Analog anvendelse af planlægningslovens § 48 på kommuneplan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om kommuneplanlægning § 17 ophævet
Teksten
Analog anvendelse af planlægningslovens § 48 på
kommuneplan
Der foretoges:
Overtaks. 11/93
Overtaksation i anledning af anmodning om overtagelse af matr. nr. 78a
Hune By, Hune i henhold til planlægningslovens §48.
Der fremlagdes ankebegæring af 8. oktober 1993 fra advokat Mads Balsby
Wilkens, Aalborg, for ejeren af ejendommen, udskrift af
taksationskommissionens forhandlingsprotokol vedrørende
taksationsforretningen den 13. september 1993 med deri nævnte bilag samt
taksationskommissionens kendelse af samme dato.
Ejeren mødte sammen med advokat Mads B. Wilkens.
For Pandrup Kommune mødte byrådsmedlemmerne Valdemar Jørgensen og Villy
Jørgensen, bygningsinspektør Aksel Lange Nielsen og kommuneingeniør Knud
Nørgaard sammen med advokat Lone Felden Nielsen.
Kommissionens formand spurgte, om nogen havde kendskab til forhold, der
kunne medføre inhabilitet for et eller flere medlemmer. Det var ikke
tilfældet.
Mødet indledtes med en besigtigelse af forholdene på og omkring
ejendommen. Derefter fortsattes forretningen på Pandrup Rådhus, hvor parterne
fik lejlighed til at udtale sig.
På lodsejerens vegne nedlagde advokat Wilkens samme påstand som under
taksationsforretningen. Han anførte, at betingelserne i planlægningslovens §
48 for kommunens pligt til at overtage ejendommen er til stede. Efter §48,
stk. 1, er det en betingelse, at der findes en lokalplan eller en
byplanvedtægt, der udlægger ejendommen til offentlige formål. I det
foreliggende tilfælde er det kun kommuneplanen, der udlægger området til
offentlige formål. Desuden omfattes ejendommen af en byplanvedtægt, der jfr.
princippet i planlægningslovens § 13, stk. 1, skal være på linie med
kommuneplanen, og derfor må antages at have forbeholdt ejendommen til
Læs alt
offentlige formål. Betingelsen i § 48, stk. 1, om ejendommens udlæggelse til
offentlige formål må derfor være opfyldt ved direkte eller analog anvendelse
af bestemmelsen. Efter § 48, stk. 3, er det desuden en betingelse for
kommunens pligt til at overtage ejendommen, at ejeren er afskåret fra at
udnytte denne på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den
faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Ejendommen ligger tæt på
områder, der er udlagt til boligbyggeri (helårsboliger) i lokalplanerne 128
og 149. En udstykning af ejendommens store areal til boligbyggeri, som ejeren
har fået afslag på at gennemføre, ville derfor være en økonomisk rimelig
udnyttelse af ejendommen sammenholdt med udnyttelsen af de omliggende
ejendomme i området. Efter ejerens opfattelse er kommunen således pligtig at
overtage ejendommen.
Med hensyn til erstatningen for ejendommen oplyste advokaten, at det er
lagt til grund, at der kan frastykkes 3 parceller a 200.000 kr., og at
restgrunden med huset har en værdi på 1.700.000 kr. Med en samlet erstatning
på 2.225.000 kr. er der foretaget et skønsmæssigt fradrag for sparede
udstykningsomkostninger.
Advokat Lone Felden Nielsen påstod på kommunens vegne
taksationskommissionens kendelse stadfæstet. Hun anførte, at betingelsen i
planlægningslovens §48, stk. 1, ikke er opfyldt, da der hverken foreligger en
lokalplan eller en byplanvedtægt, der udlægger området til offentlige formål.
Efter kommunens opfattelse kan bestemmelsen heller ikke anvendes analogt på
en kommuneplan, der udlægger ejendommen til offentlige formål, når der både
findes kommuneplan og byplanvedtægt for ejendommen. Desuden anførte
advokaten, at betingelsen i §48, stk. 3, heller ikke er opfyldt, idet de
omkringliggende ejendomme hovedsageligt består af sommerhusbebyggelse og
helårsbeboelse. Lokalplan nr. 149 udlægger ganske vist et nærliggende område
til helårsbeboelser, men det udnyttes rent faktisk til bebyggelse med
ferielejligheder, og det er den faktiske udnyttelse, der skal henses til.
Ejerens udnyttelse af ejendommen adskiller sig ikke fra udnyttelsen af de
omkringliggende arealer. Kommunen mener således ikke, at den har pligt til at
overtage ejendommen.
For så vidt angår erstatningen ved en eventuel overtagelse anførte
advokaten, at tidspunktet for overtagelseskravet skal lægges til grund ved
vurderingen, og at overtagelseskravet efter komunens opfattelse blev fremsat
af ejeren allerede i januar 1990, da han tilbød kommunen at overtage
ejendommen for en af ham fastsat pris. Da ejendommen først blev istandsat for
ca. 900.000 kr. i løbet af 1991, skal der ses bort fra istandsættelsen.
Efter forespørgsel fra kommissionens formand bekræftede begge sagens
parter, at de kunne tilslutte sig sagsfremstillingen i det i sagen fremlagte
bilag nr. 9, der er kopi af et brev af 11. juli 1991 fra Planstyrelsen til
lodsejeren. Brevet er svar på lodsejerens klage over, at Pandrup Komune ikke
har villet medvirke til, at den planlægningsmæssige status af hans ejendom
ændres således, at der kan opføres et samlet projekt på ejendommen. Om sagens
forhistorie oplyses følgende i brevet:
»Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til
offentlige formål, »såsom posthus, turistkontor, rutebilstation,
offentlige toiletter og lignende. I det offentlige områdes sydlige del kan
opføres offentlige og private servicefunktioner.« Kommuneplanen er
endeligt vedtagen af byrådet den 3. december 1985.
For området gælder derudover den partielle Byplanvedtægt nr. 8, som er
godkendt den 4. marts 1976. Af vedtægtens §2 fremgår det, at området
reserveres til bebyggelse med koncentreret feriebebyggelse, hotel samt til
butiksbebyggelse, men - som det følger af §4 - må bebyggelse kun opføres
efter en samlet bebyggelsesplan, der vil blive fastlagt i tillæg til
byplanvedtægten. Vedtægten indeholder således ingen nærmere regler for den
påtænkte udstykning eller bebyggelse/anlæg, og må derfor betragtes som en
rammelokalplan.
De søgte i august 1987 om pricipiel tilladelse til at udnytte ejendommen,
som er ca. 1/3 ha, til koncentreret byggeri i overensstemmelse med
byplanvedtægten. Kommunen henviste herved til vedtægtens §4, hvorefter
bebyggelse af ejendommen forudsætter, at der tilvejebringes en lokalplan.
Efter besigtigelse af ejendommen meddeler Pandrup Kommunes tekniske udvalg
i marts 1988, at man principielt kan anbefale, at ejendommens byplanmæssige
status ændres til boligformål, såfremt principperne i en lokalplan nr. 128
for et boligområde umiddelbart øst for ejendommen følges. Kommunens forslag
om at udnytte ejendommen til boligformål er hverken i overensstemmelse med
byplanvedtægtens udlæg til ferieformål eller kommuneplanens udlæg til
offentlige formål. Den 11. maj 1988 fremsender De 3 skitseforslag til
bebyggelses- og udstykningsplan til kommunens godkendelse. Forslagene
omfatter maksimalt 6 parcelhuse og en bebyggelsesprocent på maksimalt ca. 25.
I oktober 1989 svarer teknisk udvalg, at udnyttelse af ejendommen strider
mod udvalgets intentioner for området omkring Møllepladsen som helhed, men at
man ønsker et møde for at drøfte sagen.
Der afholdes 2 møder i sagen i december 1989, hvorefter kommunen den 19.
januar 1990 meddele Dem, at når der ikke har kunnet opnås enighed om en
købspris for ejendommen, skal teknisk udvalg fastholde, at arealet reserveres
til offentlige formål, sådan som det fremgår af kommuneplanens
rammebestemmelser for området.
Den 2. maj 1990 anmoder De kommunen om at bekræfte, at man ved møderne i
december 1989 fastholdt den principielle tilladelse til boligbebyggelse på
ejendommen. (.....)
Den 11. april 1990 oplyser Pandrup Kommunes tekniske udvalg, at man har
vedtaget ikke at meddele tilladelse til en ændret byplanmæssig status, og at
man ej kan godkende Deres anmodning om anvendelse af arealet til boligformål,
samt at afgørelsen er truffet på grundlag af de ansøgninger, svar herpå,
besigtigelser, forhandlinger og den udvikling der er sket i Blokhus siden
sagen startede i 1987.'
Kommissionen drøftede sagen og afsagde sålydende
KENDELSE:
Ved sin afgørelse lægger overtaksationskommissionen de oplysninger til
grund, der fremgår af Planstyrelsens skrivelse af 11. juli 1991, herunder at
Pandrup Kommune efter forskellige ansøgninger fra og forhandlinger med
lodsejeren i foråret 1990 meddelte ham, at man ønskede at fastholde
kommuneplanens rammebestemmelser.
Kommissionen lægger endvidere til grund, at kommunen ikke har fulgt sin
beslutning op med et forbud efter kommuneplanlovens §17 (nu
planlægningslovens §14) og ikke har ønsket at udarbejde en lokalplan til
offentlige formål i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.
På denne baggrund finder overtaksationskommissionen, at spørgsmålet om,
hvorvidt kommunen er forpligtet til at overtage ejendommen i henhold til
planlægningslovens §48, skal bedømmes på grundlag af kommunplanen. Efter sin
ordlyd hjemler lovbestemmelsen alene overtagelsespligt, når det er en
lokalplan eller en byyplanvedtægt, der har udlagt arealet til offentlige
formål. Det er imidlertid i praksis antaget, at bestemmelsen som følge af
kommunernes planmonopol kan anvendes analogt på tilfælde, hvor det er en
kommuneplan, som udlægger en ejendom til offentlige formål, forudsat at
lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, jfr. §48, stk. 3.
Det område, der i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, grænser
dels til et område med parcelhusbebyggelse dels til et område med sommerhuse
dels til en bebyggelse med ferielejligheder. Det må derfor antages, at
betingelserne for at kræve ejendommen overtaget ville have været til stede,
hvis den havde været ubebygget.
Den 3315(m2) store grund er bebygget med et nyistandsat hus med et
etagearealt på ca. 200(m2), med et »aktivitetshus«, der indeholder
swimmingpool, spabad og sauna, samt med en ældre garage. Bygningerne
fremtræder som en attraktiv helårsbeboelse, men anvendes af den nuværende
ejer til helårsudlejning til turister. Der kan bo 12 personer ad gangen.
Grunden ligger i et kuperet område og består dels af et fladt, havelignende
areal i tilknytning til bebyggelsen dels af et højereliggende, ujævnt
naturareal, der danner en beskyttende vold mod havearealet.
Ejeren har ikke ønsket at indskrænke sin overtagelsespåstand til de
ubebyggede dele af ejendommen, hvilket kommissionen har måttet lægge til
grund.
Kommissionen skønner, at den stedfindende udnyttelse af ejendommen i
økonomisk henseende er rimelig set i forhold til grundens størrelse og
terrænforholdene på stedet samt til den faktiske udnyttelse af omliggende
ejendomme. Kommissionen finder derfor ikke noget grundlag for at pålægge
kommunen overtagelsespligt.
Med denne begrundelse stadfæster overtaksationskommisionen
taksationskommissionens kendelse.
Herefter
b e s t e m m e s:
Taksationskommissionens kendelse stadfæstes.
Hermed afsluttedes forretningen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Landbrug gennemskæring ejendomsforringelse arealpris Retsinformation · 1. oktober 1997
- Erstatning for vejareal Retsinformation · 1. oktober 1997
- Handelsværdien af en forurenet erhvervsejendom. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Erstatning for servitutbelagt kystareal. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Byfornyelse - ekspropriation - ejerlejlighed Retsinformation · 24. september 1997
- Ekspropriation til offentlig parkeringsplads i Skive Retsinformation · 1. oktober 1997