Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-33

KEN nr 9729 af 21/06/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-33

[K] har klage til Pressenævnet over en spise- seddel og to

artikler bragt i Århus Stiftstidende den 19. januar 2004, idet han finder, at

god presseskik er tilsidesat.

Spiseseddelen bar overskriften ”

Finansjonglør forbindes med hemmelige millioner

”.

I en forsideartikel med overskriften ”

Politiring om finans- jonglør

” og underrubrikken ”

[K]: Gennembrud i efterforskning af 16 mio.

kroner på hemmelig konto i Schweiz

” hed det:

”Politiet har endelig slået ring om finansjongløren [K], og i de

kommende måneder trækker det op til ét – måske to – retsopgør mod

ham.

I alt venter 15-20 sigtelser for dokumentfalsk og bedrageri på

at blive behandlet færdig af Aalborg Politis jurister, erfarer avisen.

Hovedparten af sagerne stammer fra Århus, hvor [K] i årevis har drevet

virksomhed i lovens grænseland – med flere domme til følge.

- Hvis alt går glat, kan vi i løbet af februar afgøre, om der er

grundlag for at rejse tiltale mod [K], forklarer Jesper Rodkjær, anklager ved

Aalborg Politi.

Men det er kun begyndelsen. Også Rigspolitiets Rejsehold er ved

at samle brikkerne i en sag om 16 mio. kr. på en hemmelig konto i Schweiz,

som

involverer [K].

I to år har Rejseholdets efterforsker forsøgt at få den

schweiziske bank til at udlevere navnet på indehaveren af kontoen, og lige

Læs alt

før

jul kom gennembruddet. Rejseholdet ved nu hvem, der oprettede kontoen, men

vil

ikke sige noget før [K] og hans tidligere forretningspartner, S, der også er

sigtet

i sagen, er blevet afhørt. Hvis [K]s navn står på kontoen, kan han roligt

regne

med, at han bliver tiltalt for skyldnersvig og vil blive bedt om at møde i

retten til foråret.

[K] siger til avisen, at han intet kendte til kontoen i Schweiz.

Men hævder samtidig, at millionerne tilhører ham, og at de blev stjålet fra

ham

af hans tidligere forretningspartner.

- For over fire år siden bad jeg S om at sætte pengene ind på

mit firmas konto i Danske Bank og herefter forsvandt de, forklarer [K].

Han fortæller, at forsvindingsnummeret skete til trods for, at

millionbeløbet var behæftet med en klausul om, at ingen andre end [K] selv

kunne hæve pengene.

De 15-20 sigtelser mod ham fra Århus og Aalborg politikredse har

[K] overhovedet ikke hørt om.”

I en artikel bragt i samme avis med overskriften ”

Finansjonglør kræver millioner fra bankkonto

i Schweiz

” og underrubrikken ”SKJULTE PENGE: Blev [K] narret af en større

fisk?”, hed det:

”Hvem ville ikke gerne eje en bankkonto i Schweiz med 16 millioner

kroner?

Den berygtede, århusianske finansjonglør [K] vil helst være fri,

hvilket ikke er så underligt.

Med ejerskabet af millionkontoen i det schweiziske skattely

følger nemlig med stor sandsynlighed en tiltale for skyldnersvig og derefter

et

ubehageligt fængselsophold.

For to år siden kom politiet på sporet af den hemmelige konto

med 16 millioner kroner, der henledte opmærksomheden på [K] og hans tidligere

forretningspartner, S.

Lige siden har den århusianske finansjonglør og hans

forhenværende makker kæmpet for at overbevise politiet om, at de hver især

intet kender til kontoen.

Og med lige så stor iver hævder de begge, at millionerne er

deres ejendom.

Gennembrud

De 16 millioner kroner stammer formodentligt fra tre checks, som

for fire år siden på mystisk vis forsvandt ud af [K]s firmaer, Vejle Finans

1-5. De blev via en dansk bank overført til en konto i Luxemburg og havnede

senere på den famøse bankkonto i Schweiz.

I årevis har Rigspolitiets Rejsehold arbejdet på at optrævle

sagen, og nu venter en opklaring indenfor nærmeste fremtid.

Lige før jul kom gennembruddet.

I december fik Rejseholdets efterforsker Stig Nolfi Andersen

tilsendt kontooplysningerne fra Schweiz og nåede dermed ind til sagens kerne.

- Vi ved nu, hvem af de to mænd der ejer kontoen. Men jeg vil

ikke udtale mig om, hvem der er indehaver af kontoen, før jeg har afhørt de

to

parter, siger kriminalkommissær Stig Nolfi Andersen, Rigspolitiets Rejsehold.

Navnet på kontoindehaveren er nøglen til at opklare, hvem der

overførte pengene til Schweiz og dermed kan se frem til at tilbringe en rum

tid

på domstolenes anklagebænke tiltalt for skyldnersvig. Den retssag kan ifølge

Stig Nolfi Andersen formentligt allerede begynde i løbet af foråret.

Pengene blev stjålet

[K], der også er sigtet for op mod 20 sager om bedrageri og

dokumentfalsk i Århus og Aalborg, er dog ikke bleg for at afgive sin

forklaring

uden for forhørslokalet.

- Det er dejligt, at millionerne er fundet. Og det er godt, at

der nu er klarhed over, hvem der sendte dem derned, siger [K] og hentyder til

sin tidligere forretningspartner. [K] påstår, at millionerne blev stjålet fra

ham for fire år siden kort tid efter tre ejendomshandler.

- Jeg modtog tre checks på sammenlagt cirka 14 millioner kroner

som betaling for tre store udlejningsejendomme. Jeg skrev under bag på

checkene

og knyttede en såkaldt ordre- påtegning til, der forbød andre end mig selv at

indløse pengene, forklarer [K].

Han forklarer videre, at han gav de tre checks til sin daværende

makker S med besked om, at de skulle sættes ind på en konto i Danske Bank,

der

var knyttet til [K]s firmaer.

Herefter forsvandt pengene.

Først to år senere opdager Rigspolitiets Rejsehold millionerne

på en konto i Luxemburg. Men da politiet får åbnet kontoen, er den tom.

Pengene

er i mellemtiden overført til Schweiz.

[K] siger, at det var ham selv, der anmeldte de forsvundne

millioner til politiet.

Var i Vejle

At pengene overhovedet kunne forsvinde ud af landet uden [K]s

egen medvirken skyldes, at Danske Bank overså forbudet mod, at andre kunne

overføre

dem, hævder han.

- De har indløst nogle checks, som de ikke skulle have gjort,

siger [K] til avisen.

Men argumentet om Danske Banks uopmærksomhed er ikke det eneste,

[K] bruger til at bedyre sin uskyld.

Han hiver også den klassiske sporing af mobiltelefonsamtaler på

banen.

- Datoen for, hvornår checkene blev indløst i Luxemburg, er

kendt. På det tidspunkt kan politiet ud fra teleinformationer se, at jeg

talte

lystigt i min mobiltelefon her i Århus. S derimod slukkede sin mobil telefon

i

Billund og tændte den i Billund dagen efter.

- Rent fysisk kunne jeg heller ikke have været i Luxemburg. For

den dag var jeg på Tinglysningskontoret i Vejle med nogle dokumenter, siger

han.

- Min forklaring passer til punkt og prikke, mens hans er hullet

som en si, tilføjer [K].

Om [K]s forklaring til avisen er en dækhistorie eller den

skinbarlige sandhed er nu op til politiet at vurdere. Det har endnu ikke

været

muligt at få kontakt med S.

[K] har på sin straffeattest flere domme for både mandatsvig og

skyldnersvig, og i sit kølvand har han efterladt et kaos af konkursramte

selskaber. Et kaos, som adskillige kuratorer nu basker med at rydde op i.

Spørgsmålet i denne sag er, om [K] mødte sin overmand inden for

økonomiske fiksfakserier og blev drænet for 14-16 millioner kroner.

Eller om han brugte S som en stråmand – sådan som han har gjort

før – til at gemme de 16 millioner kroner væk i Schweiz.”

Artiklen var ledsaget af et foto af [K] foran en

beboelsesejendom og et mindre foto af ham med plaster i panden. Sidstnævnte

foto

var brugt som illustration til en faktaboks, der havde følgende ordlyd:

”

SYNDEREGISTERET

[K] er dømt for

:

Mandatsvig

Underslæb

Bedrageri

Afpresning

Skyldnersvig

Hæleri

Brugstyveri af biler

Brandstiftelse”

[K] har anført, at Århus Stiftstidende har handlet i strid med

god presseskik på følgende punkter:

De to billeder, som blev anvendt til illustration af artiklen i

bladet, havde ingen sammenhæng med den omtalte sag, og er krænkende for ham.

Det ene billede er taget, efter at han blev smidt ud af en lejlighed, han

lovligt havde lejet, og det andet billede er taget, efter han ved sit bryllup

blev overfaldet og pådrog sig åbent kraniebrud. Det er i forhold til

sidstnævnte billede en skærpende omstændig- hed, at billedet blev bragt,

efter

hans hustru havde bedt bladet om ikke at bringe det.

Bladets faktaboks om hans tidligere domme var – uanset om den

måtte være korrekt – uden relevans for den pågældende artikel.

Oplysningen om,

at han skulle være dømt for en række overtræd- elser af straffeloven, er

forkert. Bladet har alene kunnet dokumentere, at han er dømt for hæleri.

Reportagen er i øvrigt ikke objektiv. Han har henvist til udsagnet på

forsiden

”Politiet har endelig slået ring om finansjongløren [K], og i de

kommende

måneder trækker det op til ét – måske to – retsopgør mod ham”.

Bladet lægger

ved udsagnet til grund, at han er skyldig.

Han har ikke været afhørt i de op mod 20 sager om bedrageri og

dokumentfalsk, som efter det oplyste skulle versere, ligesom

anklagemyndigheden

heller ikke har truffet beslutning om tiltalerejs- ning i sagerne.

Bladet havde ikke belæg for overskriften ”Finansjonglør

forbindes med hemmelige millioner”, der blev bragt på spisesedlen, idet

det

endnu ikke officielt er offentliggjort, hvem der har kontoen i Schweiz.

Udsagnet er således usandt.

Påstanden om, at han skulle have brugt S som stråmand til at

gemme 16. mio. kr. i Schweiz, er injurierende.

Århus Stiftstidende har anført følgende i forhold til

klagepunkterne:

Ad 1: [K] har selv stillet op til fotografering i forhold til de

to billeder, som bladet bragte. Det er korrekt, at hans hustru den 19. januar

2004 – samme dag, som artiklerne blev bragt – anmodede bladet om

ikke påny at

anvende det billede, der viser ham med plaster i panden. Bladet meddelte ved

brev af 29. januar 2004 [K], at man i fremtiden kun vil benytte billedet,

hvor

det er relevant.

Ad 2: Bladet bragte faktaboksen for at anskueliggøre, hvilke

sager [K] tidligere er dømt i. Ifølge adskillige kilder ved såvel politi og

anklagemyndighed har han et omfattende synderegister, og bladet har henvist

til

artikel af 8. maj 2004 i Jyllands-Posten, hvoraf fremgår, at hans fortid

”bl.a

omfatter seks betingede domme for mandatsvig, underslæb, bedrageri, ligesom

han

er dømt for bl.a. afpresning, brandstiftelse, hæleri og biltyveri”.

Ad 3: Ifølge bladets oplysninger venter 15-20 sigtelser for

dokumentfalsk og bedrageri på at blive behandlet færdig af Aalborg Politis

jurister. En af juristerne bekræfter i artiklen, at ”hvis alt går glat,

kan vi

i løbet af februar afgøre, om der er grundlag for at rejse tiltale mod

[K]”.

Ad 4: Der var fuld dækning for spisesedlens overskrift i

artiklerne, hvor [K] bekræfter, at de 16 millioner, der befinder sig på en

hemmelig konto i Schweiz, tilhører ham, og hvor kriminalkommissær Stig Nolfi

Andersen fra Rigspolitiets Rejsehold bekræfter, at [K] skal afhøres i sagen.

Ad 5: Bladet har alene stillet spørgsmålet, om [K] har brugt S

som stråmand, eller om han er blevet drænet for 16 mio. kroner, som han selv

påstår.

Århus Stiftstidende har endelig anført, at [K] inden

offentliggørelsen blev forelagt alle oplysninger med henblik på en kommentar.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at [K] har godkendt optagelsen af

de to billeder, og finder, at Århus Stiftstidende ikke har handlet i strid

med

god presseskik ved at offentliggøre dem i forbindelse med omtalen den 19.

januar 2004.

Nævnet har ud fra sagens oplysninger ikke mulighed for at

efterprøve rigtigheden af udsagnene om, at [K] skulle være dømt for en række

overtrædelser af straffeloven, eller om, at der ved Aalborg Politi skulle

versere 15-20 sager om bedrageri og dokumentfalsk. Nævnet finder imidlertid,

at

det var relevant at offentliggøre oplysningerne om de tidligere domme,

forudsat

at de var korrekte, idet de vedrører økonomisk kriminalitet, som også var

temaet i omtalen den 19. januar 2004. Bladet har oplyst i artiklen, at [K]

ikke

har hørt om de 15-20 sigtelser mod ham.

Nævnet finder, at der i artiklerne er belæg for overskriften på

bladets spiseseddel. Der tages ikke stilling til, hvem der er indehaver af

kontoen i Schweiz, idet det alene anføres, at [K] kan sættes i forbindelse

med

det beløb, der står på kontoen, hvilket er i overensstemmelse med hans egen

forklaring om, at pengene tilhører ham.

Nævnet finder, at det ikke slås fast i artiklerne, at [K] har

brugt S som stråmand. Bladet har alene stillet spørgsmålet, om dette er

tilfældet, eller om [K] er blevet snydt af S. Nævnet finder således ikke

grundlag for at udtale kritik på dette punkt, idet nævnet samtidig bemærker,

at

[K] i artiklerne er citeret udførligt for sin opfattelse af sagen.

Nævnet finder, at Århus Stiftstidende heller ikke i øvrigt har

handlet i strid med god presseskik.

Afgjort den 21. juni 2004.

Lignende dokumenter