Kommunes pligt til overtagelse af ejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kommunes pligt til overtagelse af ejendomme
Begæring om, at
Slagelse Kommune skal overtage 2 ejendomme tilhørende Hunsballe Frø A/S, jf.
planlægningslovens § 48.
Taksationskommissionen modtog den 14. februar 2001 fra
advokat Mogens Moe, København på vegne Slagelse Kommune anmodning om at
træffe
afgørelse i en sag, hvor Hunsballe Frø A/S har fremsat krav om, at Slagelse
Kommune skal overtage 2 af aktieselskabets ejendomme i Slagelse, jf.
planlægningslovens § 48.
Taksationskommissionen har den 19. december 2001 besigtiget
de omhandlede ejendomme og forhandlet med repræsentanter for kommunen og
aktieselskabet om det fremsatte krav. Der er af advokaterne for Slagelse
Kommune og Hunsballe Frø A/S afgivet indlæg om den fremsatte begæring.
Hunsballe Frø A/S har nedlagt påstand om, at Slagelse
Kommune tilpligtes at overtage aktieselskabets ejendomme, matr. nr. e 1-ci og
1-da begge Antvorskov Hovedgård, Slagelse jorder.
Slagelse Kommune har nedlagt påstand om frifindelse.
Parterne er enige om, at taksationskommissionen ikke ved
denne behandling af sagen skal fastsætte en evt. overtagelsessum.
Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd. er ifølge tingbogen af areal
29.051 m2. Ejendommen er pr. 1. januar 2001 ansat i ejendomsværdi
til 11.300.000 kr., heraf grundværdi 497.600 kr. Ejendommen er samvurderet
med
ejendommen matr. nr. 13 samme steds., der ifølge tingbogen er af areal 11.470
m2.
Ejendommen, matr. nr. 1-da samme steds er ifølge tingbogen af areal 1.105
m2
og er pr. 1. januar 2001 ansat i ejendomsværdi til 880.000 kr., heraf
grundværdi 210.000 kr.
Læs alt
Af sagens bilag og det i øvrigt oplyste fremgår:
Hunsballe Frø A/S erhvervede i 1940 matr. nr. 1-ci
Antvorskov Hovedgaard. Aktieselskabet har derefter til i 2001 drevet
frøforædlingsvirksomhed fra ejendommen. Til brug for virksomheden er der
gennem
årene opført flere produktions- og lagerbygninger. Naboejendommen, matr. nr.
1-da samme steds er erhvervet i 1950 og er bebygget med et beboelseshus, der
har været brugt som funktionærbolig, men nu er udlejet.
Ved skrivelse af 20. december 1973 meddelte
Byudviklingsudvalget for Slagelse-Egnen afslag på tilladelse til udvidelse af
bygningerne med 2 haller hver på 1.000 m2
umiddelbart øst for de
eksisterende bygninger. I skrivelsen hedder det:
Det fremgår af sagen, at arealet helt er omfattet af
fredningsbælterne ved motorvejen og Ny Næstvedvej, og at de nye bygninger
agtes
opført mindre end 100 meter fra Antvorskov ruiner.
Fredningsplanudvalget ... har meddelt, at de eksisterende
bygninger er uheldigt placeret for tæt ved Antvorskov ruin, og at den
påtænkte
udvidelse vil medføre en forringelse af udsigten til ruinen, ligesom
afstanden
til denne fra nærmeste bygningshjørne kun bliver ca. 40 meter. Udvalget
finder
det ud fra en æstetisk betragtning meget uheldigt at placere yderligere
byggeri
så tæt ved ruinen, og fraråder, at det ansøgte imødekommes.
Slagelse byråd ... at man må fraråde, at fredningslinjerne
overskrides.
Hunsballe Frø sendte den 8. januar 1974 Byudviklingsudvalget
en ny ansøgning om at måtte bygge en lagerhal på 48 x 30 m2. I
ansøgningen hedder det:
Der vil næppe senere blive bedt om tilladelser til nye
bygningsudvidelser, idet selskabet ikke er interesseret i en større
ekspansion.
Overfredningsnævnet meddelte den 28. juni 1974 dispensation
til opførelse af en lagerhal øst for de eksisterende bygninger og på nogle
nærmere vilkår. Skrivelsen sluttes således:
Det tilføjes, at tilladelse i henhold til naturfredningsloven
til yderligere udvidelse af ejendommen ikke kan forventes ...
Af midlertidige § 15-rammer godkendt af Slagelse byråd den
22. maj 1978 fremgår:
Fremtidige parker
D38-D42
For områderne:
Nr. D 38 (Antvorskov ruin)
gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En
lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. at områderne
anvendes til offentlige friarealer (bypark, landbrug, skovbrug o.lign).
b. at der ikke må opføres bebyggelse i området. ...
c. ...
d. at område D 38 disponeres efter en samlet plan med særlig
hensyntagen til Antvorskov ruin.
Den 8. juli 1985 meddelte Slagelse Kommune på nærmere vilkår
Hunsballe Frø byggetilladelse til at opføre en 787 m2
stor
lagerbygning med et rumfang på 5.740 m3
på matr. nr. 1-cl Antvorskov
Hgd. Vestsjællands Amt gav zonetilladelse mod tinglysning af deklaration om
beplantning m.m.
I
Slagelse Kommunes kommuneplan for 1987-1996 fandtes følgende bestemmelser:
4.D.12 Antvorskov ruin
a. området anvendes tilfriarealer (bypark m.v.)
b. Der må ikke opføres ny bebyggelse i området bortset fra
bebyggelse, som er nødvendig for besøgende til Antvorskov ruin
(toiletbygning,
information- og kioskanlæg og lignende).
c. Området skal disponeres efter en samlet plan med særlig
hensyntagen til Antvorskov ruin, og således at dette områdes historiske og
rekreative værdier fremhæves.
Hashøj Kommune vedtog i oktober 1991 en lokalplan for et
frøavlscenter i Sludstrup på Hunsballegård. Hunsballe Frø opførte ikke det
påtænkte frøavlscenter.
Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Calmar, Slagelse skrev den
14. november 1994 til Hunsballe Frø, at han s.d. ved et møde med borgmester
Jens Jørgensen, Slagelse Kommune havde afleveret udkast til en købsaftale,
hvorefter kommunen af Hunsballe Frø skulle købe ejendommene, matr. nr. 1-ci
og
1-da begge Antvorskov Hovedgård for 7,5 mio. kr. til overtagelse pr. 20. juli
1995 og med en lejeaftale om, at Hunsballe Frø kunne bruge bygningerne frem
til
den 1. august 1996 for en leje af 0,6 mio. kr. Ejendommen, matr. nr. I-cl
Antvorskov Hgd. betegnes i udkastet som en forretningsejendom med beboelse,
og
matr. nr. 1-da samme steds som en beboelsesejendom (parcelhus).
Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd. blev ved årsreguleringen pr.
l. januar 1995 ansat i ejendomsværdi til 7.020.000 kr., heraf grundværdi
314.500 kr. Matr. nr. 1-da samme steds blev ved samme årsregulering ansat i
ejendomsværdi til 520.000 kr., heraf grundværdi 210.000 kr.
Der fremkom i januar 1995 en avisartikel, hvori det bl.a.
hedder:
Jeg fornemmer, at stemningen blandt byrådspolitikerne går i
retning af, at Hunsballe jævnes med jorden. Borgmester Jens Jørgensen (C)
siger
det med lidt forsigtighed, men understreger sin egen overbevisning med, at
bygningerne på Hunsballevej 2-4 er grimme.
Bygningerne som de ligger, er ikke den smukkeste portal til
Slagelse, som borgmesteren udtrykker det lidt udglattende.
Det handler om velkomstcenter, det handler om
turistattraktioner i Slagelse og det handler om regionplanlægning. ... Jeg
har
bedt forvaltningen om at overveje, hvilke muligheder, der er i hele området.
Vi
arbejder bredt, siger borgmesteren, der dermed har frigjort sig fra tanken
om,
at Hunsballe-bygningerne skal bruges til noget bestemt. Vi har aldrig drøftet
bygningerne som særskilt punkt, men som jeg fornemmer stemningen, så er der
ingen interesse i, at kommunen overtager Hunsballe-bygningerne på de udbudte
vilkår, det vil sige til en pris af godt syv mio. kr. Det kunne godt være, at
vi ville købe til grundprisen, fastslår Jens Jørgensen.
Byrådet i Slagelse Kommunes godkendte den 16. juni 1997
"Kommuneplan 1997-2009". Heraf fremgår:
De anvendelser, der er brugt i rammerne er følgende:
D - serviceområde
[På kort visende
arealanvendelse i Sydbyen viser signaturen for Antvorskov ruin områdets
anvendelse som "kolonihave, idræt. park m.v." medens signaturen for
"Slipset" viser anvendelse som "erhvervmindre
miljøbelastende"]
Området omkring Antvorskov ruin bør udformes
som en offentlig tilgængelig park.
4. C 3 "Slipset"
Området må
kun anvendes til transportcenter. ...
4.D.12 Antvorskov ruin
a.
Området anvendes til
kulturelle/turistmcessige formål, herunder funktioner, der knytter sig til
Antvorskov ruin.
b.
Området skal disponeres efter en samlet plan
hvorefter en bygningsmæssig udtynding i området skal finde sted, idet der dog
samtidig åbnes mulighed for ombygning med mindre glasbygninger,
forbindelsesgange o.lign.
Der skal
disponeres med særlig hensyntagen til Antvorskov ruin, således at områdets
historiske og rekreative værdier fremhæves.
[Under generelle
bestemmelser findes i et skema markeringer, hvoraf kan udledes, at der i
D-områder kun kan etableres bolig sammen med A-virksomheder efter særlig
godkendelse]
Slagelse Kommune underrettede ved brev af 10. juli 1997
Hunsballe Frø om den godkendte kommuneplan. Af brevet fremgår:
Idagårdfonden og Hunsballe Frø har ved brev af 20.3.97 gjort
indsigelse mod kommuneplanen.
Det foreslås, at området omkring Antvorskov ruin, omfattende
bl.a. Hunsballe, overføres fra den nuværende anvendelsesform til areal for
miljØbelastende virksomhed med anmeldelsespligt. ...
Det er byrådets opfattelse, at området omkring Hunsballe Frø
bør fastholdes og udbygges med henblik på rekreativ anvendelse, uagtet
virksomheden har sine bygninger liggende i området. ...
Byrådet er iøvrigt af den opfattelse, at der må findes plads
til Hunsballe Frø på kommunens erhvervsarealer andet steds i kommunens
periferi. Slagelse Kommune vil i den forbindelse være virksomheden
behjælpelig
ud fra nogle helhedsbetragtninger angående dette forhold.
Idagårdfonden og Hunsballe Frø gjorde i et fælles brev af 5.
september 1997 indsigelse mod kommuneplanen og skrev:
Vi skal især understrege de økonomiske
aspekter i sagen. Det har således siden vedtagelsen af den sidste kommuneplan
i
1987 vist sig umuligt for Hunsballe Frø at afhænde ejendommen ved Antvorskov,
selv om den har været til salg i 7 år. Kommunen har ikke ønsket at købe
ejendommen og private potentielle købere har veget tilbage for at købe pga.
de
meget restriktive anvendelsesmuligheder der er. Der er reelt tale om en
væsentlig hindring for, at Hunsballe Frø kan udvikle sig i overensstemmelse
med
udviklingsmulighederne indenfor frøbranchen.
Afdelingschef Uno Rasmussen, Slagelse Kommune havde den 15.
december 1997 et møde med arkitekt Jens Bj. Thorláksson om udbygningsplaner
for
Hunsballe Frø A/S. Af Uno Rasmussens notat om mødet fremgår:
Thorláksson oplyste, at det er firmaets hensigt at anmode om
en større udbygning af firmaets eksisterende virksomhed ved Sdr. Ringgade.
Firmaet var opmærksom på, at man sandsynligvis ville få et
afslag på en sådan ansøgning, idet den ville være i strid med kommuneplanen
samt flere fredningsbestemmelser og byggeliniebestemmelser ...
Firmaets advokat havde imidlertid oplyst, at såfremt man fik
et afslag på udbygning i området, måtte kommunen udarbejde lokalplan og
herigennem udlægge arealet,
jvf.
kommuneplanens
bestemmelse, til offentlige formål. Han var så efterfølgende af den
opfattelse,
at kommunen måtte overtage anlægget.
Jeg bekræftede overfor arkitekten, at man sandsynligvis ville
få det afslag, man var interesseret i, men at kommunen formentlig ikke ville
udarbejde lokalplan samt efterfølgende ikke var interesseret i at overtage
bygningsanlægget på denne baggrund.
Jeg oplyste ham iøvrigt omkring de nye bestemmelser for
området,
jvf.
indsigelsen fra
Kulturkredsen, i henhold til hvilken området er udlagt til kulturelle formål,
jvf.
anvendelse omkring Antvorskov Ruin.
Arkitekten oplyste endvidere, at virksomheden var inde i en
stærk vækstperiode, hvor virksomhedens produktion indenfor de sidste 7-8 år
var
blevet fordoblet. Det var derfor bydende nødvendigt for virksomheden på
nuværende tidspunkt at få skabt en fornuftig udbygningsplanlægning. Man havde
gode erfaringer med en tilsvarende udbygning, som var foretaget i Holstebro.
Arkitekten oplyste, at virksomhedens umiddelbare behov var ca.
10.000 m2. Skulle der endvidere være en reserve, måtte man antage,
at bygningsarealet over en årrække kom op på ca. 20.000 m2. ...
Det er min opfattelse, at såfremt kommuneplanens bestemmelse
angående kulturel anvendelse i området skal nyde fremme, skal det offentlige
på
en eller anden måde involveres økonomisk i projektet. ...
Den 5. januar 1998 fremsendte arkitekt Jens Bj. Thorláksson,
Alleens Tegnestue, Slagelse på vegne Hunsballe Frø A/S en ansøgning, hvoraf
fremgår:
... om tilladelse til at udføre den anførte udvidelse og
ombygning af eksist. frøavlscenter Hunsballe Frø.
Beliggende Kongevejen 6, matr. nr. 1-ci og 1-ch Antvorskov
hovedgård. Eksist. grundareal 29.185 m2.
Udvidelse som angivet på vedlagte oversigtsplaner
:
Samlet udvidelse andrager 4.500 m2
Ombygning andrager den samlede eksist. bebyggelse 6.200 m2
Ifølge et notat af 4. marts 1998 udfærdiget af Uno Rasmussen
forhørte arkitekt Thorlaksson sig den 2. s.m. om muligheden for at etablere
et
kontordomicil på Hunsballes ejendom ved motorvejen. Af notatet fremgår:
Jeg meddelte ham, at kommuneplanen bestemte, at området skulle
udlægges til bypark, og der således ikke var mulighed for at bygge på
ejendommen. Jeg meddelte dog i samme åndedrag, at såfremt Hunsballe ville
sælge
sit nuværende bygningsanlæg til en anden virksomhed, som ville drive en
beslægtet virksomhed, som den der i dag finde sted, f. eks. lagervirksomhed,
vognmandsvirksomhed eller lign., var dette muligt ud fra bestemmelsen om, at
eksisterende forhold kan fortsætte som hidtil.
Stillet overfor dette alternativ var det måske ikke så dårligt
med et kontordomicil udformet ud fra nogle arkitektoniske helhedsprincipper,
som på en smukkere måde ville tegne byen fra motorvejen end den bebyggelse,
som
i dag findes på ejendommen.
Alternativet er måske, at Slagelse Kommune i stedet skal
betale for ejendommen samt nedrivning af bygningsanlæg.
Jeg meddelte iøvrigt, at Slagelse Kommune var meget
interesseret i at indgå i en drøftelse med interessenterne med henblik på
servicering af deres projekt.
Af notat af 18. marts 1998 fra Uno Rasmussen fremgår, at der
blev aftalt et møde om frøcentrets udvidelsesplaner til den 26. s.m. i
Holstebro, hvori kommunaldirektøren skulle deltage. Teknisk forvaltning
afventede udfaldet af dette møde. Og af notat af 14. juli 1998 fra Uno
Rasmussen fremgår, at arkitekt Thorláksson på et møde dagen før forelagde
muligheden for en evt. udbygning af frøcentret. Uno Rasmussen anfører i
notatet, at han meddelte arkitekt Thorláksson, at der formentlig kunne tegnes
et byggefelt med hensyntagen til frednings- og vejbyggelinierne, at
bebyggelse
i området ville være i strid med kommuneplanens almindelige bestemmelser, men
at spørgsmålet tidligere havde været drøftet med kommunaldirektør og
borgmester, som havde tilkendegivet en positiv holdning, såfremt spørgsmålet
kunne løses. En evt. realisering af projektet ville forudsætte udarbejdelse
af
kommuneplantillæg og lokalplan.
Skov- og Naturstyrelsen afgav den 13. august 1998 følgende
udtalelse:
Vedr.: Antvorskov klosterruin, fr.nr. 3622:18, udvidelse af
bebyggelse på naboejendom.
Antvorskov kloster, der må betragtes som et nationalt
betydningsfuldt fortidsminder, er i dag presset landskabeligt af motorvejen
og
industribebyggelsen på naboejendommen. Skov- og Naturstyrelsen finder en
yderligere forringelse af fortidsmindets omgivelser uacceptabel. Styrelsen
kan
derfor ikke anbefale, at kommuneplanen ændres for at muliggøre en udbygning
af
frøavlscenteret. Styrelsen vil i givet fald nedlægge veto mod en lokalplan
med
dette indhold. Styrelsen vil ligeledes anke en eventuel dispensation, til
bebyggelse og etablering af vej- og parkeringsanlæg inden for
beskyttelseszonen
til Naturklagencevnet. Det skal her bemærkes, at den på den fremsendte
tegning
viste beskyttelseslinie ikke er korrekt afsat. Beskyttelseszonen regnes fra
fortidsmindets ydre begrænsning, hvilket i dette tilfælde vil sige, den
udvendige side af det dige, der afgrænser det fredede areal mod sydvest.
Skov- og Naturstyrelsen finder, at arealerne syd og øst for
den eksisterende bebyggelse, hvor der tidligere er fundet ruiner af
Antvorskov
kloster og slots avlsbygninger, af både arkæologiske og landskabelige årsager
fortsat bør fremstå som græsklædte arealer.
Slagelse Kommune sendte den 19. august 1998 en kopi af Skov-
og Naturstyrelsens udtalelse til arkitekt Thorláksson, som den 16. oktober
1998
underrettede Hunsballe Frø A/S om udtalelsen og om, at Slagelse Kommunes
tekniske forvaltning klart havde afvist at tillade udvidelse og ombygning af
frøcentrets bygningsanlæg. Arkitekten anførte, at han stadig savnede en
regulær
skrivelse fra kommunen angivende afslag og begrundelse.
Den 28. oktober 1998 skrev Slagelse Kommune, Teknisk
Forvaltning således til arkitekt Thorláksson:
Planlcegningsmcessige - Administrative tilkendegivelser
ang. ejendommen Kongeveien 6.
Alleens Tegnestue har på vegne af Frøavlscentret Hunsballe Frø
til Slagelse Kommune ansøgt om principiel tilladelse til udvidelse af
frøcentrets bygningskompleks.
Tegnestuen har efterfølgende telefonisk anmodet om forskellige
administrative tilkendegivelser ang. sagen, herunder:
1. Forhold til fredningsbyggelinien mod Antvorskov Ruin.
2. Forhold til kommuneplanbestemmelserne.
3. Mulighed for opførelse af firmadomicil.
Teknisk Forvaltning skal i den anledning udtale:
Ang. 1 skal der henvises til tidligere besvarelse af 19.8.98
med kopi af brev fra Miljø- og Energiministeriet, hvor ministeriet
tilkendegiver, at der ikke kan forventes dispensation for
fredningsbyggelinierne imod Antvorskov Ruin.
Ang. 2 skal det oplyses,
jvf.
tidligere besvarelse
i
forbindelse
med kommuneplandebatten, at området i kommuneplanen er udlagt til
kulturelle/turistmæssige formål. Der kan derfor ikke forventes tilladelse til
opførelse af nye større produktions- og lagerbygninger i strid med
kommuneplanens bestemmelser, hvorimod Teknisk Forvaltning ikke ser problemer
i
forhold til mindre tilbygninger.
Ang. 3 skal det oplyses, at der tidligere er givet positiv
kommunal tilkendegivelse med henblik på en evt. mulighed for opførelse af et
firmadomicil på ejendommen. En forudsætning er imidlertid en ændring af
kommuneplanen samt udarbejdelse af lokalplan.
Af Uno Rasmussens notat om et møde den 1. februar 1999
mellem p.d.e.s Torkil Jørgensen og Uno Rasmussen for Slagelse Kommune og
p.d.a.s direktørene Steen Kisselhegn og Bent Fischer samt advokat Søren Smith
Knudsen for Hunsballe Frø fremgår:
Mødet konkluderede i en undersøgelse af følgende 3 muligheder
for ejendommen:
1. Virksomheden bliver på ejendommen
Hunsballe Frø bliver på stedet og foretager de fornødne mindre
bygningsmæssige korrektioner af hensyn til virksomhedens drift. Virksomheden
vil i denne konstruktion skulle anvende tiloversblevne landbrugsbygninger på
Idagård.
Teknisk Forvaltning henledte i den forbindelse opmærksomheden
på, at både virksomhedens areal ved Kongevejen samt arealerne omkring Idagård
er landzone, hvor amtskommunen har zonekompetencen.
Slagelse Kommune har tidligere tilkendegivet at ville støtte
ideen om mindre tilbygninger på ejendommen.
2. Salg af ejendommen.
Hunsballe søger, f.eks. gennem develloper, at sælge ejendommen
til anden anvendelse indenfor kommuneplanens anvendelsesområde. Slagelse
Kommune har tidligere givet tilsagn til en udvidet anvendelse ud over
kommuneplanens anvendelsesbestemmelser til f.eks. firmadomicil eller lign.
Teknisk Forvaltning deltager gerne
i
forbindelse
med udarbejdelse af et sådant salgsmateriale med relevante kommunale
oplysninger ang. erhvervs- og bosætningsprofil, planlægningsforhold m.v.
3. Offentlig overtagelse af eiendommen.
I henhold til planlovens § 48 kan en ejer, såfremt en ejendom
er udlagt til offentlige formål, forlange ejendommen overtaget af kommunen
mod
erstatning.
Teknisk Forvaltning er af den opfattelse, at ejendommen ikke
er udlagt til offentlige formål men til erhvervsmæssige - turistmæssige og
kulturelle formål, hvorfor planlovens bestemmelse ikke finder anvendelse i
denne situation.
Hunsballe Frøs advokat var af den modsatte opfattelse, og at
der i kommuneplanens anvendelsesbestemmelser ligger så væsentlige offentlige
funktioner, at det giver virksomheden en mulighed for at forlange ejendommen
overtaget.
Den 3. august 1999 skrev Skanska Jensen A/S til Slagelse
Kommune og oplyste, at man gennem de seneste måneder forgæves havde forsøgt
at
finde alternative anvendelser til Hunsballe Frø's ejendom inden for området
kultur, primært biograf og konference faciliteter, hvorfor man nu spurgte, om
Slagelse kommune havde nogle kulturelle aktiviteter der kunne placeres på
ejendommen. Subsidiært spørges, hvilke anvendelser en ny ejer af ejendommen
må
gøre, uden at der foretages bygningsmæssige ændringer.
Slagelse Kommune svarede den 12. august 1999, at kommunen
ikke p.t. havde nogle kulturelle aktiviteter med henblik på Hunsballe Frø's
ejendom, og at den anvendelse en ny ejer af ejendommen kunne gøre uden at
foretage bygningsændringer måtte komme an på en konkret ansøgning. Ifølge
kommunens brev kunne anvendelsen af ejendommen groft opdeles i 3
muligheder/kategorier: 1) En fortsættelse af eksisterende lovlige forhold. 2)
Kommuneplanens umiddelbare anvendelsesbestemmelse - offentlige formål med
kulturel sigte - både egentlige offentlige virksomheders kulturtilbud, men
også
mere private tilbud, som f.eks. biograf, teatersal, konferencesal. 3) At
kommunen udvidede kommuneplanens anvendelsesbestemmelse i retning af f.eks.
mere præsentable bygningsanlæg, såsom firmadomicil eller lign.
I november 1999 vedtog Hashøj Kommune en lokalplan for et
område ved Slagelse Landevej, hvorved Hunsballe Frø A/S fik mulighed for at
opføre en ny produktionsvirksomhed her. Et 8.000 m2
stort byggeri
var færdigt i juni 2001.
Den 15. marts 2000 skrev Decathlon til Slagelse Kommune om
et sportscenter, som kunne placeres på Hunsballe Frø's ejendom. Slagelse
Kommunes tekniske udvalg mente, at det påtænkte sportscenter burde placeres
ved
Japanvej, men den 29. maj 2000 besluttede økonomiudvalget, at det skulle
søges
udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan, som gav mulighed for at placere
virksomheden på Hunsballe Frø's ejendom.
Hunsballe Frø har fremlagt oplysning om, at der i årene fra
1990 til 2001 er sket en fordobling af det areal, hvorfra der er høstet frø
til
virksomhedens Slagelse-afdeling, og at omkostningerne til lagerleje i årene
fra
1996 til 2000 er steget fra under 1 mio. kr. til ca. 1,4 mio. kr.
Aktieselskabets regnskab for året 1999/2000 viser, at bygninger afskrives
over
25 år.
Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd., Slagelse jorder var pr. l.
januar 2000 ansat i ejendomsværdi til 9.900.000 kr., heraf grundværdi 497.600
kr.
Erhvervsmægler Frank Dal, Eriksen Erhverv A/S, har den 4.
december 2000 afgivet følgende erklæring:
Vedr. Hunsballe Frø A/S - Kongevejen 6 4200 Slagelse
I forbindelse med salget af ovenstående ejendom har
undertegnede den 15.ds. haft en drøftelse med Slagelse kommune, teknisk afd.
bl.a. med kommunaldirektør Erik Bo om hvilke anvendelsesmuligheder en mulig
køber af ejendommen kan få lov til.
A. Salg til en anden erhvervsvirksomhed.
... om ejendommen kan anvendes til eksempelvis fortsat
lagervirksomhed for andre produkter end frøprodukter vil kommunen ikke
umiddelbart se dette som et problem, men ønsker i hvert tilfælde at blive
hørt
om købers formål med ejendommen som lager. Evt. salg til en
lager/produktionsvirksomhed kan ikke forventes godkendt.
Som en ren lagerejendom, forudsat køber evt. kan få lov til at
"tilpasse" eksisterende bygninger til købers behov, vurderes
salgsprisen til kontant 10,9 mio. Grunden, der er på 30.920 m2,
vil
normalt give en yderligere byggeret. Følger man kommunens bebyggelsesprocent
på
50% i andre erhvervsområder vil der yderligere kunne bygges ca. 8.000
m2.
Denne byggeret anslås til en værdi af ca. 2-3 mio. men på grund af
kommuneplanen for området er denne mulighed ikke tilstede, hvorfor der ikke
kan
opnås denne merpris for ejendommen.
B. Salg udelukkende efter
kommuneplanen for området
Sandsynligheden for at sælge ejendommen til samme pris som
ovenfor anført med de eksisterende bygninger som de er og forefindes til
kulturelle/turistmcessige forhold vurderes til at være særdeles ringe omend
ikke muligt.
... Såfremt kommunen ikke kan finde anvendelse for
bygningerne, er det vanskeligt at forestille sig mulige købere ... Det er
muligt kommunen vil se velvilligt på anden anvendelse eksempelvis til
kontorbyggeri, men dette betyder, at salgsværdien må vurderes til at være
grundprisen og den udnyttelsesgrad grundarealet godkendes til. Grundarealet
udgør ca. 30.000 m2
og det er selvsagt vanskeligt at vurdere
grundprisen, da udnyttelsesgraden ikke er kendt. Hertil kommer udgifterne til
fjernelse af eksisterende bygninger. Skønsmæssigt anslås salgsprisen efter at
bygningerne er nedrevet og fjernet til kr. 3-4 millioner excl. de 2
eksisterende boliger.
Ifølge notat af 16. januar 2001 havde Uno Rasmussen den 3.
s.m. et møde med erhvervsmægler Frank Dahl, som fik oplyst de 3 muligheder,
der
efter Slagelse Kommunens opfattelse var for udnyttelse af Hunsballe Frø's
ejendom.
Arkitekt Jesper Sandfeld, fa. Skaarup og Jespersen,
Holstebro har i en erklæring af den 25. april 2001 set på i hvilket omfang
Hunsballe Frø A/S ville kunne udvide sine aktiviteter på grunden når
vejbyggelinier, fredningslinier samt højdegrænseplan på 8,5 m iagttages. Der
tages udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 40, hvorved følgende beregning
fremkommer:
Grundareal
29.185 m2
Byggeret ved 40%
bebyggelsesprocent
11.674 m2
Eks. bebyggelse
bruttoetageareal
7.727 m2
Mulig udvidelse
ca. 4.000 m2
Arkitekt Sandfeld anfører, at der er få
udvidelsesmuligheder, når vejbyggelinier og fredningslinier lægges ind på
grunden, og at det eneste "byggefelt", der bliver tilbage, er
området
mod syd ud mod motorvejen. Arkitekten anfører, at der her reelt kan bygges
ca.
2.300 m2
i
en
etage, alternativt ca. 4.000 m2
delvist i 2 etager, men anlæggets
struktur taget i betragtning, er vel kun et etetages byggeri aktuelt.
Arkitekt
Sandfeld har med udgangspunkt i, at den eksisterende bebyggelse fjernes og
nyt
erhvervsbyggeri etableres, udarbejdet en planskitse til at illustrere en
mulig
ny bebyggelse. Ifølge arkitekten er det tilbageblevne byggefelt -efter at
vejbyggelinier og fredningslinier har "taget sit"- ca. 9.700
m2.
Hvis byggefeltet udnyttes maximalt, kan der tilvejebringes en bebyggelse på
ca.
9.700 m2
etageareal. Det kan ske ved at etablere en "randbebyggelse",
som ligger helt op til vejbyggelinierne, og som opføres i to etager å 3,20 m
(max. bygningshøjde 8,5 m) i alt 7.200 m2. Det resterende areal
kan
herefter bebygges med ca. 2.500 m2
i
en etage. Randbebyggelse er med en husdybde
på 18 m, som erfaringsmæssigt kan bringes til at fungere for erhvervs- og
kontorejendomme. Arkitekten har vedlagt 2 planskitser.
I en senere erklæring af 17. september 2001 anfører arkitekt
Sandfeld, at såfremt Skov- og Naturstyrelsens fredningslinie lægges til
grund,
reduceres udbygningsmuligheden af det bestående anlæg fra 2.300 m2
til ca. 1.900 m2.
I en avisartikel i Sjællands Tidende den 26. juni 2001 om
indvielsen af Hunsballe Frø's nye afdeling i Sørbymagle citeres
bestyrelsesformanden, hofjægermester Peter Skak Olufsen:
"Hensigten med denne gennemgribende modernisering af vore
produktionsanlæg er langsigtet at reducere avlernes omkostninger til
behandling
af frø ".
I samme artikel citeres direktør Steen Kisselhegn for, at
der har været tanker om udflytning i 30 år. I en artikel i Ugenyt fra den 27.
juni 2001 citeres direktør Kisselhegn: "
I Holstebro kan vi se, at omkostningerne er reduceret stærkt på vores
nye anlæg. Skulle vores omkostninger endnu længere ned, krævede det også den
nye afdeling på Sjælland, som vi nu har indviet. Frøavlerne vil opleve, at
deres udgifter til behandling af frøafgrøderne bliver lavere ... Hos
Hunsballe
Frø A/S har vi næsten tredoblet mængden af behandlet frø i de seneste ti
år".
Afdelingsleder Bent Fischer citeres for:
"Vores nye anlæg i industriområdet i Sørbymagle ligger tæt på skov
og landevej - syv km fra motorvejen. "
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Steen
Kisselhegn, arkitekt Jens Bj. Thorláksson, arkitekt Jesper Sandfeld og af
afdelingsleder Uno Rasmussen.
Direktør Steen Kisselhegn_, Hunsballe Frø A/S har
forklaret,
at han efter 4 års ansættelse som afdelingsdirektør i Slagelse
fra januar 1990 har været direktør i hovedafdelingen i Holstebro. Han blev
ikke
ved sin ansættelse briefet om fredningslinier eller fredningsmyndighedernes
afgørelse vedrørende Antvorskov ruin, men han kunne se, at ruinen var der og
dermed regne ud, at der var nogle restriktioner omkring den. Idagårdfonden
ejer
75 % af aktiekapitalen i aktieselskabet. Idagårdfonden ejer endvidere Idagård
og jorderne på den modsatte side af vejkrydset, hvor "Slipset"
ligger.
Aktieselskabet begyndte driften omkring 1940, hvor gården
blev købt og frøforædlingsvirksomheden påbegyndt. Senere blev virksomheden
udvidet med stadig flere opgaver, herunder frørenseri. Bygningsarealet blev
løbende forøget indtil opførelsen af den seneste tilbygning i 1985. Selskabet
har i dag 40 ansatte, heraf halvdelen i Slagelseafdelingen.
Indsigelsen af 5. september 1997 blev underskrevet af
formanden for Idagårdfonden, Bent Sloth, og Peter Olufsen, bestyrelsesformand
for aktieselskabet, men det var Kisselhegn, der konciperede brevet.
Baggrunden
for indsigelsen var, at kommuneplanen begrænsede virksomhedens muligheder
betydeligt. Kisselhegn så kommuneplanen som en devaluering af virksomhedens
ejendom, der ellers lå med Vestsjællands bedste placering, idet den passeres
af
19 mio. biler om året. Kommuneplanen begrænsede virksomhedens
udvidelsesmuligheder, og kravet om turistmæssige formål mv. kunne ikke danne
grundlag for nogen indtjening.
Hunsballe Frø A/S er en international virksomhed udsat for
skarp konkurrence, idet prisen for frø reduceres kontinuerligt, hvorfor det
er
vigtigt, at produktionen til stadighed øges. Virksomhedens bygningsareal
falder
i to dele: produktionsareal og lagerfaciliteter. Det er ikke noget mål, at
lageret er på virksomheden, der da også siden 1990 har benyttet eksterne
lagre
på Idagård. Af virksomhedens areal på 6.200 m2
udgjorde
produktionsarealet 500 m2. Virksomheden manglede produktionsareal.
12002 år skal 5.000 tons frø passere virksomheden. Det var ikke muligt på det
tidligere produktionsareal.
Efter kommuneplanens vedtagelse i 1987 og afslaget på
dispensation besluttede virksomheden omkring 1990 at flytte ud og sælge
ejendommene i Slagelse. Der var mange interesserede købere, som imidlertid
faldt fra, når de fik kendskab til fredningslinier og kommuneplan og hørte
kommunens indstilling.
Kommunen havde på et tidspunkt talt om at lægge et musikhus
på grunden, men det blev opgivet. Der var også på tale, at kommunen skulle
købe
"Slipset" og i den forbindelse overtage aktieselskabets ejendomme
og
i stedet give virksomheden jord på "Slipset" eller øst for byen,
hvilket aktieselskabet var indstillet på, men kommunen trak sig.
Thorlákssons opgave var at finde en løsning med kommunen, så
virksomheden kunne få et større bygningsareal, primært til produktion, idet
man
havde lagerfaciliteter på Idagård.
I 1994 nåede aktieselskabet meget langt i forhandlingerne
med kommunen, og den 20. februar 1995 skulle udkastet til købsaftale have
været
behandlet. Udkastet var udarbejdet af ejendomsmægler Jørgen Calmar, som
aktieselskabet havde antaget til at søge ejendommen solgt. Imidlertid udtalte
borgmesteren sig i januar 1995 negativt til pressen, om at bygningerne var
grimme, at man kunne frygte tungmetaller på stedet, og at kommunen ingen
interesse havde i at overtage ejendommen på de skitserede vilkår.
Hunsballe Frø A/S bad Thorláksson, der tidligere havde været
arkitekt ved byggerier, om at forsøge at opnå tilladelse til forøgelse af
bygningsarealet. Virksomheden var blevet i Slagelse, såfremt den havde kunnet
opnå tilladelse til forøgelse af produktionsarealet til 2.000 m2. Kommunen
har
imidlertid hele tiden ønsket virksomheden væk fra grunden, hvilket efter
Kisselhegns opfattelse er baggrunden for, at der aldrig blev truffet
egentlige
beslutninger fra kommunens side med hensyn til virksomhedens ansøgninger.
På et tidspunkt overvejede aktieselskabet at flytte
virksomheden til Sludstrup, men det blev opgivet, fordi de små veje passede
dårligt til den tunge trafik til virksomheden. Virksomheden havde også ved
opførelsen af et nyt hovedkontor i Holstebro mærket reklameværdien af en
beliggenhed nær en stor vej. Endelig var der problemer i relation til en
lokalplan, ligesom virksomheden ville have en fordel ved beliggenhed i et
egentligt industrikvarter med adgang til et stort areal.
Den 5. november 1999 besluttede aktieselskabet at flytte
Slagelseafdelingen til Sørbymagle. Aktieselskabet købte en grund i Sørbymagle
pr. 1. januar 2000. Fa. Skanska skulle opføre nye bygninger i Sørbymagle og
skulle overtage aktieselskabets ejendomme i Slagelse. Skanska sprang
imidlertid
fra aftalen i juli 2000. Aktieselskabet besluttede at undlade retsforfølgning
i
den anledning, men fortsatte byggeriet i Sørbymagle, idet grunden var købt og
projekteringen tilendebragt.
Opførelsen af virksomhedens nye bygninger i Sørbymagle
kostede 45 mio. kr. Med en tilbygning i Slagelse på 2.000 m2
kunne
virksomheden have undladt flyttet produktionen til Sørbymagle. Der var ikke i
øvrigt behov for modernisering af produktionsanlægget i Slagelse. Langt
hovedparten af maskinerne er flyttet til de nye bygninger i Sørbymagle. En
tilbygning på 2.000 m2
ville have kostet ca. 4 mio. kr. at opføre.
Flytning og renovering af maskiner ville måske have kostet 1-2 mio. kr. Dette
ville have været en langt billigere løsning for virksomheden. Der er dog
logistiske fordele ved bygningen i Sørbymagle. Bygningen i Slagelse manglede
højde, men dette kunne være afhjulpet for væsentlig lavere pris.
Produktionsarealet i det nye anlæg i Sørbymagle er ca. 2.000 m2.
De
fleste frøavlere ligger i området mellem Høng og Næstved, hvorfor
beliggenheden
i Sørbymagle også af denne grund er god.
Kisselhegn kan til pressen have sagt, at
produktionsmulighederne i Slagelse var utidssvarende, men ikke at bygningerne
var det. Udtalelsen blev fremsat ved indvielsen af den nye virksomhed. Det
var
en festdag, hvor man siger det, som medierne gerne vil høre. Bemærkningen om,
at udflytningen havde været 30 år undervejs kom af, at Anders Hunsballe
allerede for 30 år siden talte om at flytte virksomheden, hvilket dengang dog
ikke blev taget alvorligt.
Kisselhegn fulgte med i Thorlákssons forhandlinger med
kommunen og fik det indtryk, at de løb ud i sandet. Han ville gerne have haft
en konklusion eller en afgørelse fra kommunen, men forhandlingerne døde blot
ud. Ved et møde i Holstebro med borgmesteren og kommunaldirektøren blev det
aftalt, at Kisselhegn skulle fremkomme med et konkret forslag til
overtagelsessum. Hans forslag tog udgangspunkt i ejendomsvurderingen.
Kommunen
ville i 1999 alene betale 4 mio. kr. for ejendommene under forudsætning, at
virksomheden fjernede bygningerne. Dette bud ville alene give et nettoprovenu
til Hunsballe Frø A/S på ca. 2 mio. kr., hvilket virksomheden ikke kunne
acceptere.
Hunsballe Frø A/S forsøger fortsat at sælge ejendommen.
Skanska og Decathlon har været interesserede i at købe, men er faldet fra.
Med
begrænsninger alene som på "Slipset" ville aktieselskabets
ejendomme
have været solgt for 10 år siden. Det er forsat ejendomsværdien, der danner
grundlag for salgsbestræbelserne, idet ejendommene dog efter mæglerens råd er
udbudt til en pris, der ligger lidt over ejendomsværdien.
Virksomhedens tidligere hovedkontor i Holstebro lå nær
privatboliger og blev af kommunen overtaget til ejendomsvurderingen,
hvorefter
virksomheden i 1996 flyttede produktionen, der er ganske lig afdelingen i
Sørbymagle.
Arkitekt Jens Bj. Thorl
á
ksson
har forklaret,
at han har været arkitekt for Hunsballe Frø A/S siden 1970'erne og har været
med ved udbygninger af virksomheden. Da aktieselskabet i 1997 ønskede at
udvide
for at fa en rentabel produktion, henvendte han sig til kommunen med
ansøgning
om udvidelse med et konkret byggeareal og volumen. Ud over korrespondance
havde
han et par møder med kommunen, der ikke var særlig begejstret, men opfordrede
virksomheden til at købe andre arealer og flytte virksomheden. Der blev på et
tidspunkt talt om at nøjes med et mindre areal og benytte Idagård i større
omfang, men det er Thorlákssons opfattelse, at det var meget vanskeligt at fa
kommunen med til selv mindre udvidelser på grund af fredningslinier og
kommuneplan. Kommunen var ikke interesseret i, at virksomheden overhovedet
skulle udvide, men ønskede i stedet ruinen friholdt, således at den kunne
ses.
Thorláksson var ved sin skitsetegning fra 1997 bevidst om,
at de skitserede tilbygninger ligesom en del af de eksisterende overskred
fredningslinierne. Han mente imidlertid, at han var nødt til at ansøge for at
få et svar. Han opfattede skrivelsen fra Skov- og Naturstyrelsen som et klart
afslag, hvilket ikke var uventet. Tegnestuen havde ikke forinden
udfærdigelsen
af skitseprojektet talt med Skov- og Naturstyrelsen. Det er normalt først at
kontakte nærmeste myndighed, hvorefter kommunen kontakter Skov- og
Naturstyrelsen. Thorláksson var bekendt med Overfredningsnævnets afgørelse
fra
1974, men der var tidligere uagtet denne afgørelse givet tilladelse til
udvidelser. Han lavede det relativt beskedne skitseprojekt og skrev
ansøgningen
for at se, om der overhovedet var muligheder for udvidelser.
En del af virksomhedens grund er blød. Ca. 30 % af
bygningerne står på 15 in-pæle. Området mellem de nuværende bygninger og
motorvejen har blød bund, hvorfor det ville være uhensigtsmæssigt at bygge
der.
Byggeri her ville helt tage udsynet til ruinen. Meromkostningerne ved
pilotering giver hurtigt ekstraudgifter på 30%, hvilket virksomheden også
tidligere har betalt, fordi man ikke var interesseret i at flytte.
Kommunen tog positivt mod alternative forslag om biograf og
domicilbyggeri på grunden, men ønskede ikke frøvirksomhedens forbliven, idet
kommunen ikke mente, at bygningerne var pæne eller en pæn indgang til byen.
Man
diskuterede flytning til "Slipset" eller øst for byen. Thorláksson
var ikke involveret i drøftelser om kommunens tvangsmæssig overtagelse af
bygningerne.
Thorláksson udarbejdede ikke efter Skov- og Naturstyrelsens
udtalelse et nyt projekt, idet kommunen ikke ønskede virksomheden på stedet
og
ikke ønskede bygninger, der kunne spærre for udsynet til ruinen. Virksomheden
kunne under disse vilkår lige så godt flytte.
Arkitekt Jesper Sandfeld har forklaret,
at han af
Hunsballe Frø A/S fik til opgave at afdække, hvad virksomhedens
udbygningsmuligheder var under hensyn til fredningslinier, vejlinier mv.,
hvis
man så bort fra kommunens bestemmelse om rekreative formål.
Sandfeld
så kun mulighed for udbygning mod syd og foreslog en tilbygning på 2.300
m2
i
en
etage med en højde på 8,5 meter. Da han blev bekendt med Skov- og
Naturstyrelsens udtalelse om fredningsliniens rette beliggenhed, som ikke
var,
hvor alle havde troet, blev byggearealet reduceret med 400 m2.
Sandfeld var ikke klar over, at der mod syd er blød bund, hvilket imidlertid
ikke hindrer det skitserede projekt. Hans forslag har ikke været forelagt
kommunen.
Afdelingsleder Uno Rasmussen har forklaret,
at han er
arkitekt, planlægger og leder af planlægningskontoret i Slagelse kommune,
hvor
han har været ansat 128 år.
Ved vedtagelsen af kommuneplanen i 1987 imødekom kommunen
ikke en anmodning fra Hunsballe Frø A/S om udlægning af området til
miljøbelastende erhverv. Kommunen ønskede området friholdt for bygninger af
hensyn til ruinen. Kommuneplanen anfører ikke noget om, at området skal være
offentligt ejet. Det kan lige så vel være i privat eje. Rekreativ anvendelse
kan være både offentlig og privat. Kommunen er meget omhyggelig med at
anføre,
når et formål er offentligt, idet der deri ligger, at der er tale om områder,
som kommunen gerne vil være i besiddelse af. Man kunne godt forestille sig,
at
f.eks. et domicilbyggeri ville kunne godkendes politisk og medføre et tillæg
til kommuneplanen. Det er ikke ualmindeligt, at en lokalplan ændres i
forbindelse med et planlagt byggeri. Kommuneplanen er et stærkt
styringsredskab, men der kan ændres i teksten.
Kommunens afslag er sædvanligvis klarere end det Hunsballe
Frø A/S fik. Afslaget til aktieselskabet var måske også blevet klarere, hvis
forhandlingerne var fortsat. Virksomheden anmodede om en lokalplan, som
kommunen ikke mente kunne vedtages. Hvis ansøgningen havde vedrørt en
byggetilladelse, ville der måske være givet et mere klart svar.
Sandfelds projekt i en etage ville ikke være i
overensstemmelse med kommuneplanen, hvis der var tale om en
produktionsbygning,
hvorfor kommunen nok ikke ville have accepteret forslaget, hvis projektet var
blevet forelagt. Kommunen har dog prøvet at udvise imødekommenhed og har
prøvet
at anvise andre arealer til virksomheden.
Hunsballe Frø A/S har gjort gældende,
at virksomheden
siden kommuneplanens vedtagelse i 1987 har været afskåret fra at udbygge sine
bygninger uanset behovet for øget produktionsareal. Salg har ikke været
muligt.
Situationen er fastlåst for selskabet, der ikke kan bruge sine ejendomme til
sin virksomhed og heller ikke kan sælge dem.
Efter taksations- og retspraksis kan overtagelsespligten
efter planlægningslovens § 48 aktualiseres også på grundlag af bestemmelser i
en kommuneplan.
Antvorskov
Ruin var tydeligt afgørende for kommunens plan for området. I relation til
aktieselskabet er de kulturelle/turistmæssige formål, herunder funktioner
knyttet til Antvorskov Ruin, formål som typisk vil skulle varetages af det
offentlige.
At området er udlagt til offentligt formål ses af kommunens
svar af 12. august 1999 til Skanska Jensen A/S og af beslutningsprotokollen
fra
økonomiudvalgets møde den 29. maj 2000, hvor kommuneplanens umiddelbare
anvendelsesbestemmelser er angivet som "offentlige formål med kulturelt
sigte". I kommuneplanens områdebeskrivelse er anført, at området bør
udformes som offentlig tilgængelig park, og i de midlertidige § 15-rammer,
der
godkendtes af byrådet den 22. september 1978 er anført, at området skal
anvendes til "offentlige friarealer". I kommunens brev af 10. juli
1997 til Hunsballe Frø anføres, at området omkring virksomheden burde
udbygges
med henblik på en rekreativ anvendelse.
Hunsballe Frø A/S har ved arkitekt Sandfelds erklæring og
forklaring dokumenteret, at det, når man bortser fra kommuneplanen, var
muligt
at bebygge ejendommen yderligere til opfyldelse af virksomhedens behov for
øget
produktionsareal, ligesom man -uden kommuneplanen- ville kunne have nedrevet
de
gamle bygninger og opført nye bygninger med et bygningsareal på op til 10.000
m2.
Hunsballe Frø A/S har herefter godtgjort ikke at kunne
udnytte arealet på en økonomisk rimelig måde, jf. planlægningslovens § 48,
stk.
3.
Når kommunen har ønsket at reservere området til en bestemt
fremtidig anvendelse, og ved brug af rådighedsbegrænsninger fastsat i
kommuneplanen har hindret ejeren i en rimelig økonomisk udnyttelse af sin
ejendom og samtidig reduceret markedsværdien af ejendommene og vanskeliggjort
salg af dem med de pålagte restriktioner, vil det være uacceptabelt ikke at
imødekomme aktieselskabets krav om overtagelse i medfør af planlægningslovens
§
48.
Det fremgår af kommuneplanen pkt. 4.C.3, at omkringliggende
arealer, herunder "Slipset" ikke ved kommuneplanen blev undergivet
samme restriktioner, som aktieselskabets ejendom. Aktieselskabet kan således
ikke udnytte sin ejendom på en måde svarende til de ejendomme, der er
placeret
umiddelbart i nærheden.
Hunsballe Frø A/S har endvidere påstået sig tillagt
sagsomkostninger i forhold til advokatens anvendelse af min. 100 timer til
sagen samt dækning for sin udgift til arkitektbistand med 18.710 kr. + moms.
Slagelse Kommune har
g
jort gældende,
at en
kommune efter planlægningsloven erstatningsfrit kan planlægge, hvorledes en
by
skal udvikle sig, herunder også træffe beslutning om, hvor man vil godkende
industrivirksomhed.
Beslutninger i henhold til planlægningsloven (ved
kommuneplan, lokalplan eller zoneafgørelse) er erstatningsfri regulering i
det
omfang, f.eks. fortidsmindebeskyttelse sætter begrænsninger. De omhandlede
ejendomme har i en årrække været genstand for omfattende statslig regulering,
herunder af fredningsmyndigheder, Skov- og Naturstyrelsen og zonemyndigheder.
Aktieselskabets ejendomme er undergivet overordnede begrænsninger, herunder
naturbeskyttelseslovens § 18 og planlægningslovens § 35, som Slagelse Kommune
er uden indflydelse på. Selskabet har været bekendt med disse begrænsninger i
hvert fald de seneste 30 år, hvorfor det må være aktieselskabets manglende
forudseenhed og planlægning af udvidelser, der er baggrund for den nuværende
situation. Kommunen har ikke hindret aktieselskabet i at drive virksomhed
inden
for de gennem mange år kendte rammer. Det er ikke rimeligt at fremsætte krav
om
overtagelse over for kommunen, når virksomheden igennem en årrække har været
bekendt med, at yderligere udvidelser ikke ville blive tilladt. Det er reelt
fredningsbeskyttelseslinien, der har klemt virksomheden.
En analogi fra planlægningslovens § 48, således at også
bestemmelser i kommuneplaner kan medføre overtagelse, er under visse
betingelser mulig. Men ikke, når formålet med et område ikke er endeligt
fastsat. Slagelse Kommune har været positivt indstillet over for anvendelse
af
området ved Antvorskov Ruin til forskellige formål. Det i kommuneplanen
beskrevne formål rummer en fleksibilitet. Anvendelse af området er ikke
forbeholdt for offentlige formål. Der er også mulighed for visse private
aktiviteter, blot ikke for erhverv eller industri. Uden for fredningslinien
er
der en fri del med mange muligheder for byggeri. Det har siden
Overfredningsnævnets udtalelse i 1974 været klart, at Skov- og Naturstyrelsen
ville håndhæve fredningslinien. Aktieselskabet har ikke kunnet forlange, at
Slagelse Kommune lavede en lokalplan, som Skov- og Naturstyrelsen ville
nedlægge veto mod. Arkitekt Thorlákssons projektforslag fra 1998 var
urealistisk. Det er aktieselskabets valg af vækststrategi, der har bragt
selskabet i en knibe.
Hunsballe Frø A/S har ikke dokumenteret, at selskabets areal
ikke kan udnyttes i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de
omkringliggende ejendomme, jf. planlægningslovens § 48, stk. 3. Virksomhedens
behov for flytning er opstået ved den fordobling af høstede hektar, der har
fundet sted op gennem 1990'erne.
Hunsballe Frø A/S har ikke krav på en salgspris svarende til
ejendomsværdien. Aktieselskabet har haft mere end 25 år til at afskrive på
sine
bygninger. Med de eksisterende bygninger er det urealistisk at forlange en
pris
svarende til ejendomsvurderingen, som muligt er for høj, hvilket selskabet
dog
ikke har klaget over. Virksomheden har siden 1974 været bekendt med, at der
kun
var små udvidelsesmuligheder, ligesom der ved godkendelsen af § 15-rammerne i
1978 blev givet et tydeligt signal herom. Dette blev senere gentaget.
Ejendommen er ikke en dårlig ejendom, men med en salgspris på 10 mio. kr. har
Hunsballe Frø A/S bragt sig selv op i et hjørne. Det er ikke hensigten med
planlægningslovens § 48, at kommunen via virksomhedens urimelige krav skal
kunne tvinges til overtagelse. Ejendomsværdien har ikke betydning ved
fastsættelsen af ejendommens handelsværdi. Ejendomsvurderingen har muligt
været
fejlagtig, men virksomheden har aldrig klaget over den.
Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse:
I kommuneplaner træffes bestemmelser om, hvad et område i
fremtiden må anvendes til. Herunder kan der også træffes bestemmelse om, at
der
ikke i fremtiden må etableres industri i et område. Sådanne bestemmelser kan
træffes erstatningsfrit, dog med de undtagelser, som følger af
planlægningslovens §§ 48 og 49 eller af retspraksis.
Efter kommuneplanens bestemmelse skal område 4.D.12, hvor
den omhandlede ejendom er beliggende, benyttes til
"kulturelle/turistmæssige formål". Efter taksationskommissionens
opfattelse må dette formål uanset den brede formulering anses for at være et
offentligt formål. Det er herved uden betydning, om de
kulturelle/turistmæssige
formål skal varetages af en offentlig myndighed eller af private.
Mod denne forståelse af kommuneplanens angivne formål taler
hverken, at Slagelse Kommune har peget på anvendelse til biograf, teater
eller
konferencesal, at kommunen i maj 2000 vedtog, at der kunne udarbejdes
kommuneplantillæg og lokalplan, hvorved ejendommen kunne anvendes som et
regionalt detailhandelscenter for fritids- og sportsartikler med inden- og
udendørsaktivitetsarealer, eller at kommunen ikke har stillet sig afvisende
over for forespørgsler om at ændre kommuneplanen, således at der kunne
nyopføres firmadomicil eller andet præsentabelt byggeri på ejendommen.
Kommunens beslutning i maj 2000 har ligesom de positive udtalelser fra
kommunen
ikke ført til nogen ændring af kommuneplanens bestemmelser, hvilket der
senest
var anledning til ved vedtagelse af ny kommuneplan i 2001.
Slagelse kommune er derfor pligtig at overtage Hunsballe Frø
A/S's ejendom, hvis ejeren ikke har kunnet udnytte ejendommen på en økonomisk
rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende
ejendomme.
Af konkurrencemæssige grunde måtte Hunsballe Frø A/S øge sin
produktion. Virkosmheden fik derfor i 1990'erne behov for at udvide og
ombygge
virksomhedens bygninger. Selv om der er fredningslinie og vejbyggelinier på
matr. nr. 1-ci, var der dog et muligt byggefelt på ca. 1.900 m2
syd
for de eksisterende bygninger. Det må lægges til grund, at Slagelse kommune i
anledning af en ansøgning i januar 1998 reelt modsatte sig nybyggeri på matr.
nr. 1-ci.
Selv om Slagelse Kommune ikke har stillet sig afvisende over
for anden anvendelse af ejendommene, til f.eks. biograf, teatersal,
konferencesal eller sportscenter samt til domicilbyggeri el. lign., må det
herefter lægges til grund, at Slagelse Kommune med henvisning til den af
kommunen vedtagne kommuneplan hindrede virksomheden i at udnytte matr. nr.
1-ci
Antvorskov Hgd., Slagelse jorder på en økonomisk rimelig måde.
Derimod har kommuneplanen ikke hindret en økonomisk rimelig
udnyttelse af matr. nr. 1-da Antvorskov Hgd., Slagelse jorder, hvorfor
kommunen
ikke kan tilpligtes at overtage denne ejendom.
Med Hunsballe Frø A/S' påstand om sagsomkostninger forholdes
som nedenfor anført.
Derfor bestemmes:
Slagelse Kommune skal overtage den Hunsballe Frø A/S
tilhørende ejendom matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd., Slagelse jorder.
Overtagelsesdagen og overtagelsessummen fastsættes ved aftale mellem parterne
eller i mangel af enighed derom ved en fortsættelse af denne taksationssag.
Udgifterne ved taksationskommissionens behandling af sagen
betales af Slagelse Kommune, der tillige i sagsomkostninger til Hunsballe Frø
A/S skal betale 50.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgifter til
advokatbistand.
S.E. Hansen
Ib Larsen
Jens Torben Nielsen
Denne kendelse kan af en part indbringes for
Overtaksationskommissionen for Frederiksborg og Vestsjællands amtsrådskredse.
Anke sker ved en skriftlig begæring til Taksationskommissionen for
Vestsjællands Amt senest 4 uger efter, at udskrift er kommet parten i hænde.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Taksationskommissionen for Vestsjællands Amt, den 22. januar 2002.
P.f.v.
Nina Nielsen, sekr.
Lignende dokumenter
- Analog anvendelse af planlægningslovens § 48 på kommuneplan Retsinformation · 1. oktober 1997
- Overtagelse af afskåret areal - fornøden adgang Retsinformation · 1. oktober 1997
- Overtagelse vejadgang Retsinformation · 1. oktober 1997
- 1999/508/EF: Kommissionens beslutning af 14. oktober 1998 om betinget godkendelse af Frankrigs støtte til Société Marseillaise de Crédit (SMC) (meddelt under nummer K(1998) 3210) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 14. oktober 1998
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. oktober 2004 om Tysklands statsstøtte til Landesbank Schleswig-Holstein Girozentrale, i dag HSH Nordbank AG (meddelt under nummer K(2004) 3930) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/741/EF) EU-lovgivning · 20. oktober 2004
- Byfornyelse - ekspropriation - erstatning Retsinformation · 24. september 1997