Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll

KEN nr 9520 af 31/08/2004Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet6. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt

fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af

specialkonsulent Birgitte Randbøll

Ankestyrelsens børnekontor har foretaget en gennemgang af de

afgørelser, der er truffet i 2003.

Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen i 2003 i 1 tilfælde traf

afgørelse om at hjemgive et barn, fordi Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for

anbringelsen.

Gennemgangen viser også, at Ankestyrelsen i 12 tilfælde ophævede

Børn og unge-udvalgets afgørelse på grund af formelle fejl, men samtidig

–

efter at den formelle fejl var afhjulpet – traf ny afgørelse om

anbringelse.

Herudover var det navnlig i sager om overvåget samvær, at

Ankestyrelsen i 2003 fandt grundlag for at ophæve afgørelser truffet af Børn

og

unge-udvalg.

Desuden blev der i 114 sager truffet en afgørel-se, der indebar

en delvis ændring af Børn og unge-udvalgenes afgørelser. I artiklen redegøres

nærmere for de oplysninger, der er udledt af Ankestyrelsens gennemgang af

sagerne.

Ankestyrelsen er ankeinstans for tvangsmæssige afgørelser

vedrørende børn og unge truffet af kommunernes børn og unge-udvalg.

Herudover kan Ankestyrelsen tage sager op af egen drift eller på

baggrund af en underretning og træffe en afgørelse, som en kommune/Børn og

unge-udvalget undlader at træffe, og hvor barnets forhold tilsiger, at en

foranstaltning er nødvendig.

Ankestyrelsen kan stadfæste, ophæve eller delvis ændre en

afgørelse.

Ved delvis ændring tilslutter Ankestyrelsen sig afgørelsen om

Læs alt

den tvangsmæssige foranstaltning, men ændrer f.eks. genbehandlingsfristen

eller

perioden for et overvåget samvær eller afbrydelse af samvær.

Hvis børn og unge-udvalgets afgørelse er behæftet med formelle

fejl af en sådan karakter, at afgørelsen ophæves som ugyldig, men

Ankestyrelsen

finder, at der er grundlag for en tvangsmæssig foranstaltning, ophæves børn

og

unge-udvalgets afgørelse og Ankestyrelsen træffer en ny afgørelse.

Ankestyrelsens nye afgørelse træffes efter servicelovens § 47,

hvis den formelle fejl er afhjulpet inden Ankestyrelsen træffer afgørelse.

Hvis fejlen ikke er afhjulpet, inden Ankestyrelsen træffer

afgørelse, træffes der en ny foreløbig afgørelse (formandsafgørelse) med 1

måneds gyldighed efter servicelovens § 45.

Som eksempel på formelle fejl, der kan medføre ugyldighed kan

nævnes manglende samtale med barnet eller den unge, eller manglende eller

utilstrækkelig handleplan.

I 2003 blev 397 børnesager behandlet på møde i Ankestyrelsens

børnekontor. Herudover blev 6 sager afgjort som formandsafgørelser efter

servicelovens § 45, stk. 5.

I 5 sager har en afgørelse været så behæftet med formelle fejl,

at Ankestyrelsen har ophævet den og truffet en formandsafgørelse efter

servicelovens § 45, stk. 5. Her har der været tale om væsentlige mangler

f.eks. i handleplan eller manglende samtale med et barn under 15 år.

I 1 sag har ankechefen efter bemyndigelse fra styrelseschefen

truffet afgørelse om anbringelse af et 5-årigt barn. Forinden var sagen

»faldet«

i Børn og ungeudvalget og barnet hjemgivet.

Moderen havde efterfølgende givet samtykke til at barnet forblev

på institutionen indtil der var en børnehaveplads til det, men ønskede efter

1

uge barnet hjem. Ankestyrelsen var orienteret om sagen via en underretning

fra

institutionen.

Ankestyrelsen har i 12 afgørelser ophævet Børn og unge-udvalgets

afgørelse på grund af væsentlige formelle fejl men i samme møde qua

Ankestyrelsens beføjelse efter servicelovens § 47 truffet en »ny«

afgørelse, hvilket indebærer at barnet forbliver anbragt.

Eksempelvis har der været tale om manglende samtale med 12-årig

inden møde i Børn og unge-udvalg og manglende indkaldelse til mødet i

udvalget,

men hvor barnet har været indkaldt og mødt i Ankestyrelsen, hvorfor den

væsentlige fejl kunne repareres på mødet ved at der blev truffet ny afgørelse

efter § 42, jf. § 47.

Andre eksempler har været mangelfuld eller manglende handleplan.

I 2003 modtog Ankestyrelsen 26 underretninger. Af disse er 11

blevet mødebehandlet i 2003.

I 8 af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at træffe

afgørelse.

I 2 af sagerne skete der tvangsmæssig anbringelse af barnet.

I 1 sag fandtes det nødvendigt med en tvangs-mæssig undersøgelse

for at afklare om der var åbenbar risiko for barnet.

I 4 sager blev der truffet afgørelse om frivillig undersøgelse

af barnet og i 1 sag blev der truffet afgørelse om frivillig anbringelse af

barnet.

I 3 sager fandt Ankestyrelsen efter mødebehandling ikke grundlag

for at træffe afgørelse.

12 sager er blevet afsluttet uden møde, da det af sagen fremgik,

at kommunen var opmærksom på sagen, og /eller andre foranstaltninger end

tvangsmæssige fandtes tilstrækkelige for at sikre barnet/børnene.

3 sager er først blevet mødebehandlet i 2004 og indgår derfor

ikke i opgørelsen for 2003.

Kontorets gennemgang viser, at Ankestyrelsen oftest stadfæstede

Børn og unge-udvalgenes afgørelse.

Dernæst er der tale om 29 procent af afgørelserne, hvor der

skete delvis ændring.

Ændringerne er her udtryk for Ankestyrelsens mulighed for at

korrigere Børn og unge-udvalgenes afgørelser med hensyn til

genbehandlingsfrister i anbringelsessager og fastsættelse af perioder i

samvær

og kontakt-sager, men hvor afgørelsen om barnets anbringelse, overvåget

samvær

eller afbrydelse af forbindelsen er indholdsmæssigt korrekt.

Endelig viser opgørelsen, at Ankestyrelsen ophæver Børn og

unge-udvalgenes afgørelser, hvor der er tale om tilsidesættelse af væsentlige

retsgarantier.

På den ene side skal Ankestyrelsen sikre barnets eller den unges

sundhed og udvikling, på den anden side skal parternes retsgarantier

opfyldes.

Kun i 1 tilfælde i 2003 har Ankestyrelsen ophævet Børn og

unge-udvalgets afgørelse og hjem-givet et barn, fordi der ikke fandtes

grundlag

for anbringelse.

Ved at ophæve en afgørelse som ugyldig og samtidig træffe en ny

afgørelse synes Ankestyrelsen at varetage denne dobbeltrolle.

At Ankestyrelsen ophæver en afgørelse på grund af så alvorlige

fejl, at den er ugyldig, bør være et meget tydeligt signal til vedkommende

Børn

og unge-udvalg/ kommune om, at tilsvarende fejl ikke senere bør forekomme.

Samtidig betyder denne korrektion, at barnet ikke kommer hjem til forældre,

der

ikke er i stand til at tage vare på det.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter