Spring til indhold

Retsinformation

Analog anvendelse af planlægningslovens § 48 på kommuneplan

KEN nr 17285 af 09/05/1994Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Analog anvendelse af planlægningslovens § 48 på

kommuneplan

Der foretoges:

Overtaks. 11/93

Overtaksation i anledning af anmodning om overtagelse af matr. nr. 78a

Hune By, Hune i henhold til planlægningslovens §48.

Der fremlagdes ankebegæring af 8. oktober 1993 fra advokat Mads Balsby

Wilkens, Aalborg, for ejeren af ejendommen, udskrift af

taksationskommissionens forhandlingsprotokol vedrørende

taksationsforretningen den 13. september 1993 med deri nævnte bilag samt

taksationskommissionens kendelse af samme dato.

Ejeren mødte sammen med advokat Mads B. Wilkens.

For Pandrup Kommune mødte byrådsmedlemmerne Valdemar Jørgensen og Villy

Jørgensen, bygningsinspektør Aksel Lange Nielsen og kommuneingeniør Knud

Nørgaard sammen med advokat Lone Felden Nielsen.

Kommissionens formand spurgte, om nogen havde kendskab til forhold, der

kunne medføre inhabilitet for et eller flere medlemmer. Det var ikke

tilfældet.

Mødet indledtes med en besigtigelse af forholdene på og omkring

ejendommen. Derefter fortsattes forretningen på Pandrup Rådhus, hvor parterne

fik lejlighed til at udtale sig.

På lodsejerens vegne nedlagde advokat Wilkens samme påstand som under

taksationsforretningen. Han anførte, at betingelserne i planlægningslovens §

48 for kommunens pligt til at overtage ejendommen er til stede. Efter §48,

stk. 1, er det en betingelse, at der findes en lokalplan eller en

byplanvedtægt, der udlægger ejendommen til offentlige formål. I det

foreliggende tilfælde er det kun kommuneplanen, der udlægger området til

offentlige formål. Desuden omfattes ejendommen af en byplanvedtægt, der jfr.

princippet i planlægningslovens § 13, stk. 1, skal være på linie med

kommuneplanen, og derfor må antages at have forbeholdt ejendommen til

Læs alt

offentlige formål. Betingelsen i § 48, stk. 1, om ejendommens udlæggelse til

offentlige formål må derfor være opfyldt ved direkte eller analog anvendelse

af bestemmelsen. Efter § 48, stk. 3, er det desuden en betingelse for

kommunens pligt til at overtage ejendommen, at ejeren er afskåret fra at

udnytte denne på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den

faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Ejendommen ligger tæt på

områder, der er udlagt til boligbyggeri (helårsboliger) i lokalplanerne 128

og 149. En udstykning af ejendommens store areal til boligbyggeri, som ejeren

har fået afslag på at gennemføre, ville derfor være en økonomisk rimelig

udnyttelse af ejendommen sammenholdt med udnyttelsen af de omliggende

ejendomme i området. Efter ejerens opfattelse er kommunen således pligtig at

overtage ejendommen.

Med hensyn til erstatningen for ejendommen oplyste advokaten, at det er

lagt til grund, at der kan frastykkes 3 parceller a 200.000 kr., og at

restgrunden med huset har en værdi på 1.700.000 kr. Med en samlet erstatning

på 2.225.000 kr. er der foretaget et skønsmæssigt fradrag for sparede

udstykningsomkostninger.

Advokat Lone Felden Nielsen påstod på kommunens vegne

taksationskommissionens kendelse stadfæstet. Hun anførte, at betingelsen i

planlægningslovens §48, stk. 1, ikke er opfyldt, da der hverken foreligger en

lokalplan eller en byplanvedtægt, der udlægger området til offentlige formål.

Efter kommunens opfattelse kan bestemmelsen heller ikke anvendes analogt på

en kommuneplan, der udlægger ejendommen til offentlige formål, når der både

findes kommuneplan og byplanvedtægt for ejendommen. Desuden anførte

advokaten, at betingelsen i §48, stk. 3, heller ikke er opfyldt, idet de

omkringliggende ejendomme hovedsageligt består af sommerhusbebyggelse og

helårsbeboelse. Lokalplan nr. 149 udlægger ganske vist et nærliggende område

til helårsbeboelser, men det udnyttes rent faktisk til bebyggelse med

ferielejligheder, og det er den faktiske udnyttelse, der skal henses til.

Ejerens udnyttelse af ejendommen adskiller sig ikke fra udnyttelsen af de

omkringliggende arealer. Kommunen mener således ikke, at den har pligt til at

overtage ejendommen.

For så vidt angår erstatningen ved en eventuel overtagelse anførte

advokaten, at tidspunktet for overtagelseskravet skal lægges til grund ved

vurderingen, og at overtagelseskravet efter komunens opfattelse blev fremsat

af ejeren allerede i januar 1990, da han tilbød kommunen at overtage

ejendommen for en af ham fastsat pris. Da ejendommen først blev istandsat for

ca. 900.000 kr. i løbet af 1991, skal der ses bort fra istandsættelsen.

Efter forespørgsel fra kommissionens formand bekræftede begge sagens

parter, at de kunne tilslutte sig sagsfremstillingen i det i sagen fremlagte

bilag nr. 9, der er kopi af et brev af 11. juli 1991 fra Planstyrelsen til

lodsejeren. Brevet er svar på lodsejerens klage over, at Pandrup Komune ikke

har villet medvirke til, at den planlægningsmæssige status af hans ejendom

ændres således, at der kan opføres et samlet projekt på ejendommen. Om sagens

forhistorie oplyses følgende i brevet:

»Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til

offentlige formål, »såsom posthus, turistkontor, rutebilstation,

offentlige toiletter og lignende. I det offentlige områdes sydlige del kan

opføres offentlige og private servicefunktioner.« Kommuneplanen er

endeligt vedtagen af byrådet den 3. december 1985.

For området gælder derudover den partielle Byplanvedtægt nr. 8, som er

godkendt den 4. marts 1976. Af vedtægtens §2 fremgår det, at området

reserveres til bebyggelse med koncentreret feriebebyggelse, hotel samt til

butiksbebyggelse, men - som det følger af §4 - må bebyggelse kun opføres

efter en samlet bebyggelsesplan, der vil blive fastlagt i tillæg til

byplanvedtægten. Vedtægten indeholder således ingen nærmere regler for den

påtænkte udstykning eller bebyggelse/anlæg, og må derfor betragtes som en

rammelokalplan.

De søgte i august 1987 om pricipiel tilladelse til at udnytte ejendommen,

som er ca. 1/3 ha, til koncentreret byggeri i overensstemmelse med

byplanvedtægten. Kommunen henviste herved til vedtægtens §4, hvorefter

bebyggelse af ejendommen forudsætter, at der tilvejebringes en lokalplan.

Efter besigtigelse af ejendommen meddeler Pandrup Kommunes tekniske udvalg

i marts 1988, at man principielt kan anbefale, at ejendommens byplanmæssige

status ændres til boligformål, såfremt principperne i en lokalplan nr. 128

for et boligområde umiddelbart øst for ejendommen følges. Kommunens forslag

om at udnytte ejendommen til boligformål er hverken i overensstemmelse med

byplanvedtægtens udlæg til ferieformål eller kommuneplanens udlæg til

offentlige formål. Den 11. maj 1988 fremsender De 3 skitseforslag til

bebyggelses- og udstykningsplan til kommunens godkendelse. Forslagene

omfatter maksimalt 6 parcelhuse og en bebyggelsesprocent på maksimalt ca. 25.

I oktober 1989 svarer teknisk udvalg, at udnyttelse af ejendommen strider

mod udvalgets intentioner for området omkring Møllepladsen som helhed, men at

man ønsker et møde for at drøfte sagen.

Der afholdes 2 møder i sagen i december 1989, hvorefter kommunen den 19.

januar 1990 meddele Dem, at når der ikke har kunnet opnås enighed om en

købspris for ejendommen, skal teknisk udvalg fastholde, at arealet reserveres

til offentlige formål, sådan som det fremgår af kommuneplanens

rammebestemmelser for området.

Den 2. maj 1990 anmoder De kommunen om at bekræfte, at man ved møderne i

december 1989 fastholdt den principielle tilladelse til boligbebyggelse på

ejendommen. (.....)

Den 11. april 1990 oplyser Pandrup Kommunes tekniske udvalg, at man har

vedtaget ikke at meddele tilladelse til en ændret byplanmæssig status, og at

man ej kan godkende Deres anmodning om anvendelse af arealet til boligformål,

samt at afgørelsen er truffet på grundlag af de ansøgninger, svar herpå,

besigtigelser, forhandlinger og den udvikling der er sket i Blokhus siden

sagen startede i 1987.'

Kommissionen drøftede sagen og afsagde sålydende

KENDELSE:

Ved sin afgørelse lægger overtaksationskommissionen de oplysninger til

grund, der fremgår af Planstyrelsens skrivelse af 11. juli 1991, herunder at

Pandrup Kommune efter forskellige ansøgninger fra og forhandlinger med

lodsejeren i foråret 1990 meddelte ham, at man ønskede at fastholde

kommuneplanens rammebestemmelser.

Kommissionen lægger endvidere til grund, at kommunen ikke har fulgt sin

beslutning op med et forbud efter kommuneplanlovens §17 (nu

planlægningslovens §14) og ikke har ønsket at udarbejde en lokalplan til

offentlige formål i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.

På denne baggrund finder overtaksationskommissionen, at spørgsmålet om,

hvorvidt kommunen er forpligtet til at overtage ejendommen i henhold til

planlægningslovens §48, skal bedømmes på grundlag af kommunplanen. Efter sin

ordlyd hjemler lovbestemmelsen alene overtagelsespligt, når det er en

lokalplan eller en byyplanvedtægt, der har udlagt arealet til offentlige

formål. Det er imidlertid i praksis antaget, at bestemmelsen som følge af

kommunernes planmonopol kan anvendes analogt på tilfælde, hvor det er en

kommuneplan, som udlægger en ejendom til offentlige formål, forudsat at

lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, jfr. §48, stk. 3.

Det område, der i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, grænser

dels til et område med parcelhusbebyggelse dels til et område med sommerhuse

dels til en bebyggelse med ferielejligheder. Det må derfor antages, at

betingelserne for at kræve ejendommen overtaget ville have været til stede,

hvis den havde været ubebygget.

Den 3315(m2) store grund er bebygget med et nyistandsat hus med et

etagearealt på ca. 200(m2), med et »aktivitetshus«, der indeholder

swimmingpool, spabad og sauna, samt med en ældre garage. Bygningerne

fremtræder som en attraktiv helårsbeboelse, men anvendes af den nuværende

ejer til helårsudlejning til turister. Der kan bo 12 personer ad gangen.

Grunden ligger i et kuperet område og består dels af et fladt, havelignende

areal i tilknytning til bebyggelsen dels af et højereliggende, ujævnt

naturareal, der danner en beskyttende vold mod havearealet.

Ejeren har ikke ønsket at indskrænke sin overtagelsespåstand til de

ubebyggede dele af ejendommen, hvilket kommissionen har måttet lægge til

grund.

Kommissionen skønner, at den stedfindende udnyttelse af ejendommen i

økonomisk henseende er rimelig set i forhold til grundens størrelse og

terrænforholdene på stedet samt til den faktiske udnyttelse af omliggende

ejendomme. Kommissionen finder derfor ikke noget grundlag for at pålægge

kommunen overtagelsespligt.

Med denne begrundelse stadfæster overtaksationskommisionen

taksationskommissionens kendelse.

Herefter

b e s t e m m e s:

Taksationskommissionens kendelse stadfæstes.

Hermed afsluttedes forretningen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter