Nyt fra Ankestyrelsen - Samtaler med børn efter servicelovens § 58 - af fuldmægtig Ulla Salling Petersen og fuldmægtig Lone Sperup
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 58 ophævet
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 59 ophævet
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 32 ophævet
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 38 ophævet 4 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 62 ophævet 2 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 56 ophævet 3 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 40 ophævet 8 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 57 ophævet 3 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 47 ophævet 2 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 45 ophævet 2 afgørelser
Teksten
Nyt
fra Ankestyrelsen - Samtaler med børn efter servicelovens § 58 - af
fuldmægtig Ulla Salling Petersen og fuldmægtig Lone Sperup
Ankestyrelsen har i perioden siden den ændrede regels
ikrafttræden, ved behandlingen af klager over afgørelser om tvangsmæssig
anbringelse af børn uden for hjemmet, haft fokus på, om kommunerne har
afholdt
samtale med børn som foreskrevet i bestemmelsen.
Hvis der ikke er gennemført en samtale med et barn eller en ung,
og det ikke fremgår af sagen, hvorfor samtalen ikke er afholdt, har
Ankestyrelsen erklæret Børn og unge-udvalgets afgørelse for ugyldig.
I det følgende vil der blive redegjort for indholdet af
bestemmelsen, illustreret med eksempler fra sager Ankestyrelsen har
behandlet.
Sagerne er refereret i faktaboksene.
Generelt princip om inddragelse af barnet
I servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge indgår
det som en generel forudsætning, at barnet eller den unge i videst muligt
omfang skal høres og inddrages i behandlingen af deres sag.
I formålsbestemmelsen i servicelovens § 32, stk. 3 fastslås
det således, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og
tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets modenhed og alder.
I forbindelse med udarbejdelse af en § 38-undersøgelse skal
der således ifølge servicelovens § 38, stk. 2, være oplysning om,
hvordan
barnet eller den unge stiller sig til iværksættelse af
hjælpeforanstaltninger.
I servicelovens § 58 er det fastslået, at der som
udgangspunkt skal afholdes en samtale med barnet eller den unge, forinden der
træffes afgørelse om foranstaltninger efter kapitel 8, og forinden der
Læs alt
træffes
afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse.
Endvidere er princippet om høring og inddragelse af børn og unge
udtrykt i
-
servicelovens § 59,
stk. 5, hvoraf fremgår, at indstillingen til Børn og unge-udvalget om
anbringelse
uden for hjemmet skal indeholde en redegørelse for barnets eller den unges
holdning til en påtænkt foranstaltning
-
reglen om barnets
eller den unges udtaleret over for Børn og unge-udvalget i servicelovens
§ 62,
stk. 2
-
servicelovens § 56,
hvorefter afgørelse om revision af handleplanen så vidt muligt træffes i
forståelse
med barnet eller den unge
§ 58´s formål og anvendelsesområde
Formålet med at høre barnet eller den unge er at give kommunen
et førstehåndskendskab til det barn eller den unge sagen drejer sig om, samt
at
få kendskab til barnets egen mening og holdning til den påtænkte
foranstaltning.
Endvidere er det vigtigt, at barnet under samtalen orienteres
om, hvad der skal ske og hvorfor.
Det er Ankestyrelsens holdning, at det er sagsbehandleren, der
bør afholde samtalen med barnet eller den unge. Efter omstændighederne kan
det
dog være relevant og hensigtsmæssigt, at en psykolog eller en anden fagperson
afholder eller deltager i samtalen.
Pligten til at høre barnet efter § 58 gælder forud for at der
træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 8, det vil
sige afgørelser om forebyggende foranstaltninger efter servicelovens
§ 40
og om anbringelse uden for hjemmet.
Endvidere er der pligt til at høre barnet, forinden der træffes
afgørelse om ophør af en anbringelse.
Derimod er afgørelser om samvær og kontakt efter servicelovens § 57
ikke omfattet af pligten til høring efter § 58, da afgørelser om samvær
ikke i juridisk forstand er foranstaltninger.
Det er dog Ankestyrelsens opfattelse,
at det følger af god forvaltningsskik, at barnet efter en konkret vurdering
også bør inddrages i forbindelse med sådanne afgørelser.
Sag om overvåget samvær
mellem et barn på 11 år og dets far.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen og bemærkede, at man tilsluttede
sig Børn og unge-udvalgets bemærkning om, at kommunen burde have forelagt sin
indstilling for barnet, således at barnet havde haft mulighed for at ytre
sig.
Barnet skal høres om dets holdning
Bestemmelsen i servicelovens § 58 skal ses i tæt sammenhæng
med reglen i servicelovens § 59, stk. 5, hvorefter der skal foreligge
oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning i den
redegørelse
der skal udarbejdes, når en sag skal forelægges for Børn og unge-udvalget.
Samtalen efter § 58 danner således baggrund for, at
kommunen i indstillingen til udvalget kan redegøre for barnets holdning.
Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Under
samtalen skal der spørges til barnets eller den unges holdning til den
påtænkte
foranstaltning på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens
art.
Det er vigtigt at barnet ikke sættes i situationer, som det ikke
kan overskue og ikke har forudsætninger for at tage stilling til.
Barnet kan afslå at ville udtale sig. Pligten til høring vil i
givet fald være opfyldt ved at kommunen redegør for, at samtalen er forsøgt,
men at barnet ikke har villet medvirke.
Hvis der er tale om en sag, der
skal forelægges Børn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes i rimelig tilknytning til
afholdelsen af mødet, således at oplysningerne er dækkende for barnets
aktuelle
holdning.
Sag om fortsat
anbringelse af 2 børn, hvor der havde været afholdt samtale med børnene ca. 2
måneder før mødet i Børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af børnene,
men bemærkede i sin afgørelse, at oplysninger om barnets holdning
sædvanligvis bør bygge på en samtale, der er mere aktuel i forhold til
behandlingen af sagen i udvalget.
Notat om samtalen og oplysning i sagen om hvorfor
barnets holdning, i givet fald, ikke følges
Det følger af den almindelige notatpligt, at der skal føres et
særskilt notat om samtalen, og af reglerne om aktindsigt, at der kan begæres
aktindsigt heri.
I notatet bør der redegøres for tidspunktet for og indholdet af
samtalen.
Det bemærkes, at det ikke er
tilstrækkeligt at henvise til, at der løbende har været ført samtaler med
barnet. Der skal således foreligge dokumentation i sagen for, at der har
været
afholdt en egentlig samtale med barnet.
Sag om fortsat
anbringelse af et barn på 10 år uden for hjemmet.
Det var anført i
handleplanen, at barnet var blevet hørt, og at barnet havde udtalt, at det
gerne ville have at dets forældre blev så gode til at være forældre, at det
kunne komme hjem at bo.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse, men
bemærkede i afgørelsen, at der burde foreligge særskilt dokumentation for den
samtale, der blev ført med barnet efter servicelovens § 58.
I tilfælde af, at barnets holdning til
sagen ikke følges, er det som noget nyt i forbindelse med lovændringen i
lovbemærkningerne anført, at der i sagen skal foreligge oplysninger om,
hvorfor
man ikke følger barnets ønske.
Under kommunens behandling af sagen skal det således, i givet
fald, begrundes, hvorfor barnets ønske ikke følges.
I sager der forelægges Børn og unge-udvalget vil denne oplysning
kunne indgå i redegørelsen efter servicelovens § 59 i forbindelse med
redegørelsen
for barnets holdning.
Såfremt barnets holdning ikke
bliver fulgt, når der træffes afgørelse, skal dette begrundes i Børn og
unge-udvalgets afgørelse.
Sag om anbringelse uden
for hjemmet af to børn på 9 og 13 år. Børnene havde ved den afholdte samtale
begge givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af begge
børn og anførte i sin afgørelse, at afgørelsen var truffet på trods af, at
børnene havde givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo, idet det
skønnedes at være til børnenes bedste.
Ankestyrelsen gjorde over for kommunen opmærksom på, at det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvorved servicelovens § 58
blev ændret, at der, i de tilfælde, hvor barnets eller den unges holdning
ikke tillægges vægt, i sagen skal foreligge oplysninger om, hvorfor barnets
eller den unges ønske ikke kan imødekommes helt eller delvis.
Samtale kan kun undlades efter en individuel vurdering
I de situationer, hvor barnets modenhed eller sagens karakter
kan begrunde, at barnet ikke høres, skal der foretages en konkret vurdering
af,
om hensynet til barnet på afgørende måde taler imod at barnet høres og
inddrages.
Såfremt kommunen vurderer, at der ikke skal afholdes en samtale
med barnet, skal kommunen nøje redegøre herfor i sagen.
Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at henvise til
barnets alder.
Hvis samtalen undlades, skal
barnets holdning til den påtænkte foranstaltning eller til spørgsmålet om
ophør
af en anbringelse søges tilvejebragt på anden måde.
Sag om fortsat
anbringelse uden for hjemmet af to børn på henholdsvis 12 og 7 år. Der havde
ikke været afholdt samtale med børnene.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om fortsat anbringelse og
bemærkede, at man havde noteret sig, at kommunen havde vurderet, at barnet på
12 år ikke var i stand til at gennemføre en samtale om anbringelsen, da hun
var meget forvirret og ukoncentreret omkring sin egen person, og at barnet på
7 år ikke ville være i stand til at svare på grund af sin alder og udvikling,
samt at børnenes holdning i øvrigt fremgik af sagens akter.
Ankestyrelsen var ikke enig i
kommunens vurdering, og fandt, at der kunne have været gennemført samtaler
med begge børn på en for hvert af børnene egnet måde om deres holdning til
anbringelsen.
Da der er tale om en lovbestemt ret
for barnet eller den unge til at blive hørt kan forældremyndighedens
indehaver
ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet eller den unge mulighed for en
samtale. Forældremyndighedens indehaver kan heller ikke kræve at være til
stede
under samtalen, med mindre dette ikke vil stride mod formålet med samtalen.
I enkelte tilfælde kan det forekomme, at forældrenes modvilje
mod at man taler med barnet bevirker, at barnets sættes i en urimelig presset
situation, såfremt man fastholder kravet om en samtale, og samtalen vil i
denne
situation, efter en helt konkret vurdering, kunne undlades af hensyn til
barnet.
Kommunen må i givet fald redegøre meget nøje for forløbet i
sagen.
Det bemærkes, at kommunen ikke kan undlade at føre en samtale
med barnet alene med henvisning til en forældremyndighedsindehavers modvilje
mod at samtalen afholdes, såfremt barnet allerede er anbragt uden for
hjemmet.
Manglende samtale kan medføre ugyldighed
Ved behandlingen af en sag i
Ankestyrelsen om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet kan manglende
samtale
med et barn eller en ung medføre ugyldighed af afgørelsen.
Sag om fortsat anbringelse
af et barn på 7 år.
Der havde ikke forud for
mødet i Børn og unge-udvalget været afholdt en samtale med barnet, og barnets
holdning til anbringelsen fremgik ikke.
Ankestyrelsen ophævede af formelle grunde Børn og
unge-udvalgets afgørelse, da der i forbindelse med sagens behandling i
kommunen var sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der ikke
forinden Børn og unge-udvalgets møde var gennemført en samtale med barnet i
henhold til servicelovens § 58, og at der ikke i sagen forelå
oplysninger om barnets modenhed, der talte imod, at der blev gennemført
samtale med det.
Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at barnets holdning til
anbringelsen ikke var kendt.
Ankestyrelsen lagde samtidig vægt på,
at Børn og unge-udvalget ikke havde forholdt sig til den manglende
gennemførelse af en samtale med barnet.
Hvis en afgørelse erklæres ugyldig,
betyder det som udgangspunkt, at den bortfalder, og at barnet derfor skal
hjemgives.
For at undgå hjemgivelse af formelle grunde, kan Ankestyrelsen
træffe afgørelse om at opretholde anbringelsen efter reglen i servicelovens
§ 47,
stk. 3.
Dette forudsætter dog, at der før mødet i Ankestyrelsen har
været afholdt en samtale med barnet.
Hvis der ikke har været afholdt en samtale kan Ankestyrelsen
træffe en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 45, der har
gyldighed
i 1 måned.
Sammenfatning
Det er således sammenfattende Ankestyrelsens opfattelse:
-
at det som
udgangspunkt er sagsbehandleren, der bør afholde samtalen med barnet eller
den
unge
-
at der under samtalen
som udgangspunkt skal spørges til barnets eller den unges holdning til den
påtænkte foranstaltning
-
at samtalen skal
afholdes i rimelig tilknytning til afholdelse af møde i Børn og unge-udvalget
-
at der i sagen skal
foreligge dokumentation for samtalens afholdelse
-
at det skal begrundes,
hvis barnets eller den unges holdning ikke følges
-
at der, i de tilfælde,
hvor det vurderes, at der ikke skal afholdes en samtale med barnet, nøje skal
redegøres herfor i sagen (det er ikke tilstrækkeligt at henvise til barnets
alder)
Ankestyrelsen har i flere tilfælde erklæret børn og
unge-udvalgsafgørelser for ugyldige i situationer, hvor følgende mangler
samtidig forelå:
-
der ikke forud for
mødet i udvalget har været afholdt samtale med barnet eller den unge
-
der ikke har
foreligget oplysninger om barnets modenhed, der talte imod samtalens
gennemførelse
-
barnets eller den
unges holdning til anbringelsen ikke var kendt
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - undersøgelse af forældreevne - af souschef Tove B. Andersen - lov om social service § 40, stk. 2, nr. 9 Retsinformation · 19. november 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 6. september 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - om foranstaltninger over for børn og unge - af fuldmægtig Dorte Enoksen Retsinformation · 4. april 2000
- Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005) Retsinformation · 28. februar 2005
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - om foranstaltninger over for børn og unge - af fuldmægtig Dorte Enoksen og fuldmægtig Lone Sperup Retsinformation · 26. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 6. september 2004
- Ankestyrelsens principmeddelelse 26-23 om anbringelse - frivilligt samtykke - informeret samtykke Retsinformation · 6. december 2023
- 2016-41. Manglende hjemmel til at flytte et barn med fysisk magt fra ét anbringelsessted til et andet Retsinformation · 16. november 2016
- Praksisundersøgelse om frivillige foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens § 40 af fuldmægtig Jette Bjørner (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005) Retsinformation · 2. august 2005
- 2018-33. En kommune havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge Retsinformation · 13. december 2018