Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-50

KEN nr 9736 af 21/06/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-50

Klagerne K1 og K2 har ved advokaterne Georg Steensboe og

Anne-Birgitte Bjerre-Olsen klaget til Pressenævnet over forsiden på Ude og

Hjemme nr. 14 af 31. marts 2004 og over en artikel i bladet, idet de finder,

at

god presseskik er tilsidesat.

På forsiden var bragt et billede af en kvinde, hvortil der var

knyttet teksten ”(K1’s fornavn), 29 år: FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN

FAR”.

Herudover var der bragt to billeder af henholdsvis en lille pige og en mand,

hvortil det i en ledsagende tekst hed ”C I PLEJE: MISTER MOR OG

MORFAR” og ”A

BLEV 51 ÅR”.

Artiklen bar overskriften ”

Fynsk

familie i strid om millionarv: DATTER FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN FAR

”. I en

underrubrik hed det:

”Politiet er overbevist om, at A, 51, blev myrdet af sin datter

og hendes samlever. Motivet var penge. A havde netop arvet millioner efter

sin

far, og for at få formuen måtte datteren rydde sin far af vejen. Dramaets

store

taber er lille C. Hun har mistet sin morfar, og nu sidder hendes far og mor

fængslet.”

I artiklen hed det:

”29-årig H, mor til datteren C på blot tre år, var så desperat

og pengefikseret, at hun sammen med sin samlever, K, besluttede at myrde sin

egen far. Det mener politiet i Odense.

Læs alt

Den fynske arvestrid om familieformuen er en af de mest tragiske

familiedramaer i nyere dansk kriminalhistorie.

Politiets teori er, at faderen, den 51-årige A, skulle dø, fordi

A derefter ville stå tilbage som enearving til familiens millionformue.

Politiet

forsøger at bevise, at H sammen med sin kæreste, K, 32, dræbte sin far søndag

den 21. marts. Den angiveligt pengegriske datter og hendes kæreste er nu

fængslet, sigtet for rovmord.

Politiet er midt i opklaringen af en mordsag, og i hovedrollerne

har man en nyrig far samt hans datter og svigersøn uden en krone. Den helt

store taber i dramaet er lille C. Ved drabet mistede hun sin morfar A, og nu

sidder hendes mor og far fængslet, sigtet for drab.

Det var velkendt i Odense, at A havde arvet millioner efter sin

fars død i februar. Den nybagte millionær berettede gerne om sin nyvundne

status som virkelighedens svar på Joachim von And. A fortalte vidt og bredt

om

sine millioner, og han elskede at prale af sin pung, der altid var proppet

med

sedler.

As datter, H på 29 år, der var hans eneste barn, og hendes

samlever, K, var bistandsklienter med adresse i henholdsvis Fredericia og

Middelfart. Efter politiets mening var de villige til at betale den højeste

pris af alle, nemlig rovmord, for at få formuen. Hvis faderen døde, ville H

som

næste led i arverækken få millionerne. Det er motivet, vurderer politiet.

Blot halvanden måned nåede A at nyde livet som millionær. Hans

far, den kendte hotelmand B, skabte, via et langt liv i hotel- og

restaurationsbranchen, de millioner, som blev årsagen til familietragedien.

Hans barnebarn og hendes kæreste er sigtet for drabet på hotelkongens eneste

søn. Begge er mistænkt for at have slået A ihjel med en stump genstand.

Bagefter forsøgte parret ifølge politiet at skjule drabet ved at sætte ild på

villaen på Irisvej.

B døde i februar i år, 83 år gammel. Han efterlod sig to

millioner i kontanter på en bankbog, 100.000 kr. i letomsættelige skibsaktier

samt en gældfri villa på Irisvej 6 i Odense til mindst halvanden million.

Kort efter faderens død fik A udbetalt 100.000 kr. kontant i

arveforskud, og halvdelen af de mange penge fik hurtigt lystige ben at gå på.

Resten mener politiet at datteren og svigersønnen tog med sig efter at have

dræbt A. Parret fik også et beløb svarende til de ca. 50.000 kr. konfiskeret

ved anholdelsen. Penge, som de tilsyneladende ikke har kunnet gøre rede for.

En gavmild gæst

Drabet og den efterfølgende brand var kulminationen på en familietragedie,

hvor kærlighed og blodets tykke bånd var blevet afløst af pengegriskhed, had

og

ondskab. Uden millionerne efter sin far ville A sandsynligvis stadig have

levet

sit sølle liv som bistandsklient i Odense. Ved sin død søgte han om

førtidspension. A var kendt som en tørstig mand. Men han var også flink og

hjælpsom

og en gavmild gæst på stamværtshuset Vognhjulet på Skibhusvej i Odense.

As datter, H, var resultatet af et kortvarigt ægteskab på

halvandet år i begyndelsen af 70’erne. A og konen boede i en lejlighed

oven på

”Den grimme Ælling” i Odense, som B også ejede. Efter skilsmissen

så B ikke

noget til datteren i årevis, men kort efter at hans barnebarn blev født for

tre

år siden, blev forbindelsen genoptaget. Men As bedste ven, Jens Peder Olsen,

siger til Ude og Hjemme, at forbindelsen igen blev afbrudt, og at datteren og

hendes kæreste først begyndte at komme hos A på Irisvej 6 i Odense efter Bs

død, da A fik millionerne. Olsen er ikke i tvivl om, at datterens besøg havde

en økonomisk årsag.

- A døde søndag, og lørdag aften fik jeg besøg af H og K, siger

Jens Peder Olsen.

- De ville have noget at spise, fordi A ikke var hjemme. Det fik

de, og vi talte om, at de næste dag skulle hente nogle gamle ølkasser i As

vinkælder. Jeg var også inviteret på kaffe hos A den søndag, hvor han blev

myrdet. Jeg er chokeret. Jeg vidste, at de to konstant var i pengekneb.

Lørdag

aften – 24 timer før drabet – lånte de penge af mig. Det er da

underligt, når

politiet fandt 50.000 kr. hjemme hos dem.

- Jeg var ”Gamle Hansen”s fortrolige. B ville ikke have A med,

når han skulle i banken. Så ringede han efter mig. Derfor ved jeg, at A

arvede

mange penge efter sin far. Penge, som tilsyneladende kostede ham livet.”

I en rubrik med overskriften ”

Politiets teori: DATTEREN VAR MED TIL DRABET

” hed det:

”Politiet i Odense er overbeviste om, at det var As datter og

hendes kæreste, der dræbte den 51-årige og satte ild til villaen. Da

røgdykkere

trængte ind i villaen søndag nat kl. 00.28, fandt de A

død, og der lugtede af benzin. Seks steder i

huset var der udhældt en eksplosiv, brandbar væske, formentlig benzin.

Politiet mener, at A blev myrdet efter kl. 16 søndag

eftermiddag, og at svigersønnen vendte tilbage omkring midnat og satte ild

til

villaen for at skjule drabet. Et vidne så en mand løbe bort fra Irisvej 6

kort

efter branden. Manden kørte med slukkede lygter bort i en hvid eller

beigefarvet caravan. Sådan en bil har datteren og hendes kæreste. Mandag

formiddag blev de to anholdt. De nægter sig skyldige, men de har afgivet

forskellige forklaringer bl.a. om de 50.000 kr., som politiet fandt ved

anholdelsen.”

Artiklen var ledsaget af billeder af blandt andet A, af datteren

og af B sammen med sit barnebarn og oldebarn. Sidstnævnte billede var

ledsaget

af teksten ”B brød sig ikke om barnebarnet H. Men B holdt gode miner til

slet

spil, da hun præsenterede ham for hans første og eneste oldebarn, C”.

Endelig

var der bragt et billede af K2, hvortil der var knyttet teksten ”K, 32,

var

kæreste med H. Politiet mener, at han var med til drabet”.

Klagerne har oplyst, at de er sigtet for drab og

varetægtsfængslet. Der har fra første retsmøde i sagen været nedlagt

navneforbud i medfør af retsplejeloven. Der er indgivet politianmeldelse over

bladets overtrædelse af navneforbuddet.

Klagerne har anført, at Ude og Hjemme har handlet i strid med

god presseskik ved at nævne navne, slægtskab mv., selv når der ses bort fra

det

nedlagte navneforbud. Desuden indeholder forsiden ingen oplysning om, at K1

nægter sig skyldig, og det fremtræder nærmest som et faktum, at hun har

begået

drabet. Artiklen fremtræder i sin opsætning og i sit indhold, som om der

allerede er taget stilling til skyldsspørgsmålet. Klagerne har henvist til

punkt C.1 og 3 i de vejledende regler for god presseskik.

Ude og Hjemme har anført, at klagen ikke ses at vedrøre

overtrædelse af navneforbuddet, men bemærker dog hertil, at man på det

tidspunkt, hvor artiklen blev bragt, ikke var bekendt med, at der var nedlagt

navneforbud i sagen.

Bladet har videre anført, at man ikke har bragt klagernes

efternavne og adresser, og at det således alene er personer, som kender

klagerne,

der ud fra fornavnene og de bragte billeder har været i stand til at

identificere dem. Denne personkreds må bestå af familie og venner, som i

forvejen vil være bekendt med forholdet.

Bladet har yderligere anført, at sagen forud for bladets artikel

havde været omtalt i andre medier, og at det i den forbindelse var oplyst, at

nære familiemedlemmer stod bag drabet. Af artikler i Ekstra Bladet og B.T.

fremgik det bl.a., hvem den afdøde var, hvor han boede, og at det var hans

datter og svigersøn, som var mistænkt for drabet.

Bladet har videre anført, at der er tale om en meget alvorlig

forbrydelse, hvor slægtskabet har direkte med sagen at gøre. Omtalen udgør

derfor ikke en krænkelse efter reglerne om retsreportage. Artiklen var så

objektiv og faktuel oplysende som muligt på dette stadie af sagen. Det har

ikke

været muligt at interviewe klagerne pga. varetægtsfængslingen, og man har i

stedet fået fyldige og objektive oplysninger af politiet.

Ude og Hjemme har endelig anført, at det i en fremhævet tekstboks

i tilknytning til artiklen er oplyst, at klagerne nægter sig skyldige, og der

er ikke fra bladets side taget stilling til skyldsspørgsmålet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage

stilling til, om et navneforbud er overtrådt.

I forbindelse med en retsreportage bør det undgås at nævne personers

slægtsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Endvidere bør

en

sigtets eller tiltalts navn udelades, når ingen almen interesse taler for at

offentliggøre navnet.

Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og oplysninger om

slægtskabet med afdøde i tilknytning til oplysningerne om, at klagerne var

sigtet for drab, og at motivet formentlig var udsigten til en millionarv.

Oplysningerne om hændelsesforløbet i sagen har efter

Pressenævnets vurdering betydelig offentlig interesse, og nævnet finder

derfor

ikke grundlag for at kritisere, at Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og

oplysninger om slægtsforholdet i artiklen samt på bladets forside.

Idet det fremgår af artiklens tekstboks, at klagerne har nægtet

sig skyldige, finder Pressenævnet, at Ude og Hjemme har handlet i

overensstemmelse med god presseskik, og at dette også gælder i forhold til

teksten på bladets forside.

Nævnet finder, at Ude og Hjemme heller ikke i øvrigt har tilsidesat

god presseskik.

Afgjort den 21. juni 2004.

Lignende dokumenter