, Uri, Valais, Vaud).

g) Der foretages følgende tilføjelser til bilag II,

afdeling III:

Schweiz

Ingen

h) Der foretages følgende tilføjelser til bilag II

a:

Schweiz

a) Tillægsydelser (forbundslov om tillægsydelser af 19.

marts 1965) og dermed ligestillede ydelser i henhold til den kantonale

lovgivning.

b) Pension i alvorlige tilfælde fra invalideforsikringen (artikel

28, stk. 1 a i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 i den

reviderede udgave af 7. oktober 1994).

c) Ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet

karakter i henhold til den kantonale lovgivning.

i) Der foretages følgende tilføjelser til bilag III,

del A:

Tyskland Schweiz

a) Hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar

l964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september

1975 og nr. 2 af 2. marts 1989:

i) Artikel 4, stk. 2, for så vidt angår udbetaling af

kontantydelser til personer, der er bosat i et tredjeland;

ii) punkt 9b, stk. 1, punkt 2-4 i slutprotokollen;

iii) punkt 9e, stk. 1, litra b), punktum 1, 2 og 4 i

slutprotokollen.

b) Hvad angår overenskomsten af 20. oktober 1982 om

arbejdsløshedsforsikring, som ændret ved

tillægsoverenskomsten af 22. september 1992:

i) Artikel 7, stk. 1;

ii) artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til

størrelsen af det kantonale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning

yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske

stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af

arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.

Østrig - Schweiz

Artikel 4 i overenskomst om social sikring af 15. november

l967, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 17. maj 1973,

nr. 2 af 30. november 1977 og nr. 3 af 14. december 1987 for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er bosat i et

tredjeland.

Belgien - Schweiz

a) Artikel 3, stk. 1 i overenskomst om social sikring af 24.

september 1975 for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til

personer, der er bosat i et tredjeland.

b) Punkt 4 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst for

så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er

bosat i et tredjeland.

Danmark - Schweiz

Artikel 6 i overenskomst om social sikring af 5. januar

1983 som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. september

1985 og nr. 2 af 11. april 1996 for så vidt angår udbetaling af

kontantydelser til personer, der er bosat i et tredjeland.

Spanien - Schweiz

a) Artikel 2 i overenskomst om social sikring af 13. oktober 1969, som

ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982 for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er bosat i et

tredjeland.

b) Punkt 17 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst;

personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne

bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske

sygeforsikring.

Finland - Schweiz

Artikel 5, stk. 2 i overenskomst om social sikring af

28. juni 1985.

Frankrig - Schweiz

Artikel 3, stk. 1 i overenskomst om social sikring af

3. juli 1975 for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til

personer, der er bosat i et tredjeland.

Grækenland - Schweiz

Artikel 4 i overenskomst om social sikring af 1. juni 1973

for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer, der

er bosat i et tredjeland.

Italien - Schweiz

a) Artikel 3, andet punktum, i overenskomst om social sikring af 14.

december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst af 18. december

1963, tillægsaftale nr. 1 af 4. juli 1969, tillægsprotokol af 25.

februar 1974 og tillægsaftale nr. 2 af 2. april 1980 for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er bosat i et

tredjeland.

b) Artikel 9, stk. 1 i den nævnte overenskomst.

Luxembourg - Schweiz

Artikel 4, stk. 2 i overenskomst om social sikring af

3. juni 1967, som ændret ved tillægsoverenskomst af 26. marts

1976.

Nederlandene - Schweiz

Artikel 4, andet punktum i overenskomst om social sikring

af 27. maj 1970.

Portugal - Schweiz

Artikel 3, andet punktum, i overenskomst om social sikring

af 11. september 1975, som ændret ved tillægsaftale af 11. maj

1994 for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer,

der er bosat i et tredjeland.

Det Forenede Kongerige - Schweiz

Artikel 3, stk. 1 og 2, i overenskomst om social

sikring af 21. februar 1968 for så vidt angår udbetaling af

kontantydelser til personer, der er bosat i et tredjeland.

Sverige - Schweiz

Artikel 5, stk. 2 i overenskomst om social sikring af

20. oktober 1978.

j) Der foretages følgende tilføjelser til bilag III,

del B:

Tyskland - Schweiz

a) Hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar

l964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september

1975 og nr. 2 af 2. marts 1989, artikel 4, stk. 2, for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er bosat i et

tredjeland.

b) Hvad angår overenskomsten af 20. oktober 1982 om

arbejdsløshedsforsikring, som ændret ved

tillægsoverenskomsten af 22. september 1992:

i) Artikel 7, stk. 1;

ii) artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til

størrelsen af det kantonale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning

yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske

stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af

arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.

Østrig - Schweiz

Artikel 4 i overenskomst om social sikring af 15. november

1967, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 17. maj 1973,

nr. 2 af 30. november 1977 og nr. 3 af 14. december 1987 for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser, til personer, der er bosat i et

tredjeland.

Belgien - Schweiz

a) Artikel 3, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 24.

september 1975 for så vidt angår udbetaling af kontantydelser,

til personer, der er bosat i et tredjeland.

b) Punkt 4 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst for

så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er

bosat i et tredjeland.

Danmark - Schweiz

Artikel 6 i overenskomst om social sikring af 5. januar

1983 som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. september

1985 og nr. 2 af 11. april 1996 for så vidt angår udbetaling af

kontantydelser til personer, der er bosat i et tredjeland.

Spanien - Schweiz

a) Artikel 2 i overenskomst om social sikring af 13. oktober 1969, som

ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982 for så vidt

angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er bosat i et

tredjeland.

b) Punkt 17 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst;

personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne

bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske

sygeforsikring.

Finland - Schweiz

Artikel 5, stk. 2, i overenskomst om social sikring

af 28. juni 1985.

Frankrig - Schweiz

Artikel 3, stk. 1 i overenskomst om social sikring af

3. juli 1975 for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til

personer, der er bosat i et tredjeland.

Grækenland - Schweiz

Artikel 4 i overenskomst om social sikring af 1. juni 1973

for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer, der

er bosat i et tredjeland.

Italien - Schweiz

a) Artikel 3, andet punktum, i overenskomst om social sikring af 14.

december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst af 18. december

1963, tillægsoverenskomst nr. 1 af 4. juli 1969, tillægsprotokol

af 25. februar 1974 og tillægsaftale nr. 2 af 2. april 1980 for

så vidt angår udbetaling af kontantydelser til personer, der er

bosat i et tredjeland.

b) Artikel 9, stk. 1 i den nævnte overenskomst

Luxembourg - Schweiz

Artikel 4, stk. 2, i overenskomst om social sikring

af 3. juni 1967, som ændret ved tillægsoverenskomst af 26. marts

1976.

Nederlandene - Schweiz

Artikel 4, andet punktum, i overenskomst om social sikring

af 27. maj 1970.

Portugal - Schweiz

Artikel 3, andet punktum, i overenskomst om social sikring

af 11. september 1975 som ændret ved tillægsaftalen af 11. maj

1994, for så vidt angår udbetaling af kontantydelser til

personer, der er bosat i et tredjeland.

Det Forenede Kongerige - Schweiz

Artikel 3, stk. 1 og 2, i overenskomst om social

sikring af 21. februar 1968 for så vidt angår udbetaling af

kontantydelser til personer, der er bosat i et tredjeland.

Sverige - Schweiz

Artikel 5, stk. 2, i overenskomst om social sikring

af 20. oktober 1978.

k) Der foretages følgende tilføjelser til bilag IV,

del A:

Schweiz

Ingen.

l) Der foretages følgende tilføjelser til bilag IV,

del B:

Schweiz

Ingen.

m) Der foretages følgende tilføjelser til bilag IV,

del C:

Schweiz

Alle ansøgninger om alders-, efterladte- og

invalidepension efter den almindelige ordning, samt alderspension efter

erhvervsordningen.

n) Der foretages følgende tilføjelser til bilag IV,

del D 2:

Efterladte- og invalidepension i henhold til forbundslov

om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og

invalideforsikringsordning af 25. juni 1982.

o) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

VI:

1. Artikel 2 i forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring samt

artikel 1 i forbundslov om invalideforsikring, som omhandler frivillig

forsikring inden for disse forsikringsgrene for schweiziske statsborgere med

bopæl i en medlemsstat, som ikke er omfattet af Aftalen, finder

anvendelse på personer, der er bosat uden for Schweiz, og som er

statsborgere i de øvrige stater, som er omfattet af Aftalen, samt

på flygtninge og statsløse, der er bosat i disse stater,

når disse personer tilmelder sig den frivillige forsikring senest et

år efter den dag, hvor de er ophørt med at være forsikret

efter den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning

efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst 5 år.

2. Når en person ophører med at være forsikret efter

den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter

en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst 5 år, har den

pågældende ret til at fortsætte forsikringen med

arbejdsgiverens samtykke, hvis han er beskæftiget i en medlemsstat, som

ikke er omfattet af Aftalen, for en arbejdsgiver i Schweiz, og hvis han

indgiver ansøgning herom inden 6 måneder efter, at han er

ophørt med at være forsikret.

3. Tvungen omfattelse af den schweiziske sygeforsikringsordning og

muligheder for fritagelse

a) Følgende personer, som ikke er bosat i Schweiz, er tvungent

omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning:

i) Personer, som er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til

forordningens afsnit II;

ii) personer, for hvem Schweiz er den kompetente stat i henhold til

forordningens artikel 28, artikel 28a eller artikel 29;

iii) personer, som oppebærer ydelser ved arbejdsløshed fra

den schweiziske forsikring;

iv) personer, som er familiemedlemmer til en arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i Schweiz, og som er

omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse

familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Spanien,

Portugal, Sverige, Det Forenede Kongerige.

b) De personer, der er omhandlet i litra a) kan efter ansøgning

blive fritaget for at være omfattet af den tvungne forsikring, hvis de

er bosat i en af følgende medlemsstater, og kan dokumentere, at de er

forsikret mod sygdom i den pågældende stat: Tyskland,

Østrig, Finland, Italien, samt i de i litra a), i) - iii) omhandlede

tilfælde Portugal.

Denne ansøgning skal indgives inden tre måneder efter det

tidspunkt, hvor den pågældende har pligt til at blive forsikret i

Schweiz; når ansøgningen indgives efter udløbet af denne

frist, træder forsikringen i kraft ved tilmeldingen.

4. De personer, der er bosat i Tyskland, Østrig, Belgien eller

Nederlandene, men som er forsikret i Schweiz med henblik på

sygehjælp, er under ophold i Schweiz tilsvarende omfattet af

forordningens artikel 20, første og andet punktum. I disse

tilfælde afholder den schweiziske assurandør samtlige

fakturerede udgifter.

5. Ved anvendelsen af forordningens artikler 22, 22a, 22b, 22c, 25 og

artikel 31 afholder den schweiziske assurandør samtlige fakturerede

udgifter.

6. De sygesikringsydelser, som er blevet udredt af institutionen

på bopælsstedet til de i stk. 4 omhandlede personer,

refunderes i overensstemmelse med artikel 93 i forordning (EØF) nr.

574/72.

7. De perioder med dagpengeforsikring, som er blevet tilbagelagt efter

forsikringen i en anden medlemsstat, som er omfattet af Aftalen, tages i

betragtning med henblik på at mindske eller fjerne et eventuelt

forbehold i dagpengeforsikringen i tilfælde af sygdom eller moderskab,

når den pågældende tilmelder sig en schweizisk

assurandør inden tre måneder efter udmeldingen af den

udenlandske forsikring.

8. Enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som

ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning om

invalideforsikring, anses ved anvendelsen af forordningens afsnit III,

kapitel 3 for omfattet af denne forsikring med henblik på tilkendelse

af en almindelig invalidepension

a) i 1 år efter afbrydelsen af arbejdet forud for invaliditetens

indtræden, hvis den pågældende har måttet opgive sin

beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i Schweiz som

følge af et ulykkestilfælde eller sygdom, og hvis invaliditeten

er blevet konstateret i Schweiz; den pågældende er endvidere

forpligtet til at indbetale bidrag til alderdoms-, efterladte- og

invalideforsikringen, som om han var bosat i Schweiz;

b) i den periode, hvor han får tilkendt

revalideringsforanstaltninger fra invalideforsikringen efter at være

ophørt med beskæftigelsen eller den selvstændige

virksomhed; den pågældende har i denne periode fortsat pligt til

at indbetale bidrag til alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen;

c) i de tilfælde, hvor litra a) og b) ikke finder anvendelse,

hvis

i) den pågældende er forsikret i henhold til lovgivningen

om alderdoms-, efterladte- eller invalideforsikring i en anden stat, som er

omfattet af Aftalen, på det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden

indtræder i henhold til schweizisk lovgivning om invalideforsikring,

eller

ii) den pågældende har ret til en pension efter invalide-

eller alderdomsforsikringen i en anden stat, som er omfattet af Aftalen,

eller hvis han oppebærer en sådan pension, eller

iii) den pågældende er uarbejdsdygtig i henhold til

lovgivningen i en anden stat, som er omfattet af Aftalen, og har ret til

ydelser fra syge- eller ulykkesforsikringen i den pågældende stat

eller oppebærer en sådan ydelse, eller

iv) den pågældende på grund af arbejdsløshed

har ret til kontantydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i en anden

stat, som er omfattet af Aftalen, eller oppebærer sådanne

ydelser, eller

v) den pågældende arbejder som grænsearbejder i

Schweiz og i løbet af de seneste 3 år forud for

forsikringsbegivenhedens indtræden i henhold til schweizisk lovgivning

i mindst 12 måneder har indbetalt bidrag i henhold til denne

lovgivning.

9. Stk. 8, litra a) finder tilsvarende anvendelse ved tilkendelse

af revalideringsforanstaltninger fra den schweiziske

invalideforsikring.

p) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

VII:

Udøvelse af en selvstændig virksomhed i Schweiz og en

lønnet beskæftigelse i en anden stat, som er omfattet af

aftalen.

2. 372 R 0574: Rådets forordning (EØF) nr.

574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet,

som ajourført ved:

397 R 118

: Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2.

december 1996 (EFT nr. L 28 af 30.01.97, s. 1) om ændring og

ajourføring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de

sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til

gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71;

397 R 1290

: Rådets forordning (EF) nr. 1290/97 af 27.

juni 1997 (EFT nr. L 176 af 4.7.98, s. 1) om ændring af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning

(EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71;

398 R 1223

: Rådets forordning (EF) nr. 1223/98 af 4. juni

1998 (EFT nr. L 168 af 13.6.98, s. 1) om ændring af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning

(EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71;

398 R 1606

: Rådets forordning (EF) nr. 1606/98 af 29.

juni 1998 (EFT nr. L 209 af 25.7.98, s. 1) om ændring af

forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og

forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af

forordning (EØF) nr. 1408/71, med henblik på at udvide

anvendelsen heraf til at omfatte særordningerne for

tjenestemænd.

399 R 307

: Rådets forordning (EF) nr. 307/1999 af

8. februar 1999 (EFT nr. L 38 af 12.02.1999 s. 1) om ændring af

forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af

forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af

forordning (EØF) nr. 1408/71, med henblik på at udvide dem til

at omfatte studerende.

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til

forordningen:

a) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

1:

Schweiz

1. Bundesamt für Sozialversicherung, Bern - Office

fédéral des assurances sociales, Berne - Ufficio federale delle

assicurazioni sociali, Berna (Forbundskontoret for Socialforsikring,

Bern).

2. Bundesamt für Wirtschaft und Arbeit, Bern - Office

fédéral du développement économique et de l

emploi, Berne - Ufficio federale dell'industria, dello sviluppo economico e

del lavoro, Berna - (Forbundskontoret for Økonomi og Arbejde,

Bern).

b) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

2:

Schweiz

1. Sygdom og moderskab

Den Versicherer - Assureur - Assicuratore (forsikringsinstitution) i

henhold til forbundslov om sygeforsikring, som den pågældende er

tilsluttet.

2. Invaliditet

a) Invalideforsikring:

i) Personer, der er bosat i Schweiz:

IV-Stelle - Office AI - Ufficio AI (kontoret for invalideforsikring) i

bopælskantonen.

ii) Personer, der bosat uden for Schweiz:

IV-Stelle für Versicherte im Ausland, Genf - Office AI pour les

assurés à l étranger, Genève - Ufficio AI per gli

assicurati all estero, Ginevra (Kontoret for Invalideforsikring for

Forsikrede i Udlandet, Genève).

b) Erhvervsordning:

Den pensionskasse, som den seneste arbejdsgiver er

tilsluttet.

3. Alderdom og dødsfald

a) Alderdoms- og efterladteforsikring:

i) Personer, der er bosat i Schweiz:

Den Ausgleichskasse - Caisse de compensation - Cassa di compensazione

- (kompensationskasse), hvortil der senest er indbetalt bidrag.

ii) Personer, der er bosat uden for Schweiz:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Den pensionskasse, som den seneste arbejdsgiver er

tilsluttet.

4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

a) Arbejdstagere:

Den ulykkesforsikringsinstitution, hvor arbejdsgiveren er

forsikret.

b) Selvstændige erhvervsdrivende:

Den ulykkesforsikringsinstitution, hvor den pågældende

person er frivilligt forsikret.

5. Arbejdsløshed

a) Ved fuld arbejdsløshed:

Den arbejdsløshedskasse, som arbejdstageren har valgt.

b) Ved delvis arbejdsløshed:

Den arbejdsløshedskasse, som arbejdsgiveren har

valgt.

6. Familieydelser

a) Forbundsordning:

i) Arbejdstagere:

Den Kantonale Ausgleichskasse - Caisse cantonale de compensation -

Cassa cantonale di compensazione (kantonale kompensationskasse), som

arbejdsgiveren er tilsluttet.

ii) Selvstændige erhvervsdrivende:

Den Kantonale Ausgleichskasse - Caisse cantonale de compensation -

Cassa cantonale di compensazione (kantonale kompensationskasse) i

bopælskantonen.

b) Kantonale ordninger:

i) Arbejdstagere:

Den Familienausgleichskasse - Caisse de compensation familiale - Cassa

di compensazione familiale (familiekompensationskasse), som arbejdsgiveren er

tilsluttet, eller arbejdsgiveren.

ii) Selvstændige erhvervsdrivende:

Den institution, som kantonen har udpeget.

c) Der foretages følgende ændringer til bilag

3:

Schweiz

1. Sygdom og moderskab

Gemeinsame Einrichtung KVG, Solothurn - Institution commune LaMal,

Soleure - Istitutione commune LaMal, Soletta (fællesinstitutionen i

henhold til forbundslov om sygeforsikring, Solothurn).

2. Invaliditet

a) Invalideforsikring:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Sicherheitsfonds - Fonds de garantie - Fondo di garanzia LPP

(Garantifonden).

3. Alderdom og dødsfald

a) Alderdoms- og efterladteforsikring:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Sicherheitsfonds - Fonds de garantie - Fondo di garanzia LPP

(Garantifonden).

4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Schweizerische Unfallversicherungsanstalt, Luzern - Caisse nationale

suisse d'assurance en cas d'accidents, Lucerne - Cassa nazionale svizzera di

assicurazione contro gli incidenti, Lucerna (Den Nationale Schweiziske

Ulykkesforsikringsanstalt, Luzern).

5. Arbejdsløshed

a) Ved fuld arbejdsløshed:

Den arbejdsløshedskasse, som arbejdstageren har valgt.

b) Ved delvis arbejdsløshed:

Den arbejdsløshedskasse, som arbejdsgiveren har

valgt.

6. Familieydelser

Den institution, som bopæls- eller opholdskantonen har

udpeget.

d) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

4:

Schweiz

1. Sygdom og moderskab

Gemeinsame Einrichtung KVG, Solothurn - Institution commune LaMal,

Soleure - Istitutione commune LaMal, Soletta (fællesinstitutionen i

henhold til forbundslov om sygeforsikring, Solothurn).

2. Invaliditet

a) Invalideforsikring:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Sicherheitsfonds - Fonds de garantie - Fondo di garanzia LPP

(Garantifonden).

3. Alderdom og dødsfald:

a) Alderdoms- og efterladteforsikring:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Sicherheitsfonds - Fonds de garantie - Fondo di garanzia LPP

(Garantifonden).

4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme:

Schweizerische Unfallversicherungsanstalt, Luzern - Caisse nationale

suisse d'assurance en cas d'accidents, Lucerne - Cassa nazionale svizzera di

assicurazione contro gli incidenti, Lucerna (Den Nationale Schweiziske

Ulykkesforsikringsanstalt, Luzern).

5. Arbejdsløshed:

Bundesamt für Wirtschaft und Arbeit, Bern - Office

fédéral du développement économique et de l

emploi, Berne - Ufficio federale dell'industria, dello sviluppo economico e

del lavoro, Berna (Forbundskontoret for Økonomi og Arbejde, Bern).

6. Familieydelser:

Bundesamt für Sozialversicherung, Bern - Office

fédéral des assurances sociales, Berne - Ufficio federale delle

assicurazioni sociali, Berna (Forbundskontoret for Socialforsikring,

Bern).

e) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

5:

Schweiz

Ingen.

f) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

6:

Schweiz

Direkte betaling.

g) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

7:

Schweiz

Schweizerische Nationalbank, Zürich - Banque

nationale suisse, Zurich - Banca nazionale svizzera, Zurigo (Schweiz'

nationalbank, Zürich).

h) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

8:

Schweiz

Ingen.

i) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

9:

Schweiz

De gennemsnitlige årlige udgifter til naturalydelser

beregnes under hensyntagen til de ydelser, som tilkendes af

assurandørerne i overensstemmelse med forbundsloven om

sygeforsikring.

j) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

10:

Schweiz

1. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 11,

stk. 1 og

a) forordningens artikel 14, stk. 1 og artikel 14b,

stk. 1:

Den kompetente udligningskasse for alders-, efterladte- og

invalideforsikring (Ausgleichskasse der Alters-, Hinterlassenen- und

Invalidenversicherung - Caisse de compensation de l'assurance-vieillesse,

survivants et invalidité - Cassa di compensazione dell'assicurazione

vecchiaia, superstiti e invalidità);

b) forordningens artikel 17:

Bundesamt für Sozialversicherung, Bern - Office

fédéral des assurances sociales, Berne - Ufficio federale delle

assicurazioni sociali, Berna (Forbundskontoret for Socialforsikring,

Bern).

2. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 11a,

stk. 1 og

a) forordningens artikel 14a, stk. 1 og artikel 14b,

stk. 1:

Den kompetente udligningskasse for alders-, efterladte- og

invalideforsikring (Ausgleichskasse der Alters-, Hinterlassenen- und

Invalidenversicherung - Caisse de compensation de l'assurance-vieillesse,

survivants et invalidité - Cassa di compensazione dell'assicurazione

vecchiaia, superstiti e invalidità);

b) forordningens artikel 17:

Bundesamt für Sozialversicherung, Bern - Office

fédéral des assurances sociales, Berne - Ufficio federale delle

assicurazioni sociali, Berna (Forbundskontoret for Socialforsikring,

Bern).

3. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel

12a:

Den kompetente udligningskasse for alders-, efterladte- og

invalideforsikring (Ausgleichskasse der Alters-, Hinterlassenen- und

Invalidenversicherung - Caisse de compensation de l'assurance-vieillesse,

survivants et invalidité - Cassa di compensazione dell'assicurazione

vecchiaia, superstiti e invalidità);

4. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 13,

stk. 2 og 3 og artikel 14, stk. 1 og 2:

Eidgenössige Ausgleichskasse, Bern - Caisse

fédérale de compensation, Berne - Cassa federale di

compensazione, Berna (Forbundsudligningskassen, Bern).

5. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 38,

stk. 1, artikel 70, stk. 1, artikel 82, stk. 2 og artikel 86,

stk. 2:

Gemeindevervaltung - Administration communale - Amministrazione

communale (kommunalforvaltningen) på bopælsstedet.

6. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 80,

stk. 2 og artikel 81:

Bundesamt für Wirtschaft und Arbeit, Bern - Office

fédéral du développement économique et de l

emploi, Berne - Ufficio federale dell'industria, dello sviluppo economico e

del lavoro, Berna (Forbundskontoret for Økonomi og Arbejde, Bern).

7. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 102,

stk. 2 og

a) forordningens artikel 36:

Gemeinsame Einrichtung KVG, Solothurn - Institution commune LaMal,

Soleure - Istitutione commune LaMal, Soletta (fællesinstitutionen i

henhold til forbundslov om sygeforsikring, Solothurn).

b) forordningens artikel 63:

Schweizerische Unfallversicherungsanstalt, Luzern - Caisse nationale

suisse d'assurance en cas d'accidents, Lucerne - Cassa nazionale svizzera de

assicurazione conto gli incidenti, Lucerna (Den Nationale Schweiziske

Ulykkesforsikringsanstalt, Luzern).

c) forordningens artikel 70:

Bundesamt für Wirtschaft und Arbeit, Bern - Office

fédéral du développement économique et de l

emploi, Berne - Ufficio federale dell'industria, dello sviluppo economico e

del lavoro, Berna (Forbundskontoret for Økonomi og Arbejde,

Bern).

8. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 113,

stk. 2 og

a) gennemførelsesforordningens artikel 20, stk. 1:

Gemeinsame Einrichtung KVG, Solothurn - Institution commune LaMal,

Soleure - Istitutione commune LaMal, Soletta (fællesinstitutionen i

henhold til forbundslov om sygeforsikring, Solothurn).

b) gennemførelsesforordningens artikel 62, stk. 1:

Schweizerische Unfallversicherungsanstalt, Luzern - Caisse nationale

suisse d'assurance en cas d'accidents, Lucerne - Cassa nazionale svizzera di

assicurazione contro gli incidenti, Lucerna (Den Nationale Schweiziske

Ulykkesforsikringsanstalt, Luzern).

k) Der foretages følgende tilføjelser til bilag

11:

Schweiz

Ingen.

3. 398 L 49 Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 (EFT

L 209 af 25.7.1998, s. 46) om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder

for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden

for Fællesskabet.

DEL B: RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE BEHØRIGT

HENSYN TIL

4.1 373 D 0919(02): Beslutning nr. 74 af 22. februar 1973

vedrørende ydelse af lægebehandling i tilfælde af

midlertidigt ophold i medfør af artikel 22, stk. 1, litra a), nr.

i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 21 i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 (EFT C 75 af 19.9.1973, s.

4).

4.2 373 D 0919(03): Beslutning nr. 75 af 22. februar 1973

vedrørende behandling af begæringer om fornyet afgørelse,

indgivet af invalidepensionister på grundlag af artikel 94,

stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT C 75 af

19.9.1973, s. 5).

4.3 373 D 0919(06): Beslutning nr. 78 af 22. februar 1973

vedrørende fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra a), i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af

reglerne om nedsættelse eller suspension (EFT C 75 af 19.9.1973, s.

8).

4.4 373 D 0919(07): Beslutning nr. 79 af 22. februar 1973

vedrørende fortolkningen af artikel 48, stk. 2, i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 om sammenlægning af

forsikringsperioder og dermed ligestillede perioder inden for invalide-,

alderdoms- og efterladteforsikringen (EFT C 75 af 19.9.1973, s. 9).

4.5 373 D 0919(09): Beslutning nr. 81 af 22. februar 1973 om

medregning af forsikringsperioder tilbagelagt inden for en bestemt

beskæftigelse i henhold til artikel 45, stk. 2, i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT C 75 af 19.9.1973, s. 11).

4.6 373 D 0919(11): Beslutning nr. 83 af 22. februar 1973 om

fortolkningen af artikel 68, stk. 2, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og artikel 82 i Rådets forordning (EØF)

nr. 574/72 angående familietillæg til ydelser ved

arbejdsløshed (EFT C 75 af 19.9.1973, s. 14).

4.7 373 D 0919(13): Beslutning nr. 85 af 22. februar 1973 om

fortolkning af artikel 57, stk. 1, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og af artikel 67, stk. 3, i Rådets

forordning (EØF) nr. 574/72 om bestemmelse af den lovgivning, der skal

anvendes, og af den kompetente institution for så vidt angår

tilkendelse af ydelser i anledning af erhvervssygdomme (EFT C 75 af

19.9.1973, s. 17).

4.8 373 D 1113(02): Afgørelse nr. 86 af 24. september

1973 vedrørende forretningsordenen for og sammensætningen af

Revisionsudvalget under De Europæiske Fællesskabers

Administrative Kommission For Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring (EFT C

96 af 13.11.1973, s. 2), som ændret ved:

395 D 0512:

Afgørelse nr. 159 af 3. oktober 1995 (EFT L

294 af 8.12.95, s. 38).

4.9 374 D 0720(06): Afgørelse nr. 89 af 20. marts 1973 om

fortolkningen af artikel 16, stk. 1 og 2, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 vedrørende tjenstgørende personale ved

diplomatiske missioner og konsulater (EFT C 86 af 20.7.1974, s. 7).

4.10 374 D 0720(07): Afgørelse nr. 91 af 12. juli 1973 om

fortolkningen af artikel 46, stk. 3, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 angående fastsættelse af de ydelser,

hvorpå der haves krav i medfør af samme artikels stk. 1

(EFT C 86 af 20.7.1974, s. 8).

4.11 374 D 0823(04): Afgørelse nr. 95 af 24. januar 1974

om fortolkningen af artikel 46, stk. 2, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 vedrørende "pro rata

temporis"-beregning af pensioner (EFT C 99 af 23.8.1974, s. 5).

4.12 374 D 1017(03): Afgørelse nr. 96 af 15. marts 1974

om fornyet fastsættelse af ret til ydelser i henhold til artikel 49,

stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT C 126 af

17.10.1974, s. 23).

4.13 375 D 0705(02): Afgørelse nr. 99 af 13. marts 1975

om fortolkningen af artikel 107, stk. 1, i forordning (EØF) nr.

574/72, i henseende til forpligtelsen til at foretage omberegning af

løbende ydelser (EFT C 150 af 5.7.1975, s. 2).

4.14 375 D 0705(03): Afgørelse nr. 100 af 23. januar 1975

om refusion af kontantydelser, udredt af opholdsstedets eller

bopælsstedets institution for den kompetente institutions regning samt

enkeltheder vedrørende refusion af disse ydelser (EFT C 150 af

5.7.1975, s. 3).

4.15 376 D 0526(03): Afgørelse nr. 105 af 19. december

1975 om anvendelse af artikel 50 i Rådets forordning (EØF) nr.

1408/71 (EFT C 117 af 26.5.1976, s. 3)

4.16 378 D 0530(02): Afgørelse nr. 109 af 18. november

1977 om ændring af afgørelse nr. 92 af 22. november 1973 om det

i artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 22, artikel 25, stk. 1, 3 og 4,

artikel 26, artikel 28, stk. 1, artikel 28a, artikel 29 og artikel 31 i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede begreb

naturalydelser fra syge- og moderskabsforsikringen, om opgørelse af

refusionsbeløb i henhold til artikel 93-95 i Rådets forordning

(EØF) nr. 574/72, og om de forskud, der skal ydes i henhold til samme

forordnings artikel 102, stk. 4 (EFT C 125 af 30.5.1978, s. 2).

4.17 383 D 0115: Afgørelse nr. 115 af 15. december 1982

om bevilling af proteser, større bandager eller andre større

naturalydelser, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT C 193 af 20.7.1983, s. 7).

4.18 383 D 0117: Afgørelse nr. 117 af 7. juli 1982 om

regler til gennemførelse af artikel 50, stk. 1, litra a), i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 (EFT C 238 af 7.9.1983, s.

3), som ændret ved:

1 94 N:

Akt vedrørende vilkårene for Republikken

Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse

og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den

Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, som ændret ved

EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

Ved anvendelsen af Aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

I artikel 2, stk. 2, tilføjes

følgende:

Schweiz

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de

compensation, Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den

Schweiziske Kompensationskasse, Genève).

4.19 383 D 1112(02): Afgørelse nr. 118 af 20. april 1983

om reglerne til gennemførelse af artikel 50, stk. 1, litra b) i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 (EFT C 306

af 12.11.1983, s. 2), som ændret ved:

1 94 N:

Akt vedrørende vilkårene for Republikken

Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse

og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den

Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, som ændret ved

EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

I artikel 2, stk. 4, tilføjes

følgende:

Schweiz

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de

compensation, Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den

Schweiziske Kompensationskasse, Genève).

4.20 383 D 1102(03): Afgørelse nr. 119 af 24. februar

1983 om fortolkning af artiklerne 76 og 79, stk. 3, i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 samt artikel 10, stk. 1, i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om samtidig ret til

familieydelser eller børnetilskud (EFT C 295 af 2.11.1983, s. 3).

4.21 383 D 0121: Afgørelse nr. 121 af 21. april 1983 om

fortolkning af artikel 17, stk. 7, i Rådets forordning

(EØF) nr. 574/72 vedrørende tilkendelse af proteser,

større bandager og andre større naturalydelser (EFT C 193 af

20.7.1983, s. 10).

4.22 386 D 0126: Afgørelse nr. 126 af 17. oktober 1985 om

anvendelse af artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 14a, stk. 1,

litra a), og artikel 14b, stk. 1 og 2, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 (EFT C 141 af 7.6.1986, s. 3).

4.23 387 D XXX:: Afgørelse nr. 132 af 23. april 1987 om

fortolkning af artikel 40, stk. 3, litra a), nr. ii), i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT C 271 af 9.10.1987, s. 3).

4.24 387 D 284: Afgørelse nr. 133 af 2. juli 1987 om

anvendelse af artikel 17, stk. 7, og artikel 60, stk. 6, i

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 (EFT C 284 af 22.10.1987, s.

3, og EFT C 64 af 9.3.1988, s. 13).

4.25 388 D XXX: Afgørelse nr. 134 af 1. juli 1987 om

fortolkning af artikel 45, stk. 2, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 om sammenlægning af forsikringsperioder

tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gælder en

særordning i en eller flere medlemsstater (EFT C 64 af 9.3.1988, s.

4).

4.26 388 D XXX: Afgørelse nr. 135 af 1. juli 1987 om

tilkendelse af naturalydelser, der omhandles i artikel 17, stk. 7, og

artikel 60, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 og

om tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp er

påkrævet i den i artikel 20 i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand, og hvor det er tvingende

nødvendigt at yde hjælp straks i den i artikel 17, stk. 7,

og artikel 60, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

omhandlede forstand (EFT C 281 af 9.3.1988, s. 7), som ændret ved:

1 94 N:

Akt vedrørende vilkårene for Republikken

Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse

og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den

Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, som ændret ved

EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

I artikel 2, stk. 2, tilføjes

følgende:

800 SFR for bopælsstedets institution i

Schweiz.

4.27 388 D 64: Afgørelse nr. 136 af 1. juli 1987 om

fortolkning af artikel 45, stk. 1 til 3, i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 om medregning af forsikringsperioder, der er

tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, med henblik på

erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser (EFT C 64,

9.3.1988, s. 7), som ændret ved:

1 94 N:

Akt vedrørende vilkårene for Republikken

Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse

og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den

Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, som ændret ved

EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

I bilaget tilføjes følgende:

Schweiz

Ingen.

4.28 389 D 606: Afgørelse nr. 137 af 15. december 1988 om

anvendelse af artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EØF)

nr. 574/72 (EFT C 140 af 6.6.1989, s. 3).

4.29 389 D XXX: Afgørelse nr. 138 af 17. februar 1989 om

fortolkning af artikel 22, stk. 1, litra c), nr. i), i Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 ved transplantation eller andre

kirurgiske indgreb, som kræver analyse af biologiske prøver,

når patienten ikke opholder sig i den medlemsstat, hvor analyserne

foretages (EFT C 287 af 15.11.1989, s. 3).

4.30 390 D XXX: Afgørelse nr. 139 af 30. juni 1989 om den

dato, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af de i artikel

107 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede

omregningskurser, der skal benyttes ved beregningen af visse ydelser og

bidrag (EFT C 94 af 12.4.1990, s. 3).

4.31 390 D XXX: Afgørelse nr. 140 af 17. oktober 1989 om

den omregningskurs, der af institutionen på en helt arbejdsløs

grænsearbejders bopælssted skal anvendes på den sidste

løn, denne arbejdstager modtog i den kompetente stat (EFT C 94 af

12.4.1990, s. 4).

4.32 390 D XXX: Afgørelse nr. 141 af 17. oktober 1989 om

ændring af afgørelse nr. 127 af 17. oktober 1985 om udarbejdelse

af de i artikel 94, stk. 4, og artikel 95, stk. 4, i Rådets

forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede fortegnelser (EFT C 94 af

12.4.1990, s. 5).

4.33 390 D XXX: Afgørelse nr. 142 af 13. februar 1990 om

anvendelse af artikel 73, 74 og 75 i Rådets forordning (EØF) nr.

1408/71 (EFT C 80 af 30.3.1990, s. 7).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

a) Punkt 1 finder ikke anvendelse.

b) Punkt 3 finder ikke anvendelse.

4.34 391 D 140: Afgørelse nr. 144 af 9. april 1990 om de

blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 401 - E 410 F) (EFT L

71 af 18.3.1991, s. 1).

4.35 391 D 425: Afgørelse nr. 147 af 11. oktober 1990 om

anvendelse af artikel 76 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71

(EFT L 235 af 23.8.1991, s. 21), som ændret ved:

395 D 2353:

Afgørelse nr. 155 af 6. juli 1994 (E 401 - E

411) (EFT L 209 af 5.9.1995, s. 1).

4.36 393 D 22: Afgørelse nr. 148 af 25. juni 1992 om

brugen af attesten af den lovgivning, der skal finde anvendelse (E 101) ved

udstationeringer, der ikke overstiger tre måneder (EFT L 22 af 30.1.

1993, s. 124).

4.37 393 D 825: Afgørelse nr. 150 af 26. juni 1992 om

anvendelse af artikel 77, 78 og 79, stk. 3 i forordning (EØF) nr.

1408/71 og artikel 10, stk. 1, litra b), ii), i forordning (EØF)

nr. 574/72 (EFT C 229 af 25.8.1993, s. 5), som ændret ved:

1 94 N:

Akt vedrørende vilkårene for Republikken

Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse

og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den

Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, som ændret ved

EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

Schweiz

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de

compensation, Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den

Schweiziske Kompensationskasse, Genève).

4.38 394 D 602: Afgørelse nr. 151 af 22. april 1993 om

anvendelse af artikel 10a i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 2

i forordning (EØF) nr. 1247/92 (EFT L 244 af 19.9.1994,

s. 1).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger

til forordningen:

I bilaget tilføjes følgende:

Schweiz

1. Invaliditet, alderdom og dødsfald

a) Invalideforsikring:

Schweizerische Ausgleichskasse, Genf - Caisse suisse de compensation,

Genève - Cassa svizzera di compensazione, Ginevra (Den Schweiziske

Kompensationskasse, Genève).

b) Erhvervsordning:

Sicherheitsfonds - Fonds de garantie - Fondo di garanzia LPP

(særinstitution i henhold til forbundslov om den erhvervstilknyttedes

alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning).

2. Arbejdsløshed:

Bundesamt für Wirtschaft und Arbeit, Bern - Office

fédéral du développement économique et de l

emploi, Berne - Ufficio federale dell'industria, dello sviluppo economico e

del lavoro, Berna (Forbundskontoret for Økonomi og Arbejde, Bern).

3. Familieydelser:

Bundesamt für Sozialversicherung, Bern - Office

fédéral des assurances sociales, Berne - Ufficio federale delle

assicurazioni sociali, Berna (Forbundskontoret for Socialforsikring,

Bern).

4.39 394 D 604: Afgørelse nr. 153 af 7. oktober 1993 om

de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 001, E 103 - E 127)

(EFT L 244 af 19.9.1994, s. 22).

4.40 394 D 605: Afgørelse nr. 154 af 8. februar 1994 om

de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 301, E 302 og E 303)

(EFT L 244 af 19.9.1994, s. 123).

4.41 395 D 353: Afgørelse nr. 155 af 6. juli 1994 om de

blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 401 - E 411) (EFT L

244 af 5.9.1995, s. 1).

4.42 395 D 0419: Afgørelse nr. 156 af 7. april 1995 om

prioritetsregler i forbindelse med ret til ydelser fra syge- og

moderskabsforsikringen (EFT L 249 af 17.10.1995, s. 41).

4.43 396 D 732: Afgørelse nr. 158 af 27. november 1995 om

de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 201 - E 215) (EFT L

336 af 27.12.1996, s. 1).

4.44 395 D 512: Afgørelse nr. 159 om ændring af

afgørelse nr. 86 af 24. september 1973 om forretningsordenen for og

sammensætningen af Revisionsudvalget under De Europæiske

Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres

Sociale Sikring (EFT L 294 af 8.12.1995, se. 38).

4.45 396 D 172: Afgørelse nr. 160 af 28. november 1995 om

rækkevidden af artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, angående ret til

ydelser ved arbejdsløshed for andre arbejdstagere end

grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat

i en anden medlemsstat end den kompetente stat (EFT C 49 af 28.2.1996, s.

31).

4.46 396 D 249: Afgørelse nr. 161 af 15. februar 1996 om

den refusion, som den kompetente institution i en medlemsstat skal foretage

af udgifter afholdt under et ophold i en anden medlemsstat, ifølge den

i artikel 34, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede

fremgangsmåde (EFT L 83 af 2.4.1996, s. 19).

4.47 396 D 554: Afgørelse nr. 162 af 31. maj 1996 om

fortolkning af artikel 14, stk. 1 og artikel 14b, stk. 1 i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om den lovgivning, der

finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere (EFT L 241 af

21.9.1996, s. 28).

4.48 396 D 555: Afgørelse nr. 163 af 31. maj 1996 om

fortolkning af artikel 22, stk. 1, litra a), i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 i forbindelse med personer, som får dialyse-

eller oxygenbehandling (EFT L 241 21.9.1996, s. 31).

4.49 397 D 533: Afgørelse nr. 164 af 27. november 1996 om

de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 101 og E 102) (EFT L

216 af 8.8.1997, s. 85).

4.50 397 D 0823: Afgørelse nr. 165 af 30. juni 1997 om de

blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 128 og E 128B) (EFT L

341 af 12.12.1997, s. 61).

4.51 398 D 0441: Afgørelse nr. 166 af 2. oktober 1997 om

ændring af blanketterne E 106 og E 109 (EFT L 195 af 11.7.1998, s.

25).

4.52 398 D 0442: Afgørelse nr. 167 af 2. december 1997 om

ændring af afgørelse nr. 146 af 10. oktober 1990 om fortolkning

af artikel 94, stk. 9, i Rådets forordning (EØF) nr.

1408/71 (EFT L 195 af 11.7.1998, s. 35).

4.53 398 D 0443: Afgørelse nr. 168 af 11. juni 1998 om

ændring af blanketterne E 121 og E 127 samt ophævelse af blanket

E 122 (EFT L 195 af 11.7.1998, s. 37).

4.54 398 D 0444: Afgørelse nr. 169 af 11. juni 1998 om

virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for

Databehandling under Den Administrative Kommission for Vandrende

Arbejdstageres Sociale Sikring (EFT L 195 af 11.7.1998, s. 46).

4.55 398 D 0565: Afgørelse nr. 170 af 11. juni 1998 om

ændring af afgørelse nr. 141 af 17. oktober 1989 om udarbejdelse

af de i artikel 94, stk. 4 og artikel 95, stk. 4 i Rådets

forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 omhandlede fortegnelser

(EFT L 275 af 10.10.1998, s. 40).

DEL C: RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE I

BETRAGTNING

De kontraherende parter skal tage indholdet af

følgende retsakter i betragtning:

5.1. Henstilling nr. 14 af 23. januar 1975 om udlevering af blanket E

111 til udstationerede arbejdstagere (vedtaget af Den Administrative

Kommission på dennes 139. møde den 23. januar 1975).

5.2. Henstilling nr. 15 af 19. december 1980 om afgørelse af,

hvilket sprog de blanketter skal udstedes på, som er nødvendige

ved anvendelsen af Rådets forordninger (EØF) nr. 1408/71 og nr.

574/72 (vedtaget af Den Administrative Kommission på dennes 176.

møde den 19. december 1980).

5.3. 385 Y 0016: Henstilling nr. 16 af 12. december 1984 om

indgåelse af aftaler i henhold til artikel 17 i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 (EFT C 273 af 24.10.1985, s. 3).

5.4. 385 Y 0017: Henstilling nr. 17 af 12. december 1984 om de

statistiske oplysninger, der hvert år skal tilvejebringes med henblik

på udarbejdelse af Den Administrative Kommissions beretninger (EFT C

273 af 24.10.1985, s. 3).

5.5. 386 Y 0028: Henstilling nr. 18 af 28. februar 1986 om den

lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse

arbejdstagere med deltidsbeskæftigelse i en anden medlemsstat end

bopælsstaten (EFT C 284 af 11.11.1986, s. 4).

5.6. 392 Y 19: Henstilling nr. 19 af 24. november 1992 om et

forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne ved anvendelse af

fællesskabsretten (EFT 199 af 23.7.1993, s. 11).

5.7. 396 Y 592: Henstilling nr. 20 af 31. maj 1996 om bedre

behandling af afregning af gensidige refusionskrav (EFT L 259 af 12.10.1996,

s. 19).

5.8. 397 Y 0304(01): Henstilling nr. 21 af 28. november 1996 om

anvendelse af artikel 69, stk. 1, litra a) i forordning (EØF) nr.

1408/71 på arbejdsløse, som ledsager deres

ægtefælle, der er arbejdstager, til en anden medlemsstat end den

kompetente stat (EFT C 67 af 4.3.1997, s. 3)

5.9. 380 Y 0609(03): Ajourføring af de erklæringer

fra medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet (EFT C 139 af 9.6.1980, s. 1).

6.0. 381 Y 0613(01): Erklæringer fra Grækenland i

henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af

14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet (EFT C 143 af 13.6.1981, s. 1).

6.1. 386 Y 0338(01): Ajourføring af de erklæringer

fra medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet (EFT C 338 af 31.12.1986, s. 1).

6.2. C/107/87/s. 1: Erklæringer fra medlemsstaterne, der

er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71

af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der flytter inden for Fællesskabet (EFT C 107 af 22.4.1987, s. 1).

6.3. C/323/80/s. 1: Forbundsrepublikken Tysklands og

Storhertugdømmet Luxembourgs regeringers afgivelse af meddelelse til

Rådet i medfør af artikel 8, stk. 2, og artikel 96 i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, i anledning af

indgåelse af en aftale mellem de to regeringer vedrørende

forskellige socialsikringsspørgsmål (EFT C 323 af 11.12.1980, s.

1).

6.4. L/90/87/s. 39: Erklæring fra Den Franske Republik i

medfør af artikel 1, litra j), i Rådets forordning (EØF)

nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 90 af 2.4.1987, s.

39).

Protokol til bilag II til aftalen om fri bevægelighed for

personer

Arbejdsløshedsforsikring

1. For så vidt angår arbejdsløshedsforsikring for

arbejdstagere, som har en opholdstilladelse af under et års varighed,

gælder følgende ordning:

1.1 Kun arbejdstagere, som har indbetalt bidrag i Schweiz i den i

forbundslov om tvungen arbejdsløshedsforsikring og dagpenge i

tilfælde af insolvens (LACI)7)

fastsatte minimumsperiode, og som endvidere opfylder de øvrige

betingelser for ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret

til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen på de i loven

fastsatte betingelser.

1.2 En del af de bidrag, som er blevet opkrævet for

arbejdstagere, som ikke har indbetalt bidrag i en tilstrækkelig lang

periode til at være berettiget til

arbejdsløshedsunderstøttelse i Schweiz i overensstemmelse med

punkt 1.1, overføres til deres hjemland ifølge de i punkt 1.3

fastsatte regler som tilskud til udgifterne til de ydelser, der udbetales til

disse arbejdstagere ved fuldtidsledighed; disse arbejdstagere har

således ikke ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i

Schweiz i tilfælde af fuldtidsledighed. De har dog ret til dagpenge

under ledighed ved dårligt vejr og i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens. Ydelser ved fuldtidsledighed afholdes af hjemlandet forudsat, at

arbejdstagerne stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen.

Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i Schweiz, medregnes, som om de var

blevet tilbagelagt i hjemlandet.

1.3 Den bidragsandel, som er blevet opkrævet for arbejdstagere

ifølge punkt 1.2, refunderes hvert år i overensstemmelse med

følgende bestemmelser:

a) Disse arbejdstageres bidragsandel beregnes for hvert enkelt land

på grundlag af det årlige antal beskæftigede arbejdstagere

og gennemsnittet af de bidrag, der hvert år indbetales for hver enkelt

arbejdstager (arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag).

b) En del af det således fastsatte beløb, som svarer til

arbejdsløshedsunderstøttelsens procentvise andel af alle de

øvrige under punkt 1.2 anførte ydelser, refunderes

arbejdstagernes hjemland, og Schweiz tilbageholder et beløb med

henblik på senere ydelser.8)

c) Schweiz fremsender hvert år en opgørelse over de

bidrag, som er blevet overført. Hjemlandene kan, hvis de anmoder

herom, få oplyst beregningsgrundlag og størrelsen af de

overførsler, der er blevet foretaget. Hjemlandene oplyser hvert

år Schweiz om antallet af personer, der har oppebåret ydelser ved

arbejdsløshed i henhold til punkt 1.2.

2. Overførsel af grænsearbejderes bidrag til den

schweiziske arbejdsløshedsforsikring som reguleret i de respektive

bilaterale overenskomster finder fortsat anvendelse.

3. Den ordning, der er anført i punkt 1.1 til 1.4, finder

anvendelse i 7 år regnet fra Aftalens ikrafttrædelse.

Såfremt en medlemsstat efter udløbet af 7 års-perioden har

problemer som følge af, at overførselsordningen bortfalder,

eller såfremt Schweiz har problemer i forbindelse med

sammenlægningsordningen, kan problemerne forelægges for Det

Blandede Udvalg af en af de kontraherende parter.

Bistandstillæg

Bistandstillægget

(Hilflosenentschädigung) i henhold til forbundslov om alderdoms-

og efterladteforsikring og forbundslov om invalideforsikring optegnes ved

afgørelse truffet af Det Blandede Udvalg i bilag II til Aftale om fri

bevægelighed for personer og i bilag IIa til forordning (EØF)

nr. 1408/71 ved ikrafttrædelsen af ændringerne til disse love,

som fastsætter, at disse ydelser udelukkende finansieres af det

offentlige.

Den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og

invalideforsikringsordning

Uanset bestemmelserne i artikel 10, stk. 2 i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, udbetales den overgangsydelse, der

er fastsat i forbundslov om fri overgang til den erhvervstilknyttede

alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning af 17. december 1993,

efter ansøgning til en arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, som har til hensigt at forlade Schweiz definitivt, og som

ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til

bestemmelserne i forordningens afsnit II forudsat, at den

pågældende forlader Schweiz inden 5 år efter aftalens

ikrafttrædelse.

6) NB. Gældende

fællesskabsret, som den anvendes af medlemsstaterne af Det

Europæiske Fællesskab i Det Europæiske Fællesskab

på tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale:

Principperne om sammenlægning af rettigheder til ydelser ved

arbejdsløshed og gennemførelsen heraf i det seneste

beskæftigelsesland finder anvendelse uanset beskæftigelsens

varighed.

Personer, som udøver en beskæftigelse af under et års

varighed på en medlemsstats område, kan opholde sig i denne

stat efter beskæftigelsens ophør for at søge arbejde

inden for en rimelig frist, som kan være seks måneder, og som

giver de pågældende mulighed for at undersøge tilbud om

arbejde svarende til deres faglige kvalifikationer, og for i givet fald at

træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på

ansættelse. De kan ligeledes opholde sig i den pågældende

stat efter beskæftigelsens ophør, hvis de har

tilstrækkelige finansielle midler til sig selv og deres

familiemedlemmer under opholdet uden at skulle ansøge om

bistandshjælp, og hvis de har en sygeforsikring, der dækker

samtlige risici. De ydelser ved arbejdsløshed, som de har ret til i

overensstemmelse med bestemmelserne i den nationale lovgivning eventuelt

suppleret med bestemmelserne om sammenlægning, betragtes som

finansielle midler i denne forstand. Som tilstrækkelige finansielle

midler betragtes et beløb, der overstiger den øvre grænse

for tilkendelse af bistandshjælp til landets indbyggere under

hensyntagen til deres og eventuelt deres familiemedlemmers personlige

forhold. Når denne betingelse ikke kan finde anvendelse, betragtes den

pågældendes finansielle midler som tilstrækkelige,

når de overstiger den sociale mindstepension, som udbetales af

værtslandet.

Sæsonarbejdere har ret til ydelser ved arbejdsløshed i

det seneste beskæftigelsesland uanset, om sæsonen er

udløbet. De kan opholde sig i den pågældende stat efter

beskæftigelsens ophør forudsat, at de opfylder de betingelser,

der er nævnt i det foregående stykke. Hvis sæsonarbejdere

stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i bopælslandet,

har de ret til ydelser ved arbejdsløshed i dette land i henhold til

bestemmelserne i artikel 71 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Grænsearbejdere kan stille sig til rådighed for

arbejdsformidlingen i bopælslandet eller i det seneste

beskæftigelsesland, hvis de har bevaret en personlig eller

erhvervsmæssig tilknytning i dette land og dermed har større

chancer for at blive indplaceret på arbejdsmarkedet.

Grænsearbejdere har ret til ydelser ved arbejdsløshed i den

stat, hvor de stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen.

7) På nuværende tidspunkt 6

måneder, og 12 måneder ved gentagen arbejdsløshed.

8)

Overførte bidrag for arbejdstagere, som gør brug af deres ret

til arbejdsløshedsforsikring i Schweiz efter at have indbetalt bidrag

i mindst 6 måneder - under flere ophold - fordelt over 2 år.

Bilag III

GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER

(EKSAMENSBEVISER, CERTIFIKATER OG ANDRE KVALIFIKATIONSBEVISER)

1. De kontraherende parter aftaler at anvende de

fællesskabsretsakter om gensidig anerkendelse af faglige

kvalifikationer, hvortil der er henvist, som gældende på

tidspunktet for undertegnelse af aftalen og som ændret i afsnit A i

nærværende bilag eller tilsvarende regler.

2. Med henblik på anvendelse af nærværende bilag

noterer de kontraherende parter sig de fællesskabsretsakter, hvortil

der er henvist i afsnit B i nærværende bilag.

3. Ordet " medlemsstat(er) ", der optræder i

de retsakter, hvortil der henvises i afsnit A i nærværende bilag,

anses for ud over de lande, der er omhandlet i de pågældende

fællesskabsretsakter, at omfatte Schweiz.

AFSNIT A - HENVISNINGER TIL RETSAKTER

A. GENEREL ORDNING

1. 389 L 0048: Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december

1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser

af mindst tre års varighed (EFT nr. L 19 af 24.1.1989, s.

16).

2. 392 L 0051: Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992

om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til

supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT nr. L 209 af 24.7.1992, s. 25),

som ændret ved:

394 L 0038 Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om

anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til

supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT nr. L 217 af 23.8.1994, s.

8).

395 L 0043 Kommissionens direktiv 95/43/EF af 20. juli 1995 om

ændring af bilag C og D til Rådets direktiv 92/51/EØF om

anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til

supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT nr. L 184 af 3.8.1995, s.

21).

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

397 L 0038 Kommissionens direktiv 97/38/EF af 20. juni 1997 om

ændring af bilag C til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden

generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af

Rådets direktiv 89/48/EØF (EØS-relevant tekst) (EFT nr. L

184 af 3.8.1997, s. 31).

Udarbejdelse af de schweiziske lister i henhold til bilag

C og D i direktiv 92/51/EØF vil blive behandlet i forbindelse med

anvendelsen af nærværende aftale.

B. JURIDISKE ERHVERV

3. 377 L 0249: Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts

1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af

advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT nr. L 78 af 26.3.1977, s.

17), ændret ved:

1 79 H: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Den hellenske Republiks tiltrædelse af

De Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s.

91),

1 85 I: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 302 af

15.11.1985, s. 160),

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

i artikel 1, stk. 2, indsættes følgende:

"Schweiz: Avocat/Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher,

Fürsprech/Avvocato."

4. 398 L 0005 : Europa-parlamentets og Rådets direktiv

98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse

af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er

opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

i artikel 1, stk. 2, litra a, indsættes

følgende:

"Schweiz: Avocat/Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt,

Fürsprecher, Fürsprech/Avvocato."

C. ERHVERV INDEN FOR SUNDHEDSSEKTOREN

5. 381 L 1057: Rådets direktiv 81/1057/EØF af 14. december

1981 om supplering af direktiv 75/362/EØF, 77/452/EØF,

78/686/EØF og 78/1026/EØF om gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for henholdsvis

læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje,

tandlæger og dyrlæger, for så vidt angår erhvervede

rettigheder (EFT nr. L 385 af 31.12.1981, s. 25).

Læger

6. 393 L 0016: Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993

om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig

anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser (EFT nr. L 165 af 7.7.1993, s. 1), ændret

ved:

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union

398 L 0021 : Kommissionens direktiv af 8. april 1998 om

ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om

fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig

anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser (EFT nr. L 119 af 22.4.98, s. 15).

398 L 0063 : Kommissionens direktiv af 3. september 1998 om

ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om

fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig

anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser (EFT nr. L 253 af 15.9.98, s. 24).

(a) I artikel 3 indsættes følgende:

"i Schweiz:

titulaire du diplôme fédéral de médecin

Eidgenössisch diplomierter Arzt

titolare di diploma federale di medico

délivré par le Département fédéral

de l intérieur"

(b) I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende:

"i Schweiz:

spécialiste/ Facharzt/specialista

délivré par le Département fédéral

de l intérieur"

(c) I artikel 5, stk. 3, i nedennævnte led indsættes

følgende:

anæstesiologi:

"Schweiz: anesthésiologie

Anästhesiologie

anestesiologia"

almen kirurgi:

"Schweiz: chirurgie

Chirurgie

chirurgia"

neurokirurgi:

"Schweiz: neurochirurgie

Neurochirurgie

neurochirurgia"

gynækologi-obstetrik:

"Schweiz: gynécologie et obstétrique

Gynäkologie und Geburtshilfe

ginecologia e ostetricia"

intern medicin:

"Schweiz: médecine interne

Innere Medizin

medicina interna"

oftalmologi:

"Schweiz: ophtalmologie

Ophthalmologie

oftalmologia"

oto-rhino-laryngologi:

"Schweiz: oto-rhino-laryngologie

Oto-Rhino-Laryngologie

otorinolaringoiatria"

pædiatri:

"Schweiz: pédiatrie

Pädiatrie

pediatria"

medicinske lungesygdomme:

"Schweiz: pneumologie

Pneumologie

pneumologia"

urologi:

"Schweiz: urologie

Urologie

urologia"

ortopædi:

"Schweiz: chirurgie orthopédique

Orthopädische Chirurgie

chirurgia ortopedica"

patologisk anatomi:

"Schweiz: pathologie

Pathologie

patologia"

neurologi:

"Schweiz: neurologie

Neurologie

neurologia"

psykiatri:

"Schweiz: psychiatrie et psychothérapie

Psychiatrie und Psychotherapie

psichiatria e psicoterapia"

(d) I artikel 7, stk. 2, i nedennævnte led

indsættes følgende:

plastikkirurgi:

"Schweiz: chirurgie plastique et reconstructive

Plastische und Wiederherstellungschirurgie

chirurgia plastica e ricostruttiva"

thoraxkirurgi:

"Schweiz: chirurgie cardiaque et vasculaire thoracique

Herz- und thorakale Gefässchirurgie

chirurgia del cuore e dei vasi toracici"

pædiatrisk kirurgi:

"Schweiz: chirurgie pédiatrique

Kinderchirurgie

chirurgia pediatrica"

kardiologi:

"Schweiz: cardiologie

Kardiologie

cardiologia"

gastroenterologi:

"Schweiz: gastroentérologie

Gastroenterologie

gastroenterologia"

reumatologi:

"Schweiz: rhumatologie

Rheumatologie

reumatologia"

almen hæmatologi:

"Schweiz: hématologie

Hämatologie

ematologia"

endokrinologi:

"Schweiz: endocrinologie-diabétologie

Endokrinologie-Diabetologie

endocrinologia-diabetologia"

fysiurgi:

"Schweiz: médecine physique et réadaptation

Physikalische Medizin und Rehabilitation

medicina fisica e riabilitazione"

dermato-venerologi:

"Schweiz: dermatologie et vénéréologie

Dermatologie und Venereologie

dermatologia e venereologia"

røntgendiagnostik:

"Schweiz: radiologie médicale/radio-diagnostic

Medizinische Radiologie/Radiodiagnostik

radiologia medica/radiodiagnostica"

terapeutisk radiologi:

"Schweiz: radiologie médicale/radio-oncologie

Medizinische Radiologie/Radio-Onkologie

radiologia medica/radio-oncologia "

tropemedicin:

"Schweiz: médecine tropicale

Tropenmedizin

medicina tropicale"

børnepsykiatri:

"Schweiz: psychiatrie et psychothérapie d enfants et d

adolescents

Kinder- und Jugendpsychiatrie und -psychotherapie

psichiatria e psicoterapia infantile e dell adolescenza"

nefrologi:

"Schweiz: néphrologie

Nephrologie

nefralogia"

offentlig sundhed:

"Schweiz: prévention et santé publique

Prävention und Gesundheitswesen

prevenzione e salute pubblica"

arbejdsmedicin:

"Schweiz: médecine du travail

Arbeitsmedizin

medicina del lavoro"

allergologi:

"Schweiz: allergologie et immunologie clinique

Allergologie und klinische Immunologie

allergologia e immunologia clinica"

nuklearmedicin:

"Schweiz: radiologie médicale/médecine

nucléaire

Medizinische Radiologie/Nuklearmedizin

radiologia medica/medicina nucleare"

tand-, mund- og kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som

læge og tandlæge):

"Schweiz: chirurgie maxillo-faciale

Kiefer- und Gesichtschirurgie

chirurgia mascello-facciale"

6.bis 96/C/216/03: Liste over benævnelser for eksamensbeviser,

certifikater eller andre kvalifikationsbeviser for alment praktiserende

læger, offentliggjort i overensstemmelse med artikel 41 i Rådets

direktiv 93/16/EØF (EFT C 216 af 25.7.1996)

Sygeplejersker

7. 377 L 0452: Rådets direktiv 77/452/EØF af 27. juni 1977

om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds-

og sygepleje samt om foranstaltninger, der skal lette den faktiske

udøvelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser

(EFT nr. L 176 af 15.7.1977, s. 1), som ændret ved:

1 79 H : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s. 91),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 302 af

15.11.1985, s. 160),

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

389 L 0595: Rådets direktiv 89/595/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 30.)

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 1, stk. 2, indsættes følgende:

"i Schweiz:

infirmière, infirmier, Krankenschwester, Krankenpfleger,

infermiera, infermiere"

b) i 3 indsættes følgende:

"p) i Schweiz:

infirmière diplômée en soins

généraux, infirmier diplômé en soins

généraux, diplomierte Krankenschwester in allgemeiner

Krankenpflege, diplomierter Krankenpfleger in allgemeiner Krankenpflege,

infermiera diplomata in cure generali, infermiere diplomato in cure generali,

délivré par la Conférence des directeurs cantonaux des

affaires sanitaires"

8. 377 L 0453: Rådets direktiv 77/453/EØF af 27. juni 1977

om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om

virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

(EFT nr. L 176 af 15.7.1977, s. 8), som ændret ved:

389 L 0595: Rådets direktiv 89/595/EØF 30. oktober 1989

(EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 30).

Tandlæger

9. 378 L 0686: Rådets direktiv 78/686/EØF af 25. juli 1978

om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser for tandlæger og om foranstaltninger, der skal

lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling

af tjenesteydelser (EFT nr. L 233 af 24.8.1978, s. 1), som ændret

ved:

1 79 H : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s. 91),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr L 302 af

15.11.1985, s. 160),

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 1 indsættes følgende:

"i Schweiz:

médecin dentiste, Zahnarzt, medico-dentista";

b) i artikel 3 indsættes følgende:

"p) i Schweiz:

titulaire du diplôme fédéral de

médecin-dentiste, eidgenössisch diplomierter Zahnarzt, titolare

di diploma federale di medico-dentista, delivré par le

département fédéral de l intérieur";

c) i artikel 5, punkt 1, indsættes følgende:

1. Ortodonti

"i Schweiz:

diplôme fédéral d orthodontiste, Diplom als

Kieferorthopäde, diploma di ortodontista, délivré par le

département fédéral de l

intérieur";

10. 378 L 0687: Rådets direktiv 78/687/EØF af 25. juli

1978 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser

om virksomhed som tandlæge (EFT nr. L 233 af 24.8.1978, s. 10), som

ændret ved:

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Dyrlæger

11. 378 L 1026: Rådets direktiv 78/1026/EØF af 18.

december 1978 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og

andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, omfattende foranstaltninger,

som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri

udveksling af tjenesteydelser (EFT nr. L 362 af 23.12.1978, s. 1), som

ændret ved:

1 79 H : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s. 92),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr L 302 af

15.11.1985, s. 160),

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

i artikel 3 indsættes følgende:

"p) i Schweiz:

titulaire du diplôme fédéral de

vétérinaire, eidgenössisch diplomierter Tierarzt, titolare

di diploma federale di veterinario, delivré par le département

fédéral de l intérieur";

12. 378 L 1027: Rådets direktiv 78/1027/EØF af 18.

december 1978 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte

bestemmelser om virksomhed som dyrlæge (EFT nr. L 362 af 23.12.1978, s.

7), som ændret ved:

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

Jordemødre

13. 380 L 0154: Rådets direktiv 80/154/EØF af 21. januar

1980 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser for jordemødre og om foranstaltninger, der skal

lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den fri udveksling

af tjenesteydelser (EFT nr. L 33 af 11.2.1980, s. 1), som ændret

ved:

380 L 1273: Rådets direktiv 80/1273/EØF af 22. december

1980 (EFT nr. L 375 af 31.12.1980, s. 74),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr L 302 af

15.11.1985, s. 161),

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 1 indsættes følgende:

"i Schweiz:

sage-femme, Hebamme, levatrice";

b) i artikel 3 indsættes følgende:

"p) i Schweiz:

sage-femme diplômée, diplomierte Hebamme, levatrice

diplomata, diplômes délivrés par la Conférence des

directeurs cantonaux des affaires sanitaires"

14. 380 L 0155: Rådets direktiv 80/155/EØF af 21. januar

1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser

om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder (EFT nr. L 33

af 11.2.1980, s. 8), som ændret ved:

389 L 0594: Rådets direktiv 89/594/EØF af 30. oktober

1989 (EFT nr. L 341 af 23.11.1989, s. 19.)

Farmaceuter

15. 385 L 0432: Rådets direktiv 85/432/EØF af 16.

september 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse

former for virksomhed på det farmaceutiske område (EFT nr. L 253

af 24.9.1985, s. 34).

16. 385 L 0433: Rådets direktiv 85/433/EØF af 16.

september 1985 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og

andre kvalifikationsbeviser i farmaci samt om foranstaltninger, der skal

lette den faktiske udøvelse af etableringsretten i forbindelse med

visse former for virksomhed på det farmaceutiske område (EFT nr.

L 253 af 24.9.1985, s. 37), som ændret ved:

385 L 0584: Rådets direktiv 85/584/EØF af 20. december

1985 (EFT nr. L 372 af 31.12.1985, s. 42),

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 4 indsættes følgende:

"p) i Schweiz:

titulaire du diplôme fédéral de pharmacien,

eidgenössisch diplomierter Apotheker, titolare di diploma federale di

farmacista, delivré par le département fédéral de

l intérieur".

D. ARKITEKTER OG INGENIØRER

17. 385 L 0384: Rådets direktiv 85/384/EØF af 10. juni

1985 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om

foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til

etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (EFT nr. L 223 af 21.8.1985,

s. 15), som ændret ved:

385 L 0584: Rådets direktiv 85/584/EØF af 20. december

1985 (EFT nr. L 372 af 31.12.1985, s. 1),

386 L 0017: Rådets direktiv 86/17/EØF af 27. januar 1986

(EFT nr. L 27 af 1.2.1986, s. 71),

390 L 0658: Rådets direktiv 90/658/EØF af 4. december

1990 (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 73.)

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 11 indsættes følgende:

"i Schweiz:

eksamensbeviser udstedt af écoles polytechniques

fédérales / Eidgenössische Technische Hochschulen /

Politecnici Federal : arch.dipl.EPF / dipl.Arch.ETH / arch.dipl.PF,

eksamensbeviser udstedt af l Ecole d architecture de l

Université de Genève : architecte diplômé

EAUG,

certifikater fra la Fondation des registres suisses des

ingénieurs, des architectes et des techniciens / Stiftung der

Schweizerischen Register der Ingenieure, der Architekten und der Techniker /

Fondazione dei Registri svizzeri degli ingegneri, degli architetti e dei

tecnici (REG): architecte REG A / Architekt REG A / architetto REG A,

b) artikel 15 finder ikke anvendelse.

18 98/C/217: Eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, som anerkendes af

alle medlemsstater (ajourføring af meddelelse 96/C 205 af 16 juli

1996) (EFT nr. C 217 af 11.7.1998).

E. HANDEL OG FORMIDLERVIRKSOMHED

Engroshandel

19. 364 L 0222: Rådets direktiv 64/222/EØF af 25. februar

1964 om de nærmere overgangsforanstaltninger inden for følgende

erhvervsområder: Engroshandel og formidlervirksomhed inden for handel,

industri og håndværk (EFT nr. 56 af 4.4.1964, s. 857/64).

20. 364 L 0223: Rådets direktiv 64/223/EØF af 25. februar

1964 om gennemførelse af etableringsfrihed og friudveksling af

tjenesteydelser for virksomhed inden for engroshandelen (EFT nr. 56 af

4.4.1964, s. 863/64).

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

84),

Formidlervirksomhed inden for handel, industri og

håndværk

21. 364 L 0224: Rådets direktiv 64/224/EØF af 25. februar

1964 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for formidlervirksomhed inden for handel, industri og

håndværk (EFT nr. 56 af 4.4.1964, s. 869/64), som ændret

ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s. 85),

1 79 H : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s. 89),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr L 302 af

15.11.1985, s. 155),

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 3 indsættes følgende:

Selvstændige Lønmodtagere

"I Schweiz Agent Représentant de commerce

Agent Handelsreisender

Agente Rappresentante"

Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen

22. 368 L 0363: Rådets direktiv 68/363/EØF af 15. oktober

1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for

detailhandelen (ex CITI-gruppe 612) (EFT nr. L 260 af 22.10.1968, s. 1), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

86),

23. 368 L 0364: Rådets direktiv 68/363/EØF af 15. oktober

1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for

detailhandelen (ex CITI-gruppe 612) (EFT nr. L 260 af 22.10.1968, s.

6),

Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul

og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren

24. 370 L 0522: Rådets direktiv 70/522/EØF af 30. november

1970 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for

engroshandelen med kul og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex

CITI- gruppe 6112) (EFT nr. L 267 af 10.12.1970, s. 14), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

86),

25. 370 L 0523: Rådets direktiv 70/523/EØF af 30. november

1970 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig

erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og for

formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex CITI-gruppe 6112) (EFT nr.

L 267 af 10.12.1970, s. 18).

Handel med og distribution af giftige stoffer

26. 374 L 0556: Rådets direktiv 74/556/EØF af 4. juni 1974

om de nærmere regler for overgangsforanstaltninger for virksomhed inden

for handel med og distribution af giftige stoffer og virksomhed, der

medfører erhvervsmæssig anvendelse af disse stoffer, herunder

formidlervirksomhed (EFT nr. L 307 af 18.11.1974, s. 1).

374 L 0557: Rådets direktiv 74/557/EØF af 4. juni 1974 om

gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden

for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT nr. L 307 af

18.11.1974, s. 5), som ændret ved:

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

I bilaget indsættes følgende:

"i Schweiz:

Alle giftige stoffer, der er omtalt i artikel 2 i loven om giftstoffer

(RS 814.80), og navnlig de stoffer, der opført på listen over

giftige stoffer i klasse 1, 2 og 3 i overenstemmelse med artikel 3 i

forordningen om giftige stoffer (RS 814.801)."

Erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted

27. 375 L 0369: Rådets direktiv 75/369/EØF af 16. juni

1975 om foranstaltninger, der skal fremme den faktiske udøvelse af

etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for

erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted, herunder navnlig

overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed (EFT nr. L 167

af 30.6.1975, s. 29).

Selvstændige handelsagenter

28. 386 L 0653: Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december

1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige

handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).

F. INDUSTRI OG HÅNDVÆRK

Forarbejdningsindustrien

29. 364 L 0427: Rådets direktiv 64/427/EØF af 7. juli 1964

om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig

erhvervsvirksomhed inden for de be- og forarbejdende erhverv under

CITI-hovedgrupperne 23-40 (industri og håndværk) (EFT

nr. 117 af 23.7.1964, s. 1863/64), som ændret ved:

369 L 0077: Rådets direktiv 69/77/EØF af 4. marts 1969

(EFT nr. L 59 af 10.3.1969, s. 8).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

artikel 5, stk.3, finder ikke anvendelse.

30. 364 L 0429: Rådets direktiv 64/429/EØF af 7. juli 1964

om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de be- og

forarbejdende erhverv under CITI-hovedgrupperne 23-40 (industri og

håndværk) (EFT nr. 117 af 23.7.1964, s. 1880/64), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

83).

Udvindingsindustrien

31. 364 L 0428: Rådets direktiv 64/428/EØF af 7. juli 1964

om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for

bjergværksdrift, herunder udvinding af sten og mineraler

(CITI-hovedgrupperne 11-19) (EFT nr. 117 af 23.7.1964, s. 1871/64), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

81).

Elektricitet, gas, vand og sanitære tjenester

32. 366 L 0162: Rådets direktiv 66/162/EØF af 28. februar

1966 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for brancherne

elektricitet, gas, vand og sanitære tjenester (Afdeling 5 CITI) (EFT

nr. 42 af 8.3.1966, s. 584/66), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

82).

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstilling af

drikkevarer

33. 368 L 0365: Rådets direktiv 68/365/EØF af 15. oktober

1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for

nærings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstillingen af drikkevarer

(CITI-hovedgruppe 20 og 21) (EFT nr. L 260 af 22.10.1968, s. 9), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

85).

34. 368 L 0366: Rådets direktiv 68/366/EØF af 15. oktober

1968 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig

erhvervsvirksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og

fremstillingen af drikkevarer (CITI-hovedgrupperne 20 og 21) (EFT nr.

L 260 af 22.10.1968, s. 12).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

artikel 6, stk.3, finder ikke anvendelse.

Efterforskning og udvinding af olie og naturgas

35. 369 L 0082: Rådets direktiv 69/82/EØF af 13. marts

1969 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig virksomhed med hensyn til

efterforskning og udvinding af olie og naturgas (ex hovedgruppe 13 CITI) (EFT

nr. L 68 af 19.3.1969, s. 4), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

82).

G. HJÆLPEERHVERV I FORBINDELSE MED TRANSPORT

36. 382 L 0470: Rådets direktiv 82/470/EØF af 29. juni

1982 om foranstaltninger til fremme af den faktiske udøvelse af

etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved

selvstændig virksomhed inden for visse hjælpeerhverv i

forbindelse med transport- og rejsebureauvirksomhed (ISIC-gruppe 718) og

inden for pakhus og oplagringsvirksomhed (ISIC-gruppe 720) (EFT nr.

L 213 af 21.7.1982, s. 1), som ændret ved:

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 302 af

15.11.1985, s. 156),

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 3 indsættes følgende:

"Schweiz

A. Expéditeur

Spediteur

Spedizioniere

Déclarant de douane

Zolldeklarant

Dichiarante di dogana

B. Agent de voyage

Reisebürounternehmer

Agente di viaggio

C. Entrepositaire

Lagerhalter

Agente di deposito

D. Expert en automobiles

Automobilexperte

Perito in automobili

vérificateur des poids et mesures

Eichmeister

verificatore dei pesi e delle misure"

H. FILMINDUSTRI

37. 363 L 0607: Rådets direktiv 63/607/EØF af 15. oktober

1963 til gennemførelse af bestemmelserne i den almindelige plan om

ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af

tjenesteydelser vedrørende film (EFT nr. 159 af 2.11.1963).

38. 365 L 0264: Rådets andet direktiv 65/264/EØF af 13.

maj 1965 til gennemførelsesbestemmelserne i de almindelige planer om

ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og om den frie

udveksling af tjenesteydelser vedrørende film (EFT nr. 85 af

19.5.1965, s. 1437/65), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

14).

39. 368 L 0369: Rådets direktiv 68/369/EØF af 15. oktober

1968 om gennemførelse af etableringsfrihed for filmudlåns- og

filmudlejningsvirksomhed (EFT nr. L 260 af 22.10.1968, s. 22), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

82).

40. 370 L 0451: Rådets direktiv 70/451/EØF af 29.

september 1970 om gennem førelsen af etableringsfrihed og fri

udveksling af tjenesteydelser for selvstændige erhvervsdrivende med

hensyn til filmproduktionen (EFT nr.L 218 af 3.10.1970, s. 37), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

88).

I. ANDRE SEKTORER

Forrretningsservice inden for ejendomshandel og -administration og

andre sektorer

41. 367 L 0043: Rådets direktiv 67/43/EØF af 12. januar

1967 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig virksomhed inden for:

1. "ejendomshandel og -administration (undtagen 6401)" (ex

CITI-gruppe 640)

2. "visse tjenesteydelser for erhvervslivet" (CITI-gruppe

839) (EFT nr. 10 af 19.1.1967), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s. 82).

1 79 H : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 291 af 19.11.1979, s. 89),

1 85 I : Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT nr. L 302 af

15.11.1985, s. 156),

95/1/EF, Euratom, EKSF: Tilpasning af retsakterne vedrørende

nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med

følgende tilpasning:

a) i artikel 2, stk. 3 indsættes følgende:

"I Schweiz:

courtier en immeubles,

Liegenschaftenmakler,

agente immobiliare,

gestionnaire en immeubles,

Hausverwalter,

amministratore di stabili,

régisseur et courtier en immeubles,

Immobilien-Treuhänder,

fiduciario immobiliare."

Personlige tjenesteydelser

42. 368 L 0367: Rådets direktiv 68/367/EØF af 15. oktober

1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af

tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de

personlige tjenesteydelser (ex CITI-hovedgruppe 85):

1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)

2. Hotel- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe 853) (EFT nr. L

260 af 29.10.1968, s. 16), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

86).

43. 368 L 0368: Rådets direktiv 68/368/EOEF af 15. oktober 1968

om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig

erhvervsvirksomhed inden for de personlige tjenesteydelser (ex

CITI-hovedgruppe 85):

1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe

852),

2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853) (EFT nr. L

260 af 29.10.1968, s. 19).

Forskellige former for virksomhed

44. 375 L 0368: Rådets direktiv 75/368/EØF af 16. juni

1975 om foranstaltninger, der tilsigter at fremme den effektive

udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af

tjenesteydelser inden for forskellige former for virksomhed (ex

hovedgrupperne 01 til 85 CITI) herunder navnlig overgangsforanstaltninger for

nævnte former for virksomhed (EFT nr. L 167 af 30.6.1975, s.

22).

Frisører

45. 382 L 0489: Rådets direktiv 82/489/EØF af 19. juli

1982 om foranstaltninger, der for frisører skal lette den faktiske

udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af

tjenesteydelser (EFT nr. L 218 af 27.7.1982, s. 24).

J. LANDBRUG

46. 363 L 0261: Rådets 63/261/EØF direktiv af 2. april

1963 om de nærmere regler for gennemførelse af etableringsfrihed

inden for landbruget på en medlemsstats område for statsborgere

fra Fællesskabets øvrige lande, der har arbejdet i to år

uden afbrydelse som arbejdstagere inden for landbruget i denne medlemsstat

(EFT nr. 62 af 20.4.1963, s. 1323/63), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s

14).

47. 363 L 0262: Rådets direktiv 63/262/EØF af 2. april

1963 om de nærmere regler for gennemførelse af retten til at

etablere sig på landbrugsejendomme, der i mere end to år har

ligget øde eller været ude af drift (EFT nr. 62 af 20.4.1963, s.

1326/63), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s

14).

48. 365 L 0001: Rådets direktiv 65/1/EØF af 14. december

1964 om de nærmere regler for gennemførelsen af fri udveksling

af tjenesteydelser ved virksomhed inden for landbrug og gartneri (EFT nr. 1

af 8.1.1965, s. 1/65), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

79).

49. 367 L 0530: Rådets direktiv 67/530/EØF af 25. juli

1967 om adgangen for landbrugere, der er statsborgere i en medlemsstat og som

har etableret sig i en anden medlemsstat, til frit at flytte fra en bedrift

til en anden (EFT nr. 190 af 10.8.1967, s. 1), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

79).

50. 367 L 0531: Rådets direktiv 67/531/EØF af 25. juli

1967 om anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til

forpagtningskontrakter på landbrugere, der er statsborgere i andre

medlemsstater (EFT nr. 190 af 10.8.1967, s. 3), som ændret

ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

80).

51. 367 L 0532: Rådets direktiv 67/532/EØF af 25. juli

1967 om retten for landbrugere, der er statsborgere i en medlemsstat og

etableret i en anden medlemsstat, til adgang til kooperative sammenslutninger

(EFT nr. 190 af 10.8.1967, s. 5), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

80).

52. 367 L 0654: Rådets direktiv 67/654/EØF af 24. oktober

1967 om de nærmere regler om gennemførelse af etableringsfrihed

og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed

inden for skovbrug (EFT nr. 263 af 30.10.1967, s. 6), som ændret

ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

80).

53. 368 L 0192: Rådets direktiv 68/192/EØF af 5. april

1968 om adgangen for landbrugere, der er statsborgere i en medlemsstat og

etableret i en anden medlemsstat, til at få forskellige former for

kredit (EFT nr. L 93 af 17.4.1968, s. 13), som ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

80).

54. 368 L 0415: Rådets direktiv af 20. december 1968 om adgangen

for landbrugere der er statsborgere i en medlemsstat og etableret i en anden

medlemsstat, til at få forskellige former for støtte (EFT nr. L

308 af 23.12.1968, s. 17).

55. 371 L 0018: Rådets direktiv 71/18/EØF af 16. december

1970 om de nærmere regler for gennemførelsen af

etableringsfrihed inden for selvstændig erhvervsvirksomhed med

tilknytning til landbrug og gartneri (EFT nr. L 8 af 11.1.1971, s. 24), som

ændret ved:

172 B: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber ( EFT nr. L 73 af 27.3.1972, s.

80).

K. FORSKELLIGT

56. 85 D 0368: Rådets beslutning af 16. juli 1985 om

sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne

opnåede kvalifikationer (EFT nr. L 199 af 31.7.1985, s. 56).

AFNIT B - AKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER TAGER TIL EFTERRETNING

De kontraherende parter tager følgende akter til

efterretning:

Generelt

57. C/81/74/p.1: Kommissionens bekendtgørelse vedrørende

beviser, erklæringer og attester, som kræves i de indtil den 1.

juni 1973 af Rådet udstedte direktiver om etablering og fri udveksling

af tjenesteydelser, og som vedrører vandel, at der ikke har

været tale om konkurs, arten og varigheden af den erhvervsvirksomhed,

som er udøvet i det seneste opholdsland (EFT nr. C 81 af 13.7.1974, s.

1).

58. 74 Y 0820(01): Rådets Resolution af 6. juni 1974 om gensidig

anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

(EFT nr. C 98 af 20.8.1974, s. 1).

Generel ordning

59. 89 L 0048: Rådets og Kommissionens erklæring om

Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om

indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser

af mindst tre års varighed (EFT nr. L 19 af 24.1.1989, s.

23).

Læger

60. 75 X 0366: Rådets henstilling af 16. juni 1975 om

statsborgere i storhertugdømmet Luxembourg, der er indehavere af et

eksamensbevis for læger udstedt i et tredjeland (EFT nr. L 167 af

30.6.1975, s. 20).

61. 75 X 0367: Rådets henstilling af 16. juni 1975 om den

kliniske lægeuddannelse (EFT nr. L 167 af 30.6.1975, s. 21).

62. 75 Y 0701(01): Rådets erklæringer i forbindelse med

vedtagelsen af teksterne vedrørende den fri ret til etablering og fri

udveksling af tjenesteydelser for læger i Fællesskabet (EFT nr. C

146 af 1.7.1975, s. 1).

63. 86 X 0458: Rådets henstilling af 15. september 1986 om

statsborgere i storhertugdømmet Luxembourg, der er indehavere af et

eksamensbevis for alment praktiserende læger, udstedt i et tredjeland

(EFT nr. L 167 af 30.6.1975, s. 30).

64. 89 X 0601: Kommissionens henstilling af 8. november 1989 om

uddannelse af sundhedspersonale i kræftsygdomme (EFT nr. L 346 af

27.11.1989, s. 1).

Tandlæger

65. 78 Y 0824(01): Erklæring vedrørende direktivet om

samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om

virksomhed som tandlæge (EFT nr. C 202 af 24.8.1978, s. 1).

Dyrlæger

66. 78 X 1029: Rådets henstilling af 18. december 1978

vedrørende statsborgere i storhertugdømmet Luxembourg, der er

indehavere af et eksamensbevis for dyrlæger udstedt i et tredjeland

(EFT nr. L 362 af 23.12.1978, s. 12).

67. 78 Y 1223(01): Erklæringer vedrørende direktivet om

gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser for dyrlæger omfattende foranstaltninger der skal

lette den faktiske gennemførelse af etableringsretten og den frie

udveksling af tjenesteydelser (EFT nr. C 308 af 23.12.1978, s. 1).

Farmaceuter

68. 85 X 0435: Rådets henstilling af 16. september 1985 om

statsborgere i storhertugdømmet Luxembourg, der er indehavere af et

eksamensbevis for farmaceuter, udstedt i et tredjeland (EFT nr. L 253 af

24.9.1985, s. 45).

Arkitektur

69. 85 X 0386: Rådets henstilling af 10. juni 1985 om indehavere

af et eksamensbevis på arkitekturområdet udstedt i et tredjeland

(EFT nr. L 223 af 21.8.1985, s. 28).

Engroshandel

70. 65 X 0077: Kommissionens henstilling af 12. januar 1965 til

medlemsstaterne om beviser for udøvelse af erhvervsmæssig

virksomhed i oprindelseslandet, som fastsat i artikel 4, stk. 2 i

Rådets direktiv 64/222/EØF (EFT nr. 24 af 11.2.1965, s. 413/65)

(foreligger ikke på dansk).

Industri og håndværk

71. 65 X 0076: Kommissionens henstilling af 12. januar 1965 til

medlemsstaterne om beviser for udøvelse af erhvervsmæssig

virksomhed i oprindelseslandet, som fastsat i artikel 4, stk. 2 i

Rådets direktiv 64/427/EØF (EFT nr. 24 af 11.2.1965, s. 410/65)

(foreligger ikke på dansk).

72. 69 X 0174: Kommissionens henstilling af 22. maj 1969 til

medlemsstaterne om beviser for udøvelse af erhvervsmæssig

virksomhed i oprindelseslandet, som fastsat i artikel 5, stk. 2, i

Rådets direktiv 68/366/EØF (EFT nr. L 146 af 18.6.1969, s. 4)

(foreligger ikke på dansk).

PROTOKOL OM SEKUNDÆRBOLIGER I DANMARK

"De kontraherende parter er enige om, at protokol nr.

1 til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om

ejendomserhvervelse i Danmark også finder anvendelse på denne

aftale i forbindelse med schweiziske statsborgeres erhvervelse af ejendomme,

der ikke er helårsboliger, i Danmark".

PROTOKOL OM ÅLANDSØERNE

"De kontraherende parter er enige om, at protokol nr.

2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Finlands

tiltrædelse af Den Europæiske Union om Ålandsøerne

også finder anvendelse på denne aftale".

Bemærkninger til

forslaget

1. Med henblik på at udbygge

samarbejdet mellem EU og Schweiz blev der i 1994 indledt forhandlinger om

aftaler inden for syv sektorer: fri bevægelighed for personer,

luftfart, landtransport, handel med landbrugsprodukter, offentlige

indkøb, gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (fjernelse

af tekniske handelshindringer) samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde

(forskning). Forhandlingerne blev tilendebragt i 1999.

De syv sektoraftaler, som betragtes som en samlet pakke,

blev undertegnet i forbindelse med rådsmødet (udenrigsministre)

i Luxembourg den 21. juni 1999. Den 8. oktober 1999 godkendtes aftalerne af

det schweiziske forbundsparlaments to kamre, ligesom en folkeafstemning i

Schweiz den 21. maj 2000 gav tilslutning til aftalerne.

2. Sektoraftalen om fri bevægelighed for personer er

blandet kompetence og skal ratificeres af såvel Fællesskabet som

medlemsstaterne. De øvrige sektoraftaler er

fællesskabskompetence.

Visse dele af aftalen om fri bevægelighed for

personer vedrører bestemmelser under afsnit IV i tredje del af

EF-traktaten. Det drejer sig bl.a. om aftalens artikler om retten til

ligebehandling med henblik på adgang til at udøve

økonomisk aktivitet. Som følge af Danmarks forbehold for

EU-samarbejdet i søjle 1 om retlige og indre anliggender er disse dele

af aftalen ikke bindende for Danmark som en fællesskabsforpligtelse. De

pågældende dele af aftalen vil derfor blive bindende for Danmark

som almindelig folkeretlig traktatsret.

Danmark vil efter national ratifikation deltage fuldt ud i

aftalen, dels gennem Fællesskabet, dels på mellemstatsligt plan.

3. Formålet med aftalen om fri bevægelighed er

at give statsborgere fra henholdsvis EU og Schweiz mulighed for indrejse

på den anden parts område med henblik på at tage ophold,

adgang til lønnet økonomisk aktivitet, herunder etablering som

selvstændig erhvervsdrivende, og ret til at blive boende på de

kontraherende parters område efter ophør af økonomisk

aktivitet. Nære familiemedlemmer tillades uanset

pågældendes nationalitet indrejse og meddeles opholdstilladelse

af samme varighed som den opholdstilladelse, der er udstedt til den person,

til hvis familie pågældende hører.

Aftalen udvider i alt væsentligt EU-retten om

personers fri bevægelighed til at omfatte Schweiz.

En lønmodtager må således ikke

forskelsbehandles på grundlag af sin nationalitet med hensyn til

beskæftigelses- og arbejdsvilkår. Endvidere nyder

lønmodtageren og dennes familie samme skattemæssige og sociale

fordele som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer.

En lønmodtager, som har beskæftigelse af

mindst ét års varighed hos en arbejdsgiver i værtsstaten,

meddeles som udgangspunkt en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode

på 5 år. Er beskæftigelsesperioden af over 3 måneders

men højst 1 års varighed, udstedes opholdstilladelsen for

beskæftigelsens forventede varighed. En lønmodtager, som har

beskæftigelse af en varighed på indtil tre måneder,

behøver ingen opholdstilladelse. Såfremt

beskæftigelsesforholdet ophører, og personen uforskyldt bliver

arbejdsløs, kan opholdstilladelsen ikke efterfølgende inddrages

med denne begrundelse alene.

De kontraherende parters statsborgere gives ret til at

opholde sig på den anden parts område i indtil seks måneder

med henblik på at søge arbejde.

Som følge af aftalen omfattes Schweiz af

koordineringsreglerne for arbejdsløshedsydelser, hvilket bl.a.

medfører, at der ved afgørelse om tildeling af ydelser kan

medregnes forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i en anden

stat, der er omfattet af koordineringsreglerne, til opfyldelse af

betingelserne for ret til ydelser.

Opholdstilladelse til personer, der ikke udøver

økonomisk aktivitet, betinges af, at de pågældende over

for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at de

pågældende for sig selv og deres familiemedlemmer råder

over tilstrækkelige finansielle midler til ikke at skulle anmode om

social bistand under opholdet samt en sygeforsikring, der dækker

samtlige risici.

Enhver restriktion for grænseoverskridende levering

af tjenesteydelser, som ikke overstiger 90 effektive arbejdsdage pr.

kalenderår, fjernes. Personer, der ønsker at opholde sig

på de kontraherende parters område med henblik på at levere

tjenesteydelser af indtil 90 dages varighed, behøver ingen

opholdstilladelse. Personer, der ønsker ophold med henblik på

levering af tjenesteydelser af længere varighed, indrømmes den

nødvendige opholdstilladelse. I en fælles erklæring

knyttet til aftalen forpligtes parterne til så snart som muligt at

indlede forhandlinger om en almindelig liberalisering af udveksling af

tjenesteydelser på basis af Fællesskabets regelværk.

Indrejse på de kontraherende parters område

sker alene mod forevisning af gyldigt identitetskort eller pas. De

kontraherende parter kan således hverken kræve indrejsevisum

eller nogen tilsvarende forpligtelse for den anden parts statsborgere.

For at lette adgangen til at udøve lønnede

og selvstændige aktiviteter samt levere tjenesteydelser sikrer aftalen

den nødvendige gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater

og andre kvalifikationsbeviser.

Aftalen giver statsborgere fra den ene part ret til

erhvervelse af fast ejendom på den anden parts område, forudsat

at ejendommen har tilknytning til udøvelsen af de rettigheder, som

indrømmes i henhold til aftalen. I en protokol til aftalen

fremgår det, at protokol nr. 1 til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab om ejendomserhvervelse i Danmark også

finder anvendelse på denne aftale i forbindelse med schweiziske

statsborgeres erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i

Danmark (sommerhuse).

Aftalen indeholder visse overgangsbestemmelser. Herunder

har Schweiz mulighed for i fem år at opretholde visse kvantitative

begrænsninger for EU-landenes statsborgeres adgang til økonomisk

aktivitet under ophold i Schweiz. Aftalen indeholder endvidere en

overgangsordning på syv år for Schweiz i forhold til

arbejdsløshedsforsikring af personer med opholdstilladelse af under et

års varighed.

4. Der nedsættes et blandet udvalg bestående

af repræsentanter for de to parter, som er ansvarligt for forvaltningen

og en korrekt anvendelse af aftalen. Det blandede udvalg træder sammen

mindst én gang årligt. Herudover kan det mødes efter

behov, f.eks. i tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale

vanskeligheder. Parterne kan indbringe enhver tvist, som vedrører

fortolkningen eller anvendelsen af aftalen, for det blandede udvalg.

Aftalen indgås for en indledende periode på

syv år. Den videreføres på ubestemt tid, medmindre Det

Europæiske Fællesskab eller Schweiz opsiger aftalen inden

udløbet af den indledende periode.

5. Aftalen og de dertil knyttede tekster vil ikke give

anledning til lovændringer i Danmark. De nødvendige tilpasninger

vil kunne gennemføres administrativt. Aftalen vurderes kun at få

helt ubetydelige finansielle konsekvenser for den offentlige sektor, ligesom

de administrative konsekvenser vil være meget begrænsede.

Lignende dokumenter