Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-20

KEN nr 9726 af 21/06/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-20

[K] har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes afslag

på at bringe et genmæle i anledning af to artikler den 4. januar 2004.

Forsideartiklen bar overskriften ”

Ulovlig aftale i Hørsholm

” og underrubrikken ”Næse Hørsholm indgik

en ulovlig aftale med kommunens tidligere underholdningskonge, [K], da han

blev

fyret efter afsløringer om bl.a. rod i regnskaberne. Det fastslår

Indenrigsministeriet”. I artiklen hed det blandt andet:

”I strid med loven lukkede Hørsholm Kommune munden på alle sine

lokalpolitikere

og kommunalt ansatte, da byens tidligere underholdningskonge [K] i 2000 blev

fyret fra sit job som direktør for kulturhuset Trommen.

Det skete, efter at Berlingske Tidende kunne afsløre, at [K]

havde rod i Trommens momsregnskaber, hyrede artister via sit eget

bookingbureau, misbrugte et kommunalt kreditkort til private udlæg og

underbetalte

ansatte. I forbindelse med fyringen fik [K] et gyldent håndtryk på ca.

800.000

kr. og et løfte om total tavshed om sagen.

[K] ønsker ikke at kommentere afgørelsen. Det er ikke lykkedes

at få en kommentar fra Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl (K).”

Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften ”

Krav om ny undersøgelse af Trommen

” og

underrubrikken ”Misbrug Tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i

Hørsholm

kræver en ny undersøgelse af forholdene i byens kulturhus, Trommen”,

Læs alt

hvori det

blandt andet hed:

”

Men henover sommeren 2000 førte en stribe afsløringer i Berlingske

Tidende til underholdningskongens fald.

I sin tid som kommunalt ansat chef drev [K] sideløbende det

private bookingfirma Tuba, der i omkring 20 tilfælde hyrede kunstnere til at

optræde på Trommen. En praksis, der tillod ham at tjene penge på at henvise

folk til det kulturhus, han altså selv var kunstnerisk ansvarlig for.

Flere tidligere medarbejdere i kulturhuset har yderligere

fortalt, at de udførte mere eller mindre faste arbejdsopgaver for direktørens

private firma – uden at firmaet efterfølgende afregnede med kommunen.

En praksis med, at man ikke brugte kasseapparat til koncerter og

arrangementer i kulturhuset, men blot slog det samlede beløb ind som

”varm mad”

førte til et syndigt rod i kulturhusets regnskaber gennem flere år. Det

medførte bl.a., at kommunen fik en ekstra momsregning fra Told & Skat på

godt en halv mio. kr.

[K] er yderligere blevet anklaget for at have betalt

vagtpersonale til arrangementer i kulturhuset sort og for at have brugt sit

kommunale kreditkort til private formål.

Gyldent håndtryk

Underholdningschefen blev efter afsløringerne frataget ansvaret

for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, men fortsatte

som

kunstnerisk leder. Det blev der dog også sat en stopper for i efteråret 2000,

da Kommunernes Landsforening offentliggjorde en rapport, hvor man bekræftede

Berlingske Tidendes afsløringer og slog fast, at [K] groft havde misligholdt

sin stilling.

[K] er også yderst fåmælt om afgørelsen. Det er derfor uvist, om

han vil gøre et erstatningskrav gældende over for kommunen, når detaljer fra

fratrædelsesordningen nu er kommet frem.

”Jeg har ingen kommentarer, før jeg har læst afgørelsen,” siger

[K].

”

Ved brev af 6. januar 2004 anmodede [K] Berlingske Tidende om at

bringe følgende genmæle:

”Berlingske Tidende har i en artikel søndag den 4. januar under

overskriften ”Ulovlig aftale i Hørsholm” på forsiden af 1. sektion

og under

overskriften ”Krav om ny undersøgelse af Trommen” på side 5 i samme

sektion

fremkommet med en række urigtige oplysninger. Der skal derfor meddeles,

at Berlingske Tidende ikke har afsløret rod i Trommens regnskaber,

at Hørsholm Kommune og Trommen ikke har fået en ekstra

momsregning i forbindelse med manglende kasseapparater til koncerter og

arrangementer,

at samarbejdet mellem Trommen og [K]s booking-bureau var

indeholdt i [K]s ansættelsesaftale og ikke medvirkende årsag til

afskedigelsen

af [K],

at Trommen fik betaling for udført arbejde for [K]s private

firmas aktiviteter,

at der ikke er udbetalt sorte vederlag fra Trommen,

at Kommunernes Landsforening ikke har bekræftet Berlingske

Tidendes oplysninger og

at [K] ikke blev frataget den administrative og økonomiske

ledelse af Trommen forud for afskedigelsen.”

Ved brev af 12. januar 2004 afviste Berlingske Tidende at bringe

genmælet.

[K] har indledningsvis anført, at klagefristen i

medieansvarslovens § 36, stk. 3, må regnes fra det tidspunkt, hvor

oplysningerne er bragt, uanset om de i øvrigt tidligere måtte være bragt i

mediet. Han har herudover anført følgende i forhold til en række urigtige

oplysninger,

der er egnet til at påføre ham skade:

1. Det fremgår af et revisionsnotat fra den 23. november 1999,

at Hørsholm Kommunes revision allerede på det tidspunkt var opmærksom på

konteringsfejlene i Trommens regnskab. Ved en nærmere gennemgang den 16.

februar 2000 kunne den manglende momsafregning op gøres til 339.657 kr. Dette

beløb blev afregnet over for Told & Skat. Momssagen blev omtalt i

Ugebladet

i Hørsholm og i Frederiksborg Amts Avis i marts 2000 og i Berlingske Tidende

den 9. april 2000. Berlingske Tidende har således ikke afsløret rod i

Trommens

momsregnskaber.

2. Der har ikke været fremsat noget krav fra Told & Skat om

betaling af ekstra moms på godt en halv mio. kr. som følge af manglende

kasseapparater ved koncerter og arrangementer. [K] har henvist til erklæring

af

3. marts 2004 fra Told & Skat.

3. Det fremgår af hans ansættelseskontrakt med Hørsholm Kommune,

at samarbejdet mellem Trommen og hans eget firma/booking-bureau var

forhåndsaftalt. Det forhold, at han ”hyrede artister via sit eget

booking-bureau”, var således ikke medvirkende til opsigelsen af ham og

har

heller ikke på noget tidspunkt været nævnt som begrundelse for opsigelsen.

Artiklen sammenkæder forholdet om booking af artister med opsigelsen af

klager,

idet man forud for omtalen af forholdet nævner opsigelsen af ham.

4. Det fremgår dels af Trommens regnskaber, dels af den rapport

som er udfærdiget af Kommunernes Landsforening, at der er sket afregning for

de

opgaver, som Trommen løste for ham i forbindelse med de turneer, som hans

firma/bookingbureau

arrangerede i samarbejde med Trommen. Det har ingen betydning for kravet om

genmæle, at de urigtige oplysninger i artiklen den 4. januar er bragt som et

referat af, hvad andre har udtalt. Det kan ej heller ikke afskære klager fra

at

kræve genmæle i lovens forstand, at han ikke har accepteret bladets tilbud om

en præcisering på dette punkt. De bragte oplysninger blev i øvrigt allerede

tilbagevist af klager i artiklen i bladet den 9. april 2000

5. Det er på intet tidspunkt konstateret, at der skulle være

betalt vagtpersonalet ”sorte penge”, og han har heller ikke noget

kendskab til,

at det skulle være sket. Også denne oplysning har klager tilbagevist i

artiklen

den 9. april 2000.

6. Det er ikke korrekt, at Kommunernes Landsforening i deres

rapport bekræftede de oplysninger, som Berlingske Tidende bragte i 2000. Når

bladet i artiklen refererer til bladets ”afsløringer”, er det op

til bladet at

redegøre for og dokumentere, hvor i rapporten disse ”afsløringer”

bekræftes.

Hvis bladet ikke gør det, er der grundlag for et genmæle som krævet.

7. Klager blev ikke frataget den administrative og økonomiske

ledelse af Trommen forud for sin faktiske fratræden den 21. september 2000.

Hans ansættelsesvilkår blev ikke ændret forud for fratrædelsen. Han havde

indtil dette tidspunkt eneprokura og tegnede således Trommen i samme omfang

som

under hele ansættelsen. Indholdet af pressemeddelelsen fra Hørsholm Kommune,

som bladet har henvist til over for nævnet, blev aldrig effektueret.

[K] har endelig oplyst, at journalisten forud for

offentliggørelsen den 4. januar 2004 alene spurgte til Indenrigsministeriets

afgørelse og ikke til andre emner, der ville indgå i artiklen. På det

tidspunkt

var han ikke bekendt med ministeriets afgørelse, som han først modtog den 6.

januar 2004. Han kunne derfor ikke udtale sig om afgørelsen og ej heller

kommentere andre emner, da han ikke fik forelagt sådanne til udtalelse. Det

forhold, at han har afvist at udtale sig, kan ikke afskære ham fra

efterfølgende at kræve genmæle.

Berlingske Tidende har indledningsvis anført, at [K] ikke har

krav på genmæle i forhold til artiklerne den 4. januar 2004, idet han ikke

benyttede muligheden for at kommentere oplysningerne. Medierne ville have

uacceptable arbejdsvilkår, hvis genmæle frit kunne anvendes som et alternativ

til at besvare forudgående spørgsmål fra medierne.

Berlingske Tidende har i øvrigt anført følgende til de enkelte

genmælepunkter:

Ad1. Berlingske Tidende har som landsdækkende medie gjort

offentligheden bekendt med fejlene i Trommens momsregnskaber. Det er derfor

berettiget at anføre, at bladet har ”afsløret” disse forhold,

uanset om

forholdet forinden var omtalt i lokalpressen. Udsagnet ”afsløring”

er i øvrigt

af vurderende karakter og kan ikke anses at have skadevirkning for [K].

Ad 2. Oplysningerne om, at den manglende anvendelse af kasseapparater

førte til rod i Trommens regnskaber, og om, at der blev fremsat krav om

ekstra

moms over for Trommen, er ikke bestridt af [K]. Det forhold, at det muligvis

ikke var netop manglende kasseappater, der i sig selv medførte et krav om

betaling af ekstra moms, kan ikke antages at have skadevirkning i forhold til

ham. I øvrigt fremgår det ikke af artiklen, at netop [K] var ansvarlig for,

at

der ikke blev anvendt kasseapparater. Den mulige forskel på det anførte beløb

på en halv mio. kr. og det oplyste beløb på ca. 340.000 kr. fra Told &

Skat

kan ikke give grundlag for genmæle, idet oplysningen ikke er væsentlig og

ikke

har skadevirkning for [K].

Ad 3. Det fremgår ikke af artiklen, at samarbejdet mellem

Trommen og [K]s booking-bureau skulle være i strid med ansættelsesaftalen

mellem ham og Hørsholm Kommune, eller at opsigelsen af [K] skyldtes forholdet

til booking-bureauet. Allerede af den grund er der ikke grundlag for genmæle.

Ad 4. Det fremgår ej heller af artiklen, at der rent faktisk

blev udført opgaver af Trommen for [K]s private firma, uden at der skete

betaling herfor. Det er alene oplyst, at ”flere tidligere medarbejdere i

kulturhuset har fortalt” dette. Artiklen indeholder således alene et

referat

af, hvad tidligere medarbejdere har sagt, og oplysningerne kan ikke danne

grundlag for et genmæle. Dette gælder særligt i en situation, hvor

oplysningerne tidligere har været bragt, og hvor [K] har afslået at udtale

sig

til bladet om sagen.

Berlingske Tidende har oplyst, at man ved brev af 12. januar

2004 på dette punkt tilbød [K] at bringe et genmæle, som var fuldt dækkende i

forhold til hans krav om genmæle. Han svarede imidlertid ikke på forslaget

til

genmæle, og der foreligger derfor ikke på dette punkt et afslag, som kan

indbringes for nævnet.

Ad 5. [K] har ikke bestridt, at der blev fremsat anklager om, at

han skulle have betalt vagtpersonalet sorte penge. Der er derfor ikke

grundlag

for genmæle på dette punkt.

Ad 6. [K] har ikke i sin anmodning om genmæle angivet, hvilke

oplysninger gengivet i bladet, der ikke blev bekræftet af rapporten

udarbejdet

af Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Allerede af den grund er det

udelukket, at han har krav på genmæle, da bladet ikke kan vurdere den

fremsatte

indsigelse. Det er bladets opfattelse, at rapporten i det hele bekræfter

oplysningerne om de kritisable forhold i Trommen, og at rigtigheden af

oplysningerne dermed er utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Ad 7. Oplysningen om, at [K] efter afsløringerne blev frataget

ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, er

utvivlsom rigtig, og han har derfor ikke krav på genmæle. Bladet har henvist

til en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune, som blandt andet blev bragt i

Ugebladet den 21. juni 2000. Heraf fremgår, at kommunen i den foregående uge

havde besluttet ”at flytte det økonomiske ansvar for Trommen

midlertidigt til

kommunaldirektør Hugo Pedersen, mens direktør [K] fortsat skal stå for den

kunstneriske og arrangementsmæssige ledelse”.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [K] er berettiget til

at anmode om genmæle i forhold til faktiske oplysninger i artiklen den 4.

januar 2004 i Berlingske Tidende, uanset at han ikke inden offentliggørelsen

ønskede

at udtale sig til bladet.

Nævnet finder, at udsagnet om, at Berlingske Tidende afslørede,

at [K] havde rod i Trommens momsregnskaber, alene er bladets udtryk for, at

man

i artiklen den 9. april 2000 offentliggjorde oplysninger om fejl i Trommens

momsregnskaber. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at Trommen

gennem flere år afregnede for lidt i moms over for Told & Skat, hvilket

medførte en ekstra momsregning på et større beløb. Berlingske Tidende har

ikke

godtgjort, at den ekstra momsafregning skyldtes manglende kasseapparater ved

koncerter og arrangementer. Nævnet finder imidlertid ikke, at denne oplysning

i

sig selv er egnet til at påføre [K] skade af betydning. Der er derfor ikke

grundlag for genmæle på dette punkt.

I artiklerne er anført, at [K] hyrede artister til Trommen via

sit eget booking-bureau, Tuba. Nævnet finder, at denne oplysning er korrekt.

Nævnet finder samtidig, at det ikke af artiklerne fremgår, at samarbejdet

mellem Trommen og [K]s booking-bureau var medvirkende årsag til afskedigelsen

af ham. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Berlingske Tidende har i artiklen oplyst, at en række medarbejdere

i Trommen tidligere har udtalt, at de udførte arbejdsopgaver for [K]s private

firma, uden at firmaet afregnede med kommunen. Nævnet finder ikke, at bladets

gengivelse af medarbejdernes tidligere udtalelser kan berettige til et

genmæle.

Nævnet finder videre, at bladets oplysning om, at [K] tidligere

er blevet anklaget for at have betalt løn til vagtpersonale til arrangementer

i

kulturhuset uden at opgive det til skattevæsenet, er korrekt. Der er derfor

ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Således som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for

at efterprøve og vurdere, om de oplysninger, der var indeholdt i Berlingske

Tidendes artikel den 9. april 2000, efterfølgende blev bekræftet i rapporten

fra Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Nævnet har ej heller mulighed

for at vurdere, om [K] forud for sin fratræden den 21. september 2000 blev

frataget ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af Trommen.

Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om [K] er berettiget til

genmæle

over for disse oplysninger.

Afgjort den 21. juni 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter