Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-154/155
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-154/155
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i
Berlingske Tidende den 19. december 2004 og en enslydende artikel bragt samme
dag i bladets Internetavis, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen havde overskriften
”Overdommeren
fra Farsø”
og underrubrikken ”Når landsbytosser udstyres med magt over
mennesker”. Artiklen havde følgende ordlyd:
”For 7.000 år siden blomstrede en stenalderkultur, der har fået
navn efter nogle strandbredder ved Ertebølle i Nordjylland. Kommunen, som
Ertebølle ligger i, hedder Farsø, og her findes stenalderkulturen lys levende
i
kommunalbestyrelsen. En del af Farsøs 8.000 borgere har stemt på pensionist
[K],
der fra sin plads i kommunens børne- og ungeudvalg op til weekenden udtalte,
at
bare fordi en familiefar er dømt ved to retsinstanser for incest, så kan han
sagtens være uskyldig, og incestanklagen kan i øvrigt bare være noget, et
ondsindet barn har fundet på.
Vi fastholder et kort øjeblik dette snapshot af dansk kommunalt
selvstyre anno 2004. Indtil i fredags handlede sagen som bekendt om en
13-årig
pige, der er blevet seksuelt misbrugt af sin far. Faren er to gange blevet
dømt
for forbrydelsen, sidste gang ved landsretten med en strafskærpelse til to
års
fængsel. Han har nu udstået sin straf, og selvom pigen protesterer, gør Farsø
Kommune klar til at gennemtvinge, at den 13-årige har kontakt med sine
Læs alt
biologiske forældre.
Affæren er - som fastslået på denne plads i fredags - grotesk
nok, som den lå. Men med [K]s forsøg på at opkaste sin borgerliste til
øverste
retsinstans her i landet og rejse tvivl om faderens skyld, altsammen for at
begrunde kommunens stupide ønske om at overhøre den 13-åriges protester,
tilføjes
tragedien et farceagtigt skær.
Først og fremmest må vi igen opfordre til, at lovgrundlaget, som
Farsøs folkevalgte henviser til, gås grundigt efter. Der skulle nødigt i
loven
være belæg for udskejelserne i Farsø kommunalbestyrelse. Samtidig bør større
børn naturligvis høres i den slags anbringelsessager, ligesom de allerede
bliver det i forbindelse med forældres skilsmisser.
Dernæst må vi - også i denne anledning - glæde os over strukturreformen,
der med sit krav om større kommunale enheder formentlig kraftigt vil skære
ned
på antallet af landsbytosser med politisk mandat til at sjuske med
menneskeskæbner. Farsø fusionerer f.eks. med tre nabokommuner til en ny og
mere
sund størrelse på 40.000 borgere.”
[K] har anført, at artiklens indhold er injurierende, krænkende,
agtelsesforringende og skadevoldende, og at bladet har tilsidesat god
presseskik ved ikke at forelægge ham artiklens oplysninger, inden de blev
offentliggjort.
Referencen til ”landsbytosser” er krænkende.
Der er endvidere en række usandheder i artiklen. [K] har således
ikke postuleret, at der rent faktisk er begået et justitsmord i sagen, men
har
alene peget på
muligheden
herfor.
Han har ikke omtalt barnet i sagen som ”ondsindet”.
Det er ikke korrekt, at der har været overvejelser om at
gennemføre tvungent samvær mellem barnet og forældrene. Barnet har i øvrigt
tidligere efter eget ønske haft samvær med forældrene og sin ældste
storesøster.
Berlingske Tidende har anført, at der er tale om en lederartikel
og således ikke en faktuelt baseret reportage eller lignende nyhedsartikel.
Lederartiklen indeholder ikke nye, hidtil ukendte oplysninger,
der ved deres offentliggørelse kunne stille [K] i et indtil da ikke
eksisterende ufordelagtigt lys. Artiklen bygger således på udtalelser og
information, som i dagene forud havde været overordentlig udbredte, kendte og
citerede
i en lang række medier. Samtlige oplysninger i lederartiklen var derfor
alment
kendte i offentligheden.
Der er en lang tradition for, at medierne i form af
lederartikler tilkendegiver deres holdninger. Mediet skal i den forbindelse
gøre det klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
I
det foreliggende tilfælde blev artiklen bragt på den sædvanlige plads for
bladets leder, og det må anses for åbenbart, at der var tale om en kommentar.
Kommentarer, der er markeret som sådanne, forudsætter ikke samme
grad af forelæggelse som almindelige nyhedsreportager mv.
Artiklens indhold fremstår som subjektive vurderinger. Der er
således tale om værdinormer og holdningstilkendegivelser, men ikke om
faktuelle
oplysninger, som kan bevises eller bestrides. Det ville også af denne årsag
være uden mening at forelægge dem for [K].
Der hersker en meget vidtgående ytringsfrihed for meninger om
samfundslivet og personers udførelse af offentlige roller, og der er meget
vide
rammer for at kommentere en politikers synspunkter.
At [K] finder artiklen ubehagelig, er ikke ensbetydende med, at
god presseskik er tilsidesat. Bladet har i den forbindelse anført, at [K]s
udtalelser må betegnes som voldsomt kontroversielle eller endog stødende.
Der står ikke i artiklen, at [K] skulle have sagt, at der er
begået justitsmord i sagen. Der refereres alene til, at han har peget på
dette
som en mulighed. Der er i øvrigt ikke anvendt citationstegn i denne
forbindelse, og bladet har således ikke angivet at citere [K].
For så vidt angår vendingen om et ”ondsindet” barn er dette en
frit kommenteret gengivelse af [K]s udtalelser til andre medier om sagen.
Heller ikke i denne sammenhæng har bladet angivet at citere [K].
Bladet har endelig anført, at der på tidspunktet for artiklens
offentliggørelse
var overvejelser om at etablere samvær mellem barnet og dettes forældre imod
barnets ønske. Der er således ikke gengivet ukorrekte oplysninger i artiklen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Der er kun begrænsede
muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke
mulighed for at tage stilling til, om der på tidspunktet for artiklens
offentliggørelse var overvejelser om at gennemtvinge samvær mellem barnet og
dets forældre, da artiklen blev offentliggjort.
Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var
tale om en lederartikel, hvori bladet tilkendegav sine egne holdninger til
oplysninger,
der forinden var offentliggjort andetsteds. Herefter har bladet ikke
tilsidesat
god presseskik ved at bringe artiklen uden at have forelagt dens indhold for
[K]
inden offentliggørelsen.
I debatindlæg, herunder lederartikler, er der en højere grad af
frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Hertil kommer, at
vurderingerne angår standpunkter, som [K] som politiker har fremsat i en
offentlig debat. På denne baggrund har bladet ikke tilsidesat god presseskik
ved som sket at anvende et skarpt ordvalg i sine vurderinger.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt, at bladet har
tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 30. maj 2005.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-153/160 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-248 Retsinformation · 7. december 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-343 Retsinformation · 27. september 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-522 Retsinformation · 29. august 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0794 Retsinformation · 25. marts 2009