Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-9

KEN nr 10344 af 06/04/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-9

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

JydskeVestkysten den 28. december 2003, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat. Hun har endvidere klaget over, at bladet har bragt et

ufyldestgørende genmæle.

I en forsiderubrik med overskriften ”

Havebog med lånte fjer

” den 28. november 2003 hed det:

”Fire haveejere har sammen dannet et forlag, der har udgivet den

enes bog om stauden storkenæb. En imponerende indsats, men savnet af en

professionel

hånd her og der kan ikke skjules.”

Artiklen i bladet bar overskriften ”

Havebog fra Vemb og hvem ved hvor

” og underrubrikken ”ANMELDELSE:

En haveejer i Gørding ved Nissum Fjord har skrevet en bog om staudeslægten

storkenæb og udsendt den på eget forlag. Bogen bygger på forfatterens

begejstring, men søger at give sig ud for mere, end den er”.

I artiklen hed det:

”Uden for landsbyen Gørding ved Vemb mellem Holstebro og Nissum

Fjord bor [K]. Som tusindvis af andre danske haveejere er hun faldet for den

slægt af stauder, der hedder Geranium og på dansk kaldes storkenæb.

Biologilæreren

[K] har altid drømt om at skrive en bog, og nu har hun gjort det. Den handler

om denne planteslægt, som har betaget hende, og bogen har fået titlen

”Storkenæb,

bogen om geranium”.

Det har været en lang og vanskelig fødsel. Et stykke tid

arbejdede forfatteren sammen med et forlag – hvilket oplyses ikke –

Læs alt

om

projektet, men parterne skiltes efter uenighed. I stedet har forfatteren

udsendt bogen på et forlag, der er stiftet til formålet, sammen med to

lidelsesfæller.

Den fulde sandhed

Den er ikke den første havebog, skrevet af en begejstret

haveejer, og bliver næppe heller den sidste. Fælles for de fleste af slagsen

er, at de bygger på en meget begrænset erfaring, som regel én haveejers

iagttagelse i én have i en periode. Fælles er også, at disse begrænsede

subjektive indtryk viderebringes som den hele og fulde sandhed om det

pågældende emne, som om der forelå en fagbog

Det sidste gælder i høj grad [K]s bog om storkenæb. Undertitlen

Bogen om geranium foregiver, at dette er bogen, værket – sandheden. Det

er det

måske også, men det er ikke til at vide. De personlige iagttagelser er

suppleret med oplysninger, som åbenlyst er hentet andre steder, fra andre

bøger

eller måske fra internettet, men forfatteren undlader omhyggeligt at

fortælle,

hvad der er egne oplevelser, hvad der er lånt, og hvor det er lånt. Dermed er

læseren afskåret fra at vurdere soliditeten i bogens oplysninger. Desuden har

det altid været god praksis ved lån fra andre kilder, at man tydeligt gør

opmærksom på sine kilder – ellers kan genbruget nemt komme til at stå i

et

kedeligt lys.

Begrænsninger

[K] har iagttaget, at geranier tilsyneladende trives lige så

godt hos hende, et par stenkast fra Nissum Fjord, som i den fede østjyske

muld

– altså, lyder udgangspunktet; kan de gro overalt, og alt hvad hun har

iagttaget og fundet hist og pist, gælder generelt. Det er dog en sandhed med

væsentlige modifikationer. Landskabsarkitekt Jane Schul nævner i sin bog

Hvilken plante hvor, Politikens Forlag 2001, generelt geranier som velegnede

til kalkholdig jord, mens Geranium sanguineum, blodrød storkenæb, som den

eneste art anbefales til tørre og sandede jorde. Jeg skal ikke kunne sige,

hvem

der har ret, men jeg ved, hvor jeg ville lægge mit lod: Jane Schuls bog

bygger

på mange års arbejde med planter, hun har en faglig baggrund og en bred

erfaring. [K]s bog bygger hovedsageligt på nogle års iagttagelser, næppe

registrerer, på én lokalitet langt ude mod vest.

Kilderne til det, [K] har skrevet af, skal muligvis findes i den

såkaldte litteraturliste bag i bogen, men det fremgår ikke, om denne er en

kildefortegnelse eller forslag til, hvor interesserede kan læse videre.

Der er masser af billeder i bogen. Nogle er fremragende, andre

er amatørbilleder, som fint kunne undværes. Fotografens navn står under nogle

af billederne, men det er de færreste og generelt ikke de bedste. Så melder

spørgsmålet sig igen: Hvor har [K] dem fra? Skik og brug og gældende lov om

ophavsret tilsiger, at fotografens navn er nævnt, enten under billedet eller

i

en fotoliste med sidehenvisninger. Men en sådan findes heller ikke.

Blandt illustrationerne er gode, flotte tavler, blandt andet

over bladformer og -farver samt flere sortsoversigter. Det er den slags

iøjnefaldende og informative illustrationer, som ellers kun ses i fortrinsvis

britiske haveblade- og bøger. Her er de – men hvor kommer de fra? I

litteraturlisten bag i bogen er anført fem internetadresser i et afsnit, der

hedder fotos. Måske er bogens billeder hentet her, men det er næppe

tilstrækkelig

kildeangivelse i ophavsretslig forstand. Og et hurtigt tjek af disse kilder

viser stor usikkerhed om blandt andet sortsnavne, idet åbenlyst forskellige

planter kan findes under samme sortsnavn. Så hvis disse internetsider er

kilde

til bogen, er meget tabt.

Fint skal det være

I en adresseliste bag i bogen er anført to danske planteskoler,

men fire engelske, to hollandske og to tyske. Men de to største danske

staudeplanteskoler har ikke fundet plads, selv om den ene, Majlands Stauder i

Sdr. Omme ifølge sit 2002-katalog producerer 40 arter og sorter. Det rækker

dog

for de fleste haveejere. Dertil kommer, at bogen er udsendt uden kolofon og

dermed uden ISBN-nummer, som ellers er noget nær lovpligtigt, og at hvert

andet

opslag i bogens begyndelse er blanke sider. Så nok er det en gribende

historie,

at de tre geranium-entusiaster har udgivet en bog, når nu ingen andre ville,

men man savner en professionel hånd her og der.”

Ved brev af 11. januar 2004 anmodede [K] JydskeVestkysten om at

bringe følgende genmæle:

”GENMÆLE

I JydskeVestkysten søndag den 28. december 2003 bragtes en

anmeldelse af [K]s bog ”Storkenæb – bogen om Geranium”. I

artiklen oplyses, at

forfatteren ikke har ophavsretten til bogens fotos og tekst. Endvidere nævnes

det, at bogen er udgivet uden ISBN-nummer.

Over for disse oplysninger meddeles det, at langt hovedparten af

bogens fotos er taget af forfatteren selv, og hvor der er brugt andres fotos,

er dette anført ved hvert enkelte billede. Hvor der forekommer citater fra

anden litteratur, er dette ligeledes tydeligt angivet i teksten. Bogen er med

ISBN-nummeret 87-989732-0-7.

[K], forfatter og fotograf.”

Ved brev af 16. januar 2004 afviste JydskeVestkysten at bringe [K]s

genmæle og meddelte samtidig, at man samme dag ville bringe en redaktionel

rettelse i forhold til de faktuelle fejl i anmeldelsen, som man ikke bestred.

Samme dag bragte JydskeVestkysten følgende:

”

RETTELSE

I anmeldelsen af bogen ”Storkenæb. Bogen om Geranium”, i

JydskeVestkysten 28. december 2003, efterlyste anmelderen oplysning om, hvem

der havde taget bogens billeder. Det fremgår imidlertid af smudsomslagets

bagside, at billederne hovedsageligt er forfatterens, [K]s. Samme sted findes

også bogens ISBN-nummer, som også blev efterlyst i anmeldelsen. Der var

således

ikke grundlag for spekulationer om, hvor billederne kunne komme fra, og

JydskeVestkysten beklager derfor at have fremsat dem.”

[K] har vedrørende tilsidesættelse af god presseskik anført, at

anmelderen uden dokumentation har skrevet, at hun i bogen har bragt

oplysninger,

som ”åbenlyst er hentet andre steder fra, fra andre bøger eller måske

fra

internettet”. Endvidere er formuleringen ”Kilderne til det, [K] har

skrevet

af ” anvendt. Påstanden er krænkende og agtelsesforringende.

Litteraturlisten i

bogen dækker behovet for kildeangivelse i en bog som den foreliggende, og det

er da også en almindelig måde at gøre det på.

Hun har videre anført, at det i anmeldelsen mere end antydes, at

hun ikke har ophavsret til bogens fotos. Som begrundelse herfor har

anmelderen

angivet, at bogen ikke er forsynet med en fotoliste med sidehenvisninger.

Dette

er korrekt, men det oplyses såvel i bogens kolofon som i bagsideteksten, at

langt hovedparten af bogens fotos er hendes egne. Hvor der er bragt fotos af

andre fotografer, er disse nævnt i billedteksterne. Påstanden er krænkende og

agtelsesforringende. Det er heller ikke korrekt som anført i anmeldelsen, at

kilderne til bogens billeder kunne være nogle internetsider, som er anført i

bogens henvisningsafsnit. Udsagnet er egnet til at så tvivl om hendes

troværdighed

og faglige kompetence.

[K] har bestridt, at bogen er udsendt uden kolofon og

ISBN-nummer. Nummeret fremgår såvel af kolofonen som af bogens bagside, hvor

den er anført sammen med stregkoden. Det forhold, at anmelderen har fået et

fejlbehæftet eksemplar, kan ikke berettige ham til at skrive en anmeldelse,

der

er gennemsyret af urigtige påstande og udokumenterede antydninger. Enhver

seriøst arbejdende anmelder ville have rekvireret et nyt eksemplar eller i

det

mindste have kontaktet forlaget for at få en forklaring.

Det er ligeledes forkert, at hun har udgivet bogen, ”når nu

ingen andre ville”. Der foreligger en kontrakt med et andet forlag, men

den

blev forkastet af hende på grund af urimelige vilkår. Oplysningen, der er

uden

relevans for anmeldelsen, er agtelsesforringende og skadelig, idet den kun

tjener det formål at så tvivl om bogens kvalitet og hendes kvalifikationer.

Hun har videre anført, at anmelderen har anfægtet hendes faglige

baggrund uden af have det mindste kendskab til den, og ikke mindst på dette

punkt er anmeldelsen stærkt krænkende.

[K] har vedrørende genmæle anført, at rettelsen den 16. januar

2004 ikke er dækkende, idet bladet ikke forholder sig til anklagen om, at hun

skulle have skrevet af fra andre kilder uden at have angivet disse. Uanset at

der ikke i anmeldelsen ordret er angivet, at hun ikke har ophavsretten til

fotos og tekst, er hensigten med artiklen at fortælle, at hun uretmæssigt har

benyttet andres fotos og tekst. Det fremgår meget tydeligt af såvel artiklens

tone som ordlyd. Herudover står rettelsens placering og opsætning ikke i

rimeligt forhold til den fremtrædende opsætning af anmeldelsen. Rettelsen er

i

øvrigt først bragt otte dage efter, at redaktionen fik kendskab til fejlene.

JydskeVestkysten har anført, at [K] i bogen ikke har givet en

nøjagtig kildeangivelse til oplysningernes herkomst, som det må kræves, når

en

bog er tænkt som en fagbog. Oplysningernes herkomst er afgørende for bogens

troværdighed. Derfor er det relevant i en anmeldelse at påpege de manglende

muligheder for at verificere oplysningerne.

Bladet har videre anført, at anmeldereksemplaret var uden

kolofon, idet ni sider i bogens indledning var blanke. Bladet var derfor ikke

bekendt med oplysningen om bogens billeder i kolofonen. Man må som forfatter

og

forlægger stå inde for det produkt, man ønsker anmeldt. Anmelderen har dog

overset ISBN-koden på bogens bagside, og derfor er denne oplysning og

oplysningen om billedernes oprindelse korrigeret og beklaget i bladet den 16.

januar 2004. Bladet må fastholde formuleringen ”når nu ingen andre

ville” om

bogudgivelsen. [K] har selv nævnt, at hun forgæves har forsøgt at opnå en

aftale med et andet forlag.

Bladet har yderligere anført, at anmelderen ikke har anfægtet [K]s

faglige baggrund, men sat spørgsmål ved bogens faglighed. Det skyldes blandt

andet de manglende kildehenvisninger, forfatterens manglende uddannelse inden

for det felt, hun skriver om, og den kendsgerning, at hendes oplysninger, som

hun selv angiver som værende egnede til en fagbog, bygger på blandt andet

”praktiske

erfaringer” fra hendes egen have. Det må i en anmeldelse, der i sagens

natur er

subjektiv og kommenterende, være legitimt at anstille sådanne betragtninger.

Bladet har endelig om genmælet anført, at dette indeholdt

faktuelle fejl, og bladet kunne derfor ikke bringe det i den oprindelige

form.

Det er således ikke korrekt, at det i anmeldelsen er oplyst, at [K] ikke har

ophavsretten til bogens fotos og tekst, idet der i artiklen alene er rejst

spørgsmål omkring oprindelsen af billeder og dele af teksten. Bladet

fastholder, at en del af bogens tekst er hentet fra andre kilder, som ikke

tydeligt er angivet. Rettelsen beskæftiger sig derfor ikke med disse

oplysninger.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels

Grubbe, Lotte Mejlhede,

Lene Sarup

og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at udtalelserne i anmeldelsen om kilder må

forstås som anmelderens vurdering af, at bogen indeholder utilstrækkelig

kildeangivelse og ikke som en angivelse af, at forfatteren uretmæssigt har

benyttet andres tekst. Herefter, og idet en anmeldelse alene er udtryk for

anmelderens subjektive vurderinger, finder Pressenævnet ikke, at der er sket

en

tilsidesættelse af god presseskik.

JydskeVestkysten har imidlertid bragt en forkert oplysning om

ISBN-nummer og antydet, at bogens billeder ikke var taget af [K]. Nævnet

finder, at bladet ikke har været tilstrækkelig omhyggelig ved

offentliggørelsen

af disse oplysninger, idet der på bogens bagside dels var angivet

ISBN-nummer,

dels at bogens fotos hovedsageligt var [K]s. Nævnet udtaler i den anledning

sin

kritik. Da JydskeVestkysten den 16. januar 2004 har korrigeret og beklaget

oplysningerne, pålægger nævnet ikke bladet at offentliggøre denne kritik. Det

er nævnets opfattelse, at en berigtigelse skal bringes hurtigst mulig, men

nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at berigtigelsen i den

foreliggende sag først blev bragt efter 8 dage.

I genmælets tekst har [K] anført, at det i anmeldelsen er

oplyst, at hun ikke har ophavsretten til bogens fotos og tekst. Nævnet

finder,

at anmeldelsen ikke indeholder en sådan oplysning, og allerede af den grund

har

bladet været berettiget til at afvise anmodningen om genmæle på dette punkt,

jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Da bladet den 16. januar 2004 har bragt

en

rettelse i forhold til oplysningen om manglende ISBN-nummer og om manglende

angivelse af ophavsmanden til fotografierne, finder nævnet heller ikke

grundlag

for genmæle i forhold hertil.

Afgjort den 6. april 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter