Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Gældende udgave: LBK nr 790 af 10/09/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 10 afgørelser
Retsinformation 8, Domsdatabasen 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
De nyeste afgørelser
- Byrettens dom stadfæstet Domsdatabasen · 9. november 2018
- Ankestyrelsens principafgørelse 260-10 om pension - helbredstillæg - personligt tillæg - tandbehandling - tandlægekonsulent - inhabilitet Retsinformation · 10. juli 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00116 Retsinformation · 7. oktober 2011
- Afvisning af anmodning om genoptagelse på baggrund af udtalelse fra Retslægerådet af den 1. oktober 2003 af tidligere sag, afgjort i 1998, hvor der ikke var fundet grundlag for kritik af den indklagede sundhedsperson Retsinformation · 11. januar 2007
- Brillekøb blev ophævet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. december 2005
- Videregivelse af allerede kendte oplysninger Retsinformation · 4. september 2000
- Videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger efter samtykke Retsinformation · 4. september 2000
- Videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger uden samtykke til brug for behandling Retsinformation · 4. september 2000
- For sent afgivet erklæring Retsinformation · 23. juni 1999
- Fejlbehandling Retsinformation · 30. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov
om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Herved bekendtgøres lov nr. 397 af 10. juni 1987 om
sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. med de ændringer, der
følger af lov nr. 391 af 7. juni 1989, lov nr. 369 af 6. juni 1991,
lov nr. 494 af 30. juni 1993 og lov nr. 503 af 30. juni 1993.
Kapitel 1
Sundhedsstyrelsen
§ 1. Sundhedsstyrelsen er en styrelse under
sundhedsministeren, der bistår ministeren med den centrale forvaltning
af sundhedsmæssige anliggender.
Stk. 2.
Loven medfører ingen ændringer i
Sundhedsstyrelsens stilling efter den lovgivning, der henhører under
andre ministres forretningsområde.
§ 2. Sundhedsstyrelsen skal følge
sundhedsforholdene og skal holde sig orienteret om den til enhver tid
værende faglige viden på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Når Sundhedsstyrelsen bliver bekendt med
overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, skal
Styrelsen orientere vedkommende myndighed i fornødent omfang.
Ligeledes skal Sundhedsstyrelsen orientere offentligheden, når
særlige sundhedsmæssige forhold gør det
nødvendigt.
§ 3. Sundhedsministeren og andre myndigheder har
adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i
sundhedsfaglige spørgsmål.
§ 4. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den
Læs alt
sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for
sundhedsvæsenet. Dette gælder dog ikke virksomhed, der
udføres af autoriserede psykologer. Endvidere fører
Sundhedsstyrelsen tilsyn med ledere af plejehjem og lignende, hvortil der
ikke er knyttet en fast læge.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen eller personer, der af
Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse,
plejehjem og lignende.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan efter sundhedsministerens
nærmere bestemmelse pålægge personer inden for
sundhedsvæsenet af foretage anmeldelser og indberetninger
vedrørende deres faglige virksomhed.
Kapitel 2
Fratagelse og generhvervelse af autorisation
§ 5. En person, der er autoriseret til at
udøve et hverv inden for sundhedsvæsenet, kan fratages
autorisationen, såfremt udøveren må antages at være
til fare for andre mennesker på grund af
1) en legemlig mangel, der gør den pågældende uegnet
til udøvelse af hvervet, eller
2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker, at
udøveren varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld
sjælstilstand, eller
3) udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af
hvervet.
§ 6. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation
skal fratages, afgiver Styrelsen indstilling til sundhedsministeren
herom.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig
erklæring fra Retslægerådet, før Styrelsen afgiver
indstilling til sundhedsministeren.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal, forinden Styrelsen afgiver
indstilling, opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt
eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori
også Retslægerådet deltager. Den pågældende
skal endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen
ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af
sundhedsministeren. Afgives en sådan erklæring ikke, skal
sundhedsministeren indbringe sagen for domstolene.
§ 7. Sundhedsstyrelsen kan i
påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed
skønnes at frembyde overhængende fare, midlertidigt fratage
udøveren af hvervet autorisationen. Sundhedsstyrelsens
afgørelse skal omgående meddeles sundhedsministeren, der
stadfæster eller ophæver Styrelsens afgørelse.
§ 8. Retssag om fratagelse af autorisation
anlægges af sundhedsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det
kan i en dom om fratagelse af autorisation fastsættes, at anke ikke har
opsættende virkning. Den pågældende kan dog ikke afskediges
fra en stilling på grund af fratagelse af autorisation, før der
foreligger en endelig domstolsafgørelse.
§ 9. Sundhedsministeren kan anmode udøveren
af hvervet om at lade sig underkaste en lægelig undersøgelse til
brug for ministerens stillingtagen til, om autorisation skal søges
frataget den pågældende. Hvis den pågældende afviser
at efterkomme en sådan anmodning, forelægger sundhedsministeren
spørgsmålet for den ret, hvor en eventuel retssag skal
anlægges. Retten afgør spørgsmålet ved kendelse. En
sådan afgørelse kan også træffes, efter at der er
anlagt retssag om fratagelse af autorisation.
Stk. 2.
Såfremt udøveren af hvervet undlader at
efterkomme en kendelse om at underkaste sig en lægelig
undersøgelse, fratager sundhedsministeren den pågældende
autorisationen, og hvis der er anlagt retssag herom, bortfalder
retssagen.
Stk. 3.
Udgifterne ved en lægeundersøgelse efter
stk. 1 afholdes af statskassen.
§ 10. Sundhedsstyrelsen offentliggør
afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation
efter §§ 5-9.
Stk. 2.
Såfremt retten til at udøve hverv inden
for sundhedsvæsenet frakendes ved dom i en straffesag, skal
anklagemyndigheden give Sundhedsstyrelsen meddelelse herom. Sundhedsstyrelsen
offentliggør afgørelser om frakendelse.
§ 11. Sundhedsministeren kan efter
ansøgning give en person, der har fået frataget autorisation til
udøvelse af et hverv inden for sundhedsvæsenet efter
§§ 5-9, tilladelse til at generhverve autorisationen, når de
omstændigheder, der begrundede fratagelsen, ikke længere er til
stede.
Stk. 2.
Et afslag fra sundhedsministeren om generhvervelse af
autorisation efter stk. 1 kan tidligst indbringes for domstolene
ét år efter, at der er truffet afgørelse om endelig
fratagelse af autorisation eller det ved dom er nægtet den
pågældende person at generhverve autorisationen.
Kapitel 3
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
§ 12. Klager over den faglige virksomhed, der
udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 15,
skal indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Dette
gælder dog ikke for klager, for hvilke der i øvrigt i
lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.
Stk. 2.
Herudover skal Sundhedsstyrelsen til
Patientklagenævnet indbringe sager, som Styrelsen finder vil kunne give
grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for
sundhedsvæsenet.
§ 13. Patientklagenævnet er i sin virksomhed
uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
§ 14. Patientklagenævnet kan give udtryk for
sin opfattelse af sagen, herunder eventuelt fremsætte kritik over for
den pågældende sundhedsperson, eller søge iværksat
andre sanktioner.
§ 15. Patientklagenævnet behandler klager
over de ved særlig lovgivning autoriserede personer inden for
sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet, som ikke har
autorisation efter særlig lovgivning, der i øvrigt er omfattet
af reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med
Nævnet fastsætte regler om, at Patientklagenævnets
virksomhed ikke skal omfatte dele af den faglige virksomhed, der
udøves af persongrupper, som er autoriseret efter særlig
lovgivning. Særlige hensyn skal dog tale herfor.
§ 16. Patientklagenævnet består af en
formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og
beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Sundhedsministeren udpeger nævnets formand og
næstformænd, som skal opfylde de almindelige betingelser for at
kunne beskikkes som landsdommer.
Stk. 3.
Sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer, der
ikke samtidig må være medlem af noget kommunalt råd,
således:
1) 6 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra
Amtsrådsforeningen i Danmark.
2) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Københavns
kommune.
3) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Frederiksberg
kommune.
4) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende
Invalideorganisationer.
Stk. 4.
Sundhedsministeren beskikker for hvert fagligt
område et antal medlemmer, der alle er fagligt uddannede.
Stk. 5.
Medlemmerne beskikkes for en periode, der
følger den kommunale valgperiode. Genbeskikkelse kan finde sted. De
medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet som
led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og
godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der
modtager særskilt vederlæggelse. Udgifter hertil afholdes af
staten.
§ 17. Ved afgørelsen af den enkelte sag
skal Nævnet sammensættes af
1) formanden eller en næstformand
2) 2 medlemmer efter § 16, stk. 3, heraf 1 beskikket efter
bestemmelsens nr. 1-3 og 1 beskikket efter nr. 4, og
3) 2 medlemmer efter § 16, stk. 4, afhængig af sagens
faglige karakter.
Stk. 2.
Formanden eller vedkommende næstformand
afgør, hvilke medlemmer efter § 16, stk. 3, og stk. 4,
der skal deltage i Nævnets møder. Formanden eller vedkommende
næstformand afgør endvidere, inden for hvilket fagligt
område eller områder, medlemmer efter § 16, stk. 4,
skal deltage.
§ 18. Nævnets formand eller vedkommende
næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan
deltage uden stemmeret ved Nævnets behandling af sager.
§ 19. Nævnet kan anmode vedkommende
embedslægeinstitution om at undersøge klagesagen samt om, at der
udarbejdes indstilling til Nævnet om sagens afgørelse.
Nævnet kan bestemme, at klagesagerne direkte kan indgives til
embedslægeinstitutionerne med henblik på undersøgelse,
før Nævnet træffer afgørelse i en sag. Nævnet
kan forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet,
før Nævnet træffer afgørelse i en sag. Nævnet
skal, inden der træffes afgørelse i en klagesag
vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland, indhente en
udtalelse herom fra sundhedsmyndighederne i Grønland.
Stk. 2.
Personer omfattet af dette kapitel skal efter
anmodning meddele Sundhedsvæsenets Patientklagenævn samt
embedslægerne enhver oplysning, herunder journaler, til brug for
behandling af sagen.
Stk. 3.
I sager vedrørende autoriserede psykologers
virksomhed inden for sundhedsvæsenet skal Nævnet dog indhente en
udtalelse fra Psykolognævnet, før Nævnet træffer
afgørelse i en sag.
Stk. 3.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal
holde Sundhedsstyrelsen underrettet om de afgørelser, Nævnet
træffer. Sundhedsstyrelsen kan til brug for sin tilsynsvirksomhed
få udleveret Nævnets sagsakter i de enkelte klagesager.1)
§ 20. Sundhedsministeren fastsætter efter
forhandling med Nævnet dettes forretningsorden.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan i forretningsordenen
fastsætte regler om, at Nævnet kan bemyndige formanden til at
træffe afgørelse i visse sager, der ikke skønnes at
frembyde tvivl.
§ 21. Nævnet afgiver en årlig
redegørelse til sundhedsministeren om sin virksomhed.
§ 22. Klage skal være indgivet inden 2
år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være
bekendt med det forhold, der klages over. Nævnet kan dog se bort fra
overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 2.
Fristen gælder ikke for sager, som
Sundhedsstyrelsen indbringer for Nævnet, jf. § 12,
stk. 2.
§ 23. Det påhviler kommuner og amtskommuner
at give information og yde vejledning til befolkningen om klageadgang
på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
klagevejledning tillige kan tilbydes i statsamterne, og at enhver klage over
forhold i sundhedsvæsenet kan indgives til statsamterne med henblik
på videresendelse til rette myndighed.
Kapitel 4
Statens Seruminstitut
§ 24. Statens Seruminstitut, der er et institut
under sundhedsministeren, er landets centrallaboratorium for så vidt
angår human bakteriologi, virologi og serologi og udfører
undersøgelser for bl.a. sygehuse og praktiserende læger samt
fremstiller og fremskaffer vacciner, sera, blodprodukter m.v. Statens
Seruminstitut driver videnskabelig forskning, rådgiver og
udfører kontrol- og referencefunktioner på områder, der
vedrører Instituttets opgaver.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter regler, herunder
om betaling, for Instituttets udlevering af præparater og
udførelse af undersøgelser m.m.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 25. Undladelse af at efterkomme en forpligtelse
efter § 4, stk. 3, og § 19, stk. 2, straffes med
bøde.
§ 26. Personer, der har fået frataget
autorisation efter kapitel 2, og som fortsætter med at udøve det
pågældende hverv, straffes med bøde eller hæfte i
indtil 3 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar
1988. Samtidig ophæves lov nr. 182 af 23. juni 1932 om
sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Stk. 2.
Lovens kapitel 3 finder ikke anvendelse på
klager, som Sundhedsstyrelsen har afgjort før 1. januar 1988.
Patientklagenævnet kan dog tage en sag op til behandling og
afgørelse, såfremt der foreligger væsentlige nye
oplysninger.
Stk. 3.
Klager, der er indgivet til Sundhedsstyrelsen
før 1. januar 1988, og som ikke er færdigbehandlet, behandles af
Patientklagenævnet efter reglerne i denne lovs kapitel 3.
Forældelsesreglen i § 22 gælder dog ikke for disse
klager.
§ 28. Loven gælder ikke for
Færøerne, men kan ved kgl. anordning helt eller delvis
sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for
Grønland.
Lov nr. 391 af 7. juni 1989, der vedrører
§ 16, stk. 1, og 5, og § 17, stk. 1, nr. 1, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1989. § 1, nr. 2, har dog
virkning fra Patientklagenævnets oprettelse.2)
Lov nr. 369 af 6. juni 1991, der vedrører
§ 19, stk. 1, og § 28, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog stk. 2.
Lov nr. 494 af 30. juni 1993, der vedrører
§ 4, stk. 1, og § 19, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 503 af 30. juni 1993, der vedrører
§ 19, stk. 1, 2, og 3 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på klager, der rejses
over for Patientklagenævnet den 1. januar 1994 eller herefter.
Stk. 3.
For klager, der er indleveret til
Patientklagenævnet før 1. januar 1994, men hvor
Sundhedsstyrelsen endnu ikke pr. 1. januar 1994 har afgivet en udtalelse i
sagen, kan Patientklagenævnet beslutte, at sagerne kan overgå til
fortsat behandling i nævnet, uden at Sundhedsstyrelsen har afgivet
udtalelse i sagen.
Sundhedsministeriet, den 9. april
1999
Carsten Koch
/Kaj Nørrehede Christensen
Officielle noter
1) Dette stk. skal være
§ 19, stk. 4. Ændringsforslag herom fremsættes.
2) § 1, nr.
2. i lov nr. 391 af 7. juni 1989 er affattet således:
I § 16, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»De medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet
som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og
godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der
modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften hertil afholdes af
staten«.
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENET I GRØNLAND Retsinformation · 10. juni 1991
- 1997 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (EFFEKTIVISERING AF PATIENTKLAGENÆVNET) Retsinformation · 17. december 1997
- 1992 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (EFFEKTIVISERING AF PATIENTKLAGESYSTEMET) Retsinformation · 6. juli 1993
- 1986 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM SERUM INSTITUTTET A/S Retsinformation · 26. februar 1993