Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-20
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-20
[K] har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes afslag
på at bringe et genmæle i anledning af to artikler den 4. januar 2004.
Forsideartiklen bar overskriften ”
Ulovlig aftale i Hørsholm
” og underrubrikken ”Næse Hørsholm indgik
en ulovlig aftale med kommunens tidligere underholdningskonge, [K], da han
blev
fyret efter afsløringer om bl.a. rod i regnskaberne. Det fastslår
Indenrigsministeriet”. I artiklen hed det blandt andet:
”I strid med loven lukkede Hørsholm Kommune munden på alle sine
lokalpolitikere
og kommunalt ansatte, da byens tidligere underholdningskonge [K] i 2000 blev
fyret fra sit job som direktør for kulturhuset Trommen.
Det skete, efter at Berlingske Tidende kunne afsløre, at [K]
havde rod i Trommens momsregnskaber, hyrede artister via sit eget
bookingbureau, misbrugte et kommunalt kreditkort til private udlæg og
underbetalte
ansatte. I forbindelse med fyringen fik [K] et gyldent håndtryk på ca.
800.000
kr. og et løfte om total tavshed om sagen.
[K] ønsker ikke at kommentere afgørelsen. Det er ikke lykkedes
at få en kommentar fra Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl (K).”
Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften ”
Krav om ny undersøgelse af Trommen
” og
underrubrikken ”Misbrug Tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i
Hørsholm
kræver en ny undersøgelse af forholdene i byens kulturhus, Trommen”,
Læs alt
hvori det
blandt andet hed:
”
Men henover sommeren 2000 førte en stribe afsløringer i Berlingske
Tidende til underholdningskongens fald.
I sin tid som kommunalt ansat chef drev [K] sideløbende det
private bookingfirma Tuba, der i omkring 20 tilfælde hyrede kunstnere til at
optræde på Trommen. En praksis, der tillod ham at tjene penge på at henvise
folk til det kulturhus, han altså selv var kunstnerisk ansvarlig for.
Flere tidligere medarbejdere i kulturhuset har yderligere
fortalt, at de udførte mere eller mindre faste arbejdsopgaver for direktørens
private firma – uden at firmaet efterfølgende afregnede med kommunen.
En praksis med, at man ikke brugte kasseapparat til koncerter og
arrangementer i kulturhuset, men blot slog det samlede beløb ind som
”varm mad”
førte til et syndigt rod i kulturhusets regnskaber gennem flere år. Det
medførte bl.a., at kommunen fik en ekstra momsregning fra Told & Skat på
godt en halv mio. kr.
[K] er yderligere blevet anklaget for at have betalt
vagtpersonale til arrangementer i kulturhuset sort og for at have brugt sit
kommunale kreditkort til private formål.
Gyldent håndtryk
Underholdningschefen blev efter afsløringerne frataget ansvaret
for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, men fortsatte
som
kunstnerisk leder. Det blev der dog også sat en stopper for i efteråret 2000,
da Kommunernes Landsforening offentliggjorde en rapport, hvor man bekræftede
Berlingske Tidendes afsløringer og slog fast, at [K] groft havde misligholdt
sin stilling.
[K] er også yderst fåmælt om afgørelsen. Det er derfor uvist, om
han vil gøre et erstatningskrav gældende over for kommunen, når detaljer fra
fratrædelsesordningen nu er kommet frem.
”Jeg har ingen kommentarer, før jeg har læst afgørelsen,” siger
[K].
”
Ved brev af 6. januar 2004 anmodede [K] Berlingske Tidende om at
bringe følgende genmæle:
”Berlingske Tidende har i en artikel søndag den 4. januar under
overskriften ”Ulovlig aftale i Hørsholm” på forsiden af 1. sektion
og under
overskriften ”Krav om ny undersøgelse af Trommen” på side 5 i samme
sektion
fremkommet med en række urigtige oplysninger. Der skal derfor meddeles,
at Berlingske Tidende ikke har afsløret rod i Trommens regnskaber,
at Hørsholm Kommune og Trommen ikke har fået en ekstra
momsregning i forbindelse med manglende kasseapparater til koncerter og
arrangementer,
at samarbejdet mellem Trommen og [K]s booking-bureau var
indeholdt i [K]s ansættelsesaftale og ikke medvirkende årsag til
afskedigelsen
af [K],
at Trommen fik betaling for udført arbejde for [K]s private
firmas aktiviteter,
at der ikke er udbetalt sorte vederlag fra Trommen,
at Kommunernes Landsforening ikke har bekræftet Berlingske
Tidendes oplysninger og
at [K] ikke blev frataget den administrative og økonomiske
ledelse af Trommen forud for afskedigelsen.”
Ved brev af 12. januar 2004 afviste Berlingske Tidende at bringe
genmælet.
[K] har indledningsvis anført, at klagefristen i
medieansvarslovens § 36, stk. 3, må regnes fra det tidspunkt, hvor
oplysningerne er bragt, uanset om de i øvrigt tidligere måtte være bragt i
mediet. Han har herudover anført følgende i forhold til en række urigtige
oplysninger,
der er egnet til at påføre ham skade:
1. Det fremgår af et revisionsnotat fra den 23. november 1999,
at Hørsholm Kommunes revision allerede på det tidspunkt var opmærksom på
konteringsfejlene i Trommens regnskab. Ved en nærmere gennemgang den 16.
februar 2000 kunne den manglende momsafregning op gøres til 339.657 kr. Dette
beløb blev afregnet over for Told & Skat. Momssagen blev omtalt i
Ugebladet
i Hørsholm og i Frederiksborg Amts Avis i marts 2000 og i Berlingske Tidende
den 9. april 2000. Berlingske Tidende har således ikke afsløret rod i
Trommens
momsregnskaber.
2. Der har ikke været fremsat noget krav fra Told & Skat om
betaling af ekstra moms på godt en halv mio. kr. som følge af manglende
kasseapparater ved koncerter og arrangementer. [K] har henvist til erklæring
af
3. marts 2004 fra Told & Skat.
3. Det fremgår af hans ansættelseskontrakt med Hørsholm Kommune,
at samarbejdet mellem Trommen og hans eget firma/booking-bureau var
forhåndsaftalt. Det forhold, at han ”hyrede artister via sit eget
booking-bureau”, var således ikke medvirkende til opsigelsen af ham og
har
heller ikke på noget tidspunkt været nævnt som begrundelse for opsigelsen.
Artiklen sammenkæder forholdet om booking af artister med opsigelsen af
klager,
idet man forud for omtalen af forholdet nævner opsigelsen af ham.
4. Det fremgår dels af Trommens regnskaber, dels af den rapport
som er udfærdiget af Kommunernes Landsforening, at der er sket afregning for
de
opgaver, som Trommen løste for ham i forbindelse med de turneer, som hans
firma/bookingbureau
arrangerede i samarbejde med Trommen. Det har ingen betydning for kravet om
genmæle, at de urigtige oplysninger i artiklen den 4. januar er bragt som et
referat af, hvad andre har udtalt. Det kan ej heller ikke afskære klager fra
at
kræve genmæle i lovens forstand, at han ikke har accepteret bladets tilbud om
en præcisering på dette punkt. De bragte oplysninger blev i øvrigt allerede
tilbagevist af klager i artiklen i bladet den 9. april 2000
5. Det er på intet tidspunkt konstateret, at der skulle være
betalt vagtpersonalet ”sorte penge”, og han har heller ikke noget
kendskab til,
at det skulle være sket. Også denne oplysning har klager tilbagevist i
artiklen
den 9. april 2000.
6. Det er ikke korrekt, at Kommunernes Landsforening i deres
rapport bekræftede de oplysninger, som Berlingske Tidende bragte i 2000. Når
bladet i artiklen refererer til bladets ”afsløringer”, er det op
til bladet at
redegøre for og dokumentere, hvor i rapporten disse ”afsløringer”
bekræftes.
Hvis bladet ikke gør det, er der grundlag for et genmæle som krævet.
7. Klager blev ikke frataget den administrative og økonomiske
ledelse af Trommen forud for sin faktiske fratræden den 21. september 2000.
Hans ansættelsesvilkår blev ikke ændret forud for fratrædelsen. Han havde
indtil dette tidspunkt eneprokura og tegnede således Trommen i samme omfang
som
under hele ansættelsen. Indholdet af pressemeddelelsen fra Hørsholm Kommune,
som bladet har henvist til over for nævnet, blev aldrig effektueret.
[K] har endelig oplyst, at journalisten forud for
offentliggørelsen den 4. januar 2004 alene spurgte til Indenrigsministeriets
afgørelse og ikke til andre emner, der ville indgå i artiklen. På det
tidspunkt
var han ikke bekendt med ministeriets afgørelse, som han først modtog den 6.
januar 2004. Han kunne derfor ikke udtale sig om afgørelsen og ej heller
kommentere andre emner, da han ikke fik forelagt sådanne til udtalelse. Det
forhold, at han har afvist at udtale sig, kan ikke afskære ham fra
efterfølgende at kræve genmæle.
Berlingske Tidende har indledningsvis anført, at [K] ikke har
krav på genmæle i forhold til artiklerne den 4. januar 2004, idet han ikke
benyttede muligheden for at kommentere oplysningerne. Medierne ville have
uacceptable arbejdsvilkår, hvis genmæle frit kunne anvendes som et alternativ
til at besvare forudgående spørgsmål fra medierne.
Berlingske Tidende har i øvrigt anført følgende til de enkelte
genmælepunkter:
Ad1. Berlingske Tidende har som landsdækkende medie gjort
offentligheden bekendt med fejlene i Trommens momsregnskaber. Det er derfor
berettiget at anføre, at bladet har ”afsløret” disse forhold,
uanset om
forholdet forinden var omtalt i lokalpressen. Udsagnet ”afsløring”
er i øvrigt
af vurderende karakter og kan ikke anses at have skadevirkning for [K].
Ad 2. Oplysningerne om, at den manglende anvendelse af kasseapparater
førte til rod i Trommens regnskaber, og om, at der blev fremsat krav om
ekstra
moms over for Trommen, er ikke bestridt af [K]. Det forhold, at det muligvis
ikke var netop manglende kasseappater, der i sig selv medførte et krav om
betaling af ekstra moms, kan ikke antages at have skadevirkning i forhold til
ham. I øvrigt fremgår det ikke af artiklen, at netop [K] var ansvarlig for,
at
der ikke blev anvendt kasseapparater. Den mulige forskel på det anførte beløb
på en halv mio. kr. og det oplyste beløb på ca. 340.000 kr. fra Told &
Skat
kan ikke give grundlag for genmæle, idet oplysningen ikke er væsentlig og
ikke
har skadevirkning for [K].
Ad 3. Det fremgår ikke af artiklen, at samarbejdet mellem
Trommen og [K]s booking-bureau skulle være i strid med ansættelsesaftalen
mellem ham og Hørsholm Kommune, eller at opsigelsen af [K] skyldtes forholdet
til booking-bureauet. Allerede af den grund er der ikke grundlag for genmæle.
Ad 4. Det fremgår ej heller af artiklen, at der rent faktisk
blev udført opgaver af Trommen for [K]s private firma, uden at der skete
betaling herfor. Det er alene oplyst, at ”flere tidligere medarbejdere i
kulturhuset har fortalt” dette. Artiklen indeholder således alene et
referat
af, hvad tidligere medarbejdere har sagt, og oplysningerne kan ikke danne
grundlag for et genmæle. Dette gælder særligt i en situation, hvor
oplysningerne tidligere har været bragt, og hvor [K] har afslået at udtale
sig
til bladet om sagen.
Berlingske Tidende har oplyst, at man ved brev af 12. januar
2004 på dette punkt tilbød [K] at bringe et genmæle, som var fuldt dækkende i
forhold til hans krav om genmæle. Han svarede imidlertid ikke på forslaget
til
genmæle, og der foreligger derfor ikke på dette punkt et afslag, som kan
indbringes for nævnet.
Ad 5. [K] har ikke bestridt, at der blev fremsat anklager om, at
han skulle have betalt vagtpersonalet sorte penge. Der er derfor ikke
grundlag
for genmæle på dette punkt.
Ad 6. [K] har ikke i sin anmodning om genmæle angivet, hvilke
oplysninger gengivet i bladet, der ikke blev bekræftet af rapporten
udarbejdet
af Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Allerede af den grund er det
udelukket, at han har krav på genmæle, da bladet ikke kan vurdere den
fremsatte
indsigelse. Det er bladets opfattelse, at rapporten i det hele bekræfter
oplysningerne om de kritisable forhold i Trommen, og at rigtigheden af
oplysningerne dermed er utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.
Ad 7. Oplysningen om, at [K] efter afsløringerne blev frataget
ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, er
utvivlsom rigtig, og han har derfor ikke krav på genmæle. Bladet har henvist
til en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune, som blandt andet blev bragt i
Ugebladet den 21. juni 2000. Heraf fremgår, at kommunen i den foregående uge
havde besluttet ”at flytte det økonomiske ansvar for Trommen
midlertidigt til
kommunaldirektør Hugo Pedersen, mens direktør [K] fortsat skal stå for den
kunstneriske og arrangementsmæssige ledelse”.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [K] er berettiget til
at anmode om genmæle i forhold til faktiske oplysninger i artiklen den 4.
januar 2004 i Berlingske Tidende, uanset at han ikke inden offentliggørelsen
ønskede
at udtale sig til bladet.
Nævnet finder, at udsagnet om, at Berlingske Tidende afslørede,
at [K] havde rod i Trommens momsregnskaber, alene er bladets udtryk for, at
man
i artiklen den 9. april 2000 offentliggjorde oplysninger om fejl i Trommens
momsregnskaber. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at Trommen
gennem flere år afregnede for lidt i moms over for Told & Skat, hvilket
medførte en ekstra momsregning på et større beløb. Berlingske Tidende har
ikke
godtgjort, at den ekstra momsafregning skyldtes manglende kasseapparater ved
koncerter og arrangementer. Nævnet finder imidlertid ikke, at denne oplysning
i
sig selv er egnet til at påføre [K] skade af betydning. Der er derfor ikke
grundlag for genmæle på dette punkt.
I artiklerne er anført, at [K] hyrede artister til Trommen via
sit eget booking-bureau, Tuba. Nævnet finder, at denne oplysning er korrekt.
Nævnet finder samtidig, at det ikke af artiklerne fremgår, at samarbejdet
mellem Trommen og [K]s booking-bureau var medvirkende årsag til afskedigelsen
af ham. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Berlingske Tidende har i artiklen oplyst, at en række medarbejdere
i Trommen tidligere har udtalt, at de udførte arbejdsopgaver for [K]s private
firma, uden at firmaet afregnede med kommunen. Nævnet finder ikke, at bladets
gengivelse af medarbejdernes tidligere udtalelser kan berettige til et
genmæle.
Nævnet finder videre, at bladets oplysning om, at [K] tidligere
er blevet anklaget for at have betalt løn til vagtpersonale til arrangementer
i
kulturhuset uden at opgive det til skattevæsenet, er korrekt. Der er derfor
ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Således som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for
at efterprøve og vurdere, om de oplysninger, der var indeholdt i Berlingske
Tidendes artikel den 9. april 2000, efterfølgende blev bekræftet i rapporten
fra Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Nævnet har ej heller mulighed
for at vurdere, om [K] forud for sin fratræden den 21. september 2000 blev
frataget ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af Trommen.
Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om [K] er berettiget til
genmæle
over for disse oplysninger.
Afgjort den 21. juni 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 47/2000 Retsinformation · 26. juni 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04088 Retsinformation · 27. marts 2024
- Pressenævnets kendelse i sagerne nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964 Retsinformation · 28. april 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-231 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0512 Retsinformation · 13. marts 2021
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-116 Retsinformation · 21. december 2004