Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-108
[K] har ved advokat Mikael Vester klaget til Pressenævnet over
en artikel, der blev bragt i et gratis, husstandsomdelt prøvenummer af Ude og
Hjemme den 18.-19. september 2004, idet hun mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Artiklen, der blev bragt under overskriften ”
[A]-mordet:
Min mest grusomme
drabssag
”, var en del af en artikelserie med titlen ”Sager jeg aldrig
glemmer
– Rejseholdets Eigil V. Knudsen fortæller”, hvor tidligere
vicekriminalkommissær
ved Rigspolitichefens Rejsehold, Eigil V. Knudsen, berettede om nogle af
Danmarkshistoriens mest berømte og berygtede mordere.
I artiklens underrubrik hed det:
”Eigil V. Knudsen mødte i løbet af sine år ved Rejseholdet
utallige afstumpede drabsmænd. En overgik dog dem alle, nemlig Frede Jensen,
der i 1983 blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på 10-årige [A]. Her
fortæller Eigil Knudsen om den sag, han stadig mindes med gru og
væmmelse”.
Artiklen havde følgende indhold:
”- Han var et svin. Jeg kender ikke et ord, der dækker bedre.
I sin 28 år lange karriere ved Rigspolitiets Rejsehold er
vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen stødt på alle slags mennesker. Men han
har aldrig hverken før eller siden siddet over for en mand, han følte så stor
afsky
for, som da han i sommeren 1982 sad ansigt til ansigt med
”[A]morderen”.
Læs alt
Manden, der havde myrdet den kun 10-årige skoleelev [A] fra Starreklinte i
Odsherred på Sjælland.
- Han overfaldt en lille pige, stoppede en klud i halsen på
hende, misbrugte hende, kvalte hende, proppede hende i en affaldssæk og smed
hende i en vejgrøft. Det er en af de få gange, hvor jeg har overvejet, om
dødsstraf trods alt kunne være en mulighed, siger Eigil Knudsen.
I sommeren 1982 blev han bedt om øjeblikkeligt at tage til Kalundborg.
En pige på knap 11 år var forsvundet torsdag den 3. juni. Tre dag senere blev
[A]s
mishandlede lig fundet i Nyled Mose. Og den 11. juni anholdt Eigil Jensen og
hans kolleger den mand, som de i den kommende tid skulle få så stor afsky
for.
Hans navn var Frede Jensen. Og han var så seksuelt afsporet, at
Eigil Knudsen stadig får kvalme, når han tænker på de mange pornofilm og
–billeder, der blev beslaglagt i Frede Jensens hjem, og som Eigil
Knudsen
efterfølgende var tvunget til at studere på grund af efterforskningen.
- Før [A]-sagen havde jeg ikke fantasi til at forestille mig,
hvor grusomt mennesker kan opføre sig, siger Eigil Knudsen.
Frede Jensen blev dømt for drabet, men han tilstod aldrig. Han
fik fængsel på livstid og blev sendt til afsoning i Vridsløselille. Her fik
han
sine medfangers straf, da han blev forsøgt myrdet med et jernspyd. Senere
blev
han i arresthuset i Maribo sat på en gloende varm kogeplade. Mange mener,
Frede
Jensen fik som fortjent. Indsatte, der har mishandlet børn, har det hårdt i
fængslerne.
[A] var enebarn, og efter forældrenes skilsmisse boede hun hos
sin far. Den 3. juni 1982 kom [A] hjem fra skole. Hun ville besøge en veninde
og lagde derfor en seddel på køkkenbordet:
”Til far. Jeg er kørt over
til Bente, kommer hjem lidt over 6, husk at ringe til mor, hilsen [A].”
[A] tog sin cykel for at køre over til veninden. Men hun nåede
aldrig frem.
Da hendes far kom hjem fra arbejde kl. 15, ringede venindens mor
for at høre, hvor [A] blev af. En eftersøgning gav intet resultat, og kl.
20.10
ringede [A]s far til politiet.
Dagen efter blev [A]s cykel fundet ca. en km fra hendes hjem.
Rejseholdet mødte med 11 mand. Tre dage efter sin forsvinden blev [A] fundet
–
voldtaget og myrdet – i Nyled Mose.
- Et ubeskriveligt modbydeligt syn, slår Eigil Knudsen fast.
Politiet fik flere end 1.200 henvendelser i sagen, og tv lavede
en rekonstruktion.
På ugedagen for [A]s forsvinden lavede politiet trafikkontrol på
Nykøbingvej i Starreklinte. Kl. 15.42 blev en gul Morris Mascot varevogn
stoppet, og føreren præsenterede sig som Frede Jensen.
Han afviste at kende noget til mordet, men han havde ikke noget
imod at blive afhørt. Han afgav i den kommende tid flere forskellige og
modsigende forklaringer, og torsdag den 17. juni kl. 22.25 blev han sigtet
for
drabet.
Under en ransagning i hans hjem fandt politiet stakkevis af
forbudt pornomateriale. Og tæt ved [A]s lig blev der fundet flere ting, som
kunne henføres til Frede Jensen, bl.a. en hjulkapsel fra hans bil. Ligeledes
kunne det konstateres, at [A] var blevet kvalt med en 220-volts ledning.
Netop
sådan en ledning manglede i Frede Jensens bil. Politiets eksperter kunne
desuden fastslå, at liget af [A] på et tidspunkt havde været i bilen.
Frede Jensen nægtede drabet. Han blev mentalundersøgt og fundet
egnet til straf. Han fik fængsel på livstid og døde i 1994 i fængslet af
sygdom.
- Den mest afstumpede morder, jeg har mødt, siger Eigil V.
Knudsen.”
Artiklen var ledsaget af et portrætfoto af vicekriminalkommissær
Eigil V. Knudsen, en række fotografier fra efterforskningen og retssagen samt
et portrætfoto af [A], hvortil der var knyttet teksten:
”10-årige [A] blev den 6. juni 1982 fundet myrdet og voldtaget i
en mose ved Sonnerup, Nykøbing Sjælland”.
[K], der er mor til [A], har anført, at hverken hun eller andre
pårørende til [A] har givet samtykke til, at Ude og Hjemme kunne bringe
artiklen, endsige datterens fulde navn eller portrætfotoet af hende. Der er
heller ikke på noget tidligere tidspunkt givet samtykke til, at bladet kunne
bringe artikler om mordsagen.
[K] har oplyst, at portrætfotoet af datteren er fra hendes skole
og blev fremvist for offentligheden i forbindelse med efterlysningen af
hende.
Det forhold, at et fotografi fremvises i forbindelse med en efterlysning,
berettiger ikke til, at kommercielle medier – som Ude og Hjemme –
frit kan
anvende det senere hen. Et samtykke til at fremvise et billede i forbindelse
med en efterlysning må således anses for begrænset til alene at gælde i
relation til efterlysningsarbejdet.
[K] har henvist til nævnets kendelse i sag 67/1998, hvor mediet
blev frifundet i en lignende sag. Det afgørende forhold i denne sag var dog,
at
der var tale om et uopklaret mord, hvorfor dette i sig selv kunne begrunde
tilstedeværelsen af en offentlig interesse. Det gør sig ikke gældende i
nærværende
sag, idet der er tale om en opklaret mordsag.
Ude og Hjemme har oplyst, at artiklen indgår i en serie, som
skal vise og forklare, hvorledes kriminalarbejdet foregår, navnlig for så
vidt
angår Rejseholdet. Der omtales en række sager, der af vicekriminalkommissær
Eigil V. Knudsen har været omtalt i hans bog ”Rejseholdet –
Erindringer om
sager gennem 28 år”. Artiklen i Ude og Hjemme er et uddrag af bogens
afsnit om [A]-sagen.
Da sagerne bliver præsenteret af den vicekriminalkommissær, som har været med
til at opklare dem, og som for nylig på ny har skrevet om dem, er der tale om
korrekte, saglige og veldokumenterede oplysninger med samfundsrelevant
indhold,
både i forhold til hvordan politiet arbejder, og i relation til hvorledes man
kan gardere sig imod og beskytte sine børn over for forhold som det
beskrevne.
Det er derfor relevant og sagligt at omtale sager som den foreliggende uden
samtykke fra de pårørende.
Bladet har videre oplyst, at mordsagen blev omtalt i bladet i
1982, hvorfra portrætfotoet stammer. Sagen har gennem årene har været omtalt
i
medierne, herunder datterens navn. Sagen er endvidere omtalt på Politimuseet,
hvor der også findes billeder fra sagen.
Ude og Hjemme har anført, at det ikke er i strid med god
presseskik at anvende et portrætfoto, som formentlig findes i alle landets
fotoarkiver, og som jævnligt har været anvendt. Billedets størrelse
harmonerer
i øvrigt med artiklens øvrige opsætning. Det er ej heller i strid med god
presseskik at bringe [A]s fulde navn, idet det er under det navn, sagen har
været kendt, herunder via andre mediers omtale i de forgangne år.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Lotte Mejlhede,
Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Medierne omtaler undertiden i forskellige sammenhænge overfald
og drab på navnlig kvinder og børn, hvor forbrydelsen har fundet sted
adskillige år tidligere og efterfølgende er opklaret. Omtale af sådanne sager
vil kunne have offentlighedens interesse.
Omstændighederne ved drabet på [A] blev omkring
gerningstidspunktet og i forbindelse med den efterfølgende retssag ofte
omtalt
af medierne. Sagen er i de følgende år jævnligt blevet omtalt i forskellige
sammenhænge. Det er nævnets opfattelse, at der fortsat er knyttet en
offentlig
interesse til omtalen af sagen. Nævnet finder, at der ikke i artiklen er
bragt
oplysninger, der er krænkende i forhold til [K] eller hendes datter. Nævnet
finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ude og Hjemme for at have
bragt artiklen, herunder oplyst [A]s navn.
Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af
offentliggørelsen af portrætfotoet af [A]. Nævnet har herved lagt vægt på, at
billedet i selv ikke har et krænkende indhold, og at billedet tidligere har
været offentliggjort i medierne.
Afgjort den 25. november 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-33 Retsinformation · 30. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0054 Retsinformation · 20. marts 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-81 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0683 Retsinformation · 20. november 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0006 Retsinformation · 4. januar 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-50 Retsinformation · 30. december 2004