Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-13

KEN nr 9724 af 21/06/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-13

[K] har klaget til Pressenævnet over, at Nordjyske Stiftstidende

har afvist at bringe et genmæle i anledning af en omtale i bladet den 21.

december 2003. Han har endvidere klaget over, at bladet på et nærmere angivet

punkt har handlet i strid med god presseskik.

I en artikel med overskriften ”

Savføreren

” hed det i en underrubrik ”STRIDBAR: Retslige opgør

klæber til den forstuddannede godsejer [K]. Selv mener han ikke, at han fører

unødvendige retssager”.

I artiklen hed det blandt andet:

”

Der gik ikke lang tid, inden [K] røg ind i sin første nordjyske

konflikt. Han kom op at skændes med forpagteren af restauranten på Kokkedal

Slot, Hans Boldt, der ikke ville acceptere en pludselig stigning i huslejen.

Striden stod på i tre år, og det kom til to voldgifter, inden Hans Boldt

valgte

at trække sig og forlod Kokkedal Slot. Siden har [K] og Ann Vibeke Lokdam

selv

stået for restauranten på Kokkedal og på de fire herregårde og slotte, der er

kommet til efterfølgende.

Ekstremt sølle

Men ifølge Restaurationsbranchens Forbund taber [K] de fleste af

sine sager i det såkaldte Tvistighedsnævn, som behandler klager i forbindelse

med uoverensstemmelser mellem en praktikvirksomhed og en elev. Her har

gruppeformand Niels Lønstrup fra RBF flere gange været modpart, når [K], der

ikke er medlem af arbejdsgiverorganisationen Horesta, ikke vil følge fagets

hovedoverenskomst og for eksempel ikke har villet give sine elever betaling

for

Læs alt

overtid. Det er ikke noget, som gør [K] populær i branchen.

Til de koncerter, som Brovst MusikforsyningsVenner har holdt på

Kokkedal Slot, har [K] vist sig som meget interesseret i musikken og

musikerne.

Han har blandt andet stillet op til fotografering med Lars Lilholt og en af

de

frivillige i musikforeningen, Karsten Højen, der også er socialdemokratisk

amtsrådsmedlem.

Karsten Højen har svært ved at forene sit eget indtryk med

mediernes billede af [K] som den stridbare godsejer, der smed en fodboldklub

og

en økologisk bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot.

”

I en anden artikel samme dag med overskriften ”

For fattig til at betale retssag selv

”

og underrubrikken ӯKONOMI: Slotsejer og forretningsmand fik fri proces

til

retssag på grund af lav personlig indkomst” hed det blandt andet:

”

Landbrugs-underskud

I det omfang, der er offentlige tilgængelige oplysninger, er det

faktisk kun muligt at spore en enkelt indtægt på 80.000 kroner for sidste år.

Det drejer sig om et aktieudbytte i selskabet Sophiendal A/S, hvor parret

selv

er hovedaktionærer. Resten af selskabets samlede årsresultat på godt 1,1

million

kroner, blev lagt i selskabets reservefond.

Tallene viser i øvrigt, at der ikke blev tjent penge på den

landbrugsmæssige drift på Sophiendal Gods ved Skanderborg. Faktisk gav den

del

et underskud på godt 90.000 kroner. Det blev dog opvejet af et overskud på

godt

360.000 kroner i datterselskabet Sautehus Slotshotel ApS og ikke mindst et

overskud på godt 1,1 millioner kroner i Driftsselskabet Restrup ApS, som

omfatter betydelige dele af driften på alle parrets fem slotte og herregårde.

Set i lyset af den uheldige udvikling i parrets vin-investringer

i Rumænien, som er omtalt andetsteds, er der dog et usikkerhedsmoment omkring

Sophiendal A/S’ soliditet. Selskabet har bundet næsten 16 millioner

kroner i

vinlager i [K]s vinforretninger i Rumænien, og usikkerheden omkring denne

betydelige aktivpost i Sophiendal-regnskabet stiger i takt med usikkerheden i

[K]s

rumænske vinproduktion.”

Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende endnu en artikel med

overskriften ”

DEN RUMÆNSKE OVERDRIVELSE

”

og underrubrikken ”VIN: Ifølge hjemmeside er produktion gigantisk, men

vinfirmaet har længe skrantet”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Ifølge Ann Vibeke og [K]s hjemmeside

www.royal

-

classic.dk er parret involveret i en årlig produktion af 50 millioner flasker

vin i Rumænien, men realiteten er, at parrets hovedfirma i Rumænien længe har

skrantet alvorligt.

NORDJYSKE har forelagt den påståede årsproduktion for kilder i

vinbranchen i Rumænien, som afviser, at tallet kan være rigtigt. Regnskaberne

for [K]s store vinproduktionsfirma Vinvico SA, som NORDJYSKE har indhentet

fra

aktiebørsen i Rumænien, tyder også på noget andet, og [K] erkender da også,

at

den øjeblikkelige produktion er mindre på grund af dårlig høst.

- 50 millioner flasker er Vinvicos kapacitet og er produceret i

de år, hvor druerne har udviklet sig optimalt, siger [K].

Vinvico SA, der består af omkring 12 vingårde og to

spiritus-destillerier, har ifølge regnskaberne skrantet i flere år. Siden

1998

har det kørt med underskud hvert år, undtagen i år 2000, hvor der var et

lille

plus på 160.000 kroner (beregnet efter nuværende valutakurs). Helt skævt gik

det i 2001 med et underskud på cirka 4,8 millioner kroner, ligesom de senest

offentliggjorte tal viser et minus på op mod 6,7 millioner kroner.

Tilbage i 1998 var [K] ellers meget optimistisk med hensyn til

de rumænske fremtidsudsigter. I et interview i Børsen i november 1998

udtrykte

han forventning om, at Vinvicos medarbejderstab på 300 ville vokse i takt med

udvidede aktiviteter. Sådan gik det ikke.

Siden er medarbejderstaben nemlig reduceret fra 290 til 111,

formentlig i et forsøg på at begrænse omkostningerne. Sidste år var det

endvidere nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet. Aktiekapitalen

blev næsten fordoblet til godt 16 millioner kroner. I det seneste regnskab

havde selskabet en egenkapital på ca. 3,7 millioner kroner. Uden udvidelsen

af

aktiekapitalen havde selskabet i dag haft en stor negativ egenkapital og

dermed

reelt været insolvent.

”

[K] er fremkommet med følgende kommentar:

1. I 1990 førtes en voldgiftssag mellem ham og Vibeke Andersen,

som havde lejekontrakt, bevilling og momsregistrering. Konflikten opstod, da

han klagede over, at hun ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til

kontrakten. Hun opsagde lejemålet og flyttede af egen vilje. Der har aldrig

været fremsat krav om lejeforhøjelse. I lejekontrakten, der oprindeligt blev

indgået med Hans Boldt, var der en klausul om, at aftalen ophørte ved lejers

konkurs. Vibeke Andersen overtog lejemålet, inden Hans Boldt gik konkurs.

2. Det er ikke korrekt, at han har tabt de fleste af sine sager

i Tvistighedsnævnet. I to kendelser er resultatet endt ”lige”, og

sagerne kan

derfor betegnes som vundet. I april 2003 tabte Restaurationsbranchens

Forbund,

RBF, derimod en sag i Arbejdsretten. Han mener ikke at have talt med Niels

Lønstrup fra RBF. Da han ikke har været arbejdsgiver siden 2001, kan han ikke

tabe sager i Tvistighedsnævnet.

3. Oplysningerne om, at han ikke vil følge fagets

hovedoverenskomst, og at han ikke har villet give sine elever betaling for

overtid, er forkerte. Der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om,

at

Horestas elevoverenskomst er gældende, og enhver elev afregnes løbende efter

gældende overenskomst, herunder for overarbejde.

4. Oplysningen om, at han smed en fodboldklub og en økologisk

bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot, er forkert. Forholdet er det, at der

opstod to tvister ved købet af Store Restrup Herregård. Fodboldklubben og

forpagteren tabte sagerne i Landsretten. Da sagerne har været udførligt

omtalt,

får læserne det forkerte indtryk, at der også opstod tvister ved købet af

Kokkedal Slot.

5. Det er ikke korrekt, at der er et underskud på godt 90.000

kr. på landbrugsdriften på Sophiendal Gods. Bruttofortjenesten på 2,5 mio.

kr.

er reduceret med renter og afskrivninger, så årets resultat før skat er et

underskud på 93.000 kr. Renterne og afskrivningerne har imidlertid intet med

landbrugets drift at gøre. Som det fremgår af beretningen, er den egentlige

drift overdraget ved en forpagtningsaftale. Det kan umuligt udledes af

regnskabet, at landbruget har et underskud på godt 93.000 kr.

6. Bladet har helt ubegrundet sået tvivl om regnskabets

ansættelse af aktivernes værdi ved omtalen af de 16 mio. kr., der er

investeret

i hans vinforretninger. Der er ikke grundlag for at så tvivl om et selskabs

soliditet, når selskabet har en soliditet på 46 % og for at betvivle

aktivernes

bonitet.

7. Udsagnet ”Savføreren”

er en ringeagtsytring og en tilsidesættelse af god presseskik.

8. Det er ikke korrekt, at vinfirmaet Vinvico SA i Rumænien

længe har skrantet. Firmaets økonomi har inden for de seneste fem år ikke

været

bedre.

9. Da Vinvico SA ikke er børsnoteret i Rumænien, findes

regnskabet ikke på rumænske børs. Oplysningen om, at regnskaberne for firmaet

er indhentet fra aktiebørsen i Rumænien, er derfor forkert. Rasdaq, som

bladet

har henvist til, svarer nærmest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bladet

bedes rette oplysningen og oplyse, hvilken kilde den har anvendt.

10. Udsagnet ” [K] erkender da også ” er forkert, idet han har

oplyst, at virksomheden i gode år fremstiller 50 mio. flasker á 75 cl.

Oplysningerne

på hjemmesiden er ikke urigtige, blot fordi dette års produktion er mindre.

11. Oplysningerne om, at Vinvico SA skulle have haft underskud i

2001 og 2002, er forkerte, idet driften har balanceret. Der har ikke været

underskud, men der er foretaget en ekstraordinær nedskrivning af aktivernes

værdi som følge af en ny rumænsk regnskabslov. Der er stort set ingen gæld ud

over til koncernforbundne selskaber, hvorfor en normal soliditetsbetragtning

viser en soliditetsgrad på 99 %.

12. Det er ikke korrekt, at Vinvico SA uden udvidelsen af aktiekapitalen

i dag havde haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt ville være

insolvent. Det burde være bladet bekendt, at den rumænske valuta har været

gennem hyperinflation. Aktiverne, der består af fast ejendom, inventar og

varelager, er bogført til den oprindelige anskaffelsesværdi siden 1949,

hvilket

reelt er nær nul. Vingårdene består af

65.000 kvadratmeter

fuldt

udstyrede fabrikker og tilhørende jord. Det reelle billede er en virksomhed

med

betydelige værdier og nær 100 % soliditetsgrad.

13. I udsagnet ”Sidste år var det endvidere nødvendigt at skyde

mere aktiekapital i selskabet” er ordet ”nødvendigt” forkert.

Det var en del af

købekontrakten med staten i 1998, at der skulle investeres i virksomheden,

hvilket er sket med aktieudvidelsen.

Nordjyske Stiftstidende har til de enkelte punkter fremført følgende:

Ad 1: Restauratør Hans Boldt var som udgangspunkt forpagter af

Kokkedal Slot. Det er korrekt, at forpagtningen senere overgik til hans

hustru,

Vibeke Andersen, men det ændrede ikke ved, at det stadig var Hans Boldt, der

stod for restauranten. I hvert fald havde ændringen på papiret ingen

betydning

for tvisten mellem [K] og Hans Boldt, og derfor fandt bladet ikke grund til

at

ulejlige læserne med den. Hans Boldt har over for bladet fastholdt, at

stridens

kerne var huslejestigningen.

Ad 2 og 3: Niels Lønstrup, RBF, har over for bladet fastholdt,

at [K] har tabt de fleste af sine sager i Tvistighedsnævnet. RBF betragter

det

som en vunden sag, hvis en elev får 30.000 kr. i en sag, uanset at man har

krævet 60.000 kr. [K] har i en række tilfælde ikke ville følge overenskomsten

og er derfor havnet i Tvistighedsnævnet, hvor sagerne blandt andet har

handlet

om manglende betaling for overarbejde.

Ad 4: Bladet stiller sig uforstående overfor, hvordan sagerne

kan ende i landsretten, hvis der – som [K] anfører – ikke var en

strid.

Ad 5: Det er bladets opfattelse, at man ikke uden videre kan se

helt bort fra regnskabsposterne renter og afskrivninger. Der er lånt penge

til at

finansiere Sophiendal Gods og driften, hvilket koster rente, som udgiftføres

i

regnskabet. Der er erhvervet ejendomme, inventar, maskiner mm., som er

nødvendige for at drive godset. Disse erhvervelser afskrives i regnskabet,

hvilket i et vist omfang afspejler en værdiforringelse.

Ad 6: Bladet har ikke anført, at aktivposten på godt 16 mio. kr.

er værdiansat forkert. Afsnittet refererer alene til den almengyldige

regnskabsmæssige betragtning, at et firmas tilgodehavender er mere

sikre/usikre, jo bedre/dårligere det går hos skyldnerne. Bladet har alene

anført, at usikkerheden om aktivposten stiger i takt med usikkerheden i den

rumænske

vinproduktion. Da Vinvico SA er kommet ud med underskud i flere af de seneste

år, og da firmaet i dag ville have haft en negativ egenkapital, hvis ikke

aktiekapitalen var blevet fordoblet, er den fremførte betragtning relevant.

Ad 7: Der er ikke tale om en ringeagtsytring, men om et ordspil,

som refererer til [K]s uddannelse inden for skovbrug, hans opvækst i en

rendyrket advokatfamilie samt det meget store antal retssager og tvister, som

han har været involveret i og selv ført.

Ad 8: Vinvico SA har i perioden 1998-2002 haft negative

årsregnskaber med undtagelse af år 2000. Tallene i regnskaberne er angivet i

rumænske lei, der er omregnet til dollars og herefter til danske kroner.

Herefter og med aktieudvidelsens betydning for egenkapitalen taget i

betragtning er det rimeligt at anvende ordet ”skrante” om firmaet.

Ad 9: Oplysningerne om regnskaberne for Vinvico SA ligger på en

hjemmeside hos Rasdaq, der er en elektronisk børs i Rumænien.

Ad 10: [K] har til bladet oplyst, at 50 mio. flasker ikke er den

årlige produktion, men Vinvicos samlede kapacitet. Han har i svar pr. e-mail

til bladet erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre, og at

forholdene

i rumænsk vinproduktion generelt ikke er tilfredsstillende.

Ad 11: Bladet har refereret til årenes nettoresultater efter

renter, afskrivninger m.v. [K] har ikke bestridt regnskabstallene, og er

alene

utilfreds med, at bladet refererer de absolutte nettotal i regnskaberne.

Uanset

om der er tale om ordinære eller ekstraordinære indtægter/udgifter, udgør de

en

del af regnskabet, og man kan derfor ikke se bort fra dem.

12. Bladet fastholder, at selskabet i det seneste regnskab ville

have haft en negativ egenkapital i størrelsesordenen 3,7-3,8 mio. kr., hvis

der

ikke var sket en forhøjelse af aktiekapitalen. Det er meget muligt som hævdet

af [K], at selskabet har nogle skjulte værdier på grund af de

bogføringsprincipper,

der er anvendt, men bladet kan ikke lastes for loyalt at have refereret, hvad

regnskaberne viser – uanset hvilket bogføringsprincip, der er valgt.

Ad 13: Ordet ”nødvendigt” er brugt i den forstand, at Vinvicos

egenkapital ville have været negativ, hvis der ikke var blevet skudt mere

aktiekapital ind i selskabet i løbet af 2002. Brugen af ordet

”nødvendigt” har

også været korrekt i den forstand, at det – som anført af [K] – var

et krav i

købekontrakten.

Nordjyske Stiftstidende har oplyst, at bladet forsøgte at få [K]

til at deltage i et interview, hvilket han afviste. Da han fik at vide, at

artiklerne ville blive bragt, uanset om han ville medvirke i et interview,

gik

han med til at besvare enkelte spørgsmål via e-mail.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er

egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er

bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes

rigtighed

er utvivlsom.

Uanset om Nordjyske Stiftstidende måtte have bragt en forkert

om, at genstanden for tvisten mellem [K] og Vibeke Andersen var et krav om

huslejestigning, finder Pressenævnet, at oplysningen ikke er egnet til at

påføre [K] skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Det må ud fra de foreliggende oplysninger lægges til grund, at [K]

har været involveret i sager ved Tvistighedsnævnet, og at sagerne har angået

overholdelse af fagets hovedoverenskomst, herunder om betaling for overtid.

Der

er herefter ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder videre, at udsagnet om,

at

[K] har tabt de fleste af sine sager ved Tvistighedsnævnet, er udtryk for

bladets vurdering, og der derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette

punkt.

Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at det var i

forbindelse med [K]s køb af Store Restrup Herregård og ikke Kokkedal Slot, at

der opstod tvister med en forpagter og en fodboldklub. Nævnet finder

imidlertid, at denne forkerte oplysning ikke i sig selv er egnet til at

påføre [K]

skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Nævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende ikke har bragt

forkerte oplysninger ved at bringe udsagnene ”Landbrugs-underskud”

og ”et

underskud på godt 90.000 kr.”, idet udsagnene må anses at ligge inden

for

grænserne af bladets redaktionelle formuleringsfrihed.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for genmæle over for bladets

vurdering af værdiansættelsen af aktivet ”debitorer” på godt 16

mio. kr. i regnskabet

for Sophiendal A/S.

Nævnet finder, at udsagnet om, at [K]s firma, Vinvico SA, længe

har skrantet, er udtryk for bladets vurdering af de økonomiske forhold i

firmaet, og der er ikke grundlag for genmæle.

Uanset om bladet måtte have bragt en forkert oplysning om, at

oplysningerne om Vinvico SA er hentet fra aktiebørsen i Rumænien, finder

nævnet, at oplysningen ikke er egnet til at påføre [K] skade af betydning, og

der er derfor ikke grundlag for genmæle.

I anmodningen om genmæle af 23. december 2003 til Nordjyske

Stiftstidende har [K] erkendt, at vinproduktionen for 2003 er mindre end 50

mio. flasker. Henset hertil og sammenholdt med hans udtalelse i artiklen om

vinproduktionen finder nævnet ikke grundlag for at konstatere, at oplysningen

om, at han har erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre end 50.

mio.

flasker på grund af dårlig høst, er forkert.

Nævnet finder, at bladets gengivelse af oplysningerne om, at

Vinvico SA i 2001 og 2002 fik et underskud på ca. 4,8 og 6,7 mio. –

uanset om

resultaterne skyldes ekstraordinære nedskrivninger af aktivernes værdi som

følge af en ny rumænsk regnskabslov – ikke giver grundlag for genmæle.

Udsagnet ”Uden udvidelsen af aktiekapitalen havde selskabet i

dag haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt været insolvent”

indeholder en vurdering af, hvad der var sket, hvis aktiekapitalen ikke var

blevet udvidet. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for genmæle.

Bladets anvendelse af ordet ”nødvendigt” i udsagnet ”Sidste år

var det nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet” er udtryk for

bladets

vurdering af forholdet. Nævnet finder derfor heller ikke på dette punkt

grundlag

for genmæle.

Nævnet finder, at udsagnet ”Savføreren” ikke er krænkende for [K].

Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af

Nordjyske

Stiftstidende.

Afgjort den 21. juni 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter