Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-9
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-9
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i
JydskeVestkysten den 28. december 2003, idet hun mener, at god presseskik er
tilsidesat. Hun har endvidere klaget over, at bladet har bragt et
ufyldestgørende genmæle.
I en forsiderubrik med overskriften ”
Havebog med lånte fjer
” den 28. november 2003 hed det:
”Fire haveejere har sammen dannet et forlag, der har udgivet den
enes bog om stauden storkenæb. En imponerende indsats, men savnet af en
professionel
hånd her og der kan ikke skjules.”
Artiklen i bladet bar overskriften ”
Havebog fra Vemb og hvem ved hvor
” og underrubrikken ”ANMELDELSE:
En haveejer i Gørding ved Nissum Fjord har skrevet en bog om staudeslægten
storkenæb og udsendt den på eget forlag. Bogen bygger på forfatterens
begejstring, men søger at give sig ud for mere, end den er”.
I artiklen hed det:
”Uden for landsbyen Gørding ved Vemb mellem Holstebro og Nissum
Fjord bor [K]. Som tusindvis af andre danske haveejere er hun faldet for den
slægt af stauder, der hedder Geranium og på dansk kaldes storkenæb.
Biologilæreren
[K] har altid drømt om at skrive en bog, og nu har hun gjort det. Den handler
om denne planteslægt, som har betaget hende, og bogen har fået titlen
”Storkenæb,
bogen om geranium”.
Det har været en lang og vanskelig fødsel. Et stykke tid
arbejdede forfatteren sammen med et forlag – hvilket oplyses ikke –
Læs alt
om
projektet, men parterne skiltes efter uenighed. I stedet har forfatteren
udsendt bogen på et forlag, der er stiftet til formålet, sammen med to
lidelsesfæller.
Den fulde sandhed
Den er ikke den første havebog, skrevet af en begejstret
haveejer, og bliver næppe heller den sidste. Fælles for de fleste af slagsen
er, at de bygger på en meget begrænset erfaring, som regel én haveejers
iagttagelse i én have i en periode. Fælles er også, at disse begrænsede
subjektive indtryk viderebringes som den hele og fulde sandhed om det
pågældende emne, som om der forelå en fagbog
Det sidste gælder i høj grad [K]s bog om storkenæb. Undertitlen
Bogen om geranium foregiver, at dette er bogen, værket – sandheden. Det
er det
måske også, men det er ikke til at vide. De personlige iagttagelser er
suppleret med oplysninger, som åbenlyst er hentet andre steder, fra andre
bøger
eller måske fra internettet, men forfatteren undlader omhyggeligt at
fortælle,
hvad der er egne oplevelser, hvad der er lånt, og hvor det er lånt. Dermed er
læseren afskåret fra at vurdere soliditeten i bogens oplysninger. Desuden har
det altid været god praksis ved lån fra andre kilder, at man tydeligt gør
opmærksom på sine kilder – ellers kan genbruget nemt komme til at stå i
et
kedeligt lys.
Begrænsninger
[K] har iagttaget, at geranier tilsyneladende trives lige så
godt hos hende, et par stenkast fra Nissum Fjord, som i den fede østjyske
muld
– altså, lyder udgangspunktet; kan de gro overalt, og alt hvad hun har
iagttaget og fundet hist og pist, gælder generelt. Det er dog en sandhed med
væsentlige modifikationer. Landskabsarkitekt Jane Schul nævner i sin bog
Hvilken plante hvor, Politikens Forlag 2001, generelt geranier som velegnede
til kalkholdig jord, mens Geranium sanguineum, blodrød storkenæb, som den
eneste art anbefales til tørre og sandede jorde. Jeg skal ikke kunne sige,
hvem
der har ret, men jeg ved, hvor jeg ville lægge mit lod: Jane Schuls bog
bygger
på mange års arbejde med planter, hun har en faglig baggrund og en bred
erfaring. [K]s bog bygger hovedsageligt på nogle års iagttagelser, næppe
registrerer, på én lokalitet langt ude mod vest.
Kilderne til det, [K] har skrevet af, skal muligvis findes i den
såkaldte litteraturliste bag i bogen, men det fremgår ikke, om denne er en
kildefortegnelse eller forslag til, hvor interesserede kan læse videre.
Der er masser af billeder i bogen. Nogle er fremragende, andre
er amatørbilleder, som fint kunne undværes. Fotografens navn står under nogle
af billederne, men det er de færreste og generelt ikke de bedste. Så melder
spørgsmålet sig igen: Hvor har [K] dem fra? Skik og brug og gældende lov om
ophavsret tilsiger, at fotografens navn er nævnt, enten under billedet eller
i
en fotoliste med sidehenvisninger. Men en sådan findes heller ikke.
Blandt illustrationerne er gode, flotte tavler, blandt andet
over bladformer og -farver samt flere sortsoversigter. Det er den slags
iøjnefaldende og informative illustrationer, som ellers kun ses i fortrinsvis
britiske haveblade- og bøger. Her er de – men hvor kommer de fra? I
litteraturlisten bag i bogen er anført fem internetadresser i et afsnit, der
hedder fotos. Måske er bogens billeder hentet her, men det er næppe
tilstrækkelig
kildeangivelse i ophavsretslig forstand. Og et hurtigt tjek af disse kilder
viser stor usikkerhed om blandt andet sortsnavne, idet åbenlyst forskellige
planter kan findes under samme sortsnavn. Så hvis disse internetsider er
kilde
til bogen, er meget tabt.
Fint skal det være
I en adresseliste bag i bogen er anført to danske planteskoler,
men fire engelske, to hollandske og to tyske. Men de to største danske
staudeplanteskoler har ikke fundet plads, selv om den ene, Majlands Stauder i
Sdr. Omme ifølge sit 2002-katalog producerer 40 arter og sorter. Det rækker
dog
for de fleste haveejere. Dertil kommer, at bogen er udsendt uden kolofon og
dermed uden ISBN-nummer, som ellers er noget nær lovpligtigt, og at hvert
andet
opslag i bogens begyndelse er blanke sider. Så nok er det en gribende
historie,
at de tre geranium-entusiaster har udgivet en bog, når nu ingen andre ville,
men man savner en professionel hånd her og der.”
Ved brev af 11. januar 2004 anmodede [K] JydskeVestkysten om at
bringe følgende genmæle:
”GENMÆLE
I JydskeVestkysten søndag den 28. december 2003 bragtes en
anmeldelse af [K]s bog ”Storkenæb – bogen om Geranium”. I
artiklen oplyses, at
forfatteren ikke har ophavsretten til bogens fotos og tekst. Endvidere nævnes
det, at bogen er udgivet uden ISBN-nummer.
Over for disse oplysninger meddeles det, at langt hovedparten af
bogens fotos er taget af forfatteren selv, og hvor der er brugt andres fotos,
er dette anført ved hvert enkelte billede. Hvor der forekommer citater fra
anden litteratur, er dette ligeledes tydeligt angivet i teksten. Bogen er med
ISBN-nummeret 87-989732-0-7.
[K], forfatter og fotograf.”
Ved brev af 16. januar 2004 afviste JydskeVestkysten at bringe [K]s
genmæle og meddelte samtidig, at man samme dag ville bringe en redaktionel
rettelse i forhold til de faktuelle fejl i anmeldelsen, som man ikke bestred.
Samme dag bragte JydskeVestkysten følgende:
”
RETTELSE
I anmeldelsen af bogen ”Storkenæb. Bogen om Geranium”, i
JydskeVestkysten 28. december 2003, efterlyste anmelderen oplysning om, hvem
der havde taget bogens billeder. Det fremgår imidlertid af smudsomslagets
bagside, at billederne hovedsageligt er forfatterens, [K]s. Samme sted findes
også bogens ISBN-nummer, som også blev efterlyst i anmeldelsen. Der var
således
ikke grundlag for spekulationer om, hvor billederne kunne komme fra, og
JydskeVestkysten beklager derfor at have fremsat dem.”
[K] har vedrørende tilsidesættelse af god presseskik anført, at
anmelderen uden dokumentation har skrevet, at hun i bogen har bragt
oplysninger,
som ”åbenlyst er hentet andre steder fra, fra andre bøger eller måske
fra
internettet”. Endvidere er formuleringen ”Kilderne til det, [K] har
skrevet
af ” anvendt. Påstanden er krænkende og agtelsesforringende.
Litteraturlisten i
bogen dækker behovet for kildeangivelse i en bog som den foreliggende, og det
er da også en almindelig måde at gøre det på.
Hun har videre anført, at det i anmeldelsen mere end antydes, at
hun ikke har ophavsret til bogens fotos. Som begrundelse herfor har
anmelderen
angivet, at bogen ikke er forsynet med en fotoliste med sidehenvisninger.
Dette
er korrekt, men det oplyses såvel i bogens kolofon som i bagsideteksten, at
langt hovedparten af bogens fotos er hendes egne. Hvor der er bragt fotos af
andre fotografer, er disse nævnt i billedteksterne. Påstanden er krænkende og
agtelsesforringende. Det er heller ikke korrekt som anført i anmeldelsen, at
kilderne til bogens billeder kunne være nogle internetsider, som er anført i
bogens henvisningsafsnit. Udsagnet er egnet til at så tvivl om hendes
troværdighed
og faglige kompetence.
[K] har bestridt, at bogen er udsendt uden kolofon og
ISBN-nummer. Nummeret fremgår såvel af kolofonen som af bogens bagside, hvor
den er anført sammen med stregkoden. Det forhold, at anmelderen har fået et
fejlbehæftet eksemplar, kan ikke berettige ham til at skrive en anmeldelse,
der
er gennemsyret af urigtige påstande og udokumenterede antydninger. Enhver
seriøst arbejdende anmelder ville have rekvireret et nyt eksemplar eller i
det
mindste have kontaktet forlaget for at få en forklaring.
Det er ligeledes forkert, at hun har udgivet bogen, ”når nu
ingen andre ville”. Der foreligger en kontrakt med et andet forlag, men
den
blev forkastet af hende på grund af urimelige vilkår. Oplysningen, der er
uden
relevans for anmeldelsen, er agtelsesforringende og skadelig, idet den kun
tjener det formål at så tvivl om bogens kvalitet og hendes kvalifikationer.
Hun har videre anført, at anmelderen har anfægtet hendes faglige
baggrund uden af have det mindste kendskab til den, og ikke mindst på dette
punkt er anmeldelsen stærkt krænkende.
[K] har vedrørende genmæle anført, at rettelsen den 16. januar
2004 ikke er dækkende, idet bladet ikke forholder sig til anklagen om, at hun
skulle have skrevet af fra andre kilder uden at have angivet disse. Uanset at
der ikke i anmeldelsen ordret er angivet, at hun ikke har ophavsretten til
fotos og tekst, er hensigten med artiklen at fortælle, at hun uretmæssigt har
benyttet andres fotos og tekst. Det fremgår meget tydeligt af såvel artiklens
tone som ordlyd. Herudover står rettelsens placering og opsætning ikke i
rimeligt forhold til den fremtrædende opsætning af anmeldelsen. Rettelsen er
i
øvrigt først bragt otte dage efter, at redaktionen fik kendskab til fejlene.
JydskeVestkysten har anført, at [K] i bogen ikke har givet en
nøjagtig kildeangivelse til oplysningernes herkomst, som det må kræves, når
en
bog er tænkt som en fagbog. Oplysningernes herkomst er afgørende for bogens
troværdighed. Derfor er det relevant i en anmeldelse at påpege de manglende
muligheder for at verificere oplysningerne.
Bladet har videre anført, at anmeldereksemplaret var uden
kolofon, idet ni sider i bogens indledning var blanke. Bladet var derfor ikke
bekendt med oplysningen om bogens billeder i kolofonen. Man må som forfatter
og
forlægger stå inde for det produkt, man ønsker anmeldt. Anmelderen har dog
overset ISBN-koden på bogens bagside, og derfor er denne oplysning og
oplysningen om billedernes oprindelse korrigeret og beklaget i bladet den 16.
januar 2004. Bladet må fastholde formuleringen ”når nu ingen andre
ville” om
bogudgivelsen. [K] har selv nævnt, at hun forgæves har forsøgt at opnå en
aftale med et andet forlag.
Bladet har yderligere anført, at anmelderen ikke har anfægtet [K]s
faglige baggrund, men sat spørgsmål ved bogens faglighed. Det skyldes blandt
andet de manglende kildehenvisninger, forfatterens manglende uddannelse inden
for det felt, hun skriver om, og den kendsgerning, at hendes oplysninger, som
hun selv angiver som værende egnede til en fagbog, bygger på blandt andet
”praktiske
erfaringer” fra hendes egen have. Det må i en anmeldelse, der i sagens
natur er
subjektiv og kommenterende, være legitimt at anstille sådanne betragtninger.
Bladet har endelig om genmælet anført, at dette indeholdt
faktuelle fejl, og bladet kunne derfor ikke bringe det i den oprindelige
form.
Det er således ikke korrekt, at det i anmeldelsen er oplyst, at [K] ikke har
ophavsretten til bogens fotos og tekst, idet der i artiklen alene er rejst
spørgsmål omkring oprindelsen af billeder og dele af teksten. Bladet
fastholder, at en del af bogens tekst er hentet fra andre kilder, som ikke
tydeligt er angivet. Rettelsen beskæftiger sig derfor ikke med disse
oplysninger.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels
Grubbe, Lotte Mejlhede,
Lene Sarup
og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at udtalelserne i anmeldelsen om kilder må
forstås som anmelderens vurdering af, at bogen indeholder utilstrækkelig
kildeangivelse og ikke som en angivelse af, at forfatteren uretmæssigt har
benyttet andres tekst. Herefter, og idet en anmeldelse alene er udtryk for
anmelderens subjektive vurderinger, finder Pressenævnet ikke, at der er sket
en
tilsidesættelse af god presseskik.
JydskeVestkysten har imidlertid bragt en forkert oplysning om
ISBN-nummer og antydet, at bogens billeder ikke var taget af [K]. Nævnet
finder, at bladet ikke har været tilstrækkelig omhyggelig ved
offentliggørelsen
af disse oplysninger, idet der på bogens bagside dels var angivet
ISBN-nummer,
dels at bogens fotos hovedsageligt var [K]s. Nævnet udtaler i den anledning
sin
kritik. Da JydskeVestkysten den 16. januar 2004 har korrigeret og beklaget
oplysningerne, pålægger nævnet ikke bladet at offentliggøre denne kritik. Det
er nævnets opfattelse, at en berigtigelse skal bringes hurtigst mulig, men
nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at berigtigelsen i den
foreliggende sag først blev bragt efter 8 dage.
I genmælets tekst har [K] anført, at det i anmeldelsen er
oplyst, at hun ikke har ophavsretten til bogens fotos og tekst. Nævnet
finder,
at anmeldelsen ikke indeholder en sådan oplysning, og allerede af den grund
har
bladet været berettiget til at afvise anmodningen om genmæle på dette punkt,
jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Da bladet den 16. januar 2004 har bragt
en
rettelse i forhold til oplysningen om manglende ISBN-nummer og om manglende
angivelse af ophavsmanden til fotografierne, finder nævnet heller ikke
grundlag
for genmæle i forhold hertil.
Afgjort den 6. april 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2000 Retsinformation · 26. maj 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0739 Retsinformation · 4. marts 2022
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0256 Retsinformation · 14. september 2019
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-746 Retsinformation · 31. oktober 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-3 Retsinformation · 29. december 2004
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003