Landsskatteretskendelse vedr. Opgørelse af momspligt af omsætning i opløst virksomhed - berostillelse pga. straffesag - klageberettiget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
vedr. Opgørelse af momspligt af omsætning i opløst virksomhed - berostillelse
pga. straffesag - klageberettiget
Sagen drejer sig om, hvorvidt
klageren (A) er berettiget til at klage over skattecentrets afgørelse af 14.
juli 2006, som vedrører opgørelse af selskabet B ApS’ (herefter benævnt
selskabet) momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar 2003.
Landsskatterettens afgørelse
Klagen afvises.
Sagens oplysninger
Det fremgår, at klageren i
december 1999 erhvervede aktierne i selskabet, der var stiftet i juli 1999
som
skuffeselskab. Forud herfor havde klageren drevet konsulentvirksomheden C,
som
imidlertid herefter i marts 2001 blev afmeldt fra det centrale
virksomhedsregister.
I september 2002 anmodede
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at selskabet blev tvangsopløst i henhold
til
anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 på grund af manglende
regnskabsaflæggelse,
og i februar 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling.
Ved afgørelse af 17. juli
2003 forhøjede det daværende ToldSkat selskabets momstilsvar for perioden 1.
juli 1999 til 13. februar 2003 med 796.865 kr. Afgørelsen var stilet til
selskabet under konkurs, c/o advokat D. Klagerens repræsentant har oplyst, at
afgørelsen er sendt i kopi til klageren. Der er endvidere truffet afgørelse
vedrørende klagerens tidligere virksomhed, C.
Konkursbehandlingen af
Læs alt
selskabet blev afsluttet i september 2004, hvor selskabet blev opløst.
ToldSkat
anmodede ved tiltalebegæring af 9. november 2004 politiet om at rejse tiltale
mod klageren vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.
Ved brev af 8. november 2005
rettede klagerens repræsentant henvendelse til ToldSkat. Af brevet fremgår
bl.a. følgende:
”
Vedr.: J.nr. ( ) – A
(Cpr-nr. ( ))
ToldSkat har i ovennævnte sag
ved tiltalebegæring af 9. november 2004 anmodet Politiet om at rejse tiltale
mod A vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.
( )
Foruden sagen om momsunddragelse
på 986.596 kr. i B ApS og sagen om momsunddragelse på 84.750 kr. i
virksomheden
C verserer der
dels
administrative skattesager om min klients skatteansættelser,
dels
administrative straffesager i Bødeafdelingen i Kommunens
skatteforvaltning ( )
De beløbsmæssigt største af
ansættelsespunkterne i skattesagerne er en udløber af denne sag, som ToldSkat
har overgivet til politiet. Jeg har indgivet anmodninger i skattesagerne om
berostillelse
på udfaldet af straffesagen.
( )
Formålet med denne henvendelse
er at anmode om genoptagelse af den administrative behandling af denne sag.
Anmodningen har baggrund i,
at ToldSkat er gået ud fra, at det omhandlede salg har været momspligtigt.
Det
er imidlertid ikke tilfældet, idet
der har været tale om – momsfrit – salg
af ydelser til udlandet.
Der er således efter
forsvarets opfattelse en afgørende fejl i grundlaget for ToldSkat’s
tiltalebegæring.
( )”
På et efterfølgende møde
mellem klagerens repræsentant og Skattecenteret i april 2006 og ved
efterfølgende
korrespondance blev det oplyst, at genoptagelsesanmodningen vedrørte
afsluttede
momssager vedrørende både C v/klageren og selskabet.
Ved mail af 22. maj 2006 fra
Skattecenteret til klagerens repræsentant oplyste skattecentret, at man ikke
agtede at imødekomme anmodningen om genoptagelse af afgørelsen vedrørende C
v/klageren, men at man derimod genoptog afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende
selskabet.
Skattecentret traf den 14.
juli 2006 den påklagede afgørelse. Afgørelsen er stilet til klagerens
repræsentant
og følgende fremgår bl.a. af afgørelsen:
”
Afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af punkt 1
i afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient A/B ApS, Deres j.nr. ( )
SKAT afkræver Deres klient
kl. 751.960 i afgift for perioden 1.7.1999 – 13.2.2003, jf.
opkrævningslovens §
5, stk. 1 ( ).
Begrundelse
SKAT har på Deres anmodning
genoptaget punkt 1 i vores afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient.
( )”
Af den medfølgende
sagsfremstilling fremgår det, at virksomhedens navn er B ApS, og under
punktet
virksomhedens repræsentant er angivet klagerens repræsentant. Under CVR-nr.
er
angivet selskabets CVR-nr., og under punktet CPR-nr. er angivet klagerens
CPR-nr.
Det er oplyst, at klagerens
repræsentant alene repræsenterer klageren og ikke selskabet.
Klagerens repræsentant har i
forbindelse med klagen til Landsskatteretten anmodet om, at straffesagen
berostilles på den administrative behandling.
Skattecenteret har i en
udtalelse til Landsskatteretten oplyst, at skattecentret overfor Politiet i
juli 2006 har indstillet, at straffesagen fremmes frem for den af
repræsentanten dengang varslede klagesag til Landsskatteretten. Skattecentret
har endvidere udtalt, at man fortsat indstiller, at straffesagen fremmes frem
for klagen til Landsskatteretten.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har
nedlagt påstand, at klageren er klageberettiget.
Afgørelsen er truffet i såvel
selskabets som i klagerens navn, idet skattecentret må have været opmærksom
på
selskabets manglende retsevne på tidspunktet for genoptagelsen. Der har
imidlertid fra skattecentrets side været en klar hensigt med den fornyede
behandling, nemlig at resultatet af denne kunne danne grundlag for den rejste
straffesag mod klageren.
En sag med et så komplekst
indehold som denne bør efter omstændighederne – og som vanligt er –
behandles
med den størst mulige ekspertise, hvilket netop besiddes i det administrative
klagesystem, herunder i sidste ende Landsskatteretten.
Den påklagede afgørelse får
direkte indflydelse på den anlagte straffesag. Det er derfor væsentligt for
straffesagens behandling, at det materielle grundlag er korrekt, herunder at
der om muligt er enighed mellem parterne om de væsentlige forhold i sagen.
En detaljeret gennemgang af
sagens momsjuridiske og for momsvurderingen materielle indhold ved en
byretsdomstol synes ikke hensigtsmæssig sagens omstændigheder taget i
betragtning. Da omfanget af sagen imidlertid er væsentligt, dels for
vurderingen af en eventuel hensigt om udeholdt moms, dels for en eventuel
udmåling af bøde, vil en gennemgang ved Landsskatteretten være af største
betydning.
Om parter i en sag kræves det
som udgangspunkt, at disse har en væsentlig, direkte og personlig interesse i
sagen. Det absolutte udgangspunkt er derfor, at alene parten er
klageberettiget. I skatteprocessen er der afledt heraf en klar praksis,
hvorefter alene den person, juridisk eller fysisk, der modtager en
skatteansættelse, vil være klageberettiget, med ganske få og helt specifikke
undtagelser.
Udgangspunktet er i
konkursboer for juridiske personer, at alene selskabet vil være
klageberettiget. I nærværende sag er selskabet oprindeligt anset for rette
klageberettigede for så vidt angår momsansættelsen for perioden. Da selskabet
som bekendt er afregistreret, vil selskabet ikke kunne varetage denne
funktion.
For fysiske personer
konkursboer er det antaget, at konkursboet kan føre sagen. Ønsker konkursboet
ikke at føre sagen, kan fallenten selv føre denne. Der er herved bl.a.
henvist
til ”Skatteproces”, 2. udgave, 2002, p. 156 og 157, samt til
”Skatteproces i
Praksis”, 1990, p. 109. Dette gennembrud i klageberettigelse forekommer
naturligt, idet fallenten i mange tilfælde er den nærmeste til at føre sagen
og
i øvrigt den person, for hvilken resultatet af den førte sag har direkte og
umiddelbar betydning, herunder i forbindelse med en eventuel efterfølgende
tiltalebegæring.
Tilsvarende gør sig
grundlæggende gældende for hovedaktionærer. En hovedaktionær vil ved
straffegennembrud
opnå en forringet retsstilling i forhold til øvrige erhvervsdrivende, der
netop
ved personlig konkurs kan vælge af fortsætte sagen, såfremt konkursboet ikke
ønsker dette eller i øvrigt er afsluttet på tidspunktet for sagens anlæg.
Denne forskel i
retsstillingen synes der ikke at være en begrundelse for. Samtidig synes den
i
det hele taget ikke at være hensigtsmæssig ud fra et retssikkerhedssynspunkt.
Klageren oplever i nærværende sag at blive tiltalt på grundlag af selskabets
momsansættelse. Det er for hans retssikkerhed afgørende, at momsansættelsen
derfor er baseret på et korrekt og hjemlet retsgrundlag. Alene den grundige
administrative behandling af sagen kan tilsikre dette.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Af skatteforvaltningslovens §
40, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:
§ 40.
En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. (
)”.
Den påklagede afgørelse er
stilet til klagerens repræsentant, og i afgørelsen er det er angivet, at der
er
tale om en afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af
punkt
1 i afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende klageren/selskabet.
Uanset det i afgørelsen er
angivet, at den vedrører klageren/selskabet, må afgørelsen alene anses for at
vedrøre selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar
2003,
da der er tale om genoptagelse af afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende
selskabet, der udelukkende vedrørte selskabets momstilsvar for perioden.
Det fremgår imidlertid, at
selskabet ikke eksisterer, da selskabet blev opløst i september 2004.
Klageren kan ikke anses for
at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse,
der klages over, hvorfor klageren ikke kan anses for klageberettiget i
henhold
til skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1.
Klagerens interesse i at
kunne påklage afgørelsen må således anses som afledet og indirekte, jf. til
eksempel den i Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003, side 345 gengivne
udtalelse. Der er herved tillige henset til, at klageren ved behandlingen af
et
evt. hæftelses- og strafansvar har mulighed for at komme med de indsigelser,
som klageren måtte have mod skattecentrets afgørelse vedrørende selskabets
momstilsvar.
Derfor afvises klagen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Momstilsvar for selskabet der er ophørt ved konkurs Landsskatteretten · 31. maj 2011
- Om klageren er berettiget til at klage over SKATs afgørelse af 22. november 2010, som vedrører skatte- og momsansættelsen af [virksomhed1] S.m.b.a. (herefter… Landsskatteretten · 31. maj 2011
- Om klageren er berettiget til at klage over SKATs afgørelse, som vedrører skatteansættelsen af og momstilsvaret for selskabet [virksomhed1], i hvilket selskab… Landsskatteretten · 31. maj 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for kautionstab Retsinformation · 19. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. klageberettiget – hovedanpartshaver i selskab, der er opløst efter konkurs Retsinformation · 26. juli 2011
- Landsskatteretskendelse af 20. oktober 2003 vedr. advokatudgifter til køb af skuffeselskab samt udgifter til udarbejdelse af anpartshaveroverenskomst. Retsinformation · 17. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligt i sin helhed – omsætning hidrørende fra to foreninger Retsinformation · 6. november 2009
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2001 vedrørende negativt momstilsvar Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 17. december 2001 vedr. momspligt for sponsorindtægter Retsinformation · 3. september 2003