Spring til indhold

Retsinformation

Kommunes pligt til overtagelse af ejendomme

KEN nr 10234 af 21/01/2002Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet30. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kommunes pligt til overtagelse af ejendomme

Begæring om, at

Slagelse Kommune skal overtage 2 ejendomme tilhørende Hunsballe Frø A/S, jf.

planlægningslovens § 48.

Taksationskommissionen modtog den 14. februar 2001 fra

advokat Mogens Moe, København på vegne Slagelse Kommune anmodning om at

træffe

afgørelse i en sag, hvor Hunsballe Frø A/S har fremsat krav om, at Slagelse

Kommune skal overtage 2 af aktieselskabets ejendomme i Slagelse, jf.

planlægningslovens § 48.

Taksationskommissionen har den 19. december 2001 besigtiget

de omhandlede ejendomme og forhandlet med repræsentanter for kommunen og

aktieselskabet om det fremsatte krav. Der er af advokaterne for Slagelse

Kommune og Hunsballe Frø A/S afgivet indlæg om den fremsatte begæring.

Hunsballe Frø A/S har nedlagt påstand om, at Slagelse

Kommune tilpligtes at overtage aktieselskabets ejendomme, matr. nr. e 1-ci og

1-da begge Antvorskov Hovedgård, Slagelse jorder.

Slagelse Kommune har nedlagt påstand om frifindelse.

Parterne er enige om, at taksationskommissionen ikke ved

denne behandling af sagen skal fastsætte en evt. overtagelsessum.

Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd. er ifølge tingbogen af areal

29.051 m2. Ejendommen er pr. 1. januar 2001 ansat i ejendomsværdi

til 11.300.000 kr., heraf grundværdi 497.600 kr. Ejendommen er samvurderet

med

ejendommen matr. nr. 13 samme steds., der ifølge tingbogen er af areal 11.470

m2.

Ejendommen, matr. nr. 1-da samme steds er ifølge tingbogen af areal 1.105

m2

og er pr. 1. januar 2001 ansat i ejendomsværdi til 880.000 kr., heraf

grundværdi 210.000 kr.

Læs alt

Af sagens bilag og det i øvrigt oplyste fremgår:

Hunsballe Frø A/S erhvervede i 1940 matr. nr. 1-ci

Antvorskov Hovedgaard. Aktieselskabet har derefter til i 2001 drevet

frøforædlingsvirksomhed fra ejendommen. Til brug for virksomheden er der

gennem

årene opført flere produktions- og lagerbygninger. Naboejendommen, matr. nr.

1-da samme steds er erhvervet i 1950 og er bebygget med et beboelseshus, der

har været brugt som funktionærbolig, men nu er udlejet.

Ved skrivelse af 20. december 1973 meddelte

Byudviklingsudvalget for Slagelse-Egnen afslag på tilladelse til udvidelse af

bygningerne med 2 haller hver på 1.000 m2

umiddelbart øst for de

eksisterende bygninger. I skrivelsen hedder det:

Det fremgår af sagen, at arealet helt er omfattet af

fredningsbælterne ved motorvejen og Ny Næstvedvej, og at de nye bygninger

agtes

opført mindre end 100 meter fra Antvorskov ruiner.

Fredningsplanudvalget ... har meddelt, at de eksisterende

bygninger er uheldigt placeret for tæt ved Antvorskov ruin, og at den

påtænkte

udvidelse vil medføre en forringelse af udsigten til ruinen, ligesom

afstanden

til denne fra nærmeste bygningshjørne kun bliver ca. 40 meter. Udvalget

finder

det ud fra en æstetisk betragtning meget uheldigt at placere yderligere

byggeri

så tæt ved ruinen, og fraråder, at det ansøgte imødekommes.

Slagelse byråd ... at man må fraråde, at fredningslinjerne

overskrides.

Hunsballe Frø sendte den 8. januar 1974 Byudviklingsudvalget

en ny ansøgning om at måtte bygge en lagerhal på 48 x 30 m2. I

ansøgningen hedder det:

Der vil næppe senere blive bedt om tilladelser til nye

bygningsudvidelser, idet selskabet ikke er interesseret i en større

ekspansion.

Overfredningsnævnet meddelte den 28. juni 1974 dispensation

til opførelse af en lagerhal øst for de eksisterende bygninger og på nogle

nærmere vilkår. Skrivelsen sluttes således:

Det tilføjes, at tilladelse i henhold til naturfredningsloven

til yderligere udvidelse af ejendommen ikke kan forventes ...

Af midlertidige § 15-rammer godkendt af Slagelse byråd den

22. maj 1978 fremgår:

Fremtidige parker

D38-D42

For områderne:

Nr. D 38 (Antvorskov ruin)

gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En

lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. at områderne

anvendes til offentlige friarealer (bypark, landbrug, skovbrug o.lign).

b. at der ikke må opføres bebyggelse i området. ...

c. ...

d. at område D 38 disponeres efter en samlet plan med særlig

hensyntagen til Antvorskov ruin.

Den 8. juli 1985 meddelte Slagelse Kommune på nærmere vilkår

Hunsballe Frø byggetilladelse til at opføre en 787 m2

stor

lagerbygning med et rumfang på 5.740 m3

på matr. nr. 1-cl Antvorskov

Hgd. Vestsjællands Amt gav zonetilladelse mod tinglysning af deklaration om

beplantning m.m.

I

Slagelse Kommunes kommuneplan for 1987-1996 fandtes følgende bestemmelser:

4.D.12 Antvorskov ruin

a. området anvendes tilfriarealer (bypark m.v.)

b. Der må ikke opføres ny bebyggelse i området bortset fra

bebyggelse, som er nødvendig for besøgende til Antvorskov ruin

(toiletbygning,

information- og kioskanlæg og lignende).

c. Området skal disponeres efter en samlet plan med særlig

hensyntagen til Antvorskov ruin, og således at dette områdes historiske og

rekreative værdier fremhæves.

Hashøj Kommune vedtog i oktober 1991 en lokalplan for et

frøavlscenter i Sludstrup på Hunsballegård. Hunsballe Frø opførte ikke det

påtænkte frøavlscenter.

Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Calmar, Slagelse skrev den

14. november 1994 til Hunsballe Frø, at han s.d. ved et møde med borgmester

Jens Jørgensen, Slagelse Kommune havde afleveret udkast til en købsaftale,

hvorefter kommunen af Hunsballe Frø skulle købe ejendommene, matr. nr. 1-ci

og

1-da begge Antvorskov Hovedgård for 7,5 mio. kr. til overtagelse pr. 20. juli

1995 og med en lejeaftale om, at Hunsballe Frø kunne bruge bygningerne frem

til

den 1. august 1996 for en leje af 0,6 mio. kr. Ejendommen, matr. nr. I-cl

Antvorskov Hgd. betegnes i udkastet som en forretningsejendom med beboelse,

og

matr. nr. 1-da samme steds som en beboelsesejendom (parcelhus).

Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd. blev ved årsreguleringen pr.

l. januar 1995 ansat i ejendomsværdi til 7.020.000 kr., heraf grundværdi

314.500 kr. Matr. nr. 1-da samme steds blev ved samme årsregulering ansat i

ejendomsværdi til 520.000 kr., heraf grundværdi 210.000 kr.

Der fremkom i januar 1995 en avisartikel, hvori det bl.a.

hedder:

Jeg fornemmer, at stemningen blandt byrådspolitikerne går i

retning af, at Hunsballe jævnes med jorden. Borgmester Jens Jørgensen (C)

siger

det med lidt forsigtighed, men understreger sin egen overbevisning med, at

bygningerne på Hunsballevej 2-4 er grimme.

Bygningerne som de ligger, er ikke den smukkeste portal til

Slagelse, som borgmesteren udtrykker det lidt udglattende.

Det handler om velkomstcenter, det handler om

turistattraktioner i Slagelse og det handler om regionplanlægning. ... Jeg

har

bedt forvaltningen om at overveje, hvilke muligheder, der er i hele området.

Vi

arbejder bredt, siger borgmesteren, der dermed har frigjort sig fra tanken

om,

at Hunsballe-bygningerne skal bruges til noget bestemt. Vi har aldrig drøftet

bygningerne som særskilt punkt, men som jeg fornemmer stemningen, så er der

ingen interesse i, at kommunen overtager Hunsballe-bygningerne på de udbudte

vilkår, det vil sige til en pris af godt syv mio. kr. Det kunne godt være, at

vi ville købe til grundprisen, fastslår Jens Jørgensen.

Byrådet i Slagelse Kommunes godkendte den 16. juni 1997

"Kommuneplan 1997-2009". Heraf fremgår:

De anvendelser, der er brugt i rammerne er følgende:

D - serviceområde

[På kort visende

arealanvendelse i Sydbyen viser signaturen for Antvorskov ruin områdets

anvendelse som "kolonihave, idræt. park m.v." medens signaturen for

"Slipset" viser anvendelse som "erhvervmindre

miljøbelastende"]

Området omkring Antvorskov ruin bør udformes

som en offentlig tilgængelig park.

4. C 3 "Slipset"

Området må

kun anvendes til transportcenter. ...

4.D.12 Antvorskov ruin

a.

Området anvendes til

kulturelle/turistmcessige formål, herunder funktioner, der knytter sig til

Antvorskov ruin.

b.

Området skal disponeres efter en samlet plan

hvorefter en bygningsmæssig udtynding i området skal finde sted, idet der dog

samtidig åbnes mulighed for ombygning med mindre glasbygninger,

forbindelsesgange o.lign.

Der skal

disponeres med særlig hensyntagen til Antvorskov ruin, således at områdets

historiske og rekreative værdier fremhæves.

[Under generelle

bestemmelser findes i et skema markeringer, hvoraf kan udledes, at der i

D-områder kun kan etableres bolig sammen med A-virksomheder efter særlig

godkendelse]

Slagelse Kommune underrettede ved brev af 10. juli 1997

Hunsballe Frø om den godkendte kommuneplan. Af brevet fremgår:

Idagårdfonden og Hunsballe Frø har ved brev af 20.3.97 gjort

indsigelse mod kommuneplanen.

Det foreslås, at området omkring Antvorskov ruin, omfattende

bl.a. Hunsballe, overføres fra den nuværende anvendelsesform til areal for

miljØbelastende virksomhed med anmeldelsespligt. ...

Det er byrådets opfattelse, at området omkring Hunsballe Frø

bør fastholdes og udbygges med henblik på rekreativ anvendelse, uagtet

virksomheden har sine bygninger liggende i området. ...

Byrådet er iøvrigt af den opfattelse, at der må findes plads

til Hunsballe Frø på kommunens erhvervsarealer andet steds i kommunens

periferi. Slagelse Kommune vil i den forbindelse være virksomheden

behjælpelig

ud fra nogle helhedsbetragtninger angående dette forhold.

Idagårdfonden og Hunsballe Frø gjorde i et fælles brev af 5.

september 1997 indsigelse mod kommuneplanen og skrev:

Vi skal især understrege de økonomiske

aspekter i sagen. Det har således siden vedtagelsen af den sidste kommuneplan

i

1987 vist sig umuligt for Hunsballe Frø at afhænde ejendommen ved Antvorskov,

selv om den har været til salg i 7 år. Kommunen har ikke ønsket at købe

ejendommen og private potentielle købere har veget tilbage for at købe pga.

de

meget restriktive anvendelsesmuligheder der er. Der er reelt tale om en

væsentlig hindring for, at Hunsballe Frø kan udvikle sig i overensstemmelse

med

udviklingsmulighederne indenfor frøbranchen.

Afdelingschef Uno Rasmussen, Slagelse Kommune havde den 15.

december 1997 et møde med arkitekt Jens Bj. Thorláksson om udbygningsplaner

for

Hunsballe Frø A/S. Af Uno Rasmussens notat om mødet fremgår:

Thorláksson oplyste, at det er firmaets hensigt at anmode om

en større udbygning af firmaets eksisterende virksomhed ved Sdr. Ringgade.

Firmaet var opmærksom på, at man sandsynligvis ville få et

afslag på en sådan ansøgning, idet den ville være i strid med kommuneplanen

samt flere fredningsbestemmelser og byggeliniebestemmelser ...

Firmaets advokat havde imidlertid oplyst, at såfremt man fik

et afslag på udbygning i området, måtte kommunen udarbejde lokalplan og

herigennem udlægge arealet,

jvf.

kommuneplanens

bestemmelse, til offentlige formål. Han var så efterfølgende af den

opfattelse,

at kommunen måtte overtage anlægget.

Jeg bekræftede overfor arkitekten, at man sandsynligvis ville

få det afslag, man var interesseret i, men at kommunen formentlig ikke ville

udarbejde lokalplan samt efterfølgende ikke var interesseret i at overtage

bygningsanlægget på denne baggrund.

Jeg oplyste ham iøvrigt omkring de nye bestemmelser for

området,

jvf.

indsigelsen fra

Kulturkredsen, i henhold til hvilken området er udlagt til kulturelle formål,

jvf.

anvendelse omkring Antvorskov Ruin.

Arkitekten oplyste endvidere, at virksomheden var inde i en

stærk vækstperiode, hvor virksomhedens produktion indenfor de sidste 7-8 år

var

blevet fordoblet. Det var derfor bydende nødvendigt for virksomheden på

nuværende tidspunkt at få skabt en fornuftig udbygningsplanlægning. Man havde

gode erfaringer med en tilsvarende udbygning, som var foretaget i Holstebro.

Arkitekten oplyste, at virksomhedens umiddelbare behov var ca.

10.000 m2. Skulle der endvidere være en reserve, måtte man antage,

at bygningsarealet over en årrække kom op på ca. 20.000 m2. ...

Det er min opfattelse, at såfremt kommuneplanens bestemmelse

angående kulturel anvendelse i området skal nyde fremme, skal det offentlige

på

en eller anden måde involveres økonomisk i projektet. ...

Den 5. januar 1998 fremsendte arkitekt Jens Bj. Thorláksson,

Alleens Tegnestue, Slagelse på vegne Hunsballe Frø A/S en ansøgning, hvoraf

fremgår:

... om tilladelse til at udføre den anførte udvidelse og

ombygning af eksist. frøavlscenter Hunsballe Frø.

Beliggende Kongevejen 6, matr. nr. 1-ci og 1-ch Antvorskov

hovedgård. Eksist. grundareal 29.185 m2.

Udvidelse som angivet på vedlagte oversigtsplaner

:

Samlet udvidelse andrager 4.500 m2

Ombygning andrager den samlede eksist. bebyggelse 6.200 m2

Ifølge et notat af 4. marts 1998 udfærdiget af Uno Rasmussen

forhørte arkitekt Thorlaksson sig den 2. s.m. om muligheden for at etablere

et

kontordomicil på Hunsballes ejendom ved motorvejen. Af notatet fremgår:

Jeg meddelte ham, at kommuneplanen bestemte, at området skulle

udlægges til bypark, og der således ikke var mulighed for at bygge på

ejendommen. Jeg meddelte dog i samme åndedrag, at såfremt Hunsballe ville

sælge

sit nuværende bygningsanlæg til en anden virksomhed, som ville drive en

beslægtet virksomhed, som den der i dag finde sted, f. eks. lagervirksomhed,

vognmandsvirksomhed eller lign., var dette muligt ud fra bestemmelsen om, at

eksisterende forhold kan fortsætte som hidtil.

Stillet overfor dette alternativ var det måske ikke så dårligt

med et kontordomicil udformet ud fra nogle arkitektoniske helhedsprincipper,

som på en smukkere måde ville tegne byen fra motorvejen end den bebyggelse,

som

i dag findes på ejendommen.

Alternativet er måske, at Slagelse Kommune i stedet skal

betale for ejendommen samt nedrivning af bygningsanlæg.

Jeg meddelte iøvrigt, at Slagelse Kommune var meget

interesseret i at indgå i en drøftelse med interessenterne med henblik på

servicering af deres projekt.

Af notat af 18. marts 1998 fra Uno Rasmussen fremgår, at der

blev aftalt et møde om frøcentrets udvidelsesplaner til den 26. s.m. i

Holstebro, hvori kommunaldirektøren skulle deltage. Teknisk forvaltning

afventede udfaldet af dette møde. Og af notat af 14. juli 1998 fra Uno

Rasmussen fremgår, at arkitekt Thorláksson på et møde dagen før forelagde

muligheden for en evt. udbygning af frøcentret. Uno Rasmussen anfører i

notatet, at han meddelte arkitekt Thorláksson, at der formentlig kunne tegnes

et byggefelt med hensyntagen til frednings- og vejbyggelinierne, at

bebyggelse

i området ville være i strid med kommuneplanens almindelige bestemmelser, men

at spørgsmålet tidligere havde været drøftet med kommunaldirektør og

borgmester, som havde tilkendegivet en positiv holdning, såfremt spørgsmålet

kunne løses. En evt. realisering af projektet ville forudsætte udarbejdelse

af

kommuneplantillæg og lokalplan.

Skov- og Naturstyrelsen afgav den 13. august 1998 følgende

udtalelse:

Vedr.: Antvorskov klosterruin, fr.nr. 3622:18, udvidelse af

bebyggelse på naboejendom.

Antvorskov kloster, der må betragtes som et nationalt

betydningsfuldt fortidsminder, er i dag presset landskabeligt af motorvejen

og

industribebyggelsen på naboejendommen. Skov- og Naturstyrelsen finder en

yderligere forringelse af fortidsmindets omgivelser uacceptabel. Styrelsen

kan

derfor ikke anbefale, at kommuneplanen ændres for at muliggøre en udbygning

af

frøavlscenteret. Styrelsen vil i givet fald nedlægge veto mod en lokalplan

med

dette indhold. Styrelsen vil ligeledes anke en eventuel dispensation, til

bebyggelse og etablering af vej- og parkeringsanlæg inden for

beskyttelseszonen

til Naturklagencevnet. Det skal her bemærkes, at den på den fremsendte

tegning

viste beskyttelseslinie ikke er korrekt afsat. Beskyttelseszonen regnes fra

fortidsmindets ydre begrænsning, hvilket i dette tilfælde vil sige, den

udvendige side af det dige, der afgrænser det fredede areal mod sydvest.

Skov- og Naturstyrelsen finder, at arealerne syd og øst for

den eksisterende bebyggelse, hvor der tidligere er fundet ruiner af

Antvorskov

kloster og slots avlsbygninger, af både arkæologiske og landskabelige årsager

fortsat bør fremstå som græsklædte arealer.

Slagelse Kommune sendte den 19. august 1998 en kopi af Skov-

og Naturstyrelsens udtalelse til arkitekt Thorláksson, som den 16. oktober

1998

underrettede Hunsballe Frø A/S om udtalelsen og om, at Slagelse Kommunes

tekniske forvaltning klart havde afvist at tillade udvidelse og ombygning af

frøcentrets bygningsanlæg. Arkitekten anførte, at han stadig savnede en

regulær

skrivelse fra kommunen angivende afslag og begrundelse.

Den 28. oktober 1998 skrev Slagelse Kommune, Teknisk

Forvaltning således til arkitekt Thorláksson:

Planlcegningsmcessige - Administrative tilkendegivelser

ang. ejendommen Kongeveien 6.

Alleens Tegnestue har på vegne af Frøavlscentret Hunsballe Frø

til Slagelse Kommune ansøgt om principiel tilladelse til udvidelse af

frøcentrets bygningskompleks.

Tegnestuen har efterfølgende telefonisk anmodet om forskellige

administrative tilkendegivelser ang. sagen, herunder:

1. Forhold til fredningsbyggelinien mod Antvorskov Ruin.

2. Forhold til kommuneplanbestemmelserne.

3. Mulighed for opførelse af firmadomicil.

Teknisk Forvaltning skal i den anledning udtale:

Ang. 1 skal der henvises til tidligere besvarelse af 19.8.98

med kopi af brev fra Miljø- og Energiministeriet, hvor ministeriet

tilkendegiver, at der ikke kan forventes dispensation for

fredningsbyggelinierne imod Antvorskov Ruin.

Ang. 2 skal det oplyses,

jvf.

tidligere besvarelse

i

forbindelse

med kommuneplandebatten, at området i kommuneplanen er udlagt til

kulturelle/turistmæssige formål. Der kan derfor ikke forventes tilladelse til

opførelse af nye større produktions- og lagerbygninger i strid med

kommuneplanens bestemmelser, hvorimod Teknisk Forvaltning ikke ser problemer

i

forhold til mindre tilbygninger.

Ang. 3 skal det oplyses, at der tidligere er givet positiv

kommunal tilkendegivelse med henblik på en evt. mulighed for opførelse af et

firmadomicil på ejendommen. En forudsætning er imidlertid en ændring af

kommuneplanen samt udarbejdelse af lokalplan.

Af Uno Rasmussens notat om et møde den 1. februar 1999

mellem p.d.e.s Torkil Jørgensen og Uno Rasmussen for Slagelse Kommune og

p.d.a.s direktørene Steen Kisselhegn og Bent Fischer samt advokat Søren Smith

Knudsen for Hunsballe Frø fremgår:

Mødet konkluderede i en undersøgelse af følgende 3 muligheder

for ejendommen:

1. Virksomheden bliver på ejendommen

Hunsballe Frø bliver på stedet og foretager de fornødne mindre

bygningsmæssige korrektioner af hensyn til virksomhedens drift. Virksomheden

vil i denne konstruktion skulle anvende tiloversblevne landbrugsbygninger på

Idagård.

Teknisk Forvaltning henledte i den forbindelse opmærksomheden

på, at både virksomhedens areal ved Kongevejen samt arealerne omkring Idagård

er landzone, hvor amtskommunen har zonekompetencen.

Slagelse Kommune har tidligere tilkendegivet at ville støtte

ideen om mindre tilbygninger på ejendommen.

2. Salg af ejendommen.

Hunsballe søger, f.eks. gennem develloper, at sælge ejendommen

til anden anvendelse indenfor kommuneplanens anvendelsesområde. Slagelse

Kommune har tidligere givet tilsagn til en udvidet anvendelse ud over

kommuneplanens anvendelsesbestemmelser til f.eks. firmadomicil eller lign.

Teknisk Forvaltning deltager gerne

i

forbindelse

med udarbejdelse af et sådant salgsmateriale med relevante kommunale

oplysninger ang. erhvervs- og bosætningsprofil, planlægningsforhold m.v.

3. Offentlig overtagelse af eiendommen.

I henhold til planlovens § 48 kan en ejer, såfremt en ejendom

er udlagt til offentlige formål, forlange ejendommen overtaget af kommunen

mod

erstatning.

Teknisk Forvaltning er af den opfattelse, at ejendommen ikke

er udlagt til offentlige formål men til erhvervsmæssige - turistmæssige og

kulturelle formål, hvorfor planlovens bestemmelse ikke finder anvendelse i

denne situation.

Hunsballe Frøs advokat var af den modsatte opfattelse, og at

der i kommuneplanens anvendelsesbestemmelser ligger så væsentlige offentlige

funktioner, at det giver virksomheden en mulighed for at forlange ejendommen

overtaget.

Den 3. august 1999 skrev Skanska Jensen A/S til Slagelse

Kommune og oplyste, at man gennem de seneste måneder forgæves havde forsøgt

at

finde alternative anvendelser til Hunsballe Frø's ejendom inden for området

kultur, primært biograf og konference faciliteter, hvorfor man nu spurgte, om

Slagelse kommune havde nogle kulturelle aktiviteter der kunne placeres på

ejendommen. Subsidiært spørges, hvilke anvendelser en ny ejer af ejendommen

må

gøre, uden at der foretages bygningsmæssige ændringer.

Slagelse Kommune svarede den 12. august 1999, at kommunen

ikke p.t. havde nogle kulturelle aktiviteter med henblik på Hunsballe Frø's

ejendom, og at den anvendelse en ny ejer af ejendommen kunne gøre uden at

foretage bygningsændringer måtte komme an på en konkret ansøgning. Ifølge

kommunens brev kunne anvendelsen af ejendommen groft opdeles i 3

muligheder/kategorier: 1) En fortsættelse af eksisterende lovlige forhold. 2)

Kommuneplanens umiddelbare anvendelsesbestemmelse - offentlige formål med

kulturel sigte - både egentlige offentlige virksomheders kulturtilbud, men

også

mere private tilbud, som f.eks. biograf, teatersal, konferencesal. 3) At

kommunen udvidede kommuneplanens anvendelsesbestemmelse i retning af f.eks.

mere præsentable bygningsanlæg, såsom firmadomicil eller lign.

I november 1999 vedtog Hashøj Kommune en lokalplan for et

område ved Slagelse Landevej, hvorved Hunsballe Frø A/S fik mulighed for at

opføre en ny produktionsvirksomhed her. Et 8.000 m2

stort byggeri

var færdigt i juni 2001.

Den 15. marts 2000 skrev Decathlon til Slagelse Kommune om

et sportscenter, som kunne placeres på Hunsballe Frø's ejendom. Slagelse

Kommunes tekniske udvalg mente, at det påtænkte sportscenter burde placeres

ved

Japanvej, men den 29. maj 2000 besluttede økonomiudvalget, at det skulle

søges

udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan, som gav mulighed for at placere

virksomheden på Hunsballe Frø's ejendom.

Hunsballe Frø har fremlagt oplysning om, at der i årene fra

1990 til 2001 er sket en fordobling af det areal, hvorfra der er høstet frø

til

virksomhedens Slagelse-afdeling, og at omkostningerne til lagerleje i årene

fra

1996 til 2000 er steget fra under 1 mio. kr. til ca. 1,4 mio. kr.

Aktieselskabets regnskab for året 1999/2000 viser, at bygninger afskrives

over

25 år.

Matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd., Slagelse jorder var pr. l.

januar 2000 ansat i ejendomsværdi til 9.900.000 kr., heraf grundværdi 497.600

kr.

Erhvervsmægler Frank Dal, Eriksen Erhverv A/S, har den 4.

december 2000 afgivet følgende erklæring:

Vedr. Hunsballe Frø A/S - Kongevejen 6 4200 Slagelse

I forbindelse med salget af ovenstående ejendom har

undertegnede den 15.ds. haft en drøftelse med Slagelse kommune, teknisk afd.

bl.a. med kommunaldirektør Erik Bo om hvilke anvendelsesmuligheder en mulig

køber af ejendommen kan få lov til.

A. Salg til en anden erhvervsvirksomhed.

... om ejendommen kan anvendes til eksempelvis fortsat

lagervirksomhed for andre produkter end frøprodukter vil kommunen ikke

umiddelbart se dette som et problem, men ønsker i hvert tilfælde at blive

hørt

om købers formål med ejendommen som lager. Evt. salg til en

lager/produktionsvirksomhed kan ikke forventes godkendt.

Som en ren lagerejendom, forudsat køber evt. kan få lov til at

"tilpasse" eksisterende bygninger til købers behov, vurderes

salgsprisen til kontant 10,9 mio. Grunden, der er på 30.920 m2,

vil

normalt give en yderligere byggeret. Følger man kommunens bebyggelsesprocent

på

50% i andre erhvervsområder vil der yderligere kunne bygges ca. 8.000

m2.

Denne byggeret anslås til en værdi af ca. 2-3 mio. men på grund af

kommuneplanen for området er denne mulighed ikke tilstede, hvorfor der ikke

kan

opnås denne merpris for ejendommen.

B. Salg udelukkende efter

kommuneplanen for området

Sandsynligheden for at sælge ejendommen til samme pris som

ovenfor anført med de eksisterende bygninger som de er og forefindes til

kulturelle/turistmcessige forhold vurderes til at være særdeles ringe omend

ikke muligt.

... Såfremt kommunen ikke kan finde anvendelse for

bygningerne, er det vanskeligt at forestille sig mulige købere ... Det er

muligt kommunen vil se velvilligt på anden anvendelse eksempelvis til

kontorbyggeri, men dette betyder, at salgsværdien må vurderes til at være

grundprisen og den udnyttelsesgrad grundarealet godkendes til. Grundarealet

udgør ca. 30.000 m2

og det er selvsagt vanskeligt at vurdere

grundprisen, da udnyttelsesgraden ikke er kendt. Hertil kommer udgifterne til

fjernelse af eksisterende bygninger. Skønsmæssigt anslås salgsprisen efter at

bygningerne er nedrevet og fjernet til kr. 3-4 millioner excl. de 2

eksisterende boliger.

Ifølge notat af 16. januar 2001 havde Uno Rasmussen den 3.

s.m. et møde med erhvervsmægler Frank Dahl, som fik oplyst de 3 muligheder,

der

efter Slagelse Kommunens opfattelse var for udnyttelse af Hunsballe Frø's

ejendom.

Arkitekt Jesper Sandfeld, fa. Skaarup og Jespersen,

Holstebro har i en erklæring af den 25. april 2001 set på i hvilket omfang

Hunsballe Frø A/S ville kunne udvide sine aktiviteter på grunden når

vejbyggelinier, fredningslinier samt højdegrænseplan på 8,5 m iagttages. Der

tages udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 40, hvorved følgende beregning

fremkommer:

Grundareal

29.185 m2

Byggeret ved 40%

bebyggelsesprocent

11.674 m2

Eks. bebyggelse

bruttoetageareal

7.727 m2

Mulig udvidelse

ca. 4.000 m2

Arkitekt Sandfeld anfører, at der er få

udvidelsesmuligheder, når vejbyggelinier og fredningslinier lægges ind på

grunden, og at det eneste "byggefelt", der bliver tilbage, er

området

mod syd ud mod motorvejen. Arkitekten anfører, at der her reelt kan bygges

ca.

2.300 m2

i

en

etage, alternativt ca. 4.000 m2

delvist i 2 etager, men anlæggets

struktur taget i betragtning, er vel kun et etetages byggeri aktuelt.

Arkitekt

Sandfeld har med udgangspunkt i, at den eksisterende bebyggelse fjernes og

nyt

erhvervsbyggeri etableres, udarbejdet en planskitse til at illustrere en

mulig

ny bebyggelse. Ifølge arkitekten er det tilbageblevne byggefelt -efter at

vejbyggelinier og fredningslinier har "taget sit"- ca. 9.700

m2.

Hvis byggefeltet udnyttes maximalt, kan der tilvejebringes en bebyggelse på

ca.

9.700 m2

etageareal. Det kan ske ved at etablere en "randbebyggelse",

som ligger helt op til vejbyggelinierne, og som opføres i to etager å 3,20 m

(max. bygningshøjde 8,5 m) i alt 7.200 m2. Det resterende areal

kan

herefter bebygges med ca. 2.500 m2

i

en etage. Randbebyggelse er med en husdybde

på 18 m, som erfaringsmæssigt kan bringes til at fungere for erhvervs- og

kontorejendomme. Arkitekten har vedlagt 2 planskitser.

I en senere erklæring af 17. september 2001 anfører arkitekt

Sandfeld, at såfremt Skov- og Naturstyrelsens fredningslinie lægges til

grund,

reduceres udbygningsmuligheden af det bestående anlæg fra 2.300 m2

til ca. 1.900 m2.

I en avisartikel i Sjællands Tidende den 26. juni 2001 om

indvielsen af Hunsballe Frø's nye afdeling i Sørbymagle citeres

bestyrelsesformanden, hofjægermester Peter Skak Olufsen:

"Hensigten med denne gennemgribende modernisering af vore

produktionsanlæg er langsigtet at reducere avlernes omkostninger til

behandling

af frø ".

I samme artikel citeres direktør Steen Kisselhegn for, at

der har været tanker om udflytning i 30 år. I en artikel i Ugenyt fra den 27.

juni 2001 citeres direktør Kisselhegn: "

I Holstebro kan vi se, at omkostningerne er reduceret stærkt på vores

nye anlæg. Skulle vores omkostninger endnu længere ned, krævede det også den

nye afdeling på Sjælland, som vi nu har indviet. Frøavlerne vil opleve, at

deres udgifter til behandling af frøafgrøderne bliver lavere ... Hos

Hunsballe

Frø A/S har vi næsten tredoblet mængden af behandlet frø i de seneste ti

år".

Afdelingsleder Bent Fischer citeres for:

"Vores nye anlæg i industriområdet i Sørbymagle ligger tæt på skov

og landevej - syv km fra motorvejen. "

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Steen

Kisselhegn, arkitekt Jens Bj. Thorláksson, arkitekt Jesper Sandfeld og af

afdelingsleder Uno Rasmussen.

Direktør Steen Kisselhegn_, Hunsballe Frø A/S har

forklaret,

at han efter 4 års ansættelse som afdelingsdirektør i Slagelse

fra januar 1990 har været direktør i hovedafdelingen i Holstebro. Han blev

ikke

ved sin ansættelse briefet om fredningslinier eller fredningsmyndighedernes

afgørelse vedrørende Antvorskov ruin, men han kunne se, at ruinen var der og

dermed regne ud, at der var nogle restriktioner omkring den. Idagårdfonden

ejer

75 % af aktiekapitalen i aktieselskabet. Idagårdfonden ejer endvidere Idagård

og jorderne på den modsatte side af vejkrydset, hvor "Slipset"

ligger.

Aktieselskabet begyndte driften omkring 1940, hvor gården

blev købt og frøforædlingsvirksomheden påbegyndt. Senere blev virksomheden

udvidet med stadig flere opgaver, herunder frørenseri. Bygningsarealet blev

løbende forøget indtil opførelsen af den seneste tilbygning i 1985. Selskabet

har i dag 40 ansatte, heraf halvdelen i Slagelseafdelingen.

Indsigelsen af 5. september 1997 blev underskrevet af

formanden for Idagårdfonden, Bent Sloth, og Peter Olufsen, bestyrelsesformand

for aktieselskabet, men det var Kisselhegn, der konciperede brevet.

Baggrunden

for indsigelsen var, at kommuneplanen begrænsede virksomhedens muligheder

betydeligt. Kisselhegn så kommuneplanen som en devaluering af virksomhedens

ejendom, der ellers lå med Vestsjællands bedste placering, idet den passeres

af

19 mio. biler om året. Kommuneplanen begrænsede virksomhedens

udvidelsesmuligheder, og kravet om turistmæssige formål mv. kunne ikke danne

grundlag for nogen indtjening.

Hunsballe Frø A/S er en international virksomhed udsat for

skarp konkurrence, idet prisen for frø reduceres kontinuerligt, hvorfor det

er

vigtigt, at produktionen til stadighed øges. Virksomhedens bygningsareal

falder

i to dele: produktionsareal og lagerfaciliteter. Det er ikke noget mål, at

lageret er på virksomheden, der da også siden 1990 har benyttet eksterne

lagre

på Idagård. Af virksomhedens areal på 6.200 m2

udgjorde

produktionsarealet 500 m2. Virksomheden manglede produktionsareal.

12002 år skal 5.000 tons frø passere virksomheden. Det var ikke muligt på det

tidligere produktionsareal.

Efter kommuneplanens vedtagelse i 1987 og afslaget på

dispensation besluttede virksomheden omkring 1990 at flytte ud og sælge

ejendommene i Slagelse. Der var mange interesserede købere, som imidlertid

faldt fra, når de fik kendskab til fredningslinier og kommuneplan og hørte

kommunens indstilling.

Kommunen havde på et tidspunkt talt om at lægge et musikhus

på grunden, men det blev opgivet. Der var også på tale, at kommunen skulle

købe

"Slipset" og i den forbindelse overtage aktieselskabets ejendomme

og

i stedet give virksomheden jord på "Slipset" eller øst for byen,

hvilket aktieselskabet var indstillet på, men kommunen trak sig.

Thorlákssons opgave var at finde en løsning med kommunen, så

virksomheden kunne få et større bygningsareal, primært til produktion, idet

man

havde lagerfaciliteter på Idagård.

I 1994 nåede aktieselskabet meget langt i forhandlingerne

med kommunen, og den 20. februar 1995 skulle udkastet til købsaftale have

været

behandlet. Udkastet var udarbejdet af ejendomsmægler Jørgen Calmar, som

aktieselskabet havde antaget til at søge ejendommen solgt. Imidlertid udtalte

borgmesteren sig i januar 1995 negativt til pressen, om at bygningerne var

grimme, at man kunne frygte tungmetaller på stedet, og at kommunen ingen

interesse havde i at overtage ejendommen på de skitserede vilkår.

Hunsballe Frø A/S bad Thorláksson, der tidligere havde været

arkitekt ved byggerier, om at forsøge at opnå tilladelse til forøgelse af

bygningsarealet. Virksomheden var blevet i Slagelse, såfremt den havde kunnet

opnå tilladelse til forøgelse af produktionsarealet til 2.000 m2. Kommunen

har

imidlertid hele tiden ønsket virksomheden væk fra grunden, hvilket efter

Kisselhegns opfattelse er baggrunden for, at der aldrig blev truffet

egentlige

beslutninger fra kommunens side med hensyn til virksomhedens ansøgninger.

På et tidspunkt overvejede aktieselskabet at flytte

virksomheden til Sludstrup, men det blev opgivet, fordi de små veje passede

dårligt til den tunge trafik til virksomheden. Virksomheden havde også ved

opførelsen af et nyt hovedkontor i Holstebro mærket reklameværdien af en

beliggenhed nær en stor vej. Endelig var der problemer i relation til en

lokalplan, ligesom virksomheden ville have en fordel ved beliggenhed i et

egentligt industrikvarter med adgang til et stort areal.

Den 5. november 1999 besluttede aktieselskabet at flytte

Slagelseafdelingen til Sørbymagle. Aktieselskabet købte en grund i Sørbymagle

pr. 1. januar 2000. Fa. Skanska skulle opføre nye bygninger i Sørbymagle og

skulle overtage aktieselskabets ejendomme i Slagelse. Skanska sprang

imidlertid

fra aftalen i juli 2000. Aktieselskabet besluttede at undlade retsforfølgning

i

den anledning, men fortsatte byggeriet i Sørbymagle, idet grunden var købt og

projekteringen tilendebragt.

Opførelsen af virksomhedens nye bygninger i Sørbymagle

kostede 45 mio. kr. Med en tilbygning i Slagelse på 2.000 m2

kunne

virksomheden have undladt flyttet produktionen til Sørbymagle. Der var ikke i

øvrigt behov for modernisering af produktionsanlægget i Slagelse. Langt

hovedparten af maskinerne er flyttet til de nye bygninger i Sørbymagle. En

tilbygning på 2.000 m2

ville have kostet ca. 4 mio. kr. at opføre.

Flytning og renovering af maskiner ville måske have kostet 1-2 mio. kr. Dette

ville have været en langt billigere løsning for virksomheden. Der er dog

logistiske fordele ved bygningen i Sørbymagle. Bygningen i Slagelse manglede

højde, men dette kunne være afhjulpet for væsentlig lavere pris.

Produktionsarealet i det nye anlæg i Sørbymagle er ca. 2.000 m2.

De

fleste frøavlere ligger i området mellem Høng og Næstved, hvorfor

beliggenheden

i Sørbymagle også af denne grund er god.

Kisselhegn kan til pressen have sagt, at

produktionsmulighederne i Slagelse var utidssvarende, men ikke at bygningerne

var det. Udtalelsen blev fremsat ved indvielsen af den nye virksomhed. Det

var

en festdag, hvor man siger det, som medierne gerne vil høre. Bemærkningen om,

at udflytningen havde været 30 år undervejs kom af, at Anders Hunsballe

allerede for 30 år siden talte om at flytte virksomheden, hvilket dengang dog

ikke blev taget alvorligt.

Kisselhegn fulgte med i Thorlákssons forhandlinger med

kommunen og fik det indtryk, at de løb ud i sandet. Han ville gerne have haft

en konklusion eller en afgørelse fra kommunen, men forhandlingerne døde blot

ud. Ved et møde i Holstebro med borgmesteren og kommunaldirektøren blev det

aftalt, at Kisselhegn skulle fremkomme med et konkret forslag til

overtagelsessum. Hans forslag tog udgangspunkt i ejendomsvurderingen.

Kommunen

ville i 1999 alene betale 4 mio. kr. for ejendommene under forudsætning, at

virksomheden fjernede bygningerne. Dette bud ville alene give et nettoprovenu

til Hunsballe Frø A/S på ca. 2 mio. kr., hvilket virksomheden ikke kunne

acceptere.

Hunsballe Frø A/S forsøger fortsat at sælge ejendommen.

Skanska og Decathlon har været interesserede i at købe, men er faldet fra.

Med

begrænsninger alene som på "Slipset" ville aktieselskabets

ejendomme

have været solgt for 10 år siden. Det er forsat ejendomsværdien, der danner

grundlag for salgsbestræbelserne, idet ejendommene dog efter mæglerens råd er

udbudt til en pris, der ligger lidt over ejendomsværdien.

Virksomhedens tidligere hovedkontor i Holstebro lå nær

privatboliger og blev af kommunen overtaget til ejendomsvurderingen,

hvorefter

virksomheden i 1996 flyttede produktionen, der er ganske lig afdelingen i

Sørbymagle.

Arkitekt Jens Bj. Thorl

á

ksson

har forklaret,

at han har været arkitekt for Hunsballe Frø A/S siden 1970'erne og har været

med ved udbygninger af virksomheden. Da aktieselskabet i 1997 ønskede at

udvide

for at fa en rentabel produktion, henvendte han sig til kommunen med

ansøgning

om udvidelse med et konkret byggeareal og volumen. Ud over korrespondance

havde

han et par møder med kommunen, der ikke var særlig begejstret, men opfordrede

virksomheden til at købe andre arealer og flytte virksomheden. Der blev på et

tidspunkt talt om at nøjes med et mindre areal og benytte Idagård i større

omfang, men det er Thorlákssons opfattelse, at det var meget vanskeligt at fa

kommunen med til selv mindre udvidelser på grund af fredningslinier og

kommuneplan. Kommunen var ikke interesseret i, at virksomheden overhovedet

skulle udvide, men ønskede i stedet ruinen friholdt, således at den kunne

ses.

Thorláksson var ved sin skitsetegning fra 1997 bevidst om,

at de skitserede tilbygninger ligesom en del af de eksisterende overskred

fredningslinierne. Han mente imidlertid, at han var nødt til at ansøge for at

få et svar. Han opfattede skrivelsen fra Skov- og Naturstyrelsen som et klart

afslag, hvilket ikke var uventet. Tegnestuen havde ikke forinden

udfærdigelsen

af skitseprojektet talt med Skov- og Naturstyrelsen. Det er normalt først at

kontakte nærmeste myndighed, hvorefter kommunen kontakter Skov- og

Naturstyrelsen. Thorláksson var bekendt med Overfredningsnævnets afgørelse

fra

1974, men der var tidligere uagtet denne afgørelse givet tilladelse til

udvidelser. Han lavede det relativt beskedne skitseprojekt og skrev

ansøgningen

for at se, om der overhovedet var muligheder for udvidelser.

En del af virksomhedens grund er blød. Ca. 30 % af

bygningerne står på 15 in-pæle. Området mellem de nuværende bygninger og

motorvejen har blød bund, hvorfor det ville være uhensigtsmæssigt at bygge

der.

Byggeri her ville helt tage udsynet til ruinen. Meromkostningerne ved

pilotering giver hurtigt ekstraudgifter på 30%, hvilket virksomheden også

tidligere har betalt, fordi man ikke var interesseret i at flytte.

Kommunen tog positivt mod alternative forslag om biograf og

domicilbyggeri på grunden, men ønskede ikke frøvirksomhedens forbliven, idet

kommunen ikke mente, at bygningerne var pæne eller en pæn indgang til byen.

Man

diskuterede flytning til "Slipset" eller øst for byen. Thorláksson

var ikke involveret i drøftelser om kommunens tvangsmæssig overtagelse af

bygningerne.

Thorláksson udarbejdede ikke efter Skov- og Naturstyrelsens

udtalelse et nyt projekt, idet kommunen ikke ønskede virksomheden på stedet

og

ikke ønskede bygninger, der kunne spærre for udsynet til ruinen. Virksomheden

kunne under disse vilkår lige så godt flytte.

Arkitekt Jesper Sandfeld har forklaret,

at han af

Hunsballe Frø A/S fik til opgave at afdække, hvad virksomhedens

udbygningsmuligheder var under hensyn til fredningslinier, vejlinier mv.,

hvis

man så bort fra kommunens bestemmelse om rekreative formål.

Sandfeld

så kun mulighed for udbygning mod syd og foreslog en tilbygning på 2.300

m2

i

en

etage med en højde på 8,5 meter. Da han blev bekendt med Skov- og

Naturstyrelsens udtalelse om fredningsliniens rette beliggenhed, som ikke

var,

hvor alle havde troet, blev byggearealet reduceret med 400 m2.

Sandfeld var ikke klar over, at der mod syd er blød bund, hvilket imidlertid

ikke hindrer det skitserede projekt. Hans forslag har ikke været forelagt

kommunen.

Afdelingsleder Uno Rasmussen har forklaret,

at han er

arkitekt, planlægger og leder af planlægningskontoret i Slagelse kommune,

hvor

han har været ansat 128 år.

Ved vedtagelsen af kommuneplanen i 1987 imødekom kommunen

ikke en anmodning fra Hunsballe Frø A/S om udlægning af området til

miljøbelastende erhverv. Kommunen ønskede området friholdt for bygninger af

hensyn til ruinen. Kommuneplanen anfører ikke noget om, at området skal være

offentligt ejet. Det kan lige så vel være i privat eje. Rekreativ anvendelse

kan være både offentlig og privat. Kommunen er meget omhyggelig med at

anføre,

når et formål er offentligt, idet der deri ligger, at der er tale om områder,

som kommunen gerne vil være i besiddelse af. Man kunne godt forestille sig,

at

f.eks. et domicilbyggeri ville kunne godkendes politisk og medføre et tillæg

til kommuneplanen. Det er ikke ualmindeligt, at en lokalplan ændres i

forbindelse med et planlagt byggeri. Kommuneplanen er et stærkt

styringsredskab, men der kan ændres i teksten.

Kommunens afslag er sædvanligvis klarere end det Hunsballe

Frø A/S fik. Afslaget til aktieselskabet var måske også blevet klarere, hvis

forhandlingerne var fortsat. Virksomheden anmodede om en lokalplan, som

kommunen ikke mente kunne vedtages. Hvis ansøgningen havde vedrørt en

byggetilladelse, ville der måske være givet et mere klart svar.

Sandfelds projekt i en etage ville ikke være i

overensstemmelse med kommuneplanen, hvis der var tale om en

produktionsbygning,

hvorfor kommunen nok ikke ville have accepteret forslaget, hvis projektet var

blevet forelagt. Kommunen har dog prøvet at udvise imødekommenhed og har

prøvet

at anvise andre arealer til virksomheden.

Hunsballe Frø A/S har gjort gældende,

at virksomheden

siden kommuneplanens vedtagelse i 1987 har været afskåret fra at udbygge sine

bygninger uanset behovet for øget produktionsareal. Salg har ikke været

muligt.

Situationen er fastlåst for selskabet, der ikke kan bruge sine ejendomme til

sin virksomhed og heller ikke kan sælge dem.

Efter taksations- og retspraksis kan overtagelsespligten

efter planlægningslovens § 48 aktualiseres også på grundlag af bestemmelser i

en kommuneplan.

Antvorskov

Ruin var tydeligt afgørende for kommunens plan for området. I relation til

aktieselskabet er de kulturelle/turistmæssige formål, herunder funktioner

knyttet til Antvorskov Ruin, formål som typisk vil skulle varetages af det

offentlige.

At området er udlagt til offentligt formål ses af kommunens

svar af 12. august 1999 til Skanska Jensen A/S og af beslutningsprotokollen

fra

økonomiudvalgets møde den 29. maj 2000, hvor kommuneplanens umiddelbare

anvendelsesbestemmelser er angivet som "offentlige formål med kulturelt

sigte". I kommuneplanens områdebeskrivelse er anført, at området bør

udformes som offentlig tilgængelig park, og i de midlertidige § 15-rammer,

der

godkendtes af byrådet den 22. september 1978 er anført, at området skal

anvendes til "offentlige friarealer". I kommunens brev af 10. juli

1997 til Hunsballe Frø anføres, at området omkring virksomheden burde

udbygges

med henblik på en rekreativ anvendelse.

Hunsballe Frø A/S har ved arkitekt Sandfelds erklæring og

forklaring dokumenteret, at det, når man bortser fra kommuneplanen, var

muligt

at bebygge ejendommen yderligere til opfyldelse af virksomhedens behov for

øget

produktionsareal, ligesom man -uden kommuneplanen- ville kunne have nedrevet

de

gamle bygninger og opført nye bygninger med et bygningsareal på op til 10.000

m2.

Hunsballe Frø A/S har herefter godtgjort ikke at kunne

udnytte arealet på en økonomisk rimelig måde, jf. planlægningslovens § 48,

stk.

3.

Når kommunen har ønsket at reservere området til en bestemt

fremtidig anvendelse, og ved brug af rådighedsbegrænsninger fastsat i

kommuneplanen har hindret ejeren i en rimelig økonomisk udnyttelse af sin

ejendom og samtidig reduceret markedsværdien af ejendommene og vanskeliggjort

salg af dem med de pålagte restriktioner, vil det være uacceptabelt ikke at

imødekomme aktieselskabets krav om overtagelse i medfør af planlægningslovens

§

48.

Det fremgår af kommuneplanen pkt. 4.C.3, at omkringliggende

arealer, herunder "Slipset" ikke ved kommuneplanen blev undergivet

samme restriktioner, som aktieselskabets ejendom. Aktieselskabet kan således

ikke udnytte sin ejendom på en måde svarende til de ejendomme, der er

placeret

umiddelbart i nærheden.

Hunsballe Frø A/S har endvidere påstået sig tillagt

sagsomkostninger i forhold til advokatens anvendelse af min. 100 timer til

sagen samt dækning for sin udgift til arkitektbistand med 18.710 kr. + moms.

Slagelse Kommune har

g

jort gældende,

at en

kommune efter planlægningsloven erstatningsfrit kan planlægge, hvorledes en

by

skal udvikle sig, herunder også træffe beslutning om, hvor man vil godkende

industrivirksomhed.

Beslutninger i henhold til planlægningsloven (ved

kommuneplan, lokalplan eller zoneafgørelse) er erstatningsfri regulering i

det

omfang, f.eks. fortidsmindebeskyttelse sætter begrænsninger. De omhandlede

ejendomme har i en årrække været genstand for omfattende statslig regulering,

herunder af fredningsmyndigheder, Skov- og Naturstyrelsen og zonemyndigheder.

Aktieselskabets ejendomme er undergivet overordnede begrænsninger, herunder

naturbeskyttelseslovens § 18 og planlægningslovens § 35, som Slagelse Kommune

er uden indflydelse på. Selskabet har været bekendt med disse begrænsninger i

hvert fald de seneste 30 år, hvorfor det må være aktieselskabets manglende

forudseenhed og planlægning af udvidelser, der er baggrund for den nuværende

situation. Kommunen har ikke hindret aktieselskabet i at drive virksomhed

inden

for de gennem mange år kendte rammer. Det er ikke rimeligt at fremsætte krav

om

overtagelse over for kommunen, når virksomheden igennem en årrække har været

bekendt med, at yderligere udvidelser ikke ville blive tilladt. Det er reelt

fredningsbeskyttelseslinien, der har klemt virksomheden.

En analogi fra planlægningslovens § 48, således at også

bestemmelser i kommuneplaner kan medføre overtagelse, er under visse

betingelser mulig. Men ikke, når formålet med et område ikke er endeligt

fastsat. Slagelse Kommune har været positivt indstillet over for anvendelse

af

området ved Antvorskov Ruin til forskellige formål. Det i kommuneplanen

beskrevne formål rummer en fleksibilitet. Anvendelse af området er ikke

forbeholdt for offentlige formål. Der er også mulighed for visse private

aktiviteter, blot ikke for erhverv eller industri. Uden for fredningslinien

er

der en fri del med mange muligheder for byggeri. Det har siden

Overfredningsnævnets udtalelse i 1974 været klart, at Skov- og Naturstyrelsen

ville håndhæve fredningslinien. Aktieselskabet har ikke kunnet forlange, at

Slagelse Kommune lavede en lokalplan, som Skov- og Naturstyrelsen ville

nedlægge veto mod. Arkitekt Thorlákssons projektforslag fra 1998 var

urealistisk. Det er aktieselskabets valg af vækststrategi, der har bragt

selskabet i en knibe.

Hunsballe Frø A/S har ikke dokumenteret, at selskabets areal

ikke kan udnyttes i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de

omkringliggende ejendomme, jf. planlægningslovens § 48, stk. 3. Virksomhedens

behov for flytning er opstået ved den fordobling af høstede hektar, der har

fundet sted op gennem 1990'erne.

Hunsballe Frø A/S har ikke krav på en salgspris svarende til

ejendomsværdien. Aktieselskabet har haft mere end 25 år til at afskrive på

sine

bygninger. Med de eksisterende bygninger er det urealistisk at forlange en

pris

svarende til ejendomsvurderingen, som muligt er for høj, hvilket selskabet

dog

ikke har klaget over. Virksomheden har siden 1974 været bekendt med, at der

kun

var små udvidelsesmuligheder, ligesom der ved godkendelsen af § 15-rammerne i

1978 blev givet et tydeligt signal herom. Dette blev senere gentaget.

Ejendommen er ikke en dårlig ejendom, men med en salgspris på 10 mio. kr. har

Hunsballe Frø A/S bragt sig selv op i et hjørne. Det er ikke hensigten med

planlægningslovens § 48, at kommunen via virksomhedens urimelige krav skal

kunne tvinges til overtagelse. Ejendomsværdien har ikke betydning ved

fastsættelsen af ejendommens handelsværdi. Ejendomsvurderingen har muligt

været

fejlagtig, men virksomheden har aldrig klaget over den.

Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse:

I kommuneplaner træffes bestemmelser om, hvad et område i

fremtiden må anvendes til. Herunder kan der også træffes bestemmelse om, at

der

ikke i fremtiden må etableres industri i et område. Sådanne bestemmelser kan

træffes erstatningsfrit, dog med de undtagelser, som følger af

planlægningslovens §§ 48 og 49 eller af retspraksis.

Efter kommuneplanens bestemmelse skal område 4.D.12, hvor

den omhandlede ejendom er beliggende, benyttes til

"kulturelle/turistmæssige formål". Efter taksationskommissionens

opfattelse må dette formål uanset den brede formulering anses for at være et

offentligt formål. Det er herved uden betydning, om de

kulturelle/turistmæssige

formål skal varetages af en offentlig myndighed eller af private.

Mod denne forståelse af kommuneplanens angivne formål taler

hverken, at Slagelse Kommune har peget på anvendelse til biograf, teater

eller

konferencesal, at kommunen i maj 2000 vedtog, at der kunne udarbejdes

kommuneplantillæg og lokalplan, hvorved ejendommen kunne anvendes som et

regionalt detailhandelscenter for fritids- og sportsartikler med inden- og

udendørsaktivitetsarealer, eller at kommunen ikke har stillet sig afvisende

over for forespørgsler om at ændre kommuneplanen, således at der kunne

nyopføres firmadomicil eller andet præsentabelt byggeri på ejendommen.

Kommunens beslutning i maj 2000 har ligesom de positive udtalelser fra

kommunen

ikke ført til nogen ændring af kommuneplanens bestemmelser, hvilket der

senest

var anledning til ved vedtagelse af ny kommuneplan i 2001.

Slagelse kommune er derfor pligtig at overtage Hunsballe Frø

A/S's ejendom, hvis ejeren ikke har kunnet udnytte ejendommen på en økonomisk

rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende

ejendomme.

Af konkurrencemæssige grunde måtte Hunsballe Frø A/S øge sin

produktion. Virkosmheden fik derfor i 1990'erne behov for at udvide og

ombygge

virksomhedens bygninger. Selv om der er fredningslinie og vejbyggelinier på

matr. nr. 1-ci, var der dog et muligt byggefelt på ca. 1.900 m2

syd

for de eksisterende bygninger. Det må lægges til grund, at Slagelse kommune i

anledning af en ansøgning i januar 1998 reelt modsatte sig nybyggeri på matr.

nr. 1-ci.

Selv om Slagelse Kommune ikke har stillet sig afvisende over

for anden anvendelse af ejendommene, til f.eks. biograf, teatersal,

konferencesal eller sportscenter samt til domicilbyggeri el. lign., må det

herefter lægges til grund, at Slagelse Kommune med henvisning til den af

kommunen vedtagne kommuneplan hindrede virksomheden i at udnytte matr. nr.

1-ci

Antvorskov Hgd., Slagelse jorder på en økonomisk rimelig måde.

Derimod har kommuneplanen ikke hindret en økonomisk rimelig

udnyttelse af matr. nr. 1-da Antvorskov Hgd., Slagelse jorder, hvorfor

kommunen

ikke kan tilpligtes at overtage denne ejendom.

Med Hunsballe Frø A/S' påstand om sagsomkostninger forholdes

som nedenfor anført.

Derfor bestemmes:

Slagelse Kommune skal overtage den Hunsballe Frø A/S

tilhørende ejendom matr. nr. 1-ci Antvorskov Hgd., Slagelse jorder.

Overtagelsesdagen og overtagelsessummen fastsættes ved aftale mellem parterne

eller i mangel af enighed derom ved en fortsættelse af denne taksationssag.

Udgifterne ved taksationskommissionens behandling af sagen

betales af Slagelse Kommune, der tillige i sagsomkostninger til Hunsballe Frø

A/S skal betale 50.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgifter til

advokatbistand.

S.E. Hansen

Ib Larsen

Jens Torben Nielsen

Denne kendelse kan af en part indbringes for

Overtaksationskommissionen for Frederiksborg og Vestsjællands amtsrådskredse.

Anke sker ved en skriftlig begæring til Taksationskommissionen for

Vestsjællands Amt senest 4 uger efter, at udskrift er kommet parten i hænde.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Taksationskommissionen for Vestsjællands Amt, den 22. januar 2002.

P.f.v.

Nina Nielsen, sekr.

Lignende dokumenter