Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 10 afgørelser
Retsinformation 8, Domsdatabasen 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
De nyeste afgørelser
- Byrettens dom stadfæstet Domsdatabasen · 9. november 2018
- Ankestyrelsens principafgørelse 260-10 om pension - helbredstillæg - personligt tillæg - tandbehandling - tandlægekonsulent - inhabilitet Retsinformation · 10. juli 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00116 Retsinformation · 7. oktober 2011
- Afvisning af anmodning om genoptagelse på baggrund af udtalelse fra Retslægerådet af den 1. oktober 2003 af tidligere sag, afgjort i 1998, hvor der ikke var fundet grundlag for kritik af den indklagede sundhedsperson Retsinformation · 11. januar 2007
- Brillekøb blev ophævet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. december 2005
- Videregivelse af allerede kendte oplysninger Retsinformation · 4. september 2000
- Videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger efter samtykke Retsinformation · 4. september 2000
- Videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger uden samtykke til brug for behandling Retsinformation · 4. september 2000
- For sent afgivet erklæring Retsinformation · 23. juni 1999
- Fejlbehandling Retsinformation · 30. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov
om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Herved bekendtgøres lov nr. 397 af 10. juni 1987 om
sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 9.
april 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 258 af 12. april 2000 og
§ 1 i lov nr. 141 af 5. marts 2001.
Kapitel 1
Sundhedsstyrelsen
§ 1.
Sundhedsstyrelsen er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, der
bistår ministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmæssige
anliggender.
Stk. 2.
Loven
medfører ingen ændringer i Sundhedsstyrelsens stilling efter den lovgivning,
der henhører under andre ministres forretningsområde.
§ 2.
Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene og skal holde sig orienteret
om
den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Når
Sundhedsstyrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på
sundhedsområdet, skal Styrelsen orientere vedkommende myndighed i fornødent
omfang. Ligeledes skal Sundhedsstyrelsen orientere offentligheden, når
særlige
sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.
§ 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren og andre myndigheder har adgang til direkte
rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige
Læs alt
spørgsmål.
§ 4.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der
udføres
af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette gælder dog ikke virksomhed, der
udføres af autoriserede psykologer. Endvidere fører Sundhedsstyrelsen tilsyn
med ledere af plejehjem og lignende, hvortil der ikke er knyttet en fast
læge.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet efter stk. 1. afkræve personer
inden for sundhedsvæsenet de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre
tilsynet.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til
at
udøve tilsynet, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til sygehuse, plejehjem og lignende.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere
bestemmelse pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage
anmeldelser
og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed.
§ 4 a.
Sundhedsstyrelsen iværksætter evalueringer m.v. af virksomheden i det
offentlige sundhedsvæsen med henblik på at fremme kvalitetsudviklingen og en
mere effektiv ressourceanvendelse i sundhedssektoren. Evalueringerne kan
omfatte alle forhold vedrørende sundhedsvæsenets virksomhed.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at det påhviler amterne,
Hovedstadens Sygehusfællesskab, kommunerne samt de under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet hørende institutioner at give de for gennemførelsen af
evalueringer m.v. efter stk. 1 nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger fra patientregistre og andre registre samt regnskabs- og
budgetoplysninger.
Stk.3.
Oplysninger, der
indhentes til brug for evalueringer efter stk.1, kan ikke videregives til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter § 12, stk. 2.
Kapitel 2
Fratagelse og generhvervelse af autorisation
§ 5.
En
person, der er autoriseret til at udøve et hverv inden for sundhedsvæsenet,
kan
fratages autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare for
andre
mennesker på grund af
1)
en legemlig mangel,
der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller
2)
sygdom eller misbrug
af rusmidler eller lignende, der bevirker, at udøveren varigt eller med
mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjælstilstand.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan, når der er begrundet mistanke om forhold som beskrevet
i
stk.1, påbyde en autoriseret sundhedsperson at lade sig underkaste
undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstaltninger samt at udlevere
relevante helbredsoplysninger til belysning af nævnte forhold.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan påbyde en autoriseret sundhedsperson at indstille sin
virksomhed helt eller delvis, indtil påbud efter stk. 2 om
undersøgelser,
kontrolforanstaltninger eller udlevering af relevante helbredsoplysninger er
efterkommet.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 2 og 3 kan indbringes for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indbringelsen har ikke opsættende
virkning,
medmindre Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestemmer anderledes.
Stk. 5.
En
sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkommende overtræder påbud
udstedt i medfør af stk. 3.
§ 5 a.
Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen, som
kan afkræve dem de oplysninger til brug for vurdering efter stk. 2 og 3,
der er nødvendige for at gennemføre tilsynet.
Stk. 2.
En
autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må
antages at være til fare for andre mennesker på grund af udvist grov
forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet.
Stk. 3.
Såfremt en
autoriseret sundhedsperson har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel
faglig
virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne.
Endvidere
kan en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde indskrænkes delvis i de
i
1. pkt. nævnte situationer.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 3, 1. pkt., kan
indbringes
for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indbringelsen har ikke opsættende
virkning, medmindre Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestemmer anderledes.
Stk. 5.
En
sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkommende ikke afgiver de
i
stk. 1 omtalte oplysninger eller ikke efterkommer påbud efter
stk. 3,
1. pkt.
§ 6.
Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation skal fratages efter § 5
eller
§ 5 a, eller at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde skal
indskrænkes efter § 5 a, stk. 3, 2. pkt., afgiver Styrelsen
indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren herom.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før
Styrelsen afgiver indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal, forinden Styrelsen afgiver indstilling, opfordre
udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig
redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den pågældende skal
endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved
dom, eller om sagen kan afgøres af indenrigs- og sundhedsministeren. Afgives
en
sådan erklæring ikke, skal indenrigs- og sundhedsministeren indbringe sagen
for
domstolene.
§ 7.
Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed
skønnes at frembyde overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af
hvervet
autorisationen. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal omgående meddeles
indenrigs-
og sundhedsministeren, der stadfæster eller ophæver Styrelsens afgørelse.
§ 8.
Retssag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af
virksomhedsområde
anlægges af indenrigs- og sundhedsministeren i den borgerlige retsplejes
former. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af
virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning. Den
pågældende kan dog ikke afskediges fra en stilling på grund af fratagelse af
autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, før der foreligger en
endelig domstolsafgørelse.
§ 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan anmode udøveren af hvervet om at lade
sig
underkaste en lægelig undersøgelse til brug for ministerens stillingtagen
til,
om autorisation skal søges frataget den pågældende. Hvis den pågældende
afviser
at efterkomme en sådan anmodning, forelægger indenrigs- og sundhedsministeren
spørgsmålet for den ret, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Retten afgør
spørgsmålet ved kendelse. En sådan afgørelse kan også træffes, efter at der
er
anlagt retssag om fratagelse af autorisation.
Stk. 2.
Såfremt
udøveren af hvervet undlader at efterkomme en kendelse om at underkaste sig
en
lægelig undersøgelse, fratager indenrigs- og sundhedsministeren den
pågældende
autorisationen, og hvis der er anlagt retssag herom, bortfalder retssagen.
Stk. 3.
Udgifterne
ved en lægeundersøgelse efter stk. 1 afholdes af statskassen.
§ 10.
Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om midlertidig eller endelig
fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområdet efter
§§ 5-9.
Stk. 2.
Såfremt
retten til at udøve hverv inden for sundhedsvæsenet frakendes ved dom i en
straffesag, skal anklagemyndigheden give Sundhedsstyrelsen meddelelse herom.
Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om frakendelse.
§ 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning give en person, der har
fået frataget autorisation til udøvelse af et hverv eller indskrænket sit
virksomhedsområde inden for sundhedsvæsenet efter §§ 5-9, tilladelse til
at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af
virksomhedsområdet, når de omstændigheder, der begrundede fratagelsen eller
indskrænkningen af virksomhedsområdet, ikke længere er til stede.
Stk. 2.
Et afslag
fra indenrigs- og sundhedsministeren om generhvervelse af autorisation eller
ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområdet efter stk. 1 kan
tidligst
indbringes for domstolene ét år efter, at der er truffet afgørelse om endelig
fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområdet, eller
det
ved dom er nægtet den pågældende person at generhverve autorisationen eller
få
ophævet indskrænkningen af virksomhedsområdet.
Kapitel 3
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
§ 12.
Klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for
sundhedsvæsenet, jf. § 15, skal indbringes for Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn. Dette gælder dog ikke for klager, for hvilke der i øvrigt i
lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.
Stk. 2.
Herudover
skal Sundhedsstyrelsen til Patientklagenævnet indbringe sager, som Styrelsen
finder vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for
personer inden for sundhedsvæsenet, jf. dog § 4 a, stk. 3.
§ 13.
Patientklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 14.
Patientklagenævnet kan give udtryk for sin opfattelse af sagen, herunder
eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sundhedsperson, eller søge
iværksat andre sanktioner.
§ 15.
Patientklagenævnet behandler klager over de ved særlig lovgivning
autoriserede
personer inden for sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper
inden
for sundhedsvæsenet, som ikke har autorisation efter særlig lovgivning, der i
øvrigt er omfattet af reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan efter forhandling med Nævnet fastsætte regler om,
at
Patientklagenævnets virksomhed ikke skal omfatte dele af den faglige
virksomhed, der udøves af persongrupper, som er autoriseret efter særlig
lovgivning. Særlige hensyn skal dog tale herfor.
§ 16.
Patientklagenævnet består af en formand og et af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren udpeger nævnets formand og næstformænd, som skal
opfylde
de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer, der ikke samtidig må være
medlem af noget kommunalt råd, således:
1)
6 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
2)
1 medlem beskikkes
efter indhentet udtalelse fra Københavns kommune.
3)
1 medlem beskikkes
efter indhentet udtalelse fra Frederiksberg kommune.
4)
8 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren beskikker for hvert fagligt område et antal medlemmer,
der alle er fagligt uddannede.
Stk. 5.
Medlemmerne
beskikkes for en periode, der følger den kommunale valgperiode.
Genbeskikkelse
kan finde sted. De medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet
som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for
befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager særskilt
vederlæggelse.
Udgifter hertil afholdes af staten.
§ 17.
Ved afgørelsen af den enkelte sag skal Nævnet sammensættes af
1)
formanden eller en
næstformand
2)
2 medlemmer efter
§ 16, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestemmelsens nr. 1-3 og 1
beskikket efter nr. 4, og
3)
2 medlemmer efter
§ 16, stk. 4, afhængig af sagens faglige karakter.
S
tk. 2.
Formanden
eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer efter § 16,
stk. 3, og stk. 4, der skal deltage i Nævnets møder. Formanden
eller
vedkommende næstformand afgør endvidere, inden for hvilket fagligt område
eller
områder, medlemmer efter § 16, stk. 4, skal deltage.
§ 18.
Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt
sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved Nævnets behandling af
sager.
§ 19.
Nævnet kan anmode vedkommende embedslægeinstitution om at undersøge
klagesagen
samt om, at der udarbejdes indstilling til Nævnet om sagens afgørelse. Nævnet
kan bestemme, at klagesagerne direkte kan indgives til
embedslægeinstitutionerne med henblik på undersøgelse, før Nævnet træffer
afgørelse i en sag. Nævnet kan forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og
Retslægerådet, før Nævnet træffer afgørelse i en sag. Nævnet skal, inden der
træffes afgørelse i en klagesag vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland,
indhente
en udtalelse herom fra sundhedsmyndighederne i Grønland.
Stk. 2.
Personer
omfattet af dette kapitel skal efter anmodning meddele Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn samt embedslægerne enhver oplysning, herunder journaler, til
brug for behandling af sagen.
Stk. 3.
I sager
vedrørende autoriserede psykologers virksomhed inden for sundhedsvæsenet skal
Nævnet dog indhente en udtalelse fra Psykolognævnet, før Nævnet træffer
afgørelse i en sag.
Stk. 4.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal holde Sundhedsstyrelsen underrettet om
de afgørelser, Nævnet træffer. Sundhedsstyrelsen kan til brug for sin
tilsynsvirksomhed få udleveret Nævnets sagsakter i de enkelte klagesager.
§ 20.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Nævnet
dettes
forretningsorden.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan i forretningsordenen fastsætte regler om, at Nævnet
kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse i visse sager, der ikke
skønnes
at frembyde tvivl.
§ 21.
Nævnet afgiver en årlig redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren om
sin
virksomhed.
§ 22.
Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var
eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Nævnet kan dog se
bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 2.
Fristen
gælder ikke for sager, som Sundhedsstyrelsen indbringer for Nævnet, jf.
§ 12, stk. 2.
§ 23.
Det påhviler kommuner og amtskommuner at give information og yde vejledning
til
befolkningen om klageadgang på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at klagevejledning tillige kan
tilbydes i statsamterne, og at enhver klage over forhold i sundhedsvæsenet
kan
indgives til statsamterne med henblik på videresendelse til rette myndighed.
Kapitel 3 a
Det nationale råd for folkesundhed
§ 23 a.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt råd for
folkesundhed. Rådet har til formål at bidrage til at forbedre sundheden i
hele
befolkningen. Rådet har til opgave at bidrage til debat og at rådgive
indenrigs- og sundhedsministeren om folkesundhedsområdet.
Stk. 2.
Det
nationale råd for folkesundhed afgiver mindst hvert andet år en beretning om
rådets arbejde til Folketinget og indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 23 b.
Det nationale råd for folkesundhed består af 11 medlemmer, som beskikkes af
indenrigs- og sundhedsministeren for tre år ad gangen på baggrund af deres
sagkundskab inden for folkesundhedsområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren
udpeger rådets formand blandt rådets medlemmer.
Stk. 2.
Rådet kan
indkalde andre relevante personer på ad hoc-basis.
Stk. 3.
Rådet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Kapitel 4
Statens Seruminstitut
§ 24.
Statens Seruminstitut, der er et institut under indenrigs- og
sundhedsministeren,
er landets centrallaboratorium for så vidt angår human bakteriologi, virologi
og serologi og udfører undersøgelser for bl.a. sygehuse og praktiserende
læger
samt fremstiller og fremskaffer vacciner, sera, blodprodukter m.v. Statens
Seruminstitut driver videnskabelig forskning, rådgiver og udfører kontrol- og
referencefunktioner på områder, der vedrører Instituttets opgaver.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter regler, herunder om betaling, for
Instituttets
udlevering af præparater og udførelse af undersøgelser m.m.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 25.
Undladelse af at efterkomme en forpligtelse efter § 4, stk. 2 og 4,
og § 19, stk. 2, straffes med bøde.
§ 26.
Personer, der har fået frataget autorisation eller indskrænket
virksomhedsområdet efter kapitel 2, og som fortsætter med at udøve det
pågældende hverv, straffes med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 27.
Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Samtidig ophæves lov nr. 182 af 23.
juni 1932 om sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Stk. 2.
Lovens
kapitel 3 finder ikke anvendelse på klager, som Sundhedsstyrelsen har afgjort
før 1. januar 1988. Patientklagenævnet kan dog tage en sag op til behandling
og
afgørelse, såfremt der foreligger væsentlige nye oplysninger.
Stk. 3.
Klager, der
er indgivet til Sundhedsstyrelsen før 1. januar 1988, og som ikke er
færdigbehandlet, behandles af Patientklagenævnet efter reglerne i denne lovs
kapitel 3. Forældelsesreglen i § 22 gælder dog ikke for disse klager.
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning helt eller delvis
sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for Grønland.
Lov nr. 391 af 7. juni 1989, der vedrører § 16,
stk. 1, og 5, og § 17, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1989. § 1,
nr. 2, har dog virkning fra Patientklagenævnets oprettelse.
Lov nr. 369 af 6. juni 1991, der vedrører § 19,
stk. 1, og § 28, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog
stk. 2.
Lov nr. 494 af 30. juni 1993, der vedrører § 4,
stk. 1, og § 19, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 503 af 30. juni 1993, der vedrører § 19,
stk. 1, 2, og 3 indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse på klager, der rejses over for Patientklagenævnet den 1.
januar 1994 eller herefter.
Stk. 3.
For klager,
der er indleveret til Patientklagenævnet før 1. januar 1994, men hvor
Sundhedsstyrelsen endnu ikke pr. 1. januar 1994 har afgivet en udtalelse i
sagen, kan Patientklagenævnet beslutte, at sagerne kan overgå til fortsat
behandling i nævnet, uden at Sundhedsstyrelsen har afgivet udtalelse i sagen.
Lov nr. 258 af 12. april 2000, der vedrører § 4,
stk. 2, § 5, stk.1, nr.2, § 5, stk. 2-5, § 5 a,
§ 6, stk.1, § 8, § 10, stk. 1, §11, § 19,
stk. 4,
§ 25 og § 26 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 141 af 5. marts 2001, der vedrører § 4 a,
§ 12, stk. 2, § 23 a, og § 23 b, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. april 2001.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 10.
september 2002
Lars Løkke Rasmussen
/Kaj Nørrehede Christensen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENET I GRØNLAND Retsinformation · 10. juni 1991
- Kærendes påstand om erstatning og godtgørelse afvises. Fogedrettens kendelser af 13. august 2021 og 16. november 2021 ophæves Domsdatabasen · 13. februar 2023
- Byrettens dom stadfæstet Domsdatabasen · 9. november 2018
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal fratages sin autorisation som tandlæge Domsdatabasen · 12. september 2011