Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Opgørelse af momspligt af omsætning i opløst virksomhed - berostillelse pga. straffesag - klageberettiget

KEN nr 9729 af 13/03/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet31. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

vedr. Opgørelse af momspligt af omsætning i opløst virksomhed - berostillelse

pga. straffesag - klageberettiget

Sagen drejer sig om, hvorvidt

klageren (A) er berettiget til at klage over skattecentrets afgørelse af 14.

juli 2006, som vedrører opgørelse af selskabet B ApS’ (herefter benævnt

selskabet) momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar 2003.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen afvises.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren i

december 1999 erhvervede aktierne i selskabet, der var stiftet i juli 1999

som

skuffeselskab. Forud herfor havde klageren drevet konsulentvirksomheden C,

som

imidlertid herefter i marts 2001 blev afmeldt fra det centrale

virksomhedsregister.

I september 2002 anmodede

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at selskabet blev tvangsopløst i henhold

til

anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 på grund af manglende

regnskabsaflæggelse,

og i februar 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling.

Ved afgørelse af 17. juli

2003 forhøjede det daværende ToldSkat selskabets momstilsvar for perioden 1.

juli 1999 til 13. februar 2003 med 796.865 kr. Afgørelsen var stilet til

selskabet under konkurs, c/o advokat D. Klagerens repræsentant har oplyst, at

afgørelsen er sendt i kopi til klageren. Der er endvidere truffet afgørelse

vedrørende klagerens tidligere virksomhed, C.

Konkursbehandlingen af

Læs alt

selskabet blev afsluttet i september 2004, hvor selskabet blev opløst.

ToldSkat

anmodede ved tiltalebegæring af 9. november 2004 politiet om at rejse tiltale

mod klageren vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.

Ved brev af 8. november 2005

rettede klagerens repræsentant henvendelse til ToldSkat. Af brevet fremgår

bl.a. følgende:

”

Vedr.: J.nr. ( ) – A

(Cpr-nr. ( ))

ToldSkat har i ovennævnte sag

ved tiltalebegæring af 9. november 2004 anmodet Politiet om at rejse tiltale

mod A vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.

( )

Foruden sagen om momsunddragelse

på 986.596 kr. i B ApS og sagen om momsunddragelse på 84.750 kr. i

virksomheden

C verserer der

dels

administrative skattesager om min klients skatteansættelser,

dels

administrative straffesager i Bødeafdelingen i Kommunens

skatteforvaltning ( )

De beløbsmæssigt største af

ansættelsespunkterne i skattesagerne er en udløber af denne sag, som ToldSkat

har overgivet til politiet. Jeg har indgivet anmodninger i skattesagerne om

berostillelse

på udfaldet af straffesagen.

( )

Formålet med denne henvendelse

er at anmode om genoptagelse af den administrative behandling af denne sag.

Anmodningen har baggrund i,

at ToldSkat er gået ud fra, at det omhandlede salg har været momspligtigt.

Det

er imidlertid ikke tilfældet, idet

der har været tale om – momsfrit – salg

af ydelser til udlandet.

Der er således efter

forsvarets opfattelse en afgørende fejl i grundlaget for ToldSkat’s

tiltalebegæring.

( )”

På et efterfølgende møde

mellem klagerens repræsentant og Skattecenteret i april 2006 og ved

efterfølgende

korrespondance blev det oplyst, at genoptagelsesanmodningen vedrørte

afsluttede

momssager vedrørende både C v/klageren og selskabet.

Ved mail af 22. maj 2006 fra

Skattecenteret til klagerens repræsentant oplyste skattecentret, at man ikke

agtede at imødekomme anmodningen om genoptagelse af afgørelsen vedrørende C

v/klageren, men at man derimod genoptog afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende

selskabet.

Skattecentret traf den 14.

juli 2006 den påklagede afgørelse. Afgørelsen er stilet til klagerens

repræsentant

og følgende fremgår bl.a. af afgørelsen:

”

Afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af punkt 1

i afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient A/B ApS, Deres j.nr. ( )

SKAT afkræver Deres klient

kl. 751.960 i afgift for perioden 1.7.1999 – 13.2.2003, jf.

opkrævningslovens §

5, stk. 1 ( ).

Begrundelse

SKAT har på Deres anmodning

genoptaget punkt 1 i vores afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient.

( )”

Af den medfølgende

sagsfremstilling fremgår det, at virksomhedens navn er B ApS, og under

punktet

virksomhedens repræsentant er angivet klagerens repræsentant. Under CVR-nr.

er

angivet selskabets CVR-nr., og under punktet CPR-nr. er angivet klagerens

CPR-nr.

Det er oplyst, at klagerens

repræsentant alene repræsenterer klageren og ikke selskabet.

Klagerens repræsentant har i

forbindelse med klagen til Landsskatteretten anmodet om, at straffesagen

berostilles på den administrative behandling.

Skattecenteret har i en

udtalelse til Landsskatteretten oplyst, at skattecentret overfor Politiet i

juli 2006 har indstillet, at straffesagen fremmes frem for den af

repræsentanten dengang varslede klagesag til Landsskatteretten. Skattecentret

har endvidere udtalt, at man fortsat indstiller, at straffesagen fremmes frem

for klagen til Landsskatteretten.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har

nedlagt påstand, at klageren er klageberettiget.

Afgørelsen er truffet i såvel

selskabets som i klagerens navn, idet skattecentret må have været opmærksom

på

selskabets manglende retsevne på tidspunktet for genoptagelsen. Der har

imidlertid fra skattecentrets side været en klar hensigt med den fornyede

behandling, nemlig at resultatet af denne kunne danne grundlag for den rejste

straffesag mod klageren.

En sag med et så komplekst

indehold som denne bør efter omstændighederne – og som vanligt er –

behandles

med den størst mulige ekspertise, hvilket netop besiddes i det administrative

klagesystem, herunder i sidste ende Landsskatteretten.

Den påklagede afgørelse får

direkte indflydelse på den anlagte straffesag. Det er derfor væsentligt for

straffesagens behandling, at det materielle grundlag er korrekt, herunder at

der om muligt er enighed mellem parterne om de væsentlige forhold i sagen.

En detaljeret gennemgang af

sagens momsjuridiske og for momsvurderingen materielle indhold ved en

byretsdomstol synes ikke hensigtsmæssig sagens omstændigheder taget i

betragtning. Da omfanget af sagen imidlertid er væsentligt, dels for

vurderingen af en eventuel hensigt om udeholdt moms, dels for en eventuel

udmåling af bøde, vil en gennemgang ved Landsskatteretten være af største

betydning.

Om parter i en sag kræves det

som udgangspunkt, at disse har en væsentlig, direkte og personlig interesse i

sagen. Det absolutte udgangspunkt er derfor, at alene parten er

klageberettiget. I skatteprocessen er der afledt heraf en klar praksis,

hvorefter alene den person, juridisk eller fysisk, der modtager en

skatteansættelse, vil være klageberettiget, med ganske få og helt specifikke

undtagelser.

Udgangspunktet er i

konkursboer for juridiske personer, at alene selskabet vil være

klageberettiget. I nærværende sag er selskabet oprindeligt anset for rette

klageberettigede for så vidt angår momsansættelsen for perioden. Da selskabet

som bekendt er afregistreret, vil selskabet ikke kunne varetage denne

funktion.

For fysiske personer

konkursboer er det antaget, at konkursboet kan føre sagen. Ønsker konkursboet

ikke at føre sagen, kan fallenten selv føre denne. Der er herved bl.a.

henvist

til ”Skatteproces”, 2. udgave, 2002, p. 156 og 157, samt til

”Skatteproces i

Praksis”, 1990, p. 109. Dette gennembrud i klageberettigelse forekommer

naturligt, idet fallenten i mange tilfælde er den nærmeste til at føre sagen

og

i øvrigt den person, for hvilken resultatet af den førte sag har direkte og

umiddelbar betydning, herunder i forbindelse med en eventuel efterfølgende

tiltalebegæring.

Tilsvarende gør sig

grundlæggende gældende for hovedaktionærer. En hovedaktionær vil ved

straffegennembrud

opnå en forringet retsstilling i forhold til øvrige erhvervsdrivende, der

netop

ved personlig konkurs kan vælge af fortsætte sagen, såfremt konkursboet ikke

ønsker dette eller i øvrigt er afsluttet på tidspunktet for sagens anlæg.

Denne forskel i

retsstillingen synes der ikke at være en begrundelse for. Samtidig synes den

i

det hele taget ikke at være hensigtsmæssig ud fra et retssikkerhedssynspunkt.

Klageren oplever i nærværende sag at blive tiltalt på grundlag af selskabets

momsansættelse. Det er for hans retssikkerhed afgørende, at momsansættelsen

derfor er baseret på et korrekt og hjemlet retsgrundlag. Alene den grundige

administrative behandling af sagen kan tilsikre dette.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §

40, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

§ 40.

En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig,

direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. (

)”.

Den påklagede afgørelse er

stilet til klagerens repræsentant, og i afgørelsen er det er angivet, at der

er

tale om en afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af

punkt

1 i afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende klageren/selskabet.

Uanset det i afgørelsen er

angivet, at den vedrører klageren/selskabet, må afgørelsen alene anses for at

vedrøre selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar

2003,

da der er tale om genoptagelse af afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende

selskabet, der udelukkende vedrørte selskabets momstilsvar for perioden.

Det fremgår imidlertid, at

selskabet ikke eksisterer, da selskabet blev opløst i september 2004.

Klageren kan ikke anses for

at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse,

der klages over, hvorfor klageren ikke kan anses for klageberettiget i

henhold

til skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1.

Klagerens interesse i at

kunne påklage afgørelsen må således anses som afledet og indirekte, jf. til

eksempel den i Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003, side 345 gengivne

udtalelse. Der er herved tillige henset til, at klageren ved behandlingen af

et

evt. hæftelses- og strafansvar har mulighed for at komme med de indsigelser,

som klageren måtte have mod skattecentrets afgørelse vedrørende selskabets

momstilsvar.

Derfor afvises klagen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter