Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 17. december 2001 vedr. momspligt for sponsorindtægter

KEN nr 10096 af 17/12/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 17. december 2001 vedr. momspligt

for sponsorindtægter

A’s klage skyldes, at told- og skatteregionen har nægtet at

godkende en række fradrag for moms af udgifter i forbindelse med en

havkapsejladsbåd, og at klageren er afkrævet moms af sponsorindtægter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er ansat som

lønmodtager ved B A/S, og at han herudover driver erhvervsmæssig virksomhed

med

bådudlejning. Klageren har endvidere en havkapsejladsbåd, som ikke anvendes

til

udlejning, men som han selv benytter til kapsejlads. Det fremgår videre, at

der

er indgået en af Dansk Sejlunion udarbejdet overenskomst om reklame på

sejlbåd

mellem B A/S og C Sejlforening. Det fremgår af reklameoverenskomsten, at B

A/S

betaler et vederlag til C Sejlforening vedrørende klagerens kapsejladsbåd.

Sejlforeningen har herefter udbetalt beløbene til klageren i henhold til

bestemmelserne i ”Aftale om Aktives Fonde”. Som modydelse anbringes

et

reklameskilt på båden og besætningen er forpligtiget til at have et logo på

kedeldragterne. Det fremgår videre, at klageren i årene 1996, 1997 og 1998

for

hvert år har modtaget en årlig sponsorindtægt på 50.000 kr.

Det fremgår af et revisionsnotat af 12. januar 1996:

”A har også i 1995 fået sponsorstøtte fra B A/S på 70.000 kr. +

moms 17.500 kr., i alt 87.500 kr. Som det fremgår af vedlagte kopi af brev

dateret 12. januar 1996 er det som kompensation besluttet, at regionen ikke

opkræver momsbeløbet på 17.500 kr. vedr. året 1995.

A oplyste telefonisk den 10. januar 1996, at han forsøger at

Læs alt

sælge kapsejladsbåden. Han er derfor usikker på, om han i 1996 og fremover

vil

modtage sponsorstøtte. Hvis det sker, skal momsen indbetales til

Told*Skat.”

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset

sponsorindtægten som en betaling for en reklameydelse, hvorfor indtægten er

anset for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4.

Told- og skatteregionen har endvidere anført, at der alene kan

indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter, der vedrører leverancen af

reklameydelsen, og at der ikke er dokumenteret udgifter i denne forbindelse.

Regionen har anført, at moms af udgifter vedrørende kapsejladsbåden ikke kan

fradrages, idet der er tale om amatørsport, der er momsfritaget, jf.

momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 5.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at klagerens momsansættelser for 1994 til 1998 nedsættes med 97.043 kr.,

og

at klageren i øvrigt indrømmes fradrag for indkøb til havkapsejleren.

Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten gjort

gældende, at klageren har ret til fradrag for købsmomsen vedrørende samtlige

udgifter til havkapsejleren. Han har herved anført, at sponsorindtægten er

givet med henblik på at opnå en reklameeffekt, og at denne reklameeffekt

alene

kan opnås, hvis havkapsejleren opnår gode sportslige resultater med deraf

følgende mediedækning.

Han har gjort gældende, at den fulde reklameeffekt først opnås i

forbindelse med afholdelse af samtlige udgifter vedrørende havkapsejleren,

hvorfor der er fradrag for købsmomsen til erhvervelsen af det nødvendig

udstyr.

Han har anført, at den egentlige reklamemæssige effekt først opnås, når båden

bliver vist på TV, evt. i avisen, og størst effekt opnås naturligvis, hvis

båden kommer først over stregen eller i øvrigt opnår en god placering. Han

har

bemærket, at der er tale om, at båden deltager i havkapsejlads, og at det

således er umuligt at se reklamen fra land. Først når båden er på vej ind i

havn, opnås en reklamemæssig effekt for så vidt angår de direkte

tilstedeværende.

Han har anført, at sponsoratet må anses for en samlet pakkeløsning for så

vidt

angår kapsejleren.

Han har henvist til en afgørelse fra Momsnævnet fra april 1998,

nr. 1044, hvor spørgsmålet var, om der var fradragsret for leje af en bus.

Bussen var påmalet selskabets navn, og bussen blev brugt til at transportere

selskabets kunder fra selskabets detailforretning til fabrikken. Momsnævnet

indrømmede fradragsret for momsen af leje af bussen, idet nævnet fandt, at

udgiften vedrørte en salgsfremmende foranstaltning. Han har dertil anført, at

i

nærværende sag er hele båden reklamesøjlen.

Han har endvidere henvist til Momsvejledningen 98, s. 183,

afsnit J.1.1.1., hvoraf det for så vidt angår reklameudgifter fremgår, at den

skattemæssige og momsmæssige vurdering er den samme. Der må derfor være

fradrag

for alle de indkøb, der er nødvendige for båden.

Endvidere har advokaten gjort gældende, at told- og

skatteregionen for 1995 specifikt har fritaget klageren for momspligt på

sponsorindtægter, og at klageren derfor har en berettiget forventning om, at

være fritaget for moms af sponsorindtægter i 1996, 1997 og 1998 som følge af

nævnte klare tilkendegivelse fra told- og skatteregionen.

Landsskatteretten har opfordret klagerens repræsentant til at

specificere og fremlægge dokumentation for de udgifter, der begæres fradrag i

momsangivelserne for. Repræsentanten har meddelt, at det ikke er muligt at

foretage en sådan specifikation og/eller at fremlægge dokumentation for

udgifterne.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at den ændring af virksomhedens

momstilsvar told- og skatteregionen har foretaget vedrørende momsfradrag i

vidt

omfang ikke vedrører fradrag for moms af udgifter vedrørende kapsejladsbåden.

Det bemærkes videre, at Landsskatteretten alene tager stilling

til fradrag for moms af udgifter, der har været behandlet af told- og

skatteregionen ved den påklagede afgørelse.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, om fuld fradragsret:

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften

efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der

udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf.

dog

stk. 5”

Det fremgår videre af momslovens § 38, stk. 1, om delvis

fradragsret:

”For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender

både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i

virksomheden,

kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer

til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden ”

Landsskatteretten bemærker, at der i nærværende sag kan

indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter, der kan henføres til klagerens

levering af reklameydelsen. Retten finder det imidlertid ud fra de

foreliggende

oplysninger og den foreliggende dokumentation ikke tilstrækkeligt godtgjort,

at

der er afholdt udgifter med direkte tilknytning til levering af

reklameydelsen.

De dokumenterede udgifter afholdt i forbindelse med havkapsejleren findes

således ikke at have en så nær forbindelse med leveringen af reklameydelsen,

at

momsen af udgifterne kan fradrages. Disse udgifter findes således, at være

tilknyttet til selve havkapsejleren.

Retten finder endvidere ikke, at klageren har opnået en

retsbeskyttet forventning om at blive momsfritaget for så vidt angår modtagne

sponsorindtægter i årene 1996, 1997 og 1998. Regionen er således ikke over

for

klageren kommet med en positiv tilkendegivelse om, at sponsorindtægterne

ville

blive anset for momsfrie, idet regionen tværtimod har tilkendegivet, at

sponsorindtægten i 1995 i princippet var momspligtig, men at man ud fra nogle

konkrete omstændigheder frafaldt momskravet, og at der fremover skulle

betales

moms af modtagne sponsorindtægter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. Dette er tiltrådt af

Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter