Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - Samtaler med børn efter servicelovens § 58 - af fuldmægtig Ulla Salling Petersen og fuldmægtig Lone Sperup

KEN nr 9480 af 30/06/2004Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet18. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt

fra Ankestyrelsen - Samtaler med børn efter servicelovens § 58 - af

fuldmægtig Ulla Salling Petersen og fuldmægtig Lone Sperup

Ankestyrelsen har i perioden siden den ændrede regels

ikrafttræden, ved behandlingen af klager over afgørelser om tvangsmæssig

anbringelse af børn uden for hjemmet, haft fokus på, om kommunerne har

afholdt

samtale med børn som foreskrevet i bestemmelsen.

Hvis der ikke er gennemført en samtale med et barn eller en ung,

og det ikke fremgår af sagen, hvorfor samtalen ikke er afholdt, har

Ankestyrelsen erklæret Børn og unge-udvalgets afgørelse for ugyldig.

I det følgende vil der blive redegjort for indholdet af

bestemmelsen, illustreret med eksempler fra sager Ankestyrelsen har

behandlet.

Sagerne er refereret i faktaboksene.

Generelt princip om inddragelse af barnet

I servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge indgår

det som en generel forudsætning, at barnet eller den unge i videst muligt

omfang skal høres og inddrages i behandlingen af deres sag.

I formålsbestemmelsen i servicelovens § 32, stk. 3 fastslås

det således, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og

tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets modenhed og alder.

I forbindelse med udarbejdelse af en § 38-undersøgelse skal

der således ifølge servicelovens § 38, stk. 2, være oplysning om,

hvordan

barnet eller den unge stiller sig til iværksættelse af

hjælpeforanstaltninger.

I servicelovens § 58 er det fastslået, at der som

udgangspunkt skal afholdes en samtale med barnet eller den unge, forinden der

træffes afgørelse om foranstaltninger efter kapitel 8, og forinden der

Læs alt

træffes

afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse.

Endvidere er princippet om høring og inddragelse af børn og unge

udtrykt i

-

servicelovens § 59,

stk. 5, hvoraf fremgår, at indstillingen til Børn og unge-udvalget om

anbringelse

uden for hjemmet skal indeholde en redegørelse for barnets eller den unges

holdning til en påtænkt foranstaltning

-

reglen om barnets

eller den unges udtaleret over for Børn og unge-udvalget i servicelovens

§ 62,

stk. 2

-

servicelovens § 56,

hvorefter afgørelse om revision af handleplanen så vidt muligt træffes i

forståelse

med barnet eller den unge

§ 58´s formål og anvendelsesområde

Formålet med at høre barnet eller den unge er at give kommunen

et førstehåndskendskab til det barn eller den unge sagen drejer sig om, samt

at

få kendskab til barnets egen mening og holdning til den påtænkte

foranstaltning.

Endvidere er det vigtigt, at barnet under samtalen orienteres

om, hvad der skal ske og hvorfor.

Det er Ankestyrelsens holdning, at det er sagsbehandleren, der

bør afholde samtalen med barnet eller den unge. Efter omstændighederne kan

det

dog være relevant og hensigtsmæssigt, at en psykolog eller en anden fagperson

afholder eller deltager i samtalen.

Pligten til at høre barnet efter § 58 gælder forud for at der

træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 8, det vil

sige afgørelser om forebyggende foranstaltninger efter servicelovens

§ 40

og om anbringelse uden for hjemmet.

Endvidere er der pligt til at høre barnet, forinden der træffes

afgørelse om ophør af en anbringelse.

Derimod er afgørelser om samvær og kontakt efter servicelovens § 57

ikke omfattet af pligten til høring efter § 58, da afgørelser om samvær

ikke i juridisk forstand er foranstaltninger.

Det er dog Ankestyrelsens opfattelse,

at det følger af god forvaltningsskik, at barnet efter en konkret vurdering

også bør inddrages i forbindelse med sådanne afgørelser.

Sag om overvåget samvær

mellem et barn på 11 år og dets far.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen og bemærkede, at man tilsluttede

sig Børn og unge-udvalgets bemærkning om, at kommunen burde have forelagt sin

indstilling for barnet, således at barnet havde haft mulighed for at ytre

sig.

Barnet skal høres om dets holdning

Bestemmelsen i servicelovens § 58 skal ses i tæt sammenhæng

med reglen i servicelovens § 59, stk. 5, hvorefter der skal foreligge

oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning i den

redegørelse

der skal udarbejdes, når en sag skal forelægges for Børn og unge-udvalget.

Samtalen efter § 58 danner således baggrund for, at

kommunen i indstillingen til udvalget kan redegøre for barnets holdning.

Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Under

samtalen skal der spørges til barnets eller den unges holdning til den

påtænkte

foranstaltning på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens

art.

Det er vigtigt at barnet ikke sættes i situationer, som det ikke

kan overskue og ikke har forudsætninger for at tage stilling til.

Barnet kan afslå at ville udtale sig. Pligten til høring vil i

givet fald være opfyldt ved at kommunen redegør for, at samtalen er forsøgt,

men at barnet ikke har villet medvirke.

Hvis der er tale om en sag, der

skal forelægges Børn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes i rimelig tilknytning til

afholdelsen af mødet, således at oplysningerne er dækkende for barnets

aktuelle

holdning.

Sag om fortsat

anbringelse af 2 børn, hvor der havde været afholdt samtale med børnene ca. 2

måneder før mødet i Børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af børnene,

men bemærkede i sin afgørelse, at oplysninger om barnets holdning

sædvanligvis bør bygge på en samtale, der er mere aktuel i forhold til

behandlingen af sagen i udvalget.

Notat om samtalen og oplysning i sagen om hvorfor

barnets holdning, i givet fald, ikke følges

Det følger af den almindelige notatpligt, at der skal føres et

særskilt notat om samtalen, og af reglerne om aktindsigt, at der kan begæres

aktindsigt heri.

I notatet bør der redegøres for tidspunktet for og indholdet af

samtalen.

Det bemærkes, at det ikke er

tilstrækkeligt at henvise til, at der løbende har været ført samtaler med

barnet. Der skal således foreligge dokumentation i sagen for, at der har

været

afholdt en egentlig samtale med barnet.

Sag om fortsat

anbringelse af et barn på 10 år uden for hjemmet.

Det var anført i

handleplanen, at barnet var blevet hørt, og at barnet havde udtalt, at det

gerne ville have at dets forældre blev så gode til at være forældre, at det

kunne komme hjem at bo.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse, men

bemærkede i afgørelsen, at der burde foreligge særskilt dokumentation for den

samtale, der blev ført med barnet efter servicelovens § 58.

I tilfælde af, at barnets holdning til

sagen ikke følges, er det som noget nyt i forbindelse med lovændringen i

lovbemærkningerne anført, at der i sagen skal foreligge oplysninger om,

hvorfor

man ikke følger barnets ønske.

Under kommunens behandling af sagen skal det således, i givet

fald, begrundes, hvorfor barnets ønske ikke følges.

I sager der forelægges Børn og unge-udvalget vil denne oplysning

kunne indgå i redegørelsen efter servicelovens § 59 i forbindelse med

redegørelsen

for barnets holdning.

Såfremt barnets holdning ikke

bliver fulgt, når der træffes afgørelse, skal dette begrundes i Børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Sag om anbringelse uden

for hjemmet af to børn på 9 og 13 år. Børnene havde ved den afholdte samtale

begge givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af begge

børn og anførte i sin afgørelse, at afgørelsen var truffet på trods af, at

børnene havde givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo, idet det

skønnedes at være til børnenes bedste.

Ankestyrelsen gjorde over for kommunen opmærksom på, at det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvorved servicelovens § 58

blev ændret, at der, i de tilfælde, hvor barnets eller den unges holdning

ikke tillægges vægt, i sagen skal foreligge oplysninger om, hvorfor barnets

eller den unges ønske ikke kan imødekommes helt eller delvis.

Samtale kan kun undlades efter en individuel vurdering

I de situationer, hvor barnets modenhed eller sagens karakter

kan begrunde, at barnet ikke høres, skal der foretages en konkret vurdering

af,

om hensynet til barnet på afgørende måde taler imod at barnet høres og

inddrages.

Såfremt kommunen vurderer, at der ikke skal afholdes en samtale

med barnet, skal kommunen nøje redegøre herfor i sagen.

Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at henvise til

barnets alder.

Hvis samtalen undlades, skal

barnets holdning til den påtænkte foranstaltning eller til spørgsmålet om

ophør

af en anbringelse søges tilvejebragt på anden måde.

Sag om fortsat

anbringelse uden for hjemmet af to børn på henholdsvis 12 og 7 år. Der havde

ikke været afholdt samtale med børnene.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om fortsat anbringelse og

bemærkede, at man havde noteret sig, at kommunen havde vurderet, at barnet på

12 år ikke var i stand til at gennemføre en samtale om anbringelsen, da hun

var meget forvirret og ukoncentreret omkring sin egen person, og at barnet på

7 år ikke ville være i stand til at svare på grund af sin alder og udvikling,

samt at børnenes holdning i øvrigt fremgik af sagens akter.

Ankestyrelsen var ikke enig i

kommunens vurdering, og fandt, at der kunne have været gennemført samtaler

med begge børn på en for hvert af børnene egnet måde om deres holdning til

anbringelsen.

Da der er tale om en lovbestemt ret

for barnet eller den unge til at blive hørt kan forældremyndighedens

indehaver

ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet eller den unge mulighed for en

samtale. Forældremyndighedens indehaver kan heller ikke kræve at være til

stede

under samtalen, med mindre dette ikke vil stride mod formålet med samtalen.

I enkelte tilfælde kan det forekomme, at forældrenes modvilje

mod at man taler med barnet bevirker, at barnets sættes i en urimelig presset

situation, såfremt man fastholder kravet om en samtale, og samtalen vil i

denne

situation, efter en helt konkret vurdering, kunne undlades af hensyn til

barnet.

Kommunen må i givet fald redegøre meget nøje for forløbet i

sagen.

Det bemærkes, at kommunen ikke kan undlade at føre en samtale

med barnet alene med henvisning til en forældremyndighedsindehavers modvilje

mod at samtalen afholdes, såfremt barnet allerede er anbragt uden for

hjemmet.

Manglende samtale kan medføre ugyldighed

Ved behandlingen af en sag i

Ankestyrelsen om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet kan manglende

samtale

med et barn eller en ung medføre ugyldighed af afgørelsen.

Sag om fortsat anbringelse

af et barn på 7 år.

Der havde ikke forud for

mødet i Børn og unge-udvalget været afholdt en samtale med barnet, og barnets

holdning til anbringelsen fremgik ikke.

Ankestyrelsen ophævede af formelle grunde Børn og

unge-udvalgets afgørelse, da der i forbindelse med sagens behandling i

kommunen var sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der ikke

forinden Børn og unge-udvalgets møde var gennemført en samtale med barnet i

henhold til servicelovens § 58, og at der ikke i sagen forelå

oplysninger om barnets modenhed, der talte imod, at der blev gennemført

samtale med det.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at barnets holdning til

anbringelsen ikke var kendt.

Ankestyrelsen lagde samtidig vægt på,

at Børn og unge-udvalget ikke havde forholdt sig til den manglende

gennemførelse af en samtale med barnet.

Hvis en afgørelse erklæres ugyldig,

betyder det som udgangspunkt, at den bortfalder, og at barnet derfor skal

hjemgives.

For at undgå hjemgivelse af formelle grunde, kan Ankestyrelsen

træffe afgørelse om at opretholde anbringelsen efter reglen i servicelovens

§ 47,

stk. 3.

Dette forudsætter dog, at der før mødet i Ankestyrelsen har

været afholdt en samtale med barnet.

Hvis der ikke har været afholdt en samtale kan Ankestyrelsen

træffe en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 45, der har

gyldighed

i 1 måned.

Sammenfatning

Det er således sammenfattende Ankestyrelsens opfattelse:

-

at det som

udgangspunkt er sagsbehandleren, der bør afholde samtalen med barnet eller

den

unge

-

at der under samtalen

som udgangspunkt skal spørges til barnets eller den unges holdning til den

påtænkte foranstaltning

-

at samtalen skal

afholdes i rimelig tilknytning til afholdelse af møde i Børn og unge-udvalget

-

at der i sagen skal

foreligge dokumentation for samtalens afholdelse

-

at det skal begrundes,

hvis barnets eller den unges holdning ikke følges

-

at der, i de tilfælde,

hvor det vurderes, at der ikke skal afholdes en samtale med barnet, nøje skal

redegøres herfor i sagen (det er ikke tilstrækkeligt at henvise til barnets

alder)

Ankestyrelsen har i flere tilfælde erklæret børn og

unge-udvalgsafgørelser for ugyldige i situationer, hvor følgende mangler

samtidig forelå:

-

der ikke forud for

mødet i udvalget har været afholdt samtale med barnet eller den unge

-

der ikke har

foreligget oplysninger om barnets modenhed, der talte imod samtalens

gennemførelse

-

barnets eller den

unges holdning til anbringelsen ikke var kendt

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter