Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108

KEN nr 9032 af 25/11/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-108

[K] har ved advokat Mikael Vester klaget til Pressenævnet over

en artikel, der blev bragt i et gratis, husstandsomdelt prøvenummer af Ude og

Hjemme den 18.-19. september 2004, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklen, der blev bragt under overskriften ”

[A]-mordet:

Min mest grusomme

drabssag

”, var en del af en artikelserie med titlen ”Sager jeg aldrig

glemmer

– Rejseholdets Eigil V. Knudsen fortæller”, hvor tidligere

vicekriminalkommissær

ved Rigspolitichefens Rejsehold, Eigil V. Knudsen, berettede om nogle af

Danmarkshistoriens mest berømte og berygtede mordere.

I artiklens underrubrik hed det:

”Eigil V. Knudsen mødte i løbet af sine år ved Rejseholdet

utallige afstumpede drabsmænd. En overgik dog dem alle, nemlig Frede Jensen,

der i 1983 blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på 10-årige [A]. Her

fortæller Eigil Knudsen om den sag, han stadig mindes med gru og

væmmelse”.

Artiklen havde følgende indhold:

”- Han var et svin. Jeg kender ikke et ord, der dækker bedre.

I sin 28 år lange karriere ved Rigspolitiets Rejsehold er

vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen stødt på alle slags mennesker. Men han

har aldrig hverken før eller siden siddet over for en mand, han følte så stor

afsky

for, som da han i sommeren 1982 sad ansigt til ansigt med

”[A]morderen”.

Læs alt

Manden, der havde myrdet den kun 10-årige skoleelev [A] fra Starreklinte i

Odsherred på Sjælland.

- Han overfaldt en lille pige, stoppede en klud i halsen på

hende, misbrugte hende, kvalte hende, proppede hende i en affaldssæk og smed

hende i en vejgrøft. Det er en af de få gange, hvor jeg har overvejet, om

dødsstraf trods alt kunne være en mulighed, siger Eigil Knudsen.

I sommeren 1982 blev han bedt om øjeblikkeligt at tage til Kalundborg.

En pige på knap 11 år var forsvundet torsdag den 3. juni. Tre dag senere blev

[A]s

mishandlede lig fundet i Nyled Mose. Og den 11. juni anholdt Eigil Jensen og

hans kolleger den mand, som de i den kommende tid skulle få så stor afsky

for.

Hans navn var Frede Jensen. Og han var så seksuelt afsporet, at

Eigil Knudsen stadig får kvalme, når han tænker på de mange pornofilm og

–billeder, der blev beslaglagt i Frede Jensens hjem, og som Eigil

Knudsen

efterfølgende var tvunget til at studere på grund af efterforskningen.

- Før [A]-sagen havde jeg ikke fantasi til at forestille mig,

hvor grusomt mennesker kan opføre sig, siger Eigil Knudsen.

Frede Jensen blev dømt for drabet, men han tilstod aldrig. Han

fik fængsel på livstid og blev sendt til afsoning i Vridsløselille. Her fik

han

sine medfangers straf, da han blev forsøgt myrdet med et jernspyd. Senere

blev

han i arresthuset i Maribo sat på en gloende varm kogeplade. Mange mener,

Frede

Jensen fik som fortjent. Indsatte, der har mishandlet børn, har det hårdt i

fængslerne.

[A] var enebarn, og efter forældrenes skilsmisse boede hun hos

sin far. Den 3. juni 1982 kom [A] hjem fra skole. Hun ville besøge en veninde

og lagde derfor en seddel på køkkenbordet:

”Til far. Jeg er kørt over

til Bente, kommer hjem lidt over 6, husk at ringe til mor, hilsen [A].”

[A] tog sin cykel for at køre over til veninden. Men hun nåede

aldrig frem.

Da hendes far kom hjem fra arbejde kl. 15, ringede venindens mor

for at høre, hvor [A] blev af. En eftersøgning gav intet resultat, og kl.

20.10

ringede [A]s far til politiet.

Dagen efter blev [A]s cykel fundet ca. en km fra hendes hjem.

Rejseholdet mødte med 11 mand. Tre dage efter sin forsvinden blev [A] fundet

–

voldtaget og myrdet – i Nyled Mose.

- Et ubeskriveligt modbydeligt syn, slår Eigil Knudsen fast.

Politiet fik flere end 1.200 henvendelser i sagen, og tv lavede

en rekonstruktion.

På ugedagen for [A]s forsvinden lavede politiet trafikkontrol på

Nykøbingvej i Starreklinte. Kl. 15.42 blev en gul Morris Mascot varevogn

stoppet, og føreren præsenterede sig som Frede Jensen.

Han afviste at kende noget til mordet, men han havde ikke noget

imod at blive afhørt. Han afgav i den kommende tid flere forskellige og

modsigende forklaringer, og torsdag den 17. juni kl. 22.25 blev han sigtet

for

drabet.

Under en ransagning i hans hjem fandt politiet stakkevis af

forbudt pornomateriale. Og tæt ved [A]s lig blev der fundet flere ting, som

kunne henføres til Frede Jensen, bl.a. en hjulkapsel fra hans bil. Ligeledes

kunne det konstateres, at [A] var blevet kvalt med en 220-volts ledning.

Netop

sådan en ledning manglede i Frede Jensens bil. Politiets eksperter kunne

desuden fastslå, at liget af [A] på et tidspunkt havde været i bilen.

Frede Jensen nægtede drabet. Han blev mentalundersøgt og fundet

egnet til straf. Han fik fængsel på livstid og døde i 1994 i fængslet af

sygdom.

- Den mest afstumpede morder, jeg har mødt, siger Eigil V.

Knudsen.”

Artiklen var ledsaget af et portrætfoto af vicekriminalkommissær

Eigil V. Knudsen, en række fotografier fra efterforskningen og retssagen samt

et portrætfoto af [A], hvortil der var knyttet teksten:

”10-årige [A] blev den 6. juni 1982 fundet myrdet og voldtaget i

en mose ved Sonnerup, Nykøbing Sjælland”.

[K], der er mor til [A], har anført, at hverken hun eller andre

pårørende til [A] har givet samtykke til, at Ude og Hjemme kunne bringe

artiklen, endsige datterens fulde navn eller portrætfotoet af hende. Der er

heller ikke på noget tidligere tidspunkt givet samtykke til, at bladet kunne

bringe artikler om mordsagen.

[K] har oplyst, at portrætfotoet af datteren er fra hendes skole

og blev fremvist for offentligheden i forbindelse med efterlysningen af

hende.

Det forhold, at et fotografi fremvises i forbindelse med en efterlysning,

berettiger ikke til, at kommercielle medier – som Ude og Hjemme –

frit kan

anvende det senere hen. Et samtykke til at fremvise et billede i forbindelse

med en efterlysning må således anses for begrænset til alene at gælde i

relation til efterlysningsarbejdet.

[K] har henvist til nævnets kendelse i sag 67/1998, hvor mediet

blev frifundet i en lignende sag. Det afgørende forhold i denne sag var dog,

at

der var tale om et uopklaret mord, hvorfor dette i sig selv kunne begrunde

tilstedeværelsen af en offentlig interesse. Det gør sig ikke gældende i

nærværende

sag, idet der er tale om en opklaret mordsag.

Ude og Hjemme har oplyst, at artiklen indgår i en serie, som

skal vise og forklare, hvorledes kriminalarbejdet foregår, navnlig for så

vidt

angår Rejseholdet. Der omtales en række sager, der af vicekriminalkommissær

Eigil V. Knudsen har været omtalt i hans bog ”Rejseholdet –

Erindringer om

sager gennem 28 år”. Artiklen i Ude og Hjemme er et uddrag af bogens

afsnit om [A]-sagen.

Da sagerne bliver præsenteret af den vicekriminalkommissær, som har været med

til at opklare dem, og som for nylig på ny har skrevet om dem, er der tale om

korrekte, saglige og veldokumenterede oplysninger med samfundsrelevant

indhold,

både i forhold til hvordan politiet arbejder, og i relation til hvorledes man

kan gardere sig imod og beskytte sine børn over for forhold som det

beskrevne.

Det er derfor relevant og sagligt at omtale sager som den foreliggende uden

samtykke fra de pårørende.

Bladet har videre oplyst, at mordsagen blev omtalt i bladet i

1982, hvorfra portrætfotoet stammer. Sagen har gennem årene har været omtalt

i

medierne, herunder datterens navn. Sagen er endvidere omtalt på Politimuseet,

hvor der også findes billeder fra sagen.

Ude og Hjemme har anført, at det ikke er i strid med god

presseskik at anvende et portrætfoto, som formentlig findes i alle landets

fotoarkiver, og som jævnligt har været anvendt. Billedets størrelse

harmonerer

i øvrigt med artiklens øvrige opsætning. Det er ej heller i strid med god

presseskik at bringe [A]s fulde navn, idet det er under det navn, sagen har

været kendt, herunder via andre mediers omtale i de forgangne år.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede,

Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Medierne omtaler undertiden i forskellige sammenhænge overfald

og drab på navnlig kvinder og børn, hvor forbrydelsen har fundet sted

adskillige år tidligere og efterfølgende er opklaret. Omtale af sådanne sager

vil kunne have offentlighedens interesse.

Omstændighederne ved drabet på [A] blev omkring

gerningstidspunktet og i forbindelse med den efterfølgende retssag ofte

omtalt

af medierne. Sagen er i de følgende år jævnligt blevet omtalt i forskellige

sammenhænge. Det er nævnets opfattelse, at der fortsat er knyttet en

offentlig

interesse til omtalen af sagen. Nævnet finder, at der ikke i artiklen er

bragt

oplysninger, der er krænkende i forhold til [K] eller hendes datter. Nævnet

finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ude og Hjemme for at have

bragt artiklen, herunder oplyst [A]s navn.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af

offentliggørelsen af portrætfotoet af [A]. Nævnet har herved lagt vægt på, at

billedet i selv ikke har et krænkende indhold, og at billedet tidligere har

været offentliggjort i medierne.

Afgjort den 25. november 2004.

Lignende dokumenter