Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-97

KEN nr 9011 af 04/11/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-97

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ude og

Hjemme nr. 33 af 11. august 2004, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklen bar overskriften ”

[K]

og [A] mistede mand og far i flystyrt: [B] BOR I VORES HJERTER

”. I en

underrubrik hed det:

”Kun godt et år efter at [K] og [B] havde givet hinanden deres

ja i kirken, blev de revet fra hinanden for evigt. Sammen med tre andre unge

mænd, der var ude for at fejre polterabend, mistede den 30-årige pilot livet,

da hans fly styrtede i Køge Bugt.”

Artiklen havde følgende ordlyd:

”Aftensolen stod som en blodrød ildkugle mod vest og kastede

lange skygger ned over stranden, da en ung kvinde knælede ned i sandet foran

de

mange blomster og blafrende fyrfadslys.

I den begyndende aftenskumring lagde hun i dyb fortvivlelse

endnu en buket sammen med en sidste hilsen til sin elskede. Mens tårerne

stille

trillede ned ad hendes kinder, sendte hun et opgivende blik ud over vandet,

inden hun med et dybt suk rejste sig og tog imod sine venners trøstende

omfavnelse.

”Til vores højtelskede far. Vi er hos dig for altid. Du bor i

vores hjerter og er i vores tanker. Savnet og evigt elsket. Du var vores

stjerneskud. Din elskede datter og kone”, står der i hendes brev.

Et brev, der beskriver kærligheden mellem to unge mennesker, men

også den afmagt og sorg som [K] i denne tid må føle, efter hun mistede sin

Læs alt

mand, [B], i en voldsom flyulykke i Køge Bugt ud for Solrød Strand.

Parrets et-årige datter, [A], er for lille til at forstå ret

meget af det hele. Heller ikke hvorfor hun aldrig mere skal opleve sin fars

glade

smil, når han tager hende på armen for at give hende et kærligt knus.

[B] var pilot i et lille propelfly, der fredag ved middagstid

lettede fra lufthavnen i Tune med tre andre unge mænd om bord.

En halv time senere endte de fire deres liv på bunden af Køge

Bugt, da flyet for øjnene af flere hundrede chokerede badegæster styrtede i

vandet kun

200 meter

fra stranden.

Vild med at flyve

Den skæbnesvangre flyvning var arrangeret af [B]s eget firma,

rundflyvning.dk, der arbejder sammen med Copenhagen, Air Taxi. De tre dræbte

passagerer på henholdsvis 32, 38, og 39 år var alle fra København og havde

betalt for en times rundflyvning i forbindelse med en polterabend.

[B] havde flere års flyveerfaring og var i besiddelse af

erhvervscertifikat, som er nødvendigt, når man flyver mod betaling. Den

30-årige sjællænder havde været bidt af en gal flyver siden barndommen og

elskede sit arbejde.

Men selv om flyvningen betød meget for ham, var der dog ting,

der var vigtigere. Familien kom i første række. Det meste af sin fritid

brugte [B]

sammen med [K] og [A], der blev født kort efter, at hendes forældre i fjor

flyttede i hus på [vejnavn] i Dragstrup syd for Roskilde.

Oprindelig boede parret i København, men på grund af [B]s arbejde

som pilot for et stort dansk møbelfirma med fabrik i Letland, var det

nødvendigt at bo tættere på lufthavnen i Tune nær Roskilde. [B] skulle nemlig

være klar til at rykke ud med en times varsel, når der var brug for et fly.

Inden indflytningen havde [K] og [B] givet hinanden deres ja i

kirken, og det lille gule hus skulle være base for den kommende børnefamilies

lykke.

[B] var kendt blandt både familie, venner og naboer som en

utrolig hjælpsom sjæl. Da hans nabo i nummer 62 for nylig blev ramt af en

blodprop,

var [B] den første til at hjælpe.

- [B] var alle tiders fyr. Vi havde mange gode samtaler over

hækken, og da jeg blev syg, vidste han ikke alt det gode, han kunne gøre for

mig. Jeg tænker hele tiden på hans kone og lille datter. De må have det

forfærdeligt,

siger Bendt Ejvind Kristensen.

Men livet går videre. Også ved Solrød Strand. Dagen efter

tragedien var den solbeskinnede strand atter legeplads for hundreder af

sorgløse badegæster, der med smil på læben kastede sig ud i de svalende

bølger.

En dyb kontrast til det smertelige tomrum, som de fire unge mænds død har

efterladt

i deres familiers hjerter.”

Artiklen var ledsaget af en række billeder fra ulykkesstedet ved

Solrød Strand. Et af billederne var en gengivelse af [K]’ afskedsbrev

til sin

afdøde mand, hvortil der var knyttet teksten ”[K]s sidste hilsen til sin

elskede

mand udtrykker hendes grænseløse sorg”.

Endvidere var artiklen ledsaget af et bryllupsbillede samt

billeder, der viste afdøde med sin datter på skulderen og afdøde i

pilotuniform

foran sit hjem.

[K], som er enke efter [B], har anført, at Ude og Hjemme har

anvendt hendes private fotos uden hendes tilladelse. Billederne var vedlagt

et

afskedsbrev, som hun havde lagt i sandet på stranden. Brevet var åbent, men

for

at se billederne skulle man flytte nogle lys og tage brevet op. Brevet og

billederne var kun ment for hendes afdøde ægtefælle. Der er stor forskel på,

om

private billeder bringes i fuld offentlighed i et blad, eller om de blot

ligger

på et mindested. Ude og Hjemme har handlet i strid med god presseskik ved at

tage brevet op fra sandet og affotografere dette og billederne.

Hun har videre anført, at bladet har skrevet hendes historie –

som bladet ser den – uden tilladelse fra hende.

[K] har videre klaget over, at hendes og hendes datters fulde

navn og adresse er anført i artiklen, og at afdødes navn er nævnt i artiklen

trods nedlagt navneforbud. Bladet har herved handlet i strid med reglerne for

god presseskik, idet det heraf fremgår, at medierne bør vise hensyn til ofre

for ulykker og deres familier.

[K] har yderligere anført, at flere af artiklens oplysninger er

ukorrekte, og bladet har derfor digtet for at få tingene til at hænge sammen.

Således som artiklen er sat op, kunne læserne tro, at hun – hvilket ikke

er

tilfældet – havde udtalt sig til bladet om hendes og afdødes samliv.

Bladet kan

ikke have kendskab til hendes sorg, eller til hvad hun i øvrigt føler.

[K] har bestridt bladets anførsel om, at hovedtemaet for

artiklen var en beskrivelse af afviklingen af polterabender, idet

polterabenden

alene nævnes én gang i artiklen.

Ude og Hjemme har oplyst, at artiklen blev bragt som led i en artikelserie

om, hvor tragisk og vanvittigt polterabender kan udvikle sig.

Ude og Hjemme har anført, at det er en klassisk og traditionel

form for journalistik at indsamle materiale, herunder billeder, der er

henlagt

på et offentlig tilgængeligt sted. I princippet er der ikke forskel på, om

billederne offentliggøres i Ude og Hjemme eller på den strand, hvor ulykken

blev fulgt af mange mennesker. Hvis [K] ikke ville have haft billederne

gengivet, skulle hun have ladet dem forblive i det private rum. Billederne lå

frit tilgængeligt og blev affotograferet på stedet, og bladets reportere har

hverken rørt eller flyttet billederne.

Ude og Hjemme har videre bestridt, at der skulle være nedlagt

navneforbud i sagen, og bladet havde derfor ikke betænkeligheder ved at nævne

afdødes navn. Det fremgik i øvrigt i mange andre medier, hvem afdøde var, og

hvilket firma han kom fra.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler

for god presseskik er udtryk for en afvejning mellem hensynet til individets

krav

på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred på den ene side

og på den anden side mediernes adgang til at indsamle oplysninger og

offentliggøre

disse. I reglerne hedder det blandt andet, at ofre for ulykker skal vises det

størst mulige hensyn, og det samme gælder pårørende til de implicerede. Ved

indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og

takt.

Pressenævnet har ikke fået fremlagt dokumentation for, at der

skulle være nedlagt forbud mod at bringe afdødes navn, men ville i øvrigt

heller ikke kunne tage stilling til, om et eventuel nedlagt navneforbud

skulle

være overtrådt. Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en

samfundsmæssig

interesse til, at medierne omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør

billeder i tilknytning hertil, forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv

er krænkende.

Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af, at Ude og

Hjemme omtalte flyulykken, herunder afdødes navn, ligesom nævnet ikke finder

grundlag for at udtale kritik af bladets omtale af, hvorledes ulykken må have

berørt afdødes enke.

Tre medlemmer –

Axel

Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig

– udtaler herefter:

Vi finder, at der ikke er en klar almen interesse, som begrunder,

at bladet i artiklen oplyste navn og adresse for [K] og hendes datter. Vi

finder, at Ude og Hjemme ved offentliggørelsen af deres navne og adressen har

tilsidesat god presseskik, og at nævnet af denne grund må udtale sin kritik.

Et medlem –

Bo Maltesen

– udtaler:

Jeg finder det – med baggrund i nævnets bemærkninger om den

samfundsmæssige interesse i omtalen af ulykken – ikke i strid med god

presseskik at nævne den dræbte pilots hustru ved navn, da oplysningen i sig

selv ikke kan være krænkende og medføre gener for hustruen. Derimod kan det

medføre gener for familien at oplyse datterens navn og familiens præcise

adresse, og jeg er derfor enig i, at Ude og Hjemme har handlet i strid med

god

presseskik ved offentliggørelsen af disse oplysninger, og at nævnet må udtale

sin kritik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet for så vidt angår

offentliggørelsen af navnet på den afdøde pilots hustru, og Pressenævnet

udtaler

sin kritik på dette punkt.

Samtlige medlemmer udtaler herefter:

Billederne i artiklen er alene anvendt som led i beskrivelsen af

ulykken og af de personer, hvis liv er blevet berørt af ulykken. Herefter og

da

billederne i sig selv ikke har et krænkende indhold, finder nævnet ikke

grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af

billederne, der lå frit tilgængelige på stranden.

Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at

vurdere rigtigheden af oplysningerne i artiklen. Nævnet bemærker imidlertid,

at

det i artiklen ikke fremstår, som om [K] har udtalt sig til Ude og Hjemme.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre

følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Ude og Hjemme bragte i nr.

33, den 11. august 2004, en artikel om en flyulykke ved Solrød Strand,

hvorved

blandt andet piloten, [B], omkom. I artiklen blev blandt andet nævnt navnene

på

den afdødes pilots ægtefælle og datter, ligesom deres privatadresse blev

oplyst.

[K], der er enke efter

afdøde, har klaget til Pressenævnet, idet hun mener, at Ude og Hjemme har

tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets

opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne

omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil,

forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv er krænkende.

Tre medlemmer –

Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole

Askvig

– udtaler herefter:

Vi finder, at der ikke er

en klar almen interesse, som begrunder, at bladet i artiklen oplyste navn og

adresse for [K] og hendes datter. Vi finder, at Ude og Hjemme ved

offentliggørelsen

af deres navne og adressen har tilsidesat god presseskik, og at nævnet af

denne

grund må udtale sin kritik.

Et medlem –

Bo Maltesen

– udtaler:

Jeg finder det – med

baggrund i nævnets bemærkninger om den samfundsmæssige interesse i omtalen af

ulykken – ikke i strid med god presseskik at nævne den dræbte pilots

hustru ved

navn, da oplysningen i sig selv ikke kan være krænkende og medføre gener for

hustruen. Derimod kan det medføre gener for familien at oplyse datterens navn

og familiens præcise adresse, og jeg er derfor enig i, at Ude og Hjemme har

handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af disse

oplysninger,

og at nævnet må udtale sin kritik.

Der afsiges kendelse efter

stemmeflertallet for så vidt angår offentliggørelsen af navnet på den afdøde

pilots hustru, og Pressenævnet udtaler sin kritik på dette punkt.

København den 4. november 2004

Axel Kierkegaard, Bo

Maltesen,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.”

Afgjort den 4. november 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter