Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-522

KEN nr 9842 af 22/08/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet29. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-522

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske

Tidendes Internetavis den 7. april 2007, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

www.berlingske.dk bragte den 7. april 2007 en omfattende artikel

under overskriften

”På flugt fra landets

værste flyttepirat”

og under overskriften

”Han er grov i munden og tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke

får udbetalt den forlangte overpris. Og en af kunderne er i dag gået under

jorden.

Flyttemand [K] er dømt ved Østre Landsret, hans ansigt er kendt fra TV, og

han

er gået konkurs med sit flyttefirma og meldt til politiet for bedrageri og

afpresning. Alligevel opererer Danmarks mest berygtede flyttepirat stadig i

værste velgående”.

Artiklen omhandlede flyttemand [K]s forretningsmetoder. Af

artiklen fremgik det, at han mundtligt indgik billige flytteaftaler, men når

han var i besiddelse af kundernes indbo krævede han langt højere priser for

at

udlevere boet, end de priser han oprindeligt havde indgået mundtlig aftale

om.

I artiklen omtales to uheldige flytteforløb - [A]s og et ungt par fra

Litauens.

Chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel, advarer mod at gøre

brug

af flyttemanden. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

Læs alt

”Der kører en mand rundt med en lastbil på de danske veje og i

udlandet. At kalde ham flyttemand ville være en hån mod branchen. Som da også

har taget sine forholdsregler og har smidt ham ud for flere år siden med

henvisning til hans ”systematisk grove og gentagne uredelige

forretningsmetoder”.

Men ”flyttemand” er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde sig

det. Også selv om flyttepirat er mere rammende for det, [K] foretager sig.

Teknikken er den klassiske grunddej, som kendes fra de fleste

bondefangerkneb:

Mens han nærmer sig mulige kunder, er han venligheden selv.

”En rigtig jyde. Ikke en mand man ville fatte mistro til.”

Og dertil meget billigere end alle de andre flyttemænd. Han er

så rar, at han ofte slipper af sted med at indgå mundtlige aftaler, uden at

nogen aner uråd. Men når først han har hentet tingene, hejses piratflaget, og

der sendes regninger ud, som ligger langt over det aftalte. Betaler man ikke,

får man ikke sine ting. Og flyttepiraten har tid til at vente. Rigtig god

tid.

Medmindre man altså har råd til en advokat, som kan udtage

stævning. Som det skete i sidste uge, da det lykkedes et ungt par ved en

fogedforretning

at få udleveret deres indbo, efter at de i en måned har måttet bo på hotel i

Litauen, hvor flyttemand [K] skulle have leveret deres ting. Men da de ikke

ville betale 15.000 kr. over den aftalte pris, havde han taget deres ting med

hjem igen og opmagasineret dem på et såkaldt ”containerhotel” i

Sydhavnen.

For god ordens skyld skal det nævnes, at [K] i telefonen har

afvist at medvirke i denne artikel. Han har ikke så gode erfaringer med

medierne, siden Danmarks Radio i 2001 bragte en dokumentarudsendelse, hvor

hans

forretningsmetoder blev dokumenteret med skjult kamera, skjulte mikrofoner og

optagede telefonsamtaler.

Oven i dette sagsanlæg er [K] også blevet meldt til politiet af

nogle tidligere kunder, hvis flyttegods forsvandt i forbindelse med

flyttefirmaets opløsning.

Men indtil videre kan man ikke andet end konkludere, at

[K] langt fra er en stækket mand. Intet er så

skidt, at det ikke er godt for noget for flyttepiraten.

Da konkursbehandlingen begyndte, måtte Forbrugerklagenævnet

opgive en håndfuld sager imod ham. Og med nystiftede firmaer som

”DK-Flyt A/S”,

”FlytteBureauet Scandinavia A/S” og ”Scan-Flytteservice

A/S” fortsætter han i

realiteten som altid.

”Tilsyneladende har han rejst sig igen,” siger chefkonsulent i

den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel.

”Og

vi kan i Forbrugerrådet i første omgang kun henstille til, at man ikke bruger

ham, mens vi samler nye sager sammen. Men det er spørgsmålet, om man ikke

burde

overveje at indføre en autorisation til at være flyttemand, så man i

fremtiden

kan forhindre, at forbrugerne bliver udsat for sådanne metoder.”

For øjeblikket har Forbrugerrådet seks nye sager liggende på [K]

Et sted i Danmark sidder den 52-årige invalidepensionist [A] og

forsøger at klare sig uden sine ting

Valgte hun at flytte helt hjem [fra Spanien], kunne det gøres

for 8.000 kr., havde [K] sagt. Flyttemændene var hurtigt på pletten. Ikke [K]

selv, men nogle folk, der arbejdede for ham. Det troede [A] i hvert fald.

Det blev begyndelsen til et kafka’sk helvede, hvor [A] nu sidder

tilbage i Danmark – ikke blot uden sine ting, men hun er også gået under

jorden

af angst for [K], som har truet hende i telefonen og på skrift har bebudet

sagsanlæg, hvis hun fortsætter med at klage sig offentligt over den

behandling,

hun har fået.

”Du holder NU. Jeg ved, hvor du bor!” sagde han til mig i

telefonen

De mænd, der pakkede [A]s ting ned i byen El Palo øst for Malaga

sidst i november 2006, kom fra et andet firma, hvis indehaver, islændingen

[B],

tilsyneladende ikke længere svarer sin telefon. Under alle omstændigheder må

[K]

have bedt [B] om at flytte [A]s ting hen på [B]s lager. Som var en del af et

meget

større lager

”Inden da havde både [K] og [B] kontaktet mig og sagt, at nu

skulle jeg bestemme mig for, hvad der skulle ske med mine ting, for lageret

ville snart blive lukket

Men indtil videre kan man ikke andet end konkludere, at [K]

langt fra er en stækket mand. Intet er så skidt, at det ikke er godt for

noget

for flyttepiraten.

Da konkursbehandlingen begyndte, måtte Forbrugerklagenævnet

opgive en håndfuld sager imod ham. Og med nystiftede firmaer som

”DK-Flyt A/S”,

”FlytteBurauet Scandinavia A/S” og ”Scan-Flytteservice

A/S” fortsætter han i

realiteten som altid.

Men indtil videre er flyttepiraten stadig aktiv. Skal man have

flyttet sine ting og klikker ind på hjemmesiderne www.dk-flyt.dk,

www.fb-scan.dk, www.scan-flyt.dk, eller www.bf-flyt.dk, er man allerede på

vej

i fælden.”

Af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fremgår, at selskabet

[K] ApS med binavnene Scan-Flyt ApS, Dansk Flytte Service ApS, Brøndby

Flytteforretning ApS, Ejendomsselskabet JBS ApS og Isoleringsfirmaet Dan-Uld

ApS er under konkursbehandling. Konkursdekret er afsagt den 8. februar 2006

af

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.

Af præmisserne i Østre Landsrets ankedom af 31. marts 2004 i

sagen [K] ApS mod Forbrugerrådet som mandatar for 11 forbrugere fremgår, at

landsretten fandt, at forbrugerne havde godtgjort et fælles mønster i

selskabets indgåelse af aftaler om flytninger, hvorefter [K] i forbindelse

med

mundtlige henvendelser om flytninger var fremkommet med oplysninger, der med

rette kunne opfattes som en maksimal pris for flytningen. Ved dommen blev det

statueret, at forbrugernes underskrift på ordrebekræftelser med højere priser

ikke bandt forbrugerne ud over det, der allerede mundtligt var aftalt, jf.

aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Da [K] ApS i flere tilfælde havde opkrævet

højere

beløb end det, der mundtligt var aftalt, blev flyttefirmaet dømt

tilbagebetaling

til forbrugerne.

2. Parternes

synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at www.berlingske.dk har tilsidesat god

presseskik ved at offentliggøre oplysninger om, at klager er meldt til

politiet

for bedrageri og afpresning.

www.berlingske.dk har tilsidesat god presseskik ved at

offentliggøre navnlig følgende udsagn, der er krænkende og skadelige for

såvel

klager personligt som for hans selskaber:

·

”landets værste flyttepirat”,

·

”han er grov i munden og tager folks indbo

som gidsel, hvis han ikke får udbetalt den forlangte overpris”,

·

”en af kunderne er i dag gået under

jorden”,

·

”At kalde ham flyttemand ville være en hån

mod branchen”,

·

”Også selv om flyttepirat er mere rammende

for det [K] foretager sig”,

·

”Teknikken er den klassiske grunddej, som

kendes fra de fleste bondefangerkneb”,

·

”og dertil meget billigere end alle andre

flyttemænd”,

·

”at han ofte slipper af sted med at indgå

mundtlige aftaler, uden at nogen aner uråd”,

·

”Men når han først har hentet tingene,

hejses piratflaget, og der sendes regninger ud, som ligger langt over det

aftalte”,

·

”Betaler man ikke, får man ikke sine ting”,

·

”i en måned har [det unge par] måttet bo på

hotel i Litauen” (som følge af, at bohavet ikke blev leveret),

·

”[I de nystiftede firmaer] fortsætter han i

realiteten som altid”,

·

”[[A] er] gået under jorden af angst for [K],

som har truet hende i telefonen”,

·

”Du holder NU. Jeg ved, hvor du bor!”, og

·

”Inden da havde både [K] og [B] kontaktet

mig og sagt, at nu skulle jeg bestemme mig for, hvad der skulle ske med mine

ting”

[K] har videre klaget over chefkonsulent i Forbrugerrådet

Benedicte Federspiels udtalelser: ”vi kan i Forbrugerrådet i første

omgang kun

henstille til, at man ikke bruger ham”, ”mens vi samler nye sager

sammen” og ”-

bliver udsat for sådanne metoder”.

Det er endvidere misinformation, når der i artiklen står, at

sagen omhandler et ungt par, idet den anden part i sagen er selskabet [D]

A/S.

Aftalen er indgået med [C].

[K] har herudover anført, at Berlingske Tidende ikke har henholdt

sig til det tilgængelige materiale vedrørende [A]s flytning, men beskrevet

klager som skyldig i ”et kafka’sk helvede” for [A]. Hendes

flytning er udført

af firmaer, der ikke har tilknytning til klager.

[K] har endelig anført, at Østre Landsrets dom er afsagt på et

forkert grundlag, at artiklen er baseret på ensidige udtalelser, og at han

ikke

har fået lejlighed til at komme med kommentarerer til artiklen forud for

offentliggørelsen. Han afviser, at mediet har rettet henvendelse til ham.

2.2. Berlingske Tidendes

Internetavis’ synspunkter

Www.berlingske.dk har anført, at [K] af Østre Landsret er blevet

dømt til at betale beløb tilbage til en række forbrugere, der følte sig

franarret penge i forbindelse med flytteaktiviteter. Endvidere er [K] som det

hidtil eneste flyttefirma blevet ekskluderet af brancheforeningen Dansk

Transport og Logistik, som under en voldgiftssag betegnede hans

forretningsmetoder som ”systematisk grove og gentagne uredelige”.

Forbrugerrådet har seks nye klagesager mod [K] under behandling. Der er efter

avisens opfattelse dækning for de journalistiske betegnelser ”landets

største

flyttepirat” og ”et kafka’sk helvede”.

Www.berlingske.dk har videre anført, at de resterende udsagn er

korrekte udtalelser og citater fra kunder, der over for avisen har beskrevet

deres erfaringer med [K]. De citerede personer har ikke gjort indsigelser mod

citaterne.

www.berlingske.dk har herudover anført, at journalist [E]

allerede i researchfasen kontaktede [K] og præsenterede ham for de konkrete

sager, avisen ville skrive om, herunder [A]s udtalelser. [K] afviste at

kommentere kritikken, hvilket også fremgår af artiklen.

3. Pressenævnets

begrundelse og afgørelse

:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam,

Finn Rowold,

Lene Sarup

og Marianne Druedahl.

[K]s selskab [K] ApS blev af Østre Landsret i 2004 dømt til at

betale beløb tilbage til en række forbrugere som følge af [K]s

forretningsmetoder. Forretningsmetoderne har også i andre sammenhænge været

kritiseret, bl.a. i de nævnte DR-udsendelser, af den brancheforening, han

tidligere var medlem af, og af Forbrugerrådet Pressenævnet finder på den

baggrund, at det har almen interesse, at medierne beskæftiger sig med [K]s

forretningsmetoder.

Det fremgår af vejledende regler for god presseskik, at der skal

iagttages varsomhed med meddelelse om, at politianmeldelse er indgivet mod en

navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før

anmeldelse

har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette

gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre

kredse,

jf. punkt C.7.

Pressenævnet finder, at de omtalte forhold vedrørende [K]s

flytteforretninger i forvejen var kendt på baggrund af mediedækningen af

klagers forretningsmetoder, og nævnet udtaler ikke kritik af

www.berlingske.dk

for at nævne klagers navn i forbindelse med politianmeldelsen og de seks

klagesager

ved Forbrugerrådet.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de

bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de

vejledende regler for god presseskik, punkt A.3. Artiklen indeholder blandt

andet udsagnene: ”tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke får

udbetalt den

forlangte overpris”, ”betaler man ikke, får man ikke sine

ting” og ”af angst

for [K], der har truet hende i telefonen”. Pressenævnet finder, at

udsagnene

indeholder oplysninger, hvorimod de andre påklagede udsagn, herunder

”landets

værste flyttepirat” og ”et kafka’sk helvede”, fremstår

som avisens kommentarer

og ikke som oplysninger.

De nævnte oplysninger kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende for [K], hvorfor de har skullet efterprøves i særlig

grad,

først og fremmest ved forelæggelse for klager. På baggrund af

www.berlingske.dk

oplysninger, lægger Pressenævnet til grund, at journalist [E] kontaktede [K]

forud for offentliggørelsen og forsøgte at forelægge oplysningerne for ham,

således at han kunne få mulighed for at kommentere dem. [K] afviste

imidlertid

at kommentere kritikken, hvilket fremgår af artiklen. Under disse

omstændigheder giver offentliggørelsen af oplysningerne uden yderligere

forelæggelse for klager ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder videre, at chefkonsulent i Forbrugerrådet

Benedicte Federspiels udtalelser fremstår som hendes kommentarer til klagers

forretningsmetoder, og nævnet udtaler ikke kritik af, at kommentarerne blev

bragt.

Pressenævnet finder, at www.berlingske.dk heller ikke i øvrigt

har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 22. august 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter