Nyt fra Ankestyrelsen - servicelovens regler om samvær og kontakt, herunder overvåget samvær - af specialkonsulent Birgitte Randbøll - lov om social service § 57
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - servicelovens regler
om samvær og kontakt, herunder overvåget samvær - af
specialkonsulent Birgitte Randbøll - lov om social service § 57
Ved servicelovens ikrafttræden er der kun sket
få ændringer i reglerne vedrørende særlig
støtte til børn og unge. I reglerne om samvær og kontakt
er kompetencen til at træffe afgørelse om overvåget
samvær alene Børn og unge-udvalgets, i modsætning til
tidligere, hvor en afgørelse om overvåget samvær indtil 3
måneder skulle træffes af kommunalbestyrelsen.
Endvidere er der givet adgang til at træffe
foreløbig afgørelse vedrørende overvåget
samvær, jf. servicelovens § 57, stk. 4. Tidligere har der kun kunnet
træffes foreløbig afgørelse vedrørende
samvær og kontakt ved afbrydelse af forbindelsen og anonymisering af
anbringelsesstedet.
Fra lovgivers side betragtes overvåget samvær
som et uhyre stort indgreb i forældres ret til at være sammen med
deres barn, da udgangspunktet i servicelovens § 57, stk. 1 er, at
forældre og barnet eller den unge har ret til samvær og
kontakt ved barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, og at
kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og
barnet og den unge holdes ved lige. Denne ret omfatter både en ret til
at besøge barnet eller den unge og en ret til, at barnet eller den
unge kan besøge forældrene. Ret til kontakt omfatter også
brev- og telefonkontakt.
Lovgiver har således fundet, at afgørelser om
overvåget samvær er så indgribende, at afgørelser
herom, skal træffes under iagttagelse af de særlige
retsgarantier, som knytter sig til behandlingen i Børn og
Læs alt
unge-udvalget. Kommunen skal derfor tilbyde forældremyndighedens
indehaver gratis advokatbistand, gøre forældremyndigheden
bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten
til at udtale sig om sagen, forinden der træffes afgørelse i
Børn og unge-udvalget. Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for
den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden.
Hvornår er der tale om overvåget
samvær?
I følge servicelovens § 57, stk. 3 kan Børn
og unge-udvalget når det findes nødvendigt af hensyn til barnet
eller den unges sundhed eller udvikling for en bestemt periode træffe
afgørelse om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. De materielle
betingelser for at kunne træffe en afgørelse om overvåget
samvær er således ikke ændret.
Når kommunen finder det nødvendigt af hensyn
til barnet eller den unge, at der er en repræsentant udpeget af
kommunen til stede under samværet skal dette forelægges
Børn og unge-udvalget. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt
denne nødvendighed foreligger eller om formålet kan nås
med mindre indgribende foranstaltninger f.eks. stedlig regulering som
vilkår for samværet. En kommune kan ikke aftale med
forældrene, at et samvær skal være overvåget.
I bistandsloven og serviceloven skelnes der mellem
overvåget samvær og vilkår for samvær Kommunens
adgang til at regulere samværets praktiske afvikling har til hensigt at
tilgodese barnet eller den unge, og det præciseres i bestemmelsen i §
57, stk. 2, at der ved afgørelsen skal lægges særlig
vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med
anbringelsen.1
I SM O-58-98 fandt Ankestyrelsen, at en kommunes
afgørelse om fastsættelse af vilkår for samværet,
ikke kunne sidestilles med overvåget samvær, hvorfor der ikke
skulle træffes afgørelse efter reglerne herom, Af sagen fremgik
det, at kommunen alene havde bestemt, at samværet skulle foregå i
plejefamilien, og at plejemor regulerede sin direkte tilstedeværelse
ved det fastsatte samvær mellem moderen og hendes søn, i
overensstemmelse med moderens ønsker og barnets aktuelle behov.
Ankestyrelsen har ophævet afgørelser om
overvåget samvær, hvor styrelsen ikke har fundet det
nødvendigt, at der var en 3. person til stede under samværet, og
hvor formålet har kunnet opnås med mindre indgribende
forholdsregler såsom stedlig regulering af samværet.
Der har været tale om situationer, hvor barnets
tryghed i samværet blev tilgodeset tilstrækkeligt med den
stedlige tilrettelæggelse af samværet, herunder at moderen var
indstillet på at søge råd og vejledning og indstillet
på, at samværet skulle foregå på institution.
Samvær og kontakt mindre end en gang om
måneden = afbrydelse af forbindelsen
Før 1. juli 1998 blev enhver beslutning, som
medførte, at samvær kun måtte finde sted mindre end
en gang om måneden sidestillet med en beslutning om at afbryde
forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge.
I servicelovens § 57, stk. 2, 3. pkt. er det fastsat, at
der ikke efter 1. pkt. kan træffes afgørelser, der
medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted
mindre end en gang om måneden (kalendermåned). En
afgørelse, som medfører, at samvær og kontakt kun
må finde sted mindre end en gang hver måned, vil være at
betragte som en afgørelse om afbrydelse af forbindelsen mellem
forældrene og barnet eller den unge og skal behandles efter reglerne
herom, jf. § 57, stk. 3. Det vil sige, at selvom der er samvær mindst
en gang om måneden, er der tale om afbrydelse af forbindelsen, hvis
andre former for kontakt begrænses til mindre end en gang om
måneden f. eks. telefon- og brevkontakt, og sagen skal forelægges
for Børn og unge-udvalget med iagttagelse af de samme retsgarantier
som nævnt ved overvåget samvær.
Ankestyrelsen har endnu ikke haft lejlighed til at tage
stilling til spørgsmål om afbrydelse af samvær og kontakt,
hvor der var tale om andre former for kontakt end samvær.
Afbrydelse af forbindelsen mellem forældre og barnet
eller den unge angår som udgangspunkt forældrenes kontakt til
barnet eller den unge. Afgørelsen bør ikke automatisk
medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve
til forældrene, da barnet uanset den skadelige virkning, som den
gensidige kontakt medfører, kan have et væsentligt behov for at
meddele sig til forældrene såvel positivt som negativt om
situationen. En afskæring heraf bør kun ske, hvis den ensidige
kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.
Ankestyrelsen har i en principiel sag udtalt, at der ikke
eksisterer en generel nedre grænse for, hvornår kontakt mellem
forældre er et samvær i bistandslovens forstand. Ankestyrelsen
fandt, at det altid må bero på en konkret vurdering af
forældrenes og børnenes forhold, hvornår et samvær
er så beskedent, at der i realiteten er tale om afbrydelse af
forbindelsen.2
Ankestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om at
afbryde samværet mellem forældrene og et barn på 12
år for en periode på 1 år. Barnet havde været anbragt
uden for hjemmet, siden det var 3 år, og samværet, der tidligere
havde været overvåget, havde allerede været afbrudt i 1
år. Ankestyrelsen lagde vægt på beskrivelserne af de
overvågede samvær, der var belastende for barnet, at
forældrene fortsat ikke accepterede barnets ophold i plejefamilien, og
at barnet havde særlig behov for stabilitet og tryghed (SM 0-60-98).
Sagen er efterfølgende blevet stadfæstet af landsretten.
Samvær og kontakt med andre end
forældrene
Det er almindeligt accepteret, at det er vigtigt for et
barn eller en ung at fastholde relationerne til det hidtidige nære
miljø. Dette omfatter langt flere personer end forældrene.
Bedsteforældre, andre nære pårørende, naboer og
andre personer i barnets eller den unges dagligdag kan have tætte
relationer til barnet eller den unge, som det kan være af betydning at
opretholde under anbringelsen uden for hjemmet.
Kommunen skal under hensyn til formålet med
anbringelsen sørge for, at barnets eller den unges forbindelse med
andre nærtstående end forældrene holdes vedlige i
det omfang, det findes at være til gavn for barnet eller den unge.
Kommunen skal derfor være opmærksom på barnets eller den
unges egne ønsker om kontakt med andre end forældrene.
Forud for ændringer i bistandslovens regler om
anbringelse uden for hjemmet pr. 1. januar 1993 - herunder nye regler om
samvær og begrænsning i samværet, blev det i
"Graversen-udvalget" drøftet, hvorvidt der burde være en
egentlig lovhjemlet ret til samvær for andre end forældrene.
Udvalget var af den opfattelse, at denne ret alene kunne tillægges
forældrene.
Barnets eller den unges kontakt med andre end
forældrene er blandt de spørgsmål, der under en
anbringelse vil være nærliggende af drøfte med indeha
veren af forældremyndigheden. Kommunen må for
at undgå konfliktsituationer, der kan skade barnet eller den unge,
være opmærksom på tilkendegivelserne fra indehaveren af
forældremyndigheden med hensyn til barnets eller den unges forbindelse
med andre nære pårørende m.v.
Kommunens adgang efter § 55, stk. 1 til at træffe
afgørelser om barnets eller den unges forhold under anbringelsen
omfatter også spørgsmålet om samvær og kontakt med
andre end forældrene. Dette gælder såvel de tilfælde,
hvor kommunen - af hensyn til formålet med anbringelsen - mod
forældremyndighedens indehavers ønske træffer
afgørelse om, at en kontakt mellem barnet eller den unge og en
nærtstående skal opretholdes som i de tilfælde, hvor der
træffes afgørelse om at begrænse eller afbryde en kontakt,
som forældremyndighedens indehaver ønsker. En afbrydelse af
forbindelsen mellem en nærtstående og barnet eller den unge
bør som udgangspunkt ikke medføre, at barnet eller den unge
afskæres fra at
sende breve til nærtstående. Barnet eller den
unge kan - uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt
medfører - have et væsentligt behov for at sende en hilsen til
nærtstående.
Ankestyrelsen har i en principiel afgørelse gjort
opmærksom på, at moderens ønske om andres
tilstedeværelse under moderens samvær med børnene
henhører under kommunens adgang til at træffe afgørelse
om barnets eller den unges forhold under anbringelsen, jf. bistandslovens §
66 d, stk. 1, 2. pkt.(nu servicelovens § 55). En sådan afgørelse
kan af forældremyndighedens indehaver indbringes for det sociale
nævn.
Officielle noter
1 Om regler
for samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er
anbragt uden for hjemmet: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2/1995.
2 Om
kommentarer til SM O-59-98 henvises til Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1998.
Ankestyrelsen har behandlet 2 principielle sager til afklaring af, hvorvidt
der kan antages at eksistere en generel nedre grænse for, hvornår
et samvær er et samvær i lovens forstand og ikke en
samværsafbrydelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen om overvåget samvær SM C-30-01 af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 29. august 2001
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen om overvåget samvær SM C-30-01 af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 6. september 2004
- Ankestyrelsens principmeddelelse 76-19 om børn og unge-udvalget - foreløbige afgørelser - godkendelse inden 7 dage - skriftlig meddelelse inden 24 timer - formandens habilitet Retsinformation · 21. november 2019
- Ankestyrelsens principmeddelelse 8-20 om overvåget samvær - kompetence - børn og unge-udvalget Retsinformation · 9. april 2020
- Ankestyrelsens principmeddelelse 2-21 om samvær - anbragt barn eller ung - vilkår - stedlig regulering - formålet med anbringelsen - kommunens kompetence Retsinformation · 20. januar 2021
- Ankestyrelsens principafgørelse C-19-02 om forældremyndighed - biologisk forælder - regulering af samvær og kontakt - klageadgang - kompetence - partsstatus Retsinformation · 10. juli 2013