Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - servicelovens regler om samvær og kontakt, herunder overvåget samvær - af specialkonsulent Birgitte Randbøll - lov om social service § 57

KEN nr 60217 af 31/10/1998Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet19. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - servicelovens regler

om samvær og kontakt, herunder overvåget samvær - af

specialkonsulent Birgitte Randbøll - lov om social service § 57

Ved servicelovens ikrafttræden er der kun sket

få ændringer i reglerne vedrørende særlig

støtte til børn og unge. I reglerne om samvær og kontakt

er kompetencen til at træffe afgørelse om overvåget

samvær alene Børn og unge-udvalgets, i modsætning til

tidligere, hvor en afgørelse om overvåget samvær indtil 3

måneder skulle træffes af kommunalbestyrelsen.

Endvidere er der givet adgang til at træffe

foreløbig afgørelse vedrørende overvåget

samvær, jf. servicelovens § 57, stk. 4. Tidligere har der kun kunnet

træffes foreløbig afgørelse vedrørende

samvær og kontakt ved afbrydelse af forbindelsen og anonymisering af

anbringelsesstedet.

Fra lovgivers side betragtes overvåget samvær

som et uhyre stort indgreb i forældres ret til at være sammen med

deres barn, da udgangspunktet i servicelovens § 57, stk. 1 er, at

forældre og barnet eller den unge har ret til samvær og

kontakt ved barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, og at

kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og

barnet og den unge holdes ved lige. Denne ret omfatter både en ret til

at besøge barnet eller den unge og en ret til, at barnet eller den

unge kan besøge forældrene. Ret til kontakt omfatter også

brev- og telefonkontakt.

Lovgiver har således fundet, at afgørelser om

overvåget samvær er så indgribende, at afgørelser

herom, skal træffes under iagttagelse af de særlige

retsgarantier, som knytter sig til behandlingen i Børn og

Læs alt

unge-udvalget. Kommunen skal derfor tilbyde forældremyndighedens

indehaver gratis advokatbistand, gøre forældremyndigheden

bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten

til at udtale sig om sagen, forinden der træffes afgørelse i

Børn og unge-udvalget. Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for

den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden.

Hvornår er der tale om overvåget

samvær?

I følge servicelovens § 57, stk. 3 kan Børn

og unge-udvalget når det findes nødvendigt af hensyn til barnet

eller den unges sundhed eller udvikling for en bestemt periode træffe

afgørelse om, at samvær kun må foregå under

tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. De materielle

betingelser for at kunne træffe en afgørelse om overvåget

samvær er således ikke ændret.

Når kommunen finder det nødvendigt af hensyn

til barnet eller den unge, at der er en repræsentant udpeget af

kommunen til stede under samværet skal dette forelægges

Børn og unge-udvalget. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt

denne nødvendighed foreligger eller om formålet kan nås

med mindre indgribende foranstaltninger f.eks. stedlig regulering som

vilkår for samværet. En kommune kan ikke aftale med

forældrene, at et samvær skal være overvåget.

I bistandsloven og serviceloven skelnes der mellem

overvåget samvær og vilkår for samvær Kommunens

adgang til at regulere samværets praktiske afvikling har til hensigt at

tilgodese barnet eller den unge, og det præciseres i bestemmelsen i §

57, stk. 2, at der ved afgørelsen skal lægges særlig

vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med

anbringelsen.1

I SM O-58-98 fandt Ankestyrelsen, at en kommunes

afgørelse om fastsættelse af vilkår for samværet,

ikke kunne sidestilles med overvåget samvær, hvorfor der ikke

skulle træffes afgørelse efter reglerne herom, Af sagen fremgik

det, at kommunen alene havde bestemt, at samværet skulle foregå i

plejefamilien, og at plejemor regulerede sin direkte tilstedeværelse

ved det fastsatte samvær mellem moderen og hendes søn, i

overensstemmelse med moderens ønsker og barnets aktuelle behov.

Ankestyrelsen har ophævet afgørelser om

overvåget samvær, hvor styrelsen ikke har fundet det

nødvendigt, at der var en 3. person til stede under samværet, og

hvor formålet har kunnet opnås med mindre indgribende

forholdsregler såsom stedlig regulering af samværet.

Der har været tale om situationer, hvor barnets

tryghed i samværet blev tilgodeset tilstrækkeligt med den

stedlige tilrettelæggelse af samværet, herunder at moderen var

indstillet på at søge råd og vejledning og indstillet

på, at samværet skulle foregå på institution.

Samvær og kontakt mindre end en gang om

måneden = afbrydelse af forbindelsen

Før 1. juli 1998 blev enhver beslutning, som

medførte, at samvær kun måtte finde sted mindre end

en gang om måneden sidestillet med en beslutning om at afbryde

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge.

I servicelovens § 57, stk. 2, 3. pkt. er det fastsat, at

der ikke efter 1. pkt. kan træffes afgørelser, der

medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted

mindre end en gang om måneden (kalendermåned). En

afgørelse, som medfører, at samvær og kontakt kun

må finde sted mindre end en gang hver måned, vil være at

betragte som en afgørelse om afbrydelse af forbindelsen mellem

forældrene og barnet eller den unge og skal behandles efter reglerne

herom, jf. § 57, stk. 3. Det vil sige, at selvom der er samvær mindst

en gang om måneden, er der tale om afbrydelse af forbindelsen, hvis

andre former for kontakt begrænses til mindre end en gang om

måneden f. eks. telefon- og brevkontakt, og sagen skal forelægges

for Børn og unge-udvalget med iagttagelse af de samme retsgarantier

som nævnt ved overvåget samvær.

Ankestyrelsen har endnu ikke haft lejlighed til at tage

stilling til spørgsmål om afbrydelse af samvær og kontakt,

hvor der var tale om andre former for kontakt end samvær.

Afbrydelse af forbindelsen mellem forældre og barnet

eller den unge angår som udgangspunkt forældrenes kontakt til

barnet eller den unge. Afgørelsen bør ikke automatisk

medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve

til forældrene, da barnet uanset den skadelige virkning, som den

gensidige kontakt medfører, kan have et væsentligt behov for at

meddele sig til forældrene såvel positivt som negativt om

situationen. En afskæring heraf bør kun ske, hvis den ensidige

kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.

Ankestyrelsen har i en principiel sag udtalt, at der ikke

eksisterer en generel nedre grænse for, hvornår kontakt mellem

forældre er et samvær i bistandslovens forstand. Ankestyrelsen

fandt, at det altid må bero på en konkret vurdering af

forældrenes og børnenes forhold, hvornår et samvær

er så beskedent, at der i realiteten er tale om afbrydelse af

forbindelsen.2

Ankestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om at

afbryde samværet mellem forældrene og et barn på 12

år for en periode på 1 år. Barnet havde været anbragt

uden for hjemmet, siden det var 3 år, og samværet, der tidligere

havde været overvåget, havde allerede været afbrudt i 1

år. Ankestyrelsen lagde vægt på beskrivelserne af de

overvågede samvær, der var belastende for barnet, at

forældrene fortsat ikke accepterede barnets ophold i plejefamilien, og

at barnet havde særlig behov for stabilitet og tryghed (SM 0-60-98).

Sagen er efterfølgende blevet stadfæstet af landsretten.

Samvær og kontakt med andre end

forældrene

Det er almindeligt accepteret, at det er vigtigt for et

barn eller en ung at fastholde relationerne til det hidtidige nære

miljø. Dette omfatter langt flere personer end forældrene.

Bedsteforældre, andre nære pårørende, naboer og

andre personer i barnets eller den unges dagligdag kan have tætte

relationer til barnet eller den unge, som det kan være af betydning at

opretholde under anbringelsen uden for hjemmet.

Kommunen skal under hensyn til formålet med

anbringelsen sørge for, at barnets eller den unges forbindelse med

andre nærtstående end forældrene holdes vedlige i

det omfang, det findes at være til gavn for barnet eller den unge.

Kommunen skal derfor være opmærksom på barnets eller den

unges egne ønsker om kontakt med andre end forældrene.

Forud for ændringer i bistandslovens regler om

anbringelse uden for hjemmet pr. 1. januar 1993 - herunder nye regler om

samvær og begrænsning i samværet, blev det i

"Graversen-udvalget" drøftet, hvorvidt der burde være en

egentlig lovhjemlet ret til samvær for andre end forældrene.

Udvalget var af den opfattelse, at denne ret alene kunne tillægges

forældrene.

Barnets eller den unges kontakt med andre end

forældrene er blandt de spørgsmål, der under en

anbringelse vil være nærliggende af drøfte med indeha

veren af forældremyndigheden. Kommunen må for

at undgå konfliktsituationer, der kan skade barnet eller den unge,

være opmærksom på tilkendegivelserne fra indehaveren af

forældremyndigheden med hensyn til barnets eller den unges forbindelse

med andre nære pårørende m.v.

Kommunens adgang efter § 55, stk. 1 til at træffe

afgørelser om barnets eller den unges forhold under anbringelsen

omfatter også spørgsmålet om samvær og kontakt med

andre end forældrene. Dette gælder såvel de tilfælde,

hvor kommunen - af hensyn til formålet med anbringelsen - mod

forældremyndighedens indehavers ønske træffer

afgørelse om, at en kontakt mellem barnet eller den unge og en

nærtstående skal opretholdes som i de tilfælde, hvor der

træffes afgørelse om at begrænse eller afbryde en kontakt,

som forældremyndighedens indehaver ønsker. En afbrydelse af

forbindelsen mellem en nærtstående og barnet eller den unge

bør som udgangspunkt ikke medføre, at barnet eller den unge

afskæres fra at

sende breve til nærtstående. Barnet eller den

unge kan - uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt

medfører - have et væsentligt behov for at sende en hilsen til

nærtstående.

Ankestyrelsen har i en principiel afgørelse gjort

opmærksom på, at moderens ønske om andres

tilstedeværelse under moderens samvær med børnene

henhører under kommunens adgang til at træffe afgørelse

om barnets eller den unges forhold under anbringelsen, jf. bistandslovens §

66 d, stk. 1, 2. pkt.(nu servicelovens § 55). En sådan afgørelse

kan af forældremyndighedens indehaver indbringes for det sociale

nævn.

Officielle noter

1 Om regler

for samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er

anbragt uden for hjemmet: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2/1995.

2 Om

kommentarer til SM O-59-98 henvises til Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1998.

Ankestyrelsen har behandlet 2 principielle sager til afklaring af, hvorvidt

der kan antages at eksistere en generel nedre grænse for, hvornår

et samvær er et samvær i lovens forstand og ikke en

samværsafbrydelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter