Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-154/155

KEN nr 9402 af 30/05/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-154/155

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

Berlingske Tidende den 19. december 2004 og en enslydende artikel bragt samme

dag i bladets Internetavis, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften

”Overdommeren

fra Farsø”

og underrubrikken ”Når landsbytosser udstyres med magt over

mennesker”. Artiklen havde følgende ordlyd:

”For 7.000 år siden blomstrede en stenalderkultur, der har fået

navn efter nogle strandbredder ved Ertebølle i Nordjylland. Kommunen, som

Ertebølle ligger i, hedder Farsø, og her findes stenalderkulturen lys levende

i

kommunalbestyrelsen. En del af Farsøs 8.000 borgere har stemt på pensionist

[K],

der fra sin plads i kommunens børne- og ungeudvalg op til weekenden udtalte,

at

bare fordi en familiefar er dømt ved to retsinstanser for incest, så kan han

sagtens være uskyldig, og incestanklagen kan i øvrigt bare være noget, et

ondsindet barn har fundet på.

Vi fastholder et kort øjeblik dette snapshot af dansk kommunalt

selvstyre anno 2004. Indtil i fredags handlede sagen som bekendt om en

13-årig

pige, der er blevet seksuelt misbrugt af sin far. Faren er to gange blevet

dømt

for forbrydelsen, sidste gang ved landsretten med en strafskærpelse til to

års

fængsel. Han har nu udstået sin straf, og selvom pigen protesterer, gør Farsø

Kommune klar til at gennemtvinge, at den 13-årige har kontakt med sine

Læs alt

biologiske forældre.

Affæren er - som fastslået på denne plads i fredags - grotesk

nok, som den lå. Men med [K]s forsøg på at opkaste sin borgerliste til

øverste

retsinstans her i landet og rejse tvivl om faderens skyld, altsammen for at

begrunde kommunens stupide ønske om at overhøre den 13-åriges protester,

tilføjes

tragedien et farceagtigt skær.

Først og fremmest må vi igen opfordre til, at lovgrundlaget, som

Farsøs folkevalgte henviser til, gås grundigt efter. Der skulle nødigt i

loven

være belæg for udskejelserne i Farsø kommunalbestyrelse. Samtidig bør større

børn naturligvis høres i den slags anbringelsessager, ligesom de allerede

bliver det i forbindelse med forældres skilsmisser.

Dernæst må vi - også i denne anledning - glæde os over strukturreformen,

der med sit krav om større kommunale enheder formentlig kraftigt vil skære

ned

på antallet af landsbytosser med politisk mandat til at sjuske med

menneskeskæbner. Farsø fusionerer f.eks. med tre nabokommuner til en ny og

mere

sund størrelse på 40.000 borgere.”

[K] har anført, at artiklens indhold er injurierende, krænkende,

agtelsesforringende og skadevoldende, og at bladet har tilsidesat god

presseskik ved ikke at forelægge ham artiklens oplysninger, inden de blev

offentliggjort.

Referencen til ”landsbytosser” er krænkende.

Der er endvidere en række usandheder i artiklen. [K] har således

ikke postuleret, at der rent faktisk er begået et justitsmord i sagen, men

har

alene peget på

muligheden

herfor.

Han har ikke omtalt barnet i sagen som ”ondsindet”.

Det er ikke korrekt, at der har været overvejelser om at

gennemføre tvungent samvær mellem barnet og forældrene. Barnet har i øvrigt

tidligere efter eget ønske haft samvær med forældrene og sin ældste

storesøster.

Berlingske Tidende har anført, at der er tale om en lederartikel

og således ikke en faktuelt baseret reportage eller lignende nyhedsartikel.

Lederartiklen indeholder ikke nye, hidtil ukendte oplysninger,

der ved deres offentliggørelse kunne stille [K] i et indtil da ikke

eksisterende ufordelagtigt lys. Artiklen bygger således på udtalelser og

information, som i dagene forud havde været overordentlig udbredte, kendte og

citerede

i en lang række medier. Samtlige oplysninger i lederartiklen var derfor

alment

kendte i offentligheden.

Der er en lang tradition for, at medierne i form af

lederartikler tilkendegiver deres holdninger. Mediet skal i den forbindelse

gøre det klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

I

det foreliggende tilfælde blev artiklen bragt på den sædvanlige plads for

bladets leder, og det må anses for åbenbart, at der var tale om en kommentar.

Kommentarer, der er markeret som sådanne, forudsætter ikke samme

grad af forelæggelse som almindelige nyhedsreportager mv.

Artiklens indhold fremstår som subjektive vurderinger. Der er

således tale om værdinormer og holdningstilkendegivelser, men ikke om

faktuelle

oplysninger, som kan bevises eller bestrides. Det ville også af denne årsag

være uden mening at forelægge dem for [K].

Der hersker en meget vidtgående ytringsfrihed for meninger om

samfundslivet og personers udførelse af offentlige roller, og der er meget

vide

rammer for at kommentere en politikers synspunkter.

At [K] finder artiklen ubehagelig, er ikke ensbetydende med, at

god presseskik er tilsidesat. Bladet har i den forbindelse anført, at [K]s

udtalelser må betegnes som voldsomt kontroversielle eller endog stødende.

Der står ikke i artiklen, at [K] skulle have sagt, at der er

begået justitsmord i sagen. Der refereres alene til, at han har peget på

dette

som en mulighed. Der er i øvrigt ikke anvendt citationstegn i denne

forbindelse, og bladet har således ikke angivet at citere [K].

For så vidt angår vendingen om et ”ondsindet” barn er dette en

frit kommenteret gengivelse af [K]s udtalelser til andre medier om sagen.

Heller ikke i denne sammenhæng har bladet angivet at citere [K].

Bladet har endelig anført, at der på tidspunktet for artiklens

offentliggørelse

var overvejelser om at etablere samvær mellem barnet og dettes forældre imod

barnets ønske. Der er således ikke gengivet ukorrekte oplysninger i artiklen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Der er kun begrænsede

muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke

mulighed for at tage stilling til, om der på tidspunktet for artiklens

offentliggørelse var overvejelser om at gennemtvinge samvær mellem barnet og

dets forældre, da artiklen blev offentliggjort.

Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var

tale om en lederartikel, hvori bladet tilkendegav sine egne holdninger til

oplysninger,

der forinden var offentliggjort andetsteds. Herefter har bladet ikke

tilsidesat

god presseskik ved at bringe artiklen uden at have forelagt dens indhold for

[K]

inden offentliggørelsen.

I debatindlæg, herunder lederartikler, er der en højere grad af

frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Hertil kommer, at

vurderingerne angår standpunkter, som [K] som politiker har fremsat i en

offentlig debat. På denne baggrund har bladet ikke tilsidesat god presseskik

ved som sket at anvende et skarpt ordvalg i sine vurderinger.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt, at bladet har

tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 30. maj 2005.

Lignende dokumenter