Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til SM A-30-03 af fuldmægtig Birgitte Krohn Hansen - kontanthjælp - tilbagebetalingspligt - forudseelig udgift (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003)

KEN nr 9763 af 31/10/2003Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet18. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kommentar til SM A-30-03 – af fuldmægtig Birgitte Krohn

Hansen - kontanthjælp - tilbagebetalingspligt - forudseelig udgift

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003)

Et socialt nævn har bedt Ankestyrelsen

om at forklare nødvendigheden af at frafalde tilbagebetalingskravet i SM

A-30-03.

Ankestyrelsen fandt ved sin afgørelse i

sagen, at ansøgeren ikke havde været berettiget til hjælp efter aktivlovens

§ 81

til udgifter til husleje, vægtafgift, ulykkesforsikring og familieforsikring

samt telefonabonnement. Ansøgeren skulle dog ikke tilbagebetale den hjælp,

der

var ydet til disse udgifter.

Hjælpen var af kommunen ydet med

tilbagebetalingspligt efter aktivlovens § 93, stk.1, nr. 1.

Vedrørende tilbagebetalingspligten

udtalte Ankestyrelsen i afgørelsen:

»Begrundelsen for afgørelsen om, at De

ikke kan pålægges tilbagebetalingspligt efter aktivlovens § 93,

stk.1,nr.

1 for den bevilgede hjælp til husleje, vægtafgift, ulykkesforsikring og

familieforsikring samt telefonabonnement, er, at der ikke kan kræves

tilbagebetaling af hjælp, som der ikke har været hjemmel til at bevilge. «

Det

sociale nævn skriver:

»Det synes af afgørelsen at fremgå, at

det er en juridisk nødvendighed, at det ikke er muligt at opretholde et

tilbagebetalingskrav i et tilfælde, hvor hjælpen ikke burde være ydet.

Konsekvenserne af denne holdning er, at den hjælp, som ansøgeren ikke skulle

have haft, skal han nu have som tilskud i stedet for som »lån«, dvs. at han

Læs alt

skal stilles endnu bedre end den retsstilling, som kommunen og nævnet (med

urette) gav ham. Det bemærkes i denne forbindelse, at modtageren af hjælpen

ikke kan have haft nogen forventning om at få hjælpen som tilskud, da der fra

starten var knyttet tilbagebetalingskrav til hjælpen. Han opnår således en

endnu

større ugrundet berigelse. «

Ankestyrelsens

bemærkninger:

Med bemærkningen i Ankestyrelsens

afgørelse om, at der ikke kan kræves tilbagebetaling af hjælp, der ikke har

været hjemmel til at bevilge, er det naturligvis forudsat, at de almindelige

betingelser for tilbagebetaling ikke er opfyldt, dvs. at hjælpen ikke er

modtaget mod bedre vidende - hvad den heller ikke var i sagen.

Hvis en kommune er i tvivl om, hvorvidt

der overhovedet er hjemmel til at bevilge en ydelse eller kommunen måske helt

klart ved, at der ikke er hjemmel til at bevilge ydelsen, kan den ikke klare

dette problem ved at pålægge tilbagebetalingspligt for ydelsen.

Det synspunkt, som nævnet synes at give

udtryk for i sin henvendelse er derfor ikke et holdbart synspunkt, uanset, at

der ved ophævelse af tilbagebetalingspligten, sker en »berigelse« af

ansøgeren,

der ikke har haft forventning om at få hjælpen som tilskud.

Der henvises her til Graversen, »Tilbagebetaling

af sociale ydelser«, Kap. 2, 4.1. hvorefter fortolkningsproblemer naturligvis

ikke kan undviges gennem uhjemlet udvidelse af tilbagebetalingsreglerne.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter