Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-13
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-13
[K] har klaget til Pressenævnet over, at Nordjyske Stiftstidende
har afvist at bringe et genmæle i anledning af en omtale i bladet den 21.
december 2003. Han har endvidere klaget over, at bladet på et nærmere angivet
punkt har handlet i strid med god presseskik.
I en artikel med overskriften ”
Savføreren
” hed det i en underrubrik ”STRIDBAR: Retslige opgør
klæber til den forstuddannede godsejer [K]. Selv mener han ikke, at han fører
unødvendige retssager”.
I artiklen hed det blandt andet:
”
Der gik ikke lang tid, inden [K] røg ind i sin første nordjyske
konflikt. Han kom op at skændes med forpagteren af restauranten på Kokkedal
Slot, Hans Boldt, der ikke ville acceptere en pludselig stigning i huslejen.
Striden stod på i tre år, og det kom til to voldgifter, inden Hans Boldt
valgte
at trække sig og forlod Kokkedal Slot. Siden har [K] og Ann Vibeke Lokdam
selv
stået for restauranten på Kokkedal og på de fire herregårde og slotte, der er
kommet til efterfølgende.
Ekstremt sølle
Men ifølge Restaurationsbranchens Forbund taber [K] de fleste af
sine sager i det såkaldte Tvistighedsnævn, som behandler klager i forbindelse
med uoverensstemmelser mellem en praktikvirksomhed og en elev. Her har
gruppeformand Niels Lønstrup fra RBF flere gange været modpart, når [K], der
ikke er medlem af arbejdsgiverorganisationen Horesta, ikke vil følge fagets
hovedoverenskomst og for eksempel ikke har villet give sine elever betaling
for
Læs alt
overtid. Det er ikke noget, som gør [K] populær i branchen.
Til de koncerter, som Brovst MusikforsyningsVenner har holdt på
Kokkedal Slot, har [K] vist sig som meget interesseret i musikken og
musikerne.
Han har blandt andet stillet op til fotografering med Lars Lilholt og en af
de
frivillige i musikforeningen, Karsten Højen, der også er socialdemokratisk
amtsrådsmedlem.
Karsten Højen har svært ved at forene sit eget indtryk med
mediernes billede af [K] som den stridbare godsejer, der smed en fodboldklub
og
en økologisk bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot.
”
I en anden artikel samme dag med overskriften ”
For fattig til at betale retssag selv
”
og underrubrikken ӯKONOMI: Slotsejer og forretningsmand fik fri proces
til
retssag på grund af lav personlig indkomst” hed det blandt andet:
”
Landbrugs-underskud
I det omfang, der er offentlige tilgængelige oplysninger, er det
faktisk kun muligt at spore en enkelt indtægt på 80.000 kroner for sidste år.
Det drejer sig om et aktieudbytte i selskabet Sophiendal A/S, hvor parret
selv
er hovedaktionærer. Resten af selskabets samlede årsresultat på godt 1,1
million
kroner, blev lagt i selskabets reservefond.
Tallene viser i øvrigt, at der ikke blev tjent penge på den
landbrugsmæssige drift på Sophiendal Gods ved Skanderborg. Faktisk gav den
del
et underskud på godt 90.000 kroner. Det blev dog opvejet af et overskud på
godt
360.000 kroner i datterselskabet Sautehus Slotshotel ApS og ikke mindst et
overskud på godt 1,1 millioner kroner i Driftsselskabet Restrup ApS, som
omfatter betydelige dele af driften på alle parrets fem slotte og herregårde.
Set i lyset af den uheldige udvikling i parrets vin-investringer
i Rumænien, som er omtalt andetsteds, er der dog et usikkerhedsmoment omkring
Sophiendal A/S’ soliditet. Selskabet har bundet næsten 16 millioner
kroner i
vinlager i [K]s vinforretninger i Rumænien, og usikkerheden omkring denne
betydelige aktivpost i Sophiendal-regnskabet stiger i takt med usikkerheden i
[K]s
rumænske vinproduktion.”
Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende endnu en artikel med
overskriften ”
DEN RUMÆNSKE OVERDRIVELSE
”
og underrubrikken ”VIN: Ifølge hjemmeside er produktion gigantisk, men
vinfirmaet har længe skrantet”.
I artiklen hed det blandt andet:
”Ifølge Ann Vibeke og [K]s hjemmeside
www.royal
-
classic.dk er parret involveret i en årlig produktion af 50 millioner flasker
vin i Rumænien, men realiteten er, at parrets hovedfirma i Rumænien længe har
skrantet alvorligt.
NORDJYSKE har forelagt den påståede årsproduktion for kilder i
vinbranchen i Rumænien, som afviser, at tallet kan være rigtigt. Regnskaberne
for [K]s store vinproduktionsfirma Vinvico SA, som NORDJYSKE har indhentet
fra
aktiebørsen i Rumænien, tyder også på noget andet, og [K] erkender da også,
at
den øjeblikkelige produktion er mindre på grund af dårlig høst.
- 50 millioner flasker er Vinvicos kapacitet og er produceret i
de år, hvor druerne har udviklet sig optimalt, siger [K].
Vinvico SA, der består af omkring 12 vingårde og to
spiritus-destillerier, har ifølge regnskaberne skrantet i flere år. Siden
1998
har det kørt med underskud hvert år, undtagen i år 2000, hvor der var et
lille
plus på 160.000 kroner (beregnet efter nuværende valutakurs). Helt skævt gik
det i 2001 med et underskud på cirka 4,8 millioner kroner, ligesom de senest
offentliggjorte tal viser et minus på op mod 6,7 millioner kroner.
Tilbage i 1998 var [K] ellers meget optimistisk med hensyn til
de rumænske fremtidsudsigter. I et interview i Børsen i november 1998
udtrykte
han forventning om, at Vinvicos medarbejderstab på 300 ville vokse i takt med
udvidede aktiviteter. Sådan gik det ikke.
Siden er medarbejderstaben nemlig reduceret fra 290 til 111,
formentlig i et forsøg på at begrænse omkostningerne. Sidste år var det
endvidere nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet. Aktiekapitalen
blev næsten fordoblet til godt 16 millioner kroner. I det seneste regnskab
havde selskabet en egenkapital på ca. 3,7 millioner kroner. Uden udvidelsen
af
aktiekapitalen havde selskabet i dag haft en stor negativ egenkapital og
dermed
reelt været insolvent.
”
[K] er fremkommet med følgende kommentar:
1. I 1990 førtes en voldgiftssag mellem ham og Vibeke Andersen,
som havde lejekontrakt, bevilling og momsregistrering. Konflikten opstod, da
han klagede over, at hun ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til
kontrakten. Hun opsagde lejemålet og flyttede af egen vilje. Der har aldrig
været fremsat krav om lejeforhøjelse. I lejekontrakten, der oprindeligt blev
indgået med Hans Boldt, var der en klausul om, at aftalen ophørte ved lejers
konkurs. Vibeke Andersen overtog lejemålet, inden Hans Boldt gik konkurs.
2. Det er ikke korrekt, at han har tabt de fleste af sine sager
i Tvistighedsnævnet. I to kendelser er resultatet endt ”lige”, og
sagerne kan
derfor betegnes som vundet. I april 2003 tabte Restaurationsbranchens
Forbund,
RBF, derimod en sag i Arbejdsretten. Han mener ikke at have talt med Niels
Lønstrup fra RBF. Da han ikke har været arbejdsgiver siden 2001, kan han ikke
tabe sager i Tvistighedsnævnet.
3. Oplysningerne om, at han ikke vil følge fagets
hovedoverenskomst, og at han ikke har villet give sine elever betaling for
overtid, er forkerte. Der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om,
at
Horestas elevoverenskomst er gældende, og enhver elev afregnes løbende efter
gældende overenskomst, herunder for overarbejde.
4. Oplysningen om, at han smed en fodboldklub og en økologisk
bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot, er forkert. Forholdet er det, at der
opstod to tvister ved købet af Store Restrup Herregård. Fodboldklubben og
forpagteren tabte sagerne i Landsretten. Da sagerne har været udførligt
omtalt,
får læserne det forkerte indtryk, at der også opstod tvister ved købet af
Kokkedal Slot.
5. Det er ikke korrekt, at der er et underskud på godt 90.000
kr. på landbrugsdriften på Sophiendal Gods. Bruttofortjenesten på 2,5 mio.
kr.
er reduceret med renter og afskrivninger, så årets resultat før skat er et
underskud på 93.000 kr. Renterne og afskrivningerne har imidlertid intet med
landbrugets drift at gøre. Som det fremgår af beretningen, er den egentlige
drift overdraget ved en forpagtningsaftale. Det kan umuligt udledes af
regnskabet, at landbruget har et underskud på godt 93.000 kr.
6. Bladet har helt ubegrundet sået tvivl om regnskabets
ansættelse af aktivernes værdi ved omtalen af de 16 mio. kr., der er
investeret
i hans vinforretninger. Der er ikke grundlag for at så tvivl om et selskabs
soliditet, når selskabet har en soliditet på 46 % og for at betvivle
aktivernes
bonitet.
7. Udsagnet ”Savføreren”
er en ringeagtsytring og en tilsidesættelse af god presseskik.
8. Det er ikke korrekt, at vinfirmaet Vinvico SA i Rumænien
længe har skrantet. Firmaets økonomi har inden for de seneste fem år ikke
været
bedre.
9. Da Vinvico SA ikke er børsnoteret i Rumænien, findes
regnskabet ikke på rumænske børs. Oplysningen om, at regnskaberne for firmaet
er indhentet fra aktiebørsen i Rumænien, er derfor forkert. Rasdaq, som
bladet
har henvist til, svarer nærmest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bladet
bedes rette oplysningen og oplyse, hvilken kilde den har anvendt.
10. Udsagnet ” [K] erkender da også ” er forkert, idet han har
oplyst, at virksomheden i gode år fremstiller 50 mio. flasker á 75 cl.
Oplysningerne
på hjemmesiden er ikke urigtige, blot fordi dette års produktion er mindre.
11. Oplysningerne om, at Vinvico SA skulle have haft underskud i
2001 og 2002, er forkerte, idet driften har balanceret. Der har ikke været
underskud, men der er foretaget en ekstraordinær nedskrivning af aktivernes
værdi som følge af en ny rumænsk regnskabslov. Der er stort set ingen gæld ud
over til koncernforbundne selskaber, hvorfor en normal soliditetsbetragtning
viser en soliditetsgrad på 99 %.
12. Det er ikke korrekt, at Vinvico SA uden udvidelsen af aktiekapitalen
i dag havde haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt ville være
insolvent. Det burde være bladet bekendt, at den rumænske valuta har været
gennem hyperinflation. Aktiverne, der består af fast ejendom, inventar og
varelager, er bogført til den oprindelige anskaffelsesværdi siden 1949,
hvilket
reelt er nær nul. Vingårdene består af
65.000 kvadratmeter
fuldt
udstyrede fabrikker og tilhørende jord. Det reelle billede er en virksomhed
med
betydelige værdier og nær 100 % soliditetsgrad.
13. I udsagnet ”Sidste år var det endvidere nødvendigt at skyde
mere aktiekapital i selskabet” er ordet ”nødvendigt” forkert.
Det var en del af
købekontrakten med staten i 1998, at der skulle investeres i virksomheden,
hvilket er sket med aktieudvidelsen.
Nordjyske Stiftstidende har til de enkelte punkter fremført følgende:
Ad 1: Restauratør Hans Boldt var som udgangspunkt forpagter af
Kokkedal Slot. Det er korrekt, at forpagtningen senere overgik til hans
hustru,
Vibeke Andersen, men det ændrede ikke ved, at det stadig var Hans Boldt, der
stod for restauranten. I hvert fald havde ændringen på papiret ingen
betydning
for tvisten mellem [K] og Hans Boldt, og derfor fandt bladet ikke grund til
at
ulejlige læserne med den. Hans Boldt har over for bladet fastholdt, at
stridens
kerne var huslejestigningen.
Ad 2 og 3: Niels Lønstrup, RBF, har over for bladet fastholdt,
at [K] har tabt de fleste af sine sager i Tvistighedsnævnet. RBF betragter
det
som en vunden sag, hvis en elev får 30.000 kr. i en sag, uanset at man har
krævet 60.000 kr. [K] har i en række tilfælde ikke ville følge overenskomsten
og er derfor havnet i Tvistighedsnævnet, hvor sagerne blandt andet har
handlet
om manglende betaling for overarbejde.
Ad 4: Bladet stiller sig uforstående overfor, hvordan sagerne
kan ende i landsretten, hvis der – som [K] anfører – ikke var en
strid.
Ad 5: Det er bladets opfattelse, at man ikke uden videre kan se
helt bort fra regnskabsposterne renter og afskrivninger. Der er lånt penge
til at
finansiere Sophiendal Gods og driften, hvilket koster rente, som udgiftføres
i
regnskabet. Der er erhvervet ejendomme, inventar, maskiner mm., som er
nødvendige for at drive godset. Disse erhvervelser afskrives i regnskabet,
hvilket i et vist omfang afspejler en værdiforringelse.
Ad 6: Bladet har ikke anført, at aktivposten på godt 16 mio. kr.
er værdiansat forkert. Afsnittet refererer alene til den almengyldige
regnskabsmæssige betragtning, at et firmas tilgodehavender er mere
sikre/usikre, jo bedre/dårligere det går hos skyldnerne. Bladet har alene
anført, at usikkerheden om aktivposten stiger i takt med usikkerheden i den
rumænske
vinproduktion. Da Vinvico SA er kommet ud med underskud i flere af de seneste
år, og da firmaet i dag ville have haft en negativ egenkapital, hvis ikke
aktiekapitalen var blevet fordoblet, er den fremførte betragtning relevant.
Ad 7: Der er ikke tale om en ringeagtsytring, men om et ordspil,
som refererer til [K]s uddannelse inden for skovbrug, hans opvækst i en
rendyrket advokatfamilie samt det meget store antal retssager og tvister, som
han har været involveret i og selv ført.
Ad 8: Vinvico SA har i perioden 1998-2002 haft negative
årsregnskaber med undtagelse af år 2000. Tallene i regnskaberne er angivet i
rumænske lei, der er omregnet til dollars og herefter til danske kroner.
Herefter og med aktieudvidelsens betydning for egenkapitalen taget i
betragtning er det rimeligt at anvende ordet ”skrante” om firmaet.
Ad 9: Oplysningerne om regnskaberne for Vinvico SA ligger på en
hjemmeside hos Rasdaq, der er en elektronisk børs i Rumænien.
Ad 10: [K] har til bladet oplyst, at 50 mio. flasker ikke er den
årlige produktion, men Vinvicos samlede kapacitet. Han har i svar pr. e-mail
til bladet erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre, og at
forholdene
i rumænsk vinproduktion generelt ikke er tilfredsstillende.
Ad 11: Bladet har refereret til årenes nettoresultater efter
renter, afskrivninger m.v. [K] har ikke bestridt regnskabstallene, og er
alene
utilfreds med, at bladet refererer de absolutte nettotal i regnskaberne.
Uanset
om der er tale om ordinære eller ekstraordinære indtægter/udgifter, udgør de
en
del af regnskabet, og man kan derfor ikke se bort fra dem.
12. Bladet fastholder, at selskabet i det seneste regnskab ville
have haft en negativ egenkapital i størrelsesordenen 3,7-3,8 mio. kr., hvis
der
ikke var sket en forhøjelse af aktiekapitalen. Det er meget muligt som hævdet
af [K], at selskabet har nogle skjulte værdier på grund af de
bogføringsprincipper,
der er anvendt, men bladet kan ikke lastes for loyalt at have refereret, hvad
regnskaberne viser – uanset hvilket bogføringsprincip, der er valgt.
Ad 13: Ordet ”nødvendigt” er brugt i den forstand, at Vinvicos
egenkapital ville have været negativ, hvis der ikke var blevet skudt mere
aktiekapital ind i selskabet i løbet af 2002. Brugen af ordet
”nødvendigt” har
også været korrekt i den forstand, at det – som anført af [K] – var
et krav i
købekontrakten.
Nordjyske Stiftstidende har oplyst, at bladet forsøgte at få [K]
til at deltage i et interview, hvilket han afviste. Da han fik at vide, at
artiklerne ville blive bragt, uanset om han ville medvirke i et interview,
gik
han med til at besvare enkelte spørgsmål via e-mail.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er
egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er
bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes
rigtighed
er utvivlsom.
Uanset om Nordjyske Stiftstidende måtte have bragt en forkert
om, at genstanden for tvisten mellem [K] og Vibeke Andersen var et krav om
huslejestigning, finder Pressenævnet, at oplysningen ikke er egnet til at
påføre [K] skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.
Det må ud fra de foreliggende oplysninger lægges til grund, at [K]
har været involveret i sager ved Tvistighedsnævnet, og at sagerne har angået
overholdelse af fagets hovedoverenskomst, herunder om betaling for overtid.
Der
er herefter ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder videre, at udsagnet om,
at
[K] har tabt de fleste af sine sager ved Tvistighedsnævnet, er udtryk for
bladets vurdering, og der derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette
punkt.
Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at det var i
forbindelse med [K]s køb af Store Restrup Herregård og ikke Kokkedal Slot, at
der opstod tvister med en forpagter og en fodboldklub. Nævnet finder
imidlertid, at denne forkerte oplysning ikke i sig selv er egnet til at
påføre [K]
skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.
Nævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende ikke har bragt
forkerte oplysninger ved at bringe udsagnene ”Landbrugs-underskud”
og ”et
underskud på godt 90.000 kr.”, idet udsagnene må anses at ligge inden
for
grænserne af bladets redaktionelle formuleringsfrihed.
Nævnet finder, at der ikke er grundlag for genmæle over for bladets
vurdering af værdiansættelsen af aktivet ”debitorer” på godt 16
mio. kr. i regnskabet
for Sophiendal A/S.
Nævnet finder, at udsagnet om, at [K]s firma, Vinvico SA, længe
har skrantet, er udtryk for bladets vurdering af de økonomiske forhold i
firmaet, og der er ikke grundlag for genmæle.
Uanset om bladet måtte have bragt en forkert oplysning om, at
oplysningerne om Vinvico SA er hentet fra aktiebørsen i Rumænien, finder
nævnet, at oplysningen ikke er egnet til at påføre [K] skade af betydning, og
der er derfor ikke grundlag for genmæle.
I anmodningen om genmæle af 23. december 2003 til Nordjyske
Stiftstidende har [K] erkendt, at vinproduktionen for 2003 er mindre end 50
mio. flasker. Henset hertil og sammenholdt med hans udtalelse i artiklen om
vinproduktionen finder nævnet ikke grundlag for at konstatere, at oplysningen
om, at han har erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre end 50.
mio.
flasker på grund af dårlig høst, er forkert.
Nævnet finder, at bladets gengivelse af oplysningerne om, at
Vinvico SA i 2001 og 2002 fik et underskud på ca. 4,8 og 6,7 mio. –
uanset om
resultaterne skyldes ekstraordinære nedskrivninger af aktivernes værdi som
følge af en ny rumænsk regnskabslov – ikke giver grundlag for genmæle.
Udsagnet ”Uden udvidelsen af aktiekapitalen havde selskabet i
dag haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt været insolvent”
indeholder en vurdering af, hvad der var sket, hvis aktiekapitalen ikke var
blevet udvidet. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for genmæle.
Bladets anvendelse af ordet ”nødvendigt” i udsagnet ”Sidste år
var det nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet” er udtryk for
bladets
vurdering af forholdet. Nævnet finder derfor heller ikke på dette punkt
grundlag
for genmæle.
Nævnet finder, at udsagnet ”Savføreren” ikke er krænkende for [K].
Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af
Nordjyske
Stiftstidende.
Afgjort den 21. juni 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0917 Retsinformation · 22. januar 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0916 Retsinformation · 22. januar 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0183 Retsinformation · 12. april 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-147 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-102 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/2001 Retsinformation · 29. maj 2001