Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - beregning af bortfaldsfristen for tilbagebetalingspligtig kontanthjælp - af fuldmægtig Doris Sjøberg

KEN nr 11286 af 31/05/2000Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - beregning af bortfaldsfristen for

tilbagebetalingspligtig kontanthjælp - af fuldmægtig Doris Sjøberg

Ankestyrelsen har modtaget en forespørgsel fra et socialt nævn

om rækkevidden af SM O-46-99.

I resumeet til SM´en har Ankestyrelsen bl.a. udtalt, at der ikke

var hjemmel i lovgivningen til, at kommunen kunne sikre et

tilbagebetalingskrav

ved udlæg eller andre foranstaltninger, herunder tinglysning.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at restgælden vedrørende den

tilbagebetalingspligtige kontanthjælp var bortfaldet i sin helhed, da der var

gået mere end 5 år, siden ansøger sidst havde modtaget kontanthjælp, og

kommunen havde ydet henstand med betalingen.

Ankestyrelsen fandt ligeledes, at det samlede

tilbagebetalingskrav vedrørte flere selvstændige hjælpsperioder, da ansøger

havde været i arbejde i de mellemliggende perioder og klaret sig selv i en

periode på mere end én måned, inden hun fik behov for kontant- hjælp på grund

af en ny ændring af hendes forhold. Bortfaldsfristen måtte derfor beregnes

for

hver hjælpsperiode for sig.

Bortfaldsfristen blev afbrudt ved, at der blev fastsat en

afdragsordning vedrørende det tilbagebetalingspligtige beløb. Hvis der ikke

var

blevet fastsat en sådan ordning for hver hjælpsperiode for sig, og der

løbende

var konteret afdrag på de enkelte gældsbeløb inden 5-års fristens udløb,

måtte

gælden anses for bortfaldet ved de enkelte fristers udløb.

Nævnet anførte i sin forespørgsel til Ankestyrelsen bl.a., at

man var blevet opmærksom på, at kommuner tog SM O-46-99 til indtægt for, at

der

Læs alt

ved tilbagebetalingskrav for flere selvstændige hjælpsperioder kunne

fastsættes

tilbagebetalingsordning for hver periode for sig.

Kommunerne opfattede budskabet i SM´en således, at bortfald

kunne undgås, såfremt de fastsatte indbetalte afdrag løbende blev konteret på

de enkelte gældsposter.

Efter nævnets opfattelse var der ikke grundlag for at fastsætte

sideordnede betalingsordninger i tilfælde, hvor skønnet over ansøgers

betalingsevne skulle foretages på samme retlige og faktiske grundlag.

Kommunen

måtte -

efter nævnets opfattelse -

vurdere ansøgers betalingsevne, fastsætte afdrag og i overensstemmelse med

almindeligt gældende regler afskrive kravet på den ældste fordring.

Ankestyrelsen henviste i sit svar til nævnet til § 95, stk.

4 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder,

når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk.

1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ankestyrelsen finder ikke, at det af bestemmelsen eller af

forarbejderne dertil kan udledes, at 5-års fristen forlænges, såfremt ansøger

inden fristens udløb påny får bevilget kontanthjælp med

tilbagebetalingspligt.

Dette kunne i givet fald betyde, at et krav vedblivende ville bestå, såfremt

ansøger gentagne gange fik bevilget hjælp med tilbagebetalingspligt med ca.

4½

års mellemrum.

Som anført i SM O-46-99 fandt Ankestyrelsen derfor, at

bortfaldsfristen må beregnes for hver hjælpsperiode for sig. Dette fremgår

iøvrigt også af begrundelsen til den sag, der er offentliggjort som SM

O-127-97.

Af SM O-127-97 sammenholdt med SM O-65-87 fremgår, at det er af

afgørende betydning, om der er fastsat en afdragsordning inden 5-års fristens

udløb.

Ankestyrelsen har ikke taget egentlig stilling til, om der ud

fra en helt konkret vurdering vil kunne fastsættes sideløbende

betalingsordninger vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp.

Umiddelbart

skønnes det dog ikke, at der skulle være noget til hinder herfor på samme

måde,

som hvis der var tale om tilbagebetalingskrav vedrørende forskellig

lovgivning

som f.eks. aktivloven, boligstøttelovgivningen og skattelovgivningen.

Det må dog forudsættes, at de enkelte afdrag ikke er så små, at

der reelt vil blive tale om omgåelse af tilbagebetalingsreglerne.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, om kommunen

vil kunne nedsætte en i forvejen løbende afdragsordning for at få mulighed

for

at fastsætte en afdragsordning vedrørende et senere krav.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter