Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - afvisning

KEN nr 9933 af 05/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - afvisning

J.nr. 26-72930

En mand (klager) klagede over en ejerforening (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på at opsætte nummerpladeskilt på en handicapparkeringsplads.

Nævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på at opsætte nummerpladeskilt på en handicapparkeringsplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager ejer en ejerlejlighed, som er omfattet af den indklagede ejerforening.

Den 26. maj 2026 ansøgte klager indklagede om etablering af en handicapparkeringsplads. Af ansøgningen fremgår bl.a.:

”Vores søn p [navn] å 4½ år lider af en betydelig og varig funktionsnedsættelse som følge af en sjælden kromosomfejl, og er kørestolsbruger. [Kommune] har på denne baggrund bevilliget en nedstolet handicapbil til familien.

Vi har endnu ikke fået leveret bilen, men der vil være tale om en minibus med kørestolslift som løfter korestol og hjælpemidler op i bagsmækken.

Af hensyn til vores søns mulighed for at komme sikkert ind og ud af bilen, og for at vi kan håndtere kørestol og hjælpemidler forsvarligt, er der behov for en handicapparkeringsplads i umiddelbar nærhed af vores opgangsdør.

Vi ansøger hermed ejerforeningen om:

1. At der på den private vej ud for [vej] langs hækken umiddelbart øst for opgangen, etableres én handicapparkeringsplads markeret med hvide streger med ca. 8 meters mellemrum

[Billeder]

2. At pladsen reserveres til vores handicapbil ved opsætning af skilt i hækken med både handicap-symbol (400 x 400 mm) og bilens registreringsnummer (nummerpladeskilt – 200 x 400 mm), således at pladsen alene må benyttes af denne bil.

[Billede]

Jeg er opmærksom på, at vejen er en privat vej, som ejes af ejerforeningen, med at [indklagede] i henhold til dennes vedtægts § 2.1 forestår drift og vedligeholdelse af fællesarealer, herunder p-anlæg, og at alle ejere efter de gældende regler har brugsret til tre parkeringspladser uden faste pladser. Min ansøgning indebærer derfor, at én af de eksisterende pladser i praksis reserveres til vores handicapbil.

[Billede]

Behovet for en handicapparkeringsplads tæt ved opgangen er begrundet i, at vores søn ikke kan gå. Der er behov for at kunne læsse ham i handicapbilen, hvilket sker ved at åbne bagsmækken og benytte kørestolslift i stil med denne:

[Billede]

Vi har behov for en stabil og forudsigelig parkeringsmulighed, så vi kan planlægge transport til behandling, institution, daglige gøremål etc.

Ved at kunne parkere langs hækken ved vores opgang er let adgang direkte til liften. Bilens egenlængde er formentlig 5,25 - 5,50 meter, hvortil liften kommer. Ved en parkering vinkelret på hækken mod nord vil bilens bagende rage ud og det vil være svært at komme forbi for andre – særligt med liften slået ud. Endelig er bilens bredde så stor, at den vil være svær at få plads til i de smalle båse.

Det er formentlig muligt at få plads til én mindre bil mellem den ønskede plads og opgangen [adresse].

Vi er bekendt med, at der i området allerede findes mindst én handicapparkeringsplads med nummerpladeskilt ud for [adresse], hvilket taler for, at en tilsvarende løsning er praktisk og forenelig med ejerforeningens hidtidige praksis.

Læs alt

Den pågældende vej er ud fra det oplyste en privat vej, som ikke kræver kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse, jf. privatvejslovens § 57, stk. 2 eller færdselslovens § 92.

Udgiften til selve etableringen af handicapparkeringspladsen (afmærkning, skiltning mv.) som udgangspunkt afholdes af mig, medmindre ejerforeningen ønsker at behandle udgiften som en fællesudgift.

Eventuelle løbende vedligeholdelsesudgifter til skiltning og afmærkning håndteres efter samme principper som øvrig vedligeholdelse af parkeringsarealerne.

Eftersom bilen endnu ikke er leveret, kan vi ikke endnu oplyse om nummerpladen. Afhængig af produktionstiden

og ombygningstiden hos ombyggeren, forventer vi at bilen leveres i løbet af efteråret 2026.

Bilen vil formelt blive registreret i vores søns navn. Vi er indstillet på, at tilladelsen gives så længe han er hjemmeboende og så længe vi er berettiget til støtte til handicapbil efter servicelovens § 114, stk. 1.

Jeg er naturligvis indstillet på at medvirke til dialog om den konkrete udformning og placering, herunder bredde og skiltning, så løsningen både tilgodeser vores søns behov og hensynet til øvrige beboere. ”

Den 1. juni 2026 sendte klager et brev til indklagede, hvoraf fremgår:

”Jeg har gennemgået grundejerforeningens praksis. Helt overordnet set ser det ud til, at grundejerforeningen accepterer de enkelte etapers valg af, hvordan parkering skal foregå. Etapernes praksis er noget blandet. Der har i praksis været givet et vist rum for, at de enkelte ejerforeninger kunne arbejde med nærmere regler eller konkrete disponeringer af parkeringsarealerne, selv om den overordnede ordning ligger i grundejerforeningsregi.

…

Jeg gik i weekenden rundt på alle parkeringsområderne og kunne konstatere, at der også ser ud til at være forskellig praksis for handicapparkering i de forskellige etaper. Jeg kunne se handicapparkeringspladser ud for [adresse] (etape 1), [adresse] (etape 2), [adresse] (etape 4) og [adresse] (etape 5). Jeg kunne ikke finde handicapparkeringspladser i etape 3, hvilket kan skyldes, at bilen har holdt helt op ad skiltet. Ingen af skiltene er ens:

…

Efter ligebehandlingsnævnets praksis har vores søn ikke krav på at der etableres ny praksis hvorved han tildeles en bestemt parkeringsplads, men eftersom der i vores ejerforening og i etape 1 allerede er praksis for at tillade handicapparkeringspladser til bestemte biler, vil det kræve tungtvejende og særdeles saglige argumenter imod at tildele ham en plads.

Vi ønsker en specifik parkeringsplads med nummerpladeskilt

Grunden til, at vi ønsker at der etableres en handicapparkeringsplads til netop vores bil, i stedet for at der blot etableres endnu en handicapparkeringsplads, er at vi har behov for en stabil og forudsigelig parkeringsmulighed.

…

Vores sekundære bekymring er, at ved at etablere en handicapparkeringsplads uden nummerpladeskilt, vil den blive optaget af andre beboere og deres gæster, som har et handicapparkeringskort.

Eftersom der i ejerforeningen er praksis for at tilkende handicapparkeringsplads med nummerpladeskilt, vil det være i strid med det foreningsretlige lighedsgrundsætningen på ejerforeningsniveau at nægte vores anmodning uden en stærk, saglig begrundelse. Grundejerforeningen har som nævnt ovenfor ikke en saglig begrundelse for at opstille sådanne specifikke restriktioner. ”

Den 1. juni 2026 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf fremgår bl.a.:

”P-udvalget under Grundejerforeningen har behandlet din ansøgning, og kan give dig følgende svar.

Jf. det parkeringsreglement, der er fælles for alle ejere i [indklagede], så kan der desværre ikke allokeres en hel parkeringsplads til hver lejlighed. Det kan der ikke af den simple årsag, at Grundejerforeningen kun råder over 0.6 parkeringsplads pr. lejlighed.

Derfor er der heller ikke en dedikeret parkeringsplads inkluderet i din købsaftale.

Men det vi kan, og skal jf. lokalplanen og vores byggetilladelse, tilbyde at oprette op til to handicapparkeringer pr. boligblok.

På den baggrund kan vi tilbyde dig, at der oprettes en handicapparkering på den P-bås, der er tættest på cykelskuret og din opgang. Denne P-bås er lidt bredere end de øvrige, og har altid fri passage til den ene side.

Du skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at parkering af køretøjer, der er over 5.5 meter i længde eller 3500 kg. i totalvægt, ikke er tilladt.

Husk også, at parkering på handicapplads kun tilladt med P-kort og handicapskilt.

Hvis du ønsker, at vi opretter den tilbudte handicapparkering, skal du blot give grundejerforeningen besked via denne mail.

P-udvalgets afgørelse og svar er ikke til debat eller forhandling. Der vil derfor ikke blive foretaget yderligere sagsbehandling af din ansøgning. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juni 2026.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger kun gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede har udøvet forskelsbehandling på grund af handicap ved at give afslag på klagers anmodning om at opsætte et nummerpladeskilt, således at klagers søn kan få eksklusiv brugsret til en handicapparkeringsplads.

Indklagede har tilbudt at oprette en handicapparkeringsplads uden nummerpladetavle.

Afslaget er begrundet med, at “grundejerforeningen kun råder over 0,6 parkeringspladser pr. lejlighed”, og at der ikke til ejerlejlighederne generelt hører en eksklusiv brugsret til en bestemt parkeringsplads.

Indklagede har ikke forholdt sig til, at der allerede findes handicapparkeringspladser med nummerpladeskilt i to af de fem ejerforeninger under grundejerforeningen, og at der i flere etaper er etableret andre former for eksklusiv eller særlig brugsret til parkeringsarealer (ladcykler, motorcykler mv.).

Der er en uoverensstemmelse mellem den påberåbte generelle regel og den faktiske praksis. I praksis gives der eksklusiv brugsret til visse beboere, herunder til handicappladser, mens klagers ansøgning – der er

begrundet i et særligt tungtvejende handicaprelateret behov – afslås.

Der foreligger faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klagers søn er udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, og at bevisbyrden derfor påhviler indklagede.

Indklagede har ikke godtgjort, at afslaget er objektivt begrundet i et sagligt formål, nødvendigt og proportionalt.

Afslaget er derfor i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klagen angår, hvorvidt indklagede har udøvet forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på at opsætte et nummerpladeskilt på en handicapparkeringsplads, så klager kunne få eksklusiv brugsret til parkeringspladsen. Klager har i den forbindelse henvist til, at indklagede har nummerpladeskilte på nogle af indklagedes handicapparkeringspladser.

Nævnet vurderer, at klagen angår et spørgsmål om tilgængelighed.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr. 21-34918, sagsnr. 23-25009, sagsnr. 24-104874 og j.nr. 25-87928.

Nævnet afviser derfor klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3 om lovens anvendelsesområde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter