Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-50
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-50
Klagerne K1 og K2 har ved advokaterne Georg Steensboe og
Anne-Birgitte Bjerre-Olsen klaget til Pressenævnet over forsiden på Ude og
Hjemme nr. 14 af 31. marts 2004 og over en artikel i bladet, idet de finder,
at
god presseskik er tilsidesat.
På forsiden var bragt et billede af en kvinde, hvortil der var
knyttet teksten ”(K1’s fornavn), 29 år: FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN
FAR”.
Herudover var der bragt to billeder af henholdsvis en lille pige og en mand,
hvortil det i en ledsagende tekst hed ”C I PLEJE: MISTER MOR OG
MORFAR” og ”A
BLEV 51 ÅR”.
Artiklen bar overskriften ”
Fynsk
familie i strid om millionarv: DATTER FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN FAR
”. I en
underrubrik hed det:
”Politiet er overbevist om, at A, 51, blev myrdet af sin datter
og hendes samlever. Motivet var penge. A havde netop arvet millioner efter
sin
far, og for at få formuen måtte datteren rydde sin far af vejen. Dramaets
store
taber er lille C. Hun har mistet sin morfar, og nu sidder hendes far og mor
fængslet.”
I artiklen hed det:
”29-årig H, mor til datteren C på blot tre år, var så desperat
og pengefikseret, at hun sammen med sin samlever, K, besluttede at myrde sin
egen far. Det mener politiet i Odense.
Læs alt
Den fynske arvestrid om familieformuen er en af de mest tragiske
familiedramaer i nyere dansk kriminalhistorie.
Politiets teori er, at faderen, den 51-årige A, skulle dø, fordi
A derefter ville stå tilbage som enearving til familiens millionformue.
Politiet
forsøger at bevise, at H sammen med sin kæreste, K, 32, dræbte sin far søndag
den 21. marts. Den angiveligt pengegriske datter og hendes kæreste er nu
fængslet, sigtet for rovmord.
Politiet er midt i opklaringen af en mordsag, og i hovedrollerne
har man en nyrig far samt hans datter og svigersøn uden en krone. Den helt
store taber i dramaet er lille C. Ved drabet mistede hun sin morfar A, og nu
sidder hendes mor og far fængslet, sigtet for drab.
Det var velkendt i Odense, at A havde arvet millioner efter sin
fars død i februar. Den nybagte millionær berettede gerne om sin nyvundne
status som virkelighedens svar på Joachim von And. A fortalte vidt og bredt
om
sine millioner, og han elskede at prale af sin pung, der altid var proppet
med
sedler.
As datter, H på 29 år, der var hans eneste barn, og hendes
samlever, K, var bistandsklienter med adresse i henholdsvis Fredericia og
Middelfart. Efter politiets mening var de villige til at betale den højeste
pris af alle, nemlig rovmord, for at få formuen. Hvis faderen døde, ville H
som
næste led i arverækken få millionerne. Det er motivet, vurderer politiet.
Blot halvanden måned nåede A at nyde livet som millionær. Hans
far, den kendte hotelmand B, skabte, via et langt liv i hotel- og
restaurationsbranchen, de millioner, som blev årsagen til familietragedien.
Hans barnebarn og hendes kæreste er sigtet for drabet på hotelkongens eneste
søn. Begge er mistænkt for at have slået A ihjel med en stump genstand.
Bagefter forsøgte parret ifølge politiet at skjule drabet ved at sætte ild på
villaen på Irisvej.
B døde i februar i år, 83 år gammel. Han efterlod sig to
millioner i kontanter på en bankbog, 100.000 kr. i letomsættelige skibsaktier
samt en gældfri villa på Irisvej 6 i Odense til mindst halvanden million.
Kort efter faderens død fik A udbetalt 100.000 kr. kontant i
arveforskud, og halvdelen af de mange penge fik hurtigt lystige ben at gå på.
Resten mener politiet at datteren og svigersønnen tog med sig efter at have
dræbt A. Parret fik også et beløb svarende til de ca. 50.000 kr. konfiskeret
ved anholdelsen. Penge, som de tilsyneladende ikke har kunnet gøre rede for.
En gavmild gæst
Drabet og den efterfølgende brand var kulminationen på en familietragedie,
hvor kærlighed og blodets tykke bånd var blevet afløst af pengegriskhed, had
og
ondskab. Uden millionerne efter sin far ville A sandsynligvis stadig have
levet
sit sølle liv som bistandsklient i Odense. Ved sin død søgte han om
førtidspension. A var kendt som en tørstig mand. Men han var også flink og
hjælpsom
og en gavmild gæst på stamværtshuset Vognhjulet på Skibhusvej i Odense.
As datter, H, var resultatet af et kortvarigt ægteskab på
halvandet år i begyndelsen af 70’erne. A og konen boede i en lejlighed
oven på
”Den grimme Ælling” i Odense, som B også ejede. Efter skilsmissen
så B ikke
noget til datteren i årevis, men kort efter at hans barnebarn blev født for
tre
år siden, blev forbindelsen genoptaget. Men As bedste ven, Jens Peder Olsen,
siger til Ude og Hjemme, at forbindelsen igen blev afbrudt, og at datteren og
hendes kæreste først begyndte at komme hos A på Irisvej 6 i Odense efter Bs
død, da A fik millionerne. Olsen er ikke i tvivl om, at datterens besøg havde
en økonomisk årsag.
- A døde søndag, og lørdag aften fik jeg besøg af H og K, siger
Jens Peder Olsen.
- De ville have noget at spise, fordi A ikke var hjemme. Det fik
de, og vi talte om, at de næste dag skulle hente nogle gamle ølkasser i As
vinkælder. Jeg var også inviteret på kaffe hos A den søndag, hvor han blev
myrdet. Jeg er chokeret. Jeg vidste, at de to konstant var i pengekneb.
Lørdag
aften – 24 timer før drabet – lånte de penge af mig. Det er da
underligt, når
politiet fandt 50.000 kr. hjemme hos dem.
- Jeg var ”Gamle Hansen”s fortrolige. B ville ikke have A med,
når han skulle i banken. Så ringede han efter mig. Derfor ved jeg, at A
arvede
mange penge efter sin far. Penge, som tilsyneladende kostede ham livet.”
I en rubrik med overskriften ”
Politiets teori: DATTEREN VAR MED TIL DRABET
” hed det:
”Politiet i Odense er overbeviste om, at det var As datter og
hendes kæreste, der dræbte den 51-årige og satte ild til villaen. Da
røgdykkere
trængte ind i villaen søndag nat kl. 00.28, fandt de A
død, og der lugtede af benzin. Seks steder i
huset var der udhældt en eksplosiv, brandbar væske, formentlig benzin.
Politiet mener, at A blev myrdet efter kl. 16 søndag
eftermiddag, og at svigersønnen vendte tilbage omkring midnat og satte ild
til
villaen for at skjule drabet. Et vidne så en mand løbe bort fra Irisvej 6
kort
efter branden. Manden kørte med slukkede lygter bort i en hvid eller
beigefarvet caravan. Sådan en bil har datteren og hendes kæreste. Mandag
formiddag blev de to anholdt. De nægter sig skyldige, men de har afgivet
forskellige forklaringer bl.a. om de 50.000 kr., som politiet fandt ved
anholdelsen.”
Artiklen var ledsaget af billeder af blandt andet A, af datteren
og af B sammen med sit barnebarn og oldebarn. Sidstnævnte billede var
ledsaget
af teksten ”B brød sig ikke om barnebarnet H. Men B holdt gode miner til
slet
spil, da hun præsenterede ham for hans første og eneste oldebarn, C”.
Endelig
var der bragt et billede af K2, hvortil der var knyttet teksten ”K, 32,
var
kæreste med H. Politiet mener, at han var med til drabet”.
Klagerne har oplyst, at de er sigtet for drab og
varetægtsfængslet. Der har fra første retsmøde i sagen været nedlagt
navneforbud i medfør af retsplejeloven. Der er indgivet politianmeldelse over
bladets overtrædelse af navneforbuddet.
Klagerne har anført, at Ude og Hjemme har handlet i strid med
god presseskik ved at nævne navne, slægtskab mv., selv når der ses bort fra
det
nedlagte navneforbud. Desuden indeholder forsiden ingen oplysning om, at K1
nægter sig skyldig, og det fremtræder nærmest som et faktum, at hun har
begået
drabet. Artiklen fremtræder i sin opsætning og i sit indhold, som om der
allerede er taget stilling til skyldsspørgsmålet. Klagerne har henvist til
punkt C.1 og 3 i de vejledende regler for god presseskik.
Ude og Hjemme har anført, at klagen ikke ses at vedrøre
overtrædelse af navneforbuddet, men bemærker dog hertil, at man på det
tidspunkt, hvor artiklen blev bragt, ikke var bekendt med, at der var nedlagt
navneforbud i sagen.
Bladet har videre anført, at man ikke har bragt klagernes
efternavne og adresser, og at det således alene er personer, som kender
klagerne,
der ud fra fornavnene og de bragte billeder har været i stand til at
identificere dem. Denne personkreds må bestå af familie og venner, som i
forvejen vil være bekendt med forholdet.
Bladet har yderligere anført, at sagen forud for bladets artikel
havde været omtalt i andre medier, og at det i den forbindelse var oplyst, at
nære familiemedlemmer stod bag drabet. Af artikler i Ekstra Bladet og B.T.
fremgik det bl.a., hvem den afdøde var, hvor han boede, og at det var hans
datter og svigersøn, som var mistænkt for drabet.
Bladet har videre anført, at der er tale om en meget alvorlig
forbrydelse, hvor slægtskabet har direkte med sagen at gøre. Omtalen udgør
derfor ikke en krænkelse efter reglerne om retsreportage. Artiklen var så
objektiv og faktuel oplysende som muligt på dette stadie af sagen. Det har
ikke
været muligt at interviewe klagerne pga. varetægtsfængslingen, og man har i
stedet fået fyldige og objektive oplysninger af politiet.
Ude og Hjemme har endelig anført, at det i en fremhævet tekstboks
i tilknytning til artiklen er oplyst, at klagerne nægter sig skyldige, og der
er ikke fra bladets side taget stilling til skyldsspørgsmålet.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage
stilling til, om et navneforbud er overtrådt.
I forbindelse med en retsreportage bør det undgås at nævne personers
slægtsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Endvidere bør
en
sigtets eller tiltalts navn udelades, når ingen almen interesse taler for at
offentliggøre navnet.
Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og oplysninger om
slægtskabet med afdøde i tilknytning til oplysningerne om, at klagerne var
sigtet for drab, og at motivet formentlig var udsigten til en millionarv.
Oplysningerne om hændelsesforløbet i sagen har efter
Pressenævnets vurdering betydelig offentlig interesse, og nævnet finder
derfor
ikke grundlag for at kritisere, at Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og
oplysninger om slægtsforholdet i artiklen samt på bladets forside.
Idet det fremgår af artiklens tekstboks, at klagerne har nægtet
sig skyldige, finder Pressenævnet, at Ude og Hjemme har handlet i
overensstemmelse med god presseskik, og at dette også gælder i forhold til
teksten på bladets forside.
Nævnet finder, at Ude og Hjemme heller ikke i øvrigt har tilsidesat
god presseskik.
Afgjort den 21. juni 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-3 Retsinformation · 29. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-486 Retsinformation · 2. juli 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 38/1995 Retsinformation · 1. juni 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00780 Retsinformation · 27. juni 2015