Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENET I GRØNLAND

1990/2 LSF 165Lovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Grønlands hjemmestyre kan ved landstingsforordning fastsætte

regler om sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene i Grønland.

§ 2. Sundhedsmyndighederne i Grønland, herunder landslægeembedet,

yder faglig bistand i Grønland til statens myndigheder.

§ 3. I landstingsforordninger, der udstedes i henhold til § 1, kan

fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i

landstingsforordningerne eller i forskrifter, der udstedes i henhold hertil,

kan medføre idømmelse af bøde og konfiskation.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktie- eller

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant

idømmes bøde og konfiskation. Er overtrædelsen begået af staten,

hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.,

kan der idømmes staten, hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale

fællesskab som sådant bøde og konfiskation.

Stk. 3. Foruden idømmelse af bøde eller konfiskation i henhold til

stk. 1 og 2 kan der ske frakendelse af retten til at udøve virksomhed i

Grønland, der kræver offentlig autorisation eller godkendelse, enten for et

nærmere fastsat tidsrum eller indtil videre i overensstemmelse med

bestemmelserne i kapitel 30 i kriminallov for Grønland.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 8 og 9 træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 3. Grønlands hjemmestyre indtræder i de kontraktlige

rettigheder og pligter, som ved lovens ikrafttrædelse tilkommer eller

påhviler sundhedsmyndighederne i Grønland. Staten hæfter dog fortsat for

forpligtelser, der er påtaget før den 1. januar 1992, men har regres mod

Grønlands hjemmestyre for udgifter, der afholdes som følge af denne hæftelse.

Stk. 4. Lovgivning inden for sundhedsministerens sagsområde, som

ved lovens ikrafttræden gælder i Grønland, forbliver i kraft, indtil den

ophæves af regler, der udstedes af Grønlands hjemmestyre.

Læs alt

Stk. 5. Lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland

ophæves.

Stk. 6. I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse m.v., som ændret ved lov nr. 391 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Nævnet skal, inden der træffes afgørelse i en klagesag vedrørende

sundhedsvæsenet i Grønland, tillige indhente en udtalelse herom fra

sundhedsmyndighederne i Grønland.«

2. I § 28 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for Grønland.«

Stk. 7. Regler, der er fastsat i henhold til de i stk. 5 og 6

nævnte lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler, der

udstedes af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 8. I lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af

røntgenstråler m.v., som ændret ved § 28 i lov nr. 213 af 4. juni 1965,

indsættes efter § 7:

» § 8. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.«

Stk. 9. I lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

stoffer indsættes efter § 8:

» § 9. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.«

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Grønlands Hjemmestyre kan ved landstingsforordning fastsætte

regler om sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene i Grønland.

§ 2. Sundhedsmyndighederne i Grønland, herunder Landslægeembedet,

yder faglig bistand i Grønland til statens myndigheder.

§ 3. I landstingsforordninger, der udstedes i henhold til § 1, kan

fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i

landstingsforordningerne eller i forskrifter, der udstedes i henhold hertil,

kan medføre idømmelse af bøde og konfiskation.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktie- eller

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant

idømmes bøde og konfiskation. Er overtrædelsen begået af staten,

hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.,

kan der idømmes staten, hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale

fællesskab som sådant bøde og konfiskation.

Stk. 3. Foruden idømmelse af bøde eller konfiskation i henhold til

stk. 1 og 2 kan der ske frakendelse af retten til at udøve virksomhed i

Grønland, der kræver offentlig autorisation eller godkendelse, enten for et

nærmere fastsat tidsrum eller indtil videre i overensstemmelse med

bestemmelserne i kapitel 30 i kriminallov for Grønland.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 8 og 9 træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 3. Grønlands Hjemmestyre indtræder i de kontraktlige

rettigheder og pligter, som ved lovens ikrafttrædelse tilkommer eller

påhviler sundhedsmyndighederne i Grønland. Staten hæfter dog fortsat for

forpligtelser, der er påtaget før den 1. januar 1992, men har regres mod

Grønlands Hjemmestyre for udgifter, der afholdes som følge af denne hæftelse.

Stk. 4. Lovgivning inden for sundhedsministerens sagsområde, som

ved lovens ikrafttræden gælder i Grønland, forbliver i kraft, indtil den

ophæves af regler, der udstedes af Grønlands Hjemmestyre.

Stk. 5. Lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland

ophæves.

Stk. 6. I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse m.v. som ændret ved lov nr. 391 af 7. juni 1989 foretages

følgende ændringer:

1) I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Nævnet skal, inden der træffes afgørelse i en klagesag vedrørende

sundhedsvæsenet i Grønland, tillige indhente en udtalelse herom fra

sundhedsmyndighederne i Grønland.«.

2) I § 28 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for

Grønland.«.

Stk. 7. Regler, der er fastsat i henhold til de i stk. 5 og 6

nævnte lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler, der

udstedes af Grønlands Hjemmestyre.

Stk. 8. I lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af

røntgenstråler m.v. som ændret ved § 28 i lov nr. 213 af 4. juni 1965

indsættes efter § 7:

» § 8. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.«.

Stk. 9. I lov nr. 94 af 31. marts 1954 om brug m.v. af radioaktive

stoffer indsættes efter § 8:

» § 9. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger:

I henhold til § 5 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands

hjemmestyre kan rigsmyndighederne efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre

ved lov bemyndige Hjemmestyret til at overtage den regelfastsættende

myndighed for samt administrationen af et sagsområde, der er nævnt i bilaget

til loven. Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes ved lov. I

det forannævnte lovbilag er under pkt. 13 udtrykkeligt anført

sundhedsvæsenet.

I december 1989 nedsatte sundhedsministeren og Grønlands Landsstyre et

særligt forhandlingsudvalg. Dette udvalg fik til opgave at forestå

samarbejdet mellem staten og Grønlands Landsstyre om det grønlandske

sundhedsvæsens forhold og at forberede Grønlands Hjemmestyres overtagelse af

ansvaret for sundhedsvæsenets drift. Forhandlingsudvalget har i en

redegørelse bl.a. anbefalet, at ansvaret for sundhedsvæsenet overgår til

Grønlands Hjemmestyre den 1. januar 1992, og at Grønlands Hjemmestyre

samtidig bemyndiges til at fastsætte regler om sundhedsvæsenet og

sundhedsforholdene i Grønland. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed.

Grønlands Hjemmestyre ønsker, at de gældende regler vedrørende

sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene i Grønland forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller ændres af regler, der fastsættes af Hjemmestyret. Lovforslaget

er i overensstemmelse hermed.

Det er regeringens opfattelse, at det er bedst stemmende med principperne

for den grønlandske hjemmestyreordning, at loven kun indeholder et minimum af

bestemmelser, således at det fuldt ud overlades til Grønlands Hjemmestyre at

fastlægge sundhedspolitikken i Grønland.

Sundhedsvæsenet i Grønland består i dag af en driftsorganisation, kaldet

Grønlands Sundhedsvæsen, et landslægeembede samt Forebyggelsesrådet i

Grønland, »Paarisa«.

Landslægen i Grønland hører som embedslæge i faglig henseende under

Sundhedsstyrelsen. På Sundhedsstyrelsens vegne fører landslægen i henhold til

lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. tilsyn

med sundhedsforholdene i Grønland og med den virksomhed, der udøves af læger

og andet medicinalpersonale m.m. Det foreslås, at Landslægeembedet i sin

helhed overgår til Grønlands Hjemmestyre. I denne forbindelse, og da

Grønlands Hjemmestyre samtidig foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om

sundhedsforholdene i Grønland, foreslås Sundhedsstyrelsens hidtidige tilsyn

og kompetencer vedrørende det grønlandske sundhedsvæsen i henhold til §§ 2 og

4 i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

ophævet. Grønlands Hjemmestyre har ønsket, at centralstyrelseslovens regler

om Sundhedsvæsenets Patientklagenævn opretholdes, men med den tilføjelse, at

Patientklagenævnet, inden der træffes afgørelse i en klagesag vedrørende

sundhedsvæsenet i Grønland, indhenter en udtalelse fra de grønlandske

sundhedsmyndigheder.

Det er ikke realistisk i Grønland at opbygge en organisation med

sundhedsfaglig ekspertise af samme omfang som Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Det forudsættes derfor, at der efter den 1. januar 1992 fortsat vil være

behov for et betydeligt samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og de

centrale danske sundhedsmyndigheder om sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene

i Grønland.

Grønlands Hjemmestyre vil også inden for sundhedsområdet være forpligtet

af den almindelige bestemmelse i § 10 i loven om Grønlands hjemmestyre,

hvorefter Hjemmestyret er undergivet de traktatlige forpligtelser m.v., som

er bindende for riget.

Lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland med senere

ændringer foreslås ophævet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Under forhandlingerne mellem regeringen og landsstyret om de økonomiske

forhold i forbindelse med sundhedsvæsenets overførsel til Grønlands

Hjemmestyre har man fulgt samme hovedprincipper som ved tidligere

opgaveoverførsler.

Det indgår således, at samtlige bygninger, anlæg, materiel, inventar og

beholdninger overdrages vederlagsfrit til Hjemmestyret.

Endvidere indgår, at staten yder Hjemmestyret et tilskud svarende til

statens budgetterede udgifter til drift og anlæg inden for det grønlandske

sundhedsvæsen fra 1992.

På grundlag af budgetoverslagstallene i FL 1991 og de generelle

budgetteringsforudsætninger for udarbejdelsen af FFL 1992 er tilskuddet i

1992 og 1993 - de to sidste år af den 3-årige generelle tilskudsperiode -

aftalt til henholdsvis 601,6 mill. kr. og 600,4 mill. kr.

Beløbene er sammensat således:

1992 1993

mill. kr.

Grønlands Sundhedsvæsen:

Drift 538,2 538,2

Anlæg 55,4 54,3

Landslægeembedet 3,3 3,2

Diverse korrektioner 1) 4,7 4,7

---------------------------------------------

I alt 601,6 600,4

---------------------------------------------

1) Beløbet modsvares af bortfald af statslige udgifter på en række

forskellige bevillingsområder, der bliver berørt i forbindelse med

sundhedsvæsenets overdragelse til Grønlands Hjemmestyre: Sundhedsministeriets

departement, statens overenskomst- og aftaleindgåelse vedr. personale i

Grønland, Rigsrevisionen og statens pensionsforpligtigelse for tjenestemænd i

Grønlands Sundhedsvæsen.

De i oversigten opgjorte beløb er indarbejdet i det af finansministeren

samtidig fremsatte forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Det er endvidere aftalt, at i det omfang de på finanslovene for 1989-1991

givne anlægsbevillinger inden for det grønlandske sundhedsvæsen ikke er

forbrugt med udgangen af 1991, vil de ikke anvendte bevillinger blive

overført samlet til Grønlands Hjemmestyre som en slags genbevilling med

henblik på videre~ eller fuldførelse af de pågældende anlægsarbejder. Beløbet

vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1992.

I forbindelse med sundhedsvæsenets overførsel til Hjemmestyret vil

sundhedsvæsenets bygninger, der pr. 31. december 1990 er opført til en samlet

bogført værdi af 764,1 mill. kr., inventar, driftsmidler m.m. blive overført

vederlagsfrit til Grønlands Hjemmestyre. De hertil svarende statusposteringer

vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1992.

Hjemmestyret vil tilbyde sundhedsvæsenets personale fortsat ansættelse på

uændrede vilkår.

Forelæggelse for Grønlands Hjemmestyre

Aftalen om overførsel af ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen og om

de økonomiske vilkår i forbindelse hermed er indgået mellem regeringen og

Grønlands Landsstyre, der har indhentet tilslutning fra partier, som

repræsenterede et flertal i det Landsting, der var valgt indtil den 5. marts

1991. Lovforslaget og finansministerens forslag til lov om tilskud til

Grønlands Hjemmestyre er forelagt Grønlands Hjemmestyre. De påregnes

behandlet i det nyvalgte Landsting på forårssamlingen i april måned 1991.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til § 1

Det foreslås, at ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland overføres til

Grønlands Hjemmestyre. Sundhedsvæsenet i Grønland består i dag af en

driftsorganisation, kaldet Grønlands Sundhedsvæsen, et landslægeembede samt

Forebyggelsesrådet i Grønland, »Paarisa«. Grønlands Hjemmestyre

bemyndiges til ved landstingsforordning at fastsætte regler om

sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene i Grønland. Bemyndigelsen omfatter

således ikke alene regler om omfanget af sundhedsvæsenets opgaver og ydelser,

men også regler, der regulerer sundhedsforholdene. Bemyndigelsen omfatter

hele det område, der ved lovens ikrafttrædelse henhører under

sundhedsministerens ressort. Udenfor falder sagsområder, der henhører under

andre ministerområder. Eksempelvis omfatter bemyndigelsen regler om

erhvervsmæssig tilvirkning, opbevaring, transport og forhandling af

levnedsmidler i Grønland, men ikke kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer,

som henhører under Fiskeriministeriet. Bemyndigelsen omfatter heller ikke det

zoosanitære område eller regler vedrørende kød og kødvarer til eksport.

Landbrugsministeriet forbereder i samarbejde med Hjemmestyret

iværksættelse med de fornødne lempelser af en række love under

Landbrugsministeriet med henblik på etablering af et koordineret,

sammenhængende regelsæt for Grønland vedrørende de zoosanitære forhold samt

eksportkødkontrollen, herunder regler vedrørende indførsel af bl.a. levende

dyr og animalske produkter.

Til § 2

Sundhedsmyndighederne i Grønland, herunder Landslægeembedet, skal fortsat

varetage opgaver for statens myndigheder i det omfang, dette er bestemt i

lovgivningen. Inden for Justitsministeriets område kan f.eks. nævnes opgaver

i henhold til lov om ligsyn m.v., således som denne er blevet sat i kraft for

Grønland ved en anordning af 6. september 1988. Inden for Socialministeriets

område kan det nævnes, at landslægen efter anordning for Grønland om

arbejdsskadeforsikring af 16. marts 1988 er medlem af Det Grønlandske Nævn

for arbejdsskadeforsikring. Den hidtil gældende relation mellem

Landslægeembedet og Sundhedsstyrelsen og andre statslige myndigheder

bibeholdes for disse sagsområder. Herudover forudsættes det, at

Landslægeembedet og de øvrige sundhedsmyndigheder i Grønland fortsat skal

bistå statens myndigheder i samme omfang som hidtil.

Til § 3

Det foreslås i stk. 2, at sanktionerne for overtrædelser af de fastsatte

regler også skal kunne pålægges aktie- eller anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, staten, hjemmestyret, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om de

grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.

Til § 4

Det foreslås i stk. 3, at Grønlands Hjemmestyre overtager de kontraktlige

rettigheder og forpligtelser, som ved lovens ikrafttræden tilkommer

henholdsvis påhviler sundhedsmyndighederne i Grønland. Om en kontraktspart

evt. kan frigøre sig fra en kontrakt på grund af denne overgang, afhænger af

de almindelige formueretlige regler. Bestemmelsen om, at staten fortsat

hæfter for opfyldelsen af de kontrakter, som sundhedsmyndighederne har

indgået inden lovens ikrafttræden, vil dog medføre, at en kontraktspart i

almindelighed ikke kan frigøre sig fra indgåede kontraktlige forpligtelser.

I stk. 6 er der i konsekvens af bemyndigelsen i § 1, hvorefter Grønlands

Hjemmestyre ved landstingsforordning kan fastsætte regler om sundhedsvæsenet

og sundhedsforholdene, medtaget forslag om ophævelse af §§ 2 og 4 i lov nr.

397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. for Grønlands

vedkommende. Herved ophæves Sundhedsstyrelsens pligt til at føre tilsyn med

sundhedsvæsenet i Grønland, jf. de almindelige bemærkninger. Det foreslås

samtidig, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, inden nævnet træffer

afgørelse i sager vedrørende Grønland, skal indhente en udtalelse fra

sundhedsmyndighederne i Grønland.

Inden Hjemmestyrets overtagelse af sundhedsvæsenet vil lovgivningen på

sundhedsministerens område blive gennemgået med henblik på stillingtagen til

eventuel ikraftsættelse for Grønland. Det er i den sammenhæng fundet

hensigtsmæssigt i stk. 8 og 9 at tilvejebringe hjemmel for ikraftsættelse for

Grønland af lov om brugen af røntgenstråler m.v. samt lov om brug m.v. af

radioaktive stoffer.

Bilag

Lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland

som ændret ved lov nr. 107 af 26. april 1961 og lov nr. 850 af 21.

december 1988

§ 1. Overtilsynet med alle sundhedsvæsenet i Grønland vedkommende

forhold varetages af en af kongen udnævnt embedslæge (landslægen).

Stk. 2. Landslægen har samme beføjelser og pligter som en amtslæge

i Danmark, jf. lov nr. 87 af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning,

alene med de afvigelser, som sundhedsministeren fastsætter under hensyn til

de særlige forhold i landet.

Stk. 3. Landslægen er rådgivende for de offentlige myndigheder i

Grønland og skal høres af disse i alle sager, der kræver lægelig og

hygiejnisk indsigt, ligesom han har pligt til at føre regelmæssigt tilsyn i

alle lægedistrikter.

§ 2. Sundhedsministeren ansætter i henhold til bevillinger på de

årlige finanslove det fornødne antal læger til at bestride lægegerningen i

Grønland.

Stk. 2. Grønland inddeles i lægedistrikter, hvis antal og område

fastsættes af sundhedsministeren.

Stk. 3. Ministeren bestemmer under hensyn til distrikternes

folketal, udstrækning og andre i betragtning kommende forhold, hvor mange

læger der skal ansættes i hvert lægedistrikt.

§ 3. Sundhedsministeren udfærdiger instruks for landslægen og

distriktslægerne.

§ 4. Til bekæmpelse af tuberkulosen i Grønland anlægges på det

sted, som sundhedsministeren bestemmer, et tuberkulosesanatorium og

kysthospital.

Stk. 2. Til at lede tuberkulosesanatorium og kysthospital ansættes

en overlæge. Antal af assisterende læger fastsættes af ministeren i henhold

til bevilling på finansloven.

§ 5. (Ophævet).

§ 5 a. Forskrifter, der sigter til forebyggelse og bekæmpelse af

sygdomme, udfærdiges af sundhedsministeren.

Stk. 2. Til bekæmpelse af smitsomme sygdomme kan der herunder

gives regler om tvungen lægeundersøgelse, tvangsindlæggelse på sygehus,

rejseforbud og afspærring af en kommune eller dele af den.

§ 5 b. Sundhedsministeren bemyndiges til at udfærdige bestemmelser

om erhvervsmæssig tilvirkning, opbevaring, transport og forhandling af

levnedsmidler i overensstemmelse med den i de øvrige dele af riget gældende

lovgivning og med de ændringer og udvidelser, som måtte være påkrævede for

Grønlands vedkommende. For så vidt angår fisk, krebs- og skaldyr samt

produkter heraf, tilkommer de nævnte beføjelser fiskeriministeren, jf. lov

nr. 150 af 11. maj 1954 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

Stk. 2. Medmindre andet bestemmes i de i stk. 1 omhandlede

forskrifter, må fremtidig ingen virksomhed, der agter erhvervsmæssigt at

tilvirke, opbevare, transportere eller forhandle levnedsmidler, og til

hvilken virksomhed der udfordres næringsbrev, påbegyndes uden tilladelse fra

landslægeembedet, der kan stille de for virksomhedens hygiejnisk forsvarlige

indretning og drift fornødne krav. Igangværende virksomheder skal inden 6

måneder efter lovens ikrafttræden søge tilladelse til virksomhedens

fortsættelse. Denne frist kan . . .

Stk. 3. Landslægeembedet kan pålægge virksomhederne afgifter til

dækning af udgifterne ved den fornødne kontrol.

§ 5 c. For overtrædelse af § 5 b, stk. 2, kan der idømmes

advarsel, bøde og konfiskation, ligesom retten til at udøve virksomhed, der

kræver offentlig autorisation eller godkendelse, kan frakendes - alt efter

reglerne i kriminallov nr. 55 af 5. marts 1954. Under skærpende

omstændigheder kan der idømmes tvangsarbejde i overensstemmelse med

kriminallovens § 102, nr. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 5 a og § 5 b,

stk. 1, kan det fastsættes, at der for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne kan idømmes de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

§ 6. (Ophævet).

§ 7. For Østgrønland og Nordgrønland kan der af sundhedsministeren

fastsættes sådanne afvigende bestemmelser fra de i denne lov fastsatte

regler, som de særlige forhold på de pågældende steder tilsiger.

§ 8. Sundhedsstyrelsens beføjelser i henhold til den gældende

lovgivning berøres ikke af bestemmelserne i nærværende lov, dog at

sundhedsministeren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen kan fastsætte

sådanne fra den almindelige lovgivning afvigende bestemmelser, som de særlige

forhold i Grønland måtte tilsige.

§ 9. Sundhedsministeren antager en læge som konsulent for

Sundhedsministeriet i spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland.

Konsulentens honorar fastsættes på finansloven.

§ 10. Tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden fastsættes ved

kgl. anordning.

Stk. 2. Ved samme kgl. anordning fastsættes, hvilke hidtil

gældende bestemmelser vedrørende Grønland der skal bortfalde fra

ikrafttrædelsen.

Lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

som ændret ved lov nr. 391 af 7. juni 1989

Nedenfor er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de

bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 4

. . .

Stk. 6. I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse m.v. som ændret ved lov nr. 391 af 7. juni 1989 foretages

følgende ændringer:

1) I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Nævnet skal, inden der træffes afgørelse i en klagesag vedrørende

sundhedsvæsenet i Grønland, tillige indhente en udtalelse herom fra

sundhedsmyndighederne i Grønland.«.

2) I § 28 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for

Grønland.«.

. . .

§ 2. Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene og skal holde

sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på

sundhedsområdet.

Stk. 2. Når Sundhedsstyrelsen bliver bekendt med overtrædelser

eller mangler på sundhedsområdet, skal Styrelsen orientere vedkommende

myndighed i fornødent omfang. Ligeledes skal Sundhedsstyrelsen orientere

offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.

§ 4. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige

virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, samt ledere af

plejehjem og lignende, hvortil der ikke er knyttet en fast læge.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen

er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lignende.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan efter sundhedsministerens nærmere

bestemmelse pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage

anmeldelser og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed.

§ 19. Nævnet skal indhente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, før

Nævnet træffer afgørelse i en sag. Til brug for sin vurdering kan

Sundhedsstyrelsen forelægge sagen for Retslægerådet.

Stk. 2. . . .

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning

helt eller delvis sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter